(Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©)
Julen står for døren, og noget af hyggen er de mange forberedelser. I Danmark starter man gerne i midten af november med at pynte op, skabe eller købe en adventskrans, hænge en grankrans med kogler, kugler og sløjfer på indgangsdøren. Man hænger sprællemænd/Julemænd op, desuden er der kravlenisserne, som sidder alle vegne, noget helt specielt dansk, desuden hænger man engle og julestjerner op i vinduerne… Fantasien kender ingen grænser, og alle har vi vore traditioner. (fotos fra nettet)!
En overgang blev det den store dille at hænge lyskæder på træer og buske i haven eller på altanen, det tog virkelig overhånd, idet man i mange haver og på hustage så lyskæder i alle farver forestillende julemænd, stjerner, rensdyr og meget mere. Noget jeg altid har fundet vildt overdrevet, men smag og behag er forskellig.
Mange har en dekorativ julekrybbe i stuen, og mange har også et nisselandskab NISSELAND med nisser i alle former, rensdyr, fugle, kogler, juletræer, måske en lille kirke med lys i, sådan et nisseland har jeg hvert år… og ih, hvor det hygger.
Man laver også juledekorationer, eller julegenerationer, som de hedder hos os: Betegnelsen stammer fra vor yngste søn, Bjørn, der som lille ”accelererede” i fremmedord, og en dag spurgte han: ”Moar, der findes da to slags generationer, ikke?” Jeg så nok meget spørgende ud! ”Jo, Moar, dem vi laver til jul og dem vi er i familie med!” Siden da ved hele familien, hvad en Julegeneration er for en JULETING!.
Her samler vi naturprodukter i skov og have til juledekorationerne: kogle, gran, agern, bog, stedsegrønne planter, så som vrietorn og christtorn ja, alt kan komme med, rundt om lyset, og som samler placerer jeg gerne da gerne et par minibamser eller nisser midt i ”landskabet” rundt om lyset.
Og fra den 1. til den 24. december åbner vi julekalenderen. .Det var i min barndom lidt af en luksus, og min søster og jeg havde en ganske almindelig flad kalender med 24 låger til deling, hvor vi skiftedes til at åbne og se dagens billede. Lågen med nr. 24 var større end de andre, og jeg – som den ”smarte” og udspekulerte storesøster— tilbød generøst min søster at hun måtte åbne nr. 1….
Naboens børn, som vi legede meget med, havde hver sin julekalender, og ikke af den flade slags, men gerne et eller andet, som blev klippet ud, limet sammen, og stod og pyntede som f.eks. Den danske røde postkasse, en karrusel, en flyver eller noget andet spændende som julehuset her, og jeg husker tydeligt børnenes Far, der foldede, klistrede og somme tider bandede stygt, når delene ikke passede sammen. Men disse julekalendere var flotte og misundelsesværdige.
Senere kom kalenderlyset frem, med 24 tal, det har altid siden været tradition her, at man til morgenbordet tændte kalenderlyset også en af ”juledekorationerne” blev forsynet med et kalenderlys. Apropos julekalendere, så har man i engelsktalende lande 25 låger, da man først fejrer julen om morgenen den 25.december.
Kravlenisserne kom pludselig frem, en foregangsmand og den mest kendte kravlenissetegner, er Bramming, der også var mester for en del julekalendere, men de fleste af de danske tegnere har designet kravlenisser, sprællemænd ,julekalendere, engle, kurve og andet julepynt; en masse gamle klippeark er genoptrykt, således at alle kan finde lige det, de helst vil have… du kan købe julepynt alle vegne, og det er en yndet hobby at samle på kravlenisser, sprællemænd og julekalendere, samt gammel julepynt. Og hvert år kommer der nye nisser frem.
Inden jul sender alle julehilsner til hinanden, og der findes oceaner af forskellige julekort designet af enhver tegner med respekt for sig selv, julekort er et yndet samleobjekt— desværre skal man efterhånden sende juleposten i meget god tid, for at den kan nå frem til modtageren før JUL, Længe leve De Gode Gamle Dage! Postudbringningen i Danmark er desværre ikke, hvad den har været. Årets julemærke – en dansk opfindelse som velgørenhed for Julemærkehjemmene, er hvert år en spændende nyhed. Og så støtter man et godt formål.. Julemærket blev til efter en lys idé i 1902 fra postfunktionær Einar Holbøll, og det er således danskernes indflydelse på juletraditionerne, de første 52 år kostede et julemærke blot 2 øre, og overskuddet gik til hjælp velgørende formål, dvs. julemærkehjem for børn, og der eksisterer stadig nogle stykker af dem.
Der kom et smukt motiv hvert år, lige fra portrætter af vor kongefamilie, engle, nisser, juletræer, og i 1945 selvfølgelig Dannebrog i sne. Tegnerne var mange forskellige, bl.a. har vor Dronning flere gange designet julemærket, men selvfølgelig har Bramming, vor ”Nisse-tegner nr. 1”, også været på spil. Julemærker er et yndet samleobjekt, hermed nogle af motiverne.
I løbet af december måned bager man og laver julekonfekt, og de danske klejner og småkager, samt marcipankonfekten og havregrynskuglerne er bare himmerigsmundfulde. Gad vide hvor mange portioner af disse lækkerier, der bliver spist inden juledagene!!! Flere hold: også selv om man gemmer dem godt. Min venindes Mor lavede bl.a. Brunkager, og hun gemte gerne dejen for ”De STORE lækkersultne MUS, men vi var smarte, vi fandt den altid, og vi sendte gerne familiens yngste, lillesøster ned i Viktualiekælderen efter dej. Men der var helt sikkert gemt dej flere steder, for der var altid rigeligt med bruge kager til alle i løbet af juledagene.
Og så blev der indkøbt julegaver, eller man lavede dem selv, julegaverne blev pakket smukt og fantasifuldt ind og gemt til juleaften, men… det var en yndet sport at lede efter julegaver…… og at føle på pakkerne… Hvem har mon ikke været med til det….. ?? Man var ikke altid ”Englebørn eller juleengle”, men små banditter og skurke..
Ja, sådan holder holdes der efter egne familietraditioner i Danmark !