Mine glansbilledalbums

Copyright for tekst og billeder: Lise Rasmussen

Det er så dejligt, når bloggens indlæg kan inspirere andre. Det er med stor glæde jeg bringer Lises indlæg, inspireret af Angelika Salzwedel. Jeg er sikker på, det også glæder Angelika. Tak Lise!

Lene

Inspireret af Angelika Salzwedels fine artikel om gamle glansbilledalbums og deres oprindelse, fik jeg lyst til dele hvad jeg har liggende. Jeg har ikke så mange gamle albums, men kan derimod vise nogle af de nyere masseproducerede albums.

De få gamle albums jeg har, er meget enkle og stilfulde i deres udtryk, indholdet har været det vigtigste.

Til gengæld har jeg en del fra nyere tid, ca. 1940-1980, der alle er særdeles farverige og med lokkende, til tider overnuttede, forsidetegninger. Desuden slog det mig, at næsten alle mine albums enten har røde eller lyseblå baggrunde.

Hver samler har sin egen tilgang i måden at samle på og jeg må indrømme, at jeg er typen der uden blusel kan finde på at slagte et album; dog kun hvis indholdet i forvejen er håbløst; halvdelen af billederne er måske allerede fjernet eller faldet ud, eller albummet fremstår på anden vis som noget rod, MEN jeg gemmer altid omslagene.

Som inkarneret samler af påklædningsdukker og interesse for deres tegnere, har det været et påskud for at købe glansbilledalbums, når jeg er faldet over ét med omslag tegnet af fx Ebba Schultz, Illa Winkelhorn eller Evalisa Aghaton.

Omslags-illustrationen har således ofte været vigtigere for mig end selve indholdet; der har bare været en bonus, der fulgte med.

Ebba Schultz og Illa er sammen med bl.a. Ely Gross, Axe Boysen og Richard Møller nogle af de ganske få danske tegnere, der har tegnet glansbilleder. Langt de fleste glansbilleder er af tysk eller engelsk oprindelse.  Evalisa Agathon, der er svensk, har været produktiv langt ud over det sædvanlige; andre dygtige svenske tegnere der er værd at nævne i denne sammenhæng er Lucie Lundberg og Helge Artelius samt Aage Damsleth der dog er fra Norge.

Her følger en række eksempler på omslag fra min samling fra de forskellige årtier.  Indholdet ser vi på en anden gang.

Hele samlingen af mine albums kan ses på min hjemmeside www.mosterlise.dk

Lise Rasmussen september 2024

Enkelt og stilfuldt fra 1920´erne
Enkel illustration af Ebba Schultz. 1930-40´erne
Der findes en hel del albums og glansbilleder med royale motiver fra 1940´erne. Samleobjekter der har været små glade lyspunkter under krigen.
1950´erne. Så bliver det så putte-nuttet at det indimellem tangerer til det kvalmende, hvis man spørger nogen, men det er Evalisa Agathons kendetegn.
1960´erne. Meget tidstypisk illustration af Ely Gross. Hun er en af mine yndlingsillustratorer. Jeg har altid været vild med dette stofudtryk, som går igen på mange af hendes juleklip og påklædningsdukker. Mange bryder sig ikke om det. Jeg elsker det.
Det her er 1970´erne, når det er bedst.
Farverigt omslag fra ca. 1980.

Herefter begynder de ”smarte” selvklæbende albums at komme frem på markedet.

De er smarte på den måde, at man ikke skal bruge lim for at få billederne til at sidde fast i albummet, men blot sætte billederne ind på en forlimet side, som man herefter dækker med det gennemsigtige stykke plast der er fastgjort til siderne.

Det har sikkert noget med opbevaring at gøre, men nogle albums bliver meget klæbrige med alderen og billederne ødelagt af limstriber, mens andre bliver så udtørrede at billederne drysser ud.

Jeg ved ikke, hvordan andre samlere gør, men jeg opbevarer mine ark i plastiklommer i ringbind og løse billeder opsat med trylletape, men som sagt – det kigger vi på en anden gang.  Tak fordi du ville læse med.

Lise

Glansbilleder. Farverige billeder fra barndommen, sat i album og hæfter

Som de fleste jo ved, er Angelika Salzwedel, ekspert i antikke glansbilleder. Det er dejligt hun vil dele sin viden, med os her på bloggen.

Stor tak til Angelika!

1800-tallets største papir samlerobjekt, var uden tvivl glansbilleder.

Glansbilleder og albummets historie:

Den nøjagtige oprindelse er ikke klar. Nogle folklorister er af den opfattelse, at de kommer fra de dekorerede familie fotoalbum, altså de senere digtalbum. Andre er af den opfattelse, at de finder deres oprindelse i mønsterbøgerne hos de hollandske billedforlag fra det 17. århundrede. De indsatte deres lagergraveringer i albums for at gøre det lettere, for købere at vælge.
En anden form kunne være de udskårne billeder, som har været dokumenteret siden 1700-tallet. Det var sort-hvide litografier, der blev malet og skåret ud af børn og derefter sat fast i klæbrige albummer.

I England kaldes glansbillederne stadig i dag for scraps. Det er papirbilleder, der er blevet limet på papir.
Min version er, at de ville forsøge at efterligne motiverne fra de gamle mønstre til poesialbums, glansbilledealbum etc. og så er de første gamle motiver af glansbillederne, de samme motiver, som vi kender fra de gamle smukke broderi mønstre.
I 1797/98 opfandt Aloys Senefelder, stentryk og litografi. Denne overvejende manuelle udskrivningsproces, blev oprindeligt hovedsagelig brugt, til at gengive monokrome originaler. Kromolitografi, altså flerfarvet stentryk, blev opfundet i 1816 af litograferne Engelmann og Lasteyrie. Hver farve skulle placeres, på en anden sten. Den industrielle brug af kromolitografi har været kendt siden 1835.
De første oblater dukkede op i midten af ​​1850’erne. Wolf Hagelberg var den første, der kom med ideen om at udskrive, små billeder forbundet med stænger i Berlin i 1854 for at printe ud og stabilisere arket.
I 1860 blev de fremstillet i lille format i stentryk og blev hovedsageligt brugt til at dekorere familie fotoalbum og poesialbum. Næsten alle motiverne havde en symbolsk karakter.

En af glansbilledernes vigtigste og nok centrale funktioner, var at udfylde glanabilledealbum, scrapbøger og poesialbum.

Storhedstiden for glansbilledealbum, kan have været omkring 1900. Der var færdige glansbilledealbum, indbundet i læder, men også simple selvfremstillede hæfter eller små albums. Angelika Salzwedel, har nu over 30 forskellige gamle scrapbøger i meget forskellige designs og designs, de ældste er over 100 år gamle. Hun hun har selvfølgelig også lavet nogle selv.

Først sætte voksne, deres glansbilleder, postkort og billeder fra magasiner ind i deres scrapbøger, sorteret tematisk. Der blev valgt specifikke temaer, som haver, husliv, blomster, jul, påske, engle, husdyr eller eksotiske dyr osv., og så blev resterne eller glansbillederne, ordnet pænt. Senere fik børn også lov til at være med eller lave deres egen scrapbog. Der var også glansbilleder, med bogstaver og tal at lære, som var beregnet til børn. Det var en tid, hvor der hverken var radio, fjernsyn og bestemt ikke internet. Om aftenen, efter arbejdet var færdigt, beskæftigede vi os med denne fine opgave.

Angelika har en masse glansbilleder, i sit første poisialbum fra omkring 1959 – 1960. Nogle gange satte mine skolekammerater flere glansbilleder, på den frie side og arrangerede dem pænt.

Jeg takker Lene for den fine oversættelse.

Ovenstående er eksempler, på smukke glansbillede albummer.

CC: Angelika Salzwedel, juni 2024

Velkommen i Cirkus

Lise Rasmussen har sendt dette fine indlæg til bloggen. Jeg er ældre end Lise og husker med stor glæde Cirkus Buster. Et dejligt gensyn. Håber I vil være lige så glade for det, som jeg er. En stor tak til Lise for, at dele med os.

Lene

Copyright for tekst og billeder: Lise Rasmussen.

For år tilbage var jeg så heldig at få en masse gamle klippefigurer, der forestiller forskellige personer og dyr fra Cirkus Buster. Min nysgerrighed var naturligvis hurtigt vakt for at finde ud af disse figurers oprindelse, da de er lige tidlige nok til min erindring.

Cirkusdirektør Buster

Jeg fandt hurtigt ud af at figurerne stammer fra en TV serie, som blev skabt i 1958 af Buster Larsen og Niels-Jørgen Kaiser. Den blev sendt i perioden 1959 – 1961.  Ideen bag serien var at lave Cirkus i børnehøjde; ”for børn og med børn”. Buster Larsen optrådte selv både som cirkusdirektør og klovn.

Klovnen Buster.

De øvrige klovne var Torkil – den hvide klovn. (Torkil Lauritzen) Bernhard (Bernhard Brasso) og Viggo ( Viggo Brodthagen).

Torkil.
Bernhard.
Viggo.

”Jaj har ikke tidt –jaj ska´skinde mej”, er en sætning som nogle sikkert husker. Jeg troede, at jeg havde fået en dublet af ”Viggo”, men blev overrasket da jeg fik øje på at figurerne har forskelligt ansigtsudtryk.

Viggo.

Jeg undrede mig, da jeg først troede at figurerne stammede fra et klippeark, men ved videre research fandt jeg ud af at de havde været på bagsiden af Kellog´s morgenmadsprodukter.

Det forklarer jo bedre ændringen af ansigtsudtrykket på ”Viggo”.

Reklame for Kellog´s og figurerne fundet i Hjemmet nr. 29 1961.
Reklame fra Anders And nr. 15 1962.
Manegen kunne fås gratis ved at indsende den nette sum af 60 øre.

Jeg fandt en historie om Viggo Brodthagen i Dansk Familieblad nr. 35 fra 1960, hvor man kunne vinde en grammofonplade. 

Historien handler om en ung pige, der igennem Radio Merkur fik en pladekontrakt og indsang sin første plade sammen med Viggo Brodthagen og man skulle finde ud af, hvordan pladeomslaget skulle se ud.  Viggo mente ikke, at han havde nogen billeder.

Tidligere på året havde et billede af Viggo prydet forsiden af Dansk Familieblad ; det var taget under en forestilling i Tivoli med Cirkus Buster, og han kom i tanke om, at det måtte kunne bruges.

Den selvsamme unge pige som han netop havde indspillet pladen med, havde været fotografens assistent, da billedet blev taget, og da genkendelsen gik op for Brodt (sådan blev han åbenbart kaldt) udbrød han: ”Jo, for pokker. Lad os håbe, at pladen er blevet lige så god som billedet”. 

Pladen hedder selvfølgelig ”Jeg skal skinde mig”.

I 1961 blev ”Cirkus Buster” lavet som film instrueret af Erik Balling. Heri medvirkede bl.a. Helle Virkner som linedanserinde og Tommy Kenter fik sin filmdebut i en alder af bare 11 år.

Helle som linedanserinde.  Hun havde stand-in til trapeznumrene.
Filmplakaten for Cirkus Buster.
Mr. Trix.
Sultan.
Løven Laurentius.
Bamse, Per og Lady.
Mie og Tom.

Cirkusprinsessen Pauline kan ikke være andre end Pauline Schuman, der var datter af den verdensberømte klovn Charlie Rivel og mor til Benny Schuman.

Pauline.

Tilbage står spørgsmålet: hvem har tegnet? Da jeg så Paulines ansigt kom jeg til at tænke på Razibor,  og manegen ligner meget tegneren Eilif Frederiksens streg. Denne kombination er ikke usandsynlig, da netop de to havde et samarbejde. Det er dog uden dokumentation. I det hele taget har det været svært at finde nogle oplysninger om disse klippefigurer på nettet, men i min søgen fandt jeg dog også, at historien om Cirkus Buster er udgivet som børnebog i 1960.

Børnebog fra 1960.

Jeg har skrevet denne artikel til PD bladet i 2008, men da jeg for et par år siden til min store glæde fik figuren af Helle, blev jeg fristet til at revidere artiklen og endnu en tilføjelse er kommet til; nemlig en julekalender, der er udformet som en grammofonplade.  

Den er indspillet d. 20.06.1960 med Buster, Thorkil og Viggo.

Jeg har endnu ikke haft lejlighed til at afprøve skiven.           

 Venlig hilsen Lise Rasmussen. Juni 2024.

Glansbilleders betydning i sorg

Angelika Salzwedel har sendt dette indlæg om glansbilledernes betydning i håndtering af sorg.

Copyright for tekst: Angelika Salzwedel.

Stor tak til Angelika.

Kristne symboler var meget populære på glansbilleder, i tidligere tider, fordi symbolerne var kendte og kunne fortolkes. Her er eksempler på håndteringen i sorgen.

Korset betyder tro (Fides).
Roserne betyder kærlighed og betydningen af ​​forglemmigej, står allerede i navnet. Det betyder “vil aldrig glemme”.
Ankeret betyder håb (Spes). Her igen med forglemmigej = vel aldrig glemme..
I Lägerdorf (Krs. Steinburg) er der et anker foran, den protestantiske kirkes menighedssal og på kirken er der et skilt med inskriptionen “Håb”.
Hjertet betyder kærlighed (caritas). Her igen med forglemmigej, jeg vil aldrig glemme.
Vindmøllen er forgængelighedens tegn, med blomsterne forglemmigej og røde roser tegn på evig kærlighed.
Jeg vil gerne slutte med en engel i en blomsterkrans. Blomsterkransen symboliserer uendelighed og evighed. Englen, som en himmelsk budbringer, forstærker symbolet.

Jeg takker Lene for oversættelsen.

Med venlig hilsen

Angelika

Har alle en skytsengel?

Jeg har modtaget dette dejlige indlæg fra Angelika Salzwedel. Jeg håber, at I syntes det er lige så interessant, som jeg syntes! Og ja, jeg tror på, at vi alle har en skytsengel.

En stor tak til Angelika!

Lene

Copyright for tekst og billeder: Angelika Salzwedel.

Har alle en skytsengel? Tror folk stadig på deres skytsengle i dag? Jeg ledte også efter svar, på dette spørgsmål på min juleudstilling.
Billeder af skytsengle, plejede at blive givet væk som lykønskningskort, primært til konfirmation eller som minde i poesialbum.

Skytsengel med en honeycomb-kjole. Gave fra Lene.

Den smukkeste illustration, jeg har, fik jeg af Lene til denne udstilling. Den viser en smuk skytsenge,med en honeycomb-kjole, fra omkring 1900, som en hilsen på Valentinsdag. Dette var også en af ​​de mest beundrede skytsengle på udstillingen.

Fra et glansbillede album fra 1904.
Fra et glansbillede album fra 1904.


Dette spørgsmål om engle og en personlig skytsengel, blev flere gange stillet af besøgende på juleudstillingen “Himmelske budbringere” i Brunsbüttel lokalhistoriske museum, i december 2022, som naturligvis hovedsageligt handlede om juleengle. Men også om skytsengle. Jeg nød virkelig disse samtaler, og de var meget oplysende for mig. Mange besøgende, besvarede spørgsmålet, om deres personlige skytsengel med “ja”. Nogle fortalte deres historie, og det de følte med mødet, af deres skytsengel. Jeg havde personligt indtryk af, i disse vidunderlige samtaler, at skytsenglen er der for mennesker og hjælper dem. Hvor vidunderligt i denne truede tid.

Dansk konfirmationskort. Gave fra Lene.
Tysk konfirmationskort.
Tysk konfirmationskort.
Tysk konfirmationskort.

De smukke gamle konfirmationskort fra Danmark og Tyskland omkring 1900, hvorpå skytsengle er afbildet, og gamle glansbilleder i gamle digtalbum, var meget imponerende. Det er religiøse illustrationer, som senere ikke længere optræder i dette omfang.

Fra et dansk glansbillede album.
Forsiden fra et dansk glansbillede album.

Smukke skytsengle i fedtsten, blev også vist. Ud over kristendommen, har mange andre religioner, også skytsengle. De er også nævnt i esoterisk og antroposofi.
Jeg er glad for, at have disse smukke gamle lykønskningskort og også de vidunderlige glansbilleder i de gamle album. Efter mere end 100 år er de vendt tilbage, som skønne figurer “lavet af fedtsten”.
Jeg vil gerne takke Lene mange gange, for at donere disse vidunderlige kort, for at have oversat denne tekst og for layoutet.

Angelika Salzwedel februar 2023

Julen i papir

Copyright for tekst og billeder: Angelika Salzwedel.

Oversættelse: Lene Byfoged.

Igen i år udstiller Angelika en lille del, af sin store samling af julekalendere, glansbilleder, julekrybber og meget mere på Biblioteket i Itzehoe.

Går turen til Nordtyskland, så kig ind og nyd lidt af, Angelikas fine samling af julepynt m.m.

En stor tak til Angelika for, at jeg må bringe det her på Dukkedroemme, det glæder mig meget.

Lene

Fra 4. november 2022 til 6. januar 2023, kan en ny udstilling med titlen “Julen i papir” ses i byens bibliotek, i Itzehoe. Der kan de besøgende, se julekrybber, adventskalendere, julekort, glansbilleder/oblater, julemænd og paptallerkener fra to århundreder.

Udstillingsområdet, er julepyntet med mange gamle adventskalendere, glansbilleder og julepostkort. Det er et stemningsbillede til adventstiden. Nogle besøgende vil kunne huske og tænke “sådan noget havde jeg også” eller “sådan noget samlede jeg på som barn”.

Ovenstående smukke julekalendere er fra Sellmer Verlag og den øverste har nr 704 og den nederste nr 805.

Som samler af glansbilleder, har Angelika Salzwedel, integreret mange i udstillingen. Så der er mange smukke juleeffekter at opdage. Nogle er præsenteret indrammet på gammelt linned.

Glansbillede fra 1920.
Ovenstående glansbilleder er genoptryk fra 2020.

Et af højdepunkterne, er en stor dansk julemand, lavet af pap fra 80’erne, som får de fleste hjerter, til at banke hurtigere, og nogle julebukke, af tysk og dansk oprindelse, som de besøgende gerne må røre ved.

Dansk julemand fra 1980,erne
Dansk sprællemand fra 1980,erne.

Hos os her nord på, er julekrybberne ikke så almindelige, men papirkrybber har en vis tradition her. Angelika Salzwedel udstiller også nogle flotte papirkrybber, både som folde- eller sammenklappelige.

Denne smukke julekrybbe, er ca 100 år gammel.
Julekrybbe fra 2008.

Et andet højdepunkt er de gamle julekort. At sende pæne hilsner, på kirkelige helligdage, er også traditionelt. De første lykønskningskort blev sendt ud i Østrig allerede i 1869, og fra 1870 også her i Tyskland. Forskellige gamle julekort fra 1950’erne og 1960’erne er udstillet.

Julekort fra 1950,erne.

Statsbiblioteket i Itzehoe, Hinter dem Klosterhof 31. 25524 Itzehoe.

Åbningstider: Mandag + tirsdag 10.00 – 18.00. Onsdag lukket. Torsdag 10.00 – 18.00. Fredag 10.00 – 14.00. Lørdag 10.00 – 13.00. Søndag lukket.

Gratis adgang.

Glansbilleder på gamle postkort og lykønskningskort.

(c) for tekst og billeder: Angelika Salzwedel

Oversættelse: Lene Byfoged.

Så har Angelika igen sendt nogle skønne gamle glansbilleder og lykønskning kort til bloggens læsere. Så smukke er de og jeg takker Angelika mange gange for dette indlæg.

Jeg har tidligere fortalt om glansbilleder, og mere end én gang. Det er trods alt, et af de store samlerområde, trykte billeder fra 1800-tallet, med deres vidunderlige glans og stærke udtryk, i en flot prægeteknik.

De første billeder, dukkede op fra midten af ​​1850’erne. I 1854 i Berlin, var Wolf Hagelberg, den første, der kom med ideen om, at udskrive små billeder, der var forbundet med søjler, så det arket blev forstærket og kunne printes ud.

I 1860 blev de lavet i lille format med stentryk og blev hovedsageligt brugt til at dekorere poesialbum og postkort og som små pryds skatte. Jeg har nogle smukke eksemplarer, som jeg gerne vil præsentere for dig.

Under billederne, står landet, de er fra. Fælles for dem alle er, at de alle er lavet omkring 1890. Det fine ved postkort og poesialbum er jo, at man kan datere dem.
Jeg håber, du nyder at se på disse små skatte.


Jeg takker Lene for den skønne oversættelse og for det flotte layout.

Angelika Salzwedel i april 2022

Disse 3 billeder foroven er fra samme lykønsknings kort. Kortet er tysk.
For og bagside på svensk kort
De 2 ovenstående billeder er for og bagside af samme kort. Fra Sverige.
Og det samme med disse 2 billeder fra Sverige.
For og bagside på svensk kort.
Tysk konfirmationskort med glansbillede ,fra omkring 1900. Korset symboliserer tro og er dekoreret med mange blomster.

Jeg håber I også nyder disse fine kort.

Endnu en gang Tak Angelika

Blomsterglansbilleders symbolik

Jeg har fået denne fine artikel fra Angelika, en interessant efterfølger af hendes artikel om Oblater, glansbilleder og hjerteknusere, som blev bragt her for kort tid siden.

© Angelika Salzwedel for tekst og billeder. © for oversættelse og layout Lene Byfoged.

Angelika skriver……

Jeg har flere gange før fortalt om glansbilleder og i dag vil jeg gerne fortælle om blomsternes motiv efter sæson. Blomstermotiverne har altid været populære og havde stor betydning, hvilket delvist ses i versene i poisibøgerne. Desværre er symbolikken gået tabt i vores travle tid. Derfor har jeg nøje undersøgt dette.


Glansbillederne, der vises her med de forskellige blomstermotiver, er alle fra mine gamle poesialbum fra omkring 1900. Og her har jeg næsten udelukkende valgt sommerblomster – der passer til den aktuelle sæson. God fornøjelse med læsningen.

Motiv og symbolik

Jeg vil gerne starte med en engel i en blomsterkrans. Blomsterkransen symboliserer uendelighed og evighed, og her med en engel, der forstærker symbolet.

Roser symboliserer kærlighed, lykke, kærlighed og skønhed
men også forgængelighed.

Violer symboliserer beskedenhed, loyalitet og jomfruelighed.

Forglemmigej, som et symbol på varig erindring.

Liljekonvaller symboliserer renhed, ydmyghed og lykke.

Anemoner symboliserer forventning og håb, men også forgængelighed.

Kløverens blade symboliserer treenigheden i den kristne tro.

Hibiscus symboliserer følsomhed og ømhed.

Nelliker symboliserer kærlighed og venskab.

Stedmoder symboliserer treenigheden i den kristne tro.

Pæoner (roserne uden torne) symboliserer helbredelse og sundhed.

Tulipaner symboliserer lidenskab.

Blomsterkurve symboliserer venskab og kærlighed, her med valmuen der symboliserer kærlighedens lidelse, med tusindfryden, der symboliserer held og tillid, og kornblomsten, som symboliserer tillid og loyalitet.

Jeg vil gerne afslutte disse forklaringer, med en engel der bærer et overflødighedshorn, udsmykket med blomster. Ud over symbolet på rig høst er det også et tegn på fred.

Mange tak Lene for oversættelsen, layoutet og offentliggørelsen på din blog. Må disse blomster også være et minde om Lise.

Angelika

En stor tak til Angelika, dejligt du vil dele din store viden med os. Også tak for tanken til Lise.

Lene

Oblater, glansbilleder og hjerteknusere

Barndommens smukke og farverige billeder

Med tusind tak til Angelika Salzwedel for din spændende tekst med fotos ©

(oversættelse: Lise Brastrup Clasen © og layout: Lene Byfoged ©)

De mest almindelige samleobjekter af papir fra det 19. årh. var helt sikkert oblater, glansbilleder, billeder til samlealbums, små billeder fra gamle mindebøger, eller det, som man på engelsk kaldte scraps = udklip.

Ganske kort om glansbilledernes oprindelse

Hvorfra det hele stammer, har man egentlig ikke helt kunne forklare. Nogle folklorister har det synspunkt, at de stammer fra de fint dekorerede såkaldte mindebøger, dvs. de senere poesibøger. Andre er af den opfattelse, at de stammer fra de nederlandske bogforlags prøvebøger i det 17. årh. –disse forlæggere satte billeder af deres udvalg i album, således at det blev nemmere for køberne at vælge.

En anden kategori kunne være udklipsbilleder, hvis oprindelse påviseligt er fra det 18. årh. Her drejede det sig om sort-hvide litografier, som børnene farvelagde og klippede ud, og derefter igen satte dem ind i samlealbum.

I England kalder dem stadig i dag for scraps, dvs. afklip, eller papirbilleder som klippes ud og atter sættes ind i album (også her i Danmark taler man om scrapbøger eller udklipsbøger: oversætteren)….

Min version er, fortæller Angelika, at man til poesibøgerne, scrapbøgerne osv. forsøgte at eftergøre motiverne fra de gamle prøveklude, og således er de første gamle glansbilledmotiver da også de motover, som vi kender fra de gamle, smukke prøveklude. Derfor blev jeg meget interesseret i symbolikken både fra prøvekludene og fra glansbillederne.

I 1797-98 opfandt Alois Senefelder stentrykket/litografien. Denne overvejende manuelle trykproces blev først brugt til reproduktion af ensfarvede billeder eller forlæg. Kromatografien , dvs. flerfarvet stentryk, blev i 1816 opfundet af litograferne Engelmann og Lasteyrie til reproduktion af oliemalerier. Ved denne proces skulle hver farve påsmøres sin egen sten. Siden 1835 har man kendt til industrialiseringen af kromotografi.

De første oblater/glansbilleder kom frem i midten af 1850erne. Wolf Hagelberg fik som den første i 1854 i Berlin den ide at trykke små billeder, som var forbundet med små strimler, således at billederne blev stabiliseret og var nemme at trykke ud.

I 1860 fremstillede man billederne i lille format, og disse brugtes hovedsageligt til udsmykning af mindealbum, og poesibøger. Næste alle motiver havde karakter af symbolik! De blev samlet af voksne og opbevaret i indbundne bøger.

Den tids motiver var frem for alt:
Blomsterarrangementer som kurve med roser, violbuketter, forglemmigejer og stedmoderblomster. De mange blomsterkurve var tegn på eller symboliserede inderligt venskab og kærlighed.

Så var der rosen- hhv. blomsterkransene – de symboliserede frem for alt den lukkede kreds i al evighed, som f.eks. vielsesringen.

Men også gennem århundrede blev de elskede motiver anvendt som symbolik for kristelige dyder, akkurat som i de kendte prøveklude, f.eks. korset, hjertet og ankeret.

De mange afbildede eksempler stammer fra en holstensk poesibog fra 1911.

Motiv og symbolik:

Blomsterkurve betyder venskab og kærlighed!

Violer betyder beskedenhed og troskab!

Et anker betyder håb!

Et kors betyder tro!

Et hjerte betyder kærlighed!

Hvid due med blomster kan betyde tegn på jomfruelighed og evigt venskab, og er desuden symbol for kærlighed og ægteskab !

En engel er det himmelske bud!

Sommerfugle og fugle er symboler på befrielse!

Legende katte betyder huslighed og hygge, stammer fra Biedermeiertiden!

To børn betyder tegn på venskab!

En hestesko som lykkebringer: egentlig skal hesteskoens åbning være foroven, således at man kan modtage heldet (bemærkning fra samleren)!

Alle Glansbilleder stammer som nævnt fra et glansbilledalbum fra 1911, og ejes af samleren.

Angelika takker os mange gange for oversættelse og layout, hvad der har været os en fornøjelse af udføre. Og vi siger tak til Angelika for din interessante og anderledes beretning om glansbilleder!

G o d l æ s e l y s t alle sammen !

Engle hilsen fra Anne Friis

© for tekst og billeder: Anne Friis.

Vi har fået denne dejlige julehilsen fra Anne Friis. Engle er jo noget vi alle har et forhold til og som vi holder af, ikke mindst her i julen.

Måske kan jeg tillade mig at sende jer en lille julehilsen, jeg fandt lidt fotos af nogle af de dejlige engle lavet af Christel i min database. I sin bog Kvinde – Kunstner – Myte, som er skrevet af Birgitte Glob, og som jeg selvfølgelig har, skriver hun om hendes engle og nisser. De, jeg engang for mange år siden tog fotos af, er et engle orkester, de var ret store og i tykt karton og vi havde møde om netop engle, som i sig selv er et spændende koncept. Har engle køn, eller er de som nogle har forslået intetkøn, som det jo hedder på tysk. Navnene er jo som regel maskuline Gabriel hedder hovedengelen, der vogter porten ind til Paradisets have, men ellers bliver de næsten altid tegnet som små eller store piger, eller små puttier, så jeg er lidt i vildrede. Hvad tror I? Jeg har lige fundet et billede fra min egen glansbillede samling af en mulig han engel, så måske findes de, det er fra et af mine tidligste album 1860-75. Mindsanten om endnu en er dukket op, helt i blåt tøj og han ligner en pragtfuld dreng.

Dette må også være en han engel bemærk de blå farver på hannerne.
Dette må også være en han engel. Bemærk de blå farver på hannerne!

Enkelt engel købt E-bay, vingers længde kan ikke ses, Tysk try
Tysk engel, han?

 

 

 

 

 

 

 

Skægt at der ikke er tegnet nogle frække engle hanner, men det har jeg faktisk aldrig set endnu, da de jo figurere meget som glansbilleder og som julepynt eller dekoration, sammen med nisser. Nå det kan jo nå at komme ! Birgitte Glob skriver endvidere at Walt Disney Foundation lagde sag an mod Christel, for at plagiere deres dværge fra ”Snehvide og de syv små dværge”, men hun vandt skam sagen – det manglede bare.

2 større christel nisser fra legetøjets Venner 6 nov 2009 i Kb
2 større af Christels engle!

3 Christel engle fra julemødet i 2011 i Legetøjets venner ikke
3 Christel engle!

 

 

 

 

 

Legetøjets venner nov. 2009
Et fint udvalg af Christels nisser og engle!

Mange af hendes ting er ikke blevet genoptrykt, men enkelte er, jeg tror jeg har set flere nisseark. Jeg skal fotografere de, som jeg har, kun nogle få, men lidt har også ret.

Hvis vi skal tilbage til de alvorlige engle, så kan man ikke komme udenom Wilhelm von Kaulbachs meget berømte engel, som han tegnede i 1844 til H.C. Andersens nye Eventyr. Denne kom i alle mulige udgaver og blev almindelig som glansbillede fra omkring 1875. Det er sjældent man ser den i dag, og dog er det en af de smukkeste, jeg har set, jeg mener også Thorvaldsen lod sig inspirere til sine platter med ”natten” og ”dagen” netop af denne. Fru Estrid Faurholt skriver om englen i sin bog glansbilleder, den eneste, der er skrevet på dansk og kun omhandler dette emne, og som kunne købes hos LEGO, da de havde hendes store glansbillede samling. Den, jeg har er fra en andens samling, men et meget smukt eksemplar, derfor bringer jeg den; det er ikke lykkedes mig selv at finde et så flot eksemplar, så nyd den! Den har to mindre engle under sig, som også er charmerende. Engle blev tit opsat på specielle sider i albummerne, og de kan være utrolig smukt sat op, af og til indrammet så man kunne nyde dem på væggen. De bedste og ældste er tit meget tykke, nogle har sågar glimmer på og hvidt glimmer, som ligner sne, men de er dyre.

Den berømteste engel tegnet af Wilhelm von Kaulbach 1844 som gl
Øverst den dejlige engel, som skulle have inspireret Thorvaldsen til “dagen Engle ” og “Nattens Engle”!

2 tidlige engle som glansbilleder omkring 1875 ikke fra mit albu
2 tidlige engle som glansbilleder omkring 1875!

4 engle af forskellig typer fra omkring 1875 og frem med Dresden
4 engle af forskellig typer fra omkring 1875 og frem!

engle fra et af mine tidlige albums, måske en han engel i midte
Engle fra et af mine tidlige albums, måske en han engel i midten!

 

 

 

 

 

 

 

Man kan selv prøve at lave en sådan en lille speciel side eller et helt billede, men det tager år at få de rigtige, så det er en langsom proces. Jeg bliver ved med at finde engle, så I får nogle flere, men de fleste er rigtig gamle så ”enjoy” som de skriver, når man køber noget i USA på Ebay, der er masser af engle på de tyske sider, og sikkert også på de engelske. Håber I kan bruge mine englefotos og lad julefreden sænke sig, så kan vi alle slappe lidt af.

Julehilsner fra Anne Friis

Tusinde tak Anne, for dette dejlig indlæg!