Den store museumstur i syd-Tyskland

© for tekst og billeder Anne Friis.

Vi har modtaget denne skønne artikel fra Anne Friis, jeg håber I vil nyde både den og de dejlige billeder, i fulde drag.

Er der nogen af jer, der har prøvet at være ude på den helt store dukketur, sådan helt i bund og med diverse Museer i syd-Tyskland, så er jeg nu den heldige, derfor har jeg selvfølgelig også lovet at skrive om det, samt sende jer fotos af dette. Hvordan kommer man så derned? Jeg tog flyet fra Kastrup kl. 5.00 om morgenen eller natten. Det viste sig at være aflyst, derfor kom jeg med en anden forbindelse via München og så videre til Nürnberg, men jeg ventede hele tiden, så det var godt med to dage, da jeg først var fremme 13.30 i Nürnberg. Der blev jeg i de to dage, for de har de to bedste Museer i Tyskland, derfra er det bare at tage toget til Sonneberg. Det tager 2 timer og koster € 44 retur. Selvfølgelig kom mine norske venner i bil endda via Danmark, men det var ikke den oprindelige ide. Min anden norske veninde fløj via Frankfurt og tog toget derfra, men man skal stadig skifte i Nürnberg. Det er en ret stor by, på størrelse med København, men den virker meget mindre, sikkert grundet den gamle bydel med en ringmur om, som er det sted, de fleste turister besøger. Der ligger også de to museer. Det Germanske National Museum er enormt, tror mindst lige så stort som vores Nationalmuseum. Dukkehus afdelingen ligger i en bygning for sig selv, som jeg gik forbi to gange grundet træthed.

Det måtte lidt mad og en kop chokolade da kunne rette op på, de har en dejlig restaurant, og så var jeg klar igen. Det var det sødeste og venligste personale, jeg endnu har mødt på et Museum, jeg var der jo tre gange, modsat Sonneberg. Men den historie og fotos får I  en anden artikel, for der er så meget fantastisk, at I godt kan glæde jer.

Jeg opdeler det i en museumsgennemgang og en messe tur med diverse udendørs loppemarkeder, alle i rimelig godt vejr. Men en ting er sikkert, I skal ikke tro at dukker samt huse og andre dele dertil er billige i Tyskland, det er toppriser, men altid mulig for nedslag, især når du køber mere hos den samme handlende. Desuden kan du finde alt, det er næsten det mest overvældende. Det eneste jeg ikke så var KPM’er, kongelig danske dukker, kaldet Royal Copenhagens, samt de små chinadukker på trækrop fra Kister, men alt andet kunne købes, både i franske dukker og små mignoretter. Det var dog også næsten umuligt at finde nogle PD’er. Derfor skal du heller ikke tro, at du kan modstå at købe noget, for det ville være helt umuligt. Det sværeste er at se, om den handlende du har set en spændende ting hos, dukker op et andet sted på markedet, i de dage hvor de bytter rundt, eller du bare mødte ham denne ene gang. Det er ret utroligt som de flytter rundt næsten hver dag. Det må være opslidende for dem, mange ting bliver desuden ødelagt eller forsvinder. Da jeg jo ikke havde prøvet det før, skulle jeg mødes med mine norske venner i Sonnenberg, hvor jeg delte værelse med en af mine bedste venner, hyggeligt at mødes engang imellem på den måde. Vi har således været til messe i London & i den engelske dukkeklub sammen på samme betingelser, da du kun kan få dobbeltværelser er det billigere at dele. Nogle af de engelske piger mødte vi også i Neustadt & Sonnenberg, som ligger tæt på hinanden, de var kommet helt fra UK.

Det viste sig at jeg var ret god til tysk, fik jeg at vide, tror dog ikke min gamle tysklærer ville have syntes det samme. Ligeledes brugte jeg mit franske til de belgiske og franske handlende, så alt i alt fik jeg virkeligt brugt mine sprog og fik derfor en super service, det hjælper virkelig når man skal diskutere priser med folk, så hold dine sprog ved lige, eller spring ud i det, det er aldrig for sent. I øvrigt er det supert for din hjerne, du kan kun få lidt hovedpine af det, men det lære du at leve med.

23 Maj Galanterie i Sonneberg, har I nogensinde set så meget?

Det første jeg besøgte om formiddagen om mandagen var den helt bedårende og fantastiske butik, som hed Galanteri samt ejerindens mand, som havde en butik næsten kun med julepynt som lå skråt overfor. De har også en tredje, men den nåede jeg aldrig. Vi besøgte den faktisk hver dag, der var hele tiden noget nyt at få øje på, heldigvis var vi der næsten alene, da de fleste andre udlændinge først ankom om onsdagen eller torsdagen. Derfra kunne vi besøge skolen som lå lige bagved på et lille torv, hvor der var lavet boder både i stuen og på 1. Sal. Jeg skal love for man blev helt overvældet, når jeg tænker på hvor svært det er at finde noget i DK., så var det helt vidunderligt at se og have mulighed for at købe så mange forskellige ting. Cecilie & Sissel var i helt vidunderligt humør, og jeg var bare totalt mundlam.

To meget tilfredse Norske damer forlader butikken, men vi kom næsten hver dag.
Julebutikken med fint indpakkede ting i vat med gamle glansbilleder på koster € 220 stk. Der var utroligt meget forskelligt julerier.

Eftersom jeg elsker tidlige dukker, var det mest disse jeg gik efter at se, men jeg har da taget fotos af mange af de andre ting. Der er dog ikke altid nogen priser på tingene, da der var så mange mennesker, at man umuligt kunne få dette oplyst, så det er mest at nyde synet. Nogle dukker, som de andre jeg kendte f. eks. købte, ved jeg priserne på, og nogle kan jeg se, når jeg forstørre dem i Photoshop, men ellers kan de være meget forskellige. Man skal også lige huske at nogle landes handlende er billigere end andre, det finder man ud af under vejs, så husk at observere en del, men selvfølgelig risikere man, at lige den dukkehus ting man havde fundet kan være solgt næste gang du kigger – det skete også for mig et par gange. Der var meget, også hele huse samt stuer og butikker – et hus lå på omkring €1.500 for et fint Gottschalk hus. Dem var der faktisk flere af. Der var mange dejlige metal møbler fra Rock & Graner i forskellige udførelser og farveholdninger, disse dejligheder har jeg desværre ingen af endnu eller kun meget lidt. Dukkehusdukker var der også, endda meget tidlige, så disse satsede jeg på – om det så var det rigtige at gøre, er en anden sag, men man skal jo lære at tage hurtige beslutninger. Så må man lære at leve med, at fejl er uundgåelige. Frankenhalle, hvor den store messe holdes, er en meget stor gymnastiksal, hvor der hvert år holdes ”Puppenfestival” Man kan få både te, kaffe, kage og selvfølgelig pølser, vi er jo i Tyskland, efter danske priser, billigt. Der er desuden udstilling på byens rådhus af de moderne kunstnere, og der uddeles en pris hvert år ”Max Arnold Prisen”, som min norske nye ven Sissel Bjørnstad Skille fik sidste år. I år var det en fantastisk japaner, der fik den, hans dukker har jeg også fotos af, dem får i også senere.

Dejligt Gottschalk dukkehus til € 1.500, dem var der faktisk adskillige af både i hallen og på markederne rundt omkring.

Noget bliver man dog så betaget af, at man ikke kan vente med at købe, så er det bare med at slå til. Om lørdagen er der meget bedre plads i hallen, da der er stort loppemarked i byen samtidigt, så kan man se sin dukke igen og nå at forhandle priser, samt få alt at vide om dukken. De fleste betaler et mindre beløb i depositum første dag, for så at gå i banken og hæve det i kontanter. For os meget problematisk og lidt uforståeligt, da du ikke bare kan hæve hver dag. Hvorfor de ikke modtager Visa eller Mastercard forstod jeg ikke, men de accepterede Paypal nogle af dem. Men så skal du have en computer med. Derfor skal du have flere betalingskort, hvis du vil sikre dig.

Kirsten Johansen foran sin stand med Christiane Gräfnitz i en hvid bluse i Frankenhalle 26 Maj. Messen holdes 1 gang om året på forskellige datoer, men altid om foråret.

Det skal siges, at de er meget vidende de handlende, efter min mening, der er mange hollænder og belgier samt diverse franskmænd og en dansker, Kirsten Johannesen, som har været med i mange år samt selvfølgelig tyskere i massevis. Ved siden af Kirsten står desuden en af Tysklands mest vidende damer Christiane Gräfnitz, som ligeledes kan fortælle om ens nye dukke, hvis man er så heldig. Samtidigt var der loppemarkeder ude i byen, men det var dog smeltende varmt, så vi tog tilbage til Frankenhalle, efter en kort rundgang. Faktisk kan man blive mæt af dukker på 10 dage, som jeg brugte på det, men utroligt spændende var det. Her kommer så en del af mine fotos fra Frankenhalle og loppemarkeder rundt om i byen Neustadt. Jeg har taget over 1.600 fotos med mit nye apparat, som jeg ikke havde prøvet før. Det vejer intet og er en Fuji 10 X med variabel linse. Meget få mislykkedes, så det kan jeg kun anbefale. Museums fotoerne kommer en anden gang, her har jeg mange bøger, som jeg skal tjekke facts i, heldigvis, ellers ville det være umuligt at huske alt, faktisk fandt jeg ud af at jeg jo bare også kunne tage et foto af teksten, men det skulle jeg lige opdage, det tager jo batteri tid alt sammen. Hav altid ekstra opladede batterier med eller en i-Pad, som i nødstilfælde også kan bruges. Jeg fik da brugt hele to fuldt opladede batterier samt min i-Pad, så vær forberedt.

Endnu et pragtfuldt dukkehus, der kunne svinge op i et stykke.
Syæske med bånd og vejledning til at sy hatte, alt originalt, den butik hed ” When Dreams Come True” men er en Tysk butik med indehaver Annette Knüppel, hun havde pragtfulde franske dukker samt den eneste PD’er jeg så, tænker stadig, hun er på nettet.
En anden meget charmerende lille butik med lamper, glas, & figurer samt en yndig ekspeditrice.
Denne china faldt jeg for, men det var Kirsten som hjemførte den, hun er bare så super, med gyldent net på bagsiden. Bemærk også de mange forskellige billedrammer med fine billeder flot sat op. Det er faktisk en god måde at vise alle sine billeder på og til at registrere dem på.
Denne Bonzo var en kopi Bonzo altså ny, men i limiteret udgave, bemærk Käthe Kruse dukkerne bagved & en enkelt K*R 126 med flirte øjne – de bevæger sig fra side til side.
Fin lille samling chinaer, både mænd & damer samt i en spådukke.
Her er både voks overtrukne Papier Mâchè dukker, voks det lille par med en fjer i hatten, trædukke foran disse, samt to meget gamle bagved begge trædukker, en enkelt fransk allerforrest til højre. Men så absolut ikke et udvalg, du ville kunne finde herhjemme.
Her er så mange dukker samlet at jeg ikke kan fremhæve nogle, nyd dem bare, sikke en variation.
Her er der mest Papier Mâchér , men sikke dukker, flere med glasøjne og dejligt tøj. Et flot dukkehus i baggrunden, og en julemand i forgrunden.
Denne skønne franske dukke i hvidt, der ligger på chaiselongen, er på en trækrop med de smukkeste udskårede led og kan således indtage mange stillinger, den blev meget beundret helt omgivet af andre franske dukker.
ser i nogle af de samlede dukker, der kunne købes, priserne afhang af hvormange du købte ad gangen. Jeg købte den lille dreng med moustache, senere en af de med gule stømper på i første række samt nogle usamlede jeg selv fandt arme og ben til. De satte så lige med et snuptag den rigtige tråd i, men jeg fik da rabat.
er der en masse Käthe Kruser, mange af typerne er repræsenteret fra Model 1 til “Das Deusche Kind”, men meget spændende. Fik dog ingen priser, da jeg ikke kunne finde sælgeren.
Meget dejligt modeblad, men jeg syntes det var for dyrt €75, fik lov til at tage fotoet, så kan vi blive inspireret af disse dejlige mademoiseller.
Vores trofaste følgesvend overalt Pommerancen Minna .

Tusinde tak Anne, for en super dejlig og inspirerende artikel. Dejligt du vil dele med os.

Lene

Sød dagligkjole og yndig balkjole til 36 cm høj dukke –

De er nemme at strikke –

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Det er vist på tide, at Lise får et par kjoler, opskrifterne er fra udklipsheftet: Vi strikker dukketøj til Lise og lille Lasse— bringes med tak til Alt for damerne.

 Forkortelser: m = maske, p = pind, rund-p = rundpind, strømpe-p = strømpepind, hjælpe-p = hjælpepind, omg = omgang, r = r, v = v, r dr = drejet ret, gl = glatstrikning (1 p r, 1 p v), beg = begyndelsen, slutn = slutningen, sm = sammen, sl o = slå om p, gent = gentages, indt = indtagning

 LISEs RØDE KJOLE:

 Hertil skal du bruge: 1 nøgle (ca. 30 g) 4-trådet, rødt uldgarn, en rest blåt og gult i samme kvalitet, 5 strømpepinde nr. 2 1/2, en rundpind nr. 2 1/2 (40 cm), 1 tryklås og et stykke tynd, rund elastik.

Billede1

Slå 160 op på rund-p og strik 2 omg v. Skift til gl og strik lige op, til arbejdet måler 8 1/2 cm. Skift til strømpe-p og tag 2 r sm hele vejen rundt (80 m på p). Strik 2 omg lige op. Nu indstrikkes farverne: Hver farve strikkes over 2 omg i denne rækkefølge: *gul, blå, gul, rød, blå, gul, blå, rød*, gent fra * til *. Efter den 3. blå stribe sættes 40 m på en hjælpe-p, mens der fortsættes med gl og farver på de resterende 40 m til forstykket. Når arbejdet måler 7 cm fra indt i taljen, sættes de midterste 20 m på en hjælpe-p til hals, og hver skulder strikkes op for sig. Strik endnu 2 1/2 cm, luk af.

De 40 m på ryggens hjælpe-p halveres, og de 2 dele, hver på 20 m, strikkes op hver for sig, så der dannes slids i ryggen. Når ryggen måler 7 cm, lukkes de 10 m af til hver skulder.

Montering: Sy skuldrene sm. Tag til halskanten 10 m op i venstre side af ryggen, derpå 6 m over skulderen, 20 m fra forstykkets hjælpe-p, 6 m over den anden skulder, 10 m fra ryggen. Strik 3 p rib (her 1 r dr, 1 v). Luk af. Sy tryklåsen i ribborten på ryggen og hæft på vrangen en tynd, rund elastik i taljen.                        Billede3

LISEs BALKJOLE:

 Hertil skal du bruge: 1 nøgle (ca 25 g) 3-trådet, hvidt uldgarn, 1 rund-p nr. 2 (40 cm), pinde nr. 2, pailletter og perler, 2 tryklåse, samt et stykke tynd, rund elastik.

 Slå 192 m op og strik 6 omg gl, derpå en række huller (ombukningskant til søm): *sl o, 2 r sm*, gent fra * til * omg ud. Strik 6 omg gl, og derefter strikkes efter typemønstret , 2 mønstre i alt. Fortsæt med gl endnu 5 cm. Strik nu 2 r sm en hel omg. På næste p tages jævnt ind til 80 m. Fortsæt i mønster. Efter 6 p mønster lukkes for 2. m i hver side til ærmegab. Ryg og forstykke er ens og strikkes op hver for sig. Efter 3 mønstre lukkes de midterste 16 m af til hals. Med de restterende 11 m i hver side strikkes 9 p. Luk af.

 Montering: Kjolen presses let. Siderne og den ene skulder sys sm, og hulrækken forneden bukkes om til søm. En tynd elastik hæftes på vrangen ved indt i taljen. Den anden skulder lukkes med 2 trykklåse, og små pailletter heftes med perler i mønsterfigurerne.

God fornøjelse – Og har du lyst til at vise os din velklædte dukke,

glæder vi os til at se hende i stadsen !

Billede2
Typemønster !

Tips til basispleje af din dukkesamling !

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Kære Alle Samlervenner,

 Man higer og søger… egentlig ledte jeg i Nordisk Dukketidende efter min gamle omtale af et legetøjsmuseum i Singapore, som jeg nu skal gense til vinter, men undervejs stødte jeg på disse tips, som jeg satte direkte på Facebook, men Lene og jeg synes da, at alle vore læserne skal have gavn af dem.

Samtidig siger jeg tusind tak til Alice Sejersen og Anna Kuhlmann, at I gjorde mig opmærksom på det syrefri papir og de syrefri æsker.

UPS! Dette sker for næsten alle:

Tro nu ikke, at den smukke pige her er en af mine dukker, nej, det er et glansbillede som dekoration til ”mine gode råd”!
Tro nu ikke, at den smukke pige her er en af mine dukker, nej, det er et glansbillede som dekoration til
”mine gode råd”!

Efter længere tid tager du dine yndlinge ud af skabet og op i dine arme… Og hvad ser du: måske hænger arme og ben slapt ned, kjolen har måske fået lyse pletter eller måske huller.

Men du kan hjælpe dig selv til at bevare dine dukker. Husk at være opmærksom på, at lys kan blege dukkerne og deres tøj. Står de skiftevis i varme og kulde, ældes f.eks. Celluloid hurtigere, og elastikkerne i arme og ben tørrer meget hurtigt ud.

Vil du opbevare dine dukker et sted, hvor temperaturen er nogenlunde ens og tempereret, da sæt dem endelig ikke i nærheden af varmelegemer, eller på loftet, og gem dem slet ikke i en kælder med høj luftfugtighed. Her kan dukkerne få mugpletter, og tøjet får disse væmmelige pletter, du ved nok.

Også skadedyr som møl elsker dukkesamlinger. For at holde møllene væk, kan man anskaffe sig lugtløst mølpapir, som lægges mellem dukkerne og udskiftes jævnligt. Støv også dukkerne jævnligt af med en lille pensel, f.eks. angribes dukkerne ofte mellem fingre og tæer, ja, i det hele taget, hvor der er folder i dukkernes hud.

Selv om de søde børnebørn plager om at få lov til at lege med dukkerne, må du være standhaftig, som eksempel bliver celluloid ofte skørt eller sprødt, og pludselig går en hånd eller fod måske i tusinde stykker, eller en del af dukken kan slå revner.

Billede2

Sæt dine dukker på et nogenlunde skyggefuldt sted, støv dem af og rens deres tøj – samt husk mølpapiret, eller som Alice Sejersen og Anna Kuhlmann gjorde opmærksom på: pak dem i syrefrit papir eller i syrefri æsker, så er du allerede hjulpet et godt stykke på vej.

Jeg pakkede før en flytning, hvor alt skulle opbevares en rum tid i containere, en samling af dukker iført folkedragter og i forskellige størrelse og materialer, samt en samling Damtrolde og – dyr i syrefrit papir, og… – ja, her må jeg tilstå, at samlingerne lå pakket væk i små to år – ALT er i lige så fin stand som før ned pakningen….

Og… lige et tip med hensyn til at fjerne pletter på dukketøjet: Hertil bruger du parfumeret og klar sulfo til håndopvask (selv bruger jeg Neutral, men der findes sikkert mange andre udmærkede produkter, som er lige så effektive) – sprøjt eller smør sulfo på pletterne, rul tøjet sammen og lad det ligge et par timer, derefter vasker du det, og vupti pletterne er i 99,9,% forsvundet. (Samme metode kan du anvende til dit og familiens tøj, og er du hurtig, afskaffes begrebet ”evighedspletter”)!

HUSK også, at du kan ”rense” gamle bamser for utøj ved at lægge dem i en plasticpose og ned i fryseren en uges tid!

Kære venner, benyt det kølige efterår og den kolde vinter til at gå din dukke– og bamsesamling efter i sømmene!

Kilde: Lise Clasen Research, bl.a. min tidligere artikel i Nordisk dukketidende.

God fornøjelse med ønsket om et godt resultat !

Falsters Minder

© for tekst og billeder Lene & Torben Byfoged

Da vi besøgte Stiftsmuseet i Maribo blev vi anbefalet også, at besøge Falster Mindestuer i Nykøbing Falster.

Vi kørte derhen og blev bestemt ikke skuffede. Man starter i den fineste gamle købmandsforretning, hvor man kan købe næsten alt, hvad hjertet kan begære.

I Købstadsgaden, der så ud som den kunne have gjort for omkring 100 år siden, var der spændende butikker med dejlige udstillingsvinduer, et soveværelse fra omkring 1930 og den fineste klunkestue var der også.

Et lille kig ind i soveværelset.

Men sidst og ikke mindst, den fineste samling af gammelt legetøj, dukker og dukkehuse.

En fin lille forretning.

Fin inspiration til dukkernes nye tøj.

 

Der var også noget for drengene.

Disse billeder, er blot et lille udsnit af museets samling.

Falsters Minder

Færgestræde 1 A

4800 Nykøbing Falster

Åbningstider: Tirsdag – fredag kl. 10 – 16, lørdag kl. 10 – 14.00.

Stiftmuseet i Maribo

(C) for tekst Lene Byfoged og billeder Torben Byfoged

Mange lokale museer har også en større eller mindre samling af dukker og legetøj og nu hvor vejret er til ture ud i det blå, er Torben og jeg blevet enige om, at besøge nogle af de museer, vi ikke kender.

På Falster kendte vi kun motorvejen, når vi var på vej syd på, men vi havde hørt der var nogle spændende museer, så vi startede med, at køre til Stiftmuseet i Maribo. Et fint og meget interessant museum, hvor vi bestemt ikke blev skuffet.

De smukke dukker fra Den Kongelige Porcelænsfabrik.

Museet har en meget fin udstilling af gamle dukker, pige og drengelegetøj. Et par dukker fra Den Kongelige Porcelænsfabrik tiltrak straks mine øjne, men også andre fine dukker havde de.

En montre med skønne dukker.
Det fine store dukkehus. Der må have været en pige, der var glad.
Dukkehusmøbler fra forskellige årtier.

Et par dukkestuer var der også, så fine og smukt indrettet.

En smuk dukkestue, så fint sat op, med skønne ting rundt omkring.

En flot samling gamle dukkevogne havde de også, sammen med en masse forskelligt pige og drengelegetøj.

Lidt af hvert.

En ting jeg har lagt mærke til på de forskellige museer, er at man tydeligt kan se forskellen på, om det har været et fattigt eller velstående landsdel. Museets legetøj bærer præf af, at Lolland og Falster havde den gode fede landbrugsjord, så der har været råd til bedre legetøj til børnene.

Smukke tapeter til dukkestuerne.

Udover legetøjsudstillingen var der flere andre udstillinger, hvor især deres udstilling om klædedragter, var meget interesant. Også udstillingen om de polske arbejdere var meget spændende.

Så absolut et besøg værd.

Maribo Stiftsmuseum

Banegårdspladsen 11

4930 Maribo.

Åbent: Mandag – fredag kl. 10 -16. Lørdag kl. 10-14. Søndag lukket.

Tlf. 54 84 44 00

T o v e J a n s s o n

En biografi om Mumitroldenes Mor

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Når man i Sverige taler om Astrid Lindgren og alle hendes dejlige figurer med Pippi Langstrømpe i spidsen, i Norge om Thorbjørn Egner med sine kendte figurer som f,eks, Karius og Baktus, Dyrene i Hakkebakkeskoven og Folk og Røvere i Kardemomme By, i Danmark om Karla og Wilhelm Hansens Rasmus Klump og vennerne, så taler man naturligvis i Finland om Mumitroldene og Tove Jansson.

Tove Marika Jansson blev født i Helsinki den 9. august 1914 og døde knap 87 år gammel den 27.juni 2001. Tove Jansson blev i 2014   – da hun ville være fyldt 100 år – fejret af hele Verden, og ved den lejlighed skrev jeg en biografi over hende og kreerede en lille scrapbog, for som alle I andre, var jeg og er stadig helt vild med Mumitroldene, som i sin tid dukkede frem alle vegne. Min biografi og scrapbog blev således skabt, før bloggen her, men selvfølgelig skal I da have min historie om Tove Jansson og hendes virke.

Tove Jansson var ældste datter af billedhuggeren Viktor Bernhard Jansson og illustratoren Signe Hammerstein-Jansson –  Tove Jansson var dobbeltsproget (finsk-svensk).

Familiehygge!

Hun studerede i perioden 1930-38 i Stockholm, Helsinki og Paris. Hun var patriot og protesterede heftigt mod Det tredje Rige og Finlands alliance med Tyskland. Tove Jansson havde sin første udstilling i 1943.

Kunstneren er bedst kendt som skaber af Mumitroldenes verden, og fortællingerne er oversat til 39 sprog (på engelsk kaldes de Moomin og på tysk Mumin). På finsk hedder de Muumi….

Den første af de ni illustrerede bøger om Mumitroldene ”Småtrollen och den stora översvämningen” udkom i 1945 (faktisk samtidig med de første fortællinger om Pippe Langstrømpe) – på dansk i 1954 under titlen ”Mumitroldene”. I 1948 fulgte Trollkarlens Hatt, på dansk i 1968, Farlig Midsommar 1954 (på dansk i 1970), samt Trollvinter i 1957 (på dansk i 1969). Under pseudonymet Vera Haj skrev hun desuden den kendte fortælling: Sara och Pelle och Nackens Blackfiskar. Også Höstvisan med musik er Erna Tauro er begået af hende. Denne sang er oversat til dansk og indspillet med Erik Grip. Læs desuden ”Billedhuggerens Datter”.

Et af de mange finurlige krus, der kan købes!

På et tidspunkt indledte hun samarbejde med sin bror, forfatteren Lars Jansson (1926-2000), men også med sin livsledsager siden 1955, den fremragende tegner og historiefortæller, prof. Tuulikki Pietilä (1917-2009) havde hun et langt og inspirerende samarbejde.

Tove Jansson har modtaget mange hædersbevisninger: her kan nævnes H.C. Andersen-prisen i 1966 og Selma Lagerlöfs litteraturpris i 1993. Til erindring om hende er desuden i 2002 indstiftet Tove Jansson-prisen, som uddeles hvert 3. år til en person, der fortjenstfuldt har virket for børne– og ungdomskultur i Finland. Prisen er på 10.000 €.

Påklædningsdukker lige til at klippe ud og noget af tøjet skal farvelægges!

De mange bøger, videos, tegneserier og meget mere kan stadig erhverves. Da hun i 2014 ville være blevet 100 år, blev hun som nævnt fejret over hele Verden med mønter, frimærker, særudstillinger, teaterstykker, koncerter, optryk af glansbilleder, postkort og påklædningsdukker, jubilæumskrus og meget, meget mere, ja, den liste kunne nærmest blive uendelig!

Spredt ud over siderne bl.a. glansbilleder og påklædningsdukker, således at I kan se Mumidalens beboere: Mumitrolden, hans veninde og forældre, Lilly My, Mymlen, Knytten, Mumrik og alle de andre elskede figurer fra bøgerne. Oplev Mumidalen og alle begivenhederne på ny. Min yndlingsfigur er Mor Mumitrold, der har ALT i sin store, altid medbragte taske…

Der sker altid noget spændende
i Mumidalen!

Kilder: the Free Wikipedia, Gyldendals Store Danske, diverse udklip og artikler, glansbilleder, påklædningsdukker etc. – Lise Clasen Research ©

Ny MUMI-serie kommer i 2019

dvs. såfremt man kan samle penge nok til udsendelserne???)

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Som I kan læse af min artikel om Mumidalen og skaberen af dette eventyr… var alt om Troldene et stor hit i 1990erne, og det håber vi da, vil fortsætte. Især tegnefilmene vakte stor begejstring, og nu arbejder man på at skabe en ny animationsserie om Troldene og alle deres venner, idet det finske produktionsselskab Gutsy Animations har igangsat en kampagne for at indsamle hele 200.000 US$ til produktion af serien.

Vi kommer, vi kommer, vi kommer, håber vi ! På gensyn!

 Og går dette i opfyldelse, vil der i foråret 2019 komme 13 afsnit om de Tove Janssons Mumi-trolde-historier begyndende fra 1945, og hvert afsnit vil være på ca. 22 minutter.

Og selvfølgelig er der belønninger til glade givere, alt efter donationens størrelse, f.eks. Krus, muleposer og en digital kopi af første sæson, og har du den store pengepung fremme, kan du endda få lov til at lægge stemme til en lille rolle i serien eller komme på en Mumi-inspireret ferie i Finland. Ja, det er da lokkemad, så det batter, lad os se, om det lykkes for selskabet at producere Mumiudsendelserne, som jeg vil glæde mig meget til. Og, der vil i så fald komme meget mere om Mumitroldene til den tid!

Forårshilsner med regn herfra!

Nyhed – LEGO oplevelseshus åbner til september

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Den 28. september slås dørene op for LEGOs oplevelseshus i Billund – hvor børn og voksne –  barnet bor i os alle – kan opleve det kreative byggeunivers.

Her kan alle eksperimentere, bygge, genbygge og løse netop den kreative udfordring, de vil.

Der er fire oplevelseszoner i huset, i hver sin farve, (rød, gul, blå og grøn) : illustrationen her er fra den gule zone (kilde MX/DK). Husets tag er dækket af 13 terrasser med en legeplads på hver…..

Det meddeles endvidere, at Lego House vil være åbent alle ugens dage næsten hele året. Og på pladsen i midten er der café, restaurant og selvfølgelig en Lego-Butik, hvortil der er fri adgang. Tja, der står også, at entreen vil være 199,- kr. (UPS!) – gad vide, om der er familie– og grupperabat!

Vidste Du? At LEGO blev grundlagt i 1932, men først fire år senere kom navnet LEGO til— og som I sikkert i tidens løb har regnet ud, er navnet sammensat af ordene LEG og GODT, senere fandt man ud af, at ordet på latin betyder: ”Jeg bygger”!, dvs. to fluer med et smæk…. I begyndelsen fremstillede Lego trælegetøj, skamler, trappestiger og strygebrætter, og først i 1946 startede man produktionen af plast-legetøj. I 1960 ophørte man med at fremstille legetøj i træ og fokuserede siden på de små klodser…

I husker vel også, at de små klodser i sin tid fandtes i røde, blå, gule, grønne og hvide farver, senere kom de mange specialklodser, små og store mennesker, træer, tage, døre, vinduer, hjul og meget andet godt…… Undertegnedes børn var vilde med de gennemsigtige små klodser, de byggede selv Legomennesker, og de små klare og gule klodser var velegnede til hoveder. Fantasien var med dengang, og man kunne købe specielle pakker med tagsten, hjul, skinner, eller træer etc. det kan man vist ikke i dag, jeg har i hvert fald ikke fundet dem!

Mens vi spændt venter på mere nyt om Lego-House,

Sender jeg de hjerteligste forårshilsner

Lise!

 

Sidste NYT fra Dukkemuseet i Paris!

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen (bl.a. oversættelse) ©

Fotos: Musée-de-la-.Poupée-Paris ©

Så er det en realitet! Desværre dårlige nyheder, idet Musee de la Poupée, Paris –  Dukkemuseet i Paris, efter den sidst annoncerede udstilling lukker dørene.

Ejerne af museet, Guido og Samy Odin, har netop udsendt denne pressemeddelelse:

Kære venner, besøgende og dukke-elskere, der har fulgt os gennem mange år,! Vi skal herved meddele jer, at vort museum om få måneder lukker for bestandigt.

 For at sige det lige ud, er der for at redde vort firma, at vi har besluttet ikke at fortsætte lejemålet af bygningen Impasse Berthau, da den ikke længere lever op til normerne for europæsisk sikkerhed. Ydermere har vort lille firma, som ikke modtager nogen form for offentlige tilskud, siden terrorangrebene i 2015 oplevet en betydelig nedgang i besøgertallet.

Og for at være kreative har vi overvejet forskellige muligheder og vil senere føre de bedste ideer ud i livet og fortsætte vore aktiviteter inden for dukkeverdenen, hvor vi har været aktive i over to årtier.

Vore permanente udstillinger og den nuværende tidssvarende udstilling: ”Dukker fra firserne” fortsætter indtil den 23. september, som også bliver sidste dag for vort sidste specielle salg, hvor alle interesserede kan vælge objekter blandt vore skatte til meget små priser.

I september og oktober kan du stadig købe nye og brugte objekter via vor hjemmeside: www.museedelapoupeeparis.com – vore planer herom får du i løbet af de næste måneder.

Vi håber, at du vil drage fordel af disse tilbud og unde dig selv et sidste besøg og se vore permanente udstillinger og vor unikke temaudstilling, samt måske blive fristet af det alsidige og righoldige udvalg i butikke

Vi beder jer, der ønsker at blive holdt løbende orienteret om vore aktiviteter, om at sende jeres e-mail-adresse til boutique@museedelapoupeeparis.com – og I vil da være blandt dem, der allerførst får meddelelse om de ændringer, vi agter at foretage.

 Vi glæder os til at se jer i løbet af de næste måneder – de venligste hilsner fra Guido og Samy Odin!

Hermed fotos af nogle af de pragtfulde dukker !

Som I ved, taler man engelsk på museet, og adressen er stadig: MUSERE DE LA POUPEE-PARIS, Impasse Berthaud (28 rue Beaubourg), F 75003 Paris, tlf: +33 1 42 72 73 11 – www.museedelapoupeeparis.com, der er åbent fra ti til lø kl. 13 til 18, og den nuværende udstilling ”Dukker fra Firserne” løber til den 14.9.2017 (sidste åbne dag)!

God Tur!

RAYNAL-dukkerne

De 3 første påsyede mærker på Raynal-dukkerne, tv det første, her var ikke påført oprindelsesland, dette ses først på de senere mærker!
De 3 første påsyede mærker på Raynal-dukkerne, tv det første, her var ikke påført oprindelsesland, dette ses først på de senere mærker!

(Dukker af filt/stof — en konkurrent de mere kendte LENCI-dukker

Mærke: Les Poupées Raynal – 1922-1980)

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Ranal-dukker er internationalt kendt på grund af deres kunstneriske udførelse, og selvfølgelig er det let at se, at disse dukker helt fra begyndelsen har været inspireret af Elena König Scavinis egne Lenci-dukker, ”flagskib” for italienske dukker..

billede2
Becassine og Cascogne-dukken ! (billeder fundet på nettet)!

Desuden havde man hentet inspiration fra Margarethe Steiffs filtdukker. Steiff-dukkerne blev fremstillet allerede i 1905 som tegneseriefigurer – bl.a. Knold og Tot, Kaptajn Vom osv. (på tysk bl.a. kendt som Max & Moritz). ”(Der vil senere komme artikler om bl.a. hhv. Steiffs og Lencis stof/filtdukker).

Typiske Raynaløjne med den røde prik i øjenkrogen, desuden øverst de første ”vante-hænder” og nederst hænder i finere udførelse med spredte fingre! (Billeder fra nettet)!
Typiske Raynaløjne med den røde prik i øjenkrogen, desuden øverst de første ”vante-hænder” og nederst hænder i finere udførelse
med spredte fingre!
(Billeder fra nettet)!

 

 

I 1922 grundlage Edourard Raynal i Paris ”La société Raynal”, og startede med at fremstille dukker. Som konkurrent til Steiff og Lenci startede han med klassiske filtdukker, og de første siges at være af meget ringe kvalitet. Da man også ville konkurrere med figurer fra kendte tegneserier (Steiff havde dengang haft stor succes med Knold og Tot etc.), fremstillede man en dejlig Becassine-dukke. Becassine er en kendt tegneseriefigur, en bondepige fra Bretagne, som allerede i 1905 var med i børnebladet: ”La Semaine de Suzette, jeg ved egentlig ikke, hvor kendt hun er i Danmark, men hun optræder ofte i artikler om franske dukker. Der findes desuden en serie børnebøger med hende, og hun kendes ligeledes fra film og plader. I begyndelsen af 1980erne kom en kendt fransk, iørefaldende sang: ”Becassine, er min kusine” — sunget af Chantal Goya, der dansede med en kæmpestor Becassine-dukke, og alle børn i Luxembourg og Frankrig sang med på melodien   – blot et informativt sidespring. Udsendelsen af Raynals Becassine-dukke gjorde figuren endnu mere kendt. Senere kom en Raynal-drengedukke klædt i egnsdragt fra Gascogne.

Efterhånden kom Raynal-dukkerne i bedre og bedre kvalitet, de var stadig af filt, men kunne med hoved af celluloid. Hænderne var i starten af ”vantetypen”, men kom senere med adskilte fingre. De kiggede gerne til siden, og havde en rød prik i øjenkrogen ind mod næsen, desuden kunne de have meget brede øjenbryn. Deres tøj var i overordentlig smuk og detaljeret udførelse.

Andre karakteristiske kendetegn for Raynaldukkerne er:

  1. Sømmen på hovedet er håndsyet og ligner den på Lencidukkerne
  2. Bagsiden af kroppen er maskinsyet
  3. Ansigtet er en silkemaske
  4. Usædvanligt brede øjenbryn enten buede eller let opadgående
  5. Læber i to nuancer uden lysvirkninger
  6. Stiliserede vantefingre med særskilt tommeltot
  7. Søm foran på benene

billede5

billede4

Men der findes selvfølgelig altid en masse varianter. Pigen th er 46 cm høj med smukt malet ansigt på silkemaske, oliemalet med blå øjenskygge under øjnene, brune øjne, malede vipper foroven, (ydre øjenkroge) –   usædvanligt svungne øjenbryn, læber i 2 nuancer, kroppen er af pink bomuld. ca. 1925-1930.!

Pigen her i blå balkjole og blå filtsko er 37 cm høj og fra starten af 1930erne, ansigtet er en smukt malet silkemaske, øjnene brune med brede øjenbryn, munden malet i to 2 nuancer!
Pigen her i blå balkjole og blå filtsko er 37 cm høj og fra starten af 1930erne, ansigtet er en smukt malet silkemaske, øjnene brune med brede øjenbryn, munden malet i to 2 nuancer!

Firmaet Raynal voksede, og i 1930 fik Edouard Raynal patent på fremstilling af dukkehoveder i vaskbart materiale, hovederne fremstilledes nu enten i stof eller i modelleret/formet filt. (Og stadig var man inspireret af de italienske Lenci-dukker)!

Senere, da virksomheden i 1935 flyttede til Montreuil, fremstillede man en Bébé-model i filt med hoved af celluloid, hvor de malede øjne tydeligvis var inspireret af dukkerne i modelleret/formet filt. Fra 1937 erstattede man lidt efter lidt celluloid med Rhodoïd, og i årenes løb blev hovederne fremstillet i et materiale, som ”ikke kunne gå i stykker og ikke var brandfarligt”!

Shirley-Temple-dukke (Musée de la Poupée —Paris!)
Shirley-Temple-dukke
(Musée de la Poupée —Paris!)

I 1951 tog firmaet patent på ”peau magique” (magisk hud) en slags syntetisk gummi” som imiterede hud og blev anvendt til fremstillingen af kroppe stoppet med kapok. Disse kroppe gik hurtigt i opløsning og blev hurtigt erstattet med hård plastic. Parallelt fremstilledes kroppe i blødere plastic og fra 1957 med hoveder i Plastisol. Dukkerne af Rhodoïd forsvandt imidlertid først i 1963.

I 1957 omdannedes firmaet til SARL BLINDA, og fra 1974 fremstillede man, foruden de klassiske modeller, talrige modeller i PVC, ligesom man lavede gådukker, mekaniske og elektriske dukker, samt mannequindukker.

Den dejligste Raynal-dukke! Fra Musée de la Poupée, Paris !
Den dejligste Raynal-dukke! Fra Musée de la Poupée, Paris !

I 1974 blev firmaet solgt til SPES, som videresolgte til Jamarex, der fortsatte med at fremstille dukker under mærket Raynal. I 1979 blev Jamarex sluttet sammen med gruppen Miro-Mecano, og man udviklede ikke længere mærket Raynal. Raynaldukkerne var stadig meget elegant klædt og ofte forsynet med en broche, et armbånd eller en medalje med navnet Raynal. Det kan man da kun kalde en omtumlet tilværelse!

Dukkerne blev betragtet som luksus dukker og var almindeligvis dyrere end konkurrentens dukker. De udtrykte kvalitet ved deres gedigne udførelse: de var solidt fremstillet, fint monteret, flot malet og velklædte. Flere generationer af småpiger ejede en Raynal-dukke, og i årene 1940-1950 MÅTTE man simpelthen eje en Raynal-dukke.

For 11 år siden var der for øvrigt en stor udstilling af Raynal-dukker på Musée de la Poupée i Paris, hvor man viste et stort og alsidigt udvalg af disse smukke dukker.

God læselyst og efterårshilsner fra Syddanmark !

 Lise Clasen Research ©