© for tekst og billeder Anne Friis.
Først og fremmest skal I vide, hvad en all-bisque dukke er – det er oversat, en dukke helt lavet i brændt porcelæn kaldet bisque, men ikke glaseret. Var den glaseret kalder vi den china, men selvfølgelig findes de også i dette materiale og bliver tit taget med under dette, hvilket faktisk er forkert, men lad nu det være. Dukkerne bliver kaldt dette op til ca. 19-20 cm, men de fleste er betydeligt meget mindre. Altså er det en dukketype, der ikke kræver så megen plads, hvilket har haft enorm betydning for udbredelsen af den. Der er desværre meget få bøger om netop disse, og de, der er, er som regel kun med s/h fotos. Dog har mange af de store bøger et kapitel med all-bisquer. Næsten alle firmaer har lavet dem, men man kan slet ikke komme udenom Kling, Kestner, Simon & Halbig, Künlenz, Heubach, Alt, Beck & Gottschalck, disse er bare nogle af de kendteste, men faktisk har de fleste firmaerne lavet disse.
Dukken består af en krop, af og til sidder hovedet fast på denne, andre gange kan det drejes, idet hovedet er løst og går ned i halsen og således kan bevæges. Som regel er lemmerne – arme og ben – sat på med ståltråd. Hos de bedre er de sat fast med elestik og små fine træ pløkke i hullerne hvor disse er limet fast. Hullet, hvor hovedet går ned, kan være kantet med fint hvidt læder. Dette ses kun på de allerbedste. Desuden kan hovedet have bitte små glasøjne, hvilket giver dem et mere levende udtryk, og det gjorde dem selvfølgelig også dyrere, men de har været svære at sætte fast i så små hoveder. De har dog haft det rigtige værktøj og vist hvordan det skal gøres. Jeg har sågar en Googlie med vippeøjne eller lukkeøjne, vælg selv hvilket udtryk, du bruger.
Der er altså utallige mulige udformninger af disse dukker hvilket gør at de bliver så spændende. Når dette er sagt, er vi slet ikke kommet ind på sko & strømper samt farverne på disse og om muligt med bare tæer, det er nogle af de sjældneste. Vi var så heldige sidste år i ”Snurretoppen”, at have besøg af Cecilie Juul-Møller, fra Norge, som satte os ind i disse mysterier, og hvordan man kan skelne de forskellige mærker fra hinanden. Det vil dog blive for indviklet at forklare forskellene her. Men jeg kan roligt sige, det er et uhyre spændende emne. De fleste har som regel en Kling dukke med mærket 31 og en størrelse ved siden af dette, f. eks 10, 12, 8. Dette mærke kan dog også sidde inde i benet eller armen oppe hvor den sidder fast og være mærket som hovedet samt en meget lille klokke, deraf navnet. Kling mærket er en klokke med et K i, men det er ikke ret tit man kan se det i de små dukker, husk at bruge forstørrelsesglas. Er de forskellige numre identiske har du en helt original dukke, men husk den kan have tabt disse igennem årene. Folk har tit lavet deres egen dukke fra et løst hoved og en krop der passer nogenlunde, fremmede arme og ben. Man kan tydeligt se forskel på en, hvor det hele er født sammen, og en hvor det alt sammen er fra forskellige firmaer. Men vi har alle købt sådan nogle sammensatte små dukker, det tager år, at få den fornødne kundskab, til at finde de rigtige arme og ben. Så giv ikke op, opsøg de klubber der findes, og bliv klogere på all-bisquerne på denne måde, samt byt dig til den rigtige del, det er den bedste metode, jeg kan give. Mange af de små dukker har tit originalt tøj, men er den uden, skal der jo ikke så meget stof, kun stor øvelse i at lave dette. Nogle af de store samlere er utrolig dygtige til dette, og kan tit hjælpe med gode råd. Mange all-bisquer bor som regel i dukkestuer eller større huse, hvor de tit er børn hos dukkestuedukkerne. De er også med i butikker og andre steder, hvor der er brug for små dukker. På fransk kalder man dem tit ” Poupé de Poche” eller ”Mignonnetter”, da de kan ligge i en hånd eller lomme hos en lille pige og således komme med rundt på visitter hos andre små dukkefrøkner. Mange kaldes franske dukker, men det er de ikke, som regel er de tyske; dog er de lavet til det franske marked, hvilket ses tydeligt på det smukke tøj, de bærer og deres bemaling. Især Simon & Halbig var uovertrufne i disse små dukker, de er sjældent mærkede, men malemåden afslører dem. Der er selvfølgelig også originale franske dukker, men de er sjældent mærkede. Jeg har kun få af de mere sjældne typer, da de bestemt ikke er faldet i pris, men stadig holder en høj pris. Derfor vil flere af de dukker, jeg har fotos af ikke være mine, men være taget rundt om på markeder eller museer eller hos andre samlere. Så der kan mangle størrelses angivelse på dem, men I kan se hvordan de er lavet og ser ud. Flere er vist uden tøj, da det er her man kan skelne de forskellige typer. Det er således et uhyre spændende emne, og der er samlere der kun vil have de små dukker – de fylder også en del mindre, så det er forståeligt.
Biblen for all-bisque dukker hedder ”All-Bisque & Half-Bisque dolls” og er skrevet af Genevieve Angione på engelsk og er svær at finde, jeg fik først min for 2 år siden. Udgivet af Schiffer ISBN 0-916838-39-0 Den er skrevet i 1955, så den har ikke så mange farvefotos mest sort/hvid, men hver eneste dukke bliver beskrevet og der foreslås et mærke samt hvad man især skal hæfte sig ved.
Den anden hedder ”Kleine Puppen von 1850-1920” af Elke Gottschalk på tysk, denne har både dukkehus folk og mignonetter, som de bliver kaldt her samt ”püppschen” den er udgivet af Battenberg i 1993 ISBN 3-89441-149-X. Desuden kan også anbefales ” Chrildren Figurines of Bisque and Chinawares” af Elyse Zorn Karlin kun i farve fra 1990 og også fra Schiffer ISBN 0-88740-297-6. Den handler mest om figure men har Snebabyer og Kewpies med samt flere andre småting, så den er utrolig interessant. Jeg har haft min lånt ud så mange gange, at I ikke drømmer om det, spørg bare Lene. Håber I kan bruge mine oplysninger og der er også afsnit i hver Blue Book om all-bisquer. Ha et dejligt nytår alle sammen det kan vi godt trænge til.
Knus fra Anne Friis
En stor tak til Anne, for denne spændende og lærerige artikel.