En Brændende IDE – Tændstikæskerne Anden Del B!

(Tekst og fotos: Sigi Ulbrich, Tortula.de © Oversættelse: Lise Brastrup clasen med tilladelse fra tortula.de ©)

Kære Læsere, hermed fortsætter beretningen om fremstilling af de dejlige tændstikæsker, med tak til samleren Sigi Ulbrich for din grundige research!

Firmaet SINA® Spielzeug (legetøj) blev grundlagt den 25 juni 1991—dvs knapt et år efter Genforeningen – af Lulu Schiffler-Betz, Horst Ehnert og Werner Seidler.Firmaets adresse var i Neuwernsdorf – direkte ved landegrænsen til Tjekkiet. I 1995 flyttede firmaet til et nyt produktionsområde i Neuhausen.

Sina har med ”Der kleine Schwede” (Den lile Svensker) virkeligt optaget en klassiker i sit program. ”Svenskeren” blev i 1908 grundlagt af legetøjs og trævarefabrikken S.F. Fischer Oberseiffenbach. Det drejede sig dengang om 7 små byggeklodser af træ –  som lige netop kunne ligge i en tændstikæske. Jeg siger tak til Annette Gärtner for at lade mig benytte fotos af hendes ”alten Schweden” (gamle svenskere) i denne artikel. Hos SINA® er der til den nye gamle Svensker en fin byggevejledning. Fru Gärtner mener bestemt, at der også for 100 år siden var en byggevejledning, den er hun ganske vist ikke i besiddelse af. Men hun har ret, for jeg modtog fra hr. Kleindienst – www.baukastensammler.de –  et billede af hans byggeplan. Jeg siger tak for tilladelsen til at måtte vise den her.

Og nu vil både den ene og den anden nok sige, at det jo ikke er nogen tændstikæske. Ja, det stemmer, den nye lille Svensker er anbragt i en æske med låg (Mærket Skotøjsæske) på størrelse med en tændstikæske. Havde det nu ikke været den gamle Svensker, der her faktisk ligger i den klassiske Matchbox (foldeæske), havde jeg måske tøvet med at vise SINA® Svenskeren her, men på en eller anden måde hører den sammen med Den gamle Svensker, og under alle omstændigheder er den smuk.

Max Hetze Seiffen –  var en legetøjshandler – der allerede i det 19 århundrede havde solgt sine varer på Marskandisermarkedet i Dresden— i hvert fald står det sådan skrevet på en tændstikæske, som hans efterfølger har fremlagt  –  I henhold til bogen ”Erzgebirgische Volkskunst in der Zündholzschachtel” (Folkekunst fra Erzgebirge i tændstikæsker) 1991. Da jeg købte min æske, fik jeg sammen med den en meget interessant henvisning/forklaring: Ferdinand Hetze rejste vor 125 år siden for første gang til marskandisermarkedet med sine varer. Han var to dage undervejs med sin trillebør. NÅ DA DA.. Hvad siger I så! I æsken er indlagt et meget interessant og sødt baggrundsbillede. Til højre ses Kirken i Seiffen og til venstre ses DresderZwinger (Dresdner Zwinger er den berømte bygning i barokstil, hvor museer og mange andre interessante seværdigheder har til huse. – bemærkning fra oversætteren) ).

I handelsregistret for Seiffen kan jeg desværre kun finde en registrering fra den 30.3.1999, her er Titus og Sebastian Kirtsche indtrådt som interessenter med personlig hæftelse, og firmaet hedder blot Max Hetze Seiffen OHG. Selv om det ikke er nævnt nogen steder, går jeg ud fra, at med disse to herrer drejer det sig om Bärbel Kirsches sønner, der sammen med hende den 15.3.1999 som personligt hæftende interessenter har købt firmaet af Rudi og Edith Kirsche (sandsynligvis forældrene eller svigerforældrene). For øvrigt udtræder Bärbel Kirsche den 2.7.2003 af firmaet. Årsagen er ikke anført. I Folkeregistret fra 1940 er der stadig som legetøjshandler indskrevet en Max Hetze. I den ovennævnte finder man kun en kort beskrivelse og et foto, at Max Hetze i 1955 har udbudt en æske med et puslespil i fem dele til VEB-Schuhfabrik Zwönitz. Forhåbentligt bliver ingen stødt over gadenavnet. Det er jo sådan, at hver by på den tid havde en gade med dette navn, som man efter krigen hurtigt måtte omdøbe. Ofrene blev de fastboende borgere, og især forretningsfolkene, som med store omkostninger måtte anskaffe nyt brevpapir, nye stempler osv. Sådan var tiderne, og vi må leve med vor fortid, som den dag i dag stadig er en del af os.

Værkstederne Flade & Wiltner har i tidsrummet fra 1994 til 2001 arbejdet under denne form vor virksomhed.. Bag disse navne skjuler sig deres forældre Traute og Helmut Flade og datteren Annelie Wiltner og Kerstin Flade-Drechsel. Mens ægteparret Flade og datteren Kerstin Flade-Drechsel straks efter vendepunktet (DDR i oktober 1989) indrettede deres værksted, arbejdede Annelie Wiltner først i Dresden, indtil det lige før 1994 og frem til 2001 kom til dette samarbejde. Fra dette tidsrum stammer die ”Saksiske Miniaturer fra Dresden”. Egentlig er Skuffeæskerne ikke rigtige tændstikæsker. De er ca. 7 x 4,8 x 3 cm store, mens tændstikæsker blot er ca. 5,3 x 3,6 x 1,5 cm. Men i det moderne Tyskland findes der tændstikæsker i mange størrelser – og dermed arten og indholdet – jeg måtte ganske enkelt tage dem alle med. De holder stand ved enhver sammenligning. Damen til venstre er fra fru Ludwigs samling — der også har sendt mig fotoet. Mange tak for det.

I dag har fru Wiltner i butik i Dresden i Grundstrasse 16. Hendes speciale er helt sikkert engle – et besøg i Grundstrasse er unde ralle omstændigheder en ”himmelsk” oplevelse.

 Fru Flade-Drechsels virksomhed findes stadig under navnet Werkstätten Flade i Olbernhau og har stadigvæk De saksiske Miniaturer på programmet. Helmut Flade afgik ved døden som 75-årig – en nekrolog finder man på hjemmesiden for Seiffener Museum under bekendtgørelser. Her får man et indfølende indblik i familiens historie og den afdødes arbejdsliv, idet begge dele er tæt forbundet med hinanden.

Kære Læsere, Sidste del C om Tændstikæskerne historie og de mange kunstnere kommer snarest. I mellemtiden siger vi atter tak til Sigi Ulbrich og ønsker alle fortsat

G o d Læ s e l y s t !

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.