Rundt bord med dug til dukkehuset/stuen

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Hvad gør du med de tomme paprør af karton , du har modtaget… ?   Jamen, de må da kunne anvendes til noget sødt eller sjovt……. Og det kan de selvfølgelig: hermed en idé til at peppe en stue i dukkehuset op med et rundt bord med dug!

Billede1
H) Det færdige resultat!

(NB! Da der kan fremstilles flere borde af en rulle, end du selv skal bruge, inviterer du blot vennerne til en ”Dukkehus-bord-fabrikations-hyggedag”, og så er den klaret!)

Du skal bruge følgende: Et kraftigt og stabilt kartonrør på ca. 5 cm i diameter, en lille sav, et stykke kraftigt karton, blyant, saks, flydende lim, pensel, en rest bomuldsstof, et stykke smal blonde, samt nål og tråd.

 Og så går du/I i gang: A) Sav et ca. 6 cm højt stykke af røret. B) Sæt det afsavede stykke på et stykke kraftigt karton og tegn rundt om den underste kant. Klip cirklen ud og lim den på foroven som dække (overdel) på rørstykket.

C) Af bomuldsstoffet klipper du en cirkel på 12 cm i diameter, plus bordets diameter. D) Sy blonde rundt i kanten af cirklen. E) Lim stofcirklen på bordet, således at den sidder midt på og lige. Lad limen tørre fuldstændig.

F) Når limen er tør, glattes stoffet nedover ved at stryge let med hånden, hvorved bløde folder kommer frem. G) Vend bunden i vejret på bordet og sæt limdråber i regelmæssig afstand langs underkanten af røret. Tryk dugen forsigtigt fast til limdråberne.

H) Når limen er tør, vendes bordet om igen— Det er nu færdigt og kan stilles i en af stuerne, og mon ikke en vase med blomster vil gøre et smukt helhedsindtryk!

 

Billede2

 

Billede3
A) Det afsavede rørstykke— B) lav en slags låg til bordet – C) Tegn en cirkel til dugen og D) Sy et stykke blonde rundt i kanten!
bord
E) Lim stofcirklen på bordet, således at den sidder midt på og lige – F) Glat efter med hånden, så der dannes bløde folder i stoffet og G) Vend bunden i vejret på bordet og sæt limdråber langs rørets underkant. Tryk dugen forsigtigt fast!

God fornøjelse !

 

 

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.