Med hilsen og tak til Sigi Ulbrich, Torrula.de, for denne lærerige og underholdende beretning ! © —
Fotos: Gerhard Ulbrich ©)
(Oversættelse: Lise Brastrup Clasen © – Lay-Out: Lene Byfoged ©)
Den 8.4.2020 fortalte jeg jer om mine dukkestuetæpper. Blandt tæpperne sås også det lille vævede tæppe, som jeg havde vævet af perlegarn i en lille æske. Dette tæppe er lille og skulle da også blot være et forsøg – fordi jeg engang havde hørt om et sådant. Men tæppet gav mig ikke rigtig ro, og jeg ville gerne skabe et større tæppe. Det burde desuden være muligt at gøre ”vævestolen” mere bekvem.
I disse ensomme pandemi-tider – i Tyskland lukkede man allerede for mange uger siden alt ned – får man bl.a. tiden til at gå med at rydde op og muge ud i skabene, dvs. at man kasserer og genbruger… Og her fik jeg fat i en lille plastikkurv, og mens jeg overvejede, om den skulle i skraldebøtten eller ikke, fik jeg den idé, at den kunne anvendes til en temmelig god ”vævestol”.
Altså lagde jeg det kedelige arbejde i huset fra mig og gav mig til at væve. Jeg opstrengede kurven med blåt bomuldsgarn som trend, klippede af pap en lille ”afstandsmåler”, greb en kraftig nål til at bore igennem med og gik i gang.
Jeg havde udsøgt mig noget 137 m langt mangefarvet ”flammegarn”. Det var godt at arbejde med og arbejdet skred hurtigt frem. Arbejdet var til stor fornøjelse for mig— særligt som erstatning for oprydningen.
Af mangel på en vævekam tog jeg en grov redekam – sådan en som vi brugte i 80erne, når vi forvandlede vor hårpragt til afrohår. Det fungerede godt. Da jeg heller ikke havde nogen rigtig skyttel, tog jeg en kraftig borenål og skulle trække den lange (meget lange) tråd bag om. Det gik trods alt ganske godt.
Jo længere jeg nåede, jo bedre syntes jeg om det kommende tæppe. Men jeg spurgte mig selv, hvorfor jeg mon havde taget en så smal afstandsholder. Ja, jeg må indrømme, at min ”vævestol” havde sine mangler. Den lille kurv havde gerne været af større format— nej skulle gerne – for da ville det være nemmere at trække tråden bag om med nålen.
Da jeg var færdig, slog jeg knuder på kædens ender- så godt som det nu lod sig gøre med de korte tråde. Min kæde består af fire enkelt sammensnoede tråde. Forsigtigt ”snoede jeg dem op”, derefter fugtede jeg dem og strøg dem glatte. Til slut redte jeg dem endnu engang – og på den måde ser de ud af ”mere”.
Egentlig var det nye tæppe bestemt for de bitte små Dora Kuhn-møbler fra 80erne. Ja, jeg havde forestillet mig, at det ville se meget smukt ud dér. Men efter at have set på det i længere tid syntes jeg, at det så temmelig ”klodset og stort” ud i forhold til disse små møbler. Og det var en skuffelse.
Men i mit ”depot” har jeg endnu et komplet Dora Kuhn-interiør- et stuemøblement fra 20erne-uden hus, så at sige hjemløse møbler. Jeg tog møblerne frem, lagde tæppet i mit fotohjørne, og bum bummelum … det var perfekt. Altså havde arbejdet ikke været forgæves.
Jeg synes, at mit tæppe er fantastisk, , og det passer virkelig godt in i mine bondestuer – lige meget om det er Kuhn– eller andre møbler.
Dog et står fast, med det næste tæppe arbejder jeg anderledes -BEDRE!
Jeg lavede en bredere afstandsholder af pap og også en skyttel. Da jeg stadig ville væve et tæppe til de små møbler, satte jeg det op med mindre spændvidde. Med skyttelen af pap gik arbejdet meget hurtigere.
Ganske vist syntes jeg, at dette resultat var blevet meget bedre end udførelsen af det store tæppe, men ….. Nej, jeg var ikke overbevist. Disse små, sarte møbler burde også have et fint og sart tæppe.
Efter en del søgen fandt jeg endnu en lille rest strømpeuld – dette garn havde haft en længde på 210 m. Mit første forsøg viste sig at give et virkelig acceptabelt resultat. Naturligvis sagde dette lille stykke- især på grund af sin tynde udførelse på den ret tykke kæde -ikke ret meget om det endelige resultat. . Men alligevel!
Jeg bad nu min mand om at skære en skyttel til mig af et virkelig tykt stykke pap – dvs. denne gang ikke af bølgepap. Den fungerer virkelig godt, og knækker ikke sammen.
Af mit gråmelerede strømpegarn var der selvfølgelig ikke nok til et tæppe, og et sådant passede heller ikke ind i Kuhn-stuen med de glade og muntre farver. Men det ville passe fint som gulvmåtte i min veninde Sherris smukke Kuhn-hus.
Jeg havde noget fint, tyndt rødt bomuldsgarn. Det passede godt til det grå og ville i tvivlstilfælde gøre tæppet mindre trist at se på. Jeg lavede da en ny kæde. Jeg kom til at tænke på, at bedre kan man med sine enkle, forhåndenværende midler ikke væve. De to tråde passede fantastisk sammen, og arbejdet blev fast. I en anden farve ville der helt sikkert komme et endnu smukkere tæppe ud af det.
Ja, jeg syntes virkelig godt om det. Arbejdet var så fint, at de små møbler ville kunne stå godt på det og derved opnå den ideale udstråling.
Da alt i Tyskland stadig er lukket ned, kunne jeg ikke tage ud og købe materialer i den lokale butik. Men der er selvfølgelig et stort udvalg på nettet, og her købte jeg 2 nøgler strømpegarn i blå nuancer.
Med disse typer garn var jeg nu endelig kommet i mål. På den måde kunne jeg væve de mindste og fineste tæpper.
Farverne var ideelle til møblerne, som overvejende er blå.
Jeg er meget stolt af mit nye tæppe og af min vævestol. Hermed har jeg fundet en ideel beskæftigelse i denne nedlukningstid. Jeg hører ikke til den gruppe mennesker, der lider under isolation- jeg har en fantastisk adspredelse.
Og selvfølgelig, det ene eller det andet af denne type tæpper vil om kort tid også pynte i mine veninders dukkestuer.
Jeg siger tak til Lise Clasen for den gode oversættelse og til Lene Byfoged for den fine opsætning.
Tekst: sigi Ulbrich-www.tortula.de
Fotos: gmuwebSign
Til de læsere, der lige som jeg vil skabe tæpper, vil jeg lige gentage en sammenfatning af de materiale, I måtte have brug for:
Til opstrengningen: Strømpegarn med en løbende længde på 210 m
Til kæden: – tyndt – meget tyndt – bomuldsgarn i passende farve, brug endelig ikke uld, for da rutsjer skyttelen ikke godt gennem kæden.
Til vævestolen: en ikke for lille (plastik)kurv med huller i siderne. Du har i siderne desuden brug for lidt plads, således at du kan arbejde med skyttelen eller den kraftige nål.
Til skyttelen: – Et virkeligt kraftigt stykke pap, du kan selvfølgelig også bare bruge den kraftige nål, men med den bliver det møjsommeligt at trække den lange tråd bagom.
En ikke fro smal papstrimmel som afstandsholder – du skal til slut kunne slå knuder for enden af kæden.
Og tilslut en god kam.
Så er din perfekte vævestol færdig, og med den kan du ikke blot væve dukkestuetæpper, men også en lille taske.
Tusind tak , kære Sigi, for denne gode og inspirerende idé!
Fantastisk, at det kan gøres så enkelt og med så fine resultater!
Mon ikke, vi er mange, der har fået lyst til at gå i gang ?
G o d F o r n ø j e l s e !!!