Lad os fejre og mindes Izannah Walker og hendes dukker

Med hilsen fra Lene Byfoged og Lise Brastrup Clasen © 

For nogle uger siden henviste vi til denne fine artikel på engelsk/amerikansk fra rubylaneblog, (Dolls den 22. oktober 2018) – men da det for os alle altid er bedst at læse noget på modersmålet, bad vi om tilladelse til at bringe artiklen med vor danske oversættelse, og vi siger hermed tusind tak til Ruby Lane …   Hermed følger artiklen og de dejlige billeder med vor oversættelse:

Til minde om Izannah Walker’s dukker

(fra Dolls, 18. oktober 2018 af Ruby Lane ©)

Denne milepæl er skrevet for at fejre, at det er 201 år siden (28. juni 1817), Izannah blev født. Og det passer godt med, synes jeg, at denne blogger engang skrev en artikel over dukker skabt af Walker, også kaldet ”Izannahs fødsel” . Denne artikel blev bragt i Doll Designs (House of White Birches) = Dukkedesign (De hvide birkes Hus, som ikke mere udgives.

Foto fra Skinner auktionshus og valuarer i Boston og Malborough, Massachussetts. Skinnerinc.com

Walker fik patent på sine dukker i 1873, men hun havde fremstillet dukker måske så tidligt som i 1828. Hun var involveret i dukkefremstilling indtil sin død i 1886. disse dukker med deres håndmalede træk, i oliemaling, og som lignede folkekunst, har senere givet inspiration til Martha Chase dukkerne. Chase legede som barn med en Walkerdukke.


Foto fra Withington Auctions, Inc.
Foto fra Withington Auctions, Inc.

De fleste af dukkerne har malet hår, men der er også fundet negerdukker med hår af garn. Der eksisterer ligeledes dukkedrenge. Dukkerne blev fremstillet i størrelserne: 15, 17, 18, 20, 21 og 24 tommer (en tomme er ca. 2,5 cm). Hovederne blev fremstillet af mange lag stof gennemvædet i lim og presset ned i en jernform. Det færdige hoved lignede skulderhovedet på et tidligt China-hoved. Kroppene blev ofte stoppet med søgræs(tang), som voksende nære Ixannah Walkers hjem.

Kilderne til disse oplysninger stammer fra et brev via Fru Norman H. Robertson, grandniece til Izannah Walker. Brevet dukkede op i Philomena Harts spalte i ”The Providence Bulletin. En dukkesamler ved navn Fru Singsen begyndte at korrespondere med Norma Robertson, og en del af oplysningerne fra the Providence Bulletin var med i Janet Pagter Johl’s bogklassiker; Your Dolls and Mine (Dine dukker og mine). Det vil sige at Fru Lila Singsens dukker blev fotograferet til Johl’s bog. Se the Izannah Walker Chronicles.com angående flere informationer om denne korrespondance. Johl’s bog blev udgivet i 1952.

Amerikansk Patenteret Stofdukkemodel af Izannah Walker, fra Theriault’s.

Dukkerne er identificeret med proveniens (oprindelse) og Izannah Walker’s arbejdsmetode. De hvide dukker er karakteristiske med deres ikoniske spytkrøller. Dukkernes hænder er ligeledes realistiske med fingre i modsætning til mange andre antikke stofdukker, hvis hænder ser ud som vanter. Nogle af de fotograferede dukker har broderede tæer, andre påmalede støvler. Jeg er aldrig blevet rigtig klar over, om dukkerne virkelig blev mærket. Samtidige angivelser fra Walker er ikke bekræftet, men der findes sparsomme oplysninger om firmaets egne optegnelser. Walker arbejdede sammen med sine søstre, og det fortælles, at Walkerfamilien ejede en dukke i legemsstor størrelse. De fleste forfattere er enige i, at der blev fremstillet ca. 3.000 dukker fra ca. 1845 og til Walkers død omkring 1886 (andre mener i 1888), du kan i det følgende læse mere indgående om dukkerne.

Izannah Walker dukke fra den specielle udstilling ”American Women Dream in Cloth” (Amerikanske Kvinders Drøm i Stof: ”Cottage Industry in the United States 1840-1930 (Husflidsarbejde i De forenede Stater 1840-1930.” fotograferet på The United Federation of Doll Clubs, Inc. = Den forenede Sammenslutning af Dukkeklubber), det årlige konvent 2015 www.ufdc.org VIA https://madwifeinthe attic.com)
Fra Live Auctioneers

Richard Wright og Maureen var ejere af dem, og sandsynligvis også afdøde Sam pryor, idet en af de dukker, som er fotograferet i Coleman’s encyklopædi tilskrevet hans tidligere dukke-biblioteks-fundats. Her er fotografier af omkring to hundrede dukker, men der findes også mange artikler, internetsider, mønsterbøger, samt andre bøger om eller med omtale af Izannah Walkers dukker.

Prisen på de gamle dukker kan være fra ca. 3.000 til 41.000 US$ (dollarkursen er i skrivende stund ca. d.kr. 6,50 — dukkerne er således absolut for DEN STORE PENGEPUNG ) – (bemærkning af Lise Brastrup Clasen).

Mange dukkekunstnere heriblandt Paula Walton, Gail Wilson og Dixie Redmond skaber også sådanne dukker (Se The Izannah Walker Chronicles = Optegnelser/krøniker over Izannah Walker).

Izannah Walker efterlader os en bemærkelsesværdig arv og legende om en enlig kvinde, iværksætter og kunstner; hun skabte mange andre ting end dukker, men dukkerne vil altid være det, der gjorde hende berømt og mindeværdig.

Foto fra Paula Walton, læs mere i september-2017-udgaven af Antique Doll Collector Magazine

Kære Alle, håber at også I bliver ved at læse dette, bliver vildt begejstrede over Izannah Walkers dukker, en af de første amerikanske dukkekunstnere, tænk bare, at disse dejlige dukker blev fremstillet for ca. 180 år siden…

G o d     L æ s e l y s t     ønsker     Lene     og   Lise   !!!

Nyt liv til gamle møbler.

Min søn Michael, kom forleden med en pose gamle udtjente dukkemøbler. Hans overbo ville smide dem ud, og da han mente jeg sikkert kunne få noget ud af dem, fik han lov til at få dem med til mig.

De fleste var lige til skraldespanden, men nogle enkelte syntes jeg var så fine, at jeg valgte at beholde dem, trods deres stand. Især det søde dukkeskab har nogle ormhuller, men det har været en tur i fryseren, så det går nok.

De møbler jeg valgte at beholde.

Min første tanke var “jeg har overhovedet ikke plads til flere ting”, men ved at flytte lidt rundt på nogle ting, blev der mirakuløst en hylde ledig i et skab og så gik jeg i gang.

Skabet og sengen er større end 1:12 og passer derfor ikke til almindelige dukkehusdukker, men min farmors allbisque dukke passer fint, så hun skulle bo der.

Min farmors gamle dukke, som jeg for mange år siden, hæklede en kjole til.

Skabet blev restaureret lidt, den manglede bl.a. håndtag, så jeg fik sat nogle i. En gammel blonde blev der klippet lidt af, så man ikke kigger ind på nogle tomme hylder.

Skabet før og efter.

Et tæppe jeg broderede for år tilbage, blev monteret og fik frynser.

Kludetæppet.

En kedelig ramme blev malet med “guldmaling” og et stykke stof blev sat i.

Det fine “broderede” billede.

Jeg gik så på “hugst” i de andre dukkestuer og fandt lidt af hver. Jeg har nu med nyt og gammelt, syntes jeg, fået en sød dukkestue.

Den færdige dukkestue.

S m ø l f e r n e – Les Schtroumpfs (Smølfe For og Smølfe Bag….

Fyldte 60 år i år….

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen @

 Har du eller dine børn og børnebørn også samlet på Smølfer?   Her i huset har vi vores endnu – og der bliver leget med dem, når de yngste børnebørn er på besøg… Huse og redskaber bliver stillet op, og så går det løs.

PEYO alias Pierre gulliford ved tegnebordet i 1964 — foto: Centre Wallonie Bruxelles

Og tænk dig bare, de fyldte i år hele 60 år… disse sjove, små og finurlige figurer, blå med hvide bukser og tophue, kun Gammelsmølf, som har levet i flere hundrede år, er iført røde bukser og rød tophue, og så har han skæg…. Nå ja, der er da også undtagelser, bl.a. Sorte Smølfer— herlige små skurke – en Astrosmølf, og ikke at forglemme Smølfine, som alle elsker…

Smølferne blev i 1958 skabt af den belgiske tegner Pierre Gulliford, som I sikkert alle kender under kunstnernavnet PEYO …   Fantastisk så mange tegnere der kommer fra Belgien, og det er da også i Bruxelles, du kan besøge det herlige og alsidige Tegneseriemuseum.

De kom frem i en anden af Peyos tegneserier: Henrik og Hagbart, men blev så stor en succes, at de hurtigt fik egne striber og egne album

Smølerne blev den helt store dille, alle legede med Smølfer, Johnny Reimar optrådte med smølfer, (Johnny Reimar i Smølfeland) – der blev lavet film og videoer, og ethvert bar i en vis alder havde en større samling af tegneseriealbums med smølfer.

Smølfen her med kløverbladet koster ca. 50 kr.

Smølferne bor Det glemte Land i huse der ligner paddehatte, her i huset har vi Det store Smølfehus, Det mellemste (som Legetøjskæden BR havde eneret på at sælge) og de små paddehattehuse, man kunne få, når man spiste Corn Flakes og sendte kuponen på pakken ind samt et lille beløb. Der var tre forskellige små huse, dvs. taget var som en hvidprikket fluesvamp i grundfarven rød, blå eller grøn. De små smølfer købte vi altid i BR, senere er de kommet i andre størrelse og med bevægelige lemmer… Men de små er nu de sjoveste. Jeg ejer for øvrigt nogle Mini-smølfer fra Kinder-Æg. De er røde, grønne og gule….. Og alle iført hvide bukser og hvid tophue.

er er ”De samlede Værker” om smølferne !

Og Smølferne kunne alt, her findes Kagesmølfen, Pengesmølfen, er er ”De samlede Værker” om smølferne !    Vil du vide mere om De små Blå gavtyve, kan du finde ALT om dem på nettet, her er også lister over de mange tegneseriealbum, film, videoer etc.

I Tyskland så jeg i supermarkedet, at der findes et Smølfeblad: Die Schlümpfe, på engelsk hedder de Smurfs, og det franske ord for smølferne er som nævnt i overskriften: Les Schtroumpfs… Og jeg barnlige sjæl købte da et blad, bare fordi der var en Instruktør/filmsmølf med som tillæg. Ham måtte jeg endelig have. Nu ligger han hos de andre Smølfer og bliver leget med, når børnebørnene kommer på besøg. Han har et Klaptræ i hånden.

Sønderjyllands Samlerforening har hvert halve år udstillinger, hvor alskens samlere udstiller deres herlige ting, og her er også en Smølfesamler… for nylig havde han bygget et større samlebånd, hvor Smølferne arbejdede, hans Smølfeudstilling vil jeg nødig gå glip af.

Min yndlingssmølf er Astrosmølfen, som meget gerne vil bygge en pedaldreven rumraket for at udleve sit livs drøm… Jo, da De mange smølfehistorier har en dybere baggrund.

Målmandssmølf !

Kilder: Lise Clasen Research – samt artikel i Weekendavisen 15.6..2018

Mon I lige som jeg er til tegneserier og har jeres yndlinge: Her sværger jeg bl.a. a. til Asterix, TINTIN, Tom og Jerry og The Pink Panter, samt til de charmerende Blå Smølfer (og selvfølgelig til mange flere, men det er en helt anden historie…..)!

 G o d     L æ s e l y s t !

PS: Hermed tegneseriealbummet: Pengesmølfen og vor alle sammens Gammelsmølf !

Beatrix Potter – Peter Kanin og alle de andre !

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Hvem husker mon ikke, da man første gang oplevede Beatrix Potters Verden med de charmerende fortællinger om Peter Kanin, hans familie og venner, bl.a. Bymusen Tommy og Killingen Tom – de dejligste klassikere, som vi alle tog til vore hjerter.

Beatrix Potter i sin yndlingskrog !

Jeg var voksen, da jeg første gang opdagede Beatrix Potters alsidighed, det var dengang, man drog på indkøbsture til London og omegn, hvor alt var billigere end her. Vi sejlede med færgen Esbjerg-Harwich, og vi havde vores tøj i en mindre kuffert inde i en stor, således at der var plads til indkøbene. Og der blev handlet, aldrig har vi f.eks. slæbt så mange bøger hjem, deriblandt var selvfølgelig et par Beatrix-Potter-eventyrbøger samt en porcelænsfigur af Peter Kanin. Tja, sådan grundlægger man en samling !

Senere oplevede jeg alle Beatrix-Potter-herlighederne på hendes nordengelske hjemegn i Lake District. Og her er sandelig noget at opleve, men hvem var Beatrix Potter? Hermed en ultrakort beretning.

Den første bog om
Peter Kanin

Helen Beatrix Potter – 28.7.1866-22.12.1943 – voksede op som ældste barn og eneste datter af en travl far, der tilbragte det meste af sin tid på sit advokatkontor, samt en lige så travl Mor, der overlod opdragelsen af sine børn til barnepiger og lærerinder. Familien levede af sin formue. Beatrix Potters barndom var ensom, og hun levede sig derfor ind i sin helt egen eventyr– og fantasiverden. Som voksen ønskede hun mod sine forældres vilje en akademisk uddannelse, men det gjorde en kvinde absolut ikke dengang… og hun blev gang på gang afvist.

En af de uimodståelige Peter Kanin illustrationer!

Ingen kunne dog forhindre hende i at skrive sine forunderlige eventyr, og fortjenesten investerede hun i en del ejendomme. Hun ejede til sidst 16 gårde i Området Lake District. Yndlingsstedet var Hill Top, hvor hun boede, et pragtfuldt sted med et jordtilliggende på flere tusinde ar, som hun donerede til National Trust. Stedet er en oplevelse værd, så kommer du til Nordengland, kan du helt sikkert ikke lade være med at besøge stedet. Hele egnen er præget af Beatrix Potter, og det bugner naturligvis med souvenirs baseret på hendes bøger og illustrationer. Se adresser i slutningen af artiklen.

En bymus på rejse!

Der findes naturligvis også et Beatrix Potter Galleri (Beatrix Potter Gallery) i samme egn, og i Bowness on Windermere finder du ”Beatrix Potters Verden” (The world of Beatrix Potter Attraction” – her er ALT om Peter Kanin med flere, oplev det dejligste teater og de mange andre herlige og inspirerende aktiviteter, et eldorado for børnene!. Der er også café, uden mad og drikke, duer heltene ikke…..

De mange bøger af Beatrix Potter fås også i Danmark, men alt det ved du sikkert allerede!

For et par dage siden ankom Steiffs samlerkatalog efterår/vinter 2018, og hvad så jeg: De dejligste Beatrix-Potter kaniner, bl.a. Peter, Mopsy og Benjamin i smuk og detaljeret udførelse. Dog med den bemærkning, at man ikke skal betragte figurerne som legetøj, men som objekter for samlere! Her kan du se de flot udførte kaniner: Benjamin og Peter!

Beatrix Poters hus har følgende adresse:

HILL TOPP, Near Sawrey. Hawkshead, Ambleside, Cumbria LA22 OLF, email: hilltop@nationaltrust.org.uk –

www.nationaltrust.org.uk/hill-top

Beatrix Potter Gallery, Main Street, Hawkshead, Cumbria LA22 ONS, tlf: +44 15394 36355,

Email: beatrixpottergallery@nationaltrust.org.uk – www.nationaltrust.org/uk/beatrix-potter-gallery-and-hawkshead

Da parkeringspladxsen er lille, anbefales det at efterlade bilen og tage med Cross Lakes Shuttle (ikke National Trust) fra Bowness til Hill Top og Hawkshead: windermere-lakecruises.co.uk – mountain-goat.co.uk

Da åbningstiderne varierer alt efter årstiden, anbefales det at kontrollere dem via hjemmesiderne.

The World of Beatrix Potter Attaction, Crag Bow, Bowness on Windermere, lA 23 3BX, tlf: +44 15394 88444 –

Nærmeste betalings– og parkeringsssted er;: Rayrigg Road, Bowness LA 23 3BZ

(teater, aktiviteter, udstilling, café, etc. Er åbent fra 26. maj til 2. september, fra 10 til 17.30 – men man kan jo aldrig vide sig sikker, så gå for en sikkerheds skyld ind på hjemmesiderne og kontroller: www.hop-skip-jump.com

G o d   t u r     t i l     h e l e   f a m i l i e n !

BENIs Røde Kjole

(Beni er 20 cm høj)

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen © fra oktober 1990

Under min store oprydningsdille fandt jeg denne opskrift på kjole og trusser til Beni. Hun er eller var den mindste af Glorexdukkerne og måler 20 cm; når du havde klippet og syet en større dukke, var der altid stumper til overs til krop, arme og ben til en lille Beni. Du behøvede blot at investere i maske og indlæg til hovedet. Jeg har i sin tid lavet to af slagsen på den måde. Men da jeg havde syet den første, skulle hun da have noget tøj, og jeg kreerede derfor denne kjole og trusser. Opskrifterne har været bragt i både Dukkemagasinet og i Nordisk Dukketidende, men det er jo evigheder siden, så derfor får I dem igen.

Du skal bruge: Pinde nr. 2 1/2, rester af rødt uldgarn, et lille stykke blonde og 2 små tryklåse (6 mm), samt tynd, rund elastik til trusserne.

 Forkortelser: m = maske, p = p, r = ret, v = vrang, sm = sammen, glat r = glat ret, dvs. skiftevis 1 p r, 1 p v, ribbort/rib = 1 r, 1 v

 KJOLEN: Strikkes i ét stykke

Så 80 m op og strik 2 p r, derefter strikker du glat ret, til arbejdet måler ca. 6 cm, slut med en vrangpind. Dette stykke er nederdelen. Strik nu alle m sm to og to— nu har du 40 m på pinden. Strik r tilbage. Strik hver 10. m sm to og to, således at du har 36 m på p, strik v tilbage. Fortsæt i glat ret og slut med en r-p. Når arbejdet i alt måler ca. 8 cm, deler du det i to, dvs. det ene hold bestående af 18 m udgør forstykket, og det andet ryggen.

Først strikkes forstykket: Tag 8 m ud i hver side (til to halve ærmer) og strik glat r med de nu 34 m og slut med en r-p. Når arbejdet i alt måler ca. 12 cm, lukker du af. Derefter strikkes ryggen: Del de resterende 18 m i to, da kjolen lukkes i ryggen. Strik først højre halvdel, idet du tager 8 m ud (til et halvt ærme). Strik glat ret med de nu 17 m på samme måde som på forstykket og luk af, når arbejdet måler i alt ca. 12 cm. Strik venstre halvdel på samme måde.

Montering: Pres arbejdet, sy kjolen sm i siderne og i skuldrene. Sy et stykke blonde på forneden på ærmerne og rynk et stykke blonde i halsen som krave. Sy de to små tryklåse i ryggen som lukning.

TRUSSER: (Strikes i den klassiske timeglasfacon)

Slå 16 m op og strik 4 p rib, derefter glat r, til arbejdet måler ca. 4 cm. Derefter tager du én m ind i hver side på hver anden p (retpindene), til du har 6 m tilbage, slut med en vrangpind. Nu tages atter én m ud i hver side på retpindene, til der igen er 16 m på p. Strik derefter glat r og slut med 4 p rib. Sy trusserne sm i siderne og træk en tynd elastik igennem i taljen.

GOD   fornøjelse !

Inge Harck på Museum Oldemortoft

For tekst og billeder Lene Byfoged

Vi har før skrevet om Inge Harck og hendes fine udstilling på museum Oldemorstoft, men nu hvor jeg har besøgt den selv, syntes jeg I skulle se nogle af de skønne dukker og fantastiske andre arbejder Inge Harck, har valgt at vise fra sin store samling. Inge har modeleret dukker siden 1990 og hver eneste dukke fortæller sin helt egen historie.

Inge Harck.

I 2003 og 2016 modtog Inge den internationale kunstpris (Max Oscar Arnold Kunstpreis)  for sine dukker.

Inge har udstillet i talrige lande og afholder forskellige kurser.

Hver eneste dukke er modeleret med kærlighed og har som sagt, sin helt egen historie. Alt er nøjagtigt, helt ned den mindste detalje. Inge modellerer, maler, brænder, syr, strikker det hele selv.

På nedenstående billede ses den moderne super mor, der skal klare det hele på en gang. Helt vidunderlig og ramt lige på kornet.

Inge har været feriebarn på Fyn og har lavet et par virkelig flotte dukker, forestillende hende, da hun ankom til Fyn i 1946. og præsten hun boede hos, er også lavet og det er super fint tableau hun har sat sammen. På nedenstående billede, kan man læse om Inges tid som feriebarn på Fyn.

Den lille betuttede Inge møder sin feriefar for første gang.

Sine børnebørn har Inge selvfølgelig også modeleret  og lavet de sødeste dukker af.

Den midterste dukke er en tro kopi at Inge ældste barnebarn Tobias. Det er fantastisk som det ligner det billede, jeg så af Tobias.
En dejlig samling af Inges dukker.
Inges dukker er også udkommet på julemærker i 2000.

Ud over dukkefremstillingen modellerer Inge bl.a. også de dejligste figurer, laver nålefilt m.m. Inge er en meget dygtig og alsidig kunstner.

Et par af Inges dejlige figurer.
Et billede lavet i nålefilt. Så smukke farver.

Det er virkeligt svært, at vælge hvilke dukker osv jeg vil vise jer, der er så mange fine ting på udstillingen.

Vi havde et par hyggelige timer sammen med Inge, hvor hun fortalte levende og interessant om sine arbejder.

Udstillingen på museum Oldemorstoft varer til og med d. 31. oktober, så I kan stadigvæk nå at se den. Inge er tilstede på museet hver onsdag mellem kl. 11.00 og 13.00.

Oldemorstoft er et hyggeligt museum for hele familien og der er åbent:

Tirsdag – fredag kl. 10.00 – 16.00. Der er desværre ikke åbent i flere weekender, inden udstillingen lukker ned.

Museum Oldemorstoft

Bovvej 2, 6330 Padborg

tlf. 73 76 64 36

www.oldemorstoft.dk

Med venlig hilsen

Lene

NYCO – Latex/Arne Hasle

Et lille PS med billeder og tak til Torhild Olsen og Hanne Nørskov !

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©)

 For nogen tid siden viste vi fotos og skrev om denne type dukker fra NYCO – dukkerpigerne, som til forveksling ligner de norske dukker fra Latex as (Arne Hasle).

 Dukkerne er slet ikke så sjældne blandt samlerne her i Danmark, som vi først troede: både Torhild Olsen og Hanne Nørskov er ejere af et eksemplar, mærket foroven på ryggen med Mønsterbeskyttet og derunder en cirkel/snegl med bogstaverne NY for NYCO. Dukkerne måler 27 cm, ligesom de andre beskrevne i den første artikel.

Torhil Olsens dukke med ansigtet i nærbillede !

Hermed Hanne Nørskovs dukke i hel figur, samt nærbillede af mærket:
Mønsterbeskyttet over cirklen eller sneglen med NY.

Skulle nogle af jer eje andre typer fra NYCO, f.eks. De små ”gummibabyer”, må I meget gerne sende os fotos og beskrivelse.

G o d     L æ s e l y s t   !

”S.D.” – Svendborg Dukkefabrik

Eller populært kaldet:

SVENDBORG-DUKKERNE

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Svendborg dukkefabrik er lidt af en gåde, idet ikke engang stifterens søn, E. Fabricius Pedersen, ved, hvordan ideen til fabrikken opstod eller hvor længe foretagendet eksisterede.

Den eneste annonce, man har fundet, er denne bragt 1939 i Legetøjstidende, hvor man fremhæver, at dukkerne er 100% dansk arbejde.

Som I vil se, lå fabrikken dengang på Caroline Amalievej, men om stifteren, C.F.Pedersen, har ejet fabrikken alene, eller om han købte sig ind i virksomheden, vides ikke, idet han desværre ved sin død i 1955 ikke efterlod sig noget skriftligt om dukkefabrikken.

De dejlige dukker blev fremstillet af kompomasse, af nogle kaldet composit, et af de mange blandingsprodukter, man dengang anvendte. De støbte dele – hoveder, arme, ben og kroppe, samt tøjet blev tilpasset i private hjem, hvor man med specielt værktøj bl.a. afskar støberester. Bagefter blev delene sprøjtemalet på fabrikken – hvor der blev isat øjne i de nu færdige hoveder, og herefter det hele blev samlet til de søde dukker. De mange hjemmearbejdende og dygtige kvinder syede og strikkede derefter tøjet til de fint klædte dukker. Jo da, alt var 100% nærmest håndlavet DANSK ARBEJDE.

Fabricius Pedersen mener, at fabrikken blev lukket engang i begyndelsen af fyrrerne, dvs. under krigen. Her fik Svendborg Pulpfabrik til huse, og senere kom et Maskinværksted til at ligge på adressen.

Heldigvis er der da bevaret Svendborgdukker, pigen her kan f.eks. Ses på Svendborg Museum, en dukke, som C.F. Pedersen fandt til museet. Billedet er fra en artikel, som vi med tak og tilladelse har lånt af Svendborg Arkiverne (Byhistorisk Arkiv/Søfartsarkivet). Desværre er der en stribe (rester fra en fold) i billedet, men den må I ligesom jeg leve med! Den søde pige er 22 cm høj og iklædt en slags folkedragt.

Til gengæld er disse fotos af en Svendborgdukke tydelige og fine, erhvervet med tak til Svendborg Museum:.

Skulle nogle af jer være så heldige at eje en Svendborgdukke, da send os foto med angivelse af størrelse, således at vi alle kan se dukkerne og blive klogere !

Dukken her er min egen og kunne være en Svendborgdukke, hun er af kompomasse, har lukkeøjne og er ca. 45 cm høj. Nej kjolen har jeg ikke strikket, den ER håndstrikket, og hun var iført den, da jeg erhvervede hende. Men måske en af jer ved, hvorfra hun stammer, Svendborg, Hovborg eller, eller, eller?????

God læselyst og Hjertelige hilsner herfra

Lise

Nora Jettestad har sendt os følgende billeder af sin Svendborg dukke. Og samtidig spørger hun til en af hendes andre dukker.

Tusinde tak til Nora, så dejligt med mere information og billeder.

Nora dejlige dukke. Som hun selv skriver, har det et glad og optimistisk udseende.
En samling af Noras bedste kompositionsdukker. De er da bare SÅ skønne.
Nora tror at denne dukkedreng også er dansk. Er der nogen der kan bekræfte dette, hører Nora meget gerne om det.

Sophus Tobias

© For tekst og billeder Anne Friis

Kære Venner

Ja, jeg har da også fået et par dukker igennem min samler karriere, men det er ikke så mange som de fleste tror, da de fleste helst vil give til en etableret samling. Ved siden af min mors dukker, som jeg stadig har, fik jeg kontakt med en dejlig ældre dame, da jeg arbejdede på Finsen. Hun fik aldrig besøg, så en dag hvor jeg gik forbi hendes værelse kunne jeg ikke lade være med at spørge, om hun manglede noget. Hun led af en yderst sjælden sygdom, som der ikke var mange af i Danmark, så derfor var hun regelmæssigt indlagt. Vi blev hurtigt gode venner, så jeg vænnede mig til at gå forbi hende regelmæssigt. Ved et eller andet besynderligt tilfælde i vores valg af samtale, fandt vi ud af, at vi begge var interesseret i gamle dukker. Dengang havde jeg ikke så mange, faktisk meget få, jeg var enlig mor til 3 drenge, så jeg havde nok at se til. Hun forklarede at hun havde en derhjemme, som skulle strenges op, og om jeg ville komme ud og besøge hende og gøre dette. Selvfølgelig sagde jeg ja, men der gik en del tid, før jeg hørte fra hende. Nå jeg tog ud med mit værktøj og elastik for at ordne dukken ude i Lyngby.

Da vi havde snakket sammen et stykke tid, spurgte hun mig om jeg eventuelt godt ville overtage dukken, hun havde forhørt sig hos sin familie, og ingen var interesseret i den. Den ville blive smidt ud så snart hun var død, og det ønskede hun ikke. Ville jeg ikke godt tage mig af den? Jeg lovede det selvfølgelig, selvom jeg endnu ikke havde set dukken. Endelig fik hun fundet den frem og jeg kunne pakke den ned og tage den med hjem. Jeg var ikke så kendt med de forskellige mærker endnu, men jeg havde da set at det ikke var en AM370 eller en 420 Heubach Köppelsdorf.

 Da jeg kom hjem gik jeg i gang med at finde ud af, hvad han var, og stor var min overraskelse, da jeg opdagede hvilken sjældenhed, det var, jeg havde fået. En rigtig karakterdukke og oven i købet en dreng i størrelse 50cm som er en af de bedste. Stemplet K&R 101/ 50 for størrelsen. K & R står for Kämmer & Reinhardt, det kendteste firma indenfor karakterdukker. Jeg informerede hans mor om hans sjældenhed og værdi, men fik at vide at det kun glædede hende, da hun hellere ville have haft en Käthe Kruse stofdukke, men den var endnu dyrere. Den var i øvrigt købt på Købmagergade i Kbh. omkring 1913-15.

Jeg døbte ham Sophus efter hans mor og Tobias efter min yngste søn, da han havde et så sørgmodigt udtryk, ligesom min søn. Han er altid kommet galt af sted, så jeg kender det udtryk gevaldigt godt. I dag ved jeg, at han er en såkaldt ”pouty” kaldet Peter eller Marie på fabrikken, og en af de mest eftertragtede dukker, men i dag ikke mere så sjælden, som jeg troede. Der er mange numre på karakterdukkerne, nogle hvor der kun er ganske få, der er lavet. De starter med nummer 100 og går så op til omkring 122, hvorefter de bliver mere almindelige. Men 126, som rigtig mange har, er også en karakter, men brugt over en meget lang periode. Mange af disse kommer på en såkaldt ”toodler” krop. Toodler står for et lille barn, der kan gå, men som ikke har nået skolealderen. De har kortere ben og tykkere, netop som de små børn, de skal forestille, men de bliver først almindelige i 1920’erne tror jeg, så de første karakterdukker er på ledde-kroppe eller som noget nyt en baby-krop. Nummer 100 er netop en sådan som baby. Desuden findes de i flere udgaver, med malede øjne, med vippeøjne, med flirtende øjne, der drejer fra side til side, og ligeledes i forskellige farver. De blev lavet over de næste 20-30 år. De første er næsten altid kun med malede øjne, hvilket jeg selv synes er det smukkeste, men de med vippe eller lukkeøjne er de sjældneste.  

Fra hudfarvede over mulatter til negerdukker, men de er så absolut mere sjældne. Men jeg har da set K&R 101 som neger og han var ret fantastisk, helt anderledes at se på. Man kan altså få en dukke med vidt forskellige udtryk, men de var mest populære hos forældrene, da nogle af dukkerne gjorde pigerne ret bange, det er derfor de i dag er så eftertragtede. Man kan således fastslå at for fabrikken blev de ikke nogen fantastisk succes, men herhjemme er de nok de mest elskede typer. Der var selvfølgelig andre fabrikker, der hoppede på vognen, men om dem en anden dag. 

Men han, Sophus Tobias, havde ikke noget tøj, så nu gik jagten ind på at finde tøj han kunne bruge. Det har taget lang tid, da drengetøj er svært at finde og han er en stor størrelse. De fine gamle bukser fik jeg af Fru Fauerholt, engang hvor jeg besøgte hende. Hun var en legende i dukkesammenhæng, og sammen med Fru Screeton en af de første virkelige samlere i Danmark. Hun har skrevet flere bøger og artikler, som er udgivet, samt hun er starteren af den legendariske dukkesamling på Lego i Billund, som blev solgt for nogle år siden i USA af Theriault’s. Hun døde i 1990 90 år gammel. Begge damer skrev artikler som blev udgivet i USA, altså på engelsk for det meste, som dengang var et foregangsland angående viden. Selvfølgelig har jeg i dag mange af disse, så jeg kan følge med i dukkeudviklingen, som for tiden er meget forskellig, hvis vi sammenligner USA med Europa. Det er altså ikke karakterdukkerne som er de mest populære i USA i dag, med mindre det er de super sjældne, men helt andre typer, det skifter ret meget fra land til land. Jeg håber I kan lide ham han vil altid stå mit hjerte særdeles nær. Jeg fotograferede ham engang i 2007, hvor vi havde masser af sne og solskin, det giver altid fine fotos.

Mange hilsner Anne Friis ©

Flere skatte fra Coburger Puppenmuseum/Coburg dukkemuseum

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Atter med tak til Museumsleder Christine Spiller, M.A. , bringer vi hermed flere fotos af nogle af museets utallige dejlige dukker, men vil du se hele den pragtfulde samling, bør du aflægge museet et besøg, hvorfor vi sidst i denne billedkavalkade gentager åbningstider, adresse etc.

Denne søde dreng med matroskrave hedder Bebi!
Og her har vi Lotte i sin fine
Fløjelskjole !
Yndig pige i folkedragt !
Hun hedder Emma….
Denne dukke betegnes ganske simpelt som Porcelænsbaby !
Steinerdukke — stod der under billedet, jeg modtog, så her er hjælp at hente, når I prøver at finde hende !
To smukke te-eller halvdukker, så alsidig er museets dukkesamling !
Men hvem de er, tja, nok mindre nemme at finde !

Kan I gætte hvem vi er ????

Hjertelige detetivhilsner herfra, og dukkerne og alle deres venner finder i på:

Puppenmuseum Coburg, Rückertstrasse 3, D 96450 Coburg,

tlf: 0049 9561 891480 –

puppenmuseum@coburg.de – www.coburger-puppenmuseum.de

Åbent hver dag fra 11 til 16 i sæsonen 1. april—30. september — fra oktober til marts lukket om mandagen, men ellers samme åbningstid 11-16—lukket på visse helligdage, se hjemmesiderne.

 G o d   t u r   !