R u p e r t

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Her præsenteres den kendte engelske tegneseriefigur fra 1920

Mon du kender ham og alle hans venner? I år fylder serien således 95 år, så mon ikke, at han bliver fejret!

 Er man bamsoman/arktofil , kan man dårligt komme uden om Rupert, som man siden 60erne har kunne købe som tøjbamse. Rupert har været gengivet på frimærker og været på tegnefilm, samt en musical fra 1993 skrevet af David Wood. Desuden findes der dejlige billedbøger, glansbilleder, sæbe, forklæder, skåle, ure, boblebad og meget, meget mere med Rupert-motiver.

Rupert er en slank, hvid bjørn/bamsedreng i ført rød sweater, og bukser med passende halstørklæde i gule tern, samt kondisko.

Billede1
Typisk Rupert — i fuld fart frem! (fra tegneseriealbum 1994)
Billede2
Tøjbamsen Rupert i egen bil – Ca. 2003

 

 

 

 

 

 

 

Serien blev tegnet af Mary Tourtel for Daily Express og blev trykt første gang den 8. november 1920. Rupert bor i Nutwood (Nøddeskoven) med sine forældre, Hr. og Fru Bear (Bjørn) og har en masse venner. Bedstevennen er Billy Badger (en grævling), der har en lillebror Toby, også deres mor forekommer i serien. En anden ven er Podgy Pig, en stor og glad gris med en enorm appetit, og ellers er der Pong Ping, en pekingeser fra Kina, hans veninde Tiger Lily, professoren i det stor tårn i Nutwood, Odderen Ottoline, politimanden (hunden Crowler) og de små banditter Freddie og Ferdie Fox, samt mange, mange andre både hoved– og bipersoner i tegneseriehefterne og på tegnefilmene. Serien er senere fortalt og tegnet af nyere kunstnere, f.eks. Ian Robinson og James Henderson som fortællere og tegnere som Gina Hart og John Harrold.

Billede3
Rupert og professoren hyggger sig omgivet af enhjørninge!

Rupert drager ud på mange eventyr, møder bl.a. enhjørninge, Kejseren af Kina, Ildfuglen og mange andre spændende skikkelser.

Billede4
Rupert og onkel Boris samler svampe og farer vild!

 

Billede5
Forsidemotiv fra en Rupert Annual (årbog)!Om

 

 

 

 

 

 

Man har i mange år kunnet følge Rupert i The Daily Express and the Sunday Express, og hvert år udkommer The Rupert Annual, (årets bog om Rupert), og desuden er der de mange tegneseriebøger/album, som er solidt indbundet og ikke hefter, som man ellers ser. I bøgerne er der 4 tegneseriebilleder med to linjer tekst på rim under hvert af dem og en stor overskriftt på hver side, og samtidig fortælles historien under billederne. I bøgerne er der altid en konkurrence, som f.eks. ”find 10 fejl” eller forskelle på en tegning, ellers spørgsmål til den fortælling, du har læst. – Løsningen står altid i heftet. (De bøger, jeg er i besiddelse af, er udgivet af Pedigree Books Limited, Exeter). Bøgerne kan købes i de fleste boghandlere og selvfølgelig også i Harrods.

Forhåbentlig har min beretning gjort jer nysgerrige efter at lære Rupert og hans venner bedre at kende!

 G o d     Læ s e l y s t

Billede6
Hjemme igen efter endnu en oplevelse!

 

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.