En Brændende IDE – Tændstikæskerne Tredje Del C!

(Tekst og fotos Sigi Ulbrich, tortula.de ©) (oversættelse: Lise Brastrup Clasen med tilladelse fra tortula.de ©)

Kære Læsere, hermed sidste del om de smukke tændstikæsker, med Tak til samleren Sigi Ulbrich for dit udførlige arbejde! Måske flere af jer er lige så tændte på disse små og unikke kunstværker, hvem ved ?



I mellemtiden har vi vænnet os til, at mange pyntegenstande af træ ikke mere bliver drejet., Tænk blot på den smukt udførte buehvælving i 3D, som fru Ludwig har præsenteret os for i 12/2014 og 1/2015 www.tortula.de. Lasercut-teknik (laser-skæring-teknikken) var således et trylleord, men alligevel blev den også anvendt på disse tændstikæsker. Lasercut, ja kun på den måde kan man udføre sådanne små kunstværker.

Firmaet Silhoubox— bag dette navn gemmer sig Ulrike Zimmermann og Norbert Corsten, udfærdigede for 6 år siden klenodier af højeste kvalitet. Mens fru Zimmermann fremstiller æskerne og tager sig af virksomheden, skaber Norbert Corsten motiverne. Deres første vare var ”Krybben” (Jesusbarnet), og den blev åbenbart en succes. I mellemtiden er der skabt uendeligt mange motiver til alle mulige anledninger. Og alle bliver udfærdiget i firmaet Zimmermann/Corsten, dvs. laserskåret, limet op, pakket og forsynet med firmaets påtegning..

Firmaet Silhoubox tilbyder følgende varer under dette slogan: Mini-silhoutter Små, fine og forbavsende detaillerede Om det drejer sig om natur-, jule-, sport-, byer, religiøse eller højtidelige motiver til særlige anledninger og fester, findes der laserskårne, 3-dimensionale miniature-silhuetter af finsk træpap i en dekorativ, håndlavet tændstikæske — ganske enkelt med et smukt udseende og en flot gave til enhver lejlighed. Til disse ord kan jeg egentlig ikke tilføje noget. Kun at firmaet Silhoubox venligst hat stillet os deres fotos til disposition, og at man faktisk til enhver lejlighed og til overkommelige priser kan købe disse klenodier online.

Siden begyndelsen af 90erne har opfinderen Richard Wetzel fra Heilbronn fyldt sine tændstikæsker med papir. Han skaber byer, landskaber, scener fra eventyr, situationer fra det religiøse og det daglige liv. Alt skabes i papir— som forvandles til udstansede hobbyark, som foldet på en særlig fiks måde passer ind i en tændstikæske. Der skal efterhånden være skabt 30 forskellige æsker. Foruden ”Köln” har jeg også Noas Ark, et sandt vidunder. Mens jeg allerede har opbygget ”Köln”, ligger arken stadig i sin æske, men se blot på hobbyarket: sådan et ark ser man ikke hver dag. Desværre har jeg ikke fundet nogen præsentation på internettet, men foretager du en Googlesøgning, finder du hurtigt æskerne. Denne søgning betaler sig, og æskerne kan købes online— til virkeligt anstændige priser. Opbygningen af motiverne kræver tålmodighed og lidt fingerfærdighed, men det er en fornøjelse at gå i gang med.

Ofte er tændstikæskerne også lidt tykkere – som her med de små Flammer. De ”store” var på 6 cm, og de ”små” passer lige præcis og meget nøjagtigt ind i en tændstikæske, som er lidt tykkere. De blev fremstillet i 70erne af firmaet El Greco, og de blev solgt under navnet SISO. Men til sidst kom de fra Simba Toys GmbH & Co.. Hos Simba havde de bløde hoveder. Fru Ludwig har en del af disse bitte små æsker. Hun har sendt mig fotos og oplyst om Mærkningen: Little Freinds / Mary /1976 Hallmark Cards Inc./ elgreco (Små venner / Mary / 1976 Hallmark etc). På bagsiden står trykt: Little Friends / Zur Freundschaft braucht man zwei (Små venner / man skal være to til et venskab). Nå det er da virkelig pæne og kloge ord. Disse ting var en virkelig fin gaveidé, og de små piger var tossede med gaverne.

Hele tiden ser man tændstikæsker, og de er for det meste smukt forarbejdet, inden i er små dukker. For nogle år siden købte jeg en lille æske, og i den lå to bitte små mini-porcelænsdukker. I bogen ”Erzgebirge Volkskunst in der Zündholzschachtel” (Folkekunst fra Erzgebirge i Tændstikæsken”) bliver også dette tema kort opridset:

Særpræget er også en fransk æske med to yndige bitte små porcelænsdukker, som har et lille hæklet tæppe over sig. Om denne æske var seriefremstillet eller ”kun” en selvfremstillet fødselsdagsgave, må stå åbent!

Jeg købte dengang min æske, fordi den var påtrykt de dansende svenskere. Først meget senere opdagede jeg dens fine indhold. De små bitte dukker er blot 2,3 cm. De ligger på et gammelt leje af vat. De har ikke noget lille hæklet tæppe over sig. Som jeg allerede sagde i udgave 4/2016 www.tortula.de: ”Er man først begyndt med tændstikæsker, er der ingen vej tilbage!”

Men jeg ville jo slet ikke samle på tændstikæsker og dog – jeg har en samling, det kan jeg ikke lyve mig fra, jeg har en lille samling, og det hele begyndt dengang med den lille bitte buehvælving.

Og nu er det så blevet til mange æsker, og hver især er på sin måde et lille klenodie. Jeg ville meget gerne præsentere jer for endnu flere og beskrive dem. Men lidt efter lidt er pladsen hertil brugt op, og jeg må ganske enkelt slutte af, og dog vil jeg da lige vise jer et par af mine absolut yndlingsæsker. Der er f.eks. æskerne med jernbanerne, som jeg har ”lokket” min mand med. Se nu nøje på dem, Stübelmacher har også nogle miniæsker på programmet. Også mine vintersportsfolk er ikke helt almindelige. Slædekøreren stammer fra Frohs. Hvilken virksomhed, der har fremstillet skiløberen, ved jeg desværre ikke, men han kom fra Dregeno. Har I mon nogen sinde set en prøveæske? Den har ”dobbelt bund”. Et rigtigt kunstværk. En virkelig ”Brændende IDE” er æsken fra Stübelmacher. Et delikat tålmodighedsspil (Gordiske Knuder) og et par tændstikker. Dengang rygning stadig var tilladt i restauranter, var dette helt sikkert en herlig beskæftigelse til at fordrive ventetiden med. Skønt der er vejledning med til spillet, har jeg endnu ikke kunnet løse gåden. Fortryllende og detaljeret er sættekassen. Den hænger jeg nu helt sikkert op i en dukkestue.

Hermed sluttes ringen. Med buehvælvingen fra Gisbert Neuber begyndte det – og det slutter med sættekassen.

Og da jeg endnu har såååå maaange æsker, som jeg absolut må vise jer, følger hermed en fotoside.

Med hilsner fra og tusind tak til Sigi Ulbrich (tortula.de)

Hermed slutter den lange, dejlige og interessante beretning om Tændstikæskerne— en sand appetitvækker— gad vide, hvad jeg gør, når jeg støder på de små kunstværker??? Jeg ejer bare én æske købt i Sonneberg ! (Lise)

God Læselyst, alle sammen, ønsker Lene og Lise

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.