Friesenbaum eller Föhrer Bogen og Sölring Jöölbaum

(Frisertræ eller Föhrer Bogen og Sölring Jöölboom/Juletræ)
(En interessant beretning om en Frisisk Juleskik)

(Med hilsen fra Angelika Salzwedel © – oversættelse: Lise Brastrup Clasen © – layout: Lene Byfoged ©)
(De viste fotos med undtagelse af Frisertræet fra Museum Weihnachtshaus er fra Angelika Salzwedels private samling ©)

Angelika Salzwedel fortæller:

For mange af os hører juletræet, ikke mindst her i Nordtyskland, til det vigtigste symbol for Julefesten.

På den nordfrisiske kyst og på øerne havde man tidligere det såkaldte Frisertræ, der på frisisk kaldtes ”Kenkensbuum” eller ”Jöölboom”, og i Sydjylland for ”Klausenbaum”!

I Nordfrisland var disse julestativer meget udbredt. Det er bueformede træstativer med tværgående skråstivere, som stod i vinduet som erstatning for et juletræ. På øerne og Hallingerne holdt denne skik sig længere, da det var vanskeligt at få fat i et juletræ. På øerne Föhr og Sild kan man i dag atter beundre ”Frisertræerne” i vinduerne.

Fotoet af dette smukke Frisertræ (taget af Angelika Salzwedel) bringer vi med tilladelse fra og tak til Alix Paulsen, Museum Weihnachtshaus i Husum !

Legenden siger, at stativernes oprindelse stammer fra dengang, hvor man ikke havde graner på øerne. Og der er ganske sikkert noget om snakken, og helt sikkert er det af hedensk oprindelse. Vintersolhverv falder jo næsten sammen med juleaften. Man ville hermed formilde Guderne og bede om en god kommende høst. De stedsegrønne planter, dvs. buksbom og efeu, der er grønne om vinteren, havde allerede dengang noget mystisk over sig.

Man beviklede Frisertræet (eller Föhrer Bogen) med buksbom eller efeu. Foroven satte man 4 lys. Udsmykningen på træet kaldtes ”Kintjes Tüch” på tysk ”Kinderkram” eller på dansk Børneting, dvs. julebagværk til børnene.

Frisertræ med gamle
julekugler !

Nederst står Adam ved Livets Træ. På den midterste liste hænger Julegrisen (også kaldet Jul-Schwein), som før Kristendommens indførelse blev ofret. Derover hanen, der helt sikkert ved sit første hanegal forkynder det glædelige budskab, til venstre fåret og til højre oksen. Desuden er der så æbler.

Æblet kommer fra Paradiset og er Livets Frugt, rundt som Verden, rødt som blodet og sødt som Guds nåde. Det symboliserer frugtbarheden. Nogle steder er det skik og brug Juleaften at spise et æble, som i hele det kommende år skulle beskytte mod ulykker og sygdomme. (som man stadig siger i England: An Apple a Day, Keeps the Doctor Away = Et æble om dagen, holder lægen væk)!

Dette frisertræ er pyntet med
Juleminiaturer !

Sölring-Jöölbaum er omviklet med en krans af buksbom, som symboliserer årets tætteste kredsløb af solen rundt om jorden. Den skal være grøn lige som de stedsegrønne planter.

Frisertræ med julekugler !

Figurerne er:

Adam og Eva under Livets Træ. Hesten som symbol for styrke, udholdenhed og hurtighed, hunden som tegn på trofasthed, og hanen som tegn på årvågenhed og frugtbarhed. Her tror jeg stadig på, at det her under Kristendommen har noget at gøre med forkyndelsen af Jesu fødsel. I nogle egne har man desuden en vindmølle som tegn på forgængelighed, samt et sejlskib, som symbol på fiskeri-erhvervet.

Øboerne stillede Jöölboom-træet i vinduet, således at ruderne reflekterede lyset, hvorved det gav indtryk af en større hellighed.

I dag har mange samlere i Schleswig-Holstein ”misbrugt” Frisertræet til dekoration med miniaturer, idet man ganske dekorativt har pyntet træerne med julekugler og dukkestel.

Og man siger ganske enkelt og smukt: Traditioner er levende, bare man beholder det gamle, tilpasser det nye og er åben for det fremtidige.

Jeg siger tak til min samlerveninde Lise Clasen for oversættelsen og til Lene Byfoged for lay-outet og for offentliggørelsen på jeres blog. Samtidig siger jeg tak til Weihnachthaus Museum for tilladelse til dér at fotografere et Frisertræ.

Og vi kvitterer med tusind tak til Angelika Salzwedel for denne levende og interessante beretning og ønsker jer alle

G o d L æ s e l y s t

(Lene og Lise)

Dette unikke og søde frisertræ er Angelikas
Påskefirsertræ pyntet med påske- og dukketing !

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.