Hermed et stort til lykke til Vor dronning i anledning af hendes 80-års fødselsdag den 16. april!
Som I ved, har Dronning Margrethe den II. regeret siden 1972, men hun var ikke født til at skulle være dronning….
I Danmark havde man tidligere mandlig arvefølge til tronen, og da kornprinseparret Frederik (senere Kong Frederik IX) og Droinning Ingrid ikke havde nogen sønner, men tre døtre, var kongens yngre bror, Prins Knud derfor arving til tronen, og bar titlen Arveprins.
Men i 1953 ændredes Danmarks Grundlov, og et af punkterne var, at man fremover fik kvindelig arvefølge til tronen (dog således, at en søn stadig gik foran en datter). Derefter blev kronprinsparrets ældste datter, den dengang 13-årige prinsesse Margrethe, tronfølger.
Kronprinsesse Margrethe giftede sig i 1967 med grev Henri fra Frankrig (Prins Henrik), og fik som bekendt to sønner: Frederik og Joachim. Prins Henrik døde for to år siden (1934-2018). Sønnerne Frederik og Joachim har ved giftermål, skænket familien 8 børnebørn.
Som passioneret påklædningsdukkesamler har jeg masser af kongelige påklædningsdukker, deriblandt vor dronning og hendes familie i mange aldre. Nogle af mine absolut yndlinge er fire sæt af de tre prinsesser (tegnet af Ellis Hansen-Møller i begyndelsen af halvtredserne – dukkernes hoveder er fotografier): Et sæt med folkedragter, et med Sommerferie, et med vinterferie og så dette ”Med livet på Amalienborg Slot”, hvor dronningen og kronprinsen med familie bor.
Derfor viser jeg jer hermed de tre prinsesser fra Amalienborgarket:
Prinsesse Margrethe, siden 1972 Dronning Margretghe II,
Prinsesse Benedikte, født 1944, og enke efter Prins Richard af Berleburg i Tyskland, samt
Prinsesse Anne Marie, født 1946, og gift med ekskong Konstantin, de bor i England.
Hvor er man som samler somme tider heldig! En datter til en samler, der er afgået ved døden, har solgt ud af sin Mors påklædningsdukker, og her var virkelig mange gode ting at finde, idet man kunne supplere op med meget af det, man i årevis har sukket efter!
Da der ikke er ret mange samlere, der interesserer sig for antikke påklædningsdukker, har jeg således været heldig at få fat i noget af det ellers ”uopnåelige”!
Denne illustration i s/h med beskrivelse af sættet er fra Cynthia Erfurt Mussers bog: ”Precious Paper Dolls”!
Et af de smukkeste sæt, der er udgivet, er ”Kejserinden og Den lille Prinsesse” – sættet er udgivet i Tyskland (Kaiserin und Prinzesschen” ) og består af kejserinde Augusta Victoria, gift med kejser Wilhelm II af Prøjsen, og deres datter Viktoria Luise. Kejserinden er 16,5 cm og prinsessen 7.5 cm høje. Sættet udkom i en æske med en masse smukt tøj i dejlige farver og med reliefvirkning . Sættet omfatter både deres kroningsdragter, dragter til repræsentation og hvad de ellers bar ved hoffet. Desuden omfatter sættet et bord med kejserindens smykkeskrin, således at man kan se de kejserlige juveler. – På den tid blev ganske mange kongelige og kejserlige udødeliggjort gennem gengivelser som påklædningsdukker.
Kejserinden og Den lille Prinsesse Samt skrinet med kejserindens smykker !
Her er en af Den lille Prinsesses smukke dragter med hat. Ja, dengang gik børn klædt som små voksne…. Hvor ”det ekstra smykkeskrin” hører til, ved jeg ikke!
Desuden skal I se de pragtfulde og overdådige kroningsdragter, det ”ekstra” eksemplar af Den lille Prinsesse er i tykt pap og må nok stamme fra bagsiden af æsken.
Foruden det viste, består mit sæt— med undtagelse af et par småting – af alt det, der er vist i den sorthvide illustration – det er således et ret komplet sæt, dom jeg er enormt glad for at kunne supplere min samling med.
I har sikkert lige som jeg engang for længe siden samlet på Hollywood-stjerner – klippet alle de billeder ud, I kunne finde, og klæbet dem ind i kladdehefter eller lignende – Alle piger samlede på deres helte og heltinder, glamour og romantik. Nu er barndommens idoler desværre alle gået bort, og de gamle kladdehefter eksisterer måske heller ikke mere.
En af dem, jeg samlede på, var den smukke Elizabeth Taylor, (20.2.1932-23.3.2011), der startede som barnestjerne og blev kendt som pigen i Lassie vender Hjem, den rørende historie om den dejlige Collie-hund, der løber hjem gennem England. Hun var barnestjerne i denne og flere andre film, og som ganske stjerne var hun en af søstrene i ”Little women” (Pigebørn), og så gik det slag i slag.
Kat på Varmt Bliktag og En plads i Solen er nogle af de for mig uforglemmelige filmoplevelser – Eller I husker helt sikkert også ”Giganten”… med James Dean og Rock Hudson, blot for at nævne nogle perler — og altid havde hun en flot mand som partner. Hun spillede fantastisk god i alle de film, jeg så, husker I f-eks. Pludselig sidste Sommer?? Dekadence over al måde!
Nu er hun borte efter mange ægteskaber, skandalen hvor hun snuppede med Eddie Fisher, der var gift med Debbie Reynolds – op– og nedture, en gigantisk smykkesamling, velgørenhed og meget mere, og alle kender hende som Cleopatra, hvor hun spiller sammen med Richard Burton.….
Hjemmets udgave af Elizabeth Taylor, her med et par af roberne. Hun blev —som I sikkert ved — bragt sammen med Esther Williams!
Elizabeth Taylor blev selvfølgelig også gengivet som påklædningsdukke i dejlige bøger af flere kendte USA-firmaer, men da også i Danmark, hvor hun kom i Ugebladene Tempo og Hjemmet i 50erne. Alle disse påklædningsdukker er eftertragtede blandt samlerne.
Som samler abonnerer jeg på Påklædningsdukkeblade – for resten udgav jeg i sin tid det første i Danmark under navnet ”Påklædningsdukken” – og for ca. et halvt år siden ønskede Paper Doll Studio fra læserne tegninger af de kjoler, Elizabeth havde haft på i sine film. I husker måske, at jeg bad om hjælp til at finde et farvefoto af kjolen fra Agatha Christie-krimien: Mord i spejlet = The Mirror Crack’d fra 1980 med Rock Hudson?
Den kjole måtte jeg som krimi-fan absolut tegne, men havde svært ved at finde et foto, hvor man kunne se kjolen i sin helhed. Heldigvis fik jeg hjælp fra flere af jer, og jeg siger endnu engang tak. Her i begyndelsen af februar ankom endelig Blad nr. 119/2018 spækket med Elizabeth Taylor billeder, påklædningsdukker og hendes historie, samt med gengivelse af alle de tegnede kjoler. Der var mange gengangere, men kun jeg havde tegnet kjolen fra The Mirror Crack’d. Den påklædningsdukke af Elizabeth Taylor, man kunne klæde på, er et vellignende eksemplar designet af David Wolfe, men havde man lyst, kunne man sagtens selv designe en Elizabeth Taylor påklædningsdukke, det gjorde jeg nu ikke… Men I skal selvfølgelig se den kjole, jeg designede efter fotoet. Der er i alt tegnet 61 costumer fra Liz Taylors film.
Paper l Studio (tidligere OPDAG) er en sand hyldest til stjernen, med hendes livshistorie skrevet af David Wolfe og illustreret med pragtfulde fotos, I kan læse desuden læse om hendes liv på nettet, hvor der også er mange dejlige fotos af stjernen og fra hendes film. I bladet er der naturligvis gengivelser af mange gamle og nye Elizabeth Taylor-påklædningsdukker – i alt 32 forskellige…. bl.a. fik jeg i sin tid som gave fra Sandra Wanderpool en sorthvid udgave af Liz Taylor og alle hendes brudekjoler, under titlen: ”Liz Does it Again and Again”, denne udgave findes nu i farver, og Sandra Wanderpool har en sjælden evne til at tegne vellignende påklædningsdukker. Sådan tegnede TomTierney også, en skam, han ikke er her mere, en anden fantastisk tegner er Marilyn Henry, hendes Elizabeth er ikke gengivet her. Og der kan sagtens nævnet mange andre påklædningsdukkekunstnere.
Elizabeth Taylor engagerede sig intenst i AIDS-fonden og modtog en Oscar for sit store humanitære arbejde.
Gad vide, om flere af jer også har samlet Elizabeth Taylor billeder etc. Dette er blot en appetitvækker. Det kunne være morsomt at høre om flere Elizabeth Taylor fans: Den sidste store Hollywood Stjerne, der gik bort. Jeg slutter med dette smukke portræt, som er indledningen til David Wolfes fine beretning! Davbid wolfe har desuden et et månedligt nyhedsbrev om sine værker, sin research og meget andet:
I år skal barnebarn Mynte på 10½ år på International spejderlejr, der i år finder sted i nærheden af Sønderborg. Vi kom til at snakke om uniformer og udstyr, og jeg viste Mynte denne spejderpåklædningsdukke fra begyndelsen af halvtredserne, hun har 44 forskellige uniformer med tilhørende hovedbeklædning og små flag fra de forskellige nationer. Mynte grinede lidt, da hun så, at spejderne dengang gik i kjoler.
Pigen er ca. 23 cm høj og hun og ståfoden er af tykt karton, mens tøjet er af papir. På venstre strop/tap foroven står landets navn og på højre står glosen for spejder for den pågældende nation. Jeg troede, at hun var dansk eller nordisk på grund af det lyse hår, men det viser sig, at hun er fra USA.
Her er pigen med den danske og den norske uniform !
Ved en rundspørge fik jeg et tip af Kis Eg, der henviste til Mary Youngs: ”A collector’s Guide to Paper Dolls, Second Series, 1984, DB Collector Books (Schroeder Publishing Co., Inc., ISBN 0-89145-245-1, hvor dukkerne er gengivet i sort/hvid). Heldigvis har jeg den pågældende bog i mit fagbibliotek, det er den med det blå omslag og billeder, som jeg normalt kalder ”Den Blå!”
Udgiveren hedder The DeJournette Mfg. Company, og navnet stammer fra designeren Alma De Journette. Forlaget opstod i 1946, men blev i 1962 solgt til Merry Manufacturing Company of Cincinnati. – et alsidigt forlag, der udgav påklædningsdukker med ”ægte” hår, nogle med vaskbart tøj og lukkeøjne etc.— Et sidespring – men fra bogen et par gengivelser fra ”Den Blå”, idet spejderpigen også fandtes i mere eksotisk udgave, f.eks. Som neger, japaner og andre (Kis fortæller, at hun købte sit eksemplar i spejderdepotet i Korinth).
Firmaet havde også andre spejderdukker, dog mest ”Brownies” (de små spejdere svarende til datidens danske ”Blåmejser”l!
Firmaet blev som nævnt i 1962 solgt til the Merry Facturing Company, som designede påklædningsdukker som legesæt, bl.a. Baby Merry og Brenda Lee.
Herover illustrationer fra Mary Youngs bog: tv ”min dukke” med 3 uniformer (fra Brownies, som man kaldte de små spejdere (svarer til datidens Blåmejser i Danmark) samt spejderuniformer, prisen var dengang US$ 6.-, dukken har numrene 11-950, 11-951, 11-952 og 11-953 alt efter de forskellige unormer – tv tre andre dukker, som solgtes med ”Brownie-uniformer” for 20 US cents pr. stk. – man har ikke kunnet finde lagernummeret.
De 44 forskellige uniformer, min dukke har, er alle til spejdere, dvs. ikke til de små Brownies, de er fra Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island— Storbritannien, Irland, Australien, New Zealand, USA og Canada – Holland, Belgien, Luxembourg, Frankrig, Italien og Tyskland (Dengang Vesttyskland) – Østrig, Schweiz, Lichtenstein, Spanien, Grækenland og Israel – Mexico, Argentina, Chile, Brasilien, Panama og Costa Rica – desuden Guatemala, Colombia, Cuba, Philippinerne, Japan og Haiti – Sydafrika, Korea, Egypten, Sudan og Libanon, – samt Pakistan, Indien, Ceylon og Burma. (Som I vil se, har nogle af landene skiftet navne siden udgivelse af dukkerne)!
TV uniformerne fra Panama og Costa Rica
Her er de eksotiske spejderuniformer fra Pakistan og Indien, desværre mangler jeg her hovedbeklædningen.
Nu er jeg spændt på at høre fra jer, derhar en sådan dukke, og om I har uniformer til ”Brownies” og/eller spejdere fra nævnte samt andre lande.
Og ellers har I sikkert alle påklædningsdukker med spejderuniformer, i hvert fald havde mange af drengedukkerne en spejderuniform, bl.a. de gamle påklædningsdukker tegnet af Osvald Jensen.
Tiderne skifter, de forskellige spejderorganisationer: Det Danske Pigespejderkorps, Det tilsvarende Spejderkorps for drenge blev i 1973 slået sammen — KFUK og KFUM dvs. de grønne spejdere, samt mange af de andre korps så som FDF, FPF, DUI med flere er kære minder for mange, og man går ikke mere i kjoler). I sin tid var Dronning Ingrid protektor for korpsene, og for ikke at gøre forskel, bar hun en grøn nederdel og en blå spejderbluse som overdel, senere overtog prinsesse Benedikte hvervet.
Hermed et udsnit fra et nyere ark fra KFUK med Sille, der har grøn spejderbluse og grønne bukser som uniform. (dukken er et foto, hvem der har designet hendes tøj, ved jeg ikke – arket er i karton i A3-format).
(Atter et sidespring, idet min fortælling ikke skulle handle om Spejderbevægelsen og dens lang historie, men blot om min spejder-påklædningsdukke).
Nu glæder jeg mig til at høre, om nogle af jer har uniformer fra andre lande end de af mig nævnte.
Hvor vi dog gemmer og samler, og pludselig kommer alle barndomsminderne frem. Det bor helt sikkert i os alle at have noget at tænke over, og ikke bare kassere – det er åbenbart også in at forvandle YT til NYT: en udsendelsesrække, der er værd at se og lære af, sprængfyldt med gode ideer – men også af og til med nogle kiksere….
Gammelt foto fra en artikel i Søndag – Babydukken har jeg malet på et dukkekursus, han har porcelænshoved og hænder og er ellers af stof! -50 cm høj
I vore familier er vi gemmere og samlere, og vi er glade for alle vore finurlige og kære minder. Og snakker man med andre, har de allerfleste det på samme måde, selv børnene samler på alt muligt. I min barndom var det ofte de næsten gratis glæder, så som Richs– og Danmarksbilleder, påklædningsdukker fra blade, aviser og havregrynspakker, frimærker, postkort, karamelpapir, cigaretpakninger etc. og selvfølgelig glansbilleder og købepåklædningsdukker, sjove reklamer, ja sådan kunne jeg blive ved.
Min søster samlede på jokere fra spillekort, og hun måtte inkassere en del vredesudbrud og bistre blikke, når de manglede i familiens spillekort. Mette har stadig sin dejlige mappe med jokere, og stor var hendes forbløffelse, da hun en dag opdagede, at vor lokale boghandler havde samme hobby.
Den sjoveste oplevelse angående børn og samlermani fik vi, da vore gode engelske venner i Luxembourg, forældre til dengang 8-årige tvillingedrenge, til stor forargelse og forbløffelse fandt en tom ginflaske under en af drengenes senge… ”Men bare rolig!” forklarede drengene: ”Vi samler på etiketter og kraver fra vin– og spiritusflasker, så den skal i blød i badekarret, således at vi kan tørre den flotte etiket!” Tja, så måtte selv bornerte/moralske englændere give fortabt!
Heubachdrengen tv er den første dukke, jeg støbte og malede etc. på kursus. Kinserepigen Chi kom til senere, også fra et kursus! (jeg har heldigvis alle dukkerne endnu!)
Vor ældste søn samlede på frimærker, og da vi flyttede fra Luxembourg til Danmark var ungersvenden allerede flyttet på grund af studier, men han havde da pakket, sagde han, jeg skulle bare pakke hans samling af smukke glas, som Povls gamle Moster havde foræret ham, og det gjorde jeg så. Derefter skulle der gøres rent og tørres støv af, og oven på et skab opdagede jeg nogle aviser. De skulle væk— og jeg fejede dem ned med en hurtig bevægelse…. Men så stod jeg pludselig i en regn af små stykker papir eller rettere sagt frimærket, som var blevet opblødt og lagt til tørre…. (Godt at ingen var i nærheden, for nu blev ordforrådet udvidet med alskens ikke lige frem stuerene gloser!…. )
Selv havde jeg gemt alle barndommens påklædningsdukker, deriblandt nogle flotte filmstjerner sendt fra min Moster, der dengang boede i USA, Richsalbums og meget mere, og Povl havde gemt alle sine Anders And Blade lige fra nummer 1, pænt sorteret i årgange, og der var meget mere, bl.a. gamle billedbøger, desværre fik vi stormflod eller styrtregn med efterfølgende vandskade i kælderen, hvorefter alt flød rundt som små ”pyssenysser/papirstumper”… en bitter dag, og hvad hjælper en erstatning fra forsikringsselskabet!!! Ingenting, for det var jo minder – som mange gange ikke kan købes igen…. ….. Povls frimærkesamling stod heldigvis ikke i kælderen. Og de dukker, der havde overlevet fra min barndom, stod heldigvis i et skab ovenpå.
Livet går videre, og man samler igen. Og en skønne dag har man huset fyldt med påklædningsdukker, bamser, dukker og andet gammelt legetøj etc.
Negerpigen ”Crissy” fra Roots, ”schweizerdukke” syet herhjemme, hvor jeg forsøgte at få hendes bedrøvede udtryk frem!”
Min dukkesamling blev grundlagt, da vi under en ferie i begyndelsen af 1980erne var på vej fra Luxembourg til Danmark og kørte ind i Düsseldorf for at besøge et legetøjsmarked… her var bl.a. dukkemagere og salg af alskens materialer. Ret fascinerende og en ny verden for mig. Jeg købte en del bøger og materialer, samt et par forme, desuden gamle påklædningsdukker og meget andet, det ophold på nogle timer i Düsseldorf var både dyrt og skæbnesvangert … men der gik dog nogle år, før jeg kom i gang som dukkemager. I mellemtiden læste jeg om alle de gamle dukker og besøgte også en del museer, og – kort sagt – jeg faldt i svime hver gang over de enestående samlinger
Nogle år senere flyttede vi permanent til Danmark, og her opdagede jeg, at der var dukkekurser annonceret i alle aftenskole-katalogerne, og at der i ”vores” landsby var kursus i at fremstille porcelænsdukker. Det kunne jeg ikke leve med uden at prøve, og ih, hvor var det fornøjeligt, alene det at møde en flok andre charmerende ”særlinge/originaler” med samme interesse. (En af de pågældende var Rita Nielsen, også debutant og nu med blandt bloggens læsere, og tro det, om I vil, Rita og jeg fik hurtigt (naturligvis ganske ”uforskyldt”) sat fut i fejemøget, og vi blev som flere af de andre faste gæster på de mange efterfølgende kurser! )
Dejlige Bamsebasser fra min samling !
En stor flok dukker bredte sig på hver eneste ledige plads i hjemmet, og samtidig købte jeg nogle af de gamle og smukke porcelænsdukker fra kendte firmaer…. Dukkerne skulle klædes på, og mange af kursisterne ville gerne have oversat vejledninger etc. til mønstrene og de særligt fine dukkekroppe af skind – en inspiration til mig om at oversætte, og senere kimen til mit forlag, idet der næsten ikke fandtes litteratur på dansk om gamle og nye dukker, samt om dukkemageriet.
Det gik nu slag i slag, hurtigt fik jeg forbindelse med en masse andre samlere og dukkemagere, og jeg prøvede desuden at lave stofdukker – schweizerdukker kaldte vi dem dengang – en dukke af voks blev det også til: hun var en smuk fransk dukke, som jeg senere har fortrudt, at jeg solgte. Jeg malede desuden En dukke med træhoved og lemmer og stofkrop… etc., etc.
Det var dog ikke rigtig nok for kreative mig, jeg begyndte at modellere dukker, og det var rigtig sjovt at få et særligt udtryk frem. Kreativ har jeg altid været, bl.a. tegnede jeg altid påklædningsdukker – og det gør jeg, som I sikkert har set, såmænd den dag i dag!
Samtidig samlede jeg på bamser og syede også selv en del…. Senere var jeg medstifter af Dansk Dukkeforening, blev medlem af Legetøjsklubber, bl.a. Snurretoppen, hvor jeg stadig er medlem, var med på nogle museumsrejser (dukker, bamser, miniaturer osv.) – og alt imens oversatte jeg og udgav dukke– og bamsebøger, samt havde en kraftig im– og eksport af bøger i legetøjs-genren. Det blev efterhånden også til bladene: Nordisk Dukketidende, Nordisk Bamsetidende og Påklædningsdukken, engang blev jeg overtalt til også at udgive Nordisk Miniaturetidende, det blev dog en bet, idet de søde entusiaster, der havde lovet mig stof til bladet, svigtede, der kom således kun 5 numre, hvorefter jeg stoppede – lidt ærgerligt at måtte opgive, men det gælder for mig om at indfri løfter til læserne, og det følte jeg ikke, at jeg kunne på det tidspunkt…. Morale: Stop, mens legen er god!
Somme tider bliver man kendt i kredsene, det gjorde jeg bl. a. da jeg sammen med en hollandsk forretningspartner arrangerede et par Dukke– og legetøjsmesser i Danmark, og forfængelig som jeg er, har jeg selvfølgelig opbevaret artikler fra aviser og blade om mit virke!
Jeg har altid tegnet påklædningsdukker og gør det stadig!
Det blev også til mange museumsbesøg, og det gør det stadig. Desværre eksisterer mange af de alsidige og dejlige museer ikke mere, deres indhold er solgt og spredt for alle vinde, tænk blot på Margot Siesbyes storedukkesamling, Missers Dukkemuseum i Ebeltoft og Legolands enestående samlinger, dog er der heldigvis kommet nye til, bl.a. Olgaslyst og Skagens Bamsemuseum, samt Miniseum i Mariager, og der eksisterer heldigvis flere små dukke– og miniatureklubber.
Teenage-påklædningsdukke fra OTA-Solgryn!
Min store passion er nu påklædningsdukkerne og også bamserne, samt miniaturer, men jeg må hele tiden tage mig selv i ikke at sprede mig for meget. Samlergenerne er der bare – og de her HELDIGVIS uhelbredelige!
Glansbilleder, gamle som nye er stadig et hit!
Kære Alle…. Dette er om mig og mine samlergener og min kreativitet, og skulle I have lyst til at fortælle lidt om jer selv og jeres samlinger etc., er I mere end velkomne, da det altid er både morsomt og lærerigt at læse om hinanden.
Da flere af vore læsere har ønsket at få mere at vide om designeren Henny Iversen, efterkommer jeg jeres anmodning med følgende i samarbejde med Henny:
Henny er bedst kendt som Henny Iversen, er døbt Henny Agnethe og nu gift med grafikeren og forlæggeren Sven-Erik Olsen, der nok er Danmarks største dukketeater-entusiast – sammen driver de butik og virksomhed i Præstø, men derom senere. (Ligeledes vil du i nærmeste fremtid få historien om Sven-Erik Olsen og hans samlinger)!
Henny fortæller følgende om sig selv og sin kunstneriske udvikling og karriere:
Som barn tegnede jeg som de fleste andre, bamser og påklædningsdukker—dog var mit yndlingsmotiv negerhytter på øde øer med kokospalmer. Lidt sjovt, men nok meget tidstypisk.
Sammen med min barndomsveninde, Hanne, tilbragte jeg mange hyggelige timer, ja dage, med at tegne ting til vores påklædningsdukker, som vi efterfølgende legede med.
Som stor pige fik jeg travlt med at tegne til en påklædningsdukkekonkurrence, som Familie Journalen havde udskrevet. Jeg gik op i opgaven med liv og sjæl, og min Mor havde lovet mig, at hun skulle poste tegningerne for mig. Den dag, jeg var færdig, og tegningerne skulle sendes af sted, opdagede min Mor, at hun havde læst forkert omkring indleveringsfristen. Hun troede, at tegningerne skulle være Familie Journalen i hænde den følgende dag kl. 12.00. Pludselig var det i dag kl. 12.00. Resolut sprang min Mor op på sin cykel, og så gik det derudad til Valby! Hun var på Familie Journalen 5 minutter over 12, så der var desværre intet at gøre. Forståeligt nok, men jeg blev så skuffet over ikke at kunne deltage, at jeg helt mistede lysten til at tegne i et lille stykke tid – barnlig skuffelse – men den holdt heller ikke længe.
Nyeste skud på stammen: 6 små søde påklædningsdukkebøger i postkortformat (Killingen Mille har endda sin egen Kattedukke med tøj) – leg og klip med børn og børnebørn, som jeg elsker. Dukkerne er nemme at klippe ud, og børnene bliver efterhånden eksperter i at bruge en saks!
Senere i livet malede jeg mussel på Den kongelige Porcelænsfabrik. Det var dejlige og lærerige år, og samtidig gik jeg til tegning og modellering hos den kendte billedhugger, Harald Isenstein.
Senere arbejdede jeg på et kontor i adskillige år, men dette miljø befandt jeg mig ikke særlig godt i, så en dag sagde jeg op og begyndte for mig selv. Jeg lavede figurer af trylledej og malede på sten og lærred. Disse arbejder var hovedsagelig til kunsthåndværkerbutikker, og senere begyndte jeg at tegne påklædningsdukker til forskellige ugeblade, hvortil jeg lavede en række andre illustrationer, juletillæg, papirklip, horoskoptegninger, tillæg til fester m.v.
En dag blev jeg kontaktet af Claus Dalby fra Forlaget Klematis – det blev til en hel del hobbybøger.
I et par år samarbejdede jeg med Victorias Palace, hovedsagelig kravlenisser.
Senere fik jeg et spændende samarbejde med Royal Copenhagen. Det blev til en snemandsserie, der udkom i flere år med forskellige figurer. Desuden tegnede jeg platter samt en række figurer – unge kvinder, børn, engle osv. En del af disse var beregnet til det italienske marked, men er også solgt herhjemme.
I en periode havde jeg næsten alt for travlt, fordi jeg også fik en kunde i Norge, til hvem jeg tegnede nisser.
Samtidig tegnede jeg diverse juleting, blandt andet servietter, nisser og duge til Dansk Supermarked (DSI), og efterfølgende indledte jeg et samarbejde med COOP, til hvem jeg stadig designer og tegner alle mulige ting, der relateres til julen – nisser, nissemiljøer, lys, servietter, kravlenisser. Flere af disse er blevet samlerobjekter.
Til Arnold Busck og Bog og Ide har jeg leveret såvel kravlenisser som påklædningsdukker, og på Forlaget Carlsen blev der på et tidspunkt udgivet 4 små bøger med påklædningsdukker.
Nissedrengen her med æblekinderne er 27 cm høj, har for– og bagside og er til at hænge op, Der findes desuden en nissepige, en nissefar og nissemor i serien.
Sammen med min mand – Sven-Erik – driver jeg i dag eget forlag, som udgiver påklædningsdukker, engle, kravlenisser, ark med julepynt, postkort og senest 6 små PD-bøger. Desuden udfører jeg stadig freelance opgaver for forlag og trykkerier.
De senere år har jeg desuden modelleret nisser og trolde, som hovedsageligt bliver solgt fra vores lille butik i Præstø, men også til julemarkeder i blandt andet Brøndsalen på Frederiksberg, og i år er jeg blevet inviteret til at udstille på det store julemarked på Gavnø slot..
Det er også meget inspirerende, når folk kommer med ønsker om noget, som de synes mangler på markedet – så jeg har hele tiden gang i en masse ting. Jeg er stadig fyldt med ideer og har yst til at tegne og omsætte dette til virkelighed. Det vil jeg blive ved med, så længe jeg kan trække vejret.
Fra juleark med fire englekræmmerhuse (der findes et tilsvarende med nisser)!
Henny Olsen (tidl. Iversen)
Udsnit af PD-arket med Erik, fra ”En familie fra 40’erne”, I serien findes Hanne, hans søster, Rita, hans Mor og Frank, hans Far!
Som nævnt i indledningen har jeg i mange år været ”Henny-Iversen-Fan” og har oparbejdet en pæn samling af bl.a. påklædningsdukker og juleting, men da Henny hele tiden skaber nye ting, kan det selvfølgelig være svært at følge med – her på siderne præsenterer jeg kun et minimum af Hennys stoire udvalg, bl.a. nyheder, vil du se mere, da skriv til mig, eller endnu bedre: kontakt Hennys og Sven-Eriks butik i Præstø eller via telefonbestilling eller hjemmesiden. Vil du have store påklædningsdukke– og andre ark, er prisen 25,- pr. stk., mindre ark og de kære, små påklædningsdukkebøger (en helt ny serie på 6 stk.) koster 20 kr.pr.stk., men alt det får du mere at vide om, når du kontakter butikken i Præstø: Adelgade 14, DK 4720 Præstø, tlf. (+45) 21 49 30 45 (træffetid i almindelighed fra 10 til 18)
Butikken er åben torsdag og fradag fra 12 til 17, samt hver lørdag fra 10 til 13
Email: hennydesignlive.dk – www.hennydesign.dk – www.julefabrik.dk og www.oldfux.dk, samt Sven-Erik Olsens – Oldfux’ design)
GOD LÆSE– og SAMLELYST ønsker Lise Brastrup Clasen
Måske du lige som jeg er kommet i Lege– og Julestemning !
Påklædningsdukker var mit yndlingslegetøj som barn, og mit kæreste eje var Trille Langøre og hendes venner— de charmerende dyr i Storskoven, som man kunne læse om hver søndag i et af dagbladene —Social Demokraten, som mange år senere skiftede navn til Aktuelt! Mine forældre abonnerede ikke på Social Demokraten, men de havde nogle venner, hvor manden drev et reklamebureau og således fik tilsendt alle dagbladene, og det kom kom mig til gode, bl.a. fik jeg derigennem Gitte Berings Historiske Påklædningsdukker fra Berlingske Tidende, Lille Ulla og Dorte fra Nationaltidende (senere Dagens Nyheder), og Den travle Tillie (Tillie the Toiler) fra Aftenbladet Søndag. Men frem for alt de charmerende påklædningsdyr fra social Demokraten og senere fra ABB (Alle Børns Blad), dette blad købte min Mor til mig!
Det er mig en glæde i det følgende at dele disse minder med jer
Her er *Trille Langøre genoptrykt med skolekjole og –taske!
Kort med Freddy Skovmus!
Dyrene kom i begyndelsen af 1950erne og startede med haren Trille Langøre, og snart fulgte de andre personer i Storskoven som påklædningsdukker: Freddy Skovmus, Snøfte Karoline (et pindsvin), Snakke-Gertrude (et egern), Trilles små tvillingesøskende Morten og Spjætte, katten Misse-Piv, postbudet Frømand, lærer Ugle, og bjørneungen Ursula, efter den ”berømte” og meget omtalte bjørneunge i Københavns Zoo.
Senere kom Benjamin Rævepels i et Julehefte, og I alle Børns Blad optræder Isbjørnefamilien: Konrad og Signe med datteren Nanok, Pingvinen Pynte, Kyllingen Alexandra, Undulaten, Busser samt grisebasserne Grynte Hans og Maren Øf! En herlig flok. (Så vidt jeg husker, var Isbjørnene også med i Social-Demokraten)!
Hver uge var der en fortsat historie om Dyrene i Storskoven ledsaget af en charmerende tegning og tøj til nogle af dyrene— alle børn kunne tegne tøj og indsende det til avisen, så Storskovens dyr var enormt velklædte. Dyrene i Alle Børns Blad boede ikke i Storskoven og oplevede således helt andre, men ikke mindre spændende eventyr. Alle fortællingerne var altid ledsaget af charmerende tegninger/vignetter.
Også Isbjørnepigen Nanok blev genoptrykt!
En af de charmerende vignetter til oplevelserne i Storskoven!
Alle dyrene er tegnet af Birgit Larnou, senere Heldt-Hansen, der morede sig enormt ved at tegne og fortælle. Disse dyr var så populære, at der blev trykt postkort med Trille Langøre og Freddy Skovmus, kortene kunne købes alle vegne og blev trykt i 2 x 10.000 eksemplarer, pris 15 øre stykket, jo, det var tider. Og I skal selvfølgelig se nogle af dyrene og eksempler på deres tøj. Alle dyrene havde en ”ståfod”, som blot skulle bøjes. Nogle af dyrene blev genoptrykt i løbet af den periode, Dyrene i Storskoven var i avisen.
I har helt sikkert minder om jeres yndlingslegetøj, og måske I vil dele dem med andre læsere af bloggen. Send os gerne jeres beretning. Vi glæder os til at høre mere fra jer!
