Tag fat om H æ k l e n å l e n

Og din 35 cm høje dukkepige får den sødeste frakke med kyse

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 (En dejlig Bodil-opskrift, og vi takker endnu en gang Søndags BT for tilladelse til at bruge den)!

Du skal bruge: 25 g lyseblåt tretrådet garn, hæklenål nr. 2 1/2, 3 små knapper og 50 cm silkebånd

Forkortelser: m = maske, luftm = luftmaske, stangm = stangmaske, fastm = fastmaske, omg = omgang, sm = sammen-

Billede1

Bærekraven:

Slå 36 luftm op og hækl en stangm ned i hver af de første 8 luftm. I den 9. luftm hækles der 3 stangm, derefter hækles 5 stangm i de følgende 5 luftm. Så hækles igen 3 stangm ned i samme luftm, derefter 8 stangm ned i de følgende 8 luftm, atter 3 stangm i én luftm og 5 stangm i de følgende 5 luftm, 3 stangm i én luftm og til slut 5 stangm.

Sådan hækles i alt 4 omg stangm, stadig med 3 stangm i én m over de foregående grupper på 3 stangm. På 5. omg hækles der stangm i den første gruppe af m. Derpå hækles 8 luftm, de fæstes i første ”hjørne”, og der hækles fastm tilbage. Derefter hækles stangm i midterste maskegruppe. Slå på ny 8 luftm op og fæst dem som på den anden side, hækl fastm tilbage. Bryd tråden. Fæst den igen ved sidste gruppe stangm og hækl stangm på dette lille stykke.

Ærmerne:

Hækl stangm rundt ved fastm og i bærekravens 2. maskegruppe. I alt 5 omg. Derefter 3 omg fastm. Lav det andet ærme (4. gruppe) på samme måde.

”Nederdelen”:

Fæst tråden i den ene sid eog hækl 4 luftm. (Hækl derefter 5 stangm ned i bærekraven i 2. stangm, hækl 4 luftm, der fæstes med 1 fastm i 3. stangm) – Parentesen gentages hele vejen hen. Næste omgang lige sådan, men lav denne gang stangm i mellemrummene. Hækl 12 af disse omg.

Kysen:

Slå 12 luftm op og hækl stangm i disse frem og tilbage 20 omg. Slut af.

Slå 3 luftm op, hækl dem sm i en ring. Hækl i denne 12 stangm, og hækl endnu en omg stangm uden om denne. Sy det lange stykke fast til denne ”runddel”. I den anden side af kysen hækles 2 rækker ”muslinger”.

Montering:

Hækl en række fastm i halsen og sy knapper og trenser i foran. Kysen forsynes med silkebånd.

 G o d     f o r n ø j e l s e     m e d     Hæklenålen !

IMG_0374
Denne søde lille dukkekjole, har Helle Bækgaard hæklet med udgangspunkt i opskrifter. Den er tilpasset undervejs. Tak til Helle for brug af billede!

 

 

H æ k l e d e D u k k e m ø b l e r

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Denne herlige gamle opskrift blev i sin tid spottet af Birgit Kjærulff— jeg omskrev den og bragte den i Dukkemagasinet i september 1994. Nu har flere miniaturefolk efterspurgt den, og selvfølgelig skal den gentages her (opskriften blev bragt i Nordisk Mønstertidende den 17. november 1910 og har således mere end hundrede år på bagen— vi siger endnu en gang tak til Birgit Kjærulff).

 Forkortelser: m = maske, luftm = luftmaske, fastm = fastmaske, stangm = stangmaske, sm = sammen

Møblerne er hæklet af groft, gulligt hæklegarn, desuden er brugt en garntrisse og tyndtflydende snedkerlim.

Billede1
Hermed det færdige resultat ! (illustration fra Nordisk Mønstertidende)!

De søde møbler hæklet af groft gulligt garn ligner meget de moderne kurvemøbler, og i opskriften står, at har du først lært metoden, kan du selv udfærdige forskellige slags stole, bænke, skamler, etagerer, borde og andet efter de modeller, du finder i møbelkatalogerne.

Til stolebenene på lænestolen slår du 5-6 luftm op og hækler i rundkreds udelukkende med fastm til benet er 2 1/2—3 cm langt; nu anbringes et stykke af en tændstik indeni som stiver, og når alle 4 ben er færdige slås ca. 13 luftm (et 3 cm langt stykke) op til sædet, som hækles i en firkant udelukkende med fastm.

For at undgå for grove riller, stikker man stadig om det forreste maskeled. I sædets 3 sider hækles videre i højden (ca. 2 cm), og sluttelig fortsætter man ryglænet i de midterste m og endnu 2 1/2 cm i højden. Til den ombukkede kant hækles 3 rækker fastm, og i den sidste af disse tages nu og da ind ved at 2 m hækles sm til én, herved får randen sin hvælvede form.

Lænestolens underste del kan enten hækles for sig eller i sædets m: den består af nogle rækker fastm og én række stangm (eller binde).

Til sidst sys benene fast, og den færdige stol dyppes i ikke for tyndtflydende snedkerlim. Mens den tørrer, formes benene i den rette facon.

Til Bordet klipper du en plade af karton, limer den på en garntrisse og hækler en rundkreds, som påbegyndes i midten. Der tages ud efterhånden som det er nødvendigt, og til sidst tager man ind i yderkanten, således at denne kan hvælve sig rundt om kartonpladen.

 Til slut lakeres møblerne.

 G o d     fornøjelse   med hæklenålen   !