Randbøl Sogns Lokalarkiv og Museum i Vandel vil gerne slå dørene op for en ny renoveret legetøjsudstilling.
Det er legetøj fra Museets magasin, Kurt og Anni Lundgaard og Hanne Damgaard Hansens private samlinger af legetøj, som vises frem for publikum.
Udstillingen er bygget op over en 110 års periode fra 1880 til 1990. Vi vil prøve at vise legetøjets udvikling, for i takt med at samfundet udviklede sig, fulgte legetøjet med. Biler blev lavet i blik som en tro kopi af ”fars bil”. Dukkerne blev lavet i porcelæn og var næsten kun til pynt.
Udstillingen er et stykke kulturhistorie, som viser eksempler på legetøj lige fra hjemmelavede kludedukker, trælegetøj til fint drenge- og pigelegetøj. Det meste er produceret i Tyskland, hvor legetøjsproduktion blev centreret omkring Nürnberg og omegn. Legetøjet fra det område var af høj kvalitet, selvom det gik under betegnelsen ”Nürnberg-kram”.
Her lå der både porcelænsdukke-fabrikker og fabrikker, som producerede bliklegetøj.
I gamle dage lavede man ofte selv sit legetøj eller købte et dukkehoved, hvorefter et fingersnildt familiemedlem syede krop og tøj til Dukkelise. Man kunne finde sy- og strikkemønstre i ugebladene. Hvis far var fingernem, kunne man også i Familie Journalen finde mønstre på løvsavsarbejde til dukkehusmøbler, Ford-biler mm.
Det var ofte kun til jul og fødselsdag, børnene fik en gave.
I dag kan legetøj købes mange steder, hvor børn færdes. Og de små pengestærke forbrugere falder ofte for den farvestrålende emballage, hvorefter de køber en ”gave” til sig selv, som bliver placeret i børneværelsets overflod af legetøj.
Når man følger udstillingen, ses det tydeligt, at der bliver mere og mere legetøj at vælge imellem, og det bliver mere og mere farvestrålende. Kvaliteten tilpasses vores smide-væk-mentalitet og er derfor ringere end fordums gedigne legetøj. Dog er det heldigvis stadig muligt at købe kvalitetslegetøj.
Denne farvestrålende udstilling har i en del år skabt glæde hos gæster og skolebørn, og da museumsforeningen overtog ansvaret for museets drift i sommeren 2017, bestemte bestyrelsen sig for at renovere kælderen. Det gav anledning til en ny udstilling om ”Flyvestation Vandel 1943-2003” som åbner i det nye år. Ja, så var det nærliggende at renovere legetøjs-samlingen og udvide den med et børne- og teenageværelse fra 1980`erne og 1990`erne. Udstillingen er nu færdig og kan ses hver torsdag mellem kl. 10 og 16 eller efter aftale på tlf. nr. 3022 5474.
Det er nogle år siden vi har besøgt museet på Sejerø, men her i sommer havde vi gæster, som gerne ville se den gamle købmandsforretning og de gamle fine stuer.
Museet viser den gamle købmandsbutik, der lukkede i starten af 1970,erne og resten af det gamle hus. Alt står som det stod dengang, virkelig en nostalgisk tur man er på, når man besøger museet. Jeg kan huske jeg har handlet der, de første år jeg kom på Sejerø, men madvarer købte man aldrig, udløbstiden på varerne var for længst overskredet. På første sal op ad en stejl trappe, findes bl.a. alle de spændende fund, der er fundet i jorden på Sejerø, gamle klædningsstykker m.m.
Det lignede selvfølgelig sig selv, men nogle nyanskaffelser fandt jeg da. Den fineste antikke Milliniere dukke stod i en montre på første sal, sammen med alle de andre ting og sager fra Sejerøs historie.
Jeg fik taget nogle billeder af hende i montren, men nogle dage senere, kørte vi ned på museet igen og fik lov til at få hende ud, så vi fik nogle bedre billeder.
Er hun ikke fin? Mærket af tidens tand, men alligevel flot bevaret, når man tænker på, at hun er omkring 180 år gammel.
Dukken er tysk, med ben og arme af træ, hoved af papmache og hvis hun er, som de dukker af samme slags, jeg har set billede af, har hun skindkrop. Tøjet er det originale. Hun er ca 25 cm høj.
Jeg ved ikke ret meget om denne slags dukker, så dejligt med hjælp fra eksperten Birgit Muusmann.
Det eneste man ved om dukken på museet er, at den blev givet til en lille pige på Sejerbygård på Sejerø i 1850.
Dukkens frisure fortæller om den alder og den dygtige og erfarne dukke – og legetøjsekspert Birgit Muusmann fra Antique Toys and Dolls i København, fortæller at denne dukke er fra omkring 1840,erne og det passer jo fint med, at den blev givet væk i 1850. Frisuren er lige som dem på den tidlige KPM chinadukker, fortæller Birgit.
Her ses de smukke slanke træarme.
Og her kan man se lidt af træfødderne.
Dukken i sit falmede og mørnede tøj. Som det ses, har en lille pige nok på et eller andet tidspunkt, lavet den lille halskæde og givet dukken den på.
Kunne dukken tale, ville vi vide meget mere om den, men vi må nøjes med at nyde den.
Udover dukken var der også et sæt dukkemøbler, jeg ikke havde set før. Et fint sæt fængselslegetøj. Dejligt at se et helt sæt samlet. En fin udstilling af diverse pap og papirvarer, nød jeg også.
Museet laver nye udstillinger hvert år, så kommer der nye ting frem fra gemmerne.
De fine dukkehus møbler lavet af Dansk Legetøjsfabrik.
En fin udstilling af gamle reklameskilte, glansbilleder og Richs Samlealbummer.
Lidt fra udstillingsvinduet. Måske fra Dansk Legetøjsfabrik?
Skulle nogen lægge vejen forbi Sejerø, så snyd ikke jer selv for et besøg på dette dejlige lille museum.
Det husker jeg tydeligt , og jeg blev fyr og flamme, da jeg i Frederiksborg Amts Avis for 30 år siden læste, at der åbnede et Dukke– og Legetøjsmuseum ”ovre på Herredet”, som vi sagde, og det skulle da absolut besøges.
To huse med alt, hvad du kunne ønske dig af legetøj, det du selv havde leget med som barn, foruden det, dine forældre og bedsteforældre havde hygget sig med.
Et museum med dukker, biler, påklædningsdukker, sjove figurer, dukkehuse, mekanisk legetøj, ja, der er over 8.000 dukker fra perioden 1830-1950, og den mindste er bare 3 cm høj. – og….. der kom hele tiden nyheder (gamle effekter) – et museum, der udvidede sine dejlige udstillinger. Et museum, som osede af hygge, et museum – ja, museet med den hyggelige have, hvor du kunne holde skovtur med samlervennerne og medbragt mad og drikke, en museumshave, hvor snakken gik lystigt.
Der har været mange skiftende og aktuelle udstillinger på museet, og man kunne desværre ikke se dem alle, men ofte mødte man indehaverne Hanne og Harly Paaske på de omkringliggende loppemarkeder,, og så fik man altid en god snak om samlingerne og samlermanien. Hanne og Harly var altid i godt humør, og parret fik skabt et stykke kulturhistorie over dansk legetøj gennem mere end 100 år.
Den 24. marts i år (2019) kunne man så fejre 30 års jubilæum — ja egentlig åbnede man den 22. marts 1989, men de tre årtier skulle da helst fejres på en søndag .
Gennem min søgning efter historien om Brønd-dukkevognen kom jeg i forbindelse med museumsinspektør Nick Schaadt, Museet på Sønderskov, der velvilligt har overladt mig en masse facts om dette smukke museum og dets skatte, og jeg siger hermed tusind tak for de mange detaljer og fotos, idet jeg håber, at I efter at have læst min beretning får blod på tanden og bliver inspireret til at besøge dette alsidige sted.
Hermed en spændende historie:
Museets historie går tilbage til1400-tallet, men der er ikke mange oplysninger om de ældste bygninger. I starten af 1600-tallet brændte bygningerne, senere blev de genopbygget af adelsmanden Thomas Juel, og kælderen, som rummer Restaurant Herregårdskælderen, er den ældste del af bygningerne, men hvor meget ældre end det øvrige den er, er man ikke sikker på. Man ændrede efter tidens mode og krav på stilen, således at den oprindelige renaissancebygning nu blev mere stilren. Bygningerne skiftede ofte ejere, og forfaldt mere og mere på trods af fredningen. Det var særligt slemt i 1970erne og 1980erne, og den daværende ejer fik således tilladelse til nedrivning. Men heldigvis blev dette på grund af fredningen ikke muligt, og Statens Bygningsfredningsfond og Planstyrelsen gik ind i sagen, hvorved det lykkedes at få frastykket hovedbygningen.
I 1986 blev bygningen solgt til murermester Helge Kragelund, der gennemførte en gennemgribende og nænsom restaurering, som varede i 7 år, og som blev hædret med tildelingen af Europa Nostra Diplomet i 1992.
Sideløbende med restaureringen dannedes en forening med det formål at starte et kulturhistorisk museum på egnen. De to projekter fandt sammen, og museet fandt plads på Sønderskov og blev statsanerkendt i 1990.
Museet flyttede ind allerede midt i restaureringen og fik dermed mulighed for at tilpasse sig en række funktioner og indretninger undervejs.
Museet er således godt i gang, med 13 fastansatte, samt et antal projektansatte, og der er typisk 15-19 medarbejder dagligt i huset. Samtidig er museet forenings-ejet og har en stor skare af frivillige… alle er således en vigtig del af museets arbejde og identitet.
Vil du læse mere om museets ejer historie og række af ejere, så gå ind på danskeherregaarde.dk.
Museet bugner af skatte og fund fra egnen. Der er aktiviteter og særudstillinger. For tiden er der en spændende udstilling om Barndommen, hvor du bl.a. kan se en Hovborg-dukke og det spændende og geniale ”Forvandlingsmøbel”: kaldet Brørup barnepigen, hvad der er hel ny viden for mig. Museet har, som jeg nævnte i min artikel to om Brønd-dukkevogne, desuden en sådan dukkevogn stående…
Udstillingseffekterne er forsynet med fortællinger om oprindelse osv., hvad man ikke er forvænt med at se på ret mange museer. Her, hvad man skriver som introduktion om Barndommens rum før og nu:. Men lad os starte med:
Hovborgdukken; Som I ved, har jeg før skrevet om Hovborgdukkerne på grundlag af en avisartikel, men her er museets beskrivelse af dukken og dens ophavsmand, og jeg blev selvfølgelig glad for at få mere viden om disse dukker:
Stefan og Kirstine Berthelsen !
Hovborgdukken var resultatet af den ihærdige Stefan Berthelsens konstante søgen efter arbejde og indtægter. Undervejs pådrog han sig arbejdsskader og blev handicappet, men fandt altid en udvej, således at han kunne forsørge sin familie..
Under arbejde i tørvemosen i 1943 var han uheldig og faldt i tørvepresseren, som rev hans ene ben af. Men selv med dette handicap, fandt han muligheder for at tjene lidt ekstra. Lige efter 2. Verdenskrig købte han for 800 kr. forme etc. til fremstilling af dukkehoveder.
Hovborgdukken !
Hovederne, som blev fremstillet af bl.a. lim og formalin, var dog ikke nogen succes, idet man i legetøjsforretningerne ville have hele dukker, da disse var svære at skaffe lige efter krigen. Men Stefan Berthelsen eksperimenterede straks med at lave en dukkekrop, som efter ni måneder kom på banen og blev en succes.
Den første dukke annonceredes i Landbobladet, og snart bredte nyheden sig, og der solgtes dukker fremstillet i flere størrelser både i Danmark, Sverige og i USA. Gennem 17 år producerede Stefan Berthelsen dukker, men efterhånden havde formalindampene gjort ham syg, hvorfor han måtte stoppe.
Den omtalte 49 cm høje Hovborgdukke, som du kan se på Museet på Sønderskov.
Herover kan du se den store, dejlige dukkepige, som man har udstillet på Museet på Sønderskov: og som museet beskriver således:
Hovborgdukke, 49 cm høj, indsendt fra producentens børnebørn. Dukken er tilvirket i Lindknud mellem 1945 og 1955. Hun har brunt, formstødt hår, blå øjne og røde læber. Dukkepigen er iført strikket orangefarvet kjole og underbukser, samt strikkede sko kantet med orange ”snørebånd”. Tøjet er strikket af Stefan Berthelsens kone, Kirstine, dagligt kaldt Stinne, der strikkede det meste af tøjet til dukkerne.
Tøjet til denne dukke er dog senere end produktionen, muligvis fra 1960erne eller 1970erne. Dukken er som nævnt fremstillet i Hovborg, som før 1922 lå i Lindknud Sogn.
Dukken er slidt og har været leget med. Hovedet er limet og elastikkerne på benene er slappe.
Noget nyt og spændende for mig — og måske også for jer andre er: Det geniale forvandlingsmøbel, dvs. børnemøbel i form af gyngehest etc. og —som kaldes
Brørup Barnepigen
Da museumsinspektør Nick Schaadt spurgte mig, om jeg kendte denne ”Barnepige”, måtte jeg svare Nej? Men da min nysgerrighed er grænseløs, søgte jeg straks efter den, og jeg fandt da både en avisartikel om Museets udstilling samt et eksemplar af møblet til salg på nettet for 1.400 kr. Jeg fandt også navnet på fabrikken, som havde fremstillet den, men ingen historie… Heldigvis har man fra museets side rådet bod over min uvidenhed ved at sende mig Brørup Barnepigens historie, og den får I her:
Tv Brørup Cikorietørreri ca. 1890 – her startede Marinus Kristensen fabrikken ”Combination” – desuden ”Brørup Barnepigen” som gyngestol eller gyngehest!
Manden bag ”Brørup Barnepigen” var Marinus Kristensen , født i Hunderup (landsby mellem Esbjerg og Ribe)29. januar 1903 – han arbejdede en tid som møller i Bobøl, giftede sig med Andrea og fik en datter. I 1936 flyttede familien til Brørup, hvor han erhvervede og indrettede sig i Allégade 3. I 1937 startede han produktionen, sit snedkeri kaldte han ”Combination”, meget betegnende, idet han konstruerede forskellige børnemøbler med flere funktioner. De mest kendte var Brørup Sengen, en kombineret seng og kravlegård, og ”Brørup Barnepigen”. Hvad der senere blev af familien ved man ikke ret meget om,, men i 1955 emigrerede han og datteren til Nordamerika, og i 1955 købte Brørup Fjernvarme Allégade 3 af Marinus Kristensen.i.
Brørup Barnepigen er en gyngehest, som kombineres til høj stol og barnestole.
Så festlig og sjov ser Brørup Barnepigen ud i forskellige positioner, praktisk og pladsbesparende og helt sikkert til stor fornøjelse for både børn og forældre!
Men lige et smut tilbage til min Brønd dukkevogn, som jeg har beskrevet i to artikler. Museet på Sønderskov har som nævnt et flot eksemplar af en dukkevogn mærket Brønd, den kommer fra Jette Møller og er i meget fin stand…. Vognen er nyere end min, så vidt jeg kan se fra disse fotos. Fotoet i midten viser det Brønd-Logo, der ses på siden af dukkevognen.
Nu glæder jeg mig til at besøge museet og med egne øjne se alle skattene, og selvfølgelig især de her beskrevne.
Museet har en unik butik med salg af mange sjove effekter, som ikke kan købes andre steder, og man sælger desuden forfriskninger. Vil du spise, er der flere steder i nærheden, men du kan også få en dejlig oplevelse i Museets kælder, hvor restaurant: ”Herregårdskælderen” befinder sig i disse gamle, nænsomt restaurerede lokaliteter: Restauranten er åben ons-lør 12-23 og sø 12-16, tlf: 7538 3845 preben@sonderskov.dk
Museets adresse og åbningstider: Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup,
tlf: 7538 3866, post@sonderskov.dk – åbent fra tirsdag til søndag 11-16 (lukket i januar).
Endnu engang tak for tilsendelse af det gode materiale…
Og til alle jer andre og jeres familier ønsker jeg en dejlig oplevelse og en
Da vi besøgte Stiftsmuseet i Maribo blev vi anbefalet også, at besøge Falster Mindestuer i Nykøbing Falster.
Vi kørte derhen og blev bestemt ikke skuffede. Man starter i den fineste gamle købmandsforretning, hvor man kan købe næsten alt, hvad hjertet kan begære.
I Købstadsgaden, der så ud som den kunne have gjort for omkring 100 år siden, var der spændende butikker med dejlige udstillingsvinduer, et soveværelse fra omkring 1930 og den fineste klunkestue var der også.
Et lille kig ind i soveværelset.
Men sidst og ikke mindst, den fineste samling af gammelt legetøj, dukker og dukkehuse.
En fin lille forretning.
Fin inspiration til dukkernes nye tøj.
Der var også noget for drengene.
Disse billeder, er blot et lille udsnit af museets samling.
(C) for tekst Lene Byfoged og billeder Torben Byfoged
Mange lokale museer har også en større eller mindre samling af dukker og legetøj og nu hvor vejret er til ture ud i det blå, er Torben og jeg blevet enige om, at besøge nogle af de museer, vi ikke kender.
På Falster kendte vi kun motorvejen, når vi var på vej syd på, men vi havde hørt der var nogle spændende museer, så vi startede med, at køre til Stiftmuseet i Maribo. Et fint og meget interessant museum, hvor vi bestemt ikke blev skuffet.
De smukke dukker fra Den Kongelige Porcelænsfabrik.
Museet har en meget fin udstilling af gamle dukker, pige og drengelegetøj. Et par dukker fra Den Kongelige Porcelænsfabrik tiltrak straks mine øjne, men også andre fine dukker havde de.
En montre med skønne dukker.
Det fine store dukkehus. Der må have været en pige, der var glad.
Dukkehusmøbler fra forskellige årtier.
Et par dukkestuer var der også, så fine og smukt indrettet.
En smuk dukkestue, så fint sat op, med skønne ting rundt omkring.
En flot samling gamle dukkevogne havde de også, sammen med en masse forskelligt pige og drengelegetøj.
Lidt af hvert.
En ting jeg har lagt mærke til på de forskellige museer, er at man tydeligt kan se forskellen på, om det har været et fattigt eller velstående landsdel. Museets legetøj bærer præf af, at Lolland og Falster havde den gode fede landbrugsjord, så der har været råd til bedre legetøj til børnene.
Smukke tapeter til dukkestuerne.
Udover legetøjsudstillingen var der flere andre udstillinger, hvor især deres udstilling om klædedragter, var meget interesant. Også udstillingen om de polske arbejdere var meget spændende.
Under en ferie på Bornholm besøgte vi Bornholms Kulturhistoriske Museum i Rønne. Jeg havde læst, at de havde gammelt legetøj og så måtte det jo ses.
En af montrene med lidt af hvert.
Jeg var meget overrasket over kvaliteten af de smukke gamle dukker, der må have været mange familier på Bornholm, som havde råd til at give deres børn fint legetøj. Et meget stort og flot dukkehus, hvor der var åbent i to sider, var der også.
Det store flotte dukkehus.
Der var en del china og pariandukker. Desværre er billederne ikke de bedste, da de er taget gennem glasruder, men man får da en fornemmelse af dukkerne.
Nogle af dukkerne.
En fin mekanisk dukke, desværre uden øjne, men dog et klenodie.
Der var mange fine ting og det er svært, at vælge hvilke der skal vises, men især en dukke faldt mig i øjene. Et skulderhoved lavet af gul bornholmsk fajance af terracottadrejeren Jørgen Andreas Raaschou. Det kunne umiddelbart ligne et af hovederne fra den Kongelige Porcelænsfabrik, men den er grovere og ja, det er lidt svært at se gennem glas. Se mere i artiklen om dukkehovedet, der er bragt for nylig.
Det spændende dukkehoved.
Der var selvfølgeligt mere end dukker til pigerne og så var der drengelejetøj. Nogle påklædningsdukker jeg ikke havde set før, var der bl.a. i museumsbutikken.
Påklædningsdukkerne.
Museet kan absolut anbefales, udover legetøj er der en stor samling af de smukkeste bornholmerure, en stue fra Christiansø, et gammelt klasseværelse, en købmandshandet, geologiske fund og meget mere.
Bornholms Kulturhistoriske Museum Sct. Mortensgade 29. Rønne.
For åbningstider, priser m.m. www.bornholmsmuseum.dk
Maria har været på besøg på Holstebro Museum og har skrevet dette indlæg på sin blog (se ovenstående adresse) og vi har fået lov til at bringe det. Tusinde tak Maria!
Lise har tidligere skrevet om Holstebro Museum, men det er jo altid spændende, at se det med andres øjne.
Kaiserbaby og lille dukke.
Museet har flere afdelinger. En med kunst, som er deres hovedfokus, en om tiden under anden verdenskrig på Holstebroegnen, en om deres bys gamle virksomheder og endelig en
LEGETØJSAFDELING
Det hele er flot sat op i glasmontre og beskrevet på dansk, engelsk og tysk. Jeg fæstede mig ikke så meget ved om der stod hvilke mærker det var, men mest at det var så smukt sat op.
Drengelegetøj
Märklin biler.
Teknobiler
En robot fra 1950erne.
Fly.
Dukker
Små og store porcelænsdukker.
Små Dreambabies i seng. Armand Marseille.
Tilbehør til pigeværelser og dukkevogne
Små blikbarnevogne.
Lille porcelænsdukke og servantestel.
Porcelænsdukker og glansbilleder.
Gammel barnevogn og stor porcelænsdukke.
Bøger, blade og dukkestue interiør.
Dukkestueting og påklædningsdukker og små dukker i kurv.
For nyligt besøgte vi Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk. Jeg havde læst, at der i år var indrettet en legetøjsbutik, som den ville have set ud i 1940érne og den måtte jeg selvfølgelig se.
Den hyggelige legetøjsbutik!
Vejret var dejligt og det var en fornøjelse, at gå rundt i byen og se på alle de gamle værksteder, butikker, andelsmejeriet m.m.
Forretningen skuffede ikke, den var super hyggelig med en del legetøj fra den tid , både til drenge og piger. der blot var til udstilling, men også med en del kopier af gammelt legetøj til salg.
På nedenstående billeder ses lidt af forretningens samling.
Da ikke alle forretninger m.m. har åbent hver dag, vil jeg anbefale, at man lige tjekker på deres hjemmeside.
I 2016 har Andelslandsbyen Nyvang sæson fra den 16. april. til den 23. oktober.
Åbningstider
Tirsdag til torsdag kl. 10.00 til 16.00 Weekend og helligdage kl. 10.00 til 17.00, dog kun kl. 10-16 fra den 13. september. Mandag og Fredag lukket. I skolernes sommerferie har vi dog åbent om mandagen og fredagen kl. 10.00 til 16.00.
Forretningens annonce i Andelslandsbyens egen avis.
En søndag var vi på besøg på Nationalmuseet, med vores sønner og svigerdatter og blandt de ting vi absolut skulle se, var selvfølgelig deres dukker og dukkehuse.
Det skønneste lille dukkehus m.m.
Der var dukker og legetøj rundt omkring i de forskellige udstillinger, men i “legetøjsbutikken”, med forskelligt legetøj og de dejligste dukker var de fleste samlet. Åh, hvilken fryd, den ene skønne dukke efter den anden, lige fra dukkerne fra Den Kongeloge Porcelænsfabriks til de skønne parian og china dukker. Vores svigerdatter der er fra Brasilien, kender ikke til dukker på samme måde som os, men også hun var betaget af de smukke gamle dukker.
I en af stuerne en dejlig stor China dukke i sofaen!
Den søde afdeling med dukkehusene er jo helt fantastisk, fra det største og fineste hus til det lille, nærmest undseelige hus. På den ene side alle facaderne, som en gade og så bag i, hvor man kunne kigge ind og se hvordan husene er møbleret. Her blev vores svigerdatter meget betaget og måske skal hun en dag have et også. Vi får se.
En af “De Kongelige Dukker”
Fantastiske dukkestuer!
Jeg kan kun anbefale et besøg, det er ikke en stor udstilling, men rigtig god og museumsbutikken er rigtig god, med mange spændende ting.
I Købstadsgaden, der så ud som den kunne have gjort for omkring 100 år siden, var der spændende butikker med dejlige udstillingsvinduer, et soveværelse fra omkring 1930 og den fineste klunkestue var der også.
