Pinsekort fra over 100 år siden

(c) for tekst og billeder: Angelika Salzwedel.

Til glæde for de af læserne, der samler på gamle postkort, er der her nyt fra Angelika. Igen har hun sat en fin udstilling på benene. Desværre i Tyskland, men vi kan da nyde kortene og historien. Tak Angelika.

At sende venlige julehilsner til religiøse højtider har en tradition, der strækker sig over 100 år i Danmark og Tyskland. Jule- og påskehilsner er særligt velkendte. Pinsekort var ikke så almindelige, så samlere er glade for at eje nogle meget gamle eksemplarer. Fra 5. maj til 30. maj 2026 vil en interessant udstilling af gamle pinse- og majhilsner være udstillet på Itzehoe Bybibliotek. Udstillingen vil ikke kun vise pinsekort, men også forklare de symboler, der bruges i designene, og inkludere nogle forårsbilleder.

Hilsner har eksisteret i Danmark siden 1871 og i Tyskland et år senere. I starten var der bekymring for, at teksten på kortene, som var synlig for andre, kunne læses. Glæden ved at sende en venlig pinsehilsen til sine kære sejrede dog til sidst.

Udviklingen af ​​nye trykteknikker muliggjorde masseproduktion af mange forskellige designs. Indtil 1894 fandtes der monokrome litografier; Fra 1895 og fremefter fandtes der flerfarvede kromolitografier. Disse postkorts absolutte storhedstid var omkring 1900 og frem til slutningen af ​​1920’erne.

Motiverne tii pinsehilsenerne var primært liljekonval og oldenborre. Disse er de mest interessante stykker for mig, da oldenborrene nogle gange blev afbildet som sangere eller musikere. Jeg kan især godt lide lykønskningkortet med den musikalske gnom under liljekonval og oldenborren, som formodentlig holder noderne. Oldenborre er påmindelser om min barndom i 1950’erne. Derfor kan jeg bedst lide disse lykønskningskort og bliver altid glad, når jeg finder et gammelt.

Andre motiver omfattede forårsblomster, såsom violer og forglemmigej. Forglemmigej betragtes som et symbol på varig erindring. Violen symboliserer beskedenhed, troskab og jomfruelighed.

Birkeblade, fugle, mariehøns og sommerfugle blev ofte fundet på kort fra 1950’erne. Senere, i 1960’erne og 70’erne, blev blomsterkort og landskabskort populære. Generelt set var der næsten ingen pinsekort med religiøse motiver. Foldede kort med kuverter var også sjældne i 1980’erne og 90’erne. I dag finder man ingen nye pinsekort.

Tak til Lene for oversættelse og udgivelse.
Angelika Salzwedel, maj 2026

Dukker i egnsdragter fra Håndarbejdes Fremme

Research Lene Zschau & Lene Byfoged.

Foto: Håndarbejdets fremme, Museernes samlinger

Under arbejdet med at finde frem til ostedukkerne, fandt vi frem til, at Håndarbejdets Fremme i en periode havde fremstillet en masse dukker i egndragter fra mange dele af Danmark. Anita Jørgensen, formanden for Håndarbejdets bestyrelse, har lagt et stort arbejde i, at finde de dukker frem , de stadigvæk har og tage billeder af dem. Anita fortæller, at dukker, der er lavet i stof, blev enten lavet som hjemmearbejde eller på deres værksted. Det blev lavet i forskellige teams, f.eks. blev hovederne malet et sted, tøjet syet et andet sted og så blev dukken samlet i et andet team. forklarer også den svingende kvalitet i malerarbejdet på dukkerne. Dukkerne er produceret mellem 1938 – 1964 og designet i samarbejde med Folkedanserforeningen. Det er smukke dukker, som klart er fin kultur og dejligt, vi har fået tilladelse til, at bruge dem.

En stor tak Til Anita for denne hjælp.

Efterfølgende fandt vi i Museernes Samling denne beskrivelse: Sidst i 1930´erne opfordrede Håndarbejdets Fremme 2 kunsthåndværkere til at designe en serie dukker i danske egnsdragter. Tanken var at skabe en serie dukker af høj kvalitet, der ikke var legetøj, men små korrekte modeller af bevarede dragter fra forskellige egne af landet. Dukkerne skulle være “små kulturgesandter for Danmark”. Også materialerne skulle være så korrekte som muligt, men på grund af Besættelsen var det i begyndelsen vanskeligt at skaffe det rigtige materiale. Produktionen blev i alt megen beskeden, ikke mindst fordi den ene af kunsthåndværkerne fastholdt, at hun personligt ville fremstille hver eneste dukke.

Lene

Copyright for billeder: Anita Jørgensen, Håndarbejdet Fremme www.haandarbejdetsfremme.dk

Her kommer de billeder, som vi har modtaget af Anita Jørgensen. Efter billederne kommer der yderligere information.

Kone fra Mors.
Hedebo høstpar.
Kone fra Læsø.
Kone fra Thybo.
Kone fra Samsø.
Kone fra Mols.
Kone fra Odense.
Pige fra Ærø.
Elbo kone, Fredericia/Vejle.
Bonde fra Vejle.
Fynbo kone.
Kone fra Bornholm.
Kone fra Færøerne.
Pige fra Grønland.
Bornholmsk bykone.
Kone fra Rømø.
Kone fra Ringkøbing.
Mycella fra Randers.
Præstø.
Kone fra Amager.
Par fra Amager.
Kone fra Fyn.
Kone fra Bornholm.
Sjællandsk bonde.
Kone fra Ringkøbing.
Kone fra Salling.
Hedebo kone.
Skovshoved.
Kone fra Fanø.
Kone fra Ringkøbing.
Skovshoved.
Sykit til Skovserpige.

Jeg talte med Esther Grølsted, der har arbejdet på Nationalmuseet i 45 år og hun lånte mig nedenstående postkort. Tak for det Esther. Bag på postkortene står der “Håndarbejdes Fremmes Nationaldukker af Ingeborg Amnitsbøl” Og så hvor dukkerne er fra. Så vi må gå ud fra, at det er Ingeborg Amnitsbøl, der har designet alle dukkerne.

Øverst: Skovshovedkone og Ringkøbingkone. Nederst. Hedebohøstpige og Sjællandsk og Fynsk Bonde.

Endnu var der intet der forbandt disse dukker med ostedukker, indtil der pludselig dukkede nogle billeder op på Museernes Samling. Dukkerne er ca 27 cm høje og de er som de andre dukker længere oppe, lavet af Håndarbejdets Fremme. I deres dragter er der syet et mærke med ostens navn f.eks. MARIBO og Selskabet til Håndarbejdets Fremme.

Dukkerne er fremstillet i forbindelse med vedtagelsen af en ny konvention, d. 1.6.1952, hvor ostene fik nye danske navne. De blev brugt i udstillinger i butikker samt på ostemesser.

Danbo ost.
Maribo ost.
Samsø ost.
Fynbo ost.
Esrom ost.
Havarti ost.
Esrom ost.
Havarti ost.

Ostedukker

Research: Lene Zschau & Lene Byfoged

d. 1.6.1952 blev der vedtaget en ny konvention, hvor oste fik nye og danske navne. I den anledning blev der produceret nogle dukker i egnsdragter fra områder i Danmark, hvor ostene har fået navn fra. På nedenstående link, kan man se en lille film fra begivenheden.

De nye ostenavne præsenteres | Danmark på Film

Der blev lavet to typer dukker, den ene stofdukker og den anden dukker i celloluid (formegentligt Musling/Køgedukker). Dukkerne er ca 25 – 30 cm høje. Stofdukkerne og deres tøj er fremstillet af Håndarbejdets Fremme og tøjet til celloluiddukkerne er ligeledes fremstillet af håndarbejdets Fremme. I tøjet er der en mærkat med ostens navn f.eks Maribo. Selskabet Håndarbejdets Fremme.

Dukkerne blev brugt på udstillinger og i ostebutikker. Celloluiddukkerne, var også præmier, man kunne vinde i ostebutikkerne. En sjov lille historie fik jeg tilsendt af Karen Larsen. I forbindelse med sin slægtsforskning, søgte hun efter ostedukker på nettet og fandt min efterlysning efter disse. Hun skrev til mig og fortalte, at hun havde fået en sådan dukke af sin mors moster, der havde en ostebutik i Brogade i Køge. Dukken var en præmie, der aldrig blev afhentet og så fik Karen den.

Tak Karen

Karens ostedukke.

Henrik Møller Kastrup, der ejer Ostebørsen i Vemmelev ved Slagelse, er en ivrig samler af osterelaterede effekter, og har alle ostedukkerne fra 1952 stående. Ifølge Henrik, er det den eneste fulde samling. Han fik dem af en veninde, der er antikvitetshandler i 1992.

Nedenstående billeder er af de ostedukker, der er hos Ostebørsen i Vemmelev. De første er celloluiddukkerne, derefter dem i stof og træ. Tallene på ostene er fedtprocenten i den pågældende ost.

Stor Tak til Henrik for hans store imødekommenhed og hjælpsomhed.

Danbo ost.
Maribo ost.
Samsø ost.

Ovenstående dukker er 32 cm høje og også med tøj syet fra Håndarbejdets Fremme. Deres mærket er i tøjet. Hvilken fabrik, der producerede dem, vides ikke.

Danbo er Danmarks nationalost og har rødder på Fyn. Dukken bærer den fynske egndragt, sort eller mørk nederdel, farvet livstykke, hvid overdel og lille hue eller tørklæde. Symboliserer robusthed og tradition- som selve osten. Klassisk, arbejdssom, traditionel.

Esrom (Nordsjælland). Osten stammer fra Esrum Kloster og dukken har tit mere ”Klosteragtige” træk, enkel – beskeden dragt i mørke farver. Som minde om  klostrets rolle i ostefremstilling.

Maribo (Lolland/Falster). En Lollandsk bondedragt – praktisk og kulørt, med tørklæde og forklæde. Lolland-Falster var kendt for frugtbar jord og landmad – temaet for Mariboosten.

Hvis man ser på en ostedukke i dag, kan den virke som et kuriosum – lidt kitschet måske. Men de er faktisk små stykker dansk kulturarv. De viser, at smag og skik hører sammen. Danbo smager af Fyn. Havarti smager af Nordsjælland. Og dukkerne viser det med nål og tråd. Så næste gang du ser en gammel ostedukke i et vitrineskab . eller spiser en skive Danbo – så husk, at der bag hver ost gemmer sIg en historie, en egn, og måske en lille dame i egnsdragt.

Nedenstående billeder er effekter der vedrører konventionen i 1952. Øverst et ark små mærker med dukker i egnsdragter og nederst en osteattrap.

Ostemærker med dukker i egnsdragter.
Osteattrap.

I Ostebørsen, var der så mange ostereaterede effekter og vi fik lov til, at fotografere det hele. På nedenstående billeder er der de dejligste billeder (mere dansk bliver det vel ikke), der er udgivet i forbindelse med konventionen i 1952, så dem får I også, de er så dejlige.

I 1960,erne blev nedenstående dukker af træ og papir brugt af Mejerikontoret i Århus. Blandt andet til udstillinger i ostebutikker, butikker med mejeriprodukter og ved demonstrationer af mejeriprodukter. Diameter forneden 5 cm og 8,5 cm høje. Der blev lavet 14 forskellige.

Desværre har vi ikke billeder af alle disse dukker, men et lille udvalg. Som man kan se på bemalingen, er de ikke alle lige vellykkede, men mange gange var det jo hjemmearbejde, at male dem og ikke alle havde samme talent.

Til sidst er herunder for sjov forskellige udgaver af dukken med Danbo osten. Den mest populære ost i Danmark.

Glædelig Påske

En påskeudstilling med

Påskeæg, påskeharer, påskekort, påsketræer.

Påsken nærmer sig og igen udstiller Angelika Salzwedel på Biblioteket i Itzehoe. Hendes udstillinger er meget værdsatte og er man i området, er det en god ide, at besøge den. Mange tak for at dele med os Angelika.

Lene

Fra 3. marts til 30. april 2026 er bybiblioteket vært, for en interessant påskeudstilling fra Angelika Salzwedels omfattende samling. Historiske påskekort er udstillet, såvel som gamle diapositiver. Selvom påsken er en kirkefest, er eksplicit religiøse motiver sjældne. Et påskekort fra 1920 forestiller en klokke, der minder mere om jul. Men udstillingen afslører dens betydning. De ældste påskekort, der er udstillet, er over 120 år gamle.


Derudover forklarer illustrerede tekster og udstillinger, hvilke andre ægbringere der fandtes i fortiden, såsom storken, gøgen, hanen og hønen, og hvorfor påskeharen bringer børn påskeæg i dag, samt oprindelsen af ​​de røde og grønne påskeharer. Samleren opdagede først for nylig disse to ægbringere under sin research.


Der er selvfølgelig også en kaninskole igen. Det er altid et højdepunkt for alle på udstillingerne.

Mange gamle glansbilleder danner et særligt fokus.

Indrammede papirudskæringer og gamle påskekort med papirudskæringsmotiver er også udstillet. Det var ret almindeligt at sende påskekort med papirudskæringsdesign i 1920’erne til 1960’erne.

Gamle slikfyldte æg, slikharer (slikbeholdere) samt påsketræet og påskebuen er også denne gang med, sammen med margarinefigurerne fra 1950’erne fra Elmshorn-firmaerne, som blev givet væk som reklameartikler indtil 1954.


De små, smukt dekorerede glasæg er også en særlig attraktion.

Som altid er der yderligere og detaljeret information om de enkelte emner på tysk, engelsk og dansk. “Det er et særligt træk ved mine udstillinger,” siger samleren.

Angelika Salzwedel, Itzehoe, 10. marts 2026

Glædelig Jul

Med disse stemningsbilleder fra Magasin Du Nord Museums juleudstilling, ønsker jeg alle en glædelig og fredelig Jul samt et godt Nytår, til alle bloggens læsere.

Det er dejligt, at se hvor mange mennesker fra , ja næsten hele verden, der læser med her. Tak for det.

På gensyn i 2026.

Lene

Nisserne på Brunsbüttel Lokalhistoriske Museum

Ingen december her på bloggen, uden en julehilsen fra Angelika Salzwedel. Angelika har en forkærlighed for nisser og andre danske juletraditioner og bringer den ud til interesserede i Nordtyskland.

Tusinde tak Angelika, for endnu et dejligt indlæg og glædelig Jul.

Lene

I juletiden har Brunsbüttel Lokalhistoriske Museum været festligt pyntet siden den 26. november og vil forblive det indtil den 21. december 2025. I år præsenterer Angelika Salzwedel, en omfattende udstilling af nisser og julenisser. Det er hendes tredje udstilling af denne art, og hun har været så heldig at erhverve sig nogle ældre nisser, hvilket gør det til en virkelig lille, men værdifuld udstilling.

Hun fremviser de danske julenisser, kendt som Julenisser. Udstillet er antikke nisser fra 1940’erne samt nyere eksemplarer lavet af papir, stof, filt, uld og træ. I Danmark er nisser et almindeligt syn i juletiden.

De venlige Julenisser beskytter huset og bor på loftet med deres ejere. Til jul får de en skål risengrød og en juleøl for at holde sig glade. Derefter hjælper de til i huset og haven og forbliver loyale over for deres familier. Deres nøjagtige levetid er ukendt, men det anslås, at de kan blive 200 til 300 år gamle.

Så er der også Kravlenisser, de klatrende nisser, som er spredt ud over hele huset og dekorerer hylder og afsatser. Angelika Salzwedels kærlighed til disse nisser er tydelig i udstillingen. Et helt nisserorkester, ” Til Julebal hos Nissefar”, er særligt charmerende at se på.

Gamle danske adventskalendere med nisser fuldender udstillingen.

Museet i Brunsbüttel har en særlig forbindelse til nisser gennem Boy Lornsen-rummet. Boy Lornsen skrev flere bøger om nisser og forklarede, at de er husånder, der bor på loftet og spiser byggrød med masser af smør. Enhver, der har en sådan husånd, kan betragte sig selv som heldig. Disse bøger, sammen med flere andre julenissebøger, er også udstillet.

Men forbindelsen til Nis Puk er ikke begrænset til Brunsbüttel; Den findes også i Steinburg-distriktet, nærmere bestemt i Dägeling, hvor en Nis Puk boede i et bondehus for over 100 år siden, ifølge Steinburg-distriktets lokalhistoriske bog fra 1924. Angelika Salzwedel opdagede denne historie ved et tilfælde.

Åbningstider: Ons, tors, lør og søn fra kl. 14.30 til 17.30 indtil 21. december 2025


Angelika Salzwedel, Itzehoe, december 2025

Magasins dukke Veronica

Copyright for billeder: Britta Smits, museumsleder i Magasin Du Nords Museum.

Kilde: www.Magasin.dk

Dukken Veronika fra 1936.

I Magasin Du Nord Museums nyhedsbrev for julen 2026, fortæller de om dukken Veronica. Dukken var den centrale figur i Magasin Du Nords jul i 1936. Hun blev kreeret til lejligheden og blev beskrevet som ”det uartige, men nok så yndige barn”, det ses tydeligt på hendes skælmske udtryk. Man kunne købe dukken i Magasin Du Nord og der foregik en masse events i hendes navn. Hun fik sin egen vise, der blev spillet hver dag kl. 12.00, der var skattejagt, hvor man kunne vinde dukken og hun var med i deres annoncer.

Veronica blev fundet frem igen i 2014. Hvor hun i en opdateret version, blev hovedfiguren i Magasins juleunivers. Hun driller ikke mere, men er stadigvæk yndig. I julekataloget fra 2016 var hun igen i julekatalogerne og i vinduerne hos Magasin, hvor hun var på jagt efter den perfekte julegave.

Nutidens Veronika.

I stedet for at man kan møde julemanden i Magasin Du Nord, kan man nu møde julepigen Veronica, der laver juleaktiviteter for børnene og deler pebernødder ud. Og som det ses på ovenstående billede, kan hun blandt andet også ses på årets julegavepapir.

Det kunne være sjovt, hvis nogen stadigvæk har dukken liggende og vil vise os den her på bloggen.

Har man ikke besøgt Magasin Du Nords Museum, kan det bestemt anbefales. De har nogle fine udstillinger og der er altid kompetente personer, der kan fortælle om den aktuelle udstilling.

Åbningstider for museet

Vingårdsstræde 6. 1070 København

Torsdag og fredag kl. 13-17
Lørdag og søndag kl. 11-15
Museet har fri entré.

OBS! Indgang til museets juleudstilling er gennem Kong Hans-salen i Magasin. 

Alfred Jacobsens Danske Teaterdekorationer & Danske Billeder

En enestående mulighed for, at erhverve sig en spændende bog om dukketeaterark, eller som julegave til en man holder af.

Sven-Erik Olsen skriver således:

DEN LÆNGE VENTEDE AJ-UDGIVELSE

GÅR I TRYKKEN I MORGEN!

– Og du kan godt glæde dig!!!

336 sider A4 – smukt indbundet – komplet med samtlige Alfred Jacobsens dukketeaterark i farver – suppleret med udførlig beskrivelse af oplag, kunstnere, særlige kendetegn samt nyttige informationer om de forskellige udgaver.

Værket er et kæmpe-arbejde, som Søren Gleerup-Hansen indledte for mere end 20 år siden sammen med de desværre nu afdøde medlemmer af Dansk Modelteaterforening, Ole Perch Nielsen og Per Blichert-Hansen.

I 2024 var Søren færdig med arbejdet, og siden har redaktionsgruppen, bestående af Søren Gleerup Hansen, Andreas Landin, Peter Leth Christiansen og Sven-Erik Olsen, arbejdet med det betydelige værk, som nu kommer ind i den afsluttende proces, og ved foreningens julemøde i København bliver den smukke bog præsenteret.

BENYT DIG AF SÆRTILBUDDET!

Normalprisen for medlemmer er 360,00 kr. + forsendelse.

Prisen for ikke-medlemmer er 485,00 kr. + forsendelse.

men – hvis du som medlem bestiller og forudbetaler senest den 30. november får du yderligere 20,00 kr. i rabat – altså 340,00 kr.!!!

Bogen trykkes i et begrænset oplag, og det er højst usandsynligt, at den vil blive genoptrykt – og hvis du ikke ved, hvad du skal ønske dig i julegave – så skynd dig at skrive bogen på ønskeseddelen.

HVIS DU IKKE ER MEDLEM

Hvorfor ikke melde dig ind i Dansk Modelteaterforening?Kontingentet for resten af året er 125,00 kr. – så modtager du nr. 5 af Suffløren – og hvis du samtidig bestiller bogen til medlemsprisen – så sparer du faktisk også 20 kroner – – – !

– en total win-win-situation!

Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe til kasserer

Sven-Erik Olsen, 4042 22 51 –

eller sende en mail til:

seo@grafisk-werk.dk

– så kan vi hurtigt klare den sag!

Legetøjsauktion i Legetøjsforeningen Snurretoppen

Mandag d. 17.november 2025 kl 14.30, afholder Legetøjsforeningen Snurretoppen, deres årlige auktion.

Her vil være vil alt hvad der er legetøj og relateret til legetøj komme under hammeren. Det er altid en hyggelig eftermiddag.

Alle er velkomne, det koster kr 25 i entre incl kaffe og brød-

Adressen er Helleruplund Menighedshus, Sehestedvej 1. 1900 Hellerup

Se mere på www.snurretoppen.dk

Billedet er lånt på nettet.

BUKO

Hvor er det fantastisk med den hjælpsomhed, vi har mødt med vores efterlysning efter ostedukker og andet legetøj relateret til mejeriprodukter. Vi har fået flere oplysninger om ostedukkerne, som vi arbejder videre på. Det skal nok blive et godt foredrag.

Lise Rasmussen var hurtig og sendte dette skønne og interessante indlæg til bloggen. Tusinde tak Lise!

Lene

Da Lene efterlyste noget materiale omkring BUKO reklamedukker, gik jeg i gang med at lave denne oversigt dels af mit eget materiale og dels hvad jeg er stødt på gennem tiden.
”Ta´ BUKO til bords” – dette mundrette reklameslogan for den kendte flødeost, tænker jeg at de fleste kan nikke genkendende til.
Med dette reklamefremstød for osteprodukterne fulgte også en række samleeffekter, som producenterne var så gode til at lade følge med i 1950´erne og 60´erne.
Således kunne man hos købmanden, eller andre forhandlere af osten, gratis erhverve et ark med Buko-oste som påklædningsdukker. Mindre ark med tøj var en del af emballagen med oste. Jeg kender ikke det præcise årstal, men vi er omkring 1960.
Påklædningsdukkerne er tegnet af den kendte plakatkunstner IB ANTONI (1929-1973).
Der findes 4 forskellige store ark ( ca. 40×22 cm) i kraftigt karton. Selv om der er to dukker på hvert af disse ark, er der stadig kun 4 forskellige dukker. 2 drenge med hhv. lyserød skinkeost og grøn champignonost, pigerne er hhv. røde og gule – begge rejeost. Dertil er der 4 små ark (ca. 19 x 12 cm) kun med tøj.
Alle dragter er forskellige fra ark til ark, dog med én undtagelse, som jeg ved gennemgangen fandt på to ark, nemlig den gule kjole med blåt bindebånd, som ses herunder.

Jeg er den heldige ejer af dette helark.

Arket opsat med mine egne udklippede dukker.

Helark nr. 2.

Arket opsat med mine egne udklippede dukker.

Helark nr. 3.

Arket opsat med mine egne udklippede dukker.

Ark nr. 4 delvist udklippet ( lånt af Isabelle Jensen).

Arket opsat med mine egne udklippede dukker.

Til sidst de 4 små ark med tøj – delvist udklippet men komplette ( lånt af Isabelle).

I disse år var TEKNO også på banen med diverse reklame biler, BUKO var ingen undtagelse. Æsken er tegnet af Antoni.

Dukker der formentlig har været til udstillingsmodeller til butiksvindue.

Dette billede stammer fra en lille reklamefilm på 5 sekunder, der vistes i biograferne i 1960´erne. Dukkerne synger: ”Ta´Buko til bords”.

Reklame fra ugeblad ca. 1960.

Denne reklamedel med cirkus har jeg fundet på nettet for snart 20 år siden, og kan desværre ikke sige noget om den. Antonis streg ses tydeligt her.

Artikel/oversigt udarbejdet af Lise Rasmussen, oktober 2025.