To sæt tøj til 23 cm høj babydukke

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Denne gang er det Baby Lasses tur til at få nyt tøj – hermed to fine sæt fra Alt for damernes udklipshefte — Vi strikker dukketøj til Lise og lille Lasse – tøjet passer til de fleste babydukker på 23 cm, men husk, at du altid opnår den rigtige pasform, når du med passende mellemrum måler efter, mens du strikker – Tak til Alt for damerne!

 Forkortelser: m = maske, p = pind, r = ret, r dr = drejet ret, v = vrang, gl = glatstrikning (1 p r, 1 p v), rib = ribstrikning (1 dr r, 1 v), omg = omgang, beg = begyndelsen, slutn = slutningen, sm = sammen, sl o = slå om p, gent = gentages, indt = indtagning, l-m = luftmaske, f-m = fastmaske, kant-m = kantmaske

 LASSEs KRAVLESÆT – består af bluse, bukser og sokker

Billede1

Du skal bruge: 1 nøgle (ca. 20 g) 3-trådet grønt uldgarn, en rest hvidt i samme kvalitet, pinde nr. 2 og en hæklenål

 Blusen:

 Mønster: 1. p (med hvidt garn): *2 r, 1 m løs af*, gent fra * til * p ud, slut med 2 r.— 2. p (med hvidt garn): * 2 v, 1 m løs af*, gent fra *til * p ud, slut med 2 v. – 3 og 4. p: glat med grønt garn. Disse 4 p danner mønstret og gent arbejdet igennem.

Forstykket: Slå 38 m op med grønt garn og strik 2 p gl. Strik derefter mønster, til arbejdet måler 5 cm. Slå nu 10 nye m op i hver side til ærmer og fortsæt lige op, til arbejdet måler i alt 9 cm. Luk alle m af.

Ryggen strikkes som forstykket.

 Montering: pres stykkerne let og sy sidesømmene sm. På skuldrene sys 3 cm ind i hver side, hvorefter der hækles en hulrække i halskanten således: *1 f-m i kanten, 3 l-m, 1 f-m i den næste kant-m*, gent fra* til * over hele kanten. Sno en snor af grønt garn og træk den gennem den hæklede kant.

Bukserne: Slå 30 m op med grønt garn og strik 6p rib, derefter 20 p gl. Nu strikkes 2 m sm i beg og slutn af hver p, til der er 4 m tilbage. Tag derefter 1 m ud i beg og slutn af hver p, til der er 30 m. Strik 20 p gl, gent ribborten og luk af.

Montering: Sy sidesømmene sm og hækl en række ”musetakker” i buksebenene således: *1 f-m i kanten, 3 l-m, 1 f-m i den første l-m*, gent fra *til * om begge kanterne.

Sokkerne: Slå 28 m op med grønt garn og strik 6 p rib. Strik 2 p gl og derefter 3 mønstre som på blusen. Strik 8 p gl og luk af. Strik en sok magen til.

Montering: Pres sokkerne let og sy dem sm.

LASSEs BUKSEDRAGT MED SELER

 Du skal bruge: en rest 3-trådet blåt og en rest tilsvarende hvidt uldgarn, pinde nr. 2 og 2 små knapper.

 Mønster: begynd med hvidt garn. 1. p: 3 r, 1 m løs af, p ud. – 2. p: 3 v, 1 m løs af, p ud. – 3. p: 3 r, 1 m løs af, p ud. – 4. p: 3v, 1 m løs af, p ud. Skift til blåt garn. 5. p: 1 r *1 m løs af, 3 r*, gent fra * til * p ud. 6. p: 1 v, *1 m løs af, 3 v*, gent fra * til * p ud. – 7. p: 1 r, *1 m løs af, 3 r*, gent fra* til * p ud. – 8. p: 1 v, *1 m løs af, 3 v, gent fra * til * p ud. Disse 8 p danner mønstret og gent arbejdet igennem.

Billede2

Forstykket: slå 8 m op med hvidt garn og strik mønster. Strik 1 p og slå derefter 8 m op i beg af hver p, til der er 48 m i alt. Strik lige op i mønster. Når arbejdet måler 5 1/2 cm, strikkes med blåt garn 4 p rib, nu strikkes klappen således: hver r-p: 4 r med blåt, fortsæt med mønster, 2 r sm, strik til der er 6 m på p, 2 r sm, 4 r med blåt. Hver v-p: 4 r med blåt, mønster til de sidste 4 m, 4 r med blåt. Disse p gent, og når der er 23 m tilbage på p, strikkes 8 p r med blåt lige op. Luk for de midterste 15 m og fortsæt i r med de yderste 4 m i begge sider endnu 8 cm til seler. Luk af.

Ryggen strikkes som forstykket, dog lukkes af efter ribborten.

Montering: Pres arbejdet og sy det sm. Søm bukserne op forneden. Lav en løkke til knaphul på selerne og sy knapperne i.

God fornøjelse !

H u s k e r I ?

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen©

De søde og anderledes påklædningsdukker, der var udfærdiget som dobbelte kort : På forsiden var en pige, hvis kjole, frakke eller måske nederdel, lange bukser og bluse

var skåret væk, således at man kunne lægge et lille stykke tøj under ”hullet”?

Genert Christel-sommerpige, der ligeledes findes som enkelt postkort!

Dukkerne fik hele tiden nyt tøj af rigtigt stof, eller af kulørt papir. Dukkerne fandtes gerne i serier à fire forskellige i en pakke, og min søster og jeg delte pænt disse sæt. Vi prøvede også selv at kreere nogle dukker af den type; disse hjemmetegnede dukker er desværre alle gået tabt.

Mange af de populære tegnere udfærdigede sådanne dukker, f.eks. Ellis og Christel, og alle mine ”små mapper” måler 11 x 14 cm. De fire småpiger, jeg har fra Christels hånd, findes også i almindelige postkort. De søde ”dobbelte kort” er fra sidste halvdel af fyrrerne og begyndelsen af halvtredserne!

Christel-vinterpige (findes også som almindeligt enkelt postkort)

Da jeg sorterede en større bunke, opdagede jeg, at jeg for længe siden i mit blad ”Påklædningsdukken nr. 13 og 14” har skrevet noget om disse dukker…. (se den sorthvide illustration)!

I de seneste år er der kommet lignende påklædningsdukker frem, således at man på stof eller papir kan forsyne dem med tøj, og her til jul 2017 fik jeg en fin æske indeholdende en lignende dukke.— hun hedder CLEO og er fra det franske firma: DJECO i Paris. Æsken sælges under betegnelsen Cleo Tricot, og Cleo ligger i en slags træramme i søde og blide farver, er i A5-format og udskåret i flere lag – som et relief. Hun har en støre garderobe af stift, kraftigt filt i dejlige farver: undertøj, bluser, nederdele, bukser, kjoler, frakke, fodtøj etc. Så gæt lige, hvem der straks skulle lege.

Vil man forøge Cleos garderobe, kan man sagtens bruge filt-beklædningen som skabeloner og tegne mere sjovt tøj til hende.

Illustration fra ”Påklædningsdukken” nr. 25 !

Her I mon også samlet og gemt sådanne dukker?

Her er CLEO, samt et lille udvalg af hendes filttøj, charmerende og indbydende!

Hjertelige nytårshilsner fra Syddanmark!

Causeri eller lidt om Tegneserier for alle,

der har ”en brist” i den retning,  samt alle I andre nysgerrige !

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Så kom den første sne hertil går aftes, fortsatte lidt i nat og i morges, smukt med alt det hvide, men desværre ser det ud til, at det smelter lynhurtigt igen!

Det nye Asterixhefte ”Asterix i Italien” er absolut værd at læse!

For et par dage siden var jeg med en veninde i Flensburg for at handle lidt, og hvad ser jeg hos min yndlingsboghandler???   Sidste nye bind om Asterix og Obelix: ”Asterix i Italien”, og hvilken tegneseriefreak kan mon stå for det. altså med hjem i tasken og læst.

Hvordan mon I har det med tegneserier? Lige siden min tidlige barndom har jeg været glad for visse tegneserier, det startede helt sikkert med Bamse og dukke Lise i Familie Journalen (se min tidligere artikel om dem), samt Knold og Tot (se Lenes artikel om Max og Mouritz) og Gyldenspjæt i Hjemmet. Gyldenspjæt har jeg nok dengang ikke forstået så meget af, andet end at han havde en arrig kone, og at han havde lasede venner.

Storm Ps Peter og Ping og den med Nummermændene fascinerede mig også, Storm P er stadig en favorit, og jeg har en større samling af hans ting. Og… Så kom Pippi Langstrømpes meriter også i Familie Journalen.

Storm P.— spillekort!

I 1949 kom det første Anders And Blad,, det var dyrt, en hel krone, men min Far købte det trofast med hjem hver måned… og bladet eksisterer stadig… men hvor blev mange af de gode gamle figurer egentlig af: Bedstemor And ser man aldrig mere, heller ikke Store og Lille Stygge Ulv, De tre små Grise, Lille Haiwatha, Slæbebåden Lille Tuck hed han vistnok, de frække jordegern Chip og Chap for bare at nævne nogle af de forsvundne gode gamle Disney-figurer……

skræk og Kong Kylie, tegneserieblade, der heller ikke findes mere, oh disse minder.

Som voksen gik mine tegneserievaner i andre retninger, bl.a. abonnerede jeg en årrække på Basserne, der desværre senere efter min mening blev mere kedeligt, eller også synes jeg ikke ret meget om mange af de nye tegneserier. Nogle er eminent godt tegnet, andre finder jeg elendige. Og pludselig var der for mange gentagelser i Basserne.

Forsiden fra bogen ”Er Du Tintinolog”, oversat af Bjørn og udgivet på mit forlag!

Flintstone, som man kunne se hver lørdag i TV, dengang var TV i sorthvid, men hvad gjorde det, man glædede sig hver gang til slutningen, hvor Fred blev lukket ude og hamrede løs på døren…. Ellers var og er mine yndlinge stadigvæk The Punk Panter/Den Lyserøde Panter, Tom & Jerry samt Asterix. Jeg har samlet alle de udgivne Asterix-albums og husker, at jeg købte de første for ”hundrede år og en sommer siden” i Brugsen i Sigerslevøster, en landsby mellem Frederikssund og Frederiksværk, hvor vi engang boede. Nå ja, jeg var så begejstret for Den lyserøde Panter og Tom & Jerry, at jeg engang blev hjemme fra et større party med den undskyldning, at jeg havde lovet at optage en udsendelse med disse tegneseriefigurer (det var en invitation til party hos nogle mennesker, som jeg ikke var så vild med, så den dag var jeg ikke medlem af Flinkeskolen! Og ellers er jeg lige som vor yngste søn TIN-TIN-freak, og da børnebørnene kom selvfølgelig en stor Rasmus Klump Fan, ham han har jeg også skrevet en artikel om. Fantastisk tegnet og fortalt så naivt, at den er genial!

Sådan kommer minderne frem, og da jeg under en oprydning fandt et par påklædningsdukkesider, hvor jeg har tegnet Søren fra Mads og Misse, samt Sjanten blev jeg da yderligt inspireret til at fortælle om min tegneserieinteresse. Tegningerne er så gamle, at jeg blot havde min gode gamle sorthvide fotokopimaskine.

Nu kunne det være morsomt at høre fra jer, om også I er lige så vilde med tegneserier, som jeg er???

De hjerteligste decemberhilsner herfra!

 

Nissernes Grubejernbane

Bjergværksdværge

Med hilsen fra Angelika Salzwedel © – © for oversættelse: Lise Brastrup Clasen

 Jeg har været så betaget af mine bjergværksnisser fra 20erne med lokomotiv og jernbanevogne, at jeg har forsket videre og kunnet fastslå følgende.

Torkild Hinrichsen fortæller i sin bog ”Weihnachten in Dänemark – Dansk Jul” (Udgivet af Husumer Verlagsgruppe), at den usynlige nisse i digte –  og billedkunst omkring midten af den 19. årh. fremkommer som en fattelig eller synlig skikkelse tydeligt påvirket af de tyske dværge, der foruden bevogtning af skatten også sled og slæbte i bjergværkernes dyb.

Deres små skikkelser med spidse huer opstod med minearbejdernes arbejdsdragt med den spidse, beskyttende hætte som forbillede.

Nissen fra H.C. andersens eventyr så nøjagtigt sådan ud.

 

Mary Morrison’s Snow Babies-snebabyer

 Med hilsen fra Lene Byfoged og Lise Brastrup Clasen ©

(og med tilladelse fra Mary Morrisontekst og billeder ©, samt billeder fra Inge Harck ©)

Med tak til Mary Morrison, der har skrevet den dejlige bog om SNOW BABIES, får I hermed historien om disse henrivende dukker. Mary Morrison fortæller:

Hvis du tager historien om Snow Babies fra ebay eller fra nogle af de populære tidsskrifter, får du det indtryk, at produktionen af Snow Babies startede engang i midten af det 18. årh. Jeg har ofte undret mig over, hvorfra disse oplysninger stammer.

Da jeg begyndte at skrive om de tyske Snow Babies, besøgte jeg mange biblioteker, gennempløjede bjerge af tidsskrifter og snakkede indgående (var nærmest en plageånd) med en masse medarbejdere fra dukkemuseer. Resultatet var, at den allertidligste dokumentation, jeg kunne finde om Snow Babies, blot var fra lidt før 1910. Jeg ville blive meget glad for at få beviser på tidligere Snow Babies. Muligvis kom de *) Galluba Blå Snow Babies lidt tidligere. Disse har jeg dateret ved bestemmelse af deres indgraverede numre mellem numrene på øvrige Galluba-figurer, som kan dateres helt nøjagtigt. Naturligvis kunne der komme beviser for det modsatte, men indtil nu forekommer disse data nøjagtige.

(*Galluba Blå og Hoffman Snow Babies er de særligt fine eksemplarer, der findes inden for Snow Babies).

Gamle Snow Babies

De før 1. Verdenskrig fremstillede Snow Babyes er i almindelighed meget smukke og uden bevægelige lemmer. Der er nærmest noget ophøjet eller roligt over dem. Farvelægningen foregik med omhu, hvorefter emnet blev lagt i ovnen til brænding endnu en gang, således at farven blev mere eller mindre permanent. På denne måde blev de fremstillet til at være holdbare — til at kunne genbruges år efter år på kaminhylder, i kager, eller som borddekorationer. Skillelinjen mellem fremstillingen af ”gamle” og ”nyere” Snow Babies ligger fra omkring 1912 til 1922, og det er normalt let at bestemme, om et emne var fra før eller efter krigen.

Fremstillingen af disse Snow Babies stoppede måske mellem 10 og 15 år omkring krigstiden, og så kom de nye Snow Babies på markedet. Disse var meget anderledes i stil og fremstilling. De var mere fantasirige, og figurerne var meget ofte bevægelige. Farverne var klarere, og figurerne somme tider sjove. Nu benyttedes en anden slags bemaling. Figurerne blev påmalet, men aldrig brændt, da dette sparede et virkeligt dyrt trin. Desværre var bemalingen ikke vandfast og blev meget let beskadiget. Øjensynligt ønskede fabrikanterne ikke, at disse emner holdt i længere tid.

Få år før 2. Verdenskrig sluttede produktionen af Snow Babies i Tyskland. Dog var der i det mindste én fabrik i Vesttyskland, som startede fremstilling af ”ubesneede” emner, som stod i samme stillinger som de tidligere og måske var fra de samme forme som de senere emner. Denne fabrik ejedes af en mand ved navn Röhring. Disse emner var med emaljelak og derfor blanke.

Nye Snow Babies

Engang omkring midten af 1990erne i det østlige USA opdagede jeg Snow Babies til salg af høj kvalitet, som rigtig meget lignede de tyske Snow Babies, jeg samlede på. Det varede ikke længe, før en handlende, der havde solgt mig vidunderlige gamle Snow Babies, ringede til mig fra et antikshow i Los Angeles og fortalte mig om ”vidunderlige Snow Babies, som hun aldrig før havde set”. For mig var dette begyndelsen til ”Nye tyske Snow Babies”. Kvaliteten var så høj, at den gennem længere tid kunne narre samlere og handlende. Det er et af mine mål at gøre det umuligt at sælge dem som ”Gamle”!.

Der er handlende i USA, der køber disse ”Snow Babies” direkte fra de sælgere i Tyskland, der får fremstillet disse reproduktioner, og så forsøger at sælge dem som gamle emner. Der er adskillige handlere i Tyskland, der sælger disse emner direkte eller på ebay. Nogle af dem sender fra England (United Kingdom). Får du mistanke med hensyn til en ebayhandler, så se på hans øvrige artikler, om han sælger andre reproduktioner. Gå ind på ”Links adn Buing Advice” = Links og råd til købere på denne website, hvor jeg har lavet en liste over nogle udbydere. Eller send mig auktionsnumeret, således at jeg kan sende dig mine synspunkter med hensyn til den pågældende handlende.

Helt ærligt: Der er nogle handlende, som er blevet snydt og ikke vil indrømme, at de sælger reproduktioner. Et problem for os alle, vi er nødt til at udbrede kendsgerningerne om Snow Baby Reproduktionerne.

Vi siger tusind tak til Mary Morrison for denne beretning, som vi alle kan lære noget af.

Vi har fået lov til at bringe billederne af Inge Harks fine samling.

Og så bliver man enormt nysgerrig, vi vil i hvert fald hjertens gerne eje Mary Morrisons bog:

The Big Book of Snow Babies – a Collector’s Guide to Winter Bisque Figures (indbundet) som du stadig kan findee antikvarisk (på nettet) – priserne er meget forskellige, så se godt efter, inden du handler.

Også en stor tak til Inge Harck for tilladelse til at bringe billederne af hendes dejlige samling Snow Babies.

JUL i dukkestuen

Med hilsen fra Sigi Ulbrich (Tortula) © – oversat af Lise Brastrup Clasen ©

Her i de grå førjuledage har Sigi atter tænkt på os, og vi bringer med stor tak denne fortælling, der som sædvanlig er spækket med Sigis og Gerhards fotos.

Kære Læsere af bloggen DUKKE- & LEGETØJSDRØMME, kære Lise, kære Lene, kan I huske mine store, røde og meget gamle Dra-Kühn-møbler? De havde deres hjem i en gul papkasse til brød fra Lidl. Dette skulle dog slet ikke være nogen varig løsning. Denne dukkestue stod slet ikke godt. Den var anbragt i entreen temmelig højt oppe på en vitrine, og i tidens løb er papkassen blevet blød og ustabil.

Da jeg i november gik og tænkte over, at jeg egentlig gerne ville have en dukkestue med jul hele året, fik jeg den idé, at jeg kunne bruge disse dejlige møbler til formålet, og jeg bad min mands om hjælp til at bygge en stue.

Han var ikke synderligt begejstret – en så stor dukkestue (65 x 40 cm) med en højde på 25 cm ville ikke være helt nem at bygge – og det uden værksted og det rigtige værktøj. Alligevel satte vi os sammen, planlagde og byggede den – på køkkenbordet.

Til overraskelse for os begge klappede byggeriet godt, og vi var så tilfredse, at vi ”Mens limen tørrede” holdt ”rejsegilde”.

Nu er den næsten færdig – den mangler blot en lille dør og en lille alf som husets gode skytsånd (altså ingen Frække Nisser). Døren og julealfen er i øjeblikket en del af Julemandsudstillingen i Hohenlockstedt, det må således vare lidt endnu.- men trods dette er den smuk – næsten perfekt – som jeg blot siger i al beskedenhed.

Min mand har sørget for finish og belysning. I ”Låget” sidder en LED-lyskæde med 10 små pærer, og selvfølgelig har juletræet en lyskæde og er naturligvis stuens pragtstykke: en lille pyramide fra Erzgebirge med 4 bitte små minipærer.

I mellemtiden har denne dukkestue fået sin perfekte beboer. Det er Christina, kaldet Christa, i grøn nederdel, og, hun har julebesøg af sin veninde Angelina, kaldet Angela, i rød nederdel. Det er to modedukker fra Duchess Doll Corporation. De er iført festtøj, helt i stil med den amerikanske julemode.

Den, der ser nøje efter, vil helt sikkert genkende mange amerikanske ”Indslag” i dekorationen. Det er korrekt, og sådan skal det være. Det er en tysk-amerikansk-venskabs-julestue. Jeg blev nemlig opmuntret af min veninde Sherri i Missouri. Hun indrettede for et år siden et helt juledukkehus. Dette har jeg for øvrigt fortalt om i den nye udgave af Tortula – www.tortula.de. I december kan I gå ind på siden blot ved at klikke på Avisen, senere klikker I på 2. skuffe fra oven på højre side af kommoden.

Julestuen står nu atter på vitrinen, men da den nu er belyst, giver det en helt anden virkning. Jeg kan stå i timevis foran den – somme tider henter jeg en lille fodtaburet for at kunne se endnu bedre. Hos os er julestemningen således total. Dog er jeg spændt på, hvordan jeg vil synes om det, når der udenfor er høj sol og 30 grader i skyggen.

Jeg ønsker jer en velsignet julefest og et sundt nytår.

Jeres Sigi Ulbrich

En stor tak og glædelig Jul til jer Sigi & Gerhard også.

Lene

Juleting som pynter fra Sonneberg området.

Kære Venner

Jeg lovede jer jo en artikel om diverse juleting, som jeg stødte på, under min tur i Maj i Tyskland. Så selvfølgelig skal I ikke snydes. Mange af tingene er jo blæst i glas, dem kender vi alle sammen, men varieteten af de ting man kan købe i Sonneberg området er gevaldigt stort. Men for mit vedkommende var det kun se, men ikke røre. Det var faktisk lidt svært at bevæge sig omkring i Galanterie butikkens specialafdeling, som lå et par butikker længere væk, eftersom jeg er klodset og var nervøs for at vælte noget. Men jeg klarede det, væltede kun en engel, som jeg fik lagt på plads igen i en ruf. Det skal siges at jeg syntes de var dyre, men tingene meget flotte. Vat tingene var i meget høj kurs – det er ting lavet i en slags vat med et hoved af glansbillede og ekstra pynt – De kan findes herhjemme, men er også nu dyrere end før. Man kan jo selv prøve at lave disse, det kan lade sig gøre, men tager tid, og kræver de rette materialer, men helt som de gamle bliver de jo aldrig. Pas derfor godt på dem du har. Glaskuglerne er så flotte, se især de, som hang på et stativ på markedet, dem har jeg aldrig set før. Jeg synes ikke der er så meget mere at sige, nyd billederne og hav en rigtig dejlig jul med jeres familier,

Stort juleknus fra Anne Friis

En stor tak til Anne Friis for disse dejlige billeder af julepynt, som er helt i særklasse.

Bamsen Teddy

Som Farmor/Mormor – ja nogle kalder sig bedstemor  –  er man altid stolt af sine børnebørn, og somme tider en ægte pralhals….:

Som nu her i begyndelsen af december, hvor denne historie kom fra tvilling Merle, der går i 2. klasse og fylder 9 år i slutningen af januar næste år.

I klassen skiftes man til at præsentere en historie, og nu er det således Merles tur. Hun har selv fundet på emnet og har søgt alle de supplerende oplysninger på nettet  –  hendes Far, Steen, hjalp hende dog med renskrivningen, hvad hun blev meget fornærmet over: ”Næste gang skal du ikke blande dig, jeg kan godt selv!”:: (Der fik han den…)

Fortællingen taler for sig selv, her er den med hilsner fra Merle og hendes vildt imponerede og rævestolte Farmor.

(Merle og Lise Brastrup Clasen)!

Af Merle Brastrup Clasen

Alle børn elsker bamser. Mange har en eller flere, som de har givet navne og som de har i mange år. Faktisk er der mange voksne, der beholder deres yndlingsbamse.

Pluto

Jeg havde en gul hundebamse, som jeg fik da jeg var helt lille. En dag havde jeg den med i børnehave hvor vi legede med den. Desværre kom Georg og nogle andre børn til at hive i den, så hovedet faldt af. Men heldigvis var jeg i Disneyland kort tid efter. Her fik jeg en rigtig Pluto, som I kan se her.

Anton

Mellem børnehaven og 0. klasse var vi i sommerferien i Spanien og Gibraltar. Nælde plagede mor om en abebamse, men mor sagde nej. Nælde blev ved med at plage om en abebamse, og til sidst mens vi gik i 0. klasse aftalte Nælde og jeg med far, at vi skulle til Gibraltar for at købe abebamser.

Turen til Gibraltar er en anden historie, men min abebamse Anton har jeg her.

Molly

I min familie rejser vi meget. Min storesøster Mynte var i 3. klasse i Liverpool med min far, min storebror Viktor og min onkel Bjørn. Liverpool er berømt for både fodbold og rockgruppen Beatles, så vi fik alle en Beatlesbamse af min storesøster og jeg kaldte min for Molly. Den er her.

Bamsen blev opfundet

Men hvem opfandt bamsen? Det er der flere svar på.

Samtidig i Tyskland og USA var der nogen, der lavede tøjdyr, som lignende bjørne.

Der er derfor delte meninger om hvem, der var først.

Enten det tyske firma Steif eller det amerikanske Ideal and Novelty Co. Begge lavede deres første bamse i 1903.

Teddy

På engelsk hedder en bamse ”teddy bear”. Altså ”teddy bjørn”. Og der er ingen tvivl om navnets opståen.

For over 100 år siden var der en præsident i USA, der hed Theodore Roosevelt.

Dengang gik man tit på jagt, og det gjorde præsident Roosevelt også.

Under en jagt i november 1902 afviste Theodore Roosevelt at skyde en bjørn.

Bjørnen var nemlig kun en unge, og den så ganske nuttet og uskyldig ud. Så præsidenten syntes det var usportsligt at skyde den.

Dette gav anledning til flere tegninger af Roosevelt og bjørnen i amerikanske aviser.

En af dem blev set i en avis i Brooklyn i New York af et ægtepar, der hed Micton. De udstillede i november 1903 en tøjbjørn i deres butiksvindue og satte et skilt på, hvor der stod ”teddy bear”. ”Teddy” var præsident Theodore Roosevelts kælenavn og ”bear” betyder bjørn.

Mictons bamse lignede denne.

De lavede bag efter firmaet Ideal and Novelty Co., som fremstillede bamser.

Steifs bamse

Samtidig var der forårsmesse i den tyske by Leipzig.

Her præsenterede Steif deres bamse.

Afslutning

Det er altså svært at sige, om bamsen kommer fra USA eller Tyskland. Men alle børn elsker bamser fordi de er bløde at kramme. Mange voksne gemmer dem hele livet. Min farmor er god til at tegne og har skrevet flere bøger om bamser og der er flere museer i Danmark, der kun har bamser, blandt andet Skagens Bamsemuseum.

 

Kuffertpræsentation tirsdag den 5. december 2017 af Merle Brastrup Clasen 2.V

En stor tak til Merle for denne fine fortælling.