Smukke nye nipsenåle

Copyright for tekst og billeder Lene Byfoged.

Et af oktober måned spændende arrangementer i Legetøjsforeningen Snurretoppen, var et meget interessant besøg af Susanne Rosenørn, der laver de smukkeste nipsenåle.

Susanne Rosenørn.

Inden vi tog afsted sagde jeg til min mand, at jeg skulle bestemt ikke købe nipsenåle denne aften, for jeg samler jo kun på de gamle nipsenåle. Jeg blev klogere, smukke julenipsenåle blev bestilt og jeg glæder mig meget, til at modtage dem. De er så smukke.

Susanne startede med at samle på de gamle og antikke nipsenåle, men på et tidspunkt fik hun lyst til selv, at lave nipsenåle. Susanne er selvlært, men har dog været på perlemagerkursus og her fået nogle grundlæggende redskaber, at arbejde videre med. Oprindeligt er hun uddannet biolog og i arbejdet med nipsenålene, er hun meget inspireret af naturen. Susanne har lavet nipsenåle i 10 år og har lavet omkring 700 forskellige nåle.

En smuk pude med de fineste blomster nipsenåle.

En pude med julefigurer, juletræer, peberkagefigurer og den dejligste juleand.

Puden med de skønne julenipsenåle. Det var svært at vælge.

En skøn juleand.

Puder med de smukkeste blomster, figurer, dyr og meget mere. Nedenunder nogle udpluk.

Udover Susanne findes der blot et par stykker mere i Danmark, der laver nipsenåle.

www.dugperlasnipsenaale.dk, kan man beundre de smukke nipsenåle og bestille dem.

Herunder ses et par mere af puderne med nipsenålene.

Ehlers Samlingen

© for tekst og billeder Lene Byfoged

Vores Efterårsferie i Sønderjylland bragte os også til Ehlers Samlingen i Haderslev. Som vores svigerdatter ville have sagt “Oh my god”. Det var en helt fantastisk samling af lertøj, nipsenåle, halvdukker, lidt dukker og gamle metaldåser. Jeg har sjældent set så meget smukt, samlet et sted.

Nogle af de smukke gamle metaldåser.

Flere sjældne dåser.

Gitte Larsen der viste rundt og fortalte om samlingen, var den sødeste og mest hjælpsomme person, jeg længe har været ude for, hun var med til, at gøre det til en rigtig dejlig oplevelse.

Blot et udsnit af den flotte samling halvdukker.

Skabet med nogle dejlige antikke dukker og lidt legetøj, bl.a. en dukke i Fanødragt.

Selvfølgelig kiggede vi på den fantastiske samling af lertøj, men jeg må dog indrømme, at nipsenålene var det der var den største oplevelse. Gitte fortalte, at de havde ca 350 nipsenålepuder i samlingen og at det var umuligt, at udstille dem alle på en gang, så der var tanker om at lave forskellige udstillinger og opstillinger.

Ord er vel overflødige.

De er var udstillet, og det var mange, var så smukke og fantasifuldt pyntede, så det var en fryd.

Efter at have beundret montrerne med de skønne puder og halvdukker  blev vi ført ind i et andet lokale, hvor et meget stort og helt vidunderligt gammelt skab stod og da Gitte åbnede det, ja det kan næsten ikke beskrives. Det var fyldt med endnu flere nipsenålepuder. Ord er overflødelige, bare kig på billedet.

Det smukke gamle skab.

Hvilken skat.

Et besøg kan absolut anbefales.

Ehlers Samlingen

Slotsgade 20. 6100 Haderslev.

Tlf. 24 91 10 85. E-mail: museerne@haderslev.dk

www.historiehaderslev.dk

Lene

Svanebogen

I facebook gruppen “Nipsenåle samlere Salg og Auktion”, har Birgitte H. Sørensen sat en side fra Svanebogen på, en sød historie om nipsenåle og legen med dem.

Vi har fået lov til, at bringe billedet af siden, med den søde historie.

Det er da en sød historie.

Nu ved jeg ikke særligt meget om nipsenåle, men så vidt jeg har forstået, er det let genkendelige nåle.

Bogen er udgivet i 1932 og skrevet af Dora Sandal og Sigfred Degerbøl. Tegninger af Herluf Jensenius. Udgiver C.A. Reizel. Fortællingerne er fra de foregående 10 år, altså fortællinger fra 1920érne. Denne bog er fra 5. udgave og Birgittes svigerfar er den lykkelige ejer, der læser højt for børnebørnene fra den. Så dejligt!

Jeg har forgæves søgt den hos antikvarer, så man skal nok være heldig, hvis man finder den  evt. på et loppemarked.

Billedet af Svanebogen er fundet på Pinterest.

En stor tak til Birgitte H. Sørensen.

Disney nipsenåle

© for tekst Bodil Vejlund.

Bodil Vejlund skrev denne spændende og informative artikel i 2010, men den er jo stadigvæk aktuel og vi er meget glade for, at vi har fået tilladelse til at bringe den her på bloggen.

Fra tidsskriftet LEGETØJS-tidende årgang 1949 har jeg fundet inspiration til denne artikel.

“Under krigen forsvandt nipsenålene fra markedet, for det var tyskerne der leverede dem”. Det kan så stadigvæk diskuteres om de virkelig kom fra Tyskland.  De flotte glasfigur nåle fra begyndelsen af det 19 århundrede, blev sandsynligvis fremstillet i Tjekkiet, men det er der allerede skrevet udførligt om og indtil flere gange om i ugeblade og i den eneste bog om emnet: NIPSENÅLE.

Jeg har lyst til at se på en helt anden type nipsenåle fra omkring 1952: DISNEY NÅLENE.

Vi ved at Walt Disney aldrig har været forretningsmand, han var manden med ideerne, den altid inspirerende kunstner. Vi ved også at det var hans bror Roy Disney, som på dette tidspunkt vat i gang med en karriere og sagde sin stilling op, for at samarbejde med broderen Walt.

Et samarbejde som var givtigt, og har varet lige siden. Her taler vi selvfølgelig om Disneys filmproduktion. Som årene er gået ved vi også at denne virksomhed voksede hurtigt til, blev til et verdensfirma som hele verden henvendte sig til for at få licens til at bruge figurerne. En sådan tilladelse blev i 1947 givet til “Mickey Mouse Corporation” i København. Her på hovedkontoret kunne man se legetøjsbranchens store udbud af rangler, tumlinger, NIPSENÅLE, mekaniske figurer m.m. som forskellige danske virksomheder producerede på licens.

Nu kommer vi så til den nye udvikling som omhandler formindustrien.

Disney nipsenålene i plastik fremstilles i Danmark hos fabrikant Herman Hansen. Der er meget at tage hensyn til inden en fabrikation går i gang. Tegninger og modeller skal godkendes, Disney-figurerne SKAL ligne originalerne, det kunstneriske indtryk er hovedsagen, ellers bliver de kasseret.

Formene udføres hos Herman Hansen af en Disney-specialist, og når man hører at sådanne 22 forme dengang kostede 35.000 kr. er det let at forstå hvilke omkostninger der pålægges varen, før den ligger hos legetøjshandleren. Sidste del af tilblivelsen blev udført af dygtige rutinerede damer, som håndmalede alle nålene, atter under streng overvågning og den mindste afvigelse medførte kassering af nålen.

Herman Hansen ombyttede ligeledes alle nåle som blev returneret gennem grossisten. Desværre har jeg  aldrig set en styk pris nogen steder i den tid jeg selv har samlet på Disney nåle. Jeg har eksempelvis en nål helt uden maling, sikkert fra en kasse på hylden som blev overset. Mange mindre gode nåle kan alle vi samlere sikkert stadig finde rundt omkring.

Som før nævnt blev der fremstillet 22 plastik Disney nipsenåle efter de mest populære figurer.

Alle bør nævnes med navn:

SNEHVIDE og hendes 7 små dværge: DUMPE (rødlilla hue) – BRILLE (blå hue) – LYSTIG (klar rød hue) – SØVNING (gul hue) – GNAVPOT (sort hue) -PROSIT (grøn hue) FLOVMAND (lyseblå hue).

PLUTO – MICKEY MOUSE – ANDERS AND – RIP – RAP – RUP – BAMBI – STAMPE – PINOCCHIO – GEPETTO – STROMBOLI (troldmanden) – FELIX – CLEO – og JESPER FÅREKYLLING.

Lotte Christina Andersen er den heldige ejer af den komplette samling. Billedet bringes med tilladelse af Lotte.

Omkring 60 år er gået siden denne artikel blev skrevet, nye oplysninger om Disney nålene er måske dukket op. Et står dog fast, nålene er blevet et samlerobjekt lige så meget som de ældre og mere spændende glasnipsenåle. Der er lige nu stor interesse for tidlige sjældne figurnåle, som holder en høj pris hvis de er uden defekter. Mange handler foregår på diverse netauktioner. Ulemperne er som altid rust på nålene, den ses ikke, selv på gode fotos.

Hilsen og god jagt

Bodil

En stor tak til Bodil for denne dejlige artikel.

Lilian Skov har sendt os nedenstående billeder af hendes imponerende samling af Disney nåle og strikkepinde.

Også en stor tak til dig Lilian. Det er så dejligt, når der er nogen, der vil vise deres samling frem.

Lilians fine samling.

Lillians imponerende samling nåle og strikkepinde.

Jeg har fået tilladelse af Susanne Gilmour Maclay, der er den lykkelige ejer af disse nipsenåle, til at bringe disse billeder. Susanne har købt dem en gang på den Blå Avis og som man kan se er det hele Snehvideserien. Så velholdte og fine på det originale pap. De har oprindelig kostet kr. 2.50 og er senere sat op k til kr. 2.80. Hvilken skat.

Hele den dejlige Snehvide serie, på det originale pap.

Bagsiden.

Læs mere Disney nipsenåle