Legetøjsforeningen Snurretoppen

Jeg har lyst til, at fortælle jer lidt om legetøjsforeningen Snurretoppen.

Som navnet siger, er det selvfølgelig en forening for samlere af dukker, biler, ja alt slags legetøj. Både pige og drengelegetøj.

Der afholdes møder en gang om måneden fra september til og med maj, hvor vi holder sommerpause. I år har vi dog undtagelsesvis et møde d. 14. juni.

På møderne er der foredrag, en årlig auktion, fremvisning af egne samlerobjekter og meget mere. Julemødet er også altid rigtigt hyggeligt.

Emnerne er mange. F.eks. kan nævnes Halvdukker, gamle legetøjsbutikker i København, biler, dukkehuse, dukker, glansbilleder og gamle postkort.

På hver møde, undtagen ved den årlige auktion, er der bordsalg. Her handles der lystigt mellem medlemmerne.

Denne søde lille julepige, siddende på en candybox, købte jeg ved bordsalget, på mødet her i maj måned.

Alle er velkomne og er du ikke helt tryg ved, at komme alene, så skriv en mail til mig abelones@stofanet.dk og jeg vil tage imod dig og være behjælpelig, så du føler dig godt tilpas.

Foreningen holder til i Hellerup.

Se mere om legetøjsforeningen på www.snurretoppen.dk under praktiske oplysninger.

Kom og vær med!

Lene

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.