E v i g h e d s d u k k e r !!!

(Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©)

En dag fik eller fandt jeg denne annonce visende en række søde, små dukker præsenteret på dansk, engelsk og fransk som giftfrie nokalon-dukker – et Panther Produkt præsenteret som produkt nummer 2975 af Nordisk Kamfabrik A/S i Vordingborg.

Og det måtte jeg naturligvis undersøge nærmere, og det blev ikke helt nemt.

Nordisk Kampfabrik, kendt for Panther-Kammen, hvorfor man på trods af mange produkter bevarede navnet….
Det eneste jeg kunne finde om fabrikken, er et 25-års jubilæumsskrift —hvor man fortæller om firmaets historie og udvikling fra oprettelsen den 21. oktober 1933 til 1958.
Fabrikken udviklede termoplastiske materialer, dvs. stoffer formet ved tryk med eller uden varme, og blev især kendt for deres stoffer NOKALON og NOKATHENE.
De mange varer solgtes i begyndelse alle under et stof begyndende med NOKA, f.eks. lampeskærme, poser. Havemøbler, kamme og sidst men ikke mindst rør til vand og olie.
Desværre nævnes dukkerne ikke i jubilæumsskriftet – så de er nok lige som kammene blevet reduceret til et mere uanseligt produkt.

adresse fra den centrale beliggenhed i den bygning, der senere blev til Kirkeligt Ungdomshjem til en beliggenhed på Københavnsvejen nærmest ved indkørslen til Vordingborg. Og her udvidede man flere gange, men hele tiden bevarede firmanavnet : Nordisk Kamfabrik A/S.. Med Logoet : Panther Kammen, for som man sagde: ”Det er under det navn, vi er blevet kendt!” (I 1985 kendes firmaet dog under Panther Plast bl.a. med beliggenhed i Ørslev – senere slås firmaet sammen med et anden producent af plasticvarer, endnu senere går det konkurs, og senest er det flyttet til Randers unde randet navn)!.
Jubilæumsskriftet er spækket med fine stregtegninger af de forskellige afdelingen på fabrikken, men som nævnt desværre ikke et ord om Evighedsdukkerne?????

(Kilder: Jubilæumsskrift 21. oktober 1933—21. oktober 1958, samt oplysninger via nettet)!

Og nu er det, at jeg får brug for jeres hjælp og støtte:::::::::

Hvem mon kender noget til disse dukker, det kunne da være ganske morsomt at se et eller flere eksemplarer i farver… eller måske en kam – måske nogle af jer har noget i jeres samlinger ???

Vi glæder os meget til at høre fra jer !

På genhør og god Læselyst
samt efterårshilsner

Pakkeriet, gad vide, om der har været dukker i nogle af kasserne ?

ASTERIX – René Goscinni og Albert Uderzo

(med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©)

For nogle uger siden udkom Asterix-Album nr. 38, en af min yndlingstegneserier  – jeg har samlet dem alle siden 1960erne, og vil fortsætte, selv om hverken forfatteren René Goscinni eller tegneren Albert Uderzo ikke lever, og de herlige albums bliver fortalt og tegnet af andre kunstnere.

Tegneren Albert Uderzo døde i marts i år, 92 år gammel, og han tegnede faktisk indtil han var 84 år. En ambitiøs tegner, der solgte sine første tegning som 14-årig… han var vild med de gæve gallere og identificerede sig gerne med Obelix. Sammen med tekstforfatteren René Goscinni (1926-1977) skabte han den fabelagtige og kendte tegneserie, og i 1959 udkom det første album: ”Asterix og de gæve Gallere”, og sikken en humor , og efterhånden fulgte de mange andre humørfyldte album, hvor der ironiseredes over særhederne i det land, Asterix og Obelix besøgte … bl.a. den engelske tedrikning, den belgiske Manneken Pis, danske vikingeskibe, som kommer i vejen for gallerne, ja sådan kunne jeg blive ved…… Dette fantastiske (mis)brug af Cæsars kamp mod gallerne er for mig uforligneligt.

Albert Uderzo og Obelix,
foto af Yves Herman/Reuters
som illustration til nekrolog over tegneren!

Og mens jeg skriver, kommer jeg i tanker om vor ældste søn Steens forhold til Asterix:  ”Da han var lille,  fik man, når man tankede benzin, tror det var hos BP, små poser med Asterixfigurer og tyggegummi i, og alle børnene samlede på dem, mange kun i én bestemt farve, men de små figurer fandtes i røde, blå, gule, grønne, orange, lilla og måske flere farver. Til samlingen fik man en udfoldelig panoramalandsby til gallerne, mens romerne måtte blive udenfor. Steen legede enormt meget med sine figurer, det værste var, at hvis man kom til at træde på en glemt figur, så gjorde sørens ondt….  Men en dag stillede Steen mig et GODT spørgsmål: ”Moar, da du og Asterix var børn, var der så biler?”  Desværre husker jeg ikke mit svar, men jeg har vel fundet en grimasse, der ku’ passe!

  Nå det var blot et sidespring!

Asterix på Latin….

R. Goscinni og A. Uderzo lavede også andre ting, men det er en helt anden historie, og vil du vide ALT om tegneserier , da besøg tegneseriemuseet i Bruxelles: (Centre .Belge de la Bande Dessinée, Rue de Sables 20, B 1000 Bruxelles, tlf: +32 2 219 198 (lukket mandag)….. (Belgien er et sandt tegneserie-eldorado)….
Jeg har alle 38 Asterix-album, de fleste på dansk, men også enkelte på fransk eller tysk, samt et både på dansk og på latin. Asterix Gladiator, som Steen læste, dengang han ville have den lille latinprøve.

Det nyudkomne album hedder Vercingetorix Datter (efter R.Goscinni og A. Uderzo, men fortalt og tegnet af Jean-Yves Ferri og Didier Conrad) , og det lever helt og fuldt op til de foregående album, hermed den traditionelle tegning på indersiden af coveret.

Måske flere af jer lige som jeg er tegneseriefreaks. For mig er mange tegneserier virkelig geniale, f.eks. Vor egen Rasmus Klump med sine naive handlinger, eller Sten og Stoffer, ja, der kan nævnes virkelig mange,

God Læselyst og nyd efteråret….

En lille beretning om dukkekunstneren Dianna Effner

(med hilsen fra Lise Clasen ©)

(fotos fra nettet , auktioner og og pinterest)

I 1980erne kom dukkefeberen over mange af os, og man samlede,  eller man deltog måske i kurser for at lære at male og reproducere de gamle porcelænsdukker…  Men der fandtes,  som I ved, desuden mange kreative og dygtige kunstnere,  der skabte moderne udtryksfulde dukker …   og  en af dem var Dianna Effner, der siden den 14. oktober ikke mere er iblandt os. (Æret været Dianna Effners Minde!)

Facebookfoto af Dianna Effner
Foran en stor flok af de dejlige dukker !

Dianna Effner begyndte at skabe dukker sidst i 1970erne, og slog sig i 1990 ned med atelier i Jamestown, Missouri  –  og i løbet af 1990erne skabte hun dukkeforme, udarbejdede mønstre til dukketøj, lavede parykker, ja, kort sagt alle former for dukketilbehør.

I 1999 stiftede hun sammen med sin assistent Doll Dreamers Guild – en dukkesammenslutning med kurser i at undervise i dukkemageri og i at blive en god dukkemager.  Og mange dygtige instruktører og dukkemagere har således ”trådt deres barnesko” i Doll Dreamers Guild, og I kan bl.a. på Pinterest se flere af de smukke håndmalede porcelænsdukker.

Annonce visende nogle af Dianna Effners portrætdukker, som fandtes i størrelserne 14” og 19” = ca. 35 og 48 cm!
 

Også firmaet Aston Drake fik hurtigt øje på Dianna effners dukker,  og snart investerede mange samlere via Aston Drake i de unikke Dianna Effner-dukker.


Rødhætte og Askepot er fra Dianna Effners Storybook/Eventyrbog kreeret for Aston Drake!
 

De mest kendte Dianna Effner-dukker er helt sikkert ”Little Darlings”,  disse søde, tuttenuttede dukkehoveder findes i fire forskellige udgaver, men med samme krop. Little Darlings er enormt eftertragtede, og bliver hurtigt budt op og solgt, når de dukker op på internationale auktioner.

Ebay-foto af en
Sjælden ældre Dianna-Effner-dukke!

Selv har jeg aldrig reproduceret en Dianna Effner-dukke, men jeg er sikker på, at mange af jer har prøvet kræfter med disse dejlige porcelænsdukker!…. hvorfor jeg håber, at I vil vise os fotos af jeres dukker.

Denne søde Little Darling er fra et Pinterest-foto !
Den kæreste babydreng med blå øjne (auktionsfoto

Og måske I ved meget mere om kunstneren end jeg gør, idet jeg meget gerne skriver en tillægsartikel.

God Læselyst

Og
Efterårshilsner
Til jer alle herfra !

Påskeharen og Bamsen i disse Corona-tider !

(Tekst og fotos Angelika Salzwedel ©)

(Layout: Lene Byfoged © – oversættelse Lise Brastrup Clasen ©)

Vi siger tusind tak til Angelika Salzwedel for din dejlige maskeberetning midt i disse alvorlige coronatider!

Angelika fortæller:

Da nedlukningen på grund af Corona-epidemien startede den 3. marts i år, begyndte jeg således at sy mundbind/ansigtsmasker  –  Ganske frivilligt og uden vederlag syede jeg over 60 masker af hvidt lærred og hvidt bomuld til min familie, mine venner og bekendte.

Da udstillingen af mine påskeharer i cafeen på museum Oldemorstoft i Padborg på grund af den aktuelle situation i år desværre bortfaldt, fik de harer, der ellers er med i udstillingen, som de første en hvid maske..

Og da mine stofrester af kogeægte bomuld var opbrugt, købte min søster noget grønt stof til mig.

Da jeg nu kun syede masker til vor familie, fik jeg den idé, at jeg som velkomst i vort hus også kunne sy en maske til min Bamse og min Hare. Jeg havde allerede på det tidspunkt en fornemmelse af, at denne situation sikkert ville vare længe, og at  jeg således herigennem  altid senere ville kunne huske netop dette år..

Altså fik Bamse og Hare en grøn maske  –  De har begge i mange år været mine tro følgesvende, og man har siden 2007 kunnet se dem på mange udstillinger i forskellige museer.

Det grønne stof blev brugt op, situationen blev stadig mere alvorlig, og jeg måtte igen sy nye masker.  Jeg kiggede da ind i klædeskabet og fandt en af min mands ældgamle skjorter i grøntmønstret stof.  Og af den opstod endnu engang masker til vor familie og til Bamse og Hare.

Nu havde de begge hver en maske at skifte med, da de hvide masker var blevet for små til dem begge.

I sensommeren mildnedes begrænsningerne, og jeg gik hen for at købe nyt stof.

Efterårsvarianten med ræv og træer er alle familiemedlemmerne begejstrede for, og derfor har Hare og Bamse også fået sådan en maske.

Og egentlig er det da meget pudsigt, når en hare bærer maske med rævemotiv.

Corona  –  der er foreløbig ikke udsigter til en afslutning på dette. Altså gik jeg i september atter hen i stofbutikken på udkig efter julestoffer. Og også Bamse og Hare har allerede nu fået deres julemaske, og da Hare læser mange bøger, fik han selvfølgelig en stoftaske af samme stof.  Her kan du se ham i vintersweater, hue og vanter. I huen er der to åbninger til ørerne.

Og th har vi dem begge iført deres Julemasker.

Jeg tror ikke, at det er de sidste masker, jeg har syet, og når Bamse og Hare igen får nye masker, glæder jeg mig til at vise jer dem.

Ved samme lejlighed ønsker jeg jer alle ALT VEL !

Jeg siger tak til min veninde Lise Clasen, der altid oversætter alt så hurtigt, og til Lene Byfoged, der skaber denne fine layout og offentliggør mine artikler på bloggen.  Hilsener fra Angelika Salzwedel, september 2020 !

God læselyst alle sammen— efterårshilsner herfra : Lene og Lise !

Miniaturer fra Erzgebirge

Med tak til Angelika Salzwedel for tekst og fotos ©
(Oversættelse: Lise Brastrup Clasen © og Lay-out: Lene Byfoged ©)

Med tusind tak til Angelika Salzwedel kommer her en beretning om den unikke udstillimg på Julemuseet i Husum, og Angelika fortæller følgende:

”I Weihnachtshaus Husum/Julemuseet i Husum er der for tiden og indtil den 25. oktober 2020 en udstilling, som er absolut værd at besøge. Jeg har allerede været der to gange og vil besøge den en tredje gang for virkelig at danne mig endnu et godt indtryk af det hele.

Jeg tog derhen i forventning om at se de bittesmå miniaturestuer samt andre miniaturer, så som huse, landsbykirker, indhegninger, dyr, træer osv. Og denne udstilling er med sit brede spektrum virkelig overvældende god. Vi var fuldstændig solgt og imponerede over, hvor mange miniaturelandsbyer, fru Paulsen her har bygget op. Når man selv har organiseret flere udstillinger, ved man, hvilket arbejde der skal lægges i det at få en udstilling af de mange små enheder sat op på en tiltrækkende måde. Hermed nogle fotos, som jeg håber vil være sande appetitvækkere for jer alle !

Træskærer– og drejearbejder har i meget lang tid været tradition i
Erzgebirge. Befolkningen her levede af malmudvinding. Bjergboerne
havde ofte samtidig med deres anstrengende underjordiske
arbejde et bierhvev. Der fandtes træskærerværksteder, fremstilling
af tøndebånd, drejerværksteder osv., og størstedelen af dem var
familievirksomheder.

Da Erzgebirge med skovene kunne tilbyde tilstrækkeligt med træ, var drejerarbejde i forbindelse med det hjemlige træ især yndet. Frem for alt kender vi foruden legetøj også nøddeknækkerne, de små rygende mænd, englene med lys og bjergmændene, buehvælvingerne, pyramiderne, juleenglene og krybberne. Og alt dette blev i årenes løb også fremstillet som miniaturer.

Allerede dengang eksporterede beboerne i Erzgebirge deres træskærerarbejder til udlandet, men da der omkring år 1900 opstod eksportproblemer på grund af for høje toldsatser, idet tolden blev beregnet efter varens størrelse, gik man over til at fremstille miniaturer.

Personlig har jeg siden min tidlige barndom haft et meget nært forhold til alle disse ting, da jeg er opvokset i Hohenlockstedt, hvor et firma  fra Erzgebirge i 1949 slog sig ned. Sammen med dette firma ankom også flere medarbejdere og disses familier, og de bragte deres egne traditioner med. Således har jeg siden mine barndomsdage til jul været bekendt med buehvælvingen og pyramiden, samt med englen med lysene og bjergmanden. Jeg har ikke blot set disse ting i stor størrelse, men naturligvis også i miniaturer.

Allerede i det 16. århundrede har bjergmanden stået som symbol på lys og håb. Iført sin festdragt og med fremstrakte hænder  med lys stod han i tidligere tider sågar i gruben. Lyset ledsagede bjergfolkene ned i den dybe grube og lyste op for dem på hjemvejen.

Først i 1830 kom lysengelen til som bjergmandens kone. Det er den eneste engel, der er fremstillet med forklæde og hvid kjole med dekorativ kant eller bordure. De brogede vinger er malet. Senere blev englen som bærer af lys med symbol for sollyset  og krone til hovedfigur.


Dette flottepar: Bjergmanden og Englen med lysene herover er fra Angelikas egen samling!
 

Denne friseropsætning pyntet med påsketing er fra Angelikas egen samling !
 

Du kan ikke blot beundre juledekorationerne, men også de bitte små miniaturestuer og de mange små landsbyer med deres kirker, træer, indhegninger og jernbaner, som får ethvert samlerhjerte til at slå hurtigere, og som fascinerer de besøgende. Der ses også en masse husdyr, og fremstillingen af dem er beskrevet.

Dejligt er det i udstillingen at se et ”Friesenbaum” (Frisertræ) i pyntet med juleminiaturer, også jeg har i årtier både til jul og til påske pyntet et ”Friesenbaumstativ/en opsætning” og stillet det i vinduet (se Angelikas fotos af denne dejlige dekoration). Til alle jer, der ikke kender et Frisertræ har jeg fra Angelika disse oplysninger: På De frisiske Øer Sild/Sylt, Föhr og Amrum havde man ingen grantræer, derfor pyntede man i stedet for et lignende træ, som man kaldte et Frisertræ.

Og…  hermed Angelikas lille beretning om begrebet ”Friesenbaum/Frisertræ”  –  sikkert for os alle noget helt nyt og en helt speciel skik ikke langt fra os, ja, andre lande eller landsdele, andre skikke….  :

FRIESENBAUM: Ved den nordfrisiske kyst og på øerne havde man tidligere det såkaldte ”Friesenbaum/Frisertræ, som på frisisk hedder ”Kenkensbuum eller Jöölboom” eller i Sydjylland kaldes ”Klausenbaum”. Disse ”træer” er og var  bueformede træstativer med tværgående skråstivere, som stod i vinduerne som erstatning for juletræer, da der tidligere ikke fandtes graner påøerne og ved kysten.

Man omviklede dem med efeu eller buksbom, og senere kom der på hver side 2 lys til..

Oprindeligt stod Adam og Eva med æbletræet nederst  –  som kagemennesker, de skulle symbolisere Paradiset, i begyndelsen var træet udsmykket med æbler og rækker af rosiner.. Senere fulgte alt efter hvilken region, man var i:  fisk, ko, svin, hane, en vindmølle og et skib, også af dej. En anden variation er ved siden af Adam og Eva og æbletræet at placere en hest, en hund og en hane.

I mellemtiden er disse stativer blevet ”misbrugt” af samlere. Selv har jeg foruden Jule-Frisertræet med miniaturer fra Erzgebirge, et til påskepynt med små harer, fugle osv, og desuden et til foråret med blomsterbørn fra Erzgebirge. Jeg har pyntet flere stativer med gamle julekugler.

Det var derfor en stor glæde for mig, da jeg opdagede, at der på udstillingen står et Frisertræ med miniaturer fra Erzgebirge.,

Udstillingen er virkelig fantastisk, anderledes og nostalgisk her i dette historiske museum med den velassorterede og unikke museumsbutik.

Udstillingen kan ses til den 25. oktober 2020, og der er åbnet dagligt fra kl. 11 til 17.

Museets adresse er: Westerende 46, D 25813 Husum, tlf: +49 4841 668 5908

(email: wunschzettel@weihnachtshaus.info)

Jeg siger tak til Lise Clasen for oversættelse af min artikel til denne blog og til Lene Byfoged for lay-out!”

Også vi takker mange gange for denne interessante og historiske artikel og håber, at vi når at se udstillingen og beundre alle de små håndlavede ting fra dagligdagen i miniaturer.

G o d     l æ s e l y s t    og     G o d     t u r     til     jer     alle !

Den fine plakat fra udstillingen

Legetøj fra Seiffen – bondemøbler til dukkebørnene !

(Med tak til Sigi Ulbrich — www.tortula.de)

(oversættelse: Lise Brastrup Clasen ©  –  opsætning: Lene Byfoged ©)

Tekst: Sigi  Ulbrich  – -www.tortula.de, fotos gmuwebSign og Lene Byfoged,

samt postkortsamlimng: Else Weber ©)

Kære læsere og samlere,

           Til min fødselsdag modtog jeg til fri afbenyttelse og viderebringning denne artikel fra min gode veninde Sigi, og jeg har hermed fornøjelsen med tak til Sigi at videregive jer dette hyggelige og interessante læsestof  – og Sigi fortæller følgende:

Forhåbentlig tænker I ikke straks ”Åh, nej, ikke igen noget fra Gudmors postkortsamling… og dog, jeg er simpelthen nødt til at lade jer læse og snakke om dette”.

For nylig rodede jeg  lidt rundt i postkortene og faldt praktisk talt over dette kort: ”Bondemøbler til dukkebørnene” – og selvfølgelig vakte det straks min interesse.

Jeg vendte kortet om og læste::

Aha, tænkte jeg, møblerne blev altså også solgt i Vesten. Og dog alligevel ikke. Valutaen fra  SBZ = Den sovjetiske Besættelseszoneogså kaldet Østzonen, dvs. det senere DDR,  havde skiftende betegnelser: I perioden mellem den 24. juli 1948 og den 31. juli 1964 kaldtes valutaen Deutsche Mark/DM  (tyske mark eller D-Mark. Derefter kaldtes Marken Der deutschen Notenbank/Den tyske seddelbank = MDN, og endelig indtil genforeningen DDR-mark = M..

Ja og da jeg fandt dette rigtig interessant, købte jeg straks to andre versioner  –  på nettet kan man jo købe alt, der findes endda sælgere, der ”kun” handler med gamle postkort.

Ikke blot valutaen, nej, også priserne har ændret sig, men der er selvfølgelig også gået lang tid fra 1948 til 80erne.

Det originale postkort ser selvfølgelig stadig sådan ud. I brunlig-beige– og senere i sorthvid tone. De henrivende møbler bagpå har hele tiden haft samme betegnelse: Seiffener Spielzeug, Bauernmöbel für Puppenkinder/Legetøj fra Seiffen, Bondemøbler til Dukkebørnene, og ellers intet. Og for straks at foregribe begivenhedernes gang må jeg sige, at jeg trods store anstrengelser ikke har kunnet finde mere om dem.

Det mest nærliggende var selvfølgelig at henvende sig til Legetøjsmuseet i Erzgebirge (Spielzeugmuseum Erzgebirge), men desværre uden resultat. Den ellers altid velinformerede museumsleder, Dr. Konrad Auerbach, måtte melde pas. Han kunne ikke fortælle mig noget om disse møbler  – museet havde ingen i deres udstilling  – ej heller  i deres depot.

De, der kender mig, ved, at jeg ikke kan gå forbi blå bondemøbler. Møblerne forekom mig meget bekendte og ganske rigtigt, blandt de afbildede møbler fandt jeg nogle i min kasse. Nå ja, det var blot de to skabe— men umiskendeligt ”Seiffener Spielzeug— Bauernmöbel für die Puppenkinder/Legetøj fra Seiffen, Bondemøbler til dukkebørnene”.

(foto Lene Byfoged)

Netop da fortalte Lise Clasen mig, at hun havde købt et Lundbydukkehus, og at Lene Byfoged (begge fra den danske dukkeblog) ville forære hende nogle små møbler. Hun sendte mig ovenstående foto.

(foto: Lene Byfoged

Der findes altså også et ur  –  dette misundelsesværdige lille røde standur. Jeg går i hvert fald ud fra, at det drejer sig om et stykke møbel fra samme værksted, også selv om skabet er bygget på en anden måde.

Da jeg herefter på et netauktion opdagede en lille vugge, kunne jeg nu udvide skabsduoen  til en trio til en lille stue. Jeg modtog vuggen uden sengetøj. Den er malet med den samme blå farve ind– og udvendig. Hoved– og fodende har det lille pyntemotiv af prikker og den tiltalende svungne byggestil.

På en internetauktion i USA opdagede jeg denne lille sofagruppe. Ud fra størrelsen og fra den enkle byggestil passer den til min trio eller til Lises møbler. Når jeg begynder at efterforske, går så vidt muligt mange forskellige møbler gennem mine hænder. Således får jeg hurtigt overblik over og følelsen af, hvad der hører sammen, hvad der kunne høre sammen, og hvad der ikke passer sammen. Den røde sofagruppe har jeg, trods den iøjnefaldende blomsterpynt placeret i gruppen ”kunne være”.

Jeg ville nu indrette en lille stue med min trio. Størrelsesforholdet mellem møblerne passer ikke helt. Klædeskabet er 10,5 cm højt, og kommoden ser for stor ud i forhold til det. Men sådan er livet, det kan man ikke gøre noget ved. Vuggen måler indvendig 5,8 cm.

Møblerne er således mindre end 1:12. Jeg tipper på 1:18, og herefter har jeg valgt dukkestørrelsen. Her skulle et par Minervadukker flytte ind. Hurtigt fandt jeg i min samling en 8 cm høj pigedukke— jeg gav hende navnet Helga.  Det blev mere vanskeligt at finde babyen, idet jeg ville tage en af de små ”siddebabyer”. Her har jeg en dukke med lys hud i størrelse 7, men den er for stor til den lille vugge. Jeg gik da tilbage til valget af en sort baby i størrelse 5. Nu har Helga et barn fra Besættelsestiden. Hun har døbt hende Rosi.

Efter at beboerne nu stod fast, skulle der naturligvis også ligge et passende gulvtæppe i den kommende stue. Da Rosi nu var døbt Rosi, ville et rosa tæppe være helt perfekt. Jeg har broderet det af rosa kniple- og sytråd. Jeg fandt alle mine rosa garntyper frem og arbejdede med to tråde. Den rosa farve betager enhver kvinde  –  og selvfølgelig også Helga og Rosi.

For et par år siden opdagede min veninde Angelika Tauche-Eller glæden ved at arbejde med papir. Hun fremstillede æsker— smukke, interessante og eftertragtede. Nogle af disse æsker fandt også hen til mig, og den største blev således udenomstilbehør til Seiffnermøblerne.

Naturligvis kan jeg ikke placere ret mange miniaturer i denne lille stue, men nogle stykker er det da blevet til:

1 Den lille babykurv har jeg lavet for mange år siden. Med til indholdet hører en lille bamsedame og en lille 8 mm lang rangle.

2 Billedrammen er fra smykkefremstilling, rosen blomstrede i vor have.

3 Blåbærkagen er af FIMO, de bitte små blåbær er perler fra smykkefremstilling.

4 Rammen er fra smykkefremstilling, rosen blomstrede i vor have.

5 Stråhatten blev engang efterladt af en defekt dukke i folkedragt.

6 Skildpadden er fra Asien, den var bestemt til en bonsaihave.

7 Lampen stod i 70erne i min sættekasse— den virker ikke.

8 Den lille hest har jeg i 2018 bragt med fra Seiffen.

9 Det lille kors af sølv er fra et par øreringe.

10 Jomfru Maria-statuen er ny, jeg har købt den på en internetauktion.

11 Den lille glasflaske er fra Lauscha og allerede meget gammel.

12 Beaglen fra Erzgebirge passer på, at der ikke sker beboerne noget.

13 En Lykkemariehøne hører til ethvert hus.            

Nu er den lille bolig færdig. Helga og Rosi har en smukt hjem, og en dag får jeg helt sikkert at vide, hvilket firma der har fremstillet disse møbler. Måske I ved det?  Og gør I det, da send mig absolut en mail og del jeres viden med mig:

info@tortula.de

Jeg siger tak til Lise Clasen for den gode oversættelse og til Lene Byfoged for den fine opsætning.

Tekst: Sigi Ulbrich— www.tortula.de

Fotos: smuwebSign og Lene Byfoged

Postkortsamling: Else Weber

Og så er der kun tilbage at ønske jer

G o d     L æ s e l y s t

samt at glæde os til, at en eller flere af jer kender noget til de små møblers oprindelse  !

Min tipoldemors konfirmationskjole

Copyright for tekst og billeder: Lene Byfoged.

Når jeg syr tøj til mine dukker, kan jeg godt lide det bliver så autentisk som muligt. Jeg syntes det er i detaljen, det færdige resultat ligger. F.eks. til min fanødragt fik jeg lavet ravknapper på 1/2 cm i diameter hos en ravsliber og til min Sejerødragt, fik jeg lov til at komme i magasinerne på Kalundborg Museum, så jeg kunne se og mærke, de dragter de havde der.

Under research i min families historie fandt jeg et billede af min tipoldemor på min mormors side Ane Kirstine Christiansen (født Hindborg). Det er taget på hendes konfirmationsdag og det er taget på Liselund Slot på Møn. Hendes far Anton Charles Hindborg var skovfoged på slottet. Ane Kirstine er født d. 23. april 1854 og døde 24. December 1928.

Ane Kirstine på sin konfirmationsdag.

Jeg havde et antikt chinahoved liggende, som jeg syntes med lidt god vilje, godt kunne ligne hende. Jeg fik støbt nye arme og fine støvleben samt fik syet en ny krop til hende. Hun er 40 cm høj.

Jeg ved jo ikke hvordan hendes undertøj så ud, men sådan ser dukkens undertøj ud. Hun har også et par marmelukker på.

Jeg bestemte mig for at prøve at sy en kjole, der nogenlunde ligner hendes. Det var ikke nemt, da det er svært at se detaljerne ordentligt.

Jeg valgte et fint tykt stykke silke til kjolen. Den bliver knappet foran med 12 ensfarvede små knapper, jeg købte på en dukkemesse i Hamburg. Den smukke krave og de fine manchetter, har en dygtig pige kniplet til mig. På lommetørklædet har jeg hæklet en meget smal kant. Salmebogen mener jeg, at jeg købte i Paris.

Da alt, også krop og undertøjet, er syet i hånden, har det taget lang tid. Men jeg er glad for den og hun står som en del af min families historie. Hun blev født som datter af en skovfoged på et lille slot og døde efter et hårdt liv som bl.a. vaskekone.

Min fortolkning af Ane Kirstines konfirmationskjole.

Mange hilsner Lene

Dansk Nutidsmuseum

Vi bevarer nutiden for fremtiden

(Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©)

Tusind tak til Annalise Fisker, der har sendt mig brochure og oplysninger om dette hyggelige og alsidige museum, som er opstået på grund af gaver fra f.eks. Arvinger og dødsboer, der har ønsket, at danskernes og deres egen historie bevares for eftertiden. Museets beståen og vedligeholdelse varetages af frivillige.

Ideen til museet opstod i slutningen af 1980erne da advokat Gorm Pedersen vendte hjem fra en rejse til Canada, hvor han havde besøgt et fantastisk museum spækket med minder og effekter fra de seneste 100 år.— og sådan et museum måtte da kunne oprettes i Danmark… Gorm Pedersen stifter således en fond og engagerer en flok frivillige entusiaster, og i 1994 kan DANSK NUTIDSMUSEUM slå dørene op til samlingen i det nedlagte husmandssted, som kommunen har stillet til disposition  –  og siden da er både samlingen og antallet af bygninger vokset, således at man i dag råder over 1.200 m2 fyldt godt op med herlige minder.

Skolestuen!

På museet kan du se scenerier fra danskernes dagligdag gennem de sidste hundrede år…  Hvad siger du f.eks. til en frisørsalon med curlere, strøm og ledninger, et lille typisk soveværelse, rationeringsmærker, Madam Blå, en udvandrers rejsekiste, gamle vaskemaskiner i træ og med håndsving… ja, her er noget  for os alle, skrive- og regnemaskiner, gamle telefoner, computere, fotografiapparater, skolestuer med pulte og selvfølgelig med kongerækken, børnebøger, værktøj— og sidst, men ikke mindst en samling af gammelt legetøj og dukker  –  du kommer slet ikke til at kede dig, men går bare rundt og siger eller tænker: ih og åh og næh…  og pludselig står du i en afdeling med mejeriets historie: et minimejeri med lys og mekanik: fra mælken i glasflaskerne (du husker vel dengang, musvitterne prikkede hul i kapslen og drak fløden, hvis du ikke tog din mælk ind, når den blev afleveret?)  Tja, og så gik man over til posemælk og kartoner

Frisørsalonen!

Og skulle du blive tørstig etc., kan museet ved forudbestilling tilbyde kaffebord…

Museets adresse etc. er: DANSK NUTIDSMUSEUM, Støberivej 8, 9600 Aars, tlf: 98 62 66 88, og der svares ma-fr fra 11 til 17.  Her kan du oplysninger om priser, årskort, grupper etc.

 –  info@dansk-nutidsmuseum.dk—www.dansk-nutidsmuseum.dk

Museet er åbent onsdage og søndage kl. 13-17 i perioden 1. marts til 31. oktober (i juli måned desuden ti og to 13-17, og i uge 42 hver dag kl. 13-17). 

Nå ja, I skal selvfølgelig også se et glimt af denne nostalgiske butik….  

God Tur til hele familien !

Dronningen fylder 80 den 16. april i år

(med fødselsdagshilsner fra Lene og Lise)

(Påklædningsdukker fra min samling  – og tekst: Lise Brastrup Clasen ©)

Kære  alle Blogvenner,

Hermed et stort til lykke til Vor dronning i anledning af hendes 80-års fødselsdag den 16. april!

           Som I ved, har Dronning Margrethe den II. regeret siden 1972, men hun var ikke født til at skulle være dronning….

           I Danmark havde man tidligere mandlig arvefølge til tronen, og da kornprinseparret  Frederik (senere Kong Frederik IX) og Droinning Ingrid ikke havde nogen sønner, men tre døtre, var kongens yngre bror, Prins Knud derfor arving til tronen, og bar titlen Arveprins.

Men i 1953 ændredes Danmarks Grundlov, og et af punkterne var, at man fremover fik kvindelig arvefølge til tronen (dog således, at en søn stadig gik foran en datter).  Derefter blev kronprinsparrets ældste datter, den dengang 13-årige prinsesse Margrethe, tronfølger.

Kronprinsesse Margrethe giftede sig i 1967 med grev Henri fra Frankrig (Prins Henrik), og fik som bekendt to sønner: Frederik og Joachim. Prins Henrik døde for to år siden (1934-2018). Sønnerne Frederik og Joachim har ved giftermål, skænket familien 8 børnebørn.

Som passioneret påklædningsdukkesamler har jeg masser af kongelige påklædningsdukker, deriblandt vor dronning og hendes familie i mange aldre. Nogle af mine absolut yndlinge er fire sæt af de tre prinsesser  (tegnet af Ellis Hansen-Møller i begyndelsen af halvtredserne – dukkernes hoveder er fotografier): Et sæt med folkedragter, et med Sommerferie, et med vinterferie og så dette ”Med livet på Amalienborg Slot”, hvor dronningen og kronprinsen med familie bor.

Derfor viser jeg jer hermed de tre prinsesser fra Amalienborgarket:

Prinsesse Margrethe, siden 1972 Dronning Margretghe II,

Prinsesse Benedikte, født 1944, og enke efter Prins Richard af Berleburg i Tyskland, samt

Prinsesse Anne Marie, født 1946, og gift med ekskong Konstantin, de bor i England.

Hendes Majestæt Dronning Margrethe II

Ønskes hermed

Hjerteligt til lykke på 80-års-dagen !

Dukkestuemøblerne fra min barndom

(Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©)

(Tekst og fotos Jutta  Bogut, samt fotos fra Ewa Andresen ©)

Med tusind tak til Jutta Bogut bringer vi her fortællingen om hendes barndoms dukkehusmøbler fra Sallingboe, læs blot her:

Hermed lidt om mine Sallingboe dukkehusmøbler:

           I begyndelsen af 1950erne fik jeg et dukkehus, som min Far havde lavet til mig, og møblerne til det var mærket Sallingboe. Det var nogle gode og gedigne møbler lavet af bøgetræ, og de har vist sig at være meget holdbare og i god stand, selv om de nu er over 70 år gamle og har været leget meget med.


Sallingoe-logoet, som var påklæbet på møblerne !
 

Møblerne har haft to ejere, idet min 11 år yngre lillesøster overtog dem omkring 1961. Da hun blev gift med en amerikaner, tog hun møblerne med sig, for hvis hun fik en datter,  skulle hun da have dem. Hun fik en datter,  men hun var mere interesseret i Barbie og hendes Plasticslot.

           Da jeg begyndte at samle på dukkehuse, sendte min søster dem tilbage over Atlanten til mig.


Her kan du se Juttas Sallingboe-interiør med de gedigne spisestue– og soveværelsemøbler !
 

Jeg begyndte at søge på nettet for at få noget at vide om dem, men det var meget lidt, jeg kunne få ud af det. Der har været en møbelfabrik af samme navn, og de lavede møbler til mennesker, ved siden af mener man, at de har haft en produktion af dukkehusmøbler.

           Der var heller aldrig nogen billeder af Sallingboe dukkehusmøbler indtil for et par år siden.

Her var nogle som mine, og så var der nogle, som også havde Sallingboe-mærket på undersiden, men så anderledes ud. Ofte var der to slags træ i samme møbel, og den mørke type tror jeg var teaktræ, og den lyse bøg. Der var endog polstrede møbler. Jeg så dem på websider, som havde dukkehusmøbler til salg og det til pæne priser. Jeg har selv en idé om, at de er produceret i 1960erne evt. i 1970erne.


Nærbilleder af flere af Juttas kvalitetsmøbler fra Sallingboe !
 

Nu håber jeg, at når I læser dette her på bloggen, at der vil være nogle, der genkender dem og måske ved noget mere bl.a. årstal, og måske hvornår de har købt den pågældende model.

           I vil her kunne se billeder af dels mine egne møbler, og dels billeder af møbler, udlånt af Ewa Andresen, Sverige, til brug for denne artikel.

Ewa har en webshop på nettet, hvor hun sælger dukkehusmøbler, mest Lundby, men også andre som f.eks. Lisa, Hanse, Brio, tyske mærker, Sallingboe mm. Ewa har udlånt billederne til mig på den betingelse, at der gøres opmærksom på, at de tilhører hende, og så skal det oplyses, hvad hendes webside hedder.

           Billederne er af møbler, som hun har haft til salg, og af nogle, som hun for tiden har til salg, så er man interesseret, må man ind på hendes hjemmeside og se på herlighederne:

http://www.dockhus.dinstudio.se


Sallingboe-lænestol E.A.
 

Dette enkle Sallingboe-sæt er fra 1960erne E.A.
 

Websiden er på engelsk og svensk. Hvis man skriver på dansk, forstår hun det og svarer på svensk. Priserne virker lidt høje, men det er ikke så galt på grund af kursen, og porto/forsendelse fra Sverige er meget billigere end fra Danmark. Møblerne er af god kvalitet, og hun pakker dem forsvarligt ind. Hvis møblet ikke er helt tip-top, skriver hun hvad det ”fejler”!

Her er et ret særpræget Sallingboe-sæt E.A.

Hun har alt det, du ikke kan finde i Danmark. Jeg har handlet meget med hende, da jeg skulle lave min Lundby-udstilling, hvor husene skulle indrettes med de ting, som blev produceret  samtidig med det pågældende hus. Så det var en bunden opgave, , men Ewa havde meget af det, jeg ikke kunne finde herhjemme.

De mange fotos, som er udlånt af Ewa Andresen, Sverige, er alle mærket E.A.:

Vi siger atter tak til Jutta, og vi glæder os til at høre fra jer, om I kender Sallingboe-møbler, måske er I ejere af nogle ting fra firmaet. Måske har I også en historie om jeres møbler, om disses alder osv., osv. Alle oplysninger er af stor interesse.

God Læselyst ……. !!!,