Et barndomsminde – en påklædningsdukkefamilie i papir og i stof !

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Som I alle ved, har jeg altid været og er stadig vild med påklædningsdukker! Som barn ønskede jeg mig påklædningsdukker og farver— brugte alskens papir og tegnede påklædningsdukker med en masse udstyr, ja, helst hele familier, og jeg legede og fantaserede. Min søster og jeg var så heldige, at min Moster, der boede i en af New England Staterne, sendte os mange, dejlige bøger med påklædningsdukker. Der blev tegnet og leget, og mange af dukkerne blev vel slidt op, og en del forsvandt for mig som voksen under en vandskade, således at jeg måtte bygge en ny samling op. Et yndlingssæt var denne bog med ”Little Family” Den lille familie fra Merrill nr. 1561 fra 1949.. En familien i humoristisk streg og bestående af bedsteforældre, forældre, pige i huset, børn, hund og katte, .., samt en slags hus. Jeg har senere set den gengivet som ”Jones Family” dateret 1953.

Den sorthvide illustration er fra Mary Youngs ”Guide to Saalfield and Merrill” – den grønne guide – , de øvrige fra bogen, som jeg for nogle år siden fik tilsendt som gave fra en påklædningsdukkeveninde, der syntes, det var synd for mig, at jeg havde mistet mine minder under den ovenfor nævnte vandskade, jeg blev rørt til tårer og takkede hende, nu er hun desværre død og borte, men bogen har jeg samt minderne om barndommens leg med bogen og min venindes uselviskhed.

Hele påklædningsdukkefamilien udstråler varme og indbyder til leg og fantasi. Jeg elskede dem dengang, og det gør jeg stadig.

Men… Familien findes ikke alene i sin påklædningsdukkebog, men også trykt på bomuldsstof! Dette opdagede jeg ved et tilfælde, da en påklædningsdukkeveninde her i Danmark satte et stykke stof til salg påtrykt familien med bedsteforældre, Far, Mor, Børn, hunde og katte, samt en masse af deres tøj (Pigen i huset er ikke med) – Stoffet er fra Michael Miller Fabrics Lic. For mig et rigtig godt køb! En samler er altid på jagt! Hermed et par udsnit af det festlige stof! En dejlig ting som supplement til samlingen. Jeg har en del forskellige stofstykker med påklædningsdukker, bl.a. med Dolly Dingles/ Dukke Liser! En ting kunne jeg godt lide at få at vide, og det håber jeg da, at jeg en dag gør: Hvem mon har tegnet denne glade familie?

Hjertelige hilsner herfra !

Bonzo

Lise Clasen Research ©

Skabt af kunstneren George Ernest Studdy (1878-1948)

Hvem har mon nogen sinde kunnet stå for denne charmerende hund —i hvert fald ikke jeg… Denne hvalp skabt med et hvidt og et sort øre, lidt små sorte pletter, stumphale og store blå øjne, ja, det er såmænd Bonzo, som snart blev alle yndling.

Bonzo så dagens lys i 1922, hvor de første skitser af ham blev tegnet, og snart var han gennemgående figur i The Sketch Magazine. Allerede i midten af 1920erne kom han på et 100-brikkers puslespil, og snart sås han alle vegne. Næsten enhver bilejer havde en Bonzomascot, til børnene kom der Bonzohunde (i blødt bamsestof) – han sås på plakater, på film, på postkort; du kunne få ham som sæbe, som parfumeflaske, som vedhæng til nøgleringe, på askebægre, kopper, salt– og pebersæt, badges, pudderdåser —ja, sådan kunne man blive ved —listen er nærmest uendelig— og vi danskere husker ham sikkert bedst fra Familie-Journalens forsider.

Går du på nettet, er der Bonzoplakater, børnebøger og meget mere til salg via bl.a. Amazon.com, og firmaet Merrythoughts Bonzo kan stadig skaffes, ligesom du kan få fat i kanvastasker med Bonzomotiver.

Selvfølgelig ville det kendte Steiff-firma (bamser og dyr med ”knap i øret”) også være med, og de fremstillede allerede i 1927 prøver af Bonzo—115 stk.—, men George Studdy syntes ikke om dem, og derfor fik Steiff aldrig tilladelse til at producere Bonzo-hundene.

Hermed lidt om George Ernest Studdy—manden og kunstneren bag Bonzo

Denne engelskmand blev født den 2. juni 1878 som søn af Ernest og Constance Studdy i Devonport, Devonshire, som nummer to af deres tre børn, han havde en storesøster ved navn Ernestine og fik senere en lillebror Hubert. Efter en kort militærkarriere, mest fordi det var hans Fars ønske, forlod han militæret. Han tog en eksamen som ingeniør, men efter at have fået en gave på £ 100 fra sin tante, tog han aften- kurser på Heatherly’s Kunstskole i London, og samtidig deltog han i et semester på Calderon’s Animal School for at studere dyreanatomi samt tegning.

Han arbejdede hårdt og sendte sine tegninger ind til flere relevante steder, det fornemste var The Sketch Magazine, og snart fik han udgivet postkort og meget andet med Bonzo. Det hele kørte bare derudaf.

Kunstneren i sit arbejdsværelse – i færd med at tegne Bonzo!

I 1912 giftede han sig med sin elskede Blanche Landrin fra Frankrig, de fik datteren Vivienne. Blanche og George havde et fantastisk samarbejde.

I 1947 fik han smerter i brystet, han havde hele livet været storryger. Han blev svagere og svagere og var i sine sidste måneder bundet til sengen. Han døde den 25. juli 1948.

To af de 115 prøver, som *Steiff fremstillede, men som ikke blev godkendt
af Studdy!

Bonzo kom på film allerede i 1924—små fascinerende 10-minutters –film. Og allerede fra midten af 20erne dukkede Bonzo op på kontinentet: her kan nævnes Frankrig, Tyskland, Østrig og Danmark, senere Norge og Tjekkoslovakiet. Næsten samtidig blev han transatlantisk og dukkede selvfølgelig op i USA i The American Weekly.

I USA udkom i 1929 desuden en serie små indbundne bøger trykt af McLouglin Bros., Inc.

I 1927 kom Bonzo i Toby Magazine som tegneserie —idet man havde besluttet at give Bonzo en pause fra The Sketch Magazine, da man mente, at læserne var trætte af ham. Efter et hul på ca. 15 måneder kom Studdy tilbage til The Sketch Magazine, ikke med Bonzo, men med ”Exit Bonzo — Enter Ooloo”, en kat. Bonzo kom aldrig tilbage til dette blad.

Til gengæld så man ham indtil begyndelsen af 2. Verdenskrig i ”Dean’s Books”.

Dette store udvalg af nøgleringe er fundet på nettet!

BONZO lever stadig blandt sine mange fans, og går du på nettet, finder du en masse oplysninger om kunstneren og Bonzo. Undertegnede har samlet en del billeder og præsenterer et udvalg her på siderne. Og da jeg fandt billedet af en japansk celluloid-Bonzo fra 1930erne, kunne jeg slet ikke lade være med at tegne et stykke påklædningsdukketøj til ham.

Merrythoughts Bonzo 1994-2004

God læselyst ønsker © Lise Brastrup clasen

 Bonzo: the Life and Work of George Studdy, af Paul Bab og Gay Owen

Button in Ear af Jürgen og Marianne Cieslik

Diverse oplysninger ved at gå på nettet, samt —egne udklipsbilleder

Japansk Bonzo af celluloid produceret fra ca. 1930 til 1940!

Bonzo postkort.

 

Wagner & Zetsche

 

© for tekst og billeder Anne Friis

Anne Friis har endnu engang været så sød, at dele lidt af sin store viden om antikke dukker med os. Denne gang er det spændende læsning om nogle af dukkerne fra Wagner & Zetsche. Tusinde tak Anne!

Denne gang har jeg valgt at skrive lidt om Wagner & Zetsche, som allerede blev dannet i 1875, men først rigtigt kom i gang 1886. Firmaet lå i Ilmenau i Thüringen. I kender sikkert firmaet hvis I har prøvet at skifte et dukkehoved på skulderskjold. Under selve hovedet sidder der som regel en blå papirseddel med et stort W og Z slynget ind i hinanden, meget smukt designet og dramatisk. Jeg har i hvert fald masser af disse kroppe, som kan være lavet i alle former for skind samt senere også i voksdug. Tit brugte de hoveder fra Gebrüder Heubach. De lavede også løse sæt arme som man så selv kunne vælge til en passende krop. Det er også dem, der finder på at mikse arme i træ som kan bevæges, ind igennem kroppen med en trærulle, hvorigennem man kan trække en elastik. Det er den samme type arme, som bruges i leddukker. Håber I forstår min forklaring. Det må have været i ret store mængder, da jeg er stødt på disse kroppe og medfølgende arme utrolig mange gange.

Harald fra Wagner & Zetsche sammen med Hansi her som pige.

De siges at have ansat 230 arbejdere, hvoraf kun de 25 var mænd, så en så absolut stor kvinde arbejdsplads før århundrede skiftet. Deres andet store slagnummer var sko, oceaner af disse og mærkeligt nok ikke mærkede, jeg har aldrig stødt på et presset mærke i disse andet end størrelses nummer. Coleman’s leksikon skriver de er mærkede, men det har jeg aldrig set. Deres kroppe og sko er vist i Cieslik’s store leksikon på side 321 til 323. Selvfølgelig har de også prøvet med deres egne dukkehoveder fra 1915, rigtige små karakterdukker i et materiale som de kalder Heralit, et nyere materiale, eller måske meget tidlig plastik. Det minder en hel del om celluloid, men det er ikke brændbart, det føles dog meget hårdere. Dukkehovederne er ikke skulderhoveder, men drejelige sat direkte på deres specielle kroppe, med en syet manchet om halsen, som sidder ret stramt, men hovedet kan således drejes med fingrene, så på den måde kan den jo se lidt anderledes ud. Heralit er et hårdt materiale, en finger er brækket af på den lille Hansi, som hos mig er klædt som en pige. Om selve hovedet er rundt eller med en flad kant ved jeg egentlig ikke, og jeg har ikke ønsket at sprætte lukningen op for at se efter, da jeg tror det et svært at få det på plads igen. Men jeg hælder til en flad kant, det har enkelte bisque-hoveder også.

De lavede tre forskellige dukker alle med malede øjne, lukket mund og decideret træk fra ægte børn, i virkeligheden Max Zetsches egne børn. Der er billeder af børnene hos Cieslik. Harald, Hansi & Inge. Det er tydeligt at se deres mærkning bagpå, deres navn og W. Z. Øverst nummer for størrelsen. Jeg må nok sige at jeg altid har ønsket mig disse, jeg tror personligt også, de er sjældne, det er sikkert ret begrænset hvor mange, der er lavet. Den store dreng er på en voksdugskrop, men den ligner næsten læder, så fint er den udført. På engelsk kalder de det ”artificial leather”. Jeg er aldrig stødt på nogle af dukkerne, på nogle af de store amerikanske auktioner. De mener også ”Hansi” er et pigenavn. Det er det ikke, som enhver dansker vil vide. Men man har altid klædt dukker af det samme mærke i begge typer køn i karakterdukkerne.

Det blå mærke kendt af mange, W & Z her også mærket 235.

Mærket dukkekrop fra Wagner & Zetsche med 40 for cm størrelsen på dukken 235.

Harald er 34cm lang med sin fine rene krop, der går virkelig stramt i leddene, hans arme er lede-arme med klassiske hænder. De er trukket igennem kroppen med elastik, som stadig er stram. Han er mærket 2 Harald W. Z. Han er iført sit fine tøj, blå korte bukser med broderet smæk og seler, hvid bluse i prikket mol med rød butterfly og fine hvide glasknapper, hvide strømper samt fine lædersko størrelse 3. Jeg er for en gang skyld noget i tvivl om de også skulle være lavet af voksdug. Kroppen bøjer i knæleddet samt i hofteleddet, se venligst de fotos af ham uden tøj. Det er den klassiske nye kropstype, der kunne sidde i en stol. Kroppene kunne selvfølgelig leveres med forskellige typer ben, i bisque, eller celluloid og her ligner det rigtig celluloid. Desuden nogle gange en form for billigt stofmateriale, de skulle jo iføres strikkede strømper og sko, og så så man jo ikke hvad materiale underfoden var lavet i. Hos Harald er det samme materiale som resten af kroppen. De har en ret bred numse, som de også kunne sidde ved af sig selv. Den konstruktion med metalkapsler sat udenpå de steder, hvor benet kan bevæges med en form for split bliver ret almindelig, og brugt af rigtig mange fabrikker. Han medbragte desuden sin egen fine luth, stadig med alle sine metalstrenge og i en superfin kvalitet. I kan se ham spille i bar udgave, hvor han sidder i en stol, så man kan se de bøjede ben. Han har heller ingen rust på sine metal knapper, hvilket tit er det normale.

Harald fra Wagner & Zetsche på original krop tøj og støvler ca. 1915, 34cm.

Harald bagfra

Harald by Wagner & Zetsche W.Z. mærket for tydelighedens skyld.

Lille Hansi er 20cm og lavet helt i stof, men med samme hoftesamling, her står 2/0 og Hansi, men stemplet W.Z. må være under den manchet, der holder på hovedet, eller også er der slet ikke plads til det i den lille størrelse. Den har store tydelige smilehuller og begge har pandehår. Hun er utrolig bleg, så jeg tror hun har været lidt overmalet. Hun har to meget små tænder i den lukkede overmund. Her er der ikke noget knæled. Hun er iført grøn filt kjole med kyse, hvide sko & strømper samt fint undertøj. Personligt tror jeg, det er deres originale tøj, da det passer perfekt og ikke er overpyntet, som tyske børn jo tit ikke var. Vi skal også lige huske, at det var lige omkring 1. Verdenskrig, de kom, og det var nu meget småt med legetøj og især med eksporten til resten af verdenen. Men da Danmark ikke rigtigt var involveret i denne krig, kun via de danskere der var tvunget til at kæmpe på tysk side, så tror jeg stadig vi importerede legetøj fra Tyskland. Men det kan forklare hvorfor, de ikke dukker op på amerikanske auktioner, da de havde importforbud. Måske forklare dette også hvorfor skoene kun er mærket med størrelse. Der står hos Cieslik’s er det var fruen i huset som designede og kreerede deres kostumer.

Wagner & Zetsche Hansi modellen kun 20 cm, 1915 hoved & arme i Heralit.

Hansi mærket i nakken.

Jeg kender to andre samlere, som har en W & Z dukke herhjemme. Inge skulle sidde i Olgas Lyst og en af mine venner har en anden Harald, men ellers er jeg aldrig stødt på dem. Gad vide om nogle af jer andre har en sådan, så vil jeg gerne have besked derom. Måske regner folk dem til moderne dukker, men 100 års alderen er da passeret.

Mange hilsner fra Anne Friis ©

Lad os fejre og mindes Izannah Walker og hendes dukker

Med hilsen fra Lene Byfoged og Lise Brastrup Clasen © 

For nogle uger siden henviste vi til denne fine artikel på engelsk/amerikansk fra rubylaneblog, (Dolls den 22. oktober 2018) – men da det for os alle altid er bedst at læse noget på modersmålet, bad vi om tilladelse til at bringe artiklen med vor danske oversættelse, og vi siger hermed tusind tak til Ruby Lane …   Hermed følger artiklen og de dejlige billeder med vor oversættelse:

Til minde om Izannah Walker’s dukker

(fra Dolls, 18. oktober 2018 af Ruby Lane ©)

Denne milepæl er skrevet for at fejre, at det er 201 år siden (28. juni 1817), Izannah blev født. Og det passer godt med, synes jeg, at denne blogger engang skrev en artikel over dukker skabt af Walker, også kaldet ”Izannahs fødsel” . Denne artikel blev bragt i Doll Designs (House of White Birches) = Dukkedesign (De hvide birkes Hus, som ikke mere udgives.

Foto fra Skinner auktionshus og valuarer i Boston og Malborough, Massachussetts. Skinnerinc.com

Walker fik patent på sine dukker i 1873, men hun havde fremstillet dukker måske så tidligt som i 1828. Hun var involveret i dukkefremstilling indtil sin død i 1886. disse dukker med deres håndmalede træk, i oliemaling, og som lignede folkekunst, har senere givet inspiration til Martha Chase dukkerne. Chase legede som barn med en Walkerdukke.


Foto fra Withington Auctions, Inc.

Foto fra Withington Auctions, Inc.

De fleste af dukkerne har malet hår, men der er også fundet negerdukker med hår af garn. Der eksisterer ligeledes dukkedrenge. Dukkerne blev fremstillet i størrelserne: 15, 17, 18, 20, 21 og 24 tommer (en tomme er ca. 2,5 cm). Hovederne blev fremstillet af mange lag stof gennemvædet i lim og presset ned i en jernform. Det færdige hoved lignede skulderhovedet på et tidligt China-hoved. Kroppene blev ofte stoppet med søgræs(tang), som voksende nære Ixannah Walkers hjem.

Kilderne til disse oplysninger stammer fra et brev via Fru Norman H. Robertson, grandniece til Izannah Walker. Brevet dukkede op i Philomena Harts spalte i ”The Providence Bulletin. En dukkesamler ved navn Fru Singsen begyndte at korrespondere med Norma Robertson, og en del af oplysningerne fra the Providence Bulletin var med i Janet Pagter Johl’s bogklassiker; Your Dolls and Mine (Dine dukker og mine). Det vil sige at Fru Lila Singsens dukker blev fotograferet til Johl’s bog. Se the Izannah Walker Chronicles.com angående flere informationer om denne korrespondance. Johl’s bog blev udgivet i 1952.

Amerikansk Patenteret Stofdukkemodel af Izannah Walker, fra Theriault’s.

Dukkerne er identificeret med proveniens (oprindelse) og Izannah Walker’s arbejdsmetode. De hvide dukker er karakteristiske med deres ikoniske spytkrøller. Dukkernes hænder er ligeledes realistiske med fingre i modsætning til mange andre antikke stofdukker, hvis hænder ser ud som vanter. Nogle af de fotograferede dukker har broderede tæer, andre påmalede støvler. Jeg er aldrig blevet rigtig klar over, om dukkerne virkelig blev mærket. Samtidige angivelser fra Walker er ikke bekræftet, men der findes sparsomme oplysninger om firmaets egne optegnelser. Walker arbejdede sammen med sine søstre, og det fortælles, at Walkerfamilien ejede en dukke i legemsstor størrelse. De fleste forfattere er enige i, at der blev fremstillet ca. 3.000 dukker fra ca. 1845 og til Walkers død omkring 1886 (andre mener i 1888), du kan i det følgende læse mere indgående om dukkerne.

Izannah Walker dukke fra den specielle udstilling ”American Women Dream in Cloth” (Amerikanske Kvinders Drøm i Stof: ”Cottage Industry in the United States 1840-1930 (Husflidsarbejde i De forenede Stater 1840-1930.” fotograferet på The United Federation of Doll Clubs, Inc. = Den forenede Sammenslutning af Dukkeklubber), det årlige konvent 2015 www.ufdc.org VIA https://madwifeinthe attic.com)

Fra Live Auctioneers

Richard Wright og Maureen var ejere af dem, og sandsynligvis også afdøde Sam pryor, idet en af de dukker, som er fotograferet i Coleman’s encyklopædi tilskrevet hans tidligere dukke-biblioteks-fundats. Her er fotografier af omkring to hundrede dukker, men der findes også mange artikler, internetsider, mønsterbøger, samt andre bøger om eller med omtale af Izannah Walkers dukker.

Prisen på de gamle dukker kan være fra ca. 3.000 til 41.000 US$ (dollarkursen er i skrivende stund ca. d.kr. 6,50 — dukkerne er således absolut for DEN STORE PENGEPUNG ) – (bemærkning af Lise Brastrup Clasen).

Mange dukkekunstnere heriblandt Paula Walton, Gail Wilson og Dixie Redmond skaber også sådanne dukker (Se The Izannah Walker Chronicles = Optegnelser/krøniker over Izannah Walker).

Izannah Walker efterlader os en bemærkelsesværdig arv og legende om en enlig kvinde, iværksætter og kunstner; hun skabte mange andre ting end dukker, men dukkerne vil altid være det, der gjorde hende berømt og mindeværdig.

Foto fra Paula Walton, læs mere i september-2017-udgaven af Antique Doll Collector Magazine

Kære Alle, håber at også I bliver ved at læse dette, bliver vildt begejstrede over Izannah Walkers dukker, en af de første amerikanske dukkekunstnere, tænk bare, at disse dejlige dukker blev fremstillet for ca. 180 år siden…

G o d     L æ s e l y s t     ønsker     Lene     og   Lise   !!!

Lidt om Sprællemænd

Der ikke kun er nisser——

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Sprællemænd har altid fascineret mig, og som barn var det bare lykken at få et klippeark med en sprællemand, klippe ham ud (jeg husker ingen sprælledamer fra dengang, men mest sprælle-julemænd) og sætte snor I… og så blev han hængt op, og der blev så flittigt trukket i den nedhængende snor, at han til sidst blev slidt op….. Min Far var for øvrigt ekspert på ”snore-området”, og hjalp mig altid i begyndelsen — senere blev jeg selv god til at sætte snorene i…..……

Som voksen – jeg er en rigtig ”papirsamler” – samlede jeg de sprællemænd, som man altid fik som reklamer, eller som var i aviser og ugeblade, i malebøger og legehefter og meget andet… og nu dukkede også sprælledame. –piger, –drenge og dyr, karikaturer etc. op.

Men hvordan opstod disse herlige figurer mon: I Danmark var de oprindeligt julepynt og kom omkring 1850. De blev gerne solgt til jul af fattige mennesker, som gerne ville tjene en ekstra juleskilling, folk som den fattige Mor med sit syge barn her —et billede tegnet af Tom Petersen 22. december 1883 i Illustreret Tidende (fundet på nettet) – var typiske sælgere af sprællemænd, men også børn solgte sprællemænd for at tjene en ekstra skilling til deres fattige hjem. Nøden var stor, i dag er det heldigvis anderledes, eller måske vi stiller større krav og har fået andre normer? Men helt op til omkring 1930 var en sprællemandssælger et velkendt syn i København.

Ark med Polichinelle og Harlekin fra Épinal !

forskellige, bl.a. med julepynt: engle, kræmmerhuse og kurve, og her samlede forlæggeren Alfred Jacobsen dem i ”Danske Billeder” 1886-1918, mange af arkene er genoptrykt og kan stadig erhverves. Også det kendte Aalborg-forlag Adolf Holst udgav klippeark, de fleste for børn…..

I Frankrig blev der trykt sprællemænd gennem forlaget Pellerin & Cie, Épinal i Vogeserne, en del af disse er genoptrykt og kan erhverves på museer etc. De kendteste figurer var her harlekin, Columbine, Pierrot og Polichinelle. Her blev det en hel modedille at eje en sprællemand, og mange betalte en mindre formue for at få fremstillet en håndmalet sprællemand, som de ikke kunne leve med foruden.

Også mange tyske forlag, som f.eks. Gustav Kühn fra 1822 og Oemigke & Riemschneider fra 1935 i Neu-Ruppin i Brandenburg har trykt masser af sprællemænd, Byen Neu-Ruppin blev og er særdeles kendt for klippeark, og mange af jer ejer helt sikkert genoptryk af bl.a. påklædningsdukker

Nu behøver du ikke tage til udlandet for at se sprællemænd, idet du i Den gamle By i Aarhus kan se en større samling, samt læse om dem på hjemmesiden blog.dengamleby.dk/julehistorier/2014/12/142/spraellemanden/

Uddrag af det ene gamle ark: Her er Inspektør Smæk (Arket er mrk. Med en palet og nr. 46).

Og pludselig vrimlede det med sprællemænd rundt om mig: Julemænd à la de venlige i stedet for de gamle med de bistre udtryk, glade nisser, cirkusfolk, tegneseriefigurer, andre sjove skikkelser og mange flere, dog sidst men ikke mindst de mange karikaturer af politikere og kendisser før og nu…… sikken et udvalg….. Bl.a. fandt jeg to store gamle ark indeholdende: Knold, Tot, Kaptajn Vom og Frue, Negerhøvdingen og Inspektør Smæk!

Og her er en af mine skatte: Den danske nazist Fritz Clausen som sprællemand, desuden et billede fra Den gamle Bys blog med sprællemændene Hitler og Göring. Hitlers Heil-Arm kan ikke sprælle, den Heiler konstant.

Sprællemændene Hitler og Göring, og th Frits Clausen (Danmarks Frelsermand)!

Og selvfølgelig kan jeg slet ikke stå for nutidens herlige sprællemænd, der findes uendeligt mange, men nu behøver man ikke ulejlige sig med at finde snore, clips etc. frem for at sætte dem sammen, idet mange af dem allerede er vedlagt dette udstyr, som f.eks. Denne sprællenissekone (en del af et sæt også omfattende hendes mand)! Hun er stadig emballeret i sit plasthylster, hvor hun hygger sig med alle de uudklippede og færdigmonterede sprællefigurer, jeg har samlet i mapper…

De mange kendte danske tegnere har selvfølgelig også være på spil, bl.a. Christel, hvis nisser kan erhverves på mange museer, her er en af dem, og desuden en rigtig gammeldags sprælle-julemand, som I lige skal se.

 

God   Læselyst og

gråvejrshilsner.herfra!

Nyt liv til gamle møbler.

Min søn Michael, kom forleden med en pose gamle udtjente dukkemøbler. Hans overbo ville smide dem ud, og da han mente jeg sikkert kunne få noget ud af dem, fik han lov til at få dem med til mig.

De fleste var lige til skraldespanden, men nogle enkelte syntes jeg var så fine, at jeg valgte at beholde dem, trods deres stand. Især det søde dukkeskab har nogle ormhuller, men det har været en tur i fryseren, så det går nok.

De møbler jeg valgte at beholde.

Min første tanke var “jeg har overhovedet ikke plads til flere ting”, men ved at flytte lidt rundt på nogle ting, blev der mirakuløst en hylde ledig i et skab og så gik jeg i gang.

Skabet og sengen er større end 1:12 og passer derfor ikke til almindelige dukkehusdukker, men min farmors allbisque dukke passer fint, så hun skulle bo der.

Min farmors gamle dukke, som jeg for mange år siden, hæklede en kjole til.

Skabet blev restaureret lidt, den manglede bl.a. håndtag, så jeg fik sat nogle i. En gammel blonde blev der klippet lidt af, så man ikke kigger ind på nogle tomme hylder.

Skabet før og efter.

Et tæppe jeg broderede for år tilbage, blev monteret og fik frynser.

Kludetæppet.

En kedelig ramme blev malet med “guldmaling” og et stykke stof blev sat i.

Det fine “broderede” billede.

Jeg gik så på “hugst” i de andre dukkestuer og fandt lidt af hver. Jeg har nu med nyt og gammelt, syntes jeg, fået en sød dukkestue.

Den færdige dukkestue.

S m ø l f e r n e – Les Schtroumpfs (Smølfe For og Smølfe Bag….

Fyldte 60 år i år….

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen @

 Har du eller dine børn og børnebørn også samlet på Smølfer?   Her i huset har vi vores endnu – og der bliver leget med dem, når de yngste børnebørn er på besøg… Huse og redskaber bliver stillet op, og så går det løs.

PEYO alias Pierre gulliford ved tegnebordet i 1964 — foto: Centre Wallonie Bruxelles

Og tænk dig bare, de fyldte i år hele 60 år… disse sjove, små og finurlige figurer, blå med hvide bukser og tophue, kun Gammelsmølf, som har levet i flere hundrede år, er iført røde bukser og rød tophue, og så har han skæg…. Nå ja, der er da også undtagelser, bl.a. Sorte Smølfer— herlige små skurke – en Astrosmølf, og ikke at forglemme Smølfine, som alle elsker…

Smølferne blev i 1958 skabt af den belgiske tegner Pierre Gulliford, som I sikkert alle kender under kunstnernavnet PEYO …   Fantastisk så mange tegnere der kommer fra Belgien, og det er da også i Bruxelles, du kan besøge det herlige og alsidige Tegneseriemuseum.

De kom frem i en anden af Peyos tegneserier: Henrik og Hagbart, men blev så stor en succes, at de hurtigt fik egne striber og egne album

Smølerne blev den helt store dille, alle legede med Smølfer, Johnny Reimar optrådte med smølfer, (Johnny Reimar i Smølfeland) – der blev lavet film og videoer, og ethvert bar i en vis alder havde en større samling af tegneseriealbums med smølfer.

Smølfen her med kløverbladet koster ca. 50 kr.

Smølferne bor Det glemte Land i huse der ligner paddehatte, her i huset har vi Det store Smølfehus, Det mellemste (som Legetøjskæden BR havde eneret på at sælge) og de små paddehattehuse, man kunne få, når man spiste Corn Flakes og sendte kuponen på pakken ind samt et lille beløb. Der var tre forskellige små huse, dvs. taget var som en hvidprikket fluesvamp i grundfarven rød, blå eller grøn. De små smølfer købte vi altid i BR, senere er de kommet i andre størrelse og med bevægelige lemmer… Men de små er nu de sjoveste. Jeg ejer for øvrigt nogle Mini-smølfer fra Kinder-Æg. De er røde, grønne og gule….. Og alle iført hvide bukser og hvid tophue.

er er ”De samlede Værker” om smølferne !

Og Smølferne kunne alt, her findes Kagesmølfen, Pengesmølfen, er er ”De samlede Værker” om smølferne !    Vil du vide mere om De små Blå gavtyve, kan du finde ALT om dem på nettet, her er også lister over de mange tegneseriealbum, film, videoer etc.

I Tyskland så jeg i supermarkedet, at der findes et Smølfeblad: Die Schlümpfe, på engelsk hedder de Smurfs, og det franske ord for smølferne er som nævnt i overskriften: Les Schtroumpfs… Og jeg barnlige sjæl købte da et blad, bare fordi der var en Instruktør/filmsmølf med som tillæg. Ham måtte jeg endelig have. Nu ligger han hos de andre Smølfer og bliver leget med, når børnebørnene kommer på besøg. Han har et Klaptræ i hånden.

Sønderjyllands Samlerforening har hvert halve år udstillinger, hvor alskens samlere udstiller deres herlige ting, og her er også en Smølfesamler… for nylig havde han bygget et større samlebånd, hvor Smølferne arbejdede, hans Smølfeudstilling vil jeg nødig gå glip af.

Min yndlingssmølf er Astrosmølfen, som meget gerne vil bygge en pedaldreven rumraket for at udleve sit livs drøm… Jo, da De mange smølfehistorier har en dybere baggrund.

Målmandssmølf !

Kilder: Lise Clasen Research – samt artikel i Weekendavisen 15.6..2018

Mon I lige som jeg er til tegneserier og har jeres yndlinge: Her sværger jeg bl.a. a. til Asterix, TINTIN, Tom og Jerry og The Pink Panter, samt til de charmerende Blå Smølfer (og selvfølgelig til mange flere, men det er en helt anden historie…..)!

 G o d     L æ s e l y s t !

PS: Hermed tegneseriealbummet: Pengesmølfen og vor alle sammens Gammelsmølf !

Beatrix Potter – Peter Kanin og alle de andre !

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Hvem husker mon ikke, da man første gang oplevede Beatrix Potters Verden med de charmerende fortællinger om Peter Kanin, hans familie og venner, bl.a. Bymusen Tommy og Killingen Tom – de dejligste klassikere, som vi alle tog til vore hjerter.

Beatrix Potter i sin yndlingskrog !

Jeg var voksen, da jeg første gang opdagede Beatrix Potters alsidighed, det var dengang, man drog på indkøbsture til London og omegn, hvor alt var billigere end her. Vi sejlede med færgen Esbjerg-Harwich, og vi havde vores tøj i en mindre kuffert inde i en stor, således at der var plads til indkøbene. Og der blev handlet, aldrig har vi f.eks. slæbt så mange bøger hjem, deriblandt var selvfølgelig et par Beatrix-Potter-eventyrbøger samt en porcelænsfigur af Peter Kanin. Tja, sådan grundlægger man en samling !

Senere oplevede jeg alle Beatrix-Potter-herlighederne på hendes nordengelske hjemegn i Lake District. Og her er sandelig noget at opleve, men hvem var Beatrix Potter? Hermed en ultrakort beretning.

Den første bog om
Peter Kanin

Helen Beatrix Potter – 28.7.1866-22.12.1943 – voksede op som ældste barn og eneste datter af en travl far, der tilbragte det meste af sin tid på sit advokatkontor, samt en lige så travl Mor, der overlod opdragelsen af sine børn til barnepiger og lærerinder. Familien levede af sin formue. Beatrix Potters barndom var ensom, og hun levede sig derfor ind i sin helt egen eventyr– og fantasiverden. Som voksen ønskede hun mod sine forældres vilje en akademisk uddannelse, men det gjorde en kvinde absolut ikke dengang… og hun blev gang på gang afvist.

En af de uimodståelige Peter Kanin illustrationer!

Ingen kunne dog forhindre hende i at skrive sine forunderlige eventyr, og fortjenesten investerede hun i en del ejendomme. Hun ejede til sidst 16 gårde i Området Lake District. Yndlingsstedet var Hill Top, hvor hun boede, et pragtfuldt sted med et jordtilliggende på flere tusinde ar, som hun donerede til National Trust. Stedet er en oplevelse værd, så kommer du til Nordengland, kan du helt sikkert ikke lade være med at besøge stedet. Hele egnen er præget af Beatrix Potter, og det bugner naturligvis med souvenirs baseret på hendes bøger og illustrationer. Se adresser i slutningen af artiklen.

En bymus på rejse!

Der findes naturligvis også et Beatrix Potter Galleri (Beatrix Potter Gallery) i samme egn, og i Bowness on Windermere finder du ”Beatrix Potters Verden” (The world of Beatrix Potter Attraction” – her er ALT om Peter Kanin med flere, oplev det dejligste teater og de mange andre herlige og inspirerende aktiviteter, et eldorado for børnene!. Der er også café, uden mad og drikke, duer heltene ikke…..

De mange bøger af Beatrix Potter fås også i Danmark, men alt det ved du sikkert allerede!

For et par dage siden ankom Steiffs samlerkatalog efterår/vinter 2018, og hvad så jeg: De dejligste Beatrix-Potter kaniner, bl.a. Peter, Mopsy og Benjamin i smuk og detaljeret udførelse. Dog med den bemærkning, at man ikke skal betragte figurerne som legetøj, men som objekter for samlere! Her kan du se de flot udførte kaniner: Benjamin og Peter!

Beatrix Poters hus har følgende adresse:

HILL TOPP, Near Sawrey. Hawkshead, Ambleside, Cumbria LA22 OLF, email: hilltop@nationaltrust.org.uk –

www.nationaltrust.org.uk/hill-top

Beatrix Potter Gallery, Main Street, Hawkshead, Cumbria LA22 ONS, tlf: +44 15394 36355,

Email: beatrixpottergallery@nationaltrust.org.uk – www.nationaltrust.org/uk/beatrix-potter-gallery-and-hawkshead

Da parkeringspladxsen er lille, anbefales det at efterlade bilen og tage med Cross Lakes Shuttle (ikke National Trust) fra Bowness til Hill Top og Hawkshead: windermere-lakecruises.co.uk – mountain-goat.co.uk

Da åbningstiderne varierer alt efter årstiden, anbefales det at kontrollere dem via hjemmesiderne.

The World of Beatrix Potter Attaction, Crag Bow, Bowness on Windermere, lA 23 3BX, tlf: +44 15394 88444 –

Nærmeste betalings– og parkeringsssted er;: Rayrigg Road, Bowness LA 23 3BZ

(teater, aktiviteter, udstilling, café, etc. Er åbent fra 26. maj til 2. september, fra 10 til 17.30 – men man kan jo aldrig vide sig sikker, så gå for en sikkerheds skyld ind på hjemmesiderne og kontroller: www.hop-skip-jump.com

G o d   t u r     t i l     h e l e   f a m i l i e n !

BENIs Røde Kjole

(Beni er 20 cm høj)

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen © fra oktober 1990

Under min store oprydningsdille fandt jeg denne opskrift på kjole og trusser til Beni. Hun er eller var den mindste af Glorexdukkerne og måler 20 cm; når du havde klippet og syet en større dukke, var der altid stumper til overs til krop, arme og ben til en lille Beni. Du behøvede blot at investere i maske og indlæg til hovedet. Jeg har i sin tid lavet to af slagsen på den måde. Men da jeg havde syet den første, skulle hun da have noget tøj, og jeg kreerede derfor denne kjole og trusser. Opskrifterne har været bragt i både Dukkemagasinet og i Nordisk Dukketidende, men det er jo evigheder siden, så derfor får I dem igen.

Du skal bruge: Pinde nr. 2 1/2, rester af rødt uldgarn, et lille stykke blonde og 2 små tryklåse (6 mm), samt tynd, rund elastik til trusserne.

 Forkortelser: m = maske, p = p, r = ret, v = vrang, sm = sammen, glat r = glat ret, dvs. skiftevis 1 p r, 1 p v, ribbort/rib = 1 r, 1 v

 KJOLEN: Strikkes i ét stykke

Så 80 m op og strik 2 p r, derefter strikker du glat ret, til arbejdet måler ca. 6 cm, slut med en vrangpind. Dette stykke er nederdelen. Strik nu alle m sm to og to— nu har du 40 m på pinden. Strik r tilbage. Strik hver 10. m sm to og to, således at du har 36 m på p, strik v tilbage. Fortsæt i glat ret og slut med en r-p. Når arbejdet i alt måler ca. 8 cm, deler du det i to, dvs. det ene hold bestående af 18 m udgør forstykket, og det andet ryggen.

Først strikkes forstykket: Tag 8 m ud i hver side (til to halve ærmer) og strik glat r med de nu 34 m og slut med en r-p. Når arbejdet i alt måler ca. 12 cm, lukker du af. Derefter strikkes ryggen: Del de resterende 18 m i to, da kjolen lukkes i ryggen. Strik først højre halvdel, idet du tager 8 m ud (til et halvt ærme). Strik glat ret med de nu 17 m på samme måde som på forstykket og luk af, når arbejdet måler i alt ca. 12 cm. Strik venstre halvdel på samme måde.

Montering: Pres arbejdet, sy kjolen sm i siderne og i skuldrene. Sy et stykke blonde på forneden på ærmerne og rynk et stykke blonde i halsen som krave. Sy de to små tryklåse i ryggen som lukning.

TRUSSER: (Strikes i den klassiske timeglasfacon)

Slå 16 m op og strik 4 p rib, derefter glat r, til arbejdet måler ca. 4 cm. Derefter tager du én m ind i hver side på hver anden p (retpindene), til du har 6 m tilbage, slut med en vrangpind. Nu tages atter én m ud i hver side på retpindene, til der igen er 16 m på p. Strik derefter glat r og slut med 4 p rib. Sy trusserne sm i siderne og træk en tynd elastik igennem i taljen.

GOD   fornøjelse !

Inge Harck på Museum Oldemortoft

For tekst og billeder Lene Byfoged

Vi har før skrevet om Inge Harck og hendes fine udstilling på museum Oldemorstoft, men nu hvor jeg har besøgt den selv, syntes jeg I skulle se nogle af de skønne dukker og fantastiske andre arbejder Inge Harck, har valgt at vise fra sin store samling. Inge har modeleret dukker siden 1990 og hver eneste dukke fortæller sin helt egen historie.

Inge Harck.

I 2003 og 2016 modtog Inge den internationale kunstpris (Max Oscar Arnold Kunstpreis)  for sine dukker.

Inge har udstillet i talrige lande og afholder forskellige kurser.

Hver eneste dukke er modeleret med kærlighed og har som sagt, sin helt egen historie. Alt er nøjagtigt, helt ned den mindste detalje. Inge modellerer, maler, brænder, syr, strikker det hele selv.

På nedenstående billede ses den moderne super mor, der skal klare det hele på en gang. Helt vidunderlig og ramt lige på kornet.

Inge har været feriebarn på Fyn og har lavet et par virkelig flotte dukker, forestillende hende, da hun ankom til Fyn i 1946. og præsten hun boede hos, er også lavet og det er super fint tableau hun har sat sammen. På nedenstående billede, kan man læse om Inges tid som feriebarn på Fyn.

Den lille betuttede Inge møder sin feriefar for første gang.

Sine børnebørn har Inge selvfølgelig også modeleret  og lavet de sødeste dukker af.

Den midterste dukke er en tro kopi at Inge ældste barnebarn Tobias. Det er fantastisk som det ligner det billede, jeg så af Tobias.

En dejlig samling af Inges dukker.

Inges dukker er også udkommet på julemærker i 2000.

Ud over dukkefremstillingen modellerer Inge bl.a. også de dejligste figurer, laver nålefilt m.m. Inge er en meget dygtig og alsidig kunstner.

Et par af Inges dejlige figurer.

Et billede lavet i nålefilt. Så smukke farver.

Det er virkeligt svært, at vælge hvilke dukker osv jeg vil vise jer, der er så mange fine ting på udstillingen.

Vi havde et par hyggelige timer sammen med Inge, hvor hun fortalte levende og interessant om sine arbejder.

Udstillingen på museum Oldemorstoft varer til og med d. 31. oktober, så I kan stadigvæk nå at se den. Inge er tilstede på museet hver onsdag mellem kl. 11.00 og 13.00.

Oldemorstoft er et hyggeligt museum for hele familien og der er åbent:

Tirsdag – fredag kl. 10.00 – 16.00. Der er desværre ikke åbent i flere weekender, inden udstillingen lukker ned.

Museum Oldemorstoft

Bovvej 2, 6330 Padborg

tlf. 73 76 64 36

www.oldemorstoft.dk

Med venlig hilsen

Lene