P u s l e d u k k e r n e

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 (Fotos: Anne Marie Nielsen, Inge Harck, Lilian Skov og u ndertgegnede ©)

 (Med tak til Anna-Marie Nielsen, Inge Harck og Lilian skov med flere)

 I Nordisk dukketidende nr. 36 (september 2005), nr. 37 (december 2005) og nr. 38 (februar 2006) er der skrevet om Pusledukkerne, idet Anna-Marie Nielsen fra Blåhøj dengang havde udarbejdet en brochure om Pusledukken og hendes familie og venner, og dette resulterede i reaktioner og billeder af Lilian Skovs og Inge Harcks døtres Pusledukker.

Anna-Marie Nielsens Puslefamilie!
(beklager billedkvaliteten., men mon ikke I kan genkende den herlige flok)! ,

Da der er enormt mange Puslefamiliesamlere, har jeg kædet disse artikler sammen med flere oplysninger, således at alle kan få glæde af dem, og her på bloggen vil vi selvfølgelig meget gerne se billeder af jeres Puslefamilie.

Pusledukken fik navn efter barnestjernen Pusle Helmuth (født 12.8.1962 og døbt Louise Charlotte Helmuth, datter af skuespillerparret Jeanne Darville og Fritz Helmuth). .. Pusle Helmuth medvirkede i filmserien ”Min søsters Børn”, i alt 6 film, hvor hun havde navnet Pusle og var en charmerende lille pige. Hun har i 2004 skrevet sin selvbiografi: ”Pas Godt på dem. De er meget sårbare, for det at være barnestjerne er en voksenrolle”!

Dukkefamilien består af: Pusle og Maria fra 1968. Pusle med hår i forskellige nuancer og frisurer, Maria er en yndig negerdukke og sorthåret, begge er 30 cm høje.

Året efter, i 1969, kom Pippi Langstrømpe, også 30 cm høj, denne charmerende dukke kaldes også Tjoven, min egen datters hedder Fregnede Louise, idet hun solgtes under det navn gennem legetøjsforretningen Rønbjerg — kært barn har således mange navne. De næste dukker er tvillingerne Tom og Titti, også 30 cm høje, jeg kan nu kun få det til ca. 29 cm, de er søde og lyshårede med bøjede babyben. Samme år fik Pusle en Lillebror på 26 cm, en drengedukke med fregner blot kaldet Lillebror, og i 1971 kom den lyshårede drengedukke Bobo på 27 cm. Bobo er mærket ”Mattel Italy” og modelleret af en italiensk billedhugger. Navnet Bobo kendte jeg ellers kun fra Hakon Mielches børn Bobo og Bibi, som bl.a, findes i billedbøger og som påklædningsdukker. (Alle drengedukkerne er skabt som drenge).

De lyshårede tvillinger Titti og Tom!
(Foto: Inge Harck)

Pusle var mærket i nakken med RATTI, MADE IN ITALY og på ryggen med firmaet Rattis runde cirkel, hvor der står RATTI og 2 rotter, desuden Made in Italy, 30. Ratti slog sig senere sammen med Mattel om dukkerne, således at dukkerne fra 1968 og fremover er mærket: RATTI & MATTEL.

Dejlige Bobo, som man kunne vinde via Familie-Journalens annonce i 1972 – en lyshåret dansk dukkedreng med leende øjne!
(Tak til Lilian skov)!

Som I sikkert alle ved, kom den danske producent Algrema-Tekno ind i billedet vedrørende Pusledukkerne. Om Algrema-Teknos historie med firmaets spæde begyndelse, storhed og fald er der berettet mange steder i pressen. I Foreningen Legetøjssamleren af 1968’s medlemsblad : Legetøjssamleren april 2017, er der en meget udførlig artikel om Herdis og Emil Frederiksen baseret på artikler og oplysninger (fra Lilian skov) – Herdis Frederiksen syede dukketøj, og al begyndelse er svær, men i 1968 skrev Herdis og Emil Frederiksen kontrakt med Ratti om eneimport og –forhandling af Pusledukkerne og produktion af deres tøj.

Denne reklame er fra Anders And & Co., nr. 6, august 1968!

En stor succes — Ratti producerede 18.000 dukker pr. Dag, og Algrema 6.000 sæt dukketøj i 100 forskellige modeller pr. dag. Firmaet lå i Vrå, Nordjylland, og beskæftigede nu 50 fastansatte medarbejdere, samt ca. 600 hjemmesyersker.

Senere udvidede firmaet med Tekno, som havde udflytnings– og salgsplaner, hvorfor firmanavnet fra 1971 ændredes til:

Algrema-Tekno A/S. Desværre varede succesen ikke ret meget længere, idet Algrema-Tekno gik konkurs den 12. august 1972.

Lillebror og Pippi! (foto: Lilian Skov)!

Men heldigvis lever dukkerne videre blandt de mange samlere, som ser en ære og et formål i opnå en komplet samling af dukker og dukketøj.

Dukkerne blev vældig populære, og der var hele tiden reklamer for dem og deres righoldige garderobe. Der var tøj til alle lejligheder, og alle små og større piger satte Pusletøj på deres ønskeseddel, f.eks. stod der i Femina : 19 dejlige dukkebørn klædt på fra yderst til inderst: kjoler, forklæde, rullekravebluse, lange bukser, poncho, kasket, badetøj med badekåbe, undertøj, sygeplejerskeuniform, fodboldtøj, nattøj, sådan kunne man blive ved.

I Familie-Journalen kom Bobo som en hel serie i 1971-72 … Bobos oplevelser, som senere udkom i bøger, herunder i tegne– og malebøger md påklædningsdukker…. Firmaet Algrema havde dengang designet 9 forskellige dragter til Bobo.

Nogle af de første reklamer kom i Anders And & Co. som helt sikkert blev læst af de fleste børn.

En Pusle med blondt og en med mørkebrunt hår— klædt på med regnfrakke og sydvest !
(Foto: Inge Harck).

Der kom også strikkeopskrifter, og selv husker jeg, at jeg strikkede en større garderobe til min datters Fregnede Louise (Pippe/Tjoven), og jeg, som ellers ikke er den, der strikker allermest, men det var helt sjovt at strikke de søde modeller. Jeg vil senere se efter, om noget af tøjet skulle have overlevet vore mange flytninger og stadig ligger i en ikke ud pakket kasse.

3 x Pusle og 1 x Maria! (Foto Lilian skov) !

En læser, Hanne Pedersen, var dengang i gang med at samle materiale til et katalog over Pusletøjet, om det lykkedes at udfærdige et komplet katalog, ved jeg ikke, men måske der kommer nyt om kataloget efter denne artikel.

Der kan skrives meget mere om Pusle, men betragt dette som en appetitvækker til garvede og til nye samlere.

Fortsat god samlerlyst og god jagt på Pusledukker og tilbehør!!!

3 tanker om “P u s l e d u k k e r n e”

  1. Algrema fortsatte efter 1972 idet det lykkes dem at redde dukkerne de mistede kun Tekno i 1972 Algrema kørte videre indtil 1978

Leave a Reply to Jytte ChristensenCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.