De er nemme at strikke –
Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©
Det er vist på tide, at Lise får et par kjoler, opskrifterne er fra udklipsheftet: Vi strikker dukketøj til Lise og lille Lasse— bringes med tak til Alt for damerne.
Forkortelser: m = maske, p = pind, rund-p = rundpind, strømpe-p = strømpepind, hjælpe-p = hjælpepind, omg = omgang, r = r, v = v, r dr = drejet ret, gl = glatstrikning (1 p r, 1 p v), beg = begyndelsen, slutn = slutningen, sm = sammen, sl o = slå om p, gent = gentages, indt = indtagning
LISEs RØDE KJOLE:
Hertil skal du bruge: 1 nøgle (ca. 30 g) 4-trådet, rødt uldgarn, en rest blåt og gult i samme kvalitet, 5 strømpepinde nr. 2 1/2, en rundpind nr. 2 1/2 (40 cm), 1 tryklås og et stykke tynd, rund elastik.
Slå 160 op på rund-p og strik 2 omg v. Skift til gl og strik lige op, til arbejdet måler 8 1/2 cm. Skift til strømpe-p og tag 2 r sm hele vejen rundt (80 m på p). Strik 2 omg lige op. Nu indstrikkes farverne: Hver farve strikkes over 2 omg i denne rækkefølge: *gul, blå, gul, rød, blå, gul, blå, rød*, gent fra * til *. Efter den 3. blå stribe sættes 40 m på en hjælpe-p, mens der fortsættes med gl og farver på de resterende 40 m til forstykket. Når arbejdet måler 7 cm fra indt i taljen, sættes de midterste 20 m på en hjælpe-p til hals, og hver skulder strikkes op for sig. Strik endnu 2 1/2 cm, luk af.
De 40 m på ryggens hjælpe-p halveres, og de 2 dele, hver på 20 m, strikkes op hver for sig, så der dannes slids i ryggen. Når ryggen måler 7 cm, lukkes de 10 m af til hver skulder.
Montering: Sy skuldrene sm. Tag til halskanten 10 m op i venstre side af ryggen, derpå 6 m over skulderen, 20 m fra forstykkets hjælpe-p, 6 m over den anden skulder, 10 m fra ryggen. Strik 3 p rib (her 1 r dr, 1 v). Luk af. Sy tryklåsen i ribborten på ryggen og hæft på vrangen en tynd, rund elastik i taljen.
LISEs BALKJOLE:
Hertil skal du bruge: 1 nøgle (ca 25 g) 3-trådet, hvidt uldgarn, 1 rund-p nr. 2 (40 cm), pinde nr. 2, pailletter og perler, 2 tryklåse, samt et stykke tynd, rund elastik.
Slå 192 m op og strik 6 omg gl, derpå en række huller (ombukningskant til søm): *sl o, 2 r sm*, gent fra * til * omg ud. Strik 6 omg gl, og derefter strikkes efter typemønstret , 2 mønstre i alt. Fortsæt med gl endnu 5 cm. Strik nu 2 r sm en hel omg. På næste p tages jævnt ind til 80 m. Fortsæt i mønster. Efter 6 p mønster lukkes for 2. m i hver side til ærmegab. Ryg og forstykke er ens og strikkes op hver for sig. Efter 3 mønstre lukkes de midterste 16 m af til hals. Med de restterende 11 m i hver side strikkes 9 p. Luk af.
Montering: Kjolen presses let. Siderne og den ene skulder sys sm, og hulrækken forneden bukkes om til søm. En tynd elastik hæftes på vrangen ved indt i taljen. Den anden skulder lukkes med 2 trykklåse, og små pailletter heftes med perler i mønsterfigurerne.
God fornøjelse – Og har du lyst til at vise os din velklædte dukke,
glæder vi os til at se hende i stadsen !