M i n n a’s – B a m s e r

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Bamsetræffet hos Helen og Jørn Rübner, Teddyshop Danmark i Rønde, handlede for 12 år siden – i 2003 – om skindbamserne:

 ”Minnas Bamser”

Billede1
En flok bamser på ”Hovedbordet” – Bamsen med det hvide skilt er Minnas og Jørgens egen bamse!

Pelsbamser, bamser af skind eller buntmagerbamser ”kært barn har mange navne” – og de fleste af os ejer en eller flere af disse charmerende gavtyve, som vi i dagens anledning havde medbragt. Alle vore skindbamser og –dyr blev sat op på hovedbordet, så alle kunne se dem, og hvor var der dog mange forskellige i facon og farve: store, mellemstore og små, ja, et par af dem var endda to-farvede.

(Sammen med Hanne Siim Johnsted og hendes journalist-bamse Snobby deltog jeg i bamsetræffet, og vi havde en dejlig dag, som Snobby fortalte om i Nordisk Bamsetidende nr. 16/2003. Tak til Hanne og Snobby for lån af fotos. )

Da Jørn traditionen tro havde budt os velkommen, fortalte Minna og Jørgen (Krogh) fra Sjælland om deres fremstilling af skindbamser, og jeg skal love for, at det er en spændende beretning, som I alle skal have del i. Hanne Siim Johnsted og jeg griflede og griflede for at få det hele med, og her er, hvad Snobby kunne berette:

Billede2
To dejlige Minna-Bamser!

Fabrikationen begyndte omkring 1961 og fortsatte indtil 1990. Minna og Jørgen købte eller overtog skindrester, som blev skåret til med en buntmagerkniv, da man ikke kunne klippe i skindene. På et tidspunkt anskaffede de en stansemaskine—en revolution for hjemmevirksomheden. Fabrikationen foregik i husets kælder, Blomstermarken 28, i Søborg, hvor Minna og Jørgen stadig bor.

Alle bamser blev syet med nylontråd og samlet i hånden. Arme og ben er ikke fastgjort med pap– og spændeskiver, men med nylontråd trukket gennem bamsen. Minna havde ikke kræfter nok til at sætte arme og ben fast, så det gjorde Jørgen, mens Minna satte øjne i samtlige bamser.

Øjnene var ”på stilke”, dvs. på metalpind ligesom næserne, alt indkøbt i Skræddernes Indkøbscentral på Nørrebro i København, bamserne har aldrig fået broderet snuder.

Bamsefyldet var skuldervat (som du sikkert ved, er det de skulderpuder, som får damer til at ligne bredskuldrede mænd). Et materiale, som var støvet og underligt at arbejde med. Minna og Jørgen brugte en træpind à la en stor spisepind til at stoppe med— (Når vi andre syr bamser, bruger vi også en spisepind til stopningen, da en sådan pind er tilpas lang og uden spids).

Minna har gennem hele fabrikationstiden haft ondt i fingrene af at sy og samle ca. 2.000 bamser årligt i hånden. Det bliver til 60.000 bamser, lidt af en præstation!

Vigtige kendetegn for ”Minnas Bamser”:

  • Fodsåler og poter er altid af rødt, glat skind, enkelte af ruskind.
  • Bamserne har påsatte næser.
  • Leddene er fastgjort med nylontråd—trukket gennem bamsen.

Modellerne havde numre fra 1 til 7—nr. 7 var på ca. 50 cm. De større modeller havde rød tunge af skind.

Bamser, der solgte godt, var brune eller hvide. Sorte bamser kunne næsten ikke sælges. ”Minnas Bamser” havde aldrig tøj på.

Det var et stort arbejde at stoppe bamser, og Minnas og Jørgens to voksne sønner gjorde vrøvl over, ”at de altid blev sat til at stoppe bamser”. I travle perioder havde Minna og Jørgen ansat nogle damer, der som hjemmearbejde stoppede bamser—alt andet lavede Minna og Jørgen selv.

Billede3
Hanne og Minna— de tre bamser er Hannes Minna-bamser!

Bamsesæsonen for bestillinger og salg gik fra fastelavn til jul, og således kunne familien først begynde egne juleforberedelser Lillejuleaften. På et tidspunkt kom der også bestillinger fra BR-Legetøj, men da dette firma voksede sig stort, stillede det mange særbetingelser, bl.a. krav om store rabatter, hvorfor Minna og Jørgen ophørte med dette samarbejde.

Billede4
Og flere Minna-Bamser!

På et tidspunkt fik man også bestillinger på Matadorhunden KVIK, og også skottehunde som NETTO-hunden blev skåret. Hunde af sort persianer solgte godt, gule hunde midnre godt. Af og til lavede man også udstilingsbamser til buntmagerforretninger. Engang bestilte inderhaveren af en kendt buntmagerforretning ”Tommelise” i Lyngby en stor hvid bamse. Denne bamse blev særdeles flot, og Minna regnede med, at det var en udstillingsbamse—men da bamsen blev afleveret—var den tiltænkt hunden!!! Dette gjorde ondt i Minnas bamsehjerte— Hanne, Snobby og jeg kaldte det nærmest vandalisme. I ørvigt blev der solgt bamser i det meste af Skandinavien.

Efter denne inspirerende beretning undersøgte Minna vore medbragte bamser, og vi, der havde medbragt bamser, havde alle ”øjnene på stilke”, var vi mon ejere af en eller flere ”Minna Bamser”?

Selv er jeg således ejer af en brun bamse med tunge og Hanne havde hele 3 af slagsen.

Det var en dejlig dag med lækker mad, kåring af årets bamse, handel i Teddy Shop Danmark, snak om bamser, nyheder inden for bamseverdenene og meget mere.

 G o d     l æ s e l y s t   !!!

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.