Sasha-Dukker

Om Sasha Morgenthaler og hendes uimodståelige dukker

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen©

Denne meget kreative , energiske og alsidige kunstner er i særklasse, og mange dukkesamlere er ejere af en eller flere af hendes dukker. Som et led i serien af dukker ”modelleret” og fremstillet i stof får I hermed noget om Sasha Morgenthaler, der har været inspiration til de kendte ”Schweizerdukker”, (dukker af stof, hvor hovedet er en maske betrukket med stof) –   som flere har prøvet kræfter med at fremstille (se tidligere artikel)!

Billede1

Sasha Morgenthaler blev født i en aristokratisk schweizisk familie i Bern i 1893 og blev døbt Mary Madeleine Sasha von Sinner. Som den yngste af fire søskende blev hun fra sin tidlige barndom passet af Nannies og guvernanter, alt imens hendes Mor brugte sin tid på litterære kredse og musik, hvad den lille pige tog ved lære af.

Sasha von Sinner (Morgenthaler) var kunstinteresseret og blev selv kunstner. Det er karakteristisk for hende, at da hun voksede op i en verden, hvor alt var ved at forandre sig til masseproduktion, fik ideer til at skabe noget individuelt, heriblandt sine dukker.

Under sine studier stiftede hun bekendtskab med avantgarden inden for kunst, deriblandt Paul Klee, Franz March og Wassily Kandinsky. I 1916 giftede hun sig med kunstmaleren Ernst Morgenthaler fra Bern og helligede sig i begyndelsen malerkunsten. Denne opgav hun senere til fordel for sin ægtemand, der mente, at det var fuldt tilstrækkeligt med én kunstner i familien. Og snart var hun Mor til tre, idet hun i 1920 og 1921 fik sønnerne Niklas og Fritz, og i 1924 datteren Barbara. Alle børnene var glade for legedukker og –dyr af stof, og som enhver Mor ville Sasha glæde dem med den slags legetøj, men snart opdagede hun, at det legetøj af stof, man kunne købe, var både dyrt og smagløst.

Billede2
En baggårdskat- og – et elsket stykke legetøj for Sashas børn!

Dette var ikke helt nok for energiske Sasha Morgenthaler. I 1934 gennemførte hun en uddannelse som jordemoder, og samtidig voksede hendes interesse for flygtningebørn.

I 1937 tegnede hun sin berømte dyrekvartet, en lige så stor succes som de håndlavede dukker. Nu var grunden til det hele lagt, og i 1943 ansatte hun en stab af medarbejdere til at fremstille dukker og stofdyr – dette førte senere til en udstilling af mannequiner til modeugen 1943 i Zürich.

Båd med Mor og Barn!
Båd med Mor og Barn!

Dukkerne tøj spillede også en stor rolle, idet de skulle klædes korrekt på, og bl.a. fremstillede hun meget dukketøj af genbrugsmaterialer, således at dukkerne så naturlige ud og lignede rigtige børn. Under sine rejser rundt om i verden skabte hun dukker af forskellige etnisk oprindelse, og også de blev naturligvis korrekt påklædt. Jeg har i øvrigt ladet mig fortælle, at Morgenthaler-dukker forestillende børn af anden etnisk oprindelse er mere værd end de hvide.

Sasha Morgenthaler blev under sine mange rejser inspireret til at lave etniske dukker

Af Sasha Morgenthalers mange kunstværker kan nævnes ”Båd med Mor og Barn”, hvor en sorgløs asiatisk mor bøjer sig over sit lille barn: et af hendes senere arbejder, idet hun var fyldt 66 år, da hun skabte dette tableau.

Før i tiden var dukker ofte noget, som børnene i f.eks. Tyskland og Schweiz kun måtte lege med om søndagen, for de kunne jo gå i stykker. De flotte og smukke porcelænsdukker var kun til forsigtig leg, og hvilken lille pige har mon dengang leget med sin dukke med hjertet fyldt af angst for at tabe den!!! Med Sasha Morgenthalers dukker var der tale om små individualister eller personligheder af stof med tøj, som kunne tages af og på i en uendelighed. Dukker der således kunne tåle at blive leget med…

Mange af Sasha Morgenthalers tidlige dukker er fremstillet i alle mulige materialer, f.eks. Gips og voks, nogle med malet hår, og andre med ægthårsparyk, og alle blev de klassikere, som vi kender i dag.

Billede5

Senere gik Sasha Morgenthaler sammen med sine børnebørn på opdagelser i ”Legeland”, og det har garanteret ikke været kedeligt!

Sasha Mortenthalers dukker blev fra 1963 masseproduceret, og der udvikledes mange nye typer og modeller. I perioden 1965-69 fabrikerede Götz dukker for hende, og samtidig i 1966-86 produceredes dukkerne i Storbritannien af Frido-Trenton.firmaet. Også et firma i USA fremstillede Sasha-Morgenthaler-dukker.Billede6

Den 18. februar 1975 afgik Sasha Morgenthaler ved døden i Zürich-Höngg, men hendes dukker er nærmest blevet en legende og har som sagt givet inspiration til begrebet ”Schweizerdukker”…

Der er skrevet flere bøger om kunstneren, og bl.a. har datteren Barbara med stor kærlighed fortalt om sin Mor og hendes kunst, og tidligere kunne man se en permanent udstilling af hendes værker på museet i Bärengasse i Zürich; dette museum er desværre nu spredt for alle vinde, men egentlig er der næsten altid udstillinger med hendes dukker, og jeg har kendskab til, at der for tiden og

           indtil året ud (2016) er en udstilling af hendes dukker i

Zürcher Spielzeugmuseum, Fortunagasse 15, CH 8001 Zürich, tlf: (+41) 44 211 93 05.

www.zuercher-spielzeugmuseum.ch— info@zuercher-spielzeugmusem.ch –

åbent ma-fr 14-17, lø 13-16, lukket søn og helligdage

Men vær sød at kontrollere disse oplysninger, før du begiver dig af sted til museet. Selv når jeg desværre ikke frem til udstillingen i år, men skulle nogle af jer ”komme forbi Zürich”, må I meget gerne tage en udstillingsbrochure med til mig. På forhånd tak!

Med de viste billeder af Sasah Morgenthalers dukker og dyr håber jeg at have givet jer et indblik i hendes alsidighed.

God læselyst!

”Schweizerdukker”

Eller

De dejlige stof/maskedukker – mange af os har malet !

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen @

Kirsten Johansens foto © af den smukt malede stofdukke med sin bamselegekammerat. Dukkens ansigt er betrukket med trikot. Krop, arme og ben er af poplinagtigt stof med indsat ståltråd for bevægelighed ! Tak for tilladelse til at bruge dit foto!
Kirsten Johansens foto © af den smukt malede stofdukke med sin bamselegekammerat. Dukkens ansigt er betrukket med trikot. Krop, arme og ben er af poplinagtigt stof med indsat ståltråd for bevægelighed !
Tak for tilladelse til at bruge dit foto!

Historien om schweizerdukkerne er inspireret af den smukt malede dukke, som Kirsten Johansen ejer og viste os på bloggen. Kirsten fortæller, at hun har haft den i ca. 30 år, men ikke ved, hvorfra den stammer…. Dette gav lejlighed til en dejlig debat, og min teori er, at det er en schweizerdukke malet af en meget dygtig dukkemager. Det har trods ihærdig research ikke været muligt at finde ud af mere. I får hermed beretningen om min oplevelse af den tid, hvor jeg og mange andre danske dukkemagere var helt vilde med at male og sy disse dejlige dukker.

Ideen til disse dukker menes at være inspireret af schweizeren Sasha Morgenthaler (1873-1971), der som den dygtige skulptør, hun var, i 60erne formede smukke dukkehoveder over stof (jeg vil senere bringe en selvstændig artikel om hende)!

Eksempel på en Sasha-dukke fra ca. 1970, fremstillet af Goetz!
Eksempel på en Sasha-dukke fra ca. 1970, fremstillet af Goetz!

Ved et tilfælde tog jeg sammen med en anden porcelænsdukkemager på kursus i Albertslund (må have været i 1988) for at male og udforme en stofdukkepige. Den instruktør, vi skulle have haft, var blevet syg, men hendes stedfortræder var enormt dygtig og inspirerende, og holdets resultater blev eminent gode .— jeg har nu ikke den dukke længere, idet mit ældste barnebarn senere fik den.

Materialerne til dukkerne var plastmasker til ansigtet, dette betrak man med trikotstof, hvorefter man malede øjne etc. Man stoppede derefter dukkehovedet, og enten formede man selv baghovedet, eller man brugte tilsvarende styroporindlæg enten til hele hovedet eller til baghovedet (alt efter producenten) og afsluttede hovedet med en lodret søm bagpå, inden dukken fik paryk på. Kroppene var der mønster til, lige som man kunne få bevægelige led til hals og lemmer, og senere stativer til at sætte ind i det hele – alt udvikledes lidt efter lidt, og før stativerne har jeg set ældre dukker af slagsen med indsat ståltråd/blomstertråd.

Min egen 40 cm høje Crissy fra ”Roots”, af Glorex-materialer!
Min egen 40 cm høje Crissy fra ”Roots”, af Glorex-materialer!

Den store fordel ved stofdukkefremstilling er, at man er uafhængig af en ovn, som f.eks. ved fremstilling af porcelænsdukker eller dukker af modellermasse, og det tiltalte mig absolut. Spontant købte jeg materialer til endnu tre dukker hos instruktøren, der i sin lille butik forhandlede disse materialer og havde et enormt stort udvalg.

Da jeg samtidig havde startet mit bogforlag med bl.a. bøger om dukker og bamser som speciale, importerede jeg snart bøger om dette emne, idet Christa Franck fra Hannover havde skrevet en trilogi bestående af en bog med nøjagtig fremgangsmåde, tegninger og farveillustrationer, samt to hefter med de dejligste mønstre til dukketøjet. Senere gik det slag i slag med bøger om emnet, alle på tysk. Jeg lavede i begyndelsen oversigter og introduktion, som jeg lagde i bøgerne, før de blev solgt, men senere udgav jeg på dansk den fantastiske dukkemager og designer Aase Breiviks bog: Stofdukker med stil, med hendes unikke krops– og tøjmønstre, samt malevejledning og ideer til disse stofdukker. Bogen efterfulgtes senere af ”Stof- og papmachédukker til alle tider”, men det er en helt anden historie.

Mange dygtige stofdukkemagere deltog også i dukkekonkurrencer og i udstillinger. Måske I alle har set bl.a. udstillingen om ”Indvandrerne” – eller de mange tableauer og scenerier under Skandinavisk Dukkekonkurrence i Bergen. Der var således mange dygtige og fantasifulde schweizer/stofdukkemagere i f.eks. Danmark, Norge, Sverige, Finland og Tyskland.

Fra en af de mange bøger med vejledninger og mønstre, som kom på markedet i 1990erne!
Fra en af de mange bøger med vejledninger og mønstre, som kom på markedet i 1990erne!

Den kendteste producent af materialer til stofdukker må siges af være Glorex, som meget smart lå sådan, at man foruden afdelingen i Schweiz også havde én i Tyskland og dermed adgang til EU. Udvalget var enormt, jeg har flere gange besøgt virksomheden og været sammen med indehaverne. Selv forhandlede jeg på et tidspunkt produkter fra deres største konkurrent, men der fandtes desuden flere mindre producenter.

Stofdukker med stil 1993 - Lise Clasen Internationalt Forlag!
Stofdukker med stil 1993 –
Lise Clasen Internationalt Forlag!

 

 

Alle dukkemaskerne havde navne, og nogle af dem var helt søde som klovnedukker. Til den mindste dukke på 20 cm strikkede jeg en gang en sød lille kjole, og den opskrift bringer jeg en dag på bloggen. Der var også mange kurser i fremstilling af stofdukker, bl.a. i Dukkemagergården ved Silkeborg (instrueret af den kendte dukkekunstner Astrid Bernth), i Norge ved Aase Breivik (Anemonedukker) og på Sjælland ved Hanne Kjerulff (Johanne Sofie Dukkerne) for blot af nævne tre af de kendteste og for mig absolut bedste, da de alle tre er perfektionister. Da vi nogle år senere (1991) stiftede Dansk Dukkeforening, var der stor interesse for disse stofdukker og således mange stofdukkemagere blandt medlemmerne.

Billede6

Som tiden er gået, er interessen for dukkemageri af den kategori dalet betydeligt, hvilket år efter år tydeligt kom til udtryk på den årlige Legetøjsmesse i Nürnberg, hvor standene blev færre og mindre, og nogle af producenterne lukkede. Så vidt jeg ved, er der ingen tilbage i Danmark, der fremstiller, maler og syr disse dukker, og materialerne kan vel heller ikke fremskaffes. Heldigvis står de fleste af mine dukker– og klovnedukker her som gode minder fra min periode som stofdukkemager.

Stof er et dejligt, varmt materiale, som i mange år har inspireret mange dukkekunstnere, og jeg vil da også senere fremkomme med artikler om andre slags stofdukker, f.eks. Lenci, Käthe Kruse, Steiff, Sasha Morgenthaler, Steinerdukker, Amish og mange andre!

God læselyst !