Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©
Om godt en måned finder den årlige STORE bamsemesse Teddy Bär total sted i Münster, hvor det, som vi tidligere har fortalt, den 29. og 30. april går løs med om ALT om bamser, dukker og meget andet godt, og selvfølgelig skulle jeg se deltagerlisten, hvor hele 3 superdygtige bamsemagere deltager: Helen Andersen, Stine Birkeland og Gitte Thorsen – der er deltagere fra hele verden og selvfølgelig flest fra Tyskland. På Teddy Bär Total finder du alt, hvad hjertet begærer med hensyn til bamser, og der er desuden mange workshops at deltage i. Samtidig er der i Hallerne en lige så stor dukkemesse.
En af de bamsemagere, jeg pladask faldt for, er Marianne Schmalen-Willems fra Luxembourg, hvis udtryksfulde bamser og hunde er helt uimodståelige – og dem skal I selvfølgelig se et lille udvalg af…
Marianne Schmalen-Willems bor i Gonderange (ikke langt fra Luxembourg By og et dejligt område, hvor nogle af vore venner i sin tid byggede hus) sammen med sin mand og deres 2 børn på 17 og 19 år samt en hund.
Alle hendes bamser er syet professionelt og elegant, og når man ser dem, er man overbevist om, at hun i mange år har kreeret bamser og hunde, hvad slet ikke er tilfældet. I 2011 deltog hun i en workshop og blev så begejstret for det at sy bamser, at hun fortsatte, men det var svært at få tid, og først i 2012 designede hun sit første bamsemønster.
Alle Marianne Schmalen-Willems bamser og hunde har et særligt og helt specielt udtryk, hvad der gør dem meget charmerende, jeg var helt solgt, da jeg opdagede hendes bamsedesign.
Hunden Nugget er nomineret til ”Den gyldne George” – den eftertragtede pris fra Teddy Bär Total. Han er 26 cm høj og syet i kvalitetsmohair, har glasøjne og er stoppet med bamsefyld. Simpelthen noget af det mest charmerende!…..
Marianne Schmalen-Willems fortalt mig for øvrigt, at hun er ved at designe sin første krammekat, som jeg senere vil vise jer !
Vi du se mange flere bamser, så gå ind på
Nu er jeg spændt på, om nogle af jer skal til Bamse – og dukkemesse i Münster – selv er jeg enormt fristet, men nu får vi se!
God læselyst !
Hej Lise og lene.
Der mangler lige en smule i linket til bamsedamen.
Der skal stå noget efter punktummet.
Jeg gætter på det er DE hvis hun kommer fra Tyskland.;)
Og måske hvis I ville lave et mellemrum mellem de to adresser..så kan folk nemmere kommer ind på linkene.
Knus
Hej Helle
Linkene er som de skal være. Mellemrummet er en smagssag, men det er rette.
Mvh
Lene
Man ka stemme online på Nuggets 😉
her
http://teddybaer-total.de/contest/online-voting/
Og jeg har lige kigget alle de nominerede igennem, og Gitte deltager ikke i år.
De har jo også travlt med at udvide deres foretning til et museum i Bilund 😉