Tekst og billeder : Angelika Salzwedel, Itzehoe ©
(introduktion og oversættelse: Lise Brastrup Clasen ©)
Gennem årene har du helt sikkert set i film og i børnebøger, hos påklædningsdukkerne o mange andre steder, at små piger og også drenge gik med forklæder. Selv var jeg helt vild med de ærmeforklæder, pigerne bar i Toms Eventyr og Det lille Hus på Prærien! Ser du i gamle fotoalbums, har dine bedstemødre og din Mor helt sikkert gået med forklæder.
Angelika Salzwedel fortæller her i forbindelse med sin påklædningsdukkeudstilling på Biblioteket (Stadtbibliotek Itzehoe) i Itzehoe indtil 30. juni, via påklædningsdukkeark om de forskellige typer:
Barneforklædet er et af de ældste klædningsstykker. Du finder det i den skiftende mode til børn og dukker og selvfølgelig også blandt vore højtelskede påklædningsdukker. Gennem århundreder har forklædet været et klædningsstykke præget af moden, og det findes stadig i folkedragterne. Og via de her viste Neuruppiner-ark fra ca. 1925 kan man nikke genkendende til de forskellige forklædetyper.
Her skelnes bl.a. mellem legeforklæder, ”hængeforklæder”, dvs. løse forklæder til at bære over kjolen og med bindebånd i siderne, ærmeforklæder, arbejdsforklæder, kittelforklæder, pynteforklæder, forklæder med seler og forklæder til folkedragter.
Angelika Salzedel takker følgende for hjælp til sin research:
Husumer Verlagsgruppe og Weihnachtshaus, Husum for fotomateriale.
Alice Peterich, Trappenkamp for nyttige informationer.
Litteratur: Zeigt Her Eure Kleider af Alice Peterich, Wieden-Verlag, Schwerin 2015
Die Schürze im Wandel der Zeit af A. Lohde, H. Spuhler-Lüddecke, fra Cieslisks Puppenmagazin 3/90
Og nu er jeg overbevist om, at I ”står på hovedet” i jeres påklædningsdukkesamlinger, i gamle fotoalbums med mere for at finde forklæder!!!!
God fornøjelse (Lise)!
Hvor var det interessant. Nu skal jeg kigge mere efter det i gamle fotoalbums mm
Tak Maria! Ja, nu skal man til at kigge rundt omkring! Mange hilsner
Lene