Med tak til Sigi Ulbrich— tortula.de og gmuwebSign for tekst og fotos ©
(oversættelse: Lise Brastrup Clasen © – opsætning: Lene Byfoged ©)
Efter at vi for nogen tid siden viste jer margarine-englene og margarineblomsterne, er det på tide, at I får generelle oplysninger om disse – i Tyskland – meget elskede samlerfigurer.
Margarinefigurernes historie går tilbage til 20erne i forrige århundrede. Konkurrencen på margarinemarkedet var så stor, at fabrikanterne måtte finde på noget særligt.
Gratis tillægsgaver, dvs. figurer af træ, pap, støbemasse og metal, og desuden papirbilleder var dengang skik og brug.
Denne konkurrenceform aftog i slutningen af tyverne, men oplevede dog en renæssance i begyndelsen af halvtredserne.
Gennem det personlige bekendtskab mellem Fritz Homann, som kendt margarinefabrikant i Tyskland, og Richard Sieper, indehaver af firmaet SIKU, så at sige Tysklands største bilfabrikant, udvikledes et stort og intensivt samarbejde. SIKU fremstillede de støbte margarinefigurer. SIKU var ganske vist ikke den eneste fabrikant, men langt den største.
Bemærkning fra forfatteren:
Hvis du er hankøn ,eller har en søn eller bror, så kender du helt sikkert de små biler af kunststof. De er enormt naturtro og findes også i dag i enhver legetøjskasse.
I begyndelsen fik man kun gaver ved køb af margarine, herfra stammer betegnelsen margarinefigurer hhv. Sanella figurer. Men snart kom flere brancher til, så som kaffe-, te-, mel-, havregryn, tobaks-, bonevoks med flere. Med figurserier fra alle tænkelige områder i livet bejlede man til børnenes gunst, der på den måde fik indflydelse på de voksnes indkøbsvaner. For øvrigt mens vi således fiskede vore figurer ud af en pose kaffe, havde man ved køb af margarine og mel lov til at tage en figur fra et stort glas. I havregrynspakninger var der vedlagt billedserier.
Disse reklamegaver blev så alsidige, at der udvikledes forskellige selvstændige samlerområder. Søger man via det store auktionshus Ebay på begrebet Margarinefigur, forbavses man over udvalget side op og side ned, men endnu mere overraskes man over de små miniaturers skønhed. Så detaljeret og minutiøst er de forarbejdet. Dinosaurier fandtes allerede dengang, og åbenbart greb menneskene allerede da efter stjernerne, der findes i hvert fald en rumfartsserie. Zoo, bondegård, skov– og markserier, fugle, fisk, reptiler, eventyr, jul, påske, husdyr, børn, sportsudøvere, hestekøretøjer, skibe, flyvemaskiner, jernbaner, biler, motorcykler, fremmede folk, cowboys og indianere, erhverv, musikere og musikinstrumenter, nej jeg kan ikke remse alle serier op, men tro mig, de fandtes vedrørende alle livets forhold.
Margarine-blomsterne var en vidunderlig berigelse til mine dukkestuer, og da jeg siden hen opdagede ”have-planterne”, var jeg fuldkommen solgt, nu kunne jeg også ”beplante” forhaven.
Den der engang har beskæftiget sig med disse små – overvejende elfenbensfarvede – skatte, finder hurtigt flere figurer, som står og pynter i vore stuer. Hund og kat hører for mig til i ethvert dukkehus. Og Margarine-husdyrene er en særlig smuk variant. Og allerkærest – men venligst kun i dukkestuerne – er den lille mus, der sidder på støvlen, mens katten ser på den.
Fra kaffefirmaet Corona (det var kaffeerstatning ristet på lignende måde og bearbejdet som kaffe af bønner) kunne man få et rødt kaffestel. Det er fremstillet til brug for et bord til dukker på 30-40 cm. Dengang ville jeg give hvad som helst for eje sådan et stel. Mit stel fik jeg først i begyndelsen af år 2000 forærende af en veninde. Det pynter nu på kaffebordet til Edi-dukker på 28 og 34 cm.
Mens de store Edi-dukker således drikker Korona-kaffe, leger deres små søstre i dukkestuer og –huse med de små møbler fra Linde. Personligt er jeg først og fremmest besnæret af den lille ”radiogrammofon”, sådan en ville jeg gerne have ejet i det virkelige liv. Disse møbelserier fandtes i forskellige farver og til alle værelser: dagligstue, køkken, soveværelse, børneværelse og badeværelse. Det er et særligt samleområde og i dag meget sjældent. Fabrikanten er i mellemtiden gået bort fra brugen af kunststof, passer man ikke på, og støder møblerne mod et eller andet, går de straks i tusinde stykker.
I mit store Kuhn-Hus bor en dukkesamler. Hendes dukkemøbler— bord, stole, seng – stammer ligeledes fra den tid og var engang ekstragaver i kaffe, havregryn og co,.
PEKO-forlaget udgav engang forskellige priskataloger – de gule indeholder ”kun” disse særlige figurer – som det fremgår af titlen: Plasticreklamefigurer til dukkemødre.
Da jeg blandt margarinefigurerne blev opmærksom på blomstervaserne, overraskede deres forskellighed og skønhed mig. Foruden dukke– og dukkestuefigurerne har eventyrfigurerne betaget mig.
Men ikke bare de gamle tyske eventyr og sagn var gengivet i margarinefigurerne, også Den lille Havfrue og Nils Holgerssons forunderlige Rejse findes som margarinefigurer.
Når I betragter Hans og Grete, vil I se, at der fandtes flere serier om samme emne. Forrest i midten et lille heksehus, ved siden af til højre heksen og ved siden af står Hans og Grete fra én serie. Det store heksehus, bageovnen med heksen, samt stalden med Hans og heksen stammer øjensynligt fra en anden serie og dog… alle var de tillægsgaver fra firmaet Münster Land.
De, der har kendt mig i lang tid, ved, at jeg i over 20 år som jernbanejournalist har besøgt alle jernbanedriftsledelser og lokomotivremiser i Tyskland, og vil ikke undre sig over, at også margarinejernbanen – min er fra Fri-Homa – ”kører” i min samling.
Et særligt og virkelig smukt samlerområde er krybbefigurerne. Jeg ved med min bedste vilje ikke, hvor mange forskellige serier, der findes, men…. Der findes i hvert fald krybbefigurer i to størrelser.
Dette vil I kunne genkende, når I betragter mine to Kuhn-stuer fra tyverne i forrige århundrede. Der er forskel på deres størrelse – til venstre er dukkerne 12 og 14 cm høje, og til højre er de 7 og 8 cm høje— og i begge stuer står en margarine-engel. Disse stuer har jeg udførligt præsenteret jer for i www.tortula.de udgaverne april og maj 2018. (se desuden artiklerne i www.dukkedroemme.dk).
Teutoburger Margarinefabrik Walter Rau var en af ”udgiverne” af krybbefigurer. Min mor købte dengang altid to slags margarine: Coco til bagning og madlavning og Delireform til at smøre på brødet. Begge slags fandtes dengang som terninger – jeg mener, de var på ca. 10 x 10 x 10 cm. Firmaet Rau havde sågar en brochure i farver. Om der også fandtes figurer i farver, kan jeg ikke sige. Vore figurer var altid bare hvide. Det hvide træ har jeg til sammenligning kopieret ind i brochuren.
På den ene side er de enkelte figurer afbilledet, og på den anden ses en ”brugsanvisning” til opbygning af krybben. Dette prospekt er så forslidt, at man næsten ikke kan læse det. Dog er målgruppen entydig – og stadig læselig: Kære piger og drenge.
Når man lige har vænnet sig til, at alt stråler elfenbensfarvet, støder man på farvede figurer. Også her er der mange variationer. Nogle af dem, som de to træer, ulven i bedstemors seng og jægeren er af blødere materiale. Den grønne ”Pamir”/firmastet fuldrigger og den sorte ko er af gennemfarvet hårdt plastik. Den grå kat, dens røde bold, de to papegøjer og aben er af lyst, hårdt plastik og er derefter håndmalede. Dette gælder ligeledes den smukke blomst med bien. Jeg forsøgte engang at male en hvid figur over, det lykkedes ikke for mig, da materialet ikke kunne opsuge mine farver.
Hvis du vil vide mere om disse tyske ”tillægsgaver”, findes der en del litteratur – selv har jeg slet ikke alle de bøger, som har været og måske er at finde på markedet. Jeg mener, at man i det hele taget ikke mere kan købe disse bøger. Dog bliver de hele tiden udbudt på tysk Ebay. Da det for det meste drejer sig om ”billedbøger”, vil der sikkert ikke være nogen sprogbarriere.
Til slut viser jeg jer endnu et drømmehus fra Margarineselskabet – Margarine Clever Stolz. Disse 3D-figurer var selvfølgelig meget eftertragtede.
Under min research fandt jeg stor støtte hos Peter Konrad, der har udgivet flere bøger over dette tema. Desværre har han trukket sig helt tilbage fra dette samleområde, men jeg fik fra ham en henvisning til www.margarinefiguren.de og derigennem til Helmut Bitsch, og gennem ham kom jeg videre til Herwig Oberlerchner og hans www.lindefiguren.at (bemærkning fra redaktionen: Linde var dengang et kendt kaffemærke i Tyskland). Af disse tre herrer har jeg lært alt, hvad jeg hidtil har erfaret om denne lille drømmeverden, og jeg sender dem min hjerteligste tak. Helt uegennyttigt har de videregivet deres faglige viden. De har åbnet mine øjne for skønheden i — overvejende – brækket hvidt.
Jeg siger tak til Lise Clasen for den gode oversættelse og til Lene Byfoged for den fine opsætning.
Tekst: Sigi Ulbrich – www.tortula.de
Fotos: gmuwebSign
Og vi siger tusind tak til Sigi for den udførlige tekst og til Gerhard for de flotte fotos – hvor er vor samlerverden dog bred og vidtgående, idet vi hele tiden kan suge ny viden på ofte ukendte områder til os.
G o d L æ s e l y s t a l l e s a m m e n !