Dionne-Femlingerne

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 I fortsættelse af Maria Holms sammenligning mellem børnene i de to familier, er hermed lidt om Dionne-Femlingerne, som nogle af jer sikkert har hørt om, mens de for andre kunne være ukendte.

De fem piger kom den 28. maj 1934 til Verden i Callendar, Ontario-Provinsen i Canada. Deres forældre Elzira Legros og Oliva Dionne havde i forvejen fire børn. De små piger blev født to måneder for tidligt og blev lagt i store kurve dækket med varme håndkæder.

Pigerne blev kaldt:

1.Yvonne, død den 23. januar 2001

2. Anette

3. Cecilie

4. Emilie, død den 6. august 1954

Marie, død den 27. februar 1970

Der er således kun to tilbage, som nu bor sammen.

Femlingernes barndom blev ikke helt almindelig. Da de var 4 måneder gamle, mente myndighederne, at forældrene ikke var i stand til at tage vare på dem, ret underligt, for de havde trods ringe vilkår passet deres øvrige børn udmærket. Hvor meget man skal lægge i alt dette, ved jeg ikke, men de små piger blev i hvert fald anbragt i Dr. Dafoes klinik/hospital , et stort hus med have, en masse værelser og tjenende ånder. Huset lå på den anden side af gaden, hvor der meget snart opstod en forlystelsespark ”Quintland/Femlingeland”, hvor de besøgende på bestemte tidspunkter bl.a. kunne se femlingerne, vist frem som babyer og senere legende i sandkasse etc. Der var mange, som slog mønt af Quintland, som blev den mest besøgte forlystelsespark i Ontarioområdet.

Opslag fra Quintland, hvor man venter på næste fremvsining af femlingerne!

Det store hus eller den store klinik var selvfølgelig dyr i drift, men udgifterne blev rigeligt dækket af reklameindkomster, licenser til legetøj med mere, bl.a. blev der drejet tre film over femlingerne.

Pigernes dag var nøje tilrettelagt med spisetider, skoletid, toiletbesøg, legetid etc. Jeg tænker tit på, at det for pigerne var en stor fordel, at de havde hinandens selskab. Forældrene – især deres Far, forsøgte mange gange at få myndighederne til at ændre standpunkt, men først, da pigerne var 9 år gamle, kom de tilbage til deres familie. Familien flyttede derefter ind i et stort murstenshus.

Men …. Bagsiden af medaljen var, at Oliva Dionne, pigernes Far, hurtigt så fordelen ved at vise døtrene frem og lade dem optræde…

Annonce fra Alexander Dolls 1935 – Femlingedukker

Femlingerne var simpelthen blevet en kult, og man kunne få dukker, billedbøger, puslespil og sidst men ikke mindst påklædningsdukker af dem, samt meget mere, og her er det, jeg kommer tilbage til de dukker, Maria Holm omtaler i sin artikel:

Der blev fremstillet mange forskellige udgaver af femlingedukkerne, den mest kendte er helt sikkert fra Alexander Doll Co., som allerede i 1935 lancerede dem som babydukker, og senere fulgte succesen op med børnedukker, til nogle sæt hørte en sygeplejerske eller en doktor, og dukkernes udstyr var i hver sin farve, men også Arranbee, Freundlich og andre fremstillede femlingedukker, ja selv Japan kom med et sæt mærket ”Japan Dolls” – der er siden fundet flere umærkede sæt af ukendte fabrikanter. Alle dukkerne synes at være af kompomasse.

Sættet med æske (på skrå) med sygeplejeske er fra Freundlich, dukkerne er 17 cm høje og sygeplejerske 23 cm, alle kompodukker— I sættet med Dr Dafoe er dukkerne ca. 19 cm, og dr Dafoe 36 cm , kompodukker 1936. Sættet th er umærkede og af ukendt oprindelse, ca. 18 cm høje kompodukker fra midten af 30erne!

Jeg kender ingen, der ejer et sæt femlingedukker, til gengæld har de fleste påklædningsdukke-samlere et sæt. Det mest kendte er Palmolivesættet, som kunne købes via kuponer, og som udsendtes i mange lande, jeg har foruden det danske sæt, set det samme på svensk, hollandsk, tysk og engelsk. Også her havde hver femling sin egen farve. Der findes også babysæt, ark, samt et sæt med en femling i hver sin bog, de små bøger blev for ca. 25 år siden optrykt, jeg har købt mine i Legoland, men der er også andre sæt udgivet af kendte USA-firmaer. Desuden kunne man bl.a. få puslespil og billedbøger med femlingerne.

Ja, sådan kan det gå, for mig at se kom femlingerne fra asken og i ilden, da de kom hjem, og det viste sig da også, at de som 18-årige forlod deres hjem og ikke siden da havde ret megen kontakt til deres forældre.

Som en sidebemærkning kan jeg anføre, at der i 1936 fødtes firlinger i Danmark, en pige og tre drenge, men her satte forældrene straks en stopper for det begyndende hysteri ved at sætte et adgang-forbudt-skilt op i haven – og undlade at lade børnene optræde med mere. (Lidt må det dog have ført med sig, idet jeg husker et barndoms puslespil med de danske firlinger). Men det er en helt anden historie!

God Læselyst, og det kunne være meget spændende, dersom nogle af jer skulle eje et sæt femlingedukker, dem vil vi meget gerne se og høre om!

Når auktionsresultaterne foreligger, vender jeg tilbage med ”hammerslaget”!!

Blot et lille PS… I skrivende stund modtog jeg det nyeste Theimer-auktionskatalog, om hammerslagene den 28.maj 2017, og hvad ser jeg:

 En lille kurv med Dionnefemlinger i form af mignonnettes og blot 7 cm høje. De har bevægelige arme og ben, og ansigterne er smukt formet og malet. Vurdering mellem 675 og 900 d.kr. – Der står desværre ikke noget om mærkning og producent. Men hermed de fem små babyer.

 

3 tanker om “Dionne-Femlingerne”

    1. Kære Maria, Tak for roserne, jeg har først lige nu læst det hele, og dine tanker. Dejligt med en sammenligning – og jeg håber, at der er læsere, der har et sæt Dionne-dukker, men der er ikke helt almindelige, og af en vis alder, så jeg tvivler faktisk lidt. Fortsat god Kristi-Himmelfarts-Ferie og hjertelige hilsner herfra¨
      Lise

      1. Tak i lige måde for din fine beretning om dukkerne og femlingerne, der blev udnyttet som dyr i Zoo. Utroligt at de overlevede uden kuvøse og rigtig ernæring og de mærkelige forhold til “de voksne” omkring dem

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.