© for research Lene Byfoged.
Alle billederne er fundet på Pinterest.
Candy Containerne har været kendt siden det 19. århundrede og så vidt vides, blev den første der er i glas, lavet hos Liberty Bell i 1876. De har altid været populære og med tiden et stort samlerobjekt. Med tiden blev de fleste lavet i papmache og især i Dresden, der ligger i Thüringen i Tyskland, har man produceret oceaner af disse beholdere af enhver slags.
De sikkert mest populære containere, var nok dem der forstillede julemanden. De blev lavet mest af papmache, var mellem 12 og 28 cm høje. Når hans hoved blev fjernet, kunne hans hule krop fyldes med slik.
Hen ad vejen blev der lavet f.eks. kasser, valnødder, musikinstrumenter, dukker, snekugler, dyr, frugter og engle. Ja, der var ikke den ting eller figur, der ikke blev produceret.
I mange familier, lavede man selv små ting, så man kunne hænge julens slik på træet.
Omkring 1880érne blev Candy Containerne masseproduceret og man kunne bestille dem via postordrekataloger, som f. eks. Bernard Mayer eller Butler Brothers, med eller uden slik.
Omkring 1960 stoppede produktionen og omkring 1970 begyndte man at lave reproduktioner, så man skal være opmærksom, når man køber disse.
Det har været svært, at vælge mellem alle de sjove søde og smukke Candy Containere, den ene er dejligere end den anden.