Den store museumstur i syd-Tyskland

© for tekst og billeder Anne Friis.

Vi har modtaget denne skønne artikel fra Anne Friis, jeg håber I vil nyde både den og de dejlige billeder, i fulde drag.

Er der nogen af jer, der har prøvet at være ude på den helt store dukketur, sådan helt i bund og med diverse Museer i syd-Tyskland, så er jeg nu den heldige, derfor har jeg selvfølgelig også lovet at skrive om det, samt sende jer fotos af dette. Hvordan kommer man så derned? Jeg tog flyet fra Kastrup kl. 5.00 om morgenen eller natten. Det viste sig at være aflyst, derfor kom jeg med en anden forbindelse via München og så videre til Nürnberg, men jeg ventede hele tiden, så det var godt med to dage, da jeg først var fremme 13.30 i Nürnberg. Der blev jeg i de to dage, for de har de to bedste Museer i Tyskland, derfra er det bare at tage toget til Sonneberg. Det tager 2 timer og koster € 44 retur. Selvfølgelig kom mine norske venner i bil endda via Danmark, men det var ikke den oprindelige ide. Min anden norske veninde fløj via Frankfurt og tog toget derfra, men man skal stadig skifte i Nürnberg. Det er en ret stor by, på størrelse med København, men den virker meget mindre, sikkert grundet den gamle bydel med en ringmur om, som er det sted, de fleste turister besøger. Der ligger også de to museer. Det Germanske National Museum er enormt, tror mindst lige så stort som vores Nationalmuseum. Dukkehus afdelingen ligger i en bygning for sig selv, som jeg gik forbi to gange grundet træthed.

Det måtte lidt mad og en kop chokolade da kunne rette op på, de har en dejlig restaurant, og så var jeg klar igen. Det var det sødeste og venligste personale, jeg endnu har mødt på et Museum, jeg var der jo tre gange, modsat Sonneberg. Men den historie og fotos får I  en anden artikel, for der er så meget fantastisk, at I godt kan glæde jer.

Jeg opdeler det i en museumsgennemgang og en messe tur med diverse udendørs loppemarkeder, alle i rimelig godt vejr. Men en ting er sikkert, I skal ikke tro at dukker samt huse og andre dele dertil er billige i Tyskland, det er toppriser, men altid mulig for nedslag, især når du køber mere hos den samme handlende. Desuden kan du finde alt, det er næsten det mest overvældende. Det eneste jeg ikke så var KPM’er, kongelig danske dukker, kaldet Royal Copenhagens, samt de små chinadukker på trækrop fra Kister, men alt andet kunne købes, både i franske dukker og små mignoretter. Det var dog også næsten umuligt at finde nogle PD’er. Derfor skal du heller ikke tro, at du kan modstå at købe noget, for det ville være helt umuligt. Det sværeste er at se, om den handlende du har set en spændende ting hos, dukker op et andet sted på markedet, i de dage hvor de bytter rundt, eller du bare mødte ham denne ene gang. Det er ret utroligt som de flytter rundt næsten hver dag. Det må være opslidende for dem, mange ting bliver desuden ødelagt eller forsvinder. Da jeg jo ikke havde prøvet det før, skulle jeg mødes med mine norske venner i Sonnenberg, hvor jeg delte værelse med en af mine bedste venner, hyggeligt at mødes engang imellem på den måde. Vi har således været til messe i London & i den engelske dukkeklub sammen på samme betingelser, da du kun kan få dobbeltværelser er det billigere at dele. Nogle af de engelske piger mødte vi også i Neustadt & Sonnenberg, som ligger tæt på hinanden, de var kommet helt fra UK.

Det viste sig at jeg var ret god til tysk, fik jeg at vide, tror dog ikke min gamle tysklærer ville have syntes det samme. Ligeledes brugte jeg mit franske til de belgiske og franske handlende, så alt i alt fik jeg virkeligt brugt mine sprog og fik derfor en super service, det hjælper virkelig når man skal diskutere priser med folk, så hold dine sprog ved lige, eller spring ud i det, det er aldrig for sent. I øvrigt er det supert for din hjerne, du kan kun få lidt hovedpine af det, men det lære du at leve med.

Det første jeg besøgte om formiddagen om mandagen var den helt bedårende og fantastiske butik, som hed Galanteri samt ejerindens mand, som havde en butik næsten kun med julepynt som lå skråt overfor. De har også en tredje, men den nåede jeg aldrig. Vi besøgte den faktisk hver dag, der var hele tiden noget nyt at få øje på, heldigvis var vi der næsten alene, da de fleste andre udlændinge først ankom om onsdagen eller torsdagen. Derfra kunne vi besøge skolen som lå lige bagved på et lille torv, hvor der var lavet boder både i stuen og på 1. Sal. Jeg skal love for man blev helt overvældet, når jeg tænker på hvor svært det er at finde noget i DK., så var det helt vidunderligt at se og have mulighed for at købe så mange forskellige ting. Cecilie & Sissel var i helt vidunderligt humør, og jeg var bare totalt mundlam.

Eftersom jeg elsker tidlige dukker, var det mest disse jeg gik efter at se, men jeg har da taget fotos af mange af de andre ting. Der er dog ikke altid nogen priser på tingene, da der var så mange mennesker, at man umuligt kunne få dette oplyst, så det er mest at nyde synet. Nogle dukker, som de andre jeg kendte f. eks. købte, ved jeg priserne på, og nogle kan jeg se, når jeg forstørre dem i Photoshop, men ellers kan de være meget forskellige. Man skal også lige huske at nogle landes handlende er billigere end andre, det finder man ud af under vejs, så husk at observere en del, men selvfølgelig risikere man, at lige den dukkehus ting man havde fundet kan være solgt næste gang du kigger – det skete også for mig et par gange. Der var meget, også hele huse samt stuer og butikker – et hus lå på omkring €1.500 for et fint Gottschalk hus. Dem var der faktisk flere af. Der var mange dejlige metal møbler fra Rock & Graner i forskellige udførelser og farveholdninger, disse dejligheder har jeg desværre ingen af endnu eller kun meget lidt. Dukkehusdukker var der også, endda meget tidlige, så disse satsede jeg på – om det så var det rigtige at gøre, er en anden sag, men man skal jo lære at tage hurtige beslutninger. Så må man lære at leve med, at fejl er uundgåelige. Frankenhalle, hvor den store messe holdes, er en meget stor gymnastiksal, hvor der hvert år holdes ”Puppenfestival” Man kan få både te, kaffe, kage og selvfølgelig pølser, vi er jo i Tyskland, efter danske priser, billigt. Der er desuden udstilling på byens rådhus af de moderne kunstnere, og der uddeles en pris hvert år ”Max Arnold Prisen”, som min norske nye ven Sissel Bjørnstad Skille fik sidste år. I år var det en fantastisk japaner, der fik den, hans dukker har jeg også fotos af, dem får i også senere.

Noget bliver man dog så betaget af, at man ikke kan vente med at købe, så er det bare med at slå til. Om lørdagen er der meget bedre plads i hallen, da der er stort loppemarked i byen samtidigt, så kan man se sin dukke igen og nå at forhandle priser, samt få alt at vide om dukken. De fleste betaler et mindre beløb i depositum første dag, for så at gå i banken og hæve det i kontanter. For os meget problematisk og lidt uforståeligt, da du ikke bare kan hæve hver dag. Hvorfor de ikke modtager Visa eller Mastercard forstod jeg ikke, men de accepterede Paypal nogle af dem. Men så skal du have en computer med. Derfor skal du have flere betalingskort, hvis du vil sikre dig.

Det skal siges, at de er meget vidende de handlende, efter min mening, der er mange hollænder og belgier samt diverse franskmænd og en dansker, Kirsten Johannesen, som har været med i mange år samt selvfølgelig tyskere i massevis. Ved siden af Kirsten står desuden en af Tysklands mest vidende damer Christiane Gräfnitz, som ligeledes kan fortælle om ens nye dukke, hvis man er så heldig. Samtidigt var der loppemarkeder ude i byen, men det var dog smeltende varmt, så vi tog tilbage til Frankenhalle, efter en kort rundgang. Faktisk kan man blive mæt af dukker på 10 dage, som jeg brugte på det, men utroligt spændende var det. Her kommer så en del af mine fotos fra Frankenhalle og loppemarkeder rundt om i byen Neustadt. Jeg har taget over 1.600 fotos med mit nye apparat, som jeg ikke havde prøvet før. Det vejer intet og er en Fuji 10 X med variabel linse. Meget få mislykkedes, så det kan jeg kun anbefale. Museums fotoerne kommer en anden gang, her har jeg mange bøger, som jeg skal tjekke facts i, heldigvis, ellers ville det være umuligt at huske alt, faktisk fandt jeg ud af at jeg jo bare også kunne tage et foto af teksten, men det skulle jeg lige opdage, det tager jo batteri tid alt sammen. Hav altid ekstra opladede batterier med eller en i-Pad, som i nødstilfælde også kan bruges. Jeg fik da brugt hele to fuldt opladede batterier samt min i-Pad, så vær forberedt.

Tusinde tak Anne, for en super dejlig og inspirerende artikel. Dejligt du vil dele med os.

Lene