Dukkehus restaureret

© for tekst og billeder: Danmarks Forsorgsmuseum.

Artiklen er bragt med tilladelse fra Danmarks Forsorgsmuseum.

På Danmarks Forsorgsmuseum har man restaureret et gammelt dukkehus og på museets hjemmeside side www.danmarksforsorgsmuseum.dk, har de et fint indlæg, hvor man i tekst og billeder ser processen.

Jeg syntes det er spændende at se processen og det er da fin inspiration, hvis man selv skal i gang, med at restaurere et dukkehus.

En stor tak til museet for tilladelsen til at bringe denne artikel på bloggen.

Med venlig hilsen Lene Byfoged

Cathryn Harvey fra University of Durham er i gang med et dukkehus fra Svendborg Museum, som et af de seks projekter hun skal lave, mens hun er i et 9 måneders praktikophold på Bevaringscenter Fyn.

Sidste år blev dette meget fine og helt unikke gamle dukkehus indleveret på museet. Det er en af de få bevarede genstande fra Vejstrup Pigehjem, der lukkede i 1962.

Standen var dog ikke for god. Derfor har det været under kærlig behandling af Bevaringscenter Fyns dygtige folk, som sirligt har konserveret dukkehuset. Huset er i funktionalistisk stil og sandsynligvis fra 1930’erne, når man kigger på tapeterne. Det er formodeltlig en model af et rigtigt hus.

Vi ved ikke meget om dukkehuset, men vi er ikke i tvivl om, at det ville kunne fortælle mange historier om pigeleg på pigehjemmet.

Skulle nogle af jer kende historier om dukkehuset, hører vi selvfølgelig meget gerne fra jer.

Billederne herunder viser:
Cathryn Harvey i gang med arbejdet.
Tapet forside før vask.
Tapet bagside før vask.
Tapet bliver vasket i ionbyttet vand med Rodalon. Rodalon bliver brugt for at slå mug ihjel.
Tapet efter vask.
Hele huset er afrenset med 10% Rodalon i vand både ude og inde, hvilket tydeligvis har gjort en forskel på køkkengulvet!
De sidste billeder viser huset færdigrestaureret.

Der er spændende udstillinger på museet og et besøg kan absolut anbefales.

Dette års udstilling “Syv Fattige Børn”, er både en gribende og meget lærerig udstilling om børns usle liv i fattigdom i København.

Danmarks Forsorgsmuseum
Grubbemøllevej 13,
5700 Svendborg

Åbent tirsdag-søndag:
21. april – 19. dec. 2021: kl. 10-16
ENTRÉ
Voksne: 75 kr.
Pensionister/studerende: 60 kr.
Børn under 18 : gratis.

Legetøj gennem tiderne

Af Marianne Kunkel ©

Det er med stor glæde jeg bringer denne fine og interessante artikel, som Marianne Kunkel har skrevet. Marianne har skrevet den til Miniature Nyt. Og det glæder mig især, at hun har kunnet finde nyttige informationer på Dukkedrømme til artiklen.

Vi husker nok alle, hvad vi selv legede med som børn, hvad vores børn og børnebørn legede med, og hvad nutidens børn leger med, her behøver man bare at gå forbi en legetøjsbutik for at se det kæmpeudvalg der tilbydes i dag.


Men hvad legede vores forældre og bedsteforældre med?

Det vil jeg prøve at skrive lidt om.

Jeg har fundet mange oplysninger på Internettet, og har også fundet mange gode informationer i bogen ”Det legede vi med…” af Jens Sigsgaard og Ib Varnild, ISBN 87-17-05041-3, den kan lånes på biblioteket. Den blev anbefalet af Lisa Tørngren, der rent faktisk har nogle af de dukkehusmøbler, der bliver beskrevet i bogen. Jeg har også fundet nyttige informationer på hjemmesiden www.dukkedroemme.dk der er et sandt Mekka for folk, der interesserer sig for gamle dukker og legetøj.

Legetøj fra tidernes morgen
Der har nok været legetøj ligeså længe som mennesket har eksisteret, ikke som vi kender det i dag, men har mor siddet og vugget en baby, har den lidt større pige nok vugget et stykke træ eller skind, og på den måde efterabet moderen. De små drengebørn har tidligt fået en lille bue og pile, måske en slynge, og på den måde lært at blive gode jægere. Der er fundet eksempler på rangler, i udgravninger fra Polen, der daterer sig ca. 2500 år tilbage, (tidlig Jernalder) bestående af små lerpuder, med lerperler inden i.


Nu er det nok ikke helt så gamle miljøer, de fleste af os gør det i, men buen og slyngen kunne godt bruges i et drengeværelse, helt op til vores tid. Find en lille bøjelig gren, kom lidt lim på den ene ende, sno et stykke tråd om, og lad tørre, kom lidt lim på den anden ende, og træk tråden, til man får bueformen, og snit et par små pile. En lille slynge laves af en lille Y-formet kvist, tråd om enderne, og evt. et lille stykke skind på midten.

Slynge
/slangebøsse med læderstykke til at holde stenen.

Dukken er nok det stykke legetøj, der har været kendt længst. Dukker i forskellige former kan dateres flere tusinde år tilbage. Måske har de tidligste ikke været brugt som legetøj, men ved rituale og religiøse ceremonier. De har været lavet med tidens materialer, ler, træ, ben, porcelæn, voks, og til vores tids gummi og plastik.

Maleri af barn med dukke fra 1596.

Ellers er det nok ting som forskellige spil med sten/kugler/marmorterninger bl.a. til at spille Terre, det her spil vor man kaster en terning op i luften, og samler en terning op imens. Terre kendes helt tilbage til Romertiden.

Snurretoppen kendes flere tusinde år tilbage, kæpheste og stylter tilbage til middelalderen, og trille/tøndebånd bliver omtalt så tidligt som i 1456. Sådan et tøndebånd burde også være nemt at lave i miniaturestørrelse. Et smalt stykke træfiner, limet om en beholder i passende størrelse, og en lille pind til at styre med. Spillet skak har også været kendt i over 1500 år. Isskøjter har også under en eller anden form været kendt i flere tusinde år. Disse isskøjter var i begyndelsen lavet af forskellige dyreknogler. Drager har også været brugt, de kendes helt tilbage til omkring 1000 år før vor tid.

Trille/tøndebånd Holland 1560.

Men det har nok været begrænset, hvor meget den tids børn har haft tid til at lege. Man blev hurtigt voksen den gang, og hjalp til i marken, vævede, strikkede, osv.

Vi skal nok helt op i sen Tudor, tidlig Stuart periode, omkring år 1600 før mere almindeligt legetøj vinder frem. Her begynder gyngeheste, forskellige spil, bl.a.
Nine Men’s Morris, et spil, der så vidt jeg kan se, er identisk med vore dages Mølle. Tinsoldater, omtales første gang i Frankrig i år 1610, og bolde lavet af læder
kommer også omkring det tidspunkt.

Nine Men´s Morris på Shakespeare´s tid.

De første dukkehuse
Dukkehuse, det første omtalte stammer fra Tyskland fra år 1558, senere dukker de op i Holland, hvor rige unge damer begynder at lave dukkestuer i kabinetter. Der skulle efter sigende stå nogle ganske imponerende kabinet-dukkehuse på Rijksmuseum Amsterdam, omkring år 1700 i England, i Danmark menes de første dukkehuse at være fra omkring år 1800, men det var først i Victoriatidens England (1837-1901) det bliver rigtig udbredt.

Titanias Palads på Egeskov Slot, som mange af os nok har set, blev først færdig i 1922.

Der findes også samlinger af dukkehuse på National Museet, Johannes Larsen Museet i Kerteminde og flere andre steder. Jeg har da vist også set nogle i Den Gamle By i Aarhus.

Petronella Dunoi´s Dukkehus fra ca 1676, udstillet på Riks Museum, Amsterdam.

I årene 1700 til 1800 har jeg ikke kunne finde så mange oplysninger om legetøj. Der har været de ovennævnte ting, der er blevet forfinet gennem årene. Omkring 1750-60 kommer de første puslespil, og sidst i perioden kommer de første
dukketeatre. Udskårne trædyr og klodser har der også været, og forskellige brætspil bl.a. Backgammon og noget, der minder om Ludo. Der er også blevet spillet en masse
udendørsspil, forskellige bold- og keglespil.

I starten af 1800-tallet dukker sjippetovet op, bliver dog først rigtig populært omkring 1940-50. De første påklædningsdukker ser dagens lys i Frankrig i 1830, men bliver først rigtig populære sidst i 1800-tallet, hvor de begynder at blive vist i blade og aviser.
Påklædningsdukker i Danmark har sin helt store tid i årene 1930-1960.De fleste kan nok huske Prinsesse Margrethe og Store- og Lille Marie som påklædningsdukker.

Påklædningsdukke fra avisen The Sunday Herald 1895.

I denne periode bliver der også produceret mange dukkestel.

Fabriksfremstillet legetøj
Omkring 1859 begynder den tyske fabrik Märklin at fremstille legetøj, i starten kun legetøj til piger, dukkekøkkener, komfurer, skibe og karruseller, først i 1891 begynder de at fremstille togbaner. Toge og baner fra Märklin er stadig i dag noget af det bedste, og gamle Märklin tog sælges stadig til store priser.

I 1860 kommer de første gummibolde, og hvor bolde før i tiden havde været fremstillet af skind, uld, dyrehår osv., giver gummibolden mange flere muligheder for leg. Det varer dog formentlig nogle år, inden disse gummibolde bliver bredt udbredt, så sent som 1910-1920 kan man stadig læse om disse stof/filtbolde, med en korkprop inden i, mange af dem med et broderet ”net” udenom. Kunne også nemt omsættes til dukkehuset, en lille filtet kugle, og så broderet, inddelt i både, uden på.
Eller prøv at lave nogle i naturlig størrelse, de er ganske dekorative.

Glansbilleder starter i Tyskland omkring 1860, hvor de bliver brugt af bagere, og sat på kager, vi kender det stadig i dag med honninghjertet til jul, hvor der som regel er et nisse-glansbillede ovenpå.

Hinkestene bliver omtalt i 1890, kendes formentlig længere tilbage, de første har været en flad sten eller lignende.

Fyens Glasværk er nogle af de første, der fra 1924 fremstiller hinkestene i glas, som de fleste husker, og nok også huske hvor ulykkelig man blev, når der kom skår i dem.

Hinkesten fra Fyens Glasværk, jeg er sikker på, at jeg havde den grønne med stjernen.

Omkring 1880 starter den tyske fabrik Steiff med at fremstille diverse dyr af stof/plys, og i 1902 fremstilles den første Teddy-bjørn.

I 1895 starter fabrikken Dansk Legetøj A/S med trælegetøj, fremstillet i de danske fængsler. Noget af det første var heste og pakhuse, og i 1905 kommer den så velkendte lille røde trædukkevogn.

Fabrikken Meccano får sin start i England i 1898/1902, og er især kendt for byggesættet med metaldele, der kunne sættes sammen til alt muligt. De producerer forskellige sæt op gennem årene, og i 1926 som en jubilæumsudgave kommer sættet
i de kendte røde og grønne farver. Fabrikken producerer helt frem til 1960, hvor den bliver overtaget af et andet firma, og relanceret under mærkenavnet Tri-ang, der fremstiller modeltoge og andet, og dukkehuse. De af jer, der læser de engelske
dukkehusmagasiner, er nok stødt på disse Tri-ang dukkehuse.

Tri-ang dukkehus.
Meccano byggesæt.

Omkring år 1900 producerer Märklin metalbiler, rulleskøjter dukker op i gadebilledet, modellervoks og diverse farvekridt/blyanter.

BRIO, et svensk firma, starter i 1884 med at lave finèrkurve, og i 1907 begynder man at fremstille træheste med hjul, og senere omkring 1950 diverse trædyr og togbaner. Der fremstilles stadig masser af træting under navnet BRIO, trækdyr, togbaner, gåvogne osv.

Omkring 1910-20 bliver nipsenåle det helt store hit. De første nipsenåle blev fremstillet på Bøhmiske glasværker. Nipsenåle kunne bruges på mange måder, man arrangerede dem i flotte mønstre på nålepuder, man kunne ”nipse” med dem. Det foregik ved at man med fingrene skubbede/knipsede til èn nål, og kunne man så få den til at ligge ovenpå en andens nål, havde man vundet denne. Man byttede og fik i det hele taget meget tid til at gå med disse nåle. Gamle nipsenåle er stadig et samlerobjekt, men der laves også nye nipsenåle. Prøv at se hjemmesiden www.dugperlasnipsenaale.dk hvor man kan finde et meget stort udvalg af nipsenåle, mange af dem velegnet til dukkehuset hvis man kan bide eller save nålen af.

Nipsenål med fugl på rede fra Dugperlas.

“Foto: Susanne Rosenørn, Dugperlas Nipsenåle”

Børnebøger
Nogle af de første danske børnebøger, udgivet af OTA Solgryn kommer i 1924, her skulle man samle mærker fra pakkerne, der så kunne omsættes til små bøger. Børnebøger, mest dem vi kender som eventyrbøger, er kendt meget tidligere, bl.a.
H.C.Andersen og Grimm’s eventyr, man kan så diskutere om det egentlig er børnebøger. Men bøgerne om Heidi af Johanna Spyri, udgivet i 1878, og formentlig allerede kommet til Danmark omkring 1880, er en klassisk børnebog, som jeg læste
med stor glæde som barn. Tidligere er bøger som Alice i Eventyrland af Lewis Carroll udkommet på dansk i 1875. Oliver Twist af Charles Dickens i 1845. Tarzan bøgerne kommer på dansk i 1912, og mange andre klassikere følger. Peter Plys af A. A. Milne kommer på dansk i 1930. Nogle af de danske, TudeMarie i slutningen af 30’erne, Jan bøgerne i 1942, Ungerne i Bjørnegade i 1945, første udgave af De små Synger i 1948, og så følger alle de kendte pige/ungdomsbøger, SUSY og Pernillebøgerne fra 1942 og frem, af Gretha Stevns, der er pseudonym for en færøsk mand – Eilif Mortansson, gift med en dansk kvinde Grethe Hansen-Stevns. PUK bøgerne af Lisbeth Werner, også her et pseudonym for 2 mænd – Knud Meister og Carlo Andersen. DOT bøgerne af Inge Møller og mange flere. Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe fra 1945 skal vel også nævnes, og siden kom der flere klassikere fra hendes hånd. Men nok om bøger nu, der kommer lidt mere senere.

Samleobjekter
Omkring 1928/1932 begynder Tekno at fremstille diverse blik legetøj, mest kendt er nok bilerne, men allerede i starten af 1930 fremstilles den kendte Falck-station. Tekno fremstiller også ting til dukkehuset, møbler, køkkenting osv.

Tekno Falck-station.
Tekno dukkehus køkkenting.

I 1931 oprettes det engelske firma Dinky Toys, udsprunget fra Meccano Fabrikken, de fremstiller formstøbte metal- biler, fly og skibe, synes lige dette firma skulle nævnes, da jeg faldt over nedenstående skønne katalogside. Dinky Toys lukkede i 1979.

Dinky Toys produkter fra december 1969.

I 1932 starter LEGO med trælegetøj, der i 1949 går over til de kendte plastikklodser, der stadig leges med i dag.

Kay Bojesens ikoniske trælegetøj kommer omkring 1950, og det er også her hønseringene vinder frem. Hønseringene kunne bruges til forskellige lege, som at ”hønse”, hvor man kunne kaste, og prøve at komme tættest på noget, eller ramme en dåse, og man kunne så vinde hønseringe fra de andre. Der kunne også gå sport i at have den længste kæde osv.

Min barndom og frem
Så er ved at være kommet til min barndom 1955 og frem, og når jeg tænker tilbage, var det ikke fordi man havde overvældende meget legetøj dengang, Jeg gik i børnehave, og som jeg husker det, var der heller ikke her en masse legetøj, lidt bøger, klodser, puslespil, og så havde man måske selv en dukke eller et tøjdyr med. Der var en udendørs lille legeplads, med et par gynger og nogle små træcykler. Men vi lavede selv en masse ting i børnehaven, broderede på gulvklude og flettede bøjler, kan I huske disse bøjlebetræk af plastbast, det var dengang børn godt kunne beskæftige sig selv. Det ville nok være svært i dag at få 5-6 års børn til at sidde stille, og lave noget med hænderne. Disse flettede bøjler kunne også nemt laves til dukkehuset, en lille
købt træbøjle, og tynde farvede kartonstrimler, og så en god gang lak.

Flettede bøjler.

Derhjemme havde jeg et dukkehus, et min far selv havde lavet, men jeg har nok ikke leget så meget med det, for jeg kan kun huske, rødt murstenspapir på taget, og nogle dagligstuemøbler med rødt fløjlsbetræk og et lille testel i rødmalet træ med guldkant. Om der var dukker i huset, og de andre værelsers møblement husker jeg intet om. Jeg tror, at det var mere interessant at lege med min brors Mecccano og Märklintog.

Jeg have en stor plyselefant, vundet af min farfar på Bakken, den var jeg ret glad for, den hed ”Jum Hartmann Nielsen”, jeg havde en stor dukke Lone, arvet efter min mor, ikke særlig køn, og med en løs arm. Der har været nogle spil, billedlotteri, huskespil og Matador, der bliver dansk produceret i 1936. I starten af 1960’erne havde jeg en lille Rosebud dukke, de må have været utrolig populære, og formentlig også ret billige, for jeg husker det som om alle piger havde sådan en. I de første klasser i skolen strikkede vi tøj til dem i håndarbejdstimen.

Rosebud dukke.

Jeg havde lidt glansbilleder, hønseringe og påklædningsdukker, der blev opbevaret i en gammel bog, med siderne ombukket, og mærket med forskellige tøjtyper. Jeg havde modellervoks og farver, og tegnede en del. Men som jeg husker det, var det meste af mit legetøj beregnet til udendørs brug. Vi sjippede, både med enkeltmands tov og med de lange lavet af plastik. Vi hinkede og hoppede i elastik, der kom frem i 60’erne, vi legede skjul, løb på rulleskøjter om sommeren, og stod på skøjter om vinteren. Vi spillede bold op af muren, med 2 eller 3 bolde, mens man sagde forskellige remser.

”Odense, Bogense, Middelfart – BUM – Assens, Fåborg, Svendborg – BUM – Nyborg, Kerteminde, Ringe – BUM – Rønne –BUM” – husker I den? – en glimrende remse, der gør, at jeg den dag i dag kan huske, hvor de forskellige fynske byer ligger.

På et tidspunkt fik jeg en Barbiedukke, den første Barbie blev fremstillet i USA i 1959, og er kommet til Danmark i starten af 60’erne.

Nu er dyr nok ikke legetøj, men der gik meget tid med at lege med dem. Vi havde gennem årene både marsvin, undulater, zebrafinker, en tilløbende kat, og da jeg var omkring 11-12 år, fik vi hund , en rød cockerspaniel ”Sniff”. Et års tid efter skulle min far ned på Landbohøjskolen og ha’ Sniff vaccineret, ind kommer en mand med en æske med killinger, der skulle aflives, min far tog en med hjem, og så havde vi kat igen.

Og så ”gik” man til noget, jeg har både gået til dans, ikke den store succes, klaverspil, efter sigende var jeg god til det, mendet interesserede mig ikke rigtig. Kunne dog i mange år spille ”Ungarsk Rhapsody ” og kan stadig tyde noder. Gik til spejder
”Grønsmutte” en overgang, spillede håndbold og dansede folkedans på skolen.

Min barndoms bøger
Men igen, når man ser hvad børn har af legetøj i dag, var mit udvalg nok meget begrænset, men jeg havde mine bøger! Jeg har næsten så langt tilbage jeg kan huske læst bøger. Læste allerede flydende, da jeg startede i skolen. Formentlig, fordi jeg lyttede med, når der blev læst lektier med min 4 år ældre bror. Jeg tror allerede jeg var godt i gang med Tarzan bøgerne (min brors) inden jeg startede i skolen. Det foregik på den måde, at min far satte blyantstreger, hvor de lange ord skulle deles, og fortalte mig, at når der kom et personnavn, jeg ikke rigtig kunne udtale, så bare kald ham ”Hr. Olsen”. Det vil sige jeg ikke så meget læste ordet, men genkaldte det. Det er en vane, jeg nok har taget med mig. Kan stadig læse en bog, og når jeg er færdig, egentlig ikke huske hvad hovedpersonen hed. Jeg pløjede mig igennem stort set alle børne/ungdomsbøger, Tude Marie, Ungerne fra Bjørnegade 5, bøgerne om Heidi, Susy bøgerne, og hvad de ellers hed. Sparede op af lommepengene, og købte selv Nancy Drew bøger, det var detektivbøger, skrevet af forskellige, og som jeg husker det, kom der en ny hver måned.

Jeg husker stadig min 8 års fødselsdag som en af de bedste. Min far og jeg gik ned på Gl. Kongevej, i et bogantikvariat, og så fik jeg 20 kroner (der nok svarer til omkring 230 kroner i dag) jeg kunne købe bøger for. Jeg tror jeg fik næsten alle DOT bøgerne, Den Sorte Hingst og flere. Det var en stor dag.

Nogle af de bøger jeg læste som barn.

Meget kan laves til dukkehuset
Mange af de ovennævnte ting kan man sagtens selv lave til dukkehuset. Sjippetov, en stump naturfarvet hæklegarn eller lignende, og et par små røde, aflange perler, eller måske et tyndt og farvet plastbelagt kabel til de lange sjippetove. Bolde af en lille kugle Fimo-ler, og måske hækle et lille boldnet. Forskellige spil, her findes masser af billeder på Internettet, der kan kopieres og limes på en lille kartonæske. Hinkestene, her kan man måske finde en lille flad facetslebet perle. Glansbilleder og påklædningsdukker, her findes også masser af billeder på Nettet, der kan formindskes til korrekt dukkehusstørrelse.

Bøger kan også hentes fra Nettet, det er dog desværre, som regel, kun forsiden der er vist. Men prøv at kopiere et bogforside 2 gange, formindsk/beskær den ene til den størrelse man vil have, og beskær den anden til en firkant af forsidefarven. Denne kan så forstørres til ryg og bagside. Det ser pænt ud hvis farven på bagsiden, er den samme.

Så er vi kommet til slutningen af 1960’erne og frem til i dag, og hvad legede man med der? – Ja, der har været rigeligt udbud, udover alle de tidligere nævnte ting, LEGO klodser, Barbiedukker osv. der stadig er populære, kommer der flere og flere plastikting. Hver gang Disney kommer med en ny tegnefilm, bliver der produceret en mængde legeting med billeder fra filmene. Der kommer mere og mere tilbehør til for eksempel Barbie, huse, heste osv.

Spil i alle afskygninger både brætspil og spil, hvor man skal gøre noget, slå knapper
ned eller lignende. Lego bliver større og større og kommer med masser af samlesæt,
nu med både dyr og mennesker og robotter.

Gjøl-Trolden eller DAM-trolden, den lille gummitrold med de store brune øjne, er
også meget populær fra 60’erne og et godt stykke frem i tiden. Der blev også lavet
forskellige gummidyr, skildpadde, grise og bjørne, alle med den karakteristiske søde
duft, der skyldes jordbæraroma i gummimassen.

Gjøl Trold med de store øjne, han er da skøn.

Der kommer flere forskellige Barbie lignende dukker, Bratz og andre, Løbehjulet, der
har omkring 100 år på bagen, er stadig inde i billedet, der kommer Sylvanian Familien, små figurer, der efterhånden findes i alle afskygninger, som hunde, katte, bjørne, kaniner osv., man kan få huse og biler og meget andet tilbehør. Togbaner er stadig populære.

Sylvania Hus og figurer.

Og på et tidspunkt bliver man lidt træt af alt det plastik, og trælegetøj vender tilbage, meget af det fra BRIO, som jeg tidligere har nævnt. Drenge leger stadig med biler, og der er racerbaner, robotter, dinosaurer og legetøjsvåben.

Nu er jeg vist nået til vejs ende, der er sikkert noget jeg har glemt, men jeg håber at nogle af oplysninger kan bruges, når dukkebørneværelset skal møbleres.

En stor tak til Marianne!


.


Dukke og modelbilmuseum er åbnet på Mors.

© for billeder: Dukkeskolen © for tekst: Lene Byfoged

I juni måned åbnede Else Marie Rimmer og hendes familie museet “Dukkeskolen” på Mors.

Det er mange års samleri af dukker, modelbiler, B&O radioer, grammofoner og meget mere, der har resulteret i museet, der nu er udstillet. Over 12.000 dukker og over 1.000 modelbiler er der på nuværende tidspunkt.

Dukkeskolen
Kirkebyen 35, 7950 Erslev
Åbningstider:
Kl. 10.00 – 17.00 i hele sommerferien

Miniaturemuseum er åbnet i Lemvig.

© for billeder: Ingrid Kopp © for layout og tekst: Lene Byfoged.

Ingrid Kopp har flyttet sit miniaturemuseum til Lemvig.

Museet er indrettet i et lille anneks, med muligheder for udvidelse. Ingrid startede sit miniaturemuseum “Capella” op i Ferring, men efter nogle få år, valgte hun at flytte til Lemvig og genåbne museet her.

De fleste huse og kikkasser har Ingrid selv fremstillet og alt er fremstillet med stor respekt for tidperioder og stil.

Ingrid Kopp.

Der er huse og kikkasser af enhver art, og det er tydeligt at se glæden og kreativiteten trives her.

Ingrid fortalte mig at hun blandt mange andre ting, har en pæn samling af ting, lavet af gamle kobbermønter. De fleste husker sikkert disse. Jeg husker min egen far lavede nogle bl.a. lygtepæle, kaffekander, møller osv., en samling blyantspidsere fra 1930érne -1940érne og meget mere.

Der er kælet for detaljerne og intet mangler i denne butik..

Se blot dette dejlige hus med have og hønsegård. Det er da charmerende.

Søvejen 16B 7620 Lemvig
Tlf. 60 60 99 12
Åbningstider: Når flaget er ude − eller efter aftale.
Entré: Voksen 40 kr. Barn 20 kr.
Find museet på Facebook: Miniaturemuseet Lemvig
.

Blomsterglansbilleders symbolik

Jeg har fået denne fine artikel fra Angelika, en interessant efterfølger af hendes artikel om Oblater, glansbilleder og hjerteknusere, som blev bragt her for kort tid siden.

© Angelika Salzwedel for tekst og billeder. © for oversættelse og layout Lene Byfoged.

Angelika skriver……

Jeg har flere gange før fortalt om glansbilleder og i dag vil jeg gerne fortælle om blomsternes motiv efter sæson. Blomstermotiverne har altid været populære og havde stor betydning, hvilket delvist ses i versene i poisibøgerne. Desværre er symbolikken gået tabt i vores travle tid. Derfor har jeg nøje undersøgt dette.


Glansbillederne, der vises her med de forskellige blomstermotiver, er alle fra mine gamle poesialbum fra omkring 1900. Og her har jeg næsten udelukkende valgt sommerblomster – der passer til den aktuelle sæson. God fornøjelse med læsningen.

Motiv og symbolik

Jeg vil gerne starte med en engel i en blomsterkrans. Blomsterkransen symboliserer uendelighed og evighed, og her med en engel, der forstærker symbolet.

Roser symboliserer kærlighed, lykke, kærlighed og skønhed
men også forgængelighed.

Violer symboliserer beskedenhed, loyalitet og jomfruelighed.

Forglemmigej, som et symbol på varig erindring.

Liljekonvaller symboliserer renhed, ydmyghed og lykke.

Anemoner symboliserer forventning og håb, men også forgængelighed.

Kløverens blade symboliserer treenigheden i den kristne tro.

Hibiscus symboliserer følsomhed og ømhed.

Nelliker symboliserer kærlighed og venskab.

Stedmoder symboliserer treenigheden i den kristne tro.

Pæoner (roserne uden torne) symboliserer helbredelse og sundhed.

Tulipaner symboliserer lidenskab.

Blomsterkurve symboliserer venskab og kærlighed, her med valmuen der symboliserer kærlighedens lidelse, med tusindfryden, der symboliserer held og tillid, og kornblomsten, som symboliserer tillid og loyalitet.

Jeg vil gerne afslutte disse forklaringer, med en engel der bærer et overflødighedshorn, udsmykket med blomster. Ud over symbolet på rig høst er det også et tegn på fred.

Mange tak Lene for oversættelsen, layoutet og offentliggørelsen på din blog. Må disse blomster også være et minde om Lise.

Angelika

En stor tak til Angelika, dejligt du vil dele din store viden med os. Også tak for tanken til Lise.

Lene

Mit hus i (fra) Fischbachau – en drøm er gået i opfyldelse.

Med stor tak til Sigi Ulbrich, www.tortula.de, kommer der her, endnu en dejlig artikel Denne gang om hendes drømmehus.

Oversættelse og layout: Lene Byfoged ©

Mit hus i (fra) Fischbachau – en drøm er gået i opfyldelse.

Jeg tror, ​​at enhver Kuhn-samler uden undtagelse drømmer om at, der står et Kuhn hus i deres samling
I kort tid har jeg kunnet kalde, et hus fra begyndelsen af ​​1960’erne for mit eget.
Åh ja, det var meget spændende for mig, da min mand i maj 2021 – det vil sige andet år af pandemien – spurgte, om jeg stadig ville have et hus. Han havde lyst til at lave noget helt specielt til mig. Selvfølgelig sagde jeg ja tak. Det var jo min store drøm, et Kuhn-bondehus.

Han havde opdaget et hus i et stort online auktionshus, og hvis jeg virkelig gerne ville have huset, kunne vi byde på det. Det havde dog et par “skrammer”. Der var jeg nødt til at smile – min Gud, huset var over 60 år – det var helt i orden, nej, det
måtte gerne have et par “skrammer”. Hver morgen når jeg ser i spejlet, ser jeg hvilke “skrammer” tidens tand efterlader. Det kunne ikke rigtigt skræmme mig.

Nå, det har faktisk et par små brugsspor – forsiden har nok være faldet af en gang – eller stødt mod et eller andet, ligesom en af ​​gavlenderne også har brugsspor.


Der var kun en krog tilbage, til at låse forsiden fast, men ellers…. Ja, det var en drøm, det var min drøm, og denne drøm er nu blevet en realitet. Og hvem har brug for kroge?
Ingen andre vil nogensinde lege med dette hus, kun mig, og jeg vil gøre det med største nydelse.

Jeg har brugt meget tid på, at indrette huset, der er så mange småting.
Jeg ønskede mig så meget dette hus. Jeg finder helt sikkert, nogle småting i mine kasser. Jeg har selv kunnet lave andre ting (f.eks. tæpper), og jeg får forskellige ting fra venner og køber også nogle – ja, huset skal være et vidunderlig sommerprojekt – en herlig tid ligger foran mig.

Nr. 181 Oberbayerisches Puppenhaus

68 x 30 x 35 cm med aftagelig frontvæg, terrasse arrangeret med stue, soveværelse, altan og blomster.

Den første ting jeg gjorde, var at kigge i mine gamle kataloger, og ja, jeg har et katalog fra 1960’erne. På side 9 kan du se billedet af huset, ja, i det mindste næsten.

Dette “næsten” fik mig til at se nærmere på Kuhn-husene
Resultatet af denne research kommer her.

Når man tænker på Kuhns alpe huse, ser man straks skytsenglen St. Florian foran sig. Jeg læste om ham på Wikipedia, han var bl.a. ansvarlig for brandslukningen i Østrig. Endnu en gang er jeg glad og lykkelig for, at jeg lever i Dag og ikke dengang.
Hvis du vil skræmmes, skal du gå ind og læse om ham

476: Dukkehus fra Dora Kuhn ifølge DRGM 1610753 fra 1949. Skuffen bruges som kælder-

Uddrag fra leksikonet der Puppenstuben und Puppenhäuser fra Swantje Köhler Verlag – med venlig tilladelse fra forlæggeren.

I 1945 blev Franz Kuhn løsladt fra amerikansk fangenskab. Han var på krop og
sjæl en knust mand. Han havde ødemer og var alvorligt gangbesværet. På trods af dette fortsatte han sin virksomhed. Som ikke-ryger havde han rettighederne i fængslet til at sælge cigaretter og han sparede de penge op, han tjente. Han havde sparet 1.800 mark op, og han brugte dem til køb af det første træ til dukkemøbler.

I 1950 registrerede han sig selv og dukkehusmøblerne på den første legetøjsmesse i Nürnberg. også med en lille sensation. Hjørnerummet – i størrelse – omkring 1:10 og…


…også som miniature – med og uden kælder.

Uddrag fra leksikonet der Puppenstuben und Puppenhäuser fra Swantje Köhler Verlag – med venlig tilladelse fra forlæggeren.

I 1953 var der endnu en stor nyhed. Endelig et hus !!! Dette hus har
tre værelser. Nedenunder stue og soveværelse. Ovenpå er et børneværelse. Der står de små møbler. En usædvanlig løsning.

Samling og Foto: Sybille Grünau

Hvis du ser nøje, kan du se, at fronten kan tages af . Den sættes på med hængsler der siddet på selve huset. Denne type hus optager meget plads og jeg tvivler på, at børneværelserne i 1950érne, havde så meget plads til et dukkehus.

Hvis du kigger nærmere, kan du se, han er der ikke. Ja, dette hus har
ingen Sct. Florian. Det er skuffende..
Hoveddøren og altandøren kan åbnes, gennem vinduerne kan du kigge ind i stuen. Gardinerne hænger i vinduet og dørvinduet til altandøren – i Kuhn
velkendte Vichykaro i rød / hvid og blå / hvid. Vinduet i hoveddøren er et blindt
vindue.

I kataloget fra 1955 er der Sct. Florian – alt er smukt og håndmalet.
Hver eneste del er unik. Jeg kunne forestille mig, at Franz Kuhn selv malede disse figurer – han var en lidenskabelig maler – og uddannet i det. Selv i folkeskolen så man hans talent. Som 10-årig malede han allerede de små billeder til dukkehuse. Hans talent – ikke hans lidenskab – har hans datter Christa arvet. Hun dekorerede bondemøblerne helt til slutningen – med en palet og en pensel.

Men Florians udseende var ikke den eneste ændring. Kuhn-samleren Elke
Mehrwald sendte mig disse billeder (mange tak). Lige foran er helgenen. Han
forsøger at redde et brændende hus, med en spand vand. I sin venstre hånd bærer han som altid et enkelt rytterflag, rødt med et hvidt kors. Det kristne flag er
faktisk blå med et rødt kors. Men hvis du ser på billeder af statuen Florian, ser du alle mulige forskellige flag, og jeg synes, man bare skal acceptere disse som Franz Kuhn malede dem.
Du kan se det smukke tag med de fine pyntelister. Der er ingen gavldekoration i dette hus. Det er slidt af i løbet af de sidste 70 års tid. Det let ovale vindue i indgangsdøren er nu også synligt – med et gardin i småternet rødt bomuld – hos fru Mehrwald i blå bomuld. På grund af Sct. Florian er der kun et vindue foran til venstre og en anden type hængsel kan ses.

Til højre og venstre indeni på de udvendige vægge i værelserne kan du se “snaplåsene”. Jeg syntes, de er klodsede og helt malplaceret. Da jeg første gang så dem, troede jeg det var en “fejl”, da en far reparerede sin datters hus. Jeg kunne ikke forestille mig at denne låseanordning blev brugt af Kuhn.
Men jeg tog fejl. Jeg har allerede set disse store snaplåse flere gange på
50’erne husene. Desværre kan jeg ikke få tidspunktet fra hverken kroge eller snap-låse mere præcist. Men jeg tror på, at det er de eneste kroge der var, også fordi omfanget er mere begrænset end håbet. Senere er snap-låsene så blevet udskiftet på dette hus, men det er ren spekulation.
Forresten er kanten på gavlen ikke rigtig gul, det er en illusion på grund af lyset og / eller fotografering. Jeg spurgte fru Mehrwald.


Men tilbage til mit drømmehus!

1960’ernes huse har en stor altan, der strækker sig over hele fronten. Det byder
selvfølgelig på uendelige muligheder. Jeg har allerede sat to liggestole på den.
Vinduet og døren til altanen er “blinde” vinduer. Så de fungerer ikke. De to etager
er fast forbundet med hinanden. Adgangen til huset er kun fra forsiden.
Dette hus har kun stuen og soveværelset. Nå ja og et …

… skrammelrum. Jeg kunne ikke finde en officiel forklaring på dette tomme rum. Naturligvis, har jeg en teori, et gæt. Jeg tror, ​​det er loftet fra et hus i 50’erne. Der har været et par etager mere og disse var efter renoveringen simpelthen sat omvendt.
– for det kunne disse smukke præfabrikerede dele, som man ikke bare lader være. Men som sagt – rent gæt.

På højre front er der et smukt malet vindue – med en blomsterkasse foran. Jeg tror,
at det skal være pelargoner. Vinduet i døren er rundt – der hænger
ingen gardiner – det ser ikke ud som om der nogensinde har været nogen.

Skodderne er bevægelige, de kan lukkes, hvis det er nødvendigt. Over og under
vinduet er der, en smuk malet vinduesdekoration.

Enhver, der har spadseret gennem Fischbachau, vil hurtigt kunne se, hvor Kuhn blev inspireret. Der kan du se mange kunstnerisk udsmykkede vinduer, og mange husvægge fortæller en autentisk historie. Måske er det ikke noget særligt ved Alperne, men for os Nordtyskere….

Mere kan jeg ikke fortælle om Kuhn-husene i øjeblikket. Men jeg er nysgerrig, det kan jeg ikke skjule.
En af Tortulas-læsere Maureen Greenwold har et katalog fra FAO Schwarz (NY) fra 1937. I mange årtier var FAO Schwarz “stedet” for legetøj i USA. Fru
Greenwold sendte mig denne scanning. Nu undrer du dig måske over, hvorfor jeg viser dette billede her. Nå, se nærmere på det. Møblerne foran huset er uden tvivl
Kuhn møbler fra 1930’erne. Du kan se det på bordet og formen på stolen. Det lille
hus nævnes altid som et Kuhn-hus i USA.
Jeg tror dog ikke, det blev bygget af Kuhn. I 1937 var eksporten fra Tyskland til
USA ret vanskeligt. Tolden – som var baseret på vægt – var uhyre høj.
En reklame – som “German Farmhouse” ville næppe gå i USA i 1937
– deraf navnet “Den schweiziske hytte”. Jeg antager bare, at huset blev bygget i USA
i tysk stil, og Kuhn-møblerne blev placeret indeni. Det blev solgt som et samlet sæt.

.

Dette er tilsyneladen præcist, hvordan det så ud i 1970’erne. Denne scanning af et katalog fra 1974 … ..

…. og Olivia Garson sendte mig disse fotos af sit Schwarz hus. På siden af ​​den venstre ydervæg, sidder FAO Schwarz-mærkaten stadigvæk fast, i det øverste rum – og intetsteds er der et tegn eller klistermærker af Dora Kuhn.

Vinduerne i dette hus har en fin vinduesdekoration og hvilken glæde de har af de
blomsterkasser. Olivia er særlig glad for disse blomster.

Det kan jeg godt forstå. Jeg ventede selv længe på pakken fra Amerika med
blomsterkasser, bygget af Steve. Øverst til venstre kan du se en original blomsterkasse fra Dora Kuhn og kopier til højre og nedenfor.
Blomsterkasser fra Kuhn – eller skal vi sige altankasser – passer simpelthen lige ind i
balkonens gelænder.
Det var nu lidt om Kuhn-husene, når mit hus er færdigt en dag,
så viser jeg billederne. Indtil da vil jeg tilbringe en vidunderlig sommer, med mit nye hus.

Stop!!!! Jeg har mere!

Altså, maj havde virkelig rigtige gode overraskelser i vente til mig. Lige da jeg var færdig med at afslutte denne artikel, kom der en pakke. En rigtig ægte overraskelsespakke. Sælgeren af mit Kuhn hus, sendte mig denne kasse fuld af dukker og miniature. Da hun købte huset havde dette været i. Hun er en af Tortulas læsere og hun var så glad for at det var mig, der købte dette drømmehus, så hun syntes jeg skulle have det. Det er ikke til at tro, at der findes så rare mennesker.

Med erhvervelsen af ​​disse Erna Meyer dukker, behøver jeg ikke mere tænke på, hvilke dukker der skal bo i mit drømmehus, lige præcis disse dukker hører hjemme der !!!!


Tekst: Sigi Ulbrich – www.tortula.de
Fotos, medmindre andet er angivet: GMUwebSign

Hjertelig tillykke med drømmehuset Sigi og rigtig god arbejdslyst. Vi glæder os til at se resultatet.

Lene

Dukke – & Legetøjsdrømme fortsætter…

Lise og jeg fik desværre aldrig talt om, hvad der skulle ske med bloggen, når en af os ikke var her mere.

Jeg har sammen med Lises mand Povl besluttet, at jeg fører bloggen videre i samme ånd, som Lise og jeg startede den op. Der bliver ingen forandringer i indhold m.m. Jeg er sikker på det ville glæde Lise!

Der er dags dato 505 indlæg på bloggen og vi har været rundt om mange ting i dukke og legetøjsverdenen. I det sidste års tid har vi heller ikke haft så mange indlæg på som tidligere og sådan vil det fortsat være.

Jeg tager meget gerne i mod oplysninger om udstillinger, messer og museer til oplysning for læserne. Og skulle der være nogen, der har lyst til at skrive et indlæg om vores dejlige interesser, modtager jeg det med glæde. Men som altid, forbeholder jeg mig retten til ikke at bringe det, hvis det er ud over vores interesseområde.

Det bliver meget trist at fortsætte uden Lise, og jeg vil benytte lejligheden til at takke for de mange års gode og positive samarbejde med Lise, både her på bloggen og i andet regi.

Lene

Lise er her ikke mere….

Det er med stor sorg jeg skriver, at Lise Brastrup Clasen i formiddags, er afgået ved døden.

Det er en stor personlighed, vi siger farvel til. Lise var et enormt positivt, humoristisk, involverende og hjertevarmt menneske.

Lise var kendt af alle indenfor dukke og påklædningsdukkeverdenen og har sat store fodspor her. Opstart af Dansk Dukkeforening, sit eget forlag der udgav bøger indenfor denne verden, udgav dukkeblade, arrangerede messer, ja var i det hele taget en kæmpe kapacitet på området. Dukkeverdenen havde ikke været den samme uden hende.

En stjerne har forladt os.

Mit samarbejde med Lise startede i 1989 og det har altid været frugtbart og positivt. Via vores samarbejde, blev vi også rigtig gode venner og havde det altid hyggeligt sammen. Jeg har mistet en god samarbejdspartner og en dejlig ven.

Lise efterlader sin elskede mand Povl, to sønner, en datter, svigerbørn og 10 skønne børnebørn.

ÆRET VÆRE LISES MINDE!

Lene

S t r i k k e m u s e u m

Lige noget for alle strikkeglade…. Glæd dig:
Museet åbner den 1. juni… STRIK på 1’ste……

Herligt med museumsinitiativer, og glæd jer alle til den 1. juni, hvor Strikkemuseet i Stubbekøbing åbner … De fire strikkeglade damer, der har fåetdet hele op at stå, er: Vivian Høxbro, Anne-Grethe Pedersen, Lisbeth Glit-Jensen og Birgit Boesvang. Måske nogle af jer så indlægget i TV-Øst. NB: Vivian Høxbro har udgivet en række fantastiske og epokegørende strikkebøger…….

Museet får til huse på 1. sal i Stubbekøbing Museum, det flotte kulturhistoriske museum, som er indrettet i en fredet købmandsgård fra 1849.

Og her vil være nok at se på, og der sælges også strikkebøger, hvor vi bl.a. kan fremhæve Ditte Larsens: Anna Ancher på Pindene… Er du glad for at strikke, falder du helt sikkert i svime over de mange gamle strikkerier og redskaber, der er udstillet.

Og der sker selvfølgelig også mere, den 2. juni strikker vi blomster, således at vi går sommeren i møde på den helt rigtige måde. Se den inspirerende indbydelse med et væld af blomster !.

Og går du ind på museets hjemmeside, vil du løbende kunne følge med i de mange interessante tilbud om strikkeri…

Museets adresse er:
Stubbekøbing Museum, 1. sal
Vestergade 43, 4850 Stubbekøbing
www.stubmuseum.dk— tlf: 54 44 13 04
Åbningstiderne finder du ved at gå ind på museets hjemmesider.

Vi ønsker jer alle

G o d t u r !
Og måske vi ses med pinde i hånden….
.

Dukkemageren Inge Harck

Hermed Inge Harcks beretning om at skabe dukker:

(Tekst og fotos Inge Harck © – oversættelse Lise Brastrup Clasen © og layout Lene Byfoged ©)

Min hjemstavn befinder sig i Det høje Nord i Slesvig-Holsten ved
Flensborg Fjord ikke langt fra den danske grænse

Her bor jeg og realiserer med stor glæde mine ideer inden for dukkeverdenens enorme område.

Jeg skaber ikke blot kunstnerdukker af de mange forskellige materialer, der findes, men har i årenes løb skabt miniaturer, kollager, figurer og halvrelieffer.

Det hele begyndte for over 30 år siden med at skabe stofdukker. Her blev jeg inspireret af et mønster til stofdukker, som jeg helt tilfældigvis faldt over. Da jeg var gået i gang, fandt jeg ud af, at man kunne overvinde mange hurdler med fantasi og evnen til at improvisere. Da der dengang næppe fandtes dukkestoffer på markedet, tilskar jeg mønstre af sengelinned, som jeg selv havde indfarvet, og så gik jeg i gang med at sy den første dukke. Og det blev til mange forskellige, som jeg næsten alle forærede væk.

Dog varede det ikke længe, før jeg søgte efter nye udfordringer: en pakke med Fimo modellermasse og en bog med vejledninger blev mit første skridt til at skabe håndmodellerede dukker. Kort tid efter deltog jeg i et kursus med fremstilling af porcelænsdukker, dvs. et kursus, hvor man lærte at fremstille kopier af antikke porcelænsdukker, og her lærte jeg frem for alt at arbejde med porcelænsler. Herfra var der ikke lang vej til at anvende Plastilin, et ikke-hærdende modellermateriale. Nu modellerede jeg hoveder, arme og ben. Jeg byggede nu også gipsforme, og når formene efter 14 dage var tørret, hældte jeg den flydende modellermasse i. Også en brændeovn havde i mellemtiden fundet vej til mit lille værksted i husets kælder.

I mellemtiden var begge mine børn blevet flyvefærdige, og således var der nu blevet masser af plads til min yndlingsbeskæftigelse.

Mine fem dejlige børnebørn !
De er nu alle voksne !

I denne lille oase i vort hjem kreerer jeg nu mine håndlavede store og små skabninger. Når man vil skabe en porcelænsdukke, starter man med at modellere hoved, skulderplade, arme og ben i Plastilin, og som nævnt bygger man derefter en gipsform, hvilket kræver kræfter og anstrengelse, og den del af processen hører således ikke til min yndlingsbeskæftigelse.
Formen skal tørre i 14 dage, hvorefter den kan ihældes det flydende porcelæn, og allerede efter ca. 10 minutter, hældes den flydende masse tilbage igen, således opstår der en væg i formen og det støbte objekt bliver hult….. Nu har man således det halvforarbejdede emne, som skal bearbejdes i læderhård tilstand.
Det halvforarbejdede emne brændes da ved 760° og kan således i våd tilstand forarbejdes: Øjnene skæres ud, og alt skal derefter slibes meget jævnt og glat, denne proces tager mindst en uge.
Herefter følger den hårde brænding ved 1.230°, ved bemaling er det desuden nødvendigt med nogle brændinger ved 700°.

Figur af Modelene !

Jeg arbejder desuden gerne med Cernit og Modelene, da disse materialer

gør det muligt at give objekterne specielle udtryk og en særlig karakter, f.eks. hvis figurern skal se ældre ud. Ved denne fremstillingsproces bliver resultatet altid et unikat.

Rigtig mange af mine objekter er opstået på denne måde, f.eks,. har jeg skabt dukker af alle mine fem børnebørn, de tre af porcelæn, og de to af modellermasse, samt fremstillet mange andre dukker, så som børn, babyer, unge menensker, voksne, eventyr- og fantasidukker.

Romeo og Julie !

Flere arbejder:
Kroppe til porcelænsdukker—Modelenedukker – skaber jeg ved individuelt håndarbejde, og meget ofte med et trådskelet inden i, således at dukken kan bevæge sig.

Jeg anvender overvejende, dersom det ikke påmales:
Mundblæste øjne fra Lauscha
Malet hår, ægte hår eller hår af mohair

Som afslutning klæder jeg dukken på i tøj, jeg selv har designet, strikket, hæklet og syet.

Feriebarn i Danmark !

I løbet af den tid, hvor jeg har skabt dukker, har jeg haft mange enkeltudstillinger både her i Flensborg og i nabolandet Danmark, hvad aldrig har givet mig forhindringer, da jeg er vokset op som tosproget i grænselandet. Min seneste udstilling fandt sted i over fem måneder i 2018 på Museum Oldemorstoft. Jeg har gennem årene haft mindst 8-10 udstillinger på Museum Oldemorstoft i Padborg. For at sætte de hundrede dukker fra mit værksted sammen med antikt legetøj byggede jeg scener op i vitrinerne: Eventyr, winter, sommer, feriedage osv.

Også iå Haderslev Museum har jeg haft en lille udstilling med min selvportrætdukke Inge – På ferie hos plejeforældrene i Danmark.

Et specielt højdepunkt for mig var år 2000, hvor jeg skabte julefrimærker med billeder af nogle af mine værker.

For legedukken tv modtog jeg i 2003 Max-Oscar-Arnold Kunstprisen ,
og for babydukken th vandt jeg kunstprisen i 2016 !

Og så vil jeg da lige nævne de mange dukkekurser for børn og voksne, som jeg har afholdt i Danmark og i Flensborg.

Jeg har også deltaget i utallige dukkekonkurrencer, og i 1998 var jeg for første gang nomineret til deltagelse i konkurrencen om den højeste pris inden for dukkescenen:
Den internationale Max-Oscar-Arnold-Kunstpris inden for moderne dukkekunst, som finder sted i rammerne af en dukkefestival, som i mere end 20 år er blevet besøgt af over 20.000 interesserede, og som afholdes i Byen Neustadt Sonneberg, hovedbyen inden for legetøj og dukker.
Her kan man deltage i 12 kategorier, f.eks. babydukker, børnedukker, legedukker, temaarbejde, voksendukker etc.
Jeg er blevet nomineret helt fra begyndelsen og har således deltaget i 23 år, og det har altid været et stort højdepunkt for mig.
Desværre har denne konkurrence på grund af coronaen ikke kunnet afholdes de sidste to år, nu håber man selvfølgelig, at den til næste år igen kan finde sted.

I årene 2003 og 2016 modtog jeg den eftertragtede Max-Oscar-Arnold Kunstpris for moderne dukkekunst. I denne konkurrence er der deltagende kunstnere fra mindst 12 lande.

For fem år siden lejede jeg et Atelier i Kunstnerhuset: Holm35 Flensborg – vi er 12 kunstere i huset: kunstmalere, smykkedesignere osv.

Dukkekunsten er Livets Salt for mig.

Herunder flere af Inges håndmodellerede og fantasifuldt fremstillede værker..

Vi siger tak til Inge for din herlige og levende beretning og ønsker jer alle

G o d L æ s e l y s t !
(Lene og Lise)

Et par sladdertasker !
Supermor !
Skulpturen:
Hurra jeg lever !
Mon ikke disse to små bøller leger fangeleg ?