P e t e r og P e r n i l l e

Strikkede sæt med hjerter til de to store, populære

Køgedukker (mærket med Køgetrekanten) Peter og             Pernille –  40 cm.

 Opskrifterne bringes med tilladelse fra 1998 fra Alt for damerne.

Opskrifterne blev bragt i Alt for damerne i 50erne. Der kom opskrifter i to omgange med ca. 1 års mellemrum— til indsættelse (skulle klistres ind) i to små hefter. Hefterne kunne man købe ved at indsende 25 øre i frimærker til forsendelsen (tja, og nu koster portoen hele 19 kr. …..) opskrifterne her er fra det første hefte, model Søs Hansen)! Tøjet passer selvfølgelig til alle 40 cm Babydukker, blot du med passende mellemrum måler dit strikketøj på dukken!

 Med venlig hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Forkortelser til alle opskrifter: m = maske, p = pind, omg = omgang, r = ret, v = vrang, gl = glatstrikning, beg = begyndelsen, slutn = slutningen, sm = sammen.

Billede1

Pernilles Grå kjole med Røde Hjerter:

Du skal bruge: ca. 55 g 4-trådet, gråt uldgarn, og en rest rødt og grønt i samme kvalitet. Pinde nr. 2, og en 40 cm lang rundpind nr. 2—3 små knapper til lukning af slidsen i ryggen. Strikkefastheden: 17 1/2 cm i gl = 5 cm

Billede2
Typemønstret : x = grønt garn, o = rødt garn

Begynd forneden på kjolen og slå 232 m op med gråt garn på rundp. Strik 4 omg r, derefter 1 omg v (til ombukningskant), fortsæt 5 omg r. Nu indstrikkes det grønne mønster og de røde hjerter (se typemønstret). Efter hjertemotivet fortsætter du i gråt, til arbejdet måler ca. 11 1/2 cm. På næste omg strikkes 2 m r sm over hele omg, nu 116 m. Derefter deles arbejdet med 58 m til ryg og 58 m til forstykke. Nu skiftes fra rund-p til alm. Strikkepinde.

Forstykket: strikkes over de 58 m, idet der strikkes rib (1 drejet r, 1 v). Efter 5 p, strikkes en hulrække således: *1 r, 1 v, slå om p, 2 v sm*, gentag fra * til *p ud, slut med 1 r, 1 v. Efter hulrækken strikkes 5 p rib, fortsæt nu i gl, idet der tages 1 m ind midt på første p. Når arbejdet måler 2 1/2 cm fra ribborten, slås 8 nye m op i hver side til ærmerne. Strik derefter 8 p lige op over disse 73 m— Nu indstrikkes hjerteborten efter typemønstret, derefter strikkes 5 p med gråt, hvorefter den grønne bort indstrikkes. Strik 3 p efter den sidste bort, sæt derefter de midterste 25 m på en maskeholder (sikkerhedsnål kan også bruges) til halskanten, og strik hver side færdig for sig, idet der lukkes for 2 x 1 m i halssiden. Luk af, når ærmekanten måler 6 cm.

Ryggen: Strik over de 58 m til ryggen, idet der strikkes ribbort med hulrække som på forstykket. Derefter fortsættes i gl med gråt (ryggen strikkes uden mønsterborter). Når arbejdet måler 2 1/2 cm fra ribborten, slås 8 nye m op i hver side til ærmerne, og når arbejdet måler 2 3/4 cm fra ribborten (slut med en v-p), deles det til slids således: strik 40 m (højre side af ryggen) og sæt disse m på en maskeholder (sikkerhedsnål). Strik nu over de resterende 34 m, idet der slås 6 nye m op mod midten (underfald til knaplukningen), som strikkes r på alle p. Strik lige op, til ærmekanten måler 6 cm. Luk af. Nu strikkes lige op over de 40 m til højre side, idet de 6 m mod slidsen strikkes r på alle p. Indstrik 3 knaphuller i slidskanten således: strik de 2 første m, luk for 2 m, strik p ud og slå på næste p 2 m op over de aflukkede m. Afmærk knaphullernes placering på retkanten i venstre side og mål efter denne. Beregn, at det sidste knaphul indstrikkes lige inden aflukningen. Luk af, når ærmekanten måler 6 cm.Billede3

Montering: pres glatstrikningen på vrangen og sy skuldrene sm. Saml derefter 32 m op med gråt på retsiden af hver ærmekant og strik 5 p rib (1 drejet r, 1 v). Luk af og sy kjolen sm i siderne og langs undersiden af ærmerne. Derefter samles ca. 76 m op fra retsiden af halskanten med gråt, og der strikkes 5 p rib (1 drejet r, 1 v). Luk af. Buk søm i ombukningskanten forneden på kjolen og træk et snoet bånd af det røde garn gennem hulrækken i taljen —båndet afsluttes med røde pomponer.

Og nu til Peters matchende dragt:

Gråt drengesæt med Røde Hjerter:

Du skal bruge ca. 65 g 4-trådet, gråt uldgarn, samt en rest rødt og grønt i samme kvalitet. Pinde nr. 2 og elastik til bukserne.

Strikkefastheden er den samme som til Pernilles kjole.Billede4

Busseronnen:

Begynd med den nederste kant på forstykket og slå 73 m op med gråt garn. Strik frem og tilbage i gl, når du har strikket 5 p, strikkes 1 p r på vrangen, derefter strikkes 8 p gl. Nu indstrikkes det grønne mønster, derefter strikkes 6 p med gråt, og derefter indstrikkes de røde hjerter (se typemønstret under opskriften til Pernilles kjole)! Efter hjertemotiverne fortsættes i gl med gråt. Strik lige op, til arbejdet måler ca. 11 1/2 cm, så lukkes til ærmegab for 5 m i beg at 2 p, og for 2 m i beg af 2 p. Derefter strikkes lige op, til ærmegabet måler 2 1/2 cm. Nu deles arbejdet på midten til slids ved at lukke den midterste m, og hver side strikkes færdig for sig, idet der på første p slås 2 nye m op mod slidsen (ombuk til søm). Når slids-kanten måler 3 cm, sættes de 16 m i halssiden på en maskeholder (sikkerhedsnål), og derefter lukkes i halssiden for 2 gange 1 m. Luk af, når ærmegabet måler 6 1/2 cm.

Ryggen: strikkes som forstykket, men uden slids, det vil sige, at der efter ærmegabslukningen strikkes lige op, til ærmegabet måler 6 1/2 cm, derefter lukkes alle m af på én gang.

Billede5

Ærmerne:

Slå 42 m op med rødt garn og strik 5 p gl, derefter 1 p r på vrangen (ombukningskant) og to p gl. Fortsæt nu i gl med gråt, og når der er strikket 12 p, lukkes til ærmerundingen for 3 m i beg af 2 p, derefter lukkes for én m i beg af hver p, til der er 16 m tilbage. Luk af. Strik et ærme magen til.

Montering: Pres arbejdet på vrangen og sy det sm. Buk søm i ombukningskanten langs den nederste kant og forneden af ærmerne. Buk ligeledes søm langs slids-kanterne. Saml derefter ca. 68 m op fra retsiden af halskanten med gråt garn (maskerne fra maskeholderne iberegnet) og strik gl. Når der er strikket 4 p, fortsættes med rødt garn, idet der strikkes 2 p gl, 1 p r på vrangen (ombukningskant) og 6 p gl. Luk af og buk søm i ombukningskanten. Sno to bånd af det røde garn, som sys i hver side af slidsen og afsluttes med pomponer.

Bukserne:

Højre side –  begynd forneden af buksebenet og slå 60 m op med rødt garn. Strik 5 p gl, derefter 1 p r på vrangen (ombukningskant) og 2 p gl. Fortsæt i gl med gråt garn, men når der er strikket 4 p, slås 6 nye m op i hver side. Derefter strikkes lige op, til arbejdet måler ca. 9 cm (slut med en r-p). Nu gøres bagstykket højere ved vendinger således: strik 25 m, vend og strik tilbage (hver gang der vendes, tages den første m løs af) – strik 20 m, vend og strik tilbage— strik 15 m, vend og strik tilbage, strik 10 m, vend og strik tilbage, strik 5 m, vend og strik tilbage. Strik nu 1 p gl over alle m, idet der samles en maskelænke op i hullerne fra vendingerne og strikkes drejet sm med næste m. Derefter fortsættes i rib (1 drejet r, 1 v), og når der er strikket 4 p, strikkes en hulrække således: *1 drejet r, 1 v, slå om p, 2 v sm*, gentag fra * til *p ud. Slut med 1 drejet r, 1 v. Strik 4 p rib og luk løst af.

Venstre side – strikkes som højre, men med vendingerne i den modsatte side af arbejdet.

Montering: Pres arbejdet på vrangen og sy det sammen. Buk søm i ombukningskanterne og træk elastik gennem hulrækken.

G o d     S t r i k k e l y s t !

2 tanker om “P e t e r og P e r n i l l e”

  1. Hej!
    Jag är så glad att jag hittade hit med hjälp av Lise Brastrup Clasen! Tack för det fina stickmönstret och allt annat som ni ger oss!
    Hjärtliga hälsningar
    Elisabeth A i Sverige

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.