Vintertøj til dukkedrengen

Passer til en 35 cm høj dukke

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Sættet består af bluse, gamachebukser og hue— Også denne Bodil-opskrift fra 1950erne bringes med tak til Søndags-BT— til opskriften er brugt 20 g hvidt og 20 g rødt tretrådet garn, 2 små knapper og pinde nr. 2 1/2— jeg strikkede som barn tøjet i mørkeblåt og rødt til min bamse— blå sweater med røde ribborter og rød kylling— rød hue og blå gamachebukser— desværre eksisterer min kreation ikke mere).

Forkortelser: m = maske, p = pind, r = ret, v = vrang , sm = sammen, rib = 1 r, 1 v, glat r = skiftevis 1 p r, 1 p v, beg = begyndelsen, slutn = slutningen.

BLUSEN:

Forstykket:    Slå 36 m op med hvidt garn og strik 6 p rib, derefter glat r, til arbejdet måler 4 cm. Nu indsættes den lille kylling, som strikkes med rødt garn efter typemønstret (se illustrationen) – Strik 12 m med det hvide garn og begynd med den første m— således at mønstret kommer på midten af blusen. Husk , at trådene skal blive på vrangsiden, og de må hverken være for stramme eller for løse. Når kyllingen er færdig, lukkes til ærmegab for 4 m i beg f de næste 2 p, og der strikkes igen 2 cm— luk derefter for de midterste 12 m. Nu deles arbejdet i to, og der strikkes 1 1/2 cm lige op. Luk til skulder først for de yderste 5 m, derefter for resten af m. Den anden side strikkes på samme måde.

Ryggen strikkes som forstykket, men uden kylling og halsudskæring

Billede2

Ærmerne: Slå 24 m op og strik 4 p rib. Strik derefter glat r, til arbejdet måler 6 cm. Nu lukkes til ærmegab for 3 m i beg af de næste 2 p, til ærmet måler 9 cm. Luk af. Strik det andet ærme på samme måde.

 

Billede1

GAMACHEBUKSERNE:

Slå 36 m op og strik 2 p rib. Derefter en hulrække således: 1 m løs af (2 m sm, slå om p, strik 2 m). (Parentesen gentages p ud). Strik atter 2 p rib med r over r, v over v. Derefter strikkes glat r, til arbejdet måler 7 cm. Nu tages 2 m sm i beg og slutn af alle retp, til der er 30 m. Derefter strikkes op, til arbejdet måler 18 cm. Strik nu 4 p r og luk af for 28 m. De sidste 8 m strikkes r 8 p, og lukkes af. Den anden buksehalvdel strikkes på samme måde, men den lille klap, der skal gå ud over foden, skal på denne halvdel være i den modsatte side.

HUEN: slå 36 m op og strik 4 p rib. Skift til glat r, men de 4 yderste m i begge sider strikkes stadig r, strik, til arbejdet måler 11 cm, hvorefter du strikker 4 p rib. Luk af.

Montering: pres delene og sy dem sammen. Sy den ene skulder sammen. Saml m op i halsen og strik 4 p r. Sy 2 små knapper i den ene skulderside og trenser i den anden. Træk elastik gennem hulrækken i gamachebukserne.

 G o d     S t r i k k e l y s t   !

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.