Blomsterglansbilleders symbolik

Jeg har fået denne fine artikel fra Angelika, en interessant efterfølger af hendes artikel om Oblater, glansbilleder og hjerteknusere, som blev bragt her for kort tid siden.

© Angelika Salzwedel for tekst og billeder. © for oversættelse og layout Lene Byfoged.

Angelika skriver……

Jeg har flere gange før fortalt om glansbilleder og i dag vil jeg gerne fortælle om blomsternes motiv efter sæson. Blomstermotiverne har altid været populære og havde stor betydning, hvilket delvist ses i versene i poisibøgerne. Desværre er symbolikken gået tabt i vores travle tid. Derfor har jeg nøje undersøgt dette.


Glansbillederne, der vises her med de forskellige blomstermotiver, er alle fra mine gamle poesialbum fra omkring 1900. Og her har jeg næsten udelukkende valgt sommerblomster – der passer til den aktuelle sæson. God fornøjelse med læsningen.

Motiv og symbolik

Jeg vil gerne starte med en engel i en blomsterkrans. Blomsterkransen symboliserer uendelighed og evighed, og her med en engel, der forstærker symbolet.

Roser symboliserer kærlighed, lykke, kærlighed og skønhed
men også forgængelighed.

Violer symboliserer beskedenhed, loyalitet og jomfruelighed.

Forglemmigej, som et symbol på varig erindring.

Liljekonvaller symboliserer renhed, ydmyghed og lykke.

Anemoner symboliserer forventning og håb, men også forgængelighed.

Kløverens blade symboliserer treenigheden i den kristne tro.

Hibiscus symboliserer følsomhed og ømhed.

Nelliker symboliserer kærlighed og venskab.

Stedmoder symboliserer treenigheden i den kristne tro.

Pæoner (roserne uden torne) symboliserer helbredelse og sundhed.

Tulipaner symboliserer lidenskab.

Blomsterkurve symboliserer venskab og kærlighed, her med valmuen der symboliserer kærlighedens lidelse, med tusindfryden, der symboliserer held og tillid, og kornblomsten, som symboliserer tillid og loyalitet.

Jeg vil gerne afslutte disse forklaringer, med en engel der bærer et overflødighedshorn, udsmykket med blomster. Ud over symbolet på rig høst er det også et tegn på fred.

Mange tak Lene for oversættelsen, layoutet og offentliggørelsen på din blog. Må disse blomster også være et minde om Lise.

Angelika

En stor tak til Angelika, dejligt du vil dele din store viden med os. Også tak for tanken til Lise.

Lene

Mit hus i (fra) Fischbachau – en drøm er gået i opfyldelse.

Med stor tak til Sigi Ulbrich, www.tortula.de, kommer der her, endnu en dejlig artikel Denne gang om hendes drømmehus.

Oversættelse og layout: Lene Byfoged ©

Mit hus i (fra) Fischbachau – en drøm er gået i opfyldelse.

Jeg tror, ​​at enhver Kuhn-samler uden undtagelse drømmer om at, der står et Kuhn hus i deres samling
I kort tid har jeg kunnet kalde, et hus fra begyndelsen af ​​1960’erne for mit eget.
Åh ja, det var meget spændende for mig, da min mand i maj 2021 – det vil sige andet år af pandemien – spurgte, om jeg stadig ville have et hus. Han havde lyst til at lave noget helt specielt til mig. Selvfølgelig sagde jeg ja tak. Det var jo min store drøm, et Kuhn-bondehus.

Han havde opdaget et hus i et stort online auktionshus, og hvis jeg virkelig gerne ville have huset, kunne vi byde på det. Det havde dog et par “skrammer”. Der var jeg nødt til at smile – min Gud, huset var over 60 år – det var helt i orden, nej, det
måtte gerne have et par “skrammer”. Hver morgen når jeg ser i spejlet, ser jeg hvilke “skrammer” tidens tand efterlader. Det kunne ikke rigtigt skræmme mig.

Nå, det har faktisk et par små brugsspor – forsiden har nok være faldet af en gang – eller stødt mod et eller andet, ligesom en af ​​gavlenderne også har brugsspor.


Der var kun en krog tilbage, til at låse forsiden fast, men ellers…. Ja, det var en drøm, det var min drøm, og denne drøm er nu blevet en realitet. Og hvem har brug for kroge?
Ingen andre vil nogensinde lege med dette hus, kun mig, og jeg vil gøre det med største nydelse.

Jeg har brugt meget tid på, at indrette huset, der er så mange småting.
Jeg ønskede mig så meget dette hus. Jeg finder helt sikkert, nogle småting i mine kasser. Jeg har selv kunnet lave andre ting (f.eks. tæpper), og jeg får forskellige ting fra venner og køber også nogle – ja, huset skal være et vidunderlig sommerprojekt – en herlig tid ligger foran mig.

Nr. 181 Oberbayerisches Puppenhaus

68 x 30 x 35 cm med aftagelig frontvæg, terrasse arrangeret med stue, soveværelse, altan og blomster.

Den første ting jeg gjorde, var at kigge i mine gamle kataloger, og ja, jeg har et katalog fra 1960’erne. På side 9 kan du se billedet af huset, ja, i det mindste næsten.

Dette “næsten” fik mig til at se nærmere på Kuhn-husene
Resultatet af denne research kommer her.

Når man tænker på Kuhns alpe huse, ser man straks skytsenglen St. Florian foran sig. Jeg læste om ham på Wikipedia, han var bl.a. ansvarlig for brandslukningen i Østrig. Endnu en gang er jeg glad og lykkelig for, at jeg lever i Dag og ikke dengang.
Hvis du vil skræmmes, skal du gå ind og læse om ham

476: Dukkehus fra Dora Kuhn ifølge DRGM 1610753 fra 1949. Skuffen bruges som kælder-

Uddrag fra leksikonet der Puppenstuben und Puppenhäuser fra Swantje Köhler Verlag – med venlig tilladelse fra forlæggeren.

I 1945 blev Franz Kuhn løsladt fra amerikansk fangenskab. Han var på krop og
sjæl en knust mand. Han havde ødemer og var alvorligt gangbesværet. På trods af dette fortsatte han sin virksomhed. Som ikke-ryger havde han rettighederne i fængslet til at sælge cigaretter og han sparede de penge op, han tjente. Han havde sparet 1.800 mark op, og han brugte dem til køb af det første træ til dukkemøbler.

I 1950 registrerede han sig selv og dukkehusmøblerne på den første legetøjsmesse i Nürnberg. også med en lille sensation. Hjørnerummet – i størrelse – omkring 1:10 og…


…også som miniature – med og uden kælder.

Uddrag fra leksikonet der Puppenstuben und Puppenhäuser fra Swantje Köhler Verlag – med venlig tilladelse fra forlæggeren.

I 1953 var der endnu en stor nyhed. Endelig et hus !!! Dette hus har
tre værelser. Nedenunder stue og soveværelse. Ovenpå er et børneværelse. Der står de små møbler. En usædvanlig løsning.

Samling og Foto: Sybille Grünau

Hvis du ser nøje, kan du se, at fronten kan tages af . Den sættes på med hængsler der siddet på selve huset. Denne type hus optager meget plads og jeg tvivler på, at børneværelserne i 1950érne, havde så meget plads til et dukkehus.

Hvis du kigger nærmere, kan du se, han er der ikke. Ja, dette hus har
ingen Sct. Florian. Det er skuffende..
Hoveddøren og altandøren kan åbnes, gennem vinduerne kan du kigge ind i stuen. Gardinerne hænger i vinduet og dørvinduet til altandøren – i Kuhn
velkendte Vichykaro i rød / hvid og blå / hvid. Vinduet i hoveddøren er et blindt
vindue.

I kataloget fra 1955 er der Sct. Florian – alt er smukt og håndmalet.
Hver eneste del er unik. Jeg kunne forestille mig, at Franz Kuhn selv malede disse figurer – han var en lidenskabelig maler – og uddannet i det. Selv i folkeskolen så man hans talent. Som 10-årig malede han allerede de små billeder til dukkehuse. Hans talent – ikke hans lidenskab – har hans datter Christa arvet. Hun dekorerede bondemøblerne helt til slutningen – med en palet og en pensel.

Men Florians udseende var ikke den eneste ændring. Kuhn-samleren Elke
Mehrwald sendte mig disse billeder (mange tak). Lige foran er helgenen. Han
forsøger at redde et brændende hus, med en spand vand. I sin venstre hånd bærer han som altid et enkelt rytterflag, rødt med et hvidt kors. Det kristne flag er
faktisk blå med et rødt kors. Men hvis du ser på billeder af statuen Florian, ser du alle mulige forskellige flag, og jeg synes, man bare skal acceptere disse som Franz Kuhn malede dem.
Du kan se det smukke tag med de fine pyntelister. Der er ingen gavldekoration i dette hus. Det er slidt af i løbet af de sidste 70 års tid. Det let ovale vindue i indgangsdøren er nu også synligt – med et gardin i småternet rødt bomuld – hos fru Mehrwald i blå bomuld. På grund af Sct. Florian er der kun et vindue foran til venstre og en anden type hængsel kan ses.

Til højre og venstre indeni på de udvendige vægge i værelserne kan du se “snaplåsene”. Jeg syntes, de er klodsede og helt malplaceret. Da jeg første gang så dem, troede jeg det var en “fejl”, da en far reparerede sin datters hus. Jeg kunne ikke forestille mig at denne låseanordning blev brugt af Kuhn.
Men jeg tog fejl. Jeg har allerede set disse store snaplåse flere gange på
50’erne husene. Desværre kan jeg ikke få tidspunktet fra hverken kroge eller snap-låse mere præcist. Men jeg tror på, at det er de eneste kroge der var, også fordi omfanget er mere begrænset end håbet. Senere er snap-låsene så blevet udskiftet på dette hus, men det er ren spekulation.
Forresten er kanten på gavlen ikke rigtig gul, det er en illusion på grund af lyset og / eller fotografering. Jeg spurgte fru Mehrwald.


Men tilbage til mit drømmehus!

1960’ernes huse har en stor altan, der strækker sig over hele fronten. Det byder
selvfølgelig på uendelige muligheder. Jeg har allerede sat to liggestole på den.
Vinduet og døren til altanen er “blinde” vinduer. Så de fungerer ikke. De to etager
er fast forbundet med hinanden. Adgangen til huset er kun fra forsiden.
Dette hus har kun stuen og soveværelset. Nå ja og et …

… skrammelrum. Jeg kunne ikke finde en officiel forklaring på dette tomme rum. Naturligvis, har jeg en teori, et gæt. Jeg tror, ​​det er loftet fra et hus i 50’erne. Der har været et par etager mere og disse var efter renoveringen simpelthen sat omvendt.
– for det kunne disse smukke præfabrikerede dele, som man ikke bare lader være. Men som sagt – rent gæt.

På højre front er der et smukt malet vindue – med en blomsterkasse foran. Jeg tror,
at det skal være pelargoner. Vinduet i døren er rundt – der hænger
ingen gardiner – det ser ikke ud som om der nogensinde har været nogen.

Skodderne er bevægelige, de kan lukkes, hvis det er nødvendigt. Over og under
vinduet er der, en smuk malet vinduesdekoration.

Enhver, der har spadseret gennem Fischbachau, vil hurtigt kunne se, hvor Kuhn blev inspireret. Der kan du se mange kunstnerisk udsmykkede vinduer, og mange husvægge fortæller en autentisk historie. Måske er det ikke noget særligt ved Alperne, men for os Nordtyskere….

Mere kan jeg ikke fortælle om Kuhn-husene i øjeblikket. Men jeg er nysgerrig, det kan jeg ikke skjule.
En af Tortulas-læsere Maureen Greenwold har et katalog fra FAO Schwarz (NY) fra 1937. I mange årtier var FAO Schwarz “stedet” for legetøj i USA. Fru
Greenwold sendte mig denne scanning. Nu undrer du dig måske over, hvorfor jeg viser dette billede her. Nå, se nærmere på det. Møblerne foran huset er uden tvivl
Kuhn møbler fra 1930’erne. Du kan se det på bordet og formen på stolen. Det lille
hus nævnes altid som et Kuhn-hus i USA.
Jeg tror dog ikke, det blev bygget af Kuhn. I 1937 var eksporten fra Tyskland til
USA ret vanskeligt. Tolden – som var baseret på vægt – var uhyre høj.
En reklame – som “German Farmhouse” ville næppe gå i USA i 1937
– deraf navnet “Den schweiziske hytte”. Jeg antager bare, at huset blev bygget i USA
i tysk stil, og Kuhn-møblerne blev placeret indeni. Det blev solgt som et samlet sæt.

.

Dette er tilsyneladen præcist, hvordan det så ud i 1970’erne. Denne scanning af et katalog fra 1974 … ..

…. og Olivia Garson sendte mig disse fotos af sit Schwarz hus. På siden af ​​den venstre ydervæg, sidder FAO Schwarz-mærkaten stadigvæk fast, i det øverste rum – og intetsteds er der et tegn eller klistermærker af Dora Kuhn.

Vinduerne i dette hus har en fin vinduesdekoration og hvilken glæde de har af de
blomsterkasser. Olivia er særlig glad for disse blomster.

Det kan jeg godt forstå. Jeg ventede selv længe på pakken fra Amerika med
blomsterkasser, bygget af Steve. Øverst til venstre kan du se en original blomsterkasse fra Dora Kuhn og kopier til højre og nedenfor.
Blomsterkasser fra Kuhn – eller skal vi sige altankasser – passer simpelthen lige ind i
balkonens gelænder.
Det var nu lidt om Kuhn-husene, når mit hus er færdigt en dag,
så viser jeg billederne. Indtil da vil jeg tilbringe en vidunderlig sommer, med mit nye hus.

Stop!!!! Jeg har mere!

Altså, maj havde virkelig rigtige gode overraskelser i vente til mig. Lige da jeg var færdig med at afslutte denne artikel, kom der en pakke. En rigtig ægte overraskelsespakke. Sælgeren af mit Kuhn hus, sendte mig denne kasse fuld af dukker og miniature. Da hun købte huset havde dette været i. Hun er en af Tortulas læsere og hun var så glad for at det var mig, der købte dette drømmehus, så hun syntes jeg skulle have det. Det er ikke til at tro, at der findes så rare mennesker.

Med erhvervelsen af ​​disse Erna Meyer dukker, behøver jeg ikke mere tænke på, hvilke dukker der skal bo i mit drømmehus, lige præcis disse dukker hører hjemme der !!!!


Tekst: Sigi Ulbrich – www.tortula.de
Fotos, medmindre andet er angivet: GMUwebSign

Hjertelig tillykke med drømmehuset Sigi og rigtig god arbejdslyst. Vi glæder os til at se resultatet.

Lene

Dukke – & Legetøjsdrømme fortsætter…

Lise og jeg fik desværre aldrig talt om, hvad der skulle ske med bloggen, når en af os ikke var her mere.

Jeg har sammen med Lises mand Povl besluttet, at jeg fører bloggen videre i samme ånd, som Lise og jeg startede den op. Der bliver ingen forandringer i indhold m.m. Jeg er sikker på det ville glæde Lise!

Der er dags dato 505 indlæg på bloggen og vi har været rundt om mange ting i dukke og legetøjsverdenen. I det sidste års tid har vi heller ikke haft så mange indlæg på som tidligere og sådan vil det fortsat være.

Jeg tager meget gerne i mod oplysninger om udstillinger, messer og museer til oplysning for læserne. Og skulle der være nogen, der har lyst til at skrive et indlæg om vores dejlige interesser, modtager jeg det med glæde. Men som altid, forbeholder jeg mig retten til ikke at bringe det, hvis det er ud over vores interesseområde.

Det bliver meget trist at fortsætte uden Lise, og jeg vil benytte lejligheden til at takke for de mange års gode og positive samarbejde med Lise, både her på bloggen og i andet regi.

Lene

Lise er her ikke mere….

Det er med stor sorg jeg skriver, at Lise Brastrup Clasen i formiddags, er afgået ved døden.

Det er en stor personlighed, vi siger farvel til. Lise var et enormt positivt, humoristisk, involverende og hjertevarmt menneske.

Lise var kendt af alle indenfor dukke og påklædningsdukkeverdenen og har sat store fodspor her. Opstart af Dansk Dukkeforening, sit eget forlag der udgav bøger indenfor denne verden, udgav dukkeblade, arrangerede messer, ja var i det hele taget en kæmpe kapacitet på området. Dukkeverdenen havde ikke været den samme uden hende.

En stjerne har forladt os.

Mit samarbejde med Lise startede i 1989 og det har altid været frugtbart og positivt. Via vores samarbejde, blev vi også rigtig gode venner og havde det altid hyggeligt sammen. Jeg har mistet en god samarbejdspartner og en dejlig ven.

Lise efterlader sin elskede mand Povl, to sønner, en datter, svigerbørn og 10 skønne børnebørn.

ÆRET VÆRE LISES MINDE!

Lene

S t r i k k e m u s e u m

Lige noget for alle strikkeglade…. Glæd dig:
Museet åbner den 1. juni… STRIK på 1’ste……

Herligt med museumsinitiativer, og glæd jer alle til den 1. juni, hvor Strikkemuseet i Stubbekøbing åbner … De fire strikkeglade damer, der har fåetdet hele op at stå, er: Vivian Høxbro, Anne-Grethe Pedersen, Lisbeth Glit-Jensen og Birgit Boesvang. Måske nogle af jer så indlægget i TV-Øst. NB: Vivian Høxbro har udgivet en række fantastiske og epokegørende strikkebøger…….

Museet får til huse på 1. sal i Stubbekøbing Museum, det flotte kulturhistoriske museum, som er indrettet i en fredet købmandsgård fra 1849.

Og her vil være nok at se på, og der sælges også strikkebøger, hvor vi bl.a. kan fremhæve Ditte Larsens: Anna Ancher på Pindene… Er du glad for at strikke, falder du helt sikkert i svime over de mange gamle strikkerier og redskaber, der er udstillet.

Og der sker selvfølgelig også mere, den 2. juni strikker vi blomster, således at vi går sommeren i møde på den helt rigtige måde. Se den inspirerende indbydelse med et væld af blomster !.

Og går du ind på museets hjemmeside, vil du løbende kunne følge med i de mange interessante tilbud om strikkeri…

Museets adresse er:
Stubbekøbing Museum, 1. sal
Vestergade 43, 4850 Stubbekøbing
www.stubmuseum.dk— tlf: 54 44 13 04
Åbningstiderne finder du ved at gå ind på museets hjemmesider.

Vi ønsker jer alle

G o d t u r !
Og måske vi ses med pinde i hånden….
.

Dukkemageren Inge Harck

Hermed Inge Harcks beretning om at skabe dukker:

(Tekst og fotos Inge Harck © – oversættelse Lise Brastrup Clasen © og layout Lene Byfoged ©)

Min hjemstavn befinder sig i Det høje Nord i Slesvig-Holsten ved
Flensborg Fjord ikke langt fra den danske grænse

Her bor jeg og realiserer med stor glæde mine ideer inden for dukkeverdenens enorme område.

Jeg skaber ikke blot kunstnerdukker af de mange forskellige materialer, der findes, men har i årenes løb skabt miniaturer, kollager, figurer og halvrelieffer.

Det hele begyndte for over 30 år siden med at skabe stofdukker. Her blev jeg inspireret af et mønster til stofdukker, som jeg helt tilfældigvis faldt over. Da jeg var gået i gang, fandt jeg ud af, at man kunne overvinde mange hurdler med fantasi og evnen til at improvisere. Da der dengang næppe fandtes dukkestoffer på markedet, tilskar jeg mønstre af sengelinned, som jeg selv havde indfarvet, og så gik jeg i gang med at sy den første dukke. Og det blev til mange forskellige, som jeg næsten alle forærede væk.

Dog varede det ikke længe, før jeg søgte efter nye udfordringer: en pakke med Fimo modellermasse og en bog med vejledninger blev mit første skridt til at skabe håndmodellerede dukker. Kort tid efter deltog jeg i et kursus med fremstilling af porcelænsdukker, dvs. et kursus, hvor man lærte at fremstille kopier af antikke porcelænsdukker, og her lærte jeg frem for alt at arbejde med porcelænsler. Herfra var der ikke lang vej til at anvende Plastilin, et ikke-hærdende modellermateriale. Nu modellerede jeg hoveder, arme og ben. Jeg byggede nu også gipsforme, og når formene efter 14 dage var tørret, hældte jeg den flydende modellermasse i. Også en brændeovn havde i mellemtiden fundet vej til mit lille værksted i husets kælder.

I mellemtiden var begge mine børn blevet flyvefærdige, og således var der nu blevet masser af plads til min yndlingsbeskæftigelse.

Mine fem dejlige børnebørn !
De er nu alle voksne !

I denne lille oase i vort hjem kreerer jeg nu mine håndlavede store og små skabninger. Når man vil skabe en porcelænsdukke, starter man med at modellere hoved, skulderplade, arme og ben i Plastilin, og som nævnt bygger man derefter en gipsform, hvilket kræver kræfter og anstrengelse, og den del af processen hører således ikke til min yndlingsbeskæftigelse.
Formen skal tørre i 14 dage, hvorefter den kan ihældes det flydende porcelæn, og allerede efter ca. 10 minutter, hældes den flydende masse tilbage igen, således opstår der en væg i formen og det støbte objekt bliver hult….. Nu har man således det halvforarbejdede emne, som skal bearbejdes i læderhård tilstand.
Det halvforarbejdede emne brændes da ved 760° og kan således i våd tilstand forarbejdes: Øjnene skæres ud, og alt skal derefter slibes meget jævnt og glat, denne proces tager mindst en uge.
Herefter følger den hårde brænding ved 1.230°, ved bemaling er det desuden nødvendigt med nogle brændinger ved 700°.

Figur af Modelene !

Jeg arbejder desuden gerne med Cernit og Modelene, da disse materialer

gør det muligt at give objekterne specielle udtryk og en særlig karakter, f.eks. hvis figurern skal se ældre ud. Ved denne fremstillingsproces bliver resultatet altid et unikat.

Rigtig mange af mine objekter er opstået på denne måde, f.eks,. har jeg skabt dukker af alle mine fem børnebørn, de tre af porcelæn, og de to af modellermasse, samt fremstillet mange andre dukker, så som børn, babyer, unge menensker, voksne, eventyr- og fantasidukker.

Romeo og Julie !

Flere arbejder:
Kroppe til porcelænsdukker—Modelenedukker – skaber jeg ved individuelt håndarbejde, og meget ofte med et trådskelet inden i, således at dukken kan bevæge sig.

Jeg anvender overvejende, dersom det ikke påmales:
Mundblæste øjne fra Lauscha
Malet hår, ægte hår eller hår af mohair

Som afslutning klæder jeg dukken på i tøj, jeg selv har designet, strikket, hæklet og syet.

Feriebarn i Danmark !

I løbet af den tid, hvor jeg har skabt dukker, har jeg haft mange enkeltudstillinger både her i Flensborg og i nabolandet Danmark, hvad aldrig har givet mig forhindringer, da jeg er vokset op som tosproget i grænselandet. Min seneste udstilling fandt sted i over fem måneder i 2018 på Museum Oldemorstoft. Jeg har gennem årene haft mindst 8-10 udstillinger på Museum Oldemorstoft i Padborg. For at sætte de hundrede dukker fra mit værksted sammen med antikt legetøj byggede jeg scener op i vitrinerne: Eventyr, winter, sommer, feriedage osv.

Også iå Haderslev Museum har jeg haft en lille udstilling med min selvportrætdukke Inge – På ferie hos plejeforældrene i Danmark.

Et specielt højdepunkt for mig var år 2000, hvor jeg skabte julefrimærker med billeder af nogle af mine værker.

For legedukken tv modtog jeg i 2003 Max-Oscar-Arnold Kunstprisen ,
og for babydukken th vandt jeg kunstprisen i 2016 !

Og så vil jeg da lige nævne de mange dukkekurser for børn og voksne, som jeg har afholdt i Danmark og i Flensborg.

Jeg har også deltaget i utallige dukkekonkurrencer, og i 1998 var jeg for første gang nomineret til deltagelse i konkurrencen om den højeste pris inden for dukkescenen:
Den internationale Max-Oscar-Arnold-Kunstpris inden for moderne dukkekunst, som finder sted i rammerne af en dukkefestival, som i mere end 20 år er blevet besøgt af over 20.000 interesserede, og som afholdes i Byen Neustadt Sonneberg, hovedbyen inden for legetøj og dukker.
Her kan man deltage i 12 kategorier, f.eks. babydukker, børnedukker, legedukker, temaarbejde, voksendukker etc.
Jeg er blevet nomineret helt fra begyndelsen og har således deltaget i 23 år, og det har altid været et stort højdepunkt for mig.
Desværre har denne konkurrence på grund af coronaen ikke kunnet afholdes de sidste to år, nu håber man selvfølgelig, at den til næste år igen kan finde sted.

I årene 2003 og 2016 modtog jeg den eftertragtede Max-Oscar-Arnold Kunstpris for moderne dukkekunst. I denne konkurrence er der deltagende kunstnere fra mindst 12 lande.

For fem år siden lejede jeg et Atelier i Kunstnerhuset: Holm35 Flensborg – vi er 12 kunstere i huset: kunstmalere, smykkedesignere osv.

Dukkekunsten er Livets Salt for mig.

Herunder flere af Inges håndmodellerede og fantasifuldt fremstillede værker..

Vi siger tak til Inge for din herlige og levende beretning og ønsker jer alle

G o d L æ s e l y s t !
(Lene og Lise)

Et par sladdertasker !
Supermor !
Skulpturen:
Hurra jeg lever !
Mon ikke disse to små bøller leger fangeleg ?

Der kommer altid herlige overraskelser til os samlere !

(tekst og fotos: Sigi Ulbrich www.tortula.de © – oversættelse: Lise Brastrup Clasen © og layout Lene Byfoged ©)

Her kommer så Sigis fortsatte beretning om Helga og Rosi, nærmere betegnet
Seiffner Spielzeug – Bauernmöbel für Puppenkinder: 2.del
Legetøj fra Seiffner – bondemøbler til dukkebørn

Mon ikke I lige som vi har længtes efter fortsættelsen om Helga og Rosi? Vi takker Sigi mange gange for endnu en interessant beretning.

Det går ikke altid som forventet !!!!

Jeg var rigtig lykkelig over at have indrettet den lille æske til Helga og Rosi, men ofte gør en ting sig selvstændig, og denne lille stue var netop sådan en ting.

Ja, i begyndelsen var der bare postkortet og de to skabe. Så kom vuggen til, og via mailkorrespondancen med Lise opstod ønsket om et ur og selvfølgelig en sofagruppe.

En dag spurgte min mand mig, hvor Helga mon skulle sove. Hovsa, det havde jeg slet ikke tænkt over. Da jeg så en lille seng, som i størrelse og ”udførelse” passede godt til de andre møbler, købte jeg den. Helga fik sengetøj med blå roser— de ”ægte” roser i den farve, bryder jeg mig slet ikke om —men her passede den rigtig fint. Sengen udløste dog den konsekvens, at papæsken nu blev for lille. Til alt held havde jeg stadig to nye tomme kabinetter, som jeg forudseende engang havde købt. Ja, det var virkelig godt, Helga og Rosi kunne nu flytte ind i det ene.

Mens jeg gik og frydede mig ved tanken, kom der en lille pakke fra Danmark. Lise Clasen forærede mig dette blå dagligstuemøblement. Størrelse er virkelig ideel —og sættet er i ganske simpel forarbejdning, øjensynligt, som Lise mente, fængselsarbejde fra Danmark. Så hurtigt kan det altså gå, og den lille bolig på et værelse blev nu til en ”Todækker” – til alt held kunne jeg stille de to kabinetter oven på hinanden —de har samme bredde, men ikke helt samme dybde. Øverste etage måtte rykkes lidt tilbage —nå ja, det kunne Helga godt leve med — og også jeg!

Boligen skulle tapetseres, og selvfølgelig med rosenmønster. Jeg havde allerede før kreeret et rosentapet til Hitty-Rose.

Mønstret var selvfølgelig alt for stort, men det var meget nemt at formindske det, og også i miniformat så det virkelig smukt ud. Det gav dagligstuen en meget hyggelig og hjemlig karakter. Til soveværelset valgte jeg et enkelt tapet i samme nuance. Pyntekanten bibeholdt jeg.

Passende til flytningen ankom uret fra vennerne i Missouri— bygget efter foto og mål fra Lise Clasen. Steve har bygget det, og Sherri har malet det. Og skulle I spørge jer selv, hvordan Sherri har kunnet male de små, hvide prikker så regelmæssigt —ja, så har hun lavet et stempel af en lille rundholt og dyppet det i malingen. Jeg vidste ikke, at man gjorde sådan, og mine prikker har aldrig været regelmæssige, men for fremtiden kan jeg nu gøre det rigtigt.

I november 2018 var vi i Seiffen, og her købte jeg de små originale Seiffner-loftslamper. En af dem kom op i Helgas dagligstue, hvor den giver den helt rigtige belysning —i hvert fald efter at Gerhard havde tilsluttet den. Den hænger lidt skævt – nå, ja, Helga er ikke så sart, og mig generer det ikke. Da træsæderne i sofaen og i lænestolen er lidt hårde til Helgas lille numse, har jeg syet puder. Stoffet er lidt lyst og sart til siddepuder, men jeg havde ikke andet, som ville passe rent farvemæssigt – altså må Helga passe godt på, således at de forbliver rene i lang tid.

Når man ser nøje på det, er bordet selvfølgelig ulideligt ”vindskævt”. Jeg vovede ikke at skille det ad for at rette det op etc. Postombæringen i USA lider meget under pandemien fra Tyskland, og er meget, meget langsom. Det varer månedsvis, før en pakke fra mig lander hos vennerne i Missouri, derfor giver jeg afkald på at bede Steve om restaurering

Jeg lagde ganske enkelt en lille kile – skåret ud af kork – under foden, selvfølgelig lidt sjusket, men det kan jeg altid ændre senere.
Beaglen – jeg regner i hvert fald med, at den lille hund er af den race – har vi ligeledes medbragt fra Seiffen. Kaffe– hhv. espressokanden og ”sølvkopperne” er materialer til smykkefremstilling – her kan man finde uendeligt mange småting, som passer fantastisk til vore dukkestuer. Blåbærtærten, franskbrødet og kringlerne er af FIMO. Den tykke bog er fra Minimundus-serien og derfor ikke nogen virkelig ”bog til at læse i”. Det flotte, smukt syede patchworktæppe har min veninde Steffie foræret mig.

Det lille vejrhus er en knap, men jeg har da også set vejrhuse fra Erzgebirge. De er naturligvis meget smukkere, men dette her er også godt. Uret fandt også en plads, og da den unge familie nu virkeligt skal ønskes alt mulig lykke her i Verden, er der en lykkebringende mariehøne (en såkaldt lykkebille) på væggen.— ”så er man på den sikre side”!

Den lille boghylde kommer fra Albert Holzners værksted – I kender sikkert websiden fra Miniwelt Holzner – her kan samlere finde masser af småting til dukkestuer og –butikker, alt sammen udført med kærlig hånd af ægteparret Holzner. Søhesten er fra materialer til smykkefremstilling, den lå stadig i min ”restekasse”. Dens bror har jeg tilvirket til mit strandhus. Lampen stod tidligere i min sættekasse. Den virker ikke. Rosenbuketten er fra Asien, blomsterne blev sat ned i vasen —de er vidunderligt smukke. Noget specielt er de to platter med kattene, jeg har for år tilbage fået dem påtrykt i England. Bøgerne er fra Minimundus-kollektionen. Bogstøtterne havde jeg i min kasse, det er figurer fra Erzgebirge. Nu har jeg udnævnt dem til bogstøtter – her passer de rigtig godt ind.

Dagligstuen synes jeg vældig godt om, den er indbydende og står som rammen af et virkelig hyggeligt hjem til den unge mor, og her er meget plads til miniaturer og nips.

I soveværelset blev der foruden de allerede kendte møbler— klædeskab, vugge, seng— plads til en lille taburet og et toiletbord med stol. Rosi elsker at sidde på det broderede tæppe og lege med sine byggeklodser – de kommer fra Asien, og hendes små heste kommer fra Erzgebirge. Musefælden fungerer ikke. Helga er dyreven. Fælden skal blot minde musene om ikke at være for frække.

På taburetten står en ”puslekurv”, endda med rangle og bamse. Glas-sutteflasken er fra Lauscha, den er fra 40erne. Jeg antager, at Helga har drukket af den, dengang hun var på Rosis alder.

Toiletgarnituret med spejl, kam, børste og føntørrer er fra materialer til smykkefremstilling og skaber et naturligt miljø i soveværelset. De smukke lysestager er af porcelæn. Den lille sprællemand er lavet af træperler.

På en lille hjørnehylde over sengen står en madonna pyntet med blomster. Ved siden af hænger et lille kort og fotos af Helgas forældre – begge i rammer af støbt bronze. Også den store ramme er af bronze og viser et billede af bedsteforældrenes bondegård.

På den venstre væg hænger en helt speciel miniature. En sættekase fra Erzgebirge. Den stammer fra en meget sjælden tændstikæske (selvfølgelig fra Seiffen) og er så at sige meget værdifuld for mig. Jeg elsker miniaturerne fra Erzgebirge, jeg elsker tændstikæskerne, og jeg er glad for at se denne særlige pyntegenstand i denne dukkestue.

I hvert af værelserne hænger i loftet et lille LED-lys. Det giver minimalt lys, dog hænger også Seiffner-lampen i dagligstuen, som giver en særlig atmosfære. Lykkelige Helga, at hun har fået sådan et smukt hjem.

Jeg siger tak til Lise for den gode oversættelse og til Lene for den fine layout af tekst og billeder.

Med hilsner fra Sigi Ulbrich fra webTeam www.tortula.de – Tortula und ihre kleine Puppenkommode (Tortula og hendes lille dukkekommode)

K æ r e L æ s e r e

Som altid har det været en fornøjelse at læse endnu en af Sigis
levende og inspirerende beskrivelser fra hendes samling, og
Vi ønsker jer alle GOD LÆSELYST— Lene og Lise

Oblater, glansbilleder og hjerteknusere

Barndommens smukke og farverige billeder

Med tusind tak til Angelika Salzwedel for din spændende tekst med fotos ©

(oversættelse: Lise Brastrup Clasen © og layout: Lene Byfoged ©)

De mest almindelige samleobjekter af papir fra det 19. årh. var helt sikkert oblater, glansbilleder, billeder til samlealbums, små billeder fra gamle mindebøger, eller det, som man på engelsk kaldte scraps = udklip.

Ganske kort om glansbilledernes oprindelse

Hvorfra det hele stammer, har man egentlig ikke helt kunne forklare. Nogle folklorister har det synspunkt, at de stammer fra de fint dekorerede såkaldte mindebøger, dvs. de senere poesibøger. Andre er af den opfattelse, at de stammer fra de nederlandske bogforlags prøvebøger i det 17. årh. –disse forlæggere satte billeder af deres udvalg i album, således at det blev nemmere for køberne at vælge.

En anden kategori kunne være udklipsbilleder, hvis oprindelse påviseligt er fra det 18. årh. Her drejede det sig om sort-hvide litografier, som børnene farvelagde og klippede ud, og derefter igen satte dem ind i samlealbum.

I England kalder dem stadig i dag for scraps, dvs. afklip, eller papirbilleder som klippes ud og atter sættes ind i album (også her i Danmark taler man om scrapbøger eller udklipsbøger: oversætteren)….

Min version er, fortæller Angelika, at man til poesibøgerne, scrapbøgerne osv. forsøgte at eftergøre motiverne fra de gamle prøveklude, og således er de første gamle glansbilledmotiver da også de motover, som vi kender fra de gamle, smukke prøveklude. Derfor blev jeg meget interesseret i symbolikken både fra prøvekludene og fra glansbillederne.

I 1797-98 opfandt Alois Senefelder stentrykket/litografien. Denne overvejende manuelle trykproces blev først brugt til reproduktion af ensfarvede billeder eller forlæg. Kromatografien , dvs. flerfarvet stentryk, blev i 1816 opfundet af litograferne Engelmann og Lasteyrie til reproduktion af oliemalerier. Ved denne proces skulle hver farve påsmøres sin egen sten. Siden 1835 har man kendt til industrialiseringen af kromotografi.

De første oblater/glansbilleder kom frem i midten af 1850erne. Wolf Hagelberg fik som den første i 1854 i Berlin den ide at trykke små billeder, som var forbundet med små strimler, således at billederne blev stabiliseret og var nemme at trykke ud.

I 1860 fremstillede man billederne i lille format, og disse brugtes hovedsageligt til udsmykning af mindealbum, og poesibøger. Næste alle motiver havde karakter af symbolik! De blev samlet af voksne og opbevaret i indbundne bøger.

Den tids motiver var frem for alt:
Blomsterarrangementer som kurve med roser, violbuketter, forglemmigejer og stedmoderblomster. De mange blomsterkurve var tegn på eller symboliserede inderligt venskab og kærlighed.

Så var der rosen- hhv. blomsterkransene – de symboliserede frem for alt den lukkede kreds i al evighed, som f.eks. vielsesringen.

Men også gennem århundrede blev de elskede motiver anvendt som symbolik for kristelige dyder, akkurat som i de kendte prøveklude, f.eks. korset, hjertet og ankeret.

De mange afbildede eksempler stammer fra en holstensk poesibog fra 1911.

Motiv og symbolik:

Blomsterkurve betyder venskab og kærlighed!

Violer betyder beskedenhed og troskab!

Et anker betyder håb!

Et kors betyder tro!

Et hjerte betyder kærlighed!

Hvid due med blomster kan betyde tegn på jomfruelighed og evigt venskab, og er desuden symbol for kærlighed og ægteskab !

En engel er det himmelske bud!

Sommerfugle og fugle er symboler på befrielse!

Legende katte betyder huslighed og hygge, stammer fra Biedermeiertiden!

To børn betyder tegn på venskab!

En hestesko som lykkebringer: egentlig skal hesteskoens åbning være foroven, således at man kan modtage heldet (bemærkning fra samleren)!

Alle Glansbilleder stammer som nævnt fra et glansbilledalbum fra 1911, og ejes af samleren.

Angelika takker os mange gange for oversættelse og layout, hvad der har været os en fornøjelse af udføre. Og vi siger tak til Angelika for din interessante og anderledes beretning om glansbilleder!

G o d l æ s e l y s t alle sammen !

Påskeharerne er på spil !

Med tak til Angelika Salzwedel ©

oversættelse Lise Brastrup Clasen og lay-out Lene Byfoged © –

I mange år i Påsken har Angelika Salzwedel med fornøjelse på flere museer udstillet sine gamle og nyere Påskeharer, glansbilleder med påskemotiver, påskeæg af karton og kort med påskehilsner. Det hele startede i 2007 i Hohenlockstedt på museet ved vandtårnet (Museum am Wasserturm). Alle udstillingerne var godt besøgt, og de besøgende var meget begejstrede.

Fra 2015 udstillede Angelika en del af sin samling i Museum Oldemorstofts Café, men på grund af den aktuelle situation har dette hverken sidste år eller i år været muligt.

Men …. Noget måtte der ske, og ideen med at fotografere en del af samlingen opstod, således at læserne på bloggen her i denne svære tid kunne få lidt opmuntring.

”Da jeg sidste år omkring denne tid syede de første masker, syede jeg af resten af stoffet desuden en maske til min store påskehare, der sidder ved indgangen til vort hus, men på det tidspunkt anede jeg ikke, at jeg helt frivilligt senere skulle sy over 100 masker, og at haren ved juletid nu ejede 9 forskellige masker. Den har nu en passende maske til enhver årstid, og for tiden er de grønne masker atter aktuelle!”

Traditionen med Påskeharen er meget gammel. I det 17. årh. er den omtalt til glæde for gammel og ung, og allerede i de tidligste tider var den symbolet på frugtbarhed. Det er dog ikke over alt sådan, at det er den der kommer med æggene og gemmer dem, men her i Norden er det Påskeharen, der kommer med æg til børnene.

Påskeharen er gengivet på mange forskellige måder, nogle af dem har en trækvogn af træ med sig fyldt med de bemalede æg, andre kommer hoppende som kaniner eller bærende på en kurv med påskeæggene. Fælles for dem er, at de for det meste har sløjfe om halsen og ofte med en lille klokke som pynt. Også materialer og farver er meget forskellige.

Mine påskeharer er af mohair eller af uld eller plys, deriblandt også små miniatureudgaver af uld. Andre er af træ, kunststof, keramik eller af karton/pap. Mine harer er i alle størrelser, lige fra miniaturer til ca. 25-30 cm. Jeg har også selv fremstillet nogle af karton/pap. Mine reklamepåskeharer stammer fra en kendt chokoladefabrikant, der også har ladet sine ”Guldharer” udføre i plys, disse harer fik jeg for 6 år siden til stor glæde for mig og mine gæster.

Derhjemme til påske pynter jeg selvfølgelig som det første mit Frisertræ med forskellige træminiaturer og –æg. Dette træ er altid med, og mine naboer glæder sig altid til at se det stå i vinduet.

Desværre er det vanskeligt at finde de mange, gamle påsketing, da de for det meste går videre i arv inden for familien. Men således har vi ved opløsningen af vor gamle tantes bo fundet et kæmpestort påskeæg af karton/pap. Det er fra 60erne. Æggene af karton eller pap er altid dekoreret med brogede motiver, og påskeægget fylder man så med chokjoladepåskeæg og andet slik. Lige som med haren, gælder ægget fra den tid også som et frugtbarhedssymbol.

Også harerne af papmaché fra Thüringen er kendte, idet de kom frem i begyndelsen af den 20. årh. som ”Candy Containers” (Dåser til slik). Disse harer kan man fylde op, idet man ”skruer” hovedet af og lægger æggene ned i den. Mange af ”de opvartende” harer bærer desuden en kurv på ryggen, den såkaldte rygkurv eller Kiepe. .

Til nogle af mine gamle glansbilleder med påskeharer har jeg fundet passende rammer, som jeg så hurtigt kan pynte.

Vi håber, at I kan glæde jer over de mange fotos, og at I senere i de kommende år atter kan se nogle af harerne i original i Cafeen på Museum Oldemorstoft i Padborg

På mine gamle postkort har jeg som hilsen ofte set ”Glædelig Påske/Fröhliche Ostern”, en hilsen jeg rigtig godt kan lide.

Hermed ønsker jeg jer en glad og glædelig påske samt et godt helbred.
Angelika Salzwedel

Jeg siger tak til Lise Clasen for din oversættelse og til Lene Byfoged for dit layout.

Kære Angelika, også vi siger tusind tak for den søde artikel og de herlige fotos fra din samling.

Hermed ønsker vi jer alle

Glædelig Påske

G r a z i e l l a – en anderledes Käthe-Kruse-dukke !

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen © – Layout Lene Byfoged ©

Fotos: Frønte Hanne Mikkelsen, Käthe Kruse Katalog og bogforside fra nettet

Ny beretning om denne unikke dukke bragt med tak til
Verena Gerber-Hügele, Käthe Kruse, Frønte Hanne Mikkelsen og Angelika Salzwedel

Da vi for en måneds tid siden skrev om Graziella, opstod der tvivl om copyright til nogle katalogfotos, derfor denne reviderede artikel, da vi nu har fået tilladelse til at benytte fotos og beskrivelser fra Käthe Kruse kataloget om Graziella.

Da en af vore læsere, Frønte Hanne Mikkelsen sendte os beskrivelse og fotos af denne unikke og specielle dukke, fandt jeg lidt efter lidt frem til hendes oprindelse. Frønte Hanne Mikkelsen beskriver sit eksemplar således: dukken er ca. 48 cm lang og flad, lavet af krydsfinér, som er sat sammen af 15 dele, og med led akkurat lige som de påklædningsdukker, vi populært kalder ”De bevægelige Liser”.

Og sådan så Frønte Hanne Mikkelsens
Dukke ud!
Stemplet under foden.

Dukken er fint malet og har uldent pålimet hår – under hendes venstre fod et stemplet: Käthe Kruse —Model Hanne Kruse….. Frønte Hanne Mikkelsen fortalte desuden, at hun forgæves havde søgt alle vegne efter oplysninger om dukken, så nu var gode råd dyre…..
Min første tanke var, at dukken var en slags skabelon —således at tøjet kunne præsenteres på en ny og sjov måde, idet jeg for længe siden fik et par lignende ”skabelondukker” à la Barbiedukkerne. Men jeg måtte da hellere spørge Angelika Salzwedel, der interesserer sig meget for Käthe-Krusedukker, for måske hun vidste noget om dukken. Og BINGO, Angelika sendte mig oplysninger om dukken fra Thomas Dahls Bog 2008—Käthe kruse Katalog und Preisführer med beskrivelse på tysk og engelsk…

Charmerende Graziella på forsiden af kataloget 1963 !
Forsiden af Thomas Dahls bog udgivet i 2008 af forlaget Puppen & Spielzeug, 191 sider, kan købes ny eller antikvarisk— søg på nettet!

Dukken hedder Graziella og er fra 1963, design Hanne Kruse…. Jeg skrev nu til Käthe Kruse Klubben og bad om oplysninger, og man gav herfra straks tilladelse til at benytte fotos etc. fra deres katalog, idet man samtidig sendte mig de relaterede sider.

Men min formodning om en skabelondukke blev hermed delvis gjort til skamme, Graziella annonceredes som Legetøj, Vægdekoration og Tegnemodel, idet hun skulle inspirere kreative børn til selv at designe og skabe tøj!

Modellerne fandtes som flere forskellige typer, med forskellige navne, tøj og hårfarver, men selve skabelonen var hele tiden den samme. Ja, jeg ville da selv have været himmelhenrykt over at få sådan en dukke, men da de kom frem, havde jeg fået andre interesser, og jeg kendte slet ikke noget til Käthe Kruse firmaet..

Hermed kataloggengivelser af de dejlige dukkepiger, kataloget er på tysk, derfor min danske forklaring på tøj og farver. (Katalogpriserne er i D-Mark —jeg husker at man dengang gangede med 3,50 for at få danske kroner)……
Alle dukketyperne kunne desuden købes upåklædte efter eget valg, eller blot iført et par trusser.

Til venstre ses Iris liggende og hun fandtes med: grønt tøj og orange hår, blå tøj og gult hår, samt rødt tøj og beigefarvet hår ! I midten står Anuschka i ført blå mininederdel med rødtakket pyntebånd, blusen er rød-hvidternet og håret er mørkebrunt! Til højre Piri med kort kjole i blå-lilla-røde-orange striber og med hår i lys beige!
Sammenligner i pigerne her med Frønte Hannes dukke, vil I se, at hendes må være en Anuschka !
Herover ser I Titine, der fandtes i tre udførelser:
Med rødt/hvidt tøj og beigefarvet hår.
Med blåt og hvidt tøj og gult hår, samt med grønt og hvidt tøj og orangefarvet hår !
Herovder til venstre: Blümchen i kittelkjole, hun fandtes med grøn kjole og orangefarvet hår, blå kjole og gult hår, samt rød kjole og beigefarvet hår.
I midten eksempel på en upåklædt dukke.
Til høre Steffi, som også fandtes i tre udgaver:
Røde bukser og beigefarvet hår. Blå bukser og beigefarvet hår, samt grønne bukset og rødt hår.

Som reklameindslag i kataloget der står blandt andet:

Graziella:
er af træ, 47 cm høj: legetøj, pynt til væggen, samt tegne– og studiemodel. Hun passer til ethvert barneværelse eller til at hænge over de unge pigers og damers senge.

Hun er en oplagt gave til den, man ønsker at glæde, stor eller lille, se blot hvor smukt og graciøst hun kan bevæge sig og danse !

Man ophørte med at fremstille Graziella i 1967

Er du Käthe Kruse samler, kan det være svært at få fat i en Graziella, men jeg har dog set nogle eksemplarer til salg på auktioner.

Til slut skal I lige se Hanne Frønte Mikkelsens nyeste foto af Graziella, der nu hænger som vægdekoration og har fået navnet Dorte..

Her står forårsbebuderne vintergæk og krokus og lyser
op
Vi ønsker jer GOD LÆSELYST !