Pinsehilsner fra dengang

Med tusind tak til Angelika Salzwedel for tekst og fotos ©

(Oversættelse: Lise Brastrup Clasen ©  –  Layout: Lene Byfoged ©)

Der er lang tradition for at sende hilsner til højtiderne, og særligt populære og kendte er julekortene, men også påske– og pinsehilsner kendes fra tidernes morgen.

Allerede i 1869 blev de første postkort med hilsner sendt, først i Østrig, og noget senere i Tyskland, idet man her i begyndelsen var bange for, at teksten på de åbne postkort blev læst af andre, men snart tog den smukke skik overhånd, og man sendte kærlige hilsener til gode venner og kære slægtninge i anledning af højtidsdagene, og også til pinse sendte man hilsner, da man ikke altid kunne aflægge besøg.


Pinsehilsen med liljekonvaller fra 1925
 

Gennem udviklingen af trykprocessen kunne man nu fremstille forskellige motiver i større oplag. Den absolutte blomstringstid for postkort med billedmotiv lå fra omkring år 1900 til slutningen af 20erne, og i halvtredserne i forrige århundrede oplevedes en renaissance.


Dette unikke motiv med oldenborrer
er fra 1926 !
 

De mest populære motiver til pinsehilsnerne var oldenborrer, liljekonvaller og violer, altså blomster der stod i fuldt flor i maj, samt fugle og sommerfugle.

I dette særlige år, i coronatiderne, vil mange mennesker helt sikkert huske denne gamle skik og sende en sød pinsehilsen til kære slægtninge og venner, og især til alderdomshjemmene, hvor der af forståelige grunde gælder indskrænkede besøgsregler.

Men også den yngre generation har gennem længere tid til pinse gerne sendt E-kort mange forskellige motiver eller et flot foto pr. smart– eller Iphone .

Også kortet her ovenover er fra 1926.

Kære Angelika,

Tak for din pinsehistorie og for de forskelligartede postkortmotiver, dejligt at få ny viden!

Og hermed så ønsker vi jer alle God Pinse…..

Nissefeber året rundt – Birgitte Frigast!!!

(Med hilsen f ra Lise Brastrup Clasen ©)

(Fotos bl.a. fra brochurer  og nettet, samt fra Birgitte Frigast’ hjemmeside med tilladelse fra  og tak til kunstneren) )

Nisser og andet godtfolk, du ser dem overalt, når du surfer på facebook. Nissebabyer, -børn, og –voksne, engle, eventyrfigurer, prinsesser med flere, alle klædt fint på, og dertil kan erhverves en hel del tilbehør. Alle eller de fleste er helt vilde med dem, de handles på gruppen hele året, og for mig at se, er de dyrest ind under julen! 


Frigast-Logoet !
 

”Jamen det er da slet ikke mig, og dog alligevel”: Da jeg skulle skaffe en nissebaby til en god veninde, blev jeg selv fristet og investerede i 5 forskellige af slagsen samt en stor nisseseng, hvor de nu sidder og hygger sig. Men om jeg vil investere i hele babysamlingen, nok i alt 17 stk.,  må tiden vise. Nissebabyerne har den fordel, at de blot er 10 cm høje og ikke fylder ret meget, mens alle de andre er fra 15 til 28 cm høje.

           Måske mange af jer samler på nogle af disse nisser???  Alle skabt af Birgitte Frigast, gedigent arbejde, de er klædt på i  – hvad jeg absolut må sige  – rigtigt nissetøj, og de fleste af dem har tilbehør: blomster, gyngehest, trækvogn, spand, for blot at nævne en lille del af det.

Du kan også erhverve dig et stort nissekøkken med en masse flot køkkentøj, ja, sådan kunne jeg fortsætte side op og side ned, men hermed lidt historie om Birgitte Frigast, hendes nisser, bøger osv.

           Nisseeventyret startede i 1987, og Birgitte Frigast har tegnet hver enkelt nisse i samarbejde med en skulptør. ALT så som  brænding, påklædning osv. Er underkastet en streng kvalitetskontrol, hvad man straks kan se, når man holder om en nisse eller en anden figur. Alle nisserne har navne.

Birgitte Frigast er fra 1948 og har hele livet været maler og designer, nisse-feberen er så stor, at de kære væsener er samlerobjekter også uden for Danmarks grænser.


Jubilæumsbog 1987-2020  –  er på vej
 

Hendes seneste bog har titlen: DEM FÅR DU ALDRIG SOLGT MIN PIGE,  (en fortælling om billedkunstneren Birgitte Frigast) sagt af en dame til Birgitte Frigast første gang hun forsøgte at sælge nisser på  messe. Men den udtalelse holdt slet ikke vand…   Alle blev vilde med nisser og figurer, de var og er stadig et hit. Der er udgivet en del små bøger og hæfter med fortællinger om nisserne, og du kan stadig antikvarisk erhverve de bøger og hæfter, der er udgivet. Eller du kan gå ind på hjemmesiden: frigast.com —eller skrive og bestille 2020-nisserne, Far, Mor og Baby på frigast@mail.dk  …  2020-nisserne er på vej med forsinkelse, idet de mange forberedelser på grund af corona-krisen er sat lidt på stand-by:  Udførelse og kvalitet er som tidligere nævnt af meget  høj standard: nisserne har håndskårne træsko, håndlavede parykker og ”skræddersyet” tøj…    Her kan du se Birgitte Frigast’ tegning og forlæg til de den charmerende nissefamilie.

Samtidig udkommer en herlig lille billedbog om kunstnerens design 1987-2020, bogen er på 90 sider og måler 20 x 21,9 cm, pris kr.220,- + fragt kr. 43, og du kan lade dig skrive op til bogen (uden forbindende) ved f.eks.  at sende en mail til frigast@mail.dk, således at Birgitte får en idé om, hvor mange der i første omgang skal trykkes.

Her er  nogle af de søde nissebabyer, samt den 20 cm store seng, som mine babyer sidder på til daglig. Sengen er som nævnt 20 cm lang, og  indeholder patchwork-sengetæppe, pude, under– og overdyne, alt i fin og gedigen kvalitet.

Der er fremstillet køkken og stue til 10, 22 og 28 cm høje nisser, og ofte udbydes objekterne på facebook eller i auktionshuse, lige som de fleste nisser og engle med mellemrum dukker op og ”søger nye hjem”, som sælger gerne skriver. Alle nisser er oprindeligt leveret med certifikat og emballeret i holdbare og fikse æsker, hvad der gerne fremhæves ved salg og har indflydelse på prisen.. 


De søde, humørspredende Go’morgen-nisser er da slet ikke at stå for, vel?
 

Et udvalg af de smukke 10 cm høje engle!
 

Foruden de mange små, mellemstore og store nisser, som I her kan se billeder af fra den fikse lille folder, jeg fik medsendt sammen med en af babyerne, har Birgitte Frigast skabt de yndigste 10 cm høje engle, eventyrfigurer som f.eks. Klods Hans, Go’morgennisser, adventsnisser, prinsesser  – tja, sådan kunne jeg blive ved, og jeg håber nu  –  at denne lille beretning vil virke som appetitvækker for jer til at få fat i gamle og nye nisser og andet fra Birgitte Frigast’ hånd.

G o d    L æ s e l y s t  !!!


Fra v til h: Jonas 28 cm , Alma 22 cm,
Knut 22 cm og Rosa 28 cm !
 

PS:  til slut denne landnissefamilie, foto fra en ikke helt ny folder  –

God samlerlyst og god fornøjelse

Verdensdukkedagen – WORLD DOLL DAY

(Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©)

(Med tak til Birte Iversen for dit tip og spørgsmål)

Måske mange af jer, kære læsere, husker, at vi for en hel del år siden snakkede om Verdensdukkedagen eller Vedens Dukke Dag, som afholdes hvert år den 2. lørdag i juni, og det skulle således være den 13. juni i år. I sin tid skrev jeg om denne dag, men da det er så længe siden, og da dukkesamleren Birte Iversen for nylig bad om oplysninger om dagen, vil jeg da meget gerne igen fortælle jer lidt om dagen og historien bag den!

Birte fortæller, at hun fra Canada har modtaget et ark frimærker med dukkemotiver i anledning af Verden Dukke Dagen, og i kan i artiklen se nogle af Birtes frimærker. 

Hermed det brev, som Mildred og Vernon Seeley udsendte i anledning af Verdens Dukke Dag:

”Du har nok ikke hørt om Verdens Dukke Dagen! Og det kan slet ikke overraske os, da vi først for en time siden besluttede at udbrede vore  tanker til jer alle: jeg ønsker et samarbejde mellem alle dukkesamlere, alle redaktører af dukkeblade– og nyhedsbreve, dukkebutikker, biblioteker, dukkemagere, mødre, bedstemødre, fædre, bedstefædre, og alverdens tanter og onkler. Den første Verdens Dukke Dag er den anden lørdag i juni 1986. Giv en dukke til en voksen, et barn i familien eller blot til en ven. Hvis du ikke har et barn at give en dukke til, – så find et   –  der er mange børn i Verden, der ikke har en dukke.

Send en dukke til et andet land. Jeg har altid følt, at dukkerne kunne være et middel til gensidig forståelse i Verden. Lige fra første gang jeg startede med at skrive bøger om at skabe dukker,  har det været mit håb, at dukkerne kunne skabe venskaber over hele Jorden og dermed give kærlighed blandt alle.

Verdens Dukke Dag skal desuden være en dag med dukkeudstillinger. Det er mit håb, at alle biblioteker vil åbne en speciel dukkeudstilling, at museerne vil reklamere for deres dukkeudstillinger og have særlige udstillinger på denne dag, at blade og tidsskrifter vil udsende særlige dukkeudgaver, at dukkebutikker i mange uger fremover vil gøre ekstra reklame for dukkerne, at dukkemagere vil kreere særlige dukker til Verdens Dukke Dag, og at der vil blive afholdt dukkekonkurrencer med Verdens Dukke Dagens præmier, souvenirs og andre mindeværdige objekter.

           Logoet er skabt af kunstneren Boots Tyner  – hans dukke forestiller en barn med en porcelænsdukke, som symboliserer dukkesamlerens gave. Du er velkommen til at kopiere logoet eller skabe et selv.

           Enhver kan få sjov og glæde ud af dette, det koster ikke noget, du skal ikke have speciel tilladelse, ikke have forpligtelser, ingen  – heller ikke nogen klubber eller firmaer ejer denne dag. Der er frit valg for alle, tag imod dagen og dens idéer og forslag til dig og spred dem. Gør det nu: VERDENS DUKKE DAG.

Synes du, det er en god idé, så gør noget selv eller sammen med andre, således at dagen bliver en realitet. Fortæl om den til fem andre, lad hver af dem fortælle det til endnu fem personer og så videre. Verdens Dukke Dagen blev født den 14. juni 1986.

De hjerteligste hilsner fra

Mil og Vernon Seeley

PS:  Du har således lov til at kopiere dette brev igen og igen, indtil hele Verden får kendskab til Dagen.”

Og nu skete der en masse:

Det hele resulterede således ret hurtigt i udstillinger, der blev skrevet bøger om dukker, både om at samle på dem, lave dem selv, sy, strikke og hækle tøj til dem osv. Der udkom på den tid enormt mange dukkeblade over hele Verden, og mange museer gjorde meget ud af at udstille deres dukkesamlinger. På auktioner, både i de store og de mindre auktionshuse afholdtes fantastiske auktioner,  og mon ikke mange af os red med på bølgen. Mange dygtige dukkemagere afholdt kurser, således at du kunne lære at skabe dine egne dukker, både reproduktioner af de antikke og moderne dukker, eller du kunne lære selv at skabe, forme og modellere dine helt personlige dukker.

Der opstod mange dukkebutikker, således at du kun købe materiale tila t lave dukker, klæde dem på, etc.— mange af kurserne blev afholdt af indehaverne af disse butikker. Og det var altid hyggeligt at være sammen med andre dukkemagere og –samlere.


Dukkefrimærker fra Canada
Foto med tak til Birte Iversen !
 

Et lille sidespring:

Da både samler maler– og dukkemagermanien bredte sig som lynets hast over hele Verden…   blev der stiftet dukkeklubber og -foreninger. Som det første af de nordiske lande stiftede vi her i Danmark i 1991 Dansk Dukkeforening, og et par år senere fulgte først finnerne, så svenskerne efter. Nordmændene stiftede aldrig nogen landsdækkende forening, for som et par af mine norske dukkesamler-venner sagde: ”vi bor alt for spredt”, men alle fire nationer afholdt på skift Skandinavisk Dukkekonkurrence med udstilling, dukkemesse og hygge. (Nå, dette afsnit var som sagt blot et sidespring)!


Dukkefoto med tak til Birte Iversen !
 

Der var i 90erne enormt mange Dukkemuseer i Danmark, ja også i Norge, Sverige Finland og Storbritannien,  men de fleste eksisterer desværre ikke mere. I Tyskland er det anderledes, her kan du stadig besøge de mange museer. Også de mange dukkeblade er næsten alle sammen væk… Og de mange nye samlere er nu ikke ret meget til de gamle porcelæns– og bisquitdukker, men mere til dukker af celluloid, plastic, kompomasse, papmaché med mere .— og ikke at forglemme til Barbie– og Daisydukker, Petra, samt de mange andre mannequin– og modedukker, det vil kort sagt være alle de dukker, de selv legede med som børn, og det er rigtig rart at konstatere, at der er sket ”et generationsskifte”..

Hermed et link: facebook.com/WorldDollDay/ samt et med henvisning til ark med ti logoer:

az-ps.com/wdd/images/WDD-bc-bw.pdf

Tiderne skifter, men Verdens Dukke Dagen eksisterer endnu.  Og hvem ved, om du skulle få lyst til at holde et ”Verdens Dukke Dagen party” med yndlingsdukkerne, nyerhvervelser, snak, forfriskninger, etc.,  –   og sidst men ikke mindst med med DUKKER i centrum !.

G o d    Læ s e l y s t   !

Ideal Dukker

(Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©)

Da mange samlere blandt deres dukker også har en eller flere Dukker fra

Ideal Novelty and Toy Co.

 er der sikkert flere af jer, der gerne vil vide mere om disse dukkes oprindelse, derfor lidt om det e kendte USA-dukkefirma  – som er mestre for en enorm produktion, og jeg håber da i den anledning, at I til glæde for alle vil vise os billeder af jeres Ideal-dukker!

En af firmaets mange annoncer, hvor man bl.a. kan se deres Logo og en af legetøjshundene!

Ideal blev grundlagt omkring 1906 af Morris Michtom og A. Cohn. I 1911 forlod A. Cohn firmaet, og Morris Michtom fortsatte driften af dette aktive, firma med en fremgang, som bestod langt op i 1980erne.

           Ligesom andre tidligere store dukkefabrikanter, havde Ideal hvert år et nyt og varieret program, og somme tider reklamerede man med over 200 forskellige nummererede artikler. De fremstillede dukker i mange forskellige prislag, og ofte blev de brugt som præmier eller bonus.. De blev både i mærket og i umærket stand solgt til postordrefirmaer.


Annoncer og to udgaver af den kendte
Shirley-Temple-dukke ! 
(Cowboypigen kaldtes Texas Ranger!)
 

Virksomhedens produktion var stor, og man fremstillede dukker både til sig selv og til andre firmaer, og f. eks. var  American Character, Arranbee, Eugenia, Gerzon og Mary Hoyer blandt kunderne. Firma fremstillede Mama-, baby– og karakterdukker, og man var meget stolt over dukkerne med ”Flirty Eyes” (øjne, der kunne bevæge sig fra side til side og gav et charmerende udtryk), som man lancerede i 1930erne. Som et af de få firmaer producerede man foruden dukkerne også de herligste legetøjsdyr, som begejstrede de mange unge ”kunder”!

Ved siden af den kendte Patsy, introducerede man i 1934 en Shirley Temple-dukke, og den blev starten til trenden med dukker af filmstjerner.

Efter Morris Mitchoms død i 1938 blev navnet ændret til Ideal Toy Company, og Morris Mitchoms nevø Abraham Katz blev enedirektør. Firmaet havde heldet med sig i de mørke år med depression. Hvert år fremstillede de deres Shirley Temple dukke med små forandringer i kroppe og beklædning, der introduceredes nogle få nye dukker, og der solgtes dukker og dukkedele til andre firmaer. På den måde overlevede man  depressionen med succes. I 1937 begyndte man at udvide sortimentet, og i perioden 1938-1940 var deres dukker de bedste på markedet.. Og selv om der var restriktioner på materialer under 2. Verdenskrig, fortsatte firmaet med at lave dukker i små mængder.


Denne smukke, umærkede, Snehvide, er 41 cm høj og af kompomasse (med en af de syv dværge,  fremstillet efter filmsuccessen) ca. 1939, sort mohairparyk, lukkeøjne med malede vipper. På hendes hvide organdinederdel er påtrykte motiver fra filmen!
 

I 1946 begyndte man at eksperimentere med hård plastic, og snart erstattede  den dejlige Toni og andre dukker i hård plastic  Shirley Temple.

           En af de mest populære babydukker var Prinsesse Beatrix-  hun  blev produceret i tre størrelser: 36, 41 og 56 cm, hoved, arme og ben var i kompomasse, det mørkebrune hår modelleret, grædestemme, bevægelige øjne med ægte vipper, lukket mund. Dukkens lemmer var modelleret som var den et rigtigt barn, og hun kunne fås med pyjamas, eller iført andet tøj, leveret i en kuffert med pude. Se illustrationen ovenover.

Fra 1926 og til slutningen af kompodukkernes æra producerede firmaet enormt mange forskellige og dejlige dukker, alle med navne. Foruden Shirley Temple var der dukker af andre filmstjerner og eventyrfigurer, f.eks. Judy Garland og Deanna Durbin, Askepot, Tommelise, Gulliver fra Gullivers Rejser og Pinocchio…  Der findes i en af mine bøger en liste over alle dukkerne..

           I 1951 indgik man partnerskab med Alexander Doll Company, og siden 1980erne er firmaet blevet solgt flere gange..   Og man har produceret meget andet legetøj end dukker. Men firmaet er stadig først og fremmest kendt for sine dejlige dukker.


Det originale Logo 1938 !
 

Logo fra 1982 !
 

Firmaet ophørte i 1997.


Til slut et billede af Pinocchio på 25 cm,
og Toni på 36 cm
 

Kilder: Lise Clasen Research

God Læselyst  !

TÆPPER STORE OG SMÅ PÅ SPIL HYGGE I STUEN DE SPREDE VIL

Med tusind tak til Sigi Ulbrich (tortula.de) kan vi her se og læse om de dejlige tæpper, som skaber hygge og personlighed i dukkestuerne…  Og mon ikke flere af os også får lyst til at kreere fantastiske tæpper til vore dukkestuer og –huse!

(Oversættelse: Lise Brastrup Clasen ©  –  opsætning Lene Byfoged ©)

I disse svære tider rykker vi mennesker nærmere hinanden. Nå ja, selvfølgelig ikke fysisk, men til alt held lever vi i internet-tidsalderen. Allerede fra tidlig morgenstund kigger jeg i min postkasse og glæder mig over de mange mails fra mine dukkeveninder fra alverdens lande. Og når jeg svarer, medsender jeg gerne et foto af nye ting i mine dukkestuer.

           Jeg tilbringer meget tid på altanen, frisk luft gør godt. For tiden udfærdiger jeg igen tæpper til mine dukkestuer. Da jeg for nylig sendte Lise et billede af mine nyeste kreation, mente hun, at I, kære læsere af  Dukke–  & Legetøjsdrømme gerne ville høre mere om mine projekter. Ja, og derfor viser jeg jer her mine tæpper.

Jeg håber dog, at ingen af jer får den tanke, at jeg vil gøre et stort nummer ud af mine stuer… Og dog, lidt vil jeg da gøre ud af dem.

For mange år siden måtte jeg gennemgå en fodoperation, og min læge gjorde mig da opmærksom på, at jeg i ca. et halvt år ikke måtte belaste min fod. Ganske vist var jeg ikke sengeliggende, men jeg måtte hverken stå eller gå. Altså ville jeg udnytte tiden fornuftigt. Sy kan jeg ikke, men jeg strikker og hækler gerne… Men hvad skulle jeg da finde på i denne lange tid?

Mit blik faldt da på min barndoms bondestue— dukkepigerne er 12 cm høje Edi-dukker. Naturligvis elsker jeg denne stue, men måtte da indrømme, at den manglede lidt ”varme”. Ja, jeg ville hækle et tæppe til stuen, i varme farver, men broget —sådan ”countryagtigt”!

Fra tidligere broderiarbejder havde jeg en hel kasse med rester af perlegarn. Dette garn var for mig ideelt, let at arbejde med, i glade farver og ikke for tykt.

           Når i sammenligner de to fotos, er I helt sikkert enige med mig i, at den lille stue nu med tæppet ser meget smukkere, ja hyggeligere ud.

Et halvt år er lang tid. Tæppet var hurtig færdigt, og det havde været sjovt at lave, virkningen i stuen havde absolut overbevist mig, og min æske med perlegarn var stadig fuld.

           Jeg må indrømme, at jeg herefter kom ind i masseproduktion af tæpper.

Jeg har en stor dobbeltstue fra 60erne med Dora-Kuhn-indretning. Beboerne er 16 og 8 cm høje Edi-dukker  –  og i  ”Den fine Stue” stue  kom et rundt tæppe under bordet.

           (Som I sikkert ved, havde man før i tiden ”En fin Stue”, dvs. en stue, som man kun brugte til højtider og festlige lejligheder. I sammenhæng med Kuhn kalder men den for dagligstuen. For det meste har man stuer til flere formål, f.eks. spise-. Og dagligstue.)

Nå, ja, nu hvor der var lagt tæppe på i ”Den fine Stue”, skulle sovekammeret sandelig ikke stå tilbage.

I en bogreol har jeg indrettet et ”Kuhn-Venteværelse”. Her stiller jeg foreløbig de møbler, som jeg har købt i lots, og som jeg i øjeblikket ikke kan finde anvendelse for. Beboere: 12 og 4 cm høje Edi-dukker,.

Også i dagligstuen i det store Kuhn-Hus kom der et tæppe — passende til de røde møbler, dvs. med ganske meget rødt.

Sådan et smukt 70er-hus har selvfølgelig mange flere muligheder end blot en dagligstue. Spisekøkkenet har fået  tæppe, i soveværelset ligger der tæpper på højre og venstre side af sengene. Selvfølgelig er der tæppe/måtte på badeværelset, og også beboeren på første sal har to tæpper. I dette hus bor tre Cacodukker på 14 cm.

En af mine yndlingsstuer er den bondestue, som min svigerfar i 1942 byggede til sin datter. Jeg fik den i 2010 som julegave af min svigerinde. Den her sammensatte Ulbrich-familie er Edi-dukker på 12, 8 og 4 cm.

           Da der i æsken med dukkemøbler lå et par dukker broderigarn, brugte jeg selvfølgelig dette garn  til tæpperne. Broderigarn er, som I sikkert ved, nemt at dele, og herigennem bliver tæpperne noget finere i udførelsen.

En af de fabrikanter af bondestuemøbler som jeg allerbedst kan lide, er HWE  –  Oberbayern  – Holzverarbeitung Wiebel. Beboerne er Edi-dukker på 16, 12 og 8 cm. Jeg holder af disse enkle møbler uden krummelurer,  som til gengæld er med en smuk og alsidig bemaling. Også her ligger et tæppe hæklet af perlegarn.

Min Kuhn-stue i skala 1:10—beboere: 12 og 4 cm høje Edi-dukker— fik på et eller andet tidspunkt en lille søster. Jeg går ud fra, at ministuerne  –  beboere: 4 cm høje Edi-dukker  – fra Kuhn er i skala 1:25 eller sådan deromkring. Jeg kan ikke sige det nøjagtigt  Kuhn er ikke så pålidelig med størrelsesforholdene. De kalder ganske enkelt denne størrelse for ”00”.

           Jeg elsker, at jeg har stuer fra en æra (i dette tilfælde 40erne) i forskellige størrelser. Her gør  jeg alt for at indrette dem identisk. Ministuen skulle således også have et tæppe. Dog var perlegarnet alt for kraftigt, hvorfor jeg købte knaphulsgarn, som er meget tyndere end perlegarn, men meget let at arbejde i. Det passende tæppe blev hæklet af nævnte garn.

Ved den næste ministue blev jeg modig og besluttede mig til at bruge sytråd. Det er virkelig bare den smukkeste løsning til disse små stuer  –  beboere: 4 cm høje Edi-dukker. Stuen er ligeledes fra 40erne. Se lige rigtigt på den virkning af varme, som sådan et tæppe udstråler.

Til den lille vinkelstue fra 1949 har jeg afprøvet noget nyt. Jeg brugte stoppegarn til tæppet, et møjsommeligt arbejde, da garnet ikke er beregnet til hæklearbejde. Men da tæppet var færdigt, så det fantastisk ud. Beboere: 4 cm høje Edi-dukker.

Møblerne i stuen herover er noget større end de små møbler fra Kuhn. Skalaen er måske 1:20— også dette er blot et skøn. Jeg har endnu ikke kunnet finde fabrikanten. Beboere: 5,5 cm høje dukker af hård plastik, hvis oprindelse står helt hen i det uvisse. Tæppet her har jeg ligeledes hæklet af stoppegarn.

Foto: Sherri Farley

En dag sendte min veninde Sherri mig et billede af sin Hitty-stue. Tæppet her er enormt interessant: hun havde syet det af bånd, foldet som skråbånd  –  I Amerika findes ikke foldeskemaer— selv ikke til så smalle bånd  –  hun havde enkeltvis lavet tre lange bånd, flettet  dem og til slut syet dem sammen til et rundt tæppe.

(hermed et link, som viser en vejledning:

http://littlecabincreations.blogspot.com/2015/04/how-to-make-dollhouse-or-dolls-braided.html  )

Das jeg skrev til hende, hvor fantastisk jeg syntes Hittys tæppe var, sagde hun spontant, at hun ville kreere et til min store, røde Kuhn-stue fra 30erne. Beboer: 20 cm høj Edi-dukke. Hvilken lykke at have en sådan veninde.

Da jeg vidste, at Sherri havde arbejdet meget længe på tæppet, og da jeg ikke kunne magte at håndtere sådanne bånd, overvejede jeg at finde et alternativ til et tæppe til den blå Kuhn-stue fra 30erne  – beboere: 12 cm, høje Edi-dukker. Af tre relativt tykke uldgarnsnøgler flettede jeg en lang snor, som jeg syede sammen. Et resultat, som battede, men det var sandelig også et stort arbejde.

Nærmest på samme tid modtog jeg et lille, rundt tæppe fra en veninde. Det var lavet af ”Bogmærkebånd”. Som I nok ved, lægger bogbinderne som bogmærker farvede bånd af silkeagtigt materiale ind i gode bøger. Mit lille tæppe fik straks plads i en passende stue. Den lille hvedebrødsdage-stue fra 30erne— den er i nogen lunde samme størrelse som Kuhn-stuen i 00  – jeg tilskriver den Julius Dorst  –  men hel nøjagtigt ved jeg  – endnu  – ikke, om dette er korrekt.  Beboere: Brudepar, 5 cm høje dukker helt i bisquit-porcelæn af Carl Horn.

Mit lille hus  –  til at hænge på væggen  –  er min sidste fødselsdagsgave fra en alt for tidligt bortgået veninde. Og I forstår sikkert, at dette betyder noget helt specielt for mig. Indretningen består af røde og blå Kuhn-møbler i størrelse 00 fra 40erne. Beboere: 4 cm høje Edi-dukker. Noget ganske særligt skal naturligvis udstyres med ganske særlige tæpper.

Af det allerede omtalte perlegarn har jeg flettet en lang snor, som jeg har syet sammen til dette ovale tæppe. Tæppet til venstre til stueetagen har jeg hæklet af ”Punch-garn. Dette garn er lidt finere end stoppegarn og er sværere at arbejde med. Det knækker hurtigt.

Det er svært at finde det virkeligt tyndt garn, som rent farvemæssigt passer til, hvad jeg har forestillet mig. Den lille ”Fine Stue” fra Kuhn i 30erne i størrelse 00 skulle selvfølgelig også have et tæppe. Beboere: 5 cm høje dukker helt af bisquit-porcelæn af Carl Horn og Hertwig.

           Jeg havde engang hørt, at man med godt resultat kan dele mikrofibergarn, og det prøvede jeg. Ja, det lykkedes fuldkommen. Garnet ladet sig dele uden problemer, og det er nemt at arbejde med de tynde tråde.

Til min Kuhn-stue i størrelse 0 —fra 30erne  –  fik jeg et vævet tæppe fra USA. Beboere: 8 cm høje Edi-dukker.

           Dette tæppe inspirerede mig til selv at væve. Væverammen fra min barndom  –  jeg har nu faktisk aldrig prøvet at væve med den  –  var slet ikke egnet, da den var alt for grov. Tænkt til at vævning af en taske eller lignende til et barn.

Da jeg fortalte min veninde Angelika Taucher-Eller om det, sagte hun spontant  – brug dog en papæske. Og det gjorde jeg så. Jeg fandt en lille stabil æske og skar den på de smalle sider så jævnt til, som jeg evnede. Måske  jeg bør tilstå, at jeg aldrig tidligere har vævet. Jeg forsøgte mig ganske enkelt frem. Som grundgarn brugte jeg blondegarn og som trend atter noget af mit perlegarn. Dette var en fejl. Jeg var bedre tjent med punch– eller stoppegarnet, som bedre lader sig sammenfiltre. Trods alt er jeg ret tilfreds. Tæppet har en vis finhed og kan derfor pryde enhver stue..  Jeg har dog endnu ikke fundet en fast plads til det.

Foto: Sherri Farley

Fra Missouri modtog jeg et foto fra Sherri, der med megen omhu og endnu mere tålmodighed i knudeteknik havde broderet et rundt tæppe til køkkenet i sit treetages hus. Jeg misunder hende denne vidunderlige dukkestue  – som hendes mand på grund af pladsmangel har bygget ”op i højden”  –  tre stuer oven på hinanden. Men endnu mere beundrer jeg hendes arbejde. Sherri har sendt mig et link, hvor man online kan købe mønstre og materialer. . For den der har tålmodighed, her kan man købe alt, hvad man har brug for til sådanne fantastiske arbejder:

teresalayman.weebly.com

Engang for mange år siden broderede jeg et gobelin-tæppe med én tråd. Det var til børneværelset i DelPrado-dukkehuset-til-selv-at-samle.. Dengang var mine øjne skarpere og mine hænder snildere. Men alligevel har jeg følelsen af at have arbejdet på det i 10 år.

Kabinettet til dette møbel fra Kuhn fra 30erne i størrelse 00 har Steve bygget til mig. Beboere 4 cm høje Edi-dukker. Steve er min veninde Sherris mand. Hun har malet det helt fortryllende.  Da jeg ville forarbejde et tæppe til det, opdagede jeg dette garn. De varme farver betog mig straks. Helt ideelt til de røde møbler. Eneste ulempe: det var for tykt, men så fik jeg den idé at hækle en lang række luftmasker. Det går naturligvis meget hurtigere med luftmasker end med at flette. Men resultatet er næsten det samme. Jeg syede rækken sammen til et rundt tæppe. Det var virkelig ideelt, og jeg fabrikerede da også straks en sengeforligger og et lille rundt tæppe, som jeg lagde med tre tæpper.

Garnet fandtes også i andre farver  –  men med lige så varme nuancer. Dette er uden tvivl blevet mit yndlingsgarn.

Det kombinerede soveværelse og dagligstue fra Kuhn er fra 30erne i størrelse 00. Beboere: 5,5 cm høje dukker i hård plastik af en oprindelse, som står helt hen i det uvisse. Lige som i den røde søsterstue har jeg udstyret denne med tre tæpper.

Ingen vil sikkert nogen sinde glemme marts 2020. Både vore børn og børnebørn vil huske tiden. Det var den måned:

           Hvor Verden gik i stå

           Hvor skoler og børnehaver var lukket.

           Hvor børnene allerede fra om formiddagen fik lov til at sidde foran fjernsynet

           Hvor ingen bad børnene om stoppe med at sidde foran computeren

           Hvor ingen sagde til børnene:

Kom så, gå ud og leg med dine kammerater.

Det var den måned, hvor jeg sad i mange timer på altanen  – iført en tyk jakke og med et tæppe over knæene  – og fabrikerede tæpper.

Af tre garnrester fremstillede jeg i hele den tid lange snore på 4 meter af luftmasker. At disse tre har jeg forarbejdet en tyk fletning og ganske enkelt syet et ovalt tæppe Egentlig meget simpelt, men en dejlig beskæftigelse i disse vanskelige tider.

Jeg har stadigvæk møblerne til den store Luthardt ”sovestue” liggende i en kasse. I karantænetiden skulle jeg bare have fremstillet et kabinet. Heldigvis har jeg allerede i februar købt træet. Men før jeg byggede kabinettet, ville jeg lave en sengeforligger. Beboer: en 19 cm høj skildpadde-Bärbel fra 30erne.

           De jeg ikke bare kunne fare ud og købe det passende garn, måtte jeg anvende, hvad der var tilbage i min restekasse.

Efter mere end 20 stuer og endnu flere tæpper, viser jeg jer endelig det nævnte foto, som foranledigede Lise til at sige til mig, at I, kære læsere af DUKKE– & LEGETØJSDRØMME gerne ville høre om og se flere af mine tæpper. Jeg håber, at I ikke er blevet skuffet.

Jeg siger tak til Lise brastrup Clasen for den gode oversættelse og til Lene Byfoged for den fine opsætning.

Tekst: Sigi Ulbrich  – www.tortula.de

Fotos: gmuwebSign

Kære Sigi, kære Gerhard  Tak for den fantastiske og personlige beretning, som det har været en fornøjelse at læse og oversætte, samt for de flotte og inspirerende fotos.

Og

Kære Læsere, så er der blot tilbage  at ønske jer    God Læselyst  !.

Hilsen fra Påskeharerne

Tekst og fotos: Angelika Salzwedel ©

(oversætelse: Lise Brastrup Clasen © og design Lene Byfoged ©)

Med tusind tak til Angelika Salzwedel har vi fornøjelsen her at bringe denne aktuelle beretning om hendes samling af Påskeharer…

I over 10 år har Angelika Salzwedel med stor glæde udstillet sine gamle påskeharer og glansbilleder med påskemotiver på forskellige museer. Det hele begyndte i 2007 i Hohenlockstedt im Museum am Wasserturm (Museet ved Vandtårnet) som et lille tillæg til Bamseudstillingen.

           Og siden 2015 har hun udstillet en del af sin samling af påskeharer i  Museums Oldemorstofts Café i Padborg, men på grund af situationen i år er dette desværre ikke muligt…. Det har altid været små udstillinger, men så meget desto mere til stor begejstring for de besøgende.

Angelika fortæller videre: Og hermed fik jeg den idé at fotografere mine Påskeharer til glæde for jer alle i denne svære tid.

Det er ikke altid så nemt at få fat i gamle Påskeharer, da de fleste familier ejer en eller to harer, som hele tiden går i arv, akkurat lige som med de gamle påskeæg af pap eller de smukt malede påskeæg, men alligevel voksede min samling, således at jeg nemt kunne forsyne udstillingerne med påskeharer.

Mange påskeharer er af uld eller mohair, men findes også i papmaché eller træ.


Denne søde og livlige flok er Steiff-harer (hvor de andre gengivne harer er fra,  ved Angelika desværre ikke)!
 

De gamle Påskekort og glansbilleder er altid et ekstra plus i hver udstilling. Og hermed nogle stykker  er nogle af mine særlige skatte.


Disse to fantastiske glansbilleder med Påskeharen er fra 1930erne!
 



Glansbilledharen i skarpt trav findes i to størrelser, og th ses han sammen med sin dame, fra 1950erne!
 

Dette smukke Påskekort
er stemplet i 1906 !
 



Glansbilledet herover med den indbydende kurv er af nyere dato, Angelika skønner, at det er fra 1970erne!
 

Forhåbentlig kommer I alle i Påskestemning, når I ser denne dejlige hareflok i forskellige udgaver!

Angelika ønsker hermed jer alle en Glædelig Påske  !

Fernisering til ære for Miniature-kunstmalerne…..

(Med hilsen fra Lene Byfoged og Lise Brastrup Clasen ©)

Tusind tal til Jutta Bogut, for din kreativitet og fantasi, og det er en stor for os fornøjelse at kunne bringe denne unikke artikel bygget over din fantastiske idé…..

(Tekst og fotos: Jutta Bogut ©)

Hermed Juttas beretning om en anderledes og unik fernisering:

I efteråret 2010 så jeg i REMA 1000, at de solgte pakker med ministaffeli, lærred, pensel og fem små bøtter med maling, som du vil se på billedet.

           Da fik jeg en idé. Jeg købte en pakke, der var, så vidt jeg husker, 6 sæt i hver pakke.

Jeg kendte en del familie, venner, bekendt og naboer, der havde maling som hobby. Alle var amatører i alderen fra 9 til 70 år. De måtte selv bestemme, hvad der skulle være på billedet.

           De blev spurgt, om de ville male et lille billede til mine dukkehuse, og når jeg havde fået dem alle tilbage, ville jeg holde fernisering.

Det var jeg klar til i foråret 2011.

Alle kunstnere blev inviteret med ledsager kl. 14.00, hvor vi beundrede deres kunstværker. Derefter var der fælles kaffebord, og så var der åbent for publikum til at se de udstillede værker.

           En dame og jeg havde mødtes en gang om igen i lang tid og sad og lavede ting til vore dukkehuse. Vi havde så lavet en udstilling i et tilstødende lokale, idet jeg havde fået lov til at låne vort menighedshus til arrangementet.

Her kan I så se de mange forskellige malerier. Desværre har jeg åbenbart ikke noget foto af billedet i kikkassen sammen med de øvrige fra udstillingen, men her kan I se det hængende på væggen med kikkassen.

Og selvfølgelig er her også et billede af kaffebordet.

Hermed alle de sjove, smukke og finurlige kunstværker og en idé til jer alle, når I mangler pynt på væggene i dukkestuer og dukkehuse! (Lise).

i siger tak til Jutta og til de mange kunstnere for jeres dejlige oplevelse, og til sidst viser vi kaffebordet, inden det blev ”raseret!

Hjertelige hilsner fra Lene og Lise  !

To nyerhvervede Kongelige påklædningsdukker

(Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©)

Hvor er man som samler somme tider heldig!  En datter til en samler, der er afgået ved døden, har solgt ud af sin Mors påklædningsdukker, og her var virkelig mange gode ting at finde, idet man kunne supplere op med meget af det, man i årevis har sukket efter!

           Da der ikke er ret mange samlere, der interesserer sig for antikke påklædningsdukker, har jeg således været heldig at få fat i noget af det ellers ”uopnåelige”!

Denne illustration i s/h med beskrivelse af sættet er fra  Cynthia Erfurt Mussers bog:
”Precious Paper Dolls”!
 

Et af de smukkeste sæt, der er udgivet, er ”Kejserinden og Den lille Prinsesse” –  sættet er udgivet i Tyskland (Kaiserin und Prinzesschen” ) og består af kejserinde Augusta Victoria, gift med kejser Wilhelm II af Prøjsen, og deres datter Viktoria Luise. Kejserinden er 16,5 cm og prinsessen 7.5 cm høje. Sættet udkom i en æske med en masse smukt tøj i dejlige farver og med reliefvirkning . Sættet omfatter både deres kroningsdragter, dragter til repræsentation og hvad de ellers bar ved hoffet. Desuden omfatter sættet et bord med kejserindens smykkeskrin, således at man kan se de kejserlige juveler.  –  På den tid blev ganske mange kongelige og kejserlige udødeliggjort gennem gengivelser som påklædningsdukker.


Kejserinden og Den lille Prinsesse
Samt skrinet med kejserindens smykker !
 

Her er en af Den lille Prinsesses smukke dragter med hat. Ja, dengang gik børn klædt som små voksne….  Hvor ”det ekstra smykkeskrin” hører til, ved jeg ikke!
 

Desuden skal I se  de pragtfulde og overdådige kroningsdragter, det ”ekstra” eksemplar af Den lille Prinsesse er i tykt pap og må nok stamme fra bagsiden af æsken. 

Foruden det viste, består mit sæt— med undtagelse af et par småting  –  af alt det, der er vist i den sorthvide illustration – det er således et ret komplet sæt, dom jeg er enormt glad for at kunne supplere min samling med.

Solskinshilsner herfra

Lise

Margarinefigurer – Reklamegaver

Med tak til Sigi Ulbrich— tortula.de og gmuwebSign for tekst og fotos ©

(oversættelse: Lise Brastrup Clasen © –  opsætning: Lene Byfoged ©)

Efter at vi for nogen tid siden viste jer margarine-englene og margarineblomsterne, er det på tide, at I får generelle oplysninger om disse  –  i Tyskland   –  meget elskede samlerfigurer.

Margarinefigurernes historie går tilbage til 20erne i forrige århundrede. Konkurrencen på margarinemarkedet var så stor, at fabrikanterne måtte finde på noget særligt.

           Gratis tillægsgaver, dvs. figurer af træ, pap, støbemasse og metal, og desuden papirbilleder var dengang skik og brug.

           Denne konkurrenceform aftog i slutningen af tyverne, men oplevede dog en renæssance i begyndelsen af halvtredserne.

Gennem det personlige bekendtskab mellem Fritz Homann, som kendt margarinefabrikant i Tyskland, og Richard Sieper, indehaver af firmaet SIKU, så at sige Tysklands største bilfabrikant,  udvikledes et stort og intensivt samarbejde. SIKU fremstillede de støbte margarinefigurer. SIKU var ganske vist ikke den eneste fabrikant, men langt den største.

Bemærkning fra forfatteren:

Hvis du er hankøn ,eller har en søn eller bror, så kender du helt sikkert de små biler af kunststof. De er enormt naturtro og findes også i dag i enhver legetøjskasse.

I begyndelsen fik man kun gaver ved køb af margarine, herfra stammer betegnelsen margarinefigurer hhv. Sanella figurer. Men snart kom flere brancher til, så som kaffe-, te-, mel-, havregryn, tobaks-, bonevoks med flere. Med figurserier fra alle tænkelige områder i livet bejlede man til børnenes gunst, der på den måde fik indflydelse på de voksnes indkøbsvaner. For øvrigt mens vi således fiskede vore figurer ud af en pose kaffe, havde man ved køb af margarine og mel lov til at tage en figur fra et stort glas. I havregrynspakninger var der vedlagt billedserier.

Disse reklamegaver blev så alsidige, at der udvikledes forskellige selvstændige samlerområder. Søger man via det store auktionshus Ebay på begrebet Margarinefigur, forbavses man over udvalget side op og side ned, men endnu mere overraskes man over de små miniaturers skønhed. Så detaljeret og minutiøst er de forarbejdet.  Dinosaurier fandtes allerede dengang, og åbenbart greb menneskene allerede da efter stjernerne, der findes i hvert fald en rumfartsserie. Zoo, bondegård, skov– og markserier, fugle, fisk, reptiler, eventyr, jul, påske, husdyr, børn, sportsudøvere,  hestekøretøjer, skibe, flyvemaskiner, jernbaner, biler, motorcykler, fremmede folk, cowboys og indianere, erhverv,  musikere og musikinstrumenter, nej jeg kan ikke remse alle serier op, men tro mig, de fandtes vedrørende alle livets forhold.

Margarine-blomsterne var en vidunderlig berigelse til mine dukkestuer, og da jeg siden hen opdagede ”have-planterne”, var jeg fuldkommen solgt, nu kunne jeg også ”beplante” forhaven.

Den der engang har beskæftiget sig med disse små  –  overvejende elfenbensfarvede  –  skatte, finder hurtigt flere figurer, som står og pynter i vore stuer. Hund og kat hører for mig til i ethvert dukkehus. Og Margarine-husdyrene er en særlig smuk variant. Og allerkærest  –  men venligst kun i dukkestuerne  –  er den lille mus, der sidder på støvlen, mens katten ser på den.

Fra kaffefirmaet Corona (det var kaffeerstatning ristet på lignende måde og bearbejdet som kaffe af bønner)  kunne man få et rødt kaffestel. Det er fremstillet til brug for et bord til dukker på 30-40 cm. Dengang ville jeg give hvad som helst for eje sådan et stel. Mit stel fik jeg først i begyndelsen af år 2000 forærende af en veninde. Det pynter nu på kaffebordet til Edi-dukker på 28 og 34 cm.

Mens de store Edi-dukker således drikker Korona-kaffe, leger deres små søstre i dukkestuer og –huse med de små møbler fra Linde. Personligt er jeg først og fremmest besnæret af den lille ”radiogrammofon”, sådan en ville jeg gerne have ejet i det virkelige liv. Disse møbelserier fandtes i forskellige farver og til alle værelser: dagligstue, køkken, soveværelse, børneværelse og badeværelse. Det er et særligt samleområde og i dag meget sjældent. Fabrikanten er i mellemtiden gået bort fra brugen af kunststof, passer man ikke på, og støder møblerne mod et eller andet,  går de straks i tusinde stykker.

I mit store Kuhn-Hus bor en dukkesamler. Hendes dukkemøbler— bord, stole, seng  –  stammer ligeledes fra den tid og var engang ekstragaver i kaffe, havregryn og co,.

           PEKO-forlaget udgav engang forskellige priskataloger  –  de gule indeholder ”kun” disse særlige figurer  –  som det fremgår af titlen: Plasticreklamefigurer til dukkemødre.

Da jeg blandt margarinefigurerne blev opmærksom på blomstervaserne, overraskede deres forskellighed og skønhed mig.  Foruden dukke– og dukkestuefigurerne har eventyrfigurerne betaget mig.

Men ikke bare de gamle tyske eventyr og sagn var gengivet i margarinefigurerne, også Den lille Havfrue og Nils Holgerssons forunderlige Rejse findes som margarinefigurer.

Når I betragter Hans og Grete, vil I se, at der fandtes flere serier om samme emne. Forrest i midten et lille heksehus, ved siden af til højre heksen og ved siden af står Hans og Grete fra én serie. Det store heksehus, bageovnen med heksen, samt stalden med Hans og heksen stammer øjensynligt fra en anden serie og dog…  alle var de tillægsgaver fra firmaet Münster Land.

De, der har kendt mig i lang tid, ved, at jeg i over 20 år som jernbanejournalist har besøgt alle  jernbanedriftsledelser og  lokomotivremiser i Tyskland, og vil ikke undre sig over, at også margarinejernbanen  –  min er fra Fri-Homa  – ”kører” i min samling.

Et særligt og virkelig smukt samlerområde er krybbefigurerne. Jeg ved med min bedste vilje ikke, hvor mange forskellige serier, der findes, men….  Der findes i hvert fald krybbefigurer i to størrelser.

Dette vil I kunne genkende, når I betragter mine to Kuhn-stuer fra tyverne i forrige århundrede. Der er forskel på deres størrelse  –  til venstre er dukkerne 12 og 14 cm høje, og til højre er de 7 og 8 cm høje— og i begge stuer står en margarine-engel. Disse stuer har jeg udførligt præsenteret jer for i www.tortula.de udgaverne april og maj 2018. (se desuden artiklerne i www.dukkedroemme.dk).

Teutoburger Margarinefabrik Walter Rau var en af ”udgiverne” af krybbefigurer. Min mor købte dengang altid to slags margarine: Coco til bagning og madlavning og Delireform til at smøre på brødet.  Begge slags fandtes dengang som terninger  –  jeg mener,  de var på ca. 10 x 10 x 10 cm. Firmaet Rau havde sågar en brochure i farver. Om der også fandtes figurer i farver, kan jeg ikke sige. Vore figurer var altid bare hvide. Det hvide træ har jeg til sammenligning kopieret ind i brochuren.

På den ene side er de enkelte figurer afbilledet, og på den anden ses  en ”brugsanvisning” til opbygning af krybben. Dette prospekt er så forslidt, at man næsten ikke kan læse det. Dog er målgruppen entydig  –  og stadig læselig: Kære piger og drenge.

Når man lige har vænnet sig til, at alt stråler elfenbensfarvet, støder man på farvede figurer. Også her er der mange variationer. Nogle af dem, som de to træer, ulven i bedstemors seng og jægeren er af blødere materiale. Den grønne ”Pamir”/firmastet fuldrigger og den sorte ko er af gennemfarvet hårdt plastik. Den grå kat, dens røde bold, de to papegøjer og aben er af lyst, hårdt plastik og er derefter håndmalede. Dette gælder ligeledes den smukke blomst med bien. Jeg forsøgte engang at male en hvid figur over, det lykkedes ikke for mig, da materialet ikke kunne opsuge mine farver.

Hvis du vil vide mere om disse tyske ”tillægsgaver”, findes der en del litteratur  –  selv har jeg slet ikke alle de bøger, som har været og måske er at finde på markedet. Jeg mener, at man i det hele taget ikke mere kan købe disse bøger.  Dog bliver de hele tiden udbudt på tysk Ebay. Da det for det meste drejer sig om ”billedbøger”, vil der sikkert ikke være nogen sprogbarriere.

Til slut viser jeg jer endnu et drømmehus fra Margarineselskabet  –  Margarine Clever Stolz. Disse 3D-figurer var selvfølgelig meget eftertragtede.

           Under min research fandt jeg stor støtte hos Peter Konrad, der har udgivet flere bøger over dette tema. Desværre har han trukket sig helt tilbage fra dette samleområde, men jeg fik fra ham en henvisning til www.margarinefiguren.de og derigennem til Helmut Bitsch, og gennem ham kom jeg videre til Herwig Oberlerchner og hans www.lindefiguren.at (bemærkning fra redaktionen: Linde var dengang et kendt kaffemærke i Tyskland). Af disse tre herrer har jeg lært alt, hvad jeg hidtil har erfaret om denne lille drømmeverden, og jeg sender dem min hjerteligste tak. Helt uegennyttigt har de videregivet deres faglige viden. De har åbnet mine øjne for skønheden i — overvejende  – brækket hvidt.

Jeg siger tak til Lise Clasen for den gode oversættelse og til Lene Byfoged for den fine opsætning.

Tekst: Sigi Ulbrich  –  www.tortula.de

Fotos: gmuwebSign  

Og vi siger tusind tak til Sigi for den udførlige tekst og til Gerhard for de flotte fotos  –  hvor er vor samlerverden dog bred og vidtgående, idet vi hele tiden kan suge ny viden på ofte ukendte områder til os.

G o d     L æ s e l y s t   a l l e    s a m m e n   !

Inge Harck på spil igen !!

(med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©  –  Fotos Inge Harck ©)

Så nærmer tiden sig for den Internationale Dukkefestival i Neustadt/Coburg, og traditionen tro er Inge Harck atter nomineret til at deltage i konkurrencen om Dukke-Oscars: det store, fantastiske  arrangement finder sted fra 17. til 24. maj.  Se mere under www.puppenfestival.de  …..

Inge deltager i år med dukker i tre grupper: 

1.  Et lille mesterværk er hendes portrætdukke af seksårige Maja på sin første skoledag. Inge har denne gang som sin fotokalender 2020 gennem fotograferet fremstillingen og arbejdsgangen over Maja, alt er håndlavet. Maja er modelleret i cernit og er 54 cm høj.

2.  Her er Inges negerdukke (i Tyskland kalder man dem Eksotiske dukker, men for mig  –  og sikkert også for jer  – er det negerdukker. Denne udtryksfulde dukkedreng er 28 cm høj og ligeledes modelleret i cernit, og selvfølgelig er han håndlavet fra A til Z.  Han er absolut min favorit…..

3.  Denne røde dukke er med i gruppen legedukker og præsenteres som Babys første Dukke, den er 35 cm høj og fremstillet i vaskbart fløjl, således at den kan tåle at blive nuslet i små fedtede baby– eller barnehænder. Også denne dukke er fuldstændig håndlavet.

Vi  vil senere bringe mere om arrangementet og krydser i mellemtiden fingre for og hepper på Inge.

Hermed de tre konkurrence dukker:

Og så er der kun tillbage at ønske Inge Harck

PØJ PØJ  for et godt resultat………