Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©
(Kilde og fotos: Spielzeugmuseum Havelland www.spielzeugmuseum-havelland.de ©)
Da jeg læste i det indkøbte julenummer af ”Mein schönes Land” (købt da der var en dejlig, gammeldags julekalender som ekstra omslag) – fandt jeg i bladet en dejlig artikel om ovennævnte museum… Artiklen fokuserer på museets nostalgiske dukkestuer, -huse, -køkkener og –butikker… Men desværre fik jeg ikke tilladelse til at bruge disse illustrationer, men måtte i stedet for benytte alt fra museets hjemmesider med angivelse af kilde.
Dette nostalgiske og alsidige museum befinder sig i Den gamle Landsbyskole i landsbyen Kleßen – Havelland, ca. 75 km nordvest for Berlin, se køreskitsen nedenfor.
Under jeres rejse til barndommens land kan hele familien se legetøj fra den tyske Industri fremstillet gennem 200 år – Det velkendte træ– og bliklegetøj, dukker, bamser, krammedyr, dukkestuer, -huse, -køkkener og –butikker. Modelbaner og biler, dampmaskiner, bræt- og terningspil, dukketeatre, herunder Mester Jakel, børne– og udklipsbøger, dyr fra og i Zoo og bondegården, tinfigurer og meget, meget mere.
Museets adresse og åbningstider får du her:
Spielzeugmuseum im Havelland, Schulweg 1, D 14728 Kleßen – tlf: +49 332135 —29 00 44
www.spielzeugmuseum-havelland.de – info@spielzeugmuseum-havelland.de
Museet er åbent fra onsdag til lørdag og på helligdage fra 11 til 17, men i vinterperioden fra 1. december til 1. marts er der lukket.
Hermed museets kørselsvejledning..
Og så er der bare tilbage at ønske dig og din familie en god oplevelse.
GOD TUR!