Dora Petzold

© for research og layout Lene Byfoged

Hos en af de personer, jeg følger på Instagram, så jeg en Dora Petzold dukke og dem er der ikke skrevet om på bloggen før, så jeg gik i gang med, at undersøge lidt om disse smukke og karakteristiske dukker, som Dora Petzold producerede.

Så fin og eftertænksom. Foto. www.Theriault`s.com

Først lidt om Dora Petzold….

Det er ikke meget jeg har kunne finde, men her kan I læse det jeg fandt.

Dora Petzold blev født 22 maj 1893 i Plauen, Tyskland og døde d. 14. oktober 1970 i Chemnitz (i Thüringen, hvor den den store dukkeproduktion fandt sted tidligere). Hun var udlært pædagog.

Dora Petzold arbejdede i Berlin i 1920èrne. Her skabte hun meget smukke og eftertragtede karakterdukker. Hun brugte mange forskellige materialer til dukkerne, bl.a. silke, komposition, papir m.m. Intet var for godt til hendes dukker.

Så elegant i tøjet. Foto. www.Theriault`s.com

Hun var selv meget stolt over kvaliteten af sine dukker og det var meget vigtigt for hende at fortælle, at alle hendes dukker var produceret i hendes værksted og efter hendes personlige design. Alle dukkernes kroppe er lavet af kvalitetsstof og de er syet og stoppet, så arme og ben kan bøjes, som den menneskelige krop. Hovederne er lavet i materiale, så de ikke kan gå i stykker og de er malet med non-toksiske farver, hvilket gør, at hovedet kan tåle at blive vasket forsigtigt.

Den er da smuk. Foto. www.Theriault`s.com

Dukkernes tøj er meget eksklusivt og lavet af de bedste stoffer.

De blev annonceret som pyntedukker til damerne af det bedre borgerskab. F. eks blev det vist i annoncer, at kunne de bruges som pynt i stuen.

Jeg syntes de er super elegante og så smukt udført. De smukke lidt lange ansigter med smukt malede øjne.

En af de meget smukke dukker. Foto. www.Theriault`s.com

Jeg kiggede ind på auktionshuset www.Theriaults.com og kan se, at disse smukke dukker stadigvæk sælges til høje priser.

Lene

En smuttur til Tåsinge museum

Copyrigt for billeder : Torben Byfoged og for tekst: Lene Byfoged

I starten af juli mellem havearbejdet herhjemme i Herlev, ture i sommerhuset, pasning af barnebarnet og flyttehjælp til søn og svigerdatter, trængte vi til at komme lidt væk. Vi bestilte en overnatning på Brobyværk Kro på Fyn og jeg fik googlet mig frem til et museum, vi ikke før havde besøgt. Valget faldt på Tåsinge Museum og det var et dejligt besøg. Det der lokkede, var deres lille fine legetøjsudstilling, men der er så meget mere at se på.

Museet er fordelt i 5 smukke bygninger samt en smuk have og gamle frugttræer. Der er mange hyggelige steder, hvor man kan spise sin medbragte frokost eller kaffe.

I hus 1 Forhuset, hvor man køber billet, er der en fin lille købmandsbutik, stenalderfund m.m. og selvfølgelig en fin og meget smuk udstilling om Elvira Madigan og Sixten Sparres tragiske kærlighedshistorie.

Sixten Sparre og Elvira Madigan.

I hus 2 Skipperhjemmet, blev jeg forelsket. Det skønneste hjem fra en svunden tid. Man kan godt se, at Tåsinge var et rigt samfund på den tid og hjemmet var fyldt med smukke hjembragte ting fra store dele af verdenen, som skipperen havde bragt hjem fra sine sejladser.

Selvfølgelig var der i et par af vinduerne i Skipperhuset Staffordshire hunde, også kaldet kaptajnshunde. Denne ville have pyntet i min egen samling.

Denne smukke kakkelovnsskærm, er et eksempel på det smukkeste perlebroderi. Den stod i Skipperhusets stue blandt andre klenodier.

I hus 3, Folkemindesamlingen var den lille legetøjsudstilling også. Ikke stor, men så pænt sat op og med god information, om den enkelte ting. Herunder lidt derfra.

Dukke-Mode-Journal, med mønstre og syvejledninger til damedukkerne.
Et dukkehusmøblement.
Kling dukke.
En spændende samling papirdukker fra 1854.
Disse dukker i folkedragter var helt specielle. De er lavet af håndarbejdslærerinden Ingrid Møller eller af hendes elever på Vornæs Skole. Ingrid Møller var på Vornæs skole fra 1908 – 1953.
Lidt fra samlingen af gamle dukke og barnevogne.

I dette hus var også museets samling af egnsdragter m.m. fra Tåsinge.

I hus 4, Rebslagerhuset var et rent eldorado for enhver håndværker eller handy man. Her var bl.a. også en lille skole sat op.

Hus 5, Musikhuset. Her var mange forskellige instrumenter, mange hjembragt fra store dele af verdenen af de hjemvendte sømænd.

En pudsig violin.

Det var et rigtigt hyggeligt besøg og vi kommer helt sikkert igen.

Tåsinge Museum. Kirkebakken 1. Bregninge 5700 Svendborg

Entrépriser:

Voksne………………………………… 50 kr.
Børn op til 15 år ……………………. gratis
Grupper min. 8 pers……………….. 40 kr. pr. person

Modtager Visa/Dankort og Mobilpay.

Åbningstider:

I perioden fra d.1. maj til d. 24,. oktober 2021 er museet åbent tirsdag-søndag fra kl. 10 – 16.

Alle gode ting gange tre

Endnu engang har Sigi Ulbricht skrevet en spændende artikel om sin store interesse, Miniature. Hvad Sigi ikke ved, er vist ikke værd at vide. Og endnu en gang er vi heldige, at få love til at dele hendes store viden.

Tusinde tak Sigi!

© for tekst og billeder: Sigi Ulbrich, www.tortula.de

© for oversættelse og opsætning: Lene Byfoged

d. 18. august 2021 – Seiffner legetøj – bondemøbler til dukkebørn del 3.

Alle gode ting gange tre.

Dette er et ordsprog i Tyskland og betyder, at du gør en ting for tredje gang eller siger den samme ting tre gange.

Åh kære, nu starter jeg forfra med postkort. Jeg ved nu, fra hvilket værksted, disse små dukker kommer. De blev lavet af håndværkeren Katharina Charlotte Rehm Wagner, der producerede dem mellem 1930 og 1972. Fru Rehm Wagner arbejdede i over 40 år i Grünhainichen. Hun lavede eventyrfigurer, dukker i egnsdragter og dukkehusdukker. Dette gjorde hende kendt langt ud over Sachsens grænser.

I dag kommer disse små dukker og figurer fra Annedore Krebs ‘værksted. Som
Fru Krebs selv fortæller på sin Webside, kendte hun fru Rehm Wagner personligt, og som barn så hun dukkerne blive lavet i hendes værksted.

Nå, men desværre kan jeg stadigvæk ikke give nogen oplysninger, om producenten af ​​møblerne.

Hvis man arbejder med et objekt i lang tid, kommer man til at kende det. Fra formen, til pynten, ja til det hele. Så jeg opdagede og identificerede med det samme, dette tilbud, da det dukkede op i det store online auktionshus.

Møblerne var billige, for bortset fra mig, var der ingen interesserede. Jeg fik dem hurtigt hjem på mit bord. Og selvfølgelig var jeg nødt til at sætte møblerne akkurat, som på postkortet, med det samme.
I mangel på de små Katharina Charlotte Rehm Wagner – dukker, satte jeg en ældre 8 cm Lotte Sievers-Hahn dukke, i det lille værelse. Åh ja, jeg synes hun passer rigtig godt der.

Efter en opsætningstest, bestilte jeg fra den miniaturebygger, jeg stoler på – Miniwelt
Holzner – en passende kasse. I ventetiden valgte jeg et tapet. Det skulle være noget særligt. Jeg besluttede mig for dette fortryllende tapet i landhus stil.
Jeg havde kun en smal strimmel, så jeg lavede kun en kant, til den øverste del af væggen, med farvetilpassede vandrette striber.

Som der står i bibelen: Det er ikke godt for mennesket, at være alene. Det gælder naturligvis også Dukkehusbeboere. Så lille “Lotte” fik Loisel som partner – han er umiskendelig også fra Sievers-Hahn.

Det var ikke meningen, at flere skulle flytte ind, … men alligevel. Jeg opdagede en lille Annedore Krebs Doll og blev spontant forelsket i hende, Dorle flyttede ind i det lille værelse som fast gæst

Møblerne er rene og stabile. Men de små møbler, er lidt skuffende på bagsiden. På både stolene og bænken, er der kun malet foran. Der er ingen maling på bagsiden. Sikke en skam.

Jeg kunne rigtigt godt lide det fortryllende sengelinned fra Rosis vugge, så jeg valgte også, at brugte det, til denne vugge. Med denne vuggesammenligning, kan du se de forskellige farver og lidt anderledes dekoration af møblerne.

Hvis du leder efter en træbaby, kommer du ikke uden om de søde babyer fra Annedore Krebs. Ud over de 4- leddelte babyer, producerer Frau Krebs også to versioner af mindre babyer i deres soveposer – der var ingen betænkningstid – jeg købte med det samme. Naturligvis har Lotte Sievers-Hahn også meget søde babyer, men de er for store til vuggen.

Den sorte kat på reolen er en kantskammel fra Miniwelt Holzner. den er selvfølgelig nyere, men jeg elsker kantskamler meget og kunne ikke modstå den. Som bogstøtte brugte jeg en lille teddybjørn af Resin. En meget flot løsning, fordi bjørnen har ret ryg. Vægblomstervasen kommer fra 1950’erne. Jeg har en i min barndoms stuehus og da jeg var til et forretningsophør for et par år siden, opdagede flere vaser på én gang, så jeg købte dem. Blomsterne er lavet af veloursilke. Jeg putter altid plastikmasse i mine vaser og sætter blomsterstilkene i dem – så står de altid, som jeg vil have det.

Min mand brugte to LED -lamper til belysning i værelset, også en glødende Seiffen hængelampe er der.
Et vægur fra 1930’erne af Dora Kuhn hænger midt på bagvæggen, til højre for et landbrugsmaleri (tja, det er et tryk) i en støbt bronzeramme. Til venstre en næsten ægte “daguerreotype” af Hitty.

Man kan kalde Hitty for alle de små trædukkers mor. For dem, der måske ikke kender Hitty som begreb, så fortalte jeg, for første gang i udgaven 15.09.2018 af Tortula fortalte jeg for første gang om Hitty og Lise Clasen skrev om denne dukke den 13. marts 2019. I mellemtiden har min samling fået sin egen hitty – jeg har kaldt den Hitty Rose. Jeg vil vise dette i et af de næste numre.

Her er link til Lises fortælling om Hitty. http://dukkedroemme.dk/hittys-historie

Killingen på kommoden er fra “Kunstgewerbliche Schnitzereien Emil Helbig”.
Den var oprindeligt tiltænkt Helbig -bryllupsoptoget, men den sælges heldigvis også enkeltvis. Jeg elsker Helbig -katte, og nogle af de ældre katte hopper rundt i mine værelser. Denne lille er naturligvis noget helt særligt på grund af dets størrelse.
Til venstre for den er en “Scotty”, også udskåret. Den er fra fru Bettina Bergmann,
fra Emil Helbigs Dekorative Kunstudskæringer. Jeg fik oplysningen om at, (mange tak for det) Scotty med sandsynligvis er en hund fra 1940’erne, og er produceret af Rhönkunst. Men jeg har intet bevis for dette endnu .


Anni kom ind i stuen med Scotty. Hun er også en gæst, der ikke forsvinder. Hun er en Krebs dukke, fra den nuværende produktion. Jeg syntes hendes kjole med de små hatte på, er så skøn. Hun har bundet håret i en fin hestehale.

En anden smuk miniature fra Erzegebirge, er denne hængekrans. Den har fire lys, en
Fugl, et juletræ, en lykkesvamp og en stjerne. Den kommer fra Christian Ulbricht
og var tiltænkt som pynt til træet- men for mig er det rigtig fin pynt i dukkehuset.

Ja, og nu er det hele sat op. Hvis jeg bare vidste, hvilket værksted disse møbler kommer fra.

Endnu et tillæg:

Efter min første artikel, om disse små møbler, gjorde min ven Angelika mig opmærksom, på en opdagelse. I bogen “Kleine heile Welt” – en Kulturhistorie i dukkehuset af R. Müller-Krumnach, Edition Leipzig (1992), er der på side 137,et billede af dette møbel. I et dobbeltværelse med teksten:

Dukkehus, Erzgebirge, 1978, model fra trælegetøjsfirmaet VERO, Olbernhau.

I dette værelse er der møbler som dem, jeg har i min “dobbeltdækker”. Farven, pynten og den lille holder til tallerkenerne, på kommoden er identiske.

Men der er en uoverensstemmelse, mellem denne bog og mine postkort. De ældste
postkort blev trykt mellem d. 24. juli 1948 og d. 31. juli 1964. Fordi kun i DDR, betragtede man den tyske mark som gældende valuta.

Nå, og VERO var heller ikke et værksted, men en forening. Så spørgsmålet forbliver åbent, hvem byggede disse møbler – og var det før 1978?

Så jeg må kigge videre – måske får jeg en en dag fra dig, kære læser, lidt oplysninger. Det vil hjælpe mig yderligere i min søgen.

Så skulle nogen ligge inde med oplysningen angående Sigis dukkehusmøbler, så skriv til hende på info@tortula.de. Det vil glæde hende rigtigt meget.

Persils Gritli

© for research og layout Lene Byfoged

På Puppen – und Spielzeugsmuseums Facebookgruppe, fandt jeg nedenstående billede af de helt vidunderlige Persil reklamedukker. Museet ligger i Schweiz. Jeg blev nysgerrig efter dens oprindelse og gik på jagt efter informationer

Det var ikke nemt, der er ikke megen information at hente i mine bøger eller på nettet. Men Heldigvis var Judith fra Puppen – und Spielzeugmuseum, så sød at sende mig nedenstående informationer, som de selv havde fundet frem til.

To Persil Gritis. Den til højre er i det originale tøj. Billedet er fra Puppen- und Spielzeugmuseums Facebookgruppe.

Virksomheden Henkel (vaskepulver) producerede disse reklamedukker i små serier til 50-årsdagen.

PERSIL GRITLI

En dukke laver reklame – det er sket før. Der var “Sternchen und Schnuppe” fra magasinet “Stern”, der blev ideen til tortildukken af ​​firmaet Schildkröte i 1950’erne, eller Lurch, den populære gummisalamander. Figuren af ​​Gritli erobrede nu schweizernes hjerter med storm.

Persil, hvem kender det ikke? Udviklet i 1907 af Henkel, gav “PER” fremstillet af hydrogenperoxid og “SIL” fremstillet af natriumsilicat navnet. Ved fremstilling og salg af vaskemidlet i Schweiz opstod også behovet for reklame for produktet.

Henkel-firmaet hyrede den velkendte indenlandske grafiske kunstner Donald Brun til reklamekampagnen. Han blev født i Basel i 1909 og arbejdede som professionel grafiker fra 1933 til 1977. Længe før de nuværende muligheder for digital billedbehandling, som de ikke kunne forestilles i deres dristigste fantasi, designede Donald Brun kunstnerisk højeffektive plakater af høj kvalitet, ved hjælp af datidens trykprocesser – farvelitografi (stentryk).

Persil-Gritli var et udtryk for hans individuelle stil, der næsten minder om en tegneserie. Hvor hurtigt den blev accepteret af målgruppen – den schweiziske befolkning – vises det, med det kaldenavn, den fik: Persil-Gritli.

Kilde: Puppen – und Spielzeugmuseum

Billedet er lånt på Internettet.

Herunder er de få andre oplysninger jeg kunne finde.

Gritli kom på markedet i 1957 i anledning af Firmaet Henkels 50 års jubilæum. Dukken er lavet af ler/keramik (ligesom de “glasdukker” der blev produceret i 1950érne). Frisuren, “pølse” på toppen og ellers helt kortklippet hår med et par enkelt små krøller i nakken, indsatte blå flirtende øjne, lange øjenvipper, fine små øjenbryn , mørk øjenskygge og stærk rød lukket mund, gør denne dukke så unik og charmerende. Den er 47 cm høj.

Tøjet er også helt tidssvarende og de dele man kunne erhverve sig, var helt naturtro kopier af de voksnes udstyr til tøjvasken.

Det er ikke lykkedes mig at finde ud af hvilket firma der producerede den.

Man kunne erhverve sig dukken og dens tilbehør, ved at samle point, der lå i sæbeæskerne.

Her ses Gritli med en del af det tilbehør man kunne får til hende. Billedet er lånt på Internettet.

Donald Brun lavede også nogle skønne plakater til kampagnen, der den dag i dag, er eftertragtede samlerobjekter.

Billede lånt på Internettet.
Billede lånt på internettet.

Selve dukken er også eftertragtet, under min research fandt jeg den på Ebay.de. Den stod til “køb nu” for 1.250 €, ca 9.375 kr. En høj pris, men den var nu også usædvanlig velholdt og med en masse tilbehør.

Lene

Dukkehus restaureret

© for tekst og billeder: Danmarks Forsorgsmuseum.

Artiklen er bragt med tilladelse fra Danmarks Forsorgsmuseum.

På Danmarks Forsorgsmuseum har man restaureret et gammelt dukkehus og på museets hjemmeside side www.danmarksforsorgsmuseum.dk, har de et fint indlæg, hvor man i tekst og billeder ser processen.

Jeg syntes det er spændende at se processen og det er da fin inspiration, hvis man selv skal i gang, med at restaurere et dukkehus.

En stor tak til museet for tilladelsen til at bringe denne artikel på bloggen.

Med venlig hilsen Lene Byfoged

Cathryn Harvey fra University of Durham er i gang med et dukkehus fra Svendborg Museum, som et af de seks projekter hun skal lave, mens hun er i et 9 måneders praktikophold på Bevaringscenter Fyn.

Sidste år blev dette meget fine og helt unikke gamle dukkehus indleveret på museet. Det er en af de få bevarede genstande fra Vejstrup Pigehjem, der lukkede i 1962.

Standen var dog ikke for god. Derfor har det været under kærlig behandling af Bevaringscenter Fyns dygtige folk, som sirligt har konserveret dukkehuset. Huset er i funktionalistisk stil og sandsynligvis fra 1930’erne, når man kigger på tapeterne. Det er formodeltlig en model af et rigtigt hus.

Vi ved ikke meget om dukkehuset, men vi er ikke i tvivl om, at det ville kunne fortælle mange historier om pigeleg på pigehjemmet.

Skulle nogle af jer kende historier om dukkehuset, hører vi selvfølgelig meget gerne fra jer.

Billederne herunder viser:
Cathryn Harvey i gang med arbejdet.
Tapet forside før vask.
Tapet bagside før vask.
Tapet bliver vasket i ionbyttet vand med Rodalon. Rodalon bliver brugt for at slå mug ihjel.
Tapet efter vask.
Hele huset er afrenset med 10% Rodalon i vand både ude og inde, hvilket tydeligvis har gjort en forskel på køkkengulvet!
De sidste billeder viser huset færdigrestaureret.

Der er spændende udstillinger på museet og et besøg kan absolut anbefales.

Dette års udstilling “Syv Fattige Børn”, er både en gribende og meget lærerig udstilling om børns usle liv i fattigdom i København.

Danmarks Forsorgsmuseum
Grubbemøllevej 13,
5700 Svendborg

Åbent tirsdag-søndag:
21. april – 19. dec. 2021: kl. 10-16
ENTRÉ
Voksne: 75 kr.
Pensionister/studerende: 60 kr.
Børn under 18 : gratis.

Legetøj gennem tiderne

Af Marianne Kunkel ©

Det er med stor glæde jeg bringer denne fine og interessante artikel, som Marianne Kunkel har skrevet. Marianne har skrevet den til Miniature Nyt. Og det glæder mig især, at hun har kunnet finde nyttige informationer på Dukkedrømme til artiklen.

Vi husker nok alle, hvad vi selv legede med som børn, hvad vores børn og børnebørn legede med, og hvad nutidens børn leger med, her behøver man bare at gå forbi en legetøjsbutik for at se det kæmpeudvalg der tilbydes i dag.


Men hvad legede vores forældre og bedsteforældre med?

Det vil jeg prøve at skrive lidt om.

Jeg har fundet mange oplysninger på Internettet, og har også fundet mange gode informationer i bogen ”Det legede vi med…” af Jens Sigsgaard og Ib Varnild, ISBN 87-17-05041-3, den kan lånes på biblioteket. Den blev anbefalet af Lisa Tørngren, der rent faktisk har nogle af de dukkehusmøbler, der bliver beskrevet i bogen. Jeg har også fundet nyttige informationer på hjemmesiden www.dukkedroemme.dk der er et sandt Mekka for folk, der interesserer sig for gamle dukker og legetøj.

Legetøj fra tidernes morgen
Der har nok været legetøj ligeså længe som mennesket har eksisteret, ikke som vi kender det i dag, men har mor siddet og vugget en baby, har den lidt større pige nok vugget et stykke træ eller skind, og på den måde efterabet moderen. De små drengebørn har tidligt fået en lille bue og pile, måske en slynge, og på den måde lært at blive gode jægere. Der er fundet eksempler på rangler, i udgravninger fra Polen, der daterer sig ca. 2500 år tilbage, (tidlig Jernalder) bestående af små lerpuder, med lerperler inden i.


Nu er det nok ikke helt så gamle miljøer, de fleste af os gør det i, men buen og slyngen kunne godt bruges i et drengeværelse, helt op til vores tid. Find en lille bøjelig gren, kom lidt lim på den ene ende, sno et stykke tråd om, og lad tørre, kom lidt lim på den anden ende, og træk tråden, til man får bueformen, og snit et par små pile. En lille slynge laves af en lille Y-formet kvist, tråd om enderne, og evt. et lille stykke skind på midten.

Slynge
/slangebøsse med læderstykke til at holde stenen.

Dukken er nok det stykke legetøj, der har været kendt længst. Dukker i forskellige former kan dateres flere tusinde år tilbage. Måske har de tidligste ikke været brugt som legetøj, men ved rituale og religiøse ceremonier. De har været lavet med tidens materialer, ler, træ, ben, porcelæn, voks, og til vores tids gummi og plastik.

Maleri af barn med dukke fra 1596.

Ellers er det nok ting som forskellige spil med sten/kugler/marmorterninger bl.a. til at spille Terre, det her spil vor man kaster en terning op i luften, og samler en terning op imens. Terre kendes helt tilbage til Romertiden.

Snurretoppen kendes flere tusinde år tilbage, kæpheste og stylter tilbage til middelalderen, og trille/tøndebånd bliver omtalt så tidligt som i 1456. Sådan et tøndebånd burde også være nemt at lave i miniaturestørrelse. Et smalt stykke træfiner, limet om en beholder i passende størrelse, og en lille pind til at styre med. Spillet skak har også været kendt i over 1500 år. Isskøjter har også under en eller anden form været kendt i flere tusinde år. Disse isskøjter var i begyndelsen lavet af forskellige dyreknogler. Drager har også været brugt, de kendes helt tilbage til omkring 1000 år før vor tid.

Trille/tøndebånd Holland 1560.

Men det har nok været begrænset, hvor meget den tids børn har haft tid til at lege. Man blev hurtigt voksen den gang, og hjalp til i marken, vævede, strikkede, osv.

Vi skal nok helt op i sen Tudor, tidlig Stuart periode, omkring år 1600 før mere almindeligt legetøj vinder frem. Her begynder gyngeheste, forskellige spil, bl.a.
Nine Men’s Morris, et spil, der så vidt jeg kan se, er identisk med vore dages Mølle. Tinsoldater, omtales første gang i Frankrig i år 1610, og bolde lavet af læder
kommer også omkring det tidspunkt.

Nine Men´s Morris på Shakespeare´s tid.

De første dukkehuse
Dukkehuse, det første omtalte stammer fra Tyskland fra år 1558, senere dukker de op i Holland, hvor rige unge damer begynder at lave dukkestuer i kabinetter. Der skulle efter sigende stå nogle ganske imponerende kabinet-dukkehuse på Rijksmuseum Amsterdam, omkring år 1700 i England, i Danmark menes de første dukkehuse at være fra omkring år 1800, men det var først i Victoriatidens England (1837-1901) det bliver rigtig udbredt.

Titanias Palads på Egeskov Slot, som mange af os nok har set, blev først færdig i 1922.

Der findes også samlinger af dukkehuse på National Museet, Johannes Larsen Museet i Kerteminde og flere andre steder. Jeg har da vist også set nogle i Den Gamle By i Aarhus.

Petronella Dunoi´s Dukkehus fra ca 1676, udstillet på Riks Museum, Amsterdam.

I årene 1700 til 1800 har jeg ikke kunne finde så mange oplysninger om legetøj. Der har været de ovennævnte ting, der er blevet forfinet gennem årene. Omkring 1750-60 kommer de første puslespil, og sidst i perioden kommer de første
dukketeatre. Udskårne trædyr og klodser har der også været, og forskellige brætspil bl.a. Backgammon og noget, der minder om Ludo. Der er også blevet spillet en masse
udendørsspil, forskellige bold- og keglespil.

I starten af 1800-tallet dukker sjippetovet op, bliver dog først rigtig populært omkring 1940-50. De første påklædningsdukker ser dagens lys i Frankrig i 1830, men bliver først rigtig populære sidst i 1800-tallet, hvor de begynder at blive vist i blade og aviser.
Påklædningsdukker i Danmark har sin helt store tid i årene 1930-1960.De fleste kan nok huske Prinsesse Margrethe og Store- og Lille Marie som påklædningsdukker.

Påklædningsdukke fra avisen The Sunday Herald 1895.

I denne periode bliver der også produceret mange dukkestel.

Fabriksfremstillet legetøj
Omkring 1859 begynder den tyske fabrik Märklin at fremstille legetøj, i starten kun legetøj til piger, dukkekøkkener, komfurer, skibe og karruseller, først i 1891 begynder de at fremstille togbaner. Toge og baner fra Märklin er stadig i dag noget af det bedste, og gamle Märklin tog sælges stadig til store priser.

I 1860 kommer de første gummibolde, og hvor bolde før i tiden havde været fremstillet af skind, uld, dyrehår osv., giver gummibolden mange flere muligheder for leg. Det varer dog formentlig nogle år, inden disse gummibolde bliver bredt udbredt, så sent som 1910-1920 kan man stadig læse om disse stof/filtbolde, med en korkprop inden i, mange af dem med et broderet ”net” udenom. Kunne også nemt omsættes til dukkehuset, en lille filtet kugle, og så broderet, inddelt i både, uden på.
Eller prøv at lave nogle i naturlig størrelse, de er ganske dekorative.

Glansbilleder starter i Tyskland omkring 1860, hvor de bliver brugt af bagere, og sat på kager, vi kender det stadig i dag med honninghjertet til jul, hvor der som regel er et nisse-glansbillede ovenpå.

Hinkestene bliver omtalt i 1890, kendes formentlig længere tilbage, de første har været en flad sten eller lignende.

Fyens Glasværk er nogle af de første, der fra 1924 fremstiller hinkestene i glas, som de fleste husker, og nok også huske hvor ulykkelig man blev, når der kom skår i dem.

Hinkesten fra Fyens Glasværk, jeg er sikker på, at jeg havde den grønne med stjernen.

Omkring 1880 starter den tyske fabrik Steiff med at fremstille diverse dyr af stof/plys, og i 1902 fremstilles den første Teddy-bjørn.

I 1895 starter fabrikken Dansk Legetøj A/S med trælegetøj, fremstillet i de danske fængsler. Noget af det første var heste og pakhuse, og i 1905 kommer den så velkendte lille røde trædukkevogn.

Fabrikken Meccano får sin start i England i 1898/1902, og er især kendt for byggesættet med metaldele, der kunne sættes sammen til alt muligt. De producerer forskellige sæt op gennem årene, og i 1926 som en jubilæumsudgave kommer sættet
i de kendte røde og grønne farver. Fabrikken producerer helt frem til 1960, hvor den bliver overtaget af et andet firma, og relanceret under mærkenavnet Tri-ang, der fremstiller modeltoge og andet, og dukkehuse. De af jer, der læser de engelske
dukkehusmagasiner, er nok stødt på disse Tri-ang dukkehuse.

Tri-ang dukkehus.
Meccano byggesæt.

Omkring år 1900 producerer Märklin metalbiler, rulleskøjter dukker op i gadebilledet, modellervoks og diverse farvekridt/blyanter.

BRIO, et svensk firma, starter i 1884 med at lave finèrkurve, og i 1907 begynder man at fremstille træheste med hjul, og senere omkring 1950 diverse trædyr og togbaner. Der fremstilles stadig masser af træting under navnet BRIO, trækdyr, togbaner, gåvogne osv.

Omkring 1910-20 bliver nipsenåle det helt store hit. De første nipsenåle blev fremstillet på Bøhmiske glasværker. Nipsenåle kunne bruges på mange måder, man arrangerede dem i flotte mønstre på nålepuder, man kunne ”nipse” med dem. Det foregik ved at man med fingrene skubbede/knipsede til èn nål, og kunne man så få den til at ligge ovenpå en andens nål, havde man vundet denne. Man byttede og fik i det hele taget meget tid til at gå med disse nåle. Gamle nipsenåle er stadig et samlerobjekt, men der laves også nye nipsenåle. Prøv at se hjemmesiden www.dugperlasnipsenaale.dk hvor man kan finde et meget stort udvalg af nipsenåle, mange af dem velegnet til dukkehuset hvis man kan bide eller save nålen af.

Nipsenål med fugl på rede fra Dugperlas.

“Foto: Susanne Rosenørn, Dugperlas Nipsenåle”

Børnebøger
Nogle af de første danske børnebøger, udgivet af OTA Solgryn kommer i 1924, her skulle man samle mærker fra pakkerne, der så kunne omsættes til små bøger. Børnebøger, mest dem vi kender som eventyrbøger, er kendt meget tidligere, bl.a.
H.C.Andersen og Grimm’s eventyr, man kan så diskutere om det egentlig er børnebøger. Men bøgerne om Heidi af Johanna Spyri, udgivet i 1878, og formentlig allerede kommet til Danmark omkring 1880, er en klassisk børnebog, som jeg læste
med stor glæde som barn. Tidligere er bøger som Alice i Eventyrland af Lewis Carroll udkommet på dansk i 1875. Oliver Twist af Charles Dickens i 1845. Tarzan bøgerne kommer på dansk i 1912, og mange andre klassikere følger. Peter Plys af A. A. Milne kommer på dansk i 1930. Nogle af de danske, TudeMarie i slutningen af 30’erne, Jan bøgerne i 1942, Ungerne i Bjørnegade i 1945, første udgave af De små Synger i 1948, og så følger alle de kendte pige/ungdomsbøger, SUSY og Pernillebøgerne fra 1942 og frem, af Gretha Stevns, der er pseudonym for en færøsk mand – Eilif Mortansson, gift med en dansk kvinde Grethe Hansen-Stevns. PUK bøgerne af Lisbeth Werner, også her et pseudonym for 2 mænd – Knud Meister og Carlo Andersen. DOT bøgerne af Inge Møller og mange flere. Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe fra 1945 skal vel også nævnes, og siden kom der flere klassikere fra hendes hånd. Men nok om bøger nu, der kommer lidt mere senere.

Samleobjekter
Omkring 1928/1932 begynder Tekno at fremstille diverse blik legetøj, mest kendt er nok bilerne, men allerede i starten af 1930 fremstilles den kendte Falck-station. Tekno fremstiller også ting til dukkehuset, møbler, køkkenting osv.

Tekno Falck-station.
Tekno dukkehus køkkenting.

I 1931 oprettes det engelske firma Dinky Toys, udsprunget fra Meccano Fabrikken, de fremstiller formstøbte metal- biler, fly og skibe, synes lige dette firma skulle nævnes, da jeg faldt over nedenstående skønne katalogside. Dinky Toys lukkede i 1979.

Dinky Toys produkter fra december 1969.

I 1932 starter LEGO med trælegetøj, der i 1949 går over til de kendte plastikklodser, der stadig leges med i dag.

Kay Bojesens ikoniske trælegetøj kommer omkring 1950, og det er også her hønseringene vinder frem. Hønseringene kunne bruges til forskellige lege, som at ”hønse”, hvor man kunne kaste, og prøve at komme tættest på noget, eller ramme en dåse, og man kunne så vinde hønseringe fra de andre. Der kunne også gå sport i at have den længste kæde osv.

Min barndom og frem
Så er ved at være kommet til min barndom 1955 og frem, og når jeg tænker tilbage, var det ikke fordi man havde overvældende meget legetøj dengang, Jeg gik i børnehave, og som jeg husker det, var der heller ikke her en masse legetøj, lidt bøger, klodser, puslespil, og så havde man måske selv en dukke eller et tøjdyr med. Der var en udendørs lille legeplads, med et par gynger og nogle små træcykler. Men vi lavede selv en masse ting i børnehaven, broderede på gulvklude og flettede bøjler, kan I huske disse bøjlebetræk af plastbast, det var dengang børn godt kunne beskæftige sig selv. Det ville nok være svært i dag at få 5-6 års børn til at sidde stille, og lave noget med hænderne. Disse flettede bøjler kunne også nemt laves til dukkehuset, en lille
købt træbøjle, og tynde farvede kartonstrimler, og så en god gang lak.

Flettede bøjler.

Derhjemme havde jeg et dukkehus, et min far selv havde lavet, men jeg har nok ikke leget så meget med det, for jeg kan kun huske, rødt murstenspapir på taget, og nogle dagligstuemøbler med rødt fløjlsbetræk og et lille testel i rødmalet træ med guldkant. Om der var dukker i huset, og de andre værelsers møblement husker jeg intet om. Jeg tror, at det var mere interessant at lege med min brors Mecccano og Märklintog.

Jeg have en stor plyselefant, vundet af min farfar på Bakken, den var jeg ret glad for, den hed ”Jum Hartmann Nielsen”, jeg havde en stor dukke Lone, arvet efter min mor, ikke særlig køn, og med en løs arm. Der har været nogle spil, billedlotteri, huskespil og Matador, der bliver dansk produceret i 1936. I starten af 1960’erne havde jeg en lille Rosebud dukke, de må have været utrolig populære, og formentlig også ret billige, for jeg husker det som om alle piger havde sådan en. I de første klasser i skolen strikkede vi tøj til dem i håndarbejdstimen.

Rosebud dukke.

Jeg havde lidt glansbilleder, hønseringe og påklædningsdukker, der blev opbevaret i en gammel bog, med siderne ombukket, og mærket med forskellige tøjtyper. Jeg havde modellervoks og farver, og tegnede en del. Men som jeg husker det, var det meste af mit legetøj beregnet til udendørs brug. Vi sjippede, både med enkeltmands tov og med de lange lavet af plastik. Vi hinkede og hoppede i elastik, der kom frem i 60’erne, vi legede skjul, løb på rulleskøjter om sommeren, og stod på skøjter om vinteren. Vi spillede bold op af muren, med 2 eller 3 bolde, mens man sagde forskellige remser.

”Odense, Bogense, Middelfart – BUM – Assens, Fåborg, Svendborg – BUM – Nyborg, Kerteminde, Ringe – BUM – Rønne –BUM” – husker I den? – en glimrende remse, der gør, at jeg den dag i dag kan huske, hvor de forskellige fynske byer ligger.

På et tidspunkt fik jeg en Barbiedukke, den første Barbie blev fremstillet i USA i 1959, og er kommet til Danmark i starten af 60’erne.

Nu er dyr nok ikke legetøj, men der gik meget tid med at lege med dem. Vi havde gennem årene både marsvin, undulater, zebrafinker, en tilløbende kat, og da jeg var omkring 11-12 år, fik vi hund , en rød cockerspaniel ”Sniff”. Et års tid efter skulle min far ned på Landbohøjskolen og ha’ Sniff vaccineret, ind kommer en mand med en æske med killinger, der skulle aflives, min far tog en med hjem, og så havde vi kat igen.

Og så ”gik” man til noget, jeg har både gået til dans, ikke den store succes, klaverspil, efter sigende var jeg god til det, mendet interesserede mig ikke rigtig. Kunne dog i mange år spille ”Ungarsk Rhapsody ” og kan stadig tyde noder. Gik til spejder
”Grønsmutte” en overgang, spillede håndbold og dansede folkedans på skolen.

Min barndoms bøger
Men igen, når man ser hvad børn har af legetøj i dag, var mit udvalg nok meget begrænset, men jeg havde mine bøger! Jeg har næsten så langt tilbage jeg kan huske læst bøger. Læste allerede flydende, da jeg startede i skolen. Formentlig, fordi jeg lyttede med, når der blev læst lektier med min 4 år ældre bror. Jeg tror allerede jeg var godt i gang med Tarzan bøgerne (min brors) inden jeg startede i skolen. Det foregik på den måde, at min far satte blyantstreger, hvor de lange ord skulle deles, og fortalte mig, at når der kom et personnavn, jeg ikke rigtig kunne udtale, så bare kald ham ”Hr. Olsen”. Det vil sige jeg ikke så meget læste ordet, men genkaldte det. Det er en vane, jeg nok har taget med mig. Kan stadig læse en bog, og når jeg er færdig, egentlig ikke huske hvad hovedpersonen hed. Jeg pløjede mig igennem stort set alle børne/ungdomsbøger, Tude Marie, Ungerne fra Bjørnegade 5, bøgerne om Heidi, Susy bøgerne, og hvad de ellers hed. Sparede op af lommepengene, og købte selv Nancy Drew bøger, det var detektivbøger, skrevet af forskellige, og som jeg husker det, kom der en ny hver måned.

Jeg husker stadig min 8 års fødselsdag som en af de bedste. Min far og jeg gik ned på Gl. Kongevej, i et bogantikvariat, og så fik jeg 20 kroner (der nok svarer til omkring 230 kroner i dag) jeg kunne købe bøger for. Jeg tror jeg fik næsten alle DOT bøgerne, Den Sorte Hingst og flere. Det var en stor dag.

Nogle af de bøger jeg læste som barn.

Meget kan laves til dukkehuset
Mange af de ovennævnte ting kan man sagtens selv lave til dukkehuset. Sjippetov, en stump naturfarvet hæklegarn eller lignende, og et par små røde, aflange perler, eller måske et tyndt og farvet plastbelagt kabel til de lange sjippetove. Bolde af en lille kugle Fimo-ler, og måske hækle et lille boldnet. Forskellige spil, her findes masser af billeder på Internettet, der kan kopieres og limes på en lille kartonæske. Hinkestene, her kan man måske finde en lille flad facetslebet perle. Glansbilleder og påklædningsdukker, her findes også masser af billeder på Nettet, der kan formindskes til korrekt dukkehusstørrelse.

Bøger kan også hentes fra Nettet, det er dog desværre, som regel, kun forsiden der er vist. Men prøv at kopiere et bogforside 2 gange, formindsk/beskær den ene til den størrelse man vil have, og beskær den anden til en firkant af forsidefarven. Denne kan så forstørres til ryg og bagside. Det ser pænt ud hvis farven på bagsiden, er den samme.

Så er vi kommet til slutningen af 1960’erne og frem til i dag, og hvad legede man med der? – Ja, der har været rigeligt udbud, udover alle de tidligere nævnte ting, LEGO klodser, Barbiedukker osv. der stadig er populære, kommer der flere og flere plastikting. Hver gang Disney kommer med en ny tegnefilm, bliver der produceret en mængde legeting med billeder fra filmene. Der kommer mere og mere tilbehør til for eksempel Barbie, huse, heste osv.

Spil i alle afskygninger både brætspil og spil, hvor man skal gøre noget, slå knapper
ned eller lignende. Lego bliver større og større og kommer med masser af samlesæt,
nu med både dyr og mennesker og robotter.

Gjøl-Trolden eller DAM-trolden, den lille gummitrold med de store brune øjne, er
også meget populær fra 60’erne og et godt stykke frem i tiden. Der blev også lavet
forskellige gummidyr, skildpadde, grise og bjørne, alle med den karakteristiske søde
duft, der skyldes jordbæraroma i gummimassen.

Gjøl Trold med de store øjne, han er da skøn.

Der kommer flere forskellige Barbie lignende dukker, Bratz og andre, Løbehjulet, der
har omkring 100 år på bagen, er stadig inde i billedet, der kommer Sylvanian Familien, små figurer, der efterhånden findes i alle afskygninger, som hunde, katte, bjørne, kaniner osv., man kan få huse og biler og meget andet tilbehør. Togbaner er stadig populære.

Sylvania Hus og figurer.

Og på et tidspunkt bliver man lidt træt af alt det plastik, og trælegetøj vender tilbage, meget af det fra BRIO, som jeg tidligere har nævnt. Drenge leger stadig med biler, og der er racerbaner, robotter, dinosaurer og legetøjsvåben.

Nu er jeg vist nået til vejs ende, der er sikkert noget jeg har glemt, men jeg håber at nogle af oplysninger kan bruges, når dukkebørneværelset skal møbleres.

En stor tak til Marianne!


.


Dukke og modelbilmuseum er åbnet på Mors.

© for billeder: Dukkeskolen © for tekst: Lene Byfoged

I juni måned åbnede Else Marie Rimmer og hendes familie museet “Dukkeskolen” på Mors.

Det er mange års samleri af dukker, modelbiler, B&O radioer, grammofoner og meget mere, der har resulteret i museet, der nu er udstillet. Over 12.000 dukker og over 1.000 modelbiler er der på nuværende tidspunkt.

Dukkeskolen
Kirkebyen 35, 7950 Erslev
Åbningstider:
Kl. 10.00 – 17.00 i hele sommerferien

Miniaturemuseum er åbnet i Lemvig.

© for billeder: Ingrid Kopp © for layout og tekst: Lene Byfoged.

Ingrid Kopp har flyttet sit miniaturemuseum til Lemvig.

Museet er indrettet i et lille anneks, med muligheder for udvidelse. Ingrid startede sit miniaturemuseum “Capella” op i Ferring, men efter nogle få år, valgte hun at flytte til Lemvig og genåbne museet her.

De fleste huse og kikkasser har Ingrid selv fremstillet og alt er fremstillet med stor respekt for tidperioder og stil.

Ingrid Kopp.

Der er huse og kikkasser af enhver art, og det er tydeligt at se glæden og kreativiteten trives her.

Ingrid fortalte mig at hun blandt mange andre ting, har en pæn samling af ting, lavet af gamle kobbermønter. De fleste husker sikkert disse. Jeg husker min egen far lavede nogle bl.a. lygtepæle, kaffekander, møller osv., en samling blyantspidsere fra 1930érne -1940érne og meget mere.

Der er kælet for detaljerne og intet mangler i denne butik..

Se blot dette dejlige hus med have og hønsegård. Det er da charmerende.

Søvejen 16B 7620 Lemvig
Tlf. 60 60 99 12
Åbningstider: Når flaget er ude − eller efter aftale.
Entré: Voksen 40 kr. Barn 20 kr.
Find museet på Facebook: Miniaturemuseet Lemvig
.

Blomsterglansbilleders symbolik

Jeg har fået denne fine artikel fra Angelika, en interessant efterfølger af hendes artikel om Oblater, glansbilleder og hjerteknusere, som blev bragt her for kort tid siden.

© Angelika Salzwedel for tekst og billeder. © for oversættelse og layout Lene Byfoged.

Angelika skriver……

Jeg har flere gange før fortalt om glansbilleder og i dag vil jeg gerne fortælle om blomsternes motiv efter sæson. Blomstermotiverne har altid været populære og havde stor betydning, hvilket delvist ses i versene i poisibøgerne. Desværre er symbolikken gået tabt i vores travle tid. Derfor har jeg nøje undersøgt dette.


Glansbillederne, der vises her med de forskellige blomstermotiver, er alle fra mine gamle poesialbum fra omkring 1900. Og her har jeg næsten udelukkende valgt sommerblomster – der passer til den aktuelle sæson. God fornøjelse med læsningen.

Motiv og symbolik

Jeg vil gerne starte med en engel i en blomsterkrans. Blomsterkransen symboliserer uendelighed og evighed, og her med en engel, der forstærker symbolet.

Roser symboliserer kærlighed, lykke, kærlighed og skønhed
men også forgængelighed.

Violer symboliserer beskedenhed, loyalitet og jomfruelighed.

Forglemmigej, som et symbol på varig erindring.

Liljekonvaller symboliserer renhed, ydmyghed og lykke.

Anemoner symboliserer forventning og håb, men også forgængelighed.

Kløverens blade symboliserer treenigheden i den kristne tro.

Hibiscus symboliserer følsomhed og ømhed.

Nelliker symboliserer kærlighed og venskab.

Stedmoder symboliserer treenigheden i den kristne tro.

Pæoner (roserne uden torne) symboliserer helbredelse og sundhed.

Tulipaner symboliserer lidenskab.

Blomsterkurve symboliserer venskab og kærlighed, her med valmuen der symboliserer kærlighedens lidelse, med tusindfryden, der symboliserer held og tillid, og kornblomsten, som symboliserer tillid og loyalitet.

Jeg vil gerne afslutte disse forklaringer, med en engel der bærer et overflødighedshorn, udsmykket med blomster. Ud over symbolet på rig høst er det også et tegn på fred.

Mange tak Lene for oversættelsen, layoutet og offentliggørelsen på din blog. Må disse blomster også være et minde om Lise.

Angelika

En stor tak til Angelika, dejligt du vil dele din store viden med os. Også tak for tanken til Lise.

Lene

Mit hus i (fra) Fischbachau – en drøm er gået i opfyldelse.

Med stor tak til Sigi Ulbrich, www.tortula.de, kommer der her, endnu en dejlig artikel Denne gang om hendes drømmehus.

Oversættelse og layout: Lene Byfoged ©

Mit hus i (fra) Fischbachau – en drøm er gået i opfyldelse.

Jeg tror, ​​at enhver Kuhn-samler uden undtagelse drømmer om at, der står et Kuhn hus i deres samling
I kort tid har jeg kunnet kalde, et hus fra begyndelsen af ​​1960’erne for mit eget.
Åh ja, det var meget spændende for mig, da min mand i maj 2021 – det vil sige andet år af pandemien – spurgte, om jeg stadig ville have et hus. Han havde lyst til at lave noget helt specielt til mig. Selvfølgelig sagde jeg ja tak. Det var jo min store drøm, et Kuhn-bondehus.

Han havde opdaget et hus i et stort online auktionshus, og hvis jeg virkelig gerne ville have huset, kunne vi byde på det. Det havde dog et par “skrammer”. Der var jeg nødt til at smile – min Gud, huset var over 60 år – det var helt i orden, nej, det
måtte gerne have et par “skrammer”. Hver morgen når jeg ser i spejlet, ser jeg hvilke “skrammer” tidens tand efterlader. Det kunne ikke rigtigt skræmme mig.

Nå, det har faktisk et par små brugsspor – forsiden har nok være faldet af en gang – eller stødt mod et eller andet, ligesom en af ​​gavlenderne også har brugsspor.


Der var kun en krog tilbage, til at låse forsiden fast, men ellers…. Ja, det var en drøm, det var min drøm, og denne drøm er nu blevet en realitet. Og hvem har brug for kroge?
Ingen andre vil nogensinde lege med dette hus, kun mig, og jeg vil gøre det med største nydelse.

Jeg har brugt meget tid på, at indrette huset, der er så mange småting.
Jeg ønskede mig så meget dette hus. Jeg finder helt sikkert, nogle småting i mine kasser. Jeg har selv kunnet lave andre ting (f.eks. tæpper), og jeg får forskellige ting fra venner og køber også nogle – ja, huset skal være et vidunderlig sommerprojekt – en herlig tid ligger foran mig.

Nr. 181 Oberbayerisches Puppenhaus

68 x 30 x 35 cm med aftagelig frontvæg, terrasse arrangeret med stue, soveværelse, altan og blomster.

Den første ting jeg gjorde, var at kigge i mine gamle kataloger, og ja, jeg har et katalog fra 1960’erne. På side 9 kan du se billedet af huset, ja, i det mindste næsten.

Dette “næsten” fik mig til at se nærmere på Kuhn-husene
Resultatet af denne research kommer her.

Når man tænker på Kuhns alpe huse, ser man straks skytsenglen St. Florian foran sig. Jeg læste om ham på Wikipedia, han var bl.a. ansvarlig for brandslukningen i Østrig. Endnu en gang er jeg glad og lykkelig for, at jeg lever i Dag og ikke dengang.
Hvis du vil skræmmes, skal du gå ind og læse om ham

476: Dukkehus fra Dora Kuhn ifølge DRGM 1610753 fra 1949. Skuffen bruges som kælder-

Uddrag fra leksikonet der Puppenstuben und Puppenhäuser fra Swantje Köhler Verlag – med venlig tilladelse fra forlæggeren.

I 1945 blev Franz Kuhn løsladt fra amerikansk fangenskab. Han var på krop og
sjæl en knust mand. Han havde ødemer og var alvorligt gangbesværet. På trods af dette fortsatte han sin virksomhed. Som ikke-ryger havde han rettighederne i fængslet til at sælge cigaretter og han sparede de penge op, han tjente. Han havde sparet 1.800 mark op, og han brugte dem til køb af det første træ til dukkemøbler.

I 1950 registrerede han sig selv og dukkehusmøblerne på den første legetøjsmesse i Nürnberg. også med en lille sensation. Hjørnerummet – i størrelse – omkring 1:10 og…


…også som miniature – med og uden kælder.

Uddrag fra leksikonet der Puppenstuben und Puppenhäuser fra Swantje Köhler Verlag – med venlig tilladelse fra forlæggeren.

I 1953 var der endnu en stor nyhed. Endelig et hus !!! Dette hus har
tre værelser. Nedenunder stue og soveværelse. Ovenpå er et børneværelse. Der står de små møbler. En usædvanlig løsning.

Samling og Foto: Sybille Grünau

Hvis du ser nøje, kan du se, at fronten kan tages af . Den sættes på med hængsler der siddet på selve huset. Denne type hus optager meget plads og jeg tvivler på, at børneværelserne i 1950érne, havde så meget plads til et dukkehus.

Hvis du kigger nærmere, kan du se, han er der ikke. Ja, dette hus har
ingen Sct. Florian. Det er skuffende..
Hoveddøren og altandøren kan åbnes, gennem vinduerne kan du kigge ind i stuen. Gardinerne hænger i vinduet og dørvinduet til altandøren – i Kuhn
velkendte Vichykaro i rød / hvid og blå / hvid. Vinduet i hoveddøren er et blindt
vindue.

I kataloget fra 1955 er der Sct. Florian – alt er smukt og håndmalet.
Hver eneste del er unik. Jeg kunne forestille mig, at Franz Kuhn selv malede disse figurer – han var en lidenskabelig maler – og uddannet i det. Selv i folkeskolen så man hans talent. Som 10-årig malede han allerede de små billeder til dukkehuse. Hans talent – ikke hans lidenskab – har hans datter Christa arvet. Hun dekorerede bondemøblerne helt til slutningen – med en palet og en pensel.

Men Florians udseende var ikke den eneste ændring. Kuhn-samleren Elke
Mehrwald sendte mig disse billeder (mange tak). Lige foran er helgenen. Han
forsøger at redde et brændende hus, med en spand vand. I sin venstre hånd bærer han som altid et enkelt rytterflag, rødt med et hvidt kors. Det kristne flag er
faktisk blå med et rødt kors. Men hvis du ser på billeder af statuen Florian, ser du alle mulige forskellige flag, og jeg synes, man bare skal acceptere disse som Franz Kuhn malede dem.
Du kan se det smukke tag med de fine pyntelister. Der er ingen gavldekoration i dette hus. Det er slidt af i løbet af de sidste 70 års tid. Det let ovale vindue i indgangsdøren er nu også synligt – med et gardin i småternet rødt bomuld – hos fru Mehrwald i blå bomuld. På grund af Sct. Florian er der kun et vindue foran til venstre og en anden type hængsel kan ses.

Til højre og venstre indeni på de udvendige vægge i værelserne kan du se “snaplåsene”. Jeg syntes, de er klodsede og helt malplaceret. Da jeg første gang så dem, troede jeg det var en “fejl”, da en far reparerede sin datters hus. Jeg kunne ikke forestille mig at denne låseanordning blev brugt af Kuhn.
Men jeg tog fejl. Jeg har allerede set disse store snaplåse flere gange på
50’erne husene. Desværre kan jeg ikke få tidspunktet fra hverken kroge eller snap-låse mere præcist. Men jeg tror på, at det er de eneste kroge der var, også fordi omfanget er mere begrænset end håbet. Senere er snap-låsene så blevet udskiftet på dette hus, men det er ren spekulation.
Forresten er kanten på gavlen ikke rigtig gul, det er en illusion på grund af lyset og / eller fotografering. Jeg spurgte fru Mehrwald.


Men tilbage til mit drømmehus!

1960’ernes huse har en stor altan, der strækker sig over hele fronten. Det byder
selvfølgelig på uendelige muligheder. Jeg har allerede sat to liggestole på den.
Vinduet og døren til altanen er “blinde” vinduer. Så de fungerer ikke. De to etager
er fast forbundet med hinanden. Adgangen til huset er kun fra forsiden.
Dette hus har kun stuen og soveværelset. Nå ja og et …

… skrammelrum. Jeg kunne ikke finde en officiel forklaring på dette tomme rum. Naturligvis, har jeg en teori, et gæt. Jeg tror, ​​det er loftet fra et hus i 50’erne. Der har været et par etager mere og disse var efter renoveringen simpelthen sat omvendt.
– for det kunne disse smukke præfabrikerede dele, som man ikke bare lader være. Men som sagt – rent gæt.

På højre front er der et smukt malet vindue – med en blomsterkasse foran. Jeg tror,
at det skal være pelargoner. Vinduet i døren er rundt – der hænger
ingen gardiner – det ser ikke ud som om der nogensinde har været nogen.

Skodderne er bevægelige, de kan lukkes, hvis det er nødvendigt. Over og under
vinduet er der, en smuk malet vinduesdekoration.

Enhver, der har spadseret gennem Fischbachau, vil hurtigt kunne se, hvor Kuhn blev inspireret. Der kan du se mange kunstnerisk udsmykkede vinduer, og mange husvægge fortæller en autentisk historie. Måske er det ikke noget særligt ved Alperne, men for os Nordtyskere….

Mere kan jeg ikke fortælle om Kuhn-husene i øjeblikket. Men jeg er nysgerrig, det kan jeg ikke skjule.
En af Tortulas-læsere Maureen Greenwold har et katalog fra FAO Schwarz (NY) fra 1937. I mange årtier var FAO Schwarz “stedet” for legetøj i USA. Fru
Greenwold sendte mig denne scanning. Nu undrer du dig måske over, hvorfor jeg viser dette billede her. Nå, se nærmere på det. Møblerne foran huset er uden tvivl
Kuhn møbler fra 1930’erne. Du kan se det på bordet og formen på stolen. Det lille
hus nævnes altid som et Kuhn-hus i USA.
Jeg tror dog ikke, det blev bygget af Kuhn. I 1937 var eksporten fra Tyskland til
USA ret vanskeligt. Tolden – som var baseret på vægt – var uhyre høj.
En reklame – som “German Farmhouse” ville næppe gå i USA i 1937
– deraf navnet “Den schweiziske hytte”. Jeg antager bare, at huset blev bygget i USA
i tysk stil, og Kuhn-møblerne blev placeret indeni. Det blev solgt som et samlet sæt.

.

Dette er tilsyneladen præcist, hvordan det så ud i 1970’erne. Denne scanning af et katalog fra 1974 … ..

…. og Olivia Garson sendte mig disse fotos af sit Schwarz hus. På siden af ​​den venstre ydervæg, sidder FAO Schwarz-mærkaten stadigvæk fast, i det øverste rum – og intetsteds er der et tegn eller klistermærker af Dora Kuhn.

Vinduerne i dette hus har en fin vinduesdekoration og hvilken glæde de har af de
blomsterkasser. Olivia er særlig glad for disse blomster.

Det kan jeg godt forstå. Jeg ventede selv længe på pakken fra Amerika med
blomsterkasser, bygget af Steve. Øverst til venstre kan du se en original blomsterkasse fra Dora Kuhn og kopier til højre og nedenfor.
Blomsterkasser fra Kuhn – eller skal vi sige altankasser – passer simpelthen lige ind i
balkonens gelænder.
Det var nu lidt om Kuhn-husene, når mit hus er færdigt en dag,
så viser jeg billederne. Indtil da vil jeg tilbringe en vidunderlig sommer, med mit nye hus.

Stop!!!! Jeg har mere!

Altså, maj havde virkelig rigtige gode overraskelser i vente til mig. Lige da jeg var færdig med at afslutte denne artikel, kom der en pakke. En rigtig ægte overraskelsespakke. Sælgeren af mit Kuhn hus, sendte mig denne kasse fuld af dukker og miniature. Da hun købte huset havde dette været i. Hun er en af Tortulas læsere og hun var så glad for at det var mig, der købte dette drømmehus, så hun syntes jeg skulle have det. Det er ikke til at tro, at der findes så rare mennesker.

Med erhvervelsen af ​​disse Erna Meyer dukker, behøver jeg ikke mere tænke på, hvilke dukker der skal bo i mit drømmehus, lige præcis disse dukker hører hjemme der !!!!


Tekst: Sigi Ulbrich – www.tortula.de
Fotos, medmindre andet er angivet: GMUwebSign

Hjertelig tillykke med drømmehuset Sigi og rigtig god arbejdslyst. Vi glæder os til at se resultatet.

Lene