C e l l b a

Celluloiddukkerne med Havfruen

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

De fleste samlere kender disse dejlige dukker med havfruelogoet på hals og krop, på tysk kaldet ”Nixe”. Hermed en lille beretning om dukkerne og deres oprindelse.

Billede1
Tv mærket fra 1925-35, th mærket efter 1935!

Billede2

 

 

 

 

 

 

Firmaet Cellba blev grundlagt i 1925 af Schöberl og Becker. Becker kom fra ”Rheinische/Skildpaddefirmaet” i Mannheim, hvor han havde arbejdet som modellør, men forlod senere igen Cellba. Han blev efterfulgt af modelløren Gannsle, hvis datter Sonja, der som 16-årig omkom ved et luftangreb, var model til mange af dukkerne.

I starten fremstillede man selv mange af celluloiddukkerne, og i årene 1929-31 blev en stor del fremstillet som hjemmearbejde. Dette hjemmearbejde udførtes hovedsageligt af kvinder, de såkaldte Cellba-piger (Cellba-Mädels). Firmaet lå i skarp konkurrence med ”Skildpaddedukkerne”, som frem for alt efter 1930 fremstillede dukker, der lignede Cellbas utrolig meget.

Billede3
Annonce fra 1956 i legetøjskataloget til den 7. tyske legetøjsmesse i Nürnberg!

Cellba startede sin dukkeproduktion med skulderhoveder af celluloid med modelleret hår, glasøjne eller malede øjne. Senere gik man over til at producere hele dukker af celluloid enten med bevægeligt eller fast hoved. Mest bemærkelsesværdigt var fremstillingen af mulat– og negerdukker i celluloid, en produktion der blev forbudt efter 1933. Man fremstillede også de muntre Googlie-dukker med udtryksfulde blikke. I 1935 kom Gretchen-dukken, og i 1936 Olympia-dukkerne i anledning af Olympiaden i Berlin. I 1939 blev produktionen indskrænket på grund af krigen, og i 1944 blev firmaets hovedbygning bombet og genopbyggedes først efter krigen.

Billede4
Dukke på 51 cm fra 30erne med havfrue-mærke på hovedet 51”, bevægeligt hoved, samt arme og ben— glasøjne, lukke mund, og med modelleret frisure. 51 cm høj!

Firmaet fremstillede dukker til efter 1955. I de sidste år producerede man dog kun dukker af de celluloidlignende kunststoffer Cellidor og Tortulon.

Firmaet Cellba tog bl.a. patent på forskellige dukkedele, samt diverse dukketyper med glasøjne og malede øjne. Som nævnt var firmaets varemærke en HAVFRUE, som ganske groft kan inddeles i to versioner og perioder: Fra 1925 til 1935 så havfruens arme nærmest ud som flyvende vinger, hvor man kunne se de enkelte fjer. Efter 1935 forenkledes formen på havfruen, således at armene nu nærmest var kronelignende vinger. (se illustrationerne).

Firmaet fremstillede dukker til efter 1955. I de sidste år producerede man dog kun dukker af de celluloidlignende kunststoffer Cellidor og Tortulon.

 

Billede6

Billede5Grethen-dukker fra 40erne—pigen i den blå kjole er mærket med 42” under havfruemærket, hun er således 42 cm høj og har bevægeligt hoved, arme og ben. Glasøjne, lukket mund og modelleret , gult malet hår.

Pigen i den røde kjole er mærket med 29” under havfruen, dvs. 29 cm høj, hovedet er fast, arme og ben bevægelige, øjnene malet, munden lukket. Håret er modelleret i opsat frisure!

Billede7
To babydukker fra ca. 1928—begge 31 cm høje—den hvide dreng har bevægeligt hoved, arme og ben, modelleret brunligt hår, prægede blå øjne og åben/lukket mund På halsen står 29, på kroppen 29—31 (det ”gamle” havfruemærke). Negerdrengen er nøjagtig den samme type i mørk version, og med samme mærke, men med modelleret sort hår og prægede, brune øjne.
Billede8
Dukke fra mellem 1927 og 1930 med bøjede ben, bevægeligt hoved, arme og ben. Faste blå glasøjne og åben/lukket mund, 36 cm høj og mærket med den ”gamle” havfrue!
Billede9
Tidlig dukke fra ca. 1925 med skindkrop, og bøjelige knæ— Underarmene er af celluloid med albueled. Skulderhoved, modelleret rødbrunt hår, faste glasøjne og lukket mund, 55 cm høj.

 

 

 

 

 

 

 

 

Billede10
En af de søde Googlie-dukker fra perioden 1930-35, bevægeligt hoved, arme og ben, lyst, modelleret hår og prægede blå øjne, lukket mund, 26 cm høj, mærket med den ”gamle” havfrue.
Billede12
Anden her er fra 30erne og mærket med Havfrue og Germany. Den er 14 cm lang og særdeles smukt modelleret og malet i dejlige farver!
Billede11
Drengen i tyrolertøjet er mærket med den ”nye” havfrue, han er 25 cm høj og af nyere dato!
Hermed en del smagsprøver på Cellba-dukker, mon vi kan få lov til at se jeres?

 God læselyst!

 

2 tanker om “C e l l b a”

Leave a Reply to LeneCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.