- © François Theimer—ekspert i gammelt legetøj og især dukker, med tak for din tilladelse til at benytte tekst og fotos om ”Dronning Margot”
- © Lise Clasen (vedrørende genfortælling og oversættelse) .
Denne meget smukt udførte dukke— Dronning Margot eller La Reine MARGOT—kom under hammeren den 23. maj på Hôtel Ambassador, Paris, (François Theimer) – vurderet til mellem 20.000 og 30.000 €. (rundt regnet mellem 150.000 og 224.000 d.kr.) .
Marguerite (Margot) de Valois var fransk dronning og Henry IVs (16. årh.) første kone. Dukken er modelleret af huset Jumeau og helt enestående (one of e kind), idet man ikke har funder andre eksemplarer med indgraveret mærke i nakken. Hun er fremstillet af bisquit af overordentlig høj kvalitet med bevægeligt hoved på skulderplade.
Ansigtet er meget realistisk modelleret: hun har lukket mund og malede blå øjne med halvt lukkede øjenlåg. Kroppen er original og fuldt bevægelig af patenteret trætype fra Alexis Herbillon. Porcelænshænderne ligner dem, som Huret anvendte via Madame Lonchambon. Dronning Margot er 45 cm høj. Dukken mangler højre hånd og på venstre er to af fingrene brækket af. Parykken er original (ca. 1880-84) – Hendes todelte renaissance-kjole af silke er ligeledes original, lige som hendes undertøj og strømper er originale, idet det ser ud som om dette er designet af Mlle Bereux. En lignende dukke blev i sin tid solgt i USA iført et sjældent par Giroux-sko fra samme periode. I det følgende historiske detaljer om Dronning Margot og mere om dukken, for nu spørger du sikkert dig selv:
Men hvem var Dronning Margot? Som svar hermed lidt om den historiske baggrund for Marguerite de France eller Dronning Margot:
Der har gennem historien været mange begivenheder og ikke mindst religiøse stridigheder mellem Frankrig og landets naboer, idet nogle var katolikker—andre protestanter, sidstnævnte reigion kaldte man protestantismen eller den nye, reformistiske religion, som kom fra Tyskland. Frankrig var dengang delt i to, idet den sydlige del var en del af Spanien kendt som Navarro, hvor man var reformister, og den nordlige del, hvor man var katolikker. Da den daværende magtfulde dronning af Frankrig, Catherine af Medici og hendes søn Henry III ønskede fred mellem reformister og katolikker, valgte hun den løsning at foreslå ægteskab mellem den unge reformist og konge af Navarro—den senere Henry IV— og sin unge datter Marguerite de Valois. Ved denne lejlighed blev den unge konge katolik (egentlig blev han først ægte katolik få år efter Kong Henry IIIs død), og som konge af både Navarro og Frankrig blev han en af de mest elskede konger og den først i Bourbon-slægten.
Marguerite (Margot) var en meget smuk kvinde, der blev beundret ikke alene ved det franske, men også ved fremmede hoffer. Hun talte flere fremmedsprog, havde diplomatisk sans, og blev således involveret i flere politiske aspekter. Desværre fik parret ingen børn og måtte lade sig skille, da kongen var forpligtet til at ægte en kvinde, der kunne skænke ham arvinger.
Henry giftede sig derefter med dronning Margots kusine, Marie de Medici, og parret avlede børn og reddede derved det franske monarki—Henry efterfulgtes af Louis XIV, Louis XV, den stakkels Louis XVI, samt de sidste i rækken, dvs. Louis XVIII og Louis XIX.
Under ”stridighederne” mellem monarki og adel var Marguerite de Valois i eksil i Auvergne i omkring 20 år. Da hun vendte tilbage til Paris, så hun det som sin vigtigste opgave at beskytte Bourbon-slægten og Henry IVs søn (den nye, unge kong Louis XIII) fra adelens overgreb.
Dette er blot en meget kort beretning om denne utrolige dronning af Frankrig, der virkelig nød folkets respekt. I 1844 skrev den franske forfatter Alexandre Dumas denromantiske roman ”La Reine Margot” (Dronning Margot). Desværre gav denne bog et falsk og smerteligt billede af dronningen, idet den involverede hende i mord og skandaler. Bogen blev filmatiseret i forrige århundrede med Eliane Viennot i titelrollen. Desværre gjorde denne denne berømte film sit til at stadfæste det falske billede af dronningen. I de sidste årtier af 19-tallet gik flere historikere i gang med at tilbagevise disse falske forestillinger om Dronning Margot, en vanskelig opgave, som først slog igennem lige før århundredeskiftet, hvor en historiker skrev den sande historie om dronningens liv.
I sin regeringstid blev Kong Henry IV beskytter af dukkemagerne, og med en lov af 1608 fik dukkemagerne—Le Poupetiers—tilladelse til på egen hånd at fremstille komplette dukker eller figurer (tidligere love opdelte alt i forskellige industrigrene, således at den enkelte kun arbejdede på et specielt område uden kontakt til andre lignende producenter). Denne beskyttelse revolutionerede dukkemageriet, og som en anerkendelse og til ære for Henry IV modellerede skulptøren Albert Ernest Carrier Belleuse i 1878 sin Bébé Jumeau (den såkaldte ”long-face”) med træk, der lignede Henry IV som fireårig.
Men tilbage til vor smukke Dronning Margot: Den bemærkelsesværdige dukke i denne beretning blev opdaget i april 2015 og har indridset i nakken: ”Marguerite de Valois”, hun er den eneste af slagsen og øjensynligt fremstillet som et unikt stykke til det største legetøjsmagasin, som altid lancerede det nyeste nye, i Paris, Maison Giroux.
Tre andre eksemplarer af formen, men uden den sjældne indridsning blev solgt i USA i 1997, 2006 og 2011 på auktioner hos Theriault. De var alle forskellige, men den ene af dem havde originale skindsko på med den sjældne signatur Maison Giroux, et bevis på, at dukken kom fra dette firma. For ca. 30 år siden fotograferede François Theimer det første eksemplar i Galea samlingen i Monaco på Grace Kelly Museet. Denne dukke havde en bevægelig parisienne trækrop fra Jumeau (billedet kan ses i bogen The Panorama of Parisienne Poupées af Danielle og François Theimer). Der findes tre andre eksemplarer i en svejsisk samling.
Som nævnt i begyndelsen af denne artikel er Dronning Margot en meget eksklusiv dukke modelleret af det førende dukkefirma—Jumeau — da Emile Jumeau overtog firmaet, udvidede han det ved at erhverve en stor ejendom i Montreuil beliggende øst for Paris. Her udbyggede han firmaet til den største franske dukkefabrik, ansatte de dygtigste skulptører, der modellerede efter hans anvisninger. Dronning Margots unikke hoved kan bevæge sig fra side til side, men ikke opad; dette system var udviklet specielt til ”majestætiske karakterdukker”, idet en virkelig dame ikke bøjede hovedet helt, men så direkte på den person, der stod foran hende. Udtrykket i glasøjne kunne variere meget, hvorfor man besluttede at forme og male dem som til de elegante dukker fra firmaet Huret. Man benyttede Alexis Herbillons patent til en speciel designed krop formet i træ, undtagen til hænderne, hvor man benyttede de samme elegante hænder som hos Bébés og andre dukker på den tid fra firmaet Huret (Madame Lonchambon). Dette kan bevises ved at studere Hurets lagerlister, som således bekræfter, at dukken ikke kan være fremstillet før 1880!
Da François Theimer i 1977 var i Monaco for at fotografere hele samlingen i Museum of Galea, tog han også et billede af en maskulint dukkehoved skabt på samme måde som Dronning Margot. Dette fik ham til at spekulere på, om dukkerne oprindeligt kunne være bestilt og præsenteret som et par forestillende Henry af Navarro og Marguerite af Valois. Dette kan ikke siges med sikkerhed, men dukkernes stil og udførelse ligner hinanden så meget, at det må anses for sandsynligt.
Den smukke dronningedukke er historisk set påklædt fuldstændigt perfekt, idet kjolen er designet af den bedste dukkemode-skaber Madame Bereux, der også er mester for hendes elegante strømper (se Bogen ”The Huret Book” af Danielle og François Theimer). Da firmaet Giroux ophørte i 1884, kan vi derfor være sikre på, at dukken er fremstillet mellem 1880 og 1884.
Grunden til at kun denne ene dukke og ikke de andre eksemplarer fremstår med speciel indgravering i nakken kan nemt forklares: Når man skabte en porcelænsdukke i et mindre antal eksemplarer som f.eks. mellem 30 og 40 stk., var det nemt under produktionen at dække signaturen fra nakken direkte i formen, således at kun et eller få eksemplarer blev signeret og ikke de øvrige. Dette system brugte firmaet Jumeau, da man i dårlige tider blev tvunget til at sælge ”usignerede” dukker, her tænkespå den svære periode fra 1893 til 1899.
Disse hypoteser er baseret på François Theimers personlige slutninger, erfaringer og fornemmelser, men han er naturligvis åben over for ethvert forslag med andre forklaringer.
François Theimer slutter sin interessante beretning med disse ord: Denne dukke er en historisk kulturgenstand, der fører os gennem Europas Historie og er et tavst vidne til vort lange franske monarki. Hun er mere end blot en almindelig dukke, hun er et sandt symbol på skønhed, elegance, ynde og kultur, ligesom den virkelige Marguerite de Valois.
Det har været en stor fornøjelse at genfortælle og oversætte eksperten François Theimers beretning om en virkelig unik dukke. François Theimer er international ekspert og historiker med speciale i fransk legetøj. Han startede i 1975 og har således 40 års erfaring.
4 gange om året afholder han på Hôtel Ambassador i Paris auktioner over antikt legetøj, med hovedvægten på dukker. Der udsendes hver gang et pragtfuldt katalog i farver med fransk og engelsk tekst vedrørende objekterne, og du kan naturligvis tegne abonnement på disse kataloger, (hermed foto af det nyeste af slagsen, hvis forside selvfølgelig gengiver Dronning-Margot-dukken,) som giver et godt indblik i priserne på vore skatte: adressen er Expert François Theimer, 4 rue des Cavaliers, F 89130 Toucy, tlf: +33 3 86 74 31 76, email: francois.theimer@wanado.fr— www.theimer.fr (de næste auktioner finder sted den 19. september og den 21. november 2015).
Med de hjerteligste hilsner ønskes du god læselyst!
Lise Clasen
PS: Med spænding ventede vi resultatet af auktionen, og: Dronning Margot fik hammerslag på 33.000 € – dvs. ca. 235.000 d.kr.—ergo til én med en STOR pengepung: vil du vide mere om auktionerne, så gå ind på www.theimer