Porcelænsdukker - DUKKE - & LEGETØJSDRØMME. (Vi samler og leger stadigvæk).

Snehuset, der så gerne ville være en julebod.

4. Søndag i advent, nu er det snart Jul og alle har travlt.
Ind imellem alle juleforberedelserne, har jeg hygget mig gevaldigt, med at lave denne lille julebod.

Tekst: Lene Byfoged.

Foto, hvor intet andet er angivet: Torben Byfoged.

På legetøjsforeningen Snurretoppens årlige auktion, var jeg så heldig, at vinde auktionen, over denne skønne bod.

Jeg blev straks forelsket i den, og glad var jeg, da jeg drog hjem med den. I tankerne, var jeg allerede videre med ideen, om et Snehus, efter inspiration, fra de smukke antikke tyske Snehuse. Se eksempel på et sådan, på nedenstående billede. Jeg var faktisk allerede i gang, med at finde ud af, hvor man kunne købe de smukke vat istapper, på min telefon, på vej hjem i bilen.

Mine tanker var, at min Christkindl (som jeg har skrevet om tidligere, læs eventuelt via linket) og min lille, søde Snepige på nedenstående billede, skulle være i det. På den ene eller anden måde.

Men der var nogen, der ville det anderledes. Et par dukker, stirrede indtrængende på mig, de mente bestemt, det var dem, der skulle være omdrejningspunktet i boden. Men de er da også dejlige. Drengen købte jeg for mange år siden, på loppemarkedet i Forum. Den lille julepige er købt i Legetøjsforeningen Snurretoppen.

Hm, jeg måtte tænke i andre baner, så jeg begyndte, at fjerne alt fra boden. Der var fine ting i den, men heldigvis har de alle fundet pladser, andre steder.

Så stod det der, helt rippet og så gik jeg i gang med at finde ting, der kunne sælges i den lille julebod. I knap 40 år, indtil coronaen kom, har vi hvert år, været på julemarkeder, forskellige steder i Tyskland. Så jeg havde en rimelig god ide om, hvilke varer der skulle sælges. Men alligevel levede, det sit helt eget liv. Jeg gik i gemmerne og på jagt i dukkestuerne, hvor jeg fandt en del, men måtte også købe lidt.

Hos Miniseum, købte jeg lidt Erzegebirge, for hvad er en tysk julebod uden netop, disse ting. Stearinlys og julekugler blev det også til.

Jeg fik et par ekstra kugler med fra Miniseum, som en lille gave. Da jeg så dem, tænkte jeg, at jeg måtte da kunne lave nogle selv. Jeg fandt æsken med perler frem og der var disse, som passede i størrelse.
Så med hjælp fra en pincet, lim og lupbriller, lykkedes det mig, at få lavet nogle.

Julestrømpen broderede jeg for et par år siden.

De søde engle har jeg lavet i papir, fra en gammel salmebog og de bitte små glansbilleder, passede så fint.

Krybben i valnøddeskallen, købte en af mine sønner, i 1988 på julemarkedet i Goslar. Jeg har fået den forærende efterfølgende. De produceres stadigvæk.

Selvfølgelig skulle juleboden sælge Glühwein, i disse tider, må pengene jo tjenes hvor de kan, så ejeren af boden, har en enkelt gryde stående, blandt sine varer. En legeveninde, kom med ideen. Det skulle vise sig, at være svært at finde nogen, der ville sende til Danmark (jeg kunne ikke finde den, her i Danmark). Jeg bestilte i dukkehusbutikker og på Ebay.de, men ingen ville sende til Danmark. Til sidst kontaktede jeg firmaet Reutter direkte og så lykkedes det endelig, at få en sendt til Danmark.

Den lille julekrybbe ovenpå juleboden, købte jeg på julemarkedet i Lubeck i 2019. Og de 2 rensdyr, er fra Søstrene Grene. De søde honningkager med glansbilleder, husker jeg ikke hvor jeg købte, men det er også mange år siden. Ellers er det ting, fra gemmerne.

Fra højre side. Her står også Nøddeknækkeren, fra vores barnebarns julekalender. Men det er en anden historie, som I måske får en anden gang.

Og fra venstre side.

Den er ekstra hyggeligt, når det er mørkt. En lille batteri lyskæde, ligger på gulvet.

De to dukker, der ikke blev brugt, lavede jeg til et lille diorama i en glasmontre. De fine sølvkugler, fra den oprindelige bod, er brugt her sammen med den smukke klokke. Men den ser man kun, når glasmontren er på

Også i montren er der lagt en lille batteri lyskæde. Den er faktisk rigtig hyggelig om aftenen.

Så alle dukker er glade, på deres nye pladser og jeg har haft nogle hyggelige timer.

Rigtig god 4. Søndag i Advent.

Lene

Min soldater skole er endelig færdig.

Indrømmet, jeg holder meget af soldater, især marinesoldater. Min far var ved Søværnet og hele min barndom var præget af det, på mange måder. Og på min morfars side var mange generationer tilknyttet Holmen og de er døbt, konfirmeret, gift og begravet fra Holmens Kirke. En tiptipoldefar var sågar tambourmajor og blikkenslager på Christiansø, så det ligger måske i generne.

© for tekst: Lene Byfoged

© for billeder, hvor intet andet er anført: Torben Byfoged

For omkring 20 år siden købte jeg min første lille soldat i bisque, på et antikmarked i Hamborg. Og det er først for et par år siden jeg erhvervede mig den sidste, marinesoldaten, som ser så glad og fræk ud. Længe havde tanken om en skole været der og nu begyndte jeg så, at finde på møbler osv til den. Skolestuen fik jeg også købt, den er meget brugt og det ses tydeligt, men jeg syntes den er charmerende sådan og jeg ville gerne have det patinerede look. Kun en enkelt soldat er købt i Danmark, af en anden samler. Resten er købt i Tyskland.

Her er de så, soldaterne. Søde og charmerende på hver deres måde.

For et par år siden begyndte jeg halvhjertet at sy på en uniform til læreren, men det blev ikke til mere. Min mands kræftsygdom og coronaen satte en stopper for lysten til at fortsætte.

Men så en dag fik jeg en mail, fra Mosede Fort Museet, de havde læst min artikel , http://dukkedroemme.dk/boern-og-legetoej-under-1-verdenskrig/Børn og legetøj under 1. Verdenskrig, her på bloggen. De skal i uge 8 have udstillingen “Skal vi lege krig?” og ville gerne i den anledning, have lov til at låne min samling af dukker og børneservice.

Jeg så straks muligheden for at få skolen færdig og gik i gang med at sy uniformer og lave skoletasker m.m. og da alt er syet og lavet i hånden, tog det en del timer.

Bælterne er lavet af blødt skind og med dukke skospænder, som bæltespænder, ligeledes til taskerne.

Taskerne fandt jeg mønstret til på Pinterest, et nemt et, hvor man blot limede dem.

Her ses en af skoletaskerne. Uh, man ser alle fejlene på sådan et billede her. Her kan man også se feltflasken og trompeten, som jeg skriver om længere nede.

Jeg havde som tidligere skrevet købt ting til skolen hen ad vejen, men manglede alligevel en del ting. Så sendte Sigi Ulbrich www.tortula.de, mig et billede af en af hendes fine stuer og på væggen var de sødeste billeder, af mennesker i folkedragter. Jeg spurgte til dem og fik at vide at det var badges, som under 1. Verdenskrig og blev givet til de mennesker, der hjalp de fattige. Og dem var der masser af og det offentlige kunne ikke hjælpe alle. De bliver kaldt WHW, hvilket er en forkortelse af “Winterhilfswerk”.

Efter jeg gik på Ebay.de for at lede efter disse, er jeg blevet klar over, at det som så meget andet, er et stort samlerområde. Jeg var heldig at finde skønne billeder også, af soldater fra forskellige årstal. De er i metalrammer og er maskinsyede. Da jeg var i gang fandt jeg en komplet serie fra 2. Verdenskrig og et par skibe, også derfra.

De er da fine og ret velholdte, når man tænker på, at de er over 100 år. WHW. Foto: Ebay.de

Denne serie syntes jeg var fin, men blev glædelig overrasket , da jeg fandt ud af at de passer perfekt i størrelsen til soldaterne. Den er fra 1941. WHW. Foto: Ebay.de

Verdenskortet, kortet over Sønderjylland efter 1. Verdenskrig, samt de andre anskuelsestavler er printet ud på rispapir og så limet på tyndt pap.

Den uartige soldat kunne ikke finde ud af, at man ikke må lave papirsflyvere i timen, så nu står han og kommer på bedre tanker. Man kan også se hans tornyster fra WHW.

Læreren er lettere alkoholiseret, det er hårdt at få skik på de ustyrlige små soldater.

Denne tavle med små anskuelsesark er helt ny, den er købt på **www.jacominis.com**. Den falder så fint ind, syntes jeg.. Hele skolen er en blanding af nyt og gammelt og tidsperioderne passer heller ikke. Men det er Ok!

Denne kanon er fra Kinderæg og fra midt 1970,erne.

De fine metalsoldater i vinduerne er købt i Kramboden i Odense og den sidste på hest, et arvestykke fra en kær dukkesamler.

Jeg håber I kan lide min skolestue, som tidligere skrevet, er den en blanding af lidt af hvert, men det har været rigtigt hyggeligt at lave den og på en måde, lidt trist den er færdig nu. Men så har jeg fået gnisten tilbage og nu står min Fanøstue og mit englehus, med engleskole og venter på, at jeg går i gang med dem.

Lene

HER SIDDER DUKKE ALLIS.

Anne-Dorthe Fabricius bragte denne skønne fortælling på Facebook og jeg skyndte mig straks, at få hendes tilladelse til at bringe den her på bloggen. Jeg er sikker på I alle vil nyde den, som jeg gjorde. En stor tak til Anne-Dorthe, som på den fineste måde lod dukken få liv igen, og for at vi må læse med.

© for tekst og billede: Anne-Dorthe Fabricius.

Dukke Allis er opkaldt efter pigen Allis, som var dukkens første, men desværre ikke eneste ejer, for Allis døde i en meget tidlig alder i forbindelse med en større operation, og dukken gik herefter videre til hendes noget yngre kusine Anne.
Det var et hårdt slag for Allisˋ forældre, der gik også en del år, før de nænnede at give dukken fra sig, jeg kender historien, fordi Anne var min mors gode veninde.
Jeg husker ikke dukkens første navn, jeg ved bare, at Anne herefter valgte, at kalde den Allis til minde om sin kusine.
Moderne dukker kan tåle meget, men det kan de gamle ikke, og desværre gik det på et tidspunkt galt, Anne tabte Allis på gulvet, og det fine hovedet gik i mange stykker, og da dukken samtidig manglede hele tre fingre, kan man roligt sige, at den var endt i en sørgelig forfatning.
En eller anden klodrian forsøgte på et tidspunkt at lime hovedet sammen, men det endte i noget rod, fordi begge øjne blev glemt inde i hovedet, Allis så direkte uhyggelig ud med to sorte huller, der hvor øjnene skulle have siddet.
Nej, Allis var ikke den samme længere, hun havnede derfor i kælderen, hvor hun lå, indtil en større oprydning fandt sted, og ved den lejlighed havnede hun i bunken med kassable ting.
Anne og min mor var på dette tidspunkt blevet voksne damer, med egne børn, men de havde stadig følelser for gamle Allis, min mor havde måske flest, i hver fald reddede hun Allis op fra bunken til udsmid, og tog hende med hjem.
I de kommende år sad Allis i en kurv på min mors syværelse, syg og elendig med kun syv fingre, to tomme øjenhuler og pølser af lim i hele hovedet.
Det var et sølle syn.
Men en dag tog jeg Allis med hjem, jeg havde nemlig læst, at gammel lim kunne løsnes med kogende vand, og det måtte prøves, for tænk nu, hvis Allis kunne få sit gode udseende tilbage.
Allis kom i den sorte gryde, og gik op i limningen.
Hun simrede kun et øjeblik, så faldet hovedet fra hinanden, og et par fine blå øjne kom til syne mellem skårene.
Fantastisk.
Det var første skridt, nu gjaldt det om at samle stumperne, og det var ikke let, især var det svært at få vippe-øjnene på plads, jeg bandede og svovlede, og min mand kørte en længere cykeltur.
Men alt blev samlet, og der blev fyldt porcelænsmasse i de stedet, hvor skårene ikke helt kunne mødes, alt i alt blev det rimelig pænt, selv de manglende fingre kunne formes med lidt porcelænsmasse.
Og nu ligner Allis sig selv igen, hun er et smukt barn, og se lige, hvor glad hun er for dyr.

Dora Petzold

© for research og layout Lene Byfoged

Hos en af de personer, jeg følger på Instagram, så jeg en Dora Petzold dukke og dem er der ikke skrevet om på bloggen før, så jeg gik i gang med, at undersøge lidt om disse smukke og karakteristiske dukker, som Dora Petzold producerede.

Så fin og eftertænksom. Foto. www.Theriault`s.com

Først lidt om Dora Petzold….

Det er ikke meget jeg har kunne finde, men her kan I læse det jeg fandt.

Dora Petzold blev født 22 maj 1893 i Plauen, Tyskland og døde d. 14. oktober 1970 i Chemnitz (i Thüringen, hvor den den store dukkeproduktion fandt sted tidligere). Hun var udlært pædagog.

Dora Petzold arbejdede i Berlin i 1920èrne. Her skabte hun meget smukke og eftertragtede karakterdukker. Hun brugte mange forskellige materialer til dukkerne, bl.a. silke, komposition, papir m.m. Intet var for godt til hendes dukker.

Så elegant i tøjet. Foto. www.Theriault`s.com

Hun var selv meget stolt over kvaliteten af sine dukker og det var meget vigtigt for hende at fortælle, at alle hendes dukker var produceret i hendes værksted og efter hendes personlige design. Alle dukkernes kroppe er lavet af kvalitetsstof og de er syet og stoppet, så arme og ben kan bøjes, som den menneskelige krop. Hovederne er lavet i materiale, så de ikke kan gå i stykker og de er malet med non-toksiske farver, hvilket gør, at hovedet kan tåle at blive vasket forsigtigt.

Den er da smuk. Foto. www.Theriault`s.com

Dukkernes tøj er meget eksklusivt og lavet af de bedste stoffer.

De blev annonceret som pyntedukker til damerne af det bedre borgerskab. F. eks blev det vist i annoncer, at kunne de bruges som pynt i stuen.

Jeg syntes de er super elegante og så smukt udført. De smukke lidt lange ansigter med smukt malede øjne.

En af de meget smukke dukker. Foto. www.Theriault`s.com

Jeg kiggede ind på auktionshuset www.Theriaults.com og kan se, at disse smukke dukker stadigvæk sælges til høje priser.

Lene

En lille beretning om dukkekunstneren Dianna Effner

(med hilsen fra Lise Clasen ©)

(fotos fra nettet , auktioner og og pinterest)

I 1980erne kom dukkefeberen over mange af os, og man samlede, eller man deltog måske i kurser for at lære at male og reproducere de gamle porcelænsdukker… Men der fandtes, som I ved, desuden mange kreative og dygtige kunstnere, der skabte moderne udtryksfulde dukker … og en af dem var Dianna Effner, der siden den 14. oktober ikke mere er iblandt os. (Æret været Dianna Effners Minde!)

Facebookfoto af Dianna Effner
Foran en stor flok af de dejlige dukker !

Dianna Effner begyndte at skabe dukker sidst i 1970erne, og slog sig i 1990 ned med atelier i Jamestown, Missouri – og i løbet af 1990erne skabte hun dukkeforme, udarbejdede mønstre til dukketøj, lavede parykker, ja, kort sagt alle former for dukketilbehør.

I 1999 stiftede hun sammen med sin assistent Doll Dreamers Guild – en dukkesammenslutning med kurser i at undervise i dukkemageri og i at blive en god dukkemager. Og mange dygtige instruktører og dukkemagere har således ”trådt deres barnesko” i Doll Dreamers Guild, og I kan bl.a. på Pinterest se flere af de smukke håndmalede porcelænsdukker.

Annonce visende nogle af Dianna Effners portrætdukker, som fandtes i størrelserne 14” og 19” = ca. 35 og 48 cm!

Også firmaet Aston Drake fik hurtigt øje på Dianna effners dukker, og snart investerede mange samlere via Aston Drake i de unikke Dianna Effner-dukker.

Rødhætte og Askepot er fra Dianna Effners Storybook/Eventyrbog kreeret for Aston Drake!

De mest kendte Dianna Effner-dukker er helt sikkert ”Little Darlings”, disse søde, tuttenuttede dukkehoveder findes i fire forskellige udgaver, men med samme krop. Little Darlings er enormt eftertragtede, og bliver hurtigt budt op og solgt, når de dukker op på internationale auktioner.

Ebay-foto af en
Sjælden ældre Dianna-Effner-dukke!

Selv har jeg aldrig reproduceret en Dianna Effner-dukke, men jeg er sikker på, at mange af jer har prøvet kræfter med disse dejlige porcelænsdukker!…. hvorfor jeg håber, at I vil vise os fotos af jeres dukker.

Denne søde Little Darling er fra et Pinterest-foto !

Den kæreste babydreng med blå øjne (auktionsfoto

Og måske I ved meget mere om kunstneren end jeg gør, idet jeg meget gerne skriver en tillægsartikel.

God Læselyst

Og
Efterårshilsner
Til jer alle herfra !

Nissefeber året rundt – Birgitte Frigast!!!

(Med hilsen f ra Lise Brastrup Clasen ©)

(Fotos bl.a. fra brochurer og nettet, samt fra Birgitte Frigast’ hjemmeside med tilladelse fra og tak til kunstneren) )

Nisser og andet godtfolk, du ser dem overalt, når du surfer på facebook. Nissebabyer, -børn, og –voksne, engle, eventyrfigurer, prinsesser med flere, alle klædt fint på, og dertil kan erhverves en hel del tilbehør. Alle eller de fleste er helt vilde med dem, de handles på gruppen hele året, og for mig at se, er de dyrest ind under julen!

”Jamen det er da slet ikke mig, og dog alligevel”: Da jeg skulle skaffe en nissebaby til en god veninde, blev jeg selv fristet og investerede i 5 forskellige af slagsen samt en stor nisseseng, hvor de nu sidder og hygger sig. Men om jeg vil investere i hele babysamlingen, nok i alt 17 stk., må tiden vise. Nissebabyerne har den fordel, at de blot er 10 cm høje og ikke fylder ret meget, mens alle de andre er fra 15 til 28 cm høje.

Måske mange af jer samler på nogle af disse nisser??? Alle skabt af Birgitte Frigast, gedigent arbejde, de er klædt på i – hvad jeg absolut må sige – rigtigt nissetøj, og de fleste af dem har tilbehør: blomster, gyngehest, trækvogn, spand, for blot at nævne en lille del af det.

Du kan også erhverve dig et stort nissekøkken med en masse flot køkkentøj, ja, sådan kunne jeg fortsætte side op og side ned, men hermed lidt historie om Birgitte Frigast, hendes nisser, bøger osv.

Nisseeventyret startede i 1987, og Birgitte Frigast har tegnet hver enkelt nisse i samarbejde med en skulptør. ALT så som brænding, påklædning osv. Er underkastet en streng kvalitetskontrol, hvad man straks kan se, når man holder om en nisse eller en anden figur. Alle nisserne har navne.

Birgitte Frigast er fra 1948 og har hele livet været maler og designer, nisse-feberen er så stor, at de kære væsener er samlerobjekter også uden for Danmarks grænser.

Hendes seneste bog har titlen: DEM FÅR DU ALDRIG SOLGT MIN PIGE, (en fortælling om billedkunstneren Birgitte Frigast) sagt af en dame til Birgitte Frigast første gang hun forsøgte at sælge nisser på messe. Men den udtalelse holdt slet ikke vand… Alle blev vilde med nisser og figurer, de var og er stadig et hit. Der er udgivet en del små bøger og hæfter med fortællinger om nisserne, og du kan stadig antikvarisk erhverve de bøger og hæfter, der er udgivet. Eller du kan gå ind på hjemmesiden: frigast.com —eller skrive og bestille 2020-nisserne, Far, Mor og Baby på frigast@mail.dk … 2020-nisserne er på vej med forsinkelse, idet de mange forberedelser på grund af corona-krisen er sat lidt på stand-by: Udførelse og kvalitet er som tidligere nævnt af meget høj standard: nisserne har håndskårne træsko, håndlavede parykker og ”skræddersyet” tøj… Her kan du se Birgitte Frigast’ tegning og forlæg til de den charmerende nissefamilie.

Samtidig udkommer en herlig lille billedbog om kunstnerens design 1987-2020, bogen er på 90 sider og måler 20 x 21,9 cm, pris kr.220,- + fragt kr. 43, og du kan lade dig skrive op til bogen (uden forbindende) ved f.eks. at sende en mail til frigast@mail.dk, således at Birgitte får en idé om, hvor mange der i første omgang skal trykkes.

Her er nogle af de søde nissebabyer, samt den 20 cm store seng, som mine babyer sidder på til daglig. Sengen er som nævnt 20 cm lang, og indeholder patchwork-sengetæppe, pude, under– og overdyne, alt i fin og gedigen kvalitet.

Der er fremstillet køkken og stue til 10, 22 og 28 cm høje nisser, og ofte udbydes objekterne på facebook eller i auktionshuse, lige som de fleste nisser og engle med mellemrum dukker op og ”søger nye hjem”, som sælger gerne skriver. Alle nisser er oprindeligt leveret med certifikat og emballeret i holdbare og fikse æsker, hvad der gerne fremhæves ved salg og har indflydelse på prisen..

**De søde, humørspredende Go’morgen-nisser er da slet ikke at stå for, vel?**

**Et udvalg af de smukke 10 cm høje engle!**

Foruden de mange små, mellemstore og store nisser, som I her kan se billeder af fra den fikse lille folder, jeg fik medsendt sammen med en af babyerne, har Birgitte Frigast skabt de yndigste 10 cm høje engle, eventyrfigurer som f.eks. Klods Hans, Go’morgennisser, adventsnisser, prinsesser – tja, sådan kunne jeg blive ved, og jeg håber nu – at denne lille beretning vil virke som appetitvækker for jer til at få fat i gamle og nye nisser og andet fra Birgitte Frigast’ hånd.

G o d L æ s e l y s t !!!

**Fra v til h: Jonas 28 cm , Alma 22 cm,**
**Knut 22 cm og Rosa 28 cm !**

PS: til slut denne landnissefamilie, foto fra en ikke helt ny folder –

God samlerlyst og god fornøjelse

Børn og legetøj under 1. Verdenskrig

Jeg er lidt betaget af 1. Verdenskrig, hvorfor ved jeg ikke. Måske fordi der er så mange historier og patriotisme omkring den. Især beretningen om hvordan de tyske, britiske og franske feltsoldater, julenat 1914 sang “Stille Nacht, heilige Nacht,” sammen og næste dag, til generalernes store fortrydelse, spillede fodbold sammen i fred og fordragelighed.

Krigen blev vel også idealiseret og forskønnet. I hvert fald blev der produceret masser af legetøj m.m. tilegnet børn. Disse ting blev også produceret, for at skaffe penge til tropperne. En del postkort med børn i uniformer, blev lavet og herunder bringes et lille udvalg.

Jeg kender mest til den tyske legetøjsproduktion under 1. verdenskrig, uden på nogen måde at være ekspert. og jeg vil her vise jer min lille samling af soldater og porcelæn. De er i størrelserne 8 – 16 cm. Ud over dukker og porcelæn, blev der selvfølgelig produceret masser af andet legetøj, fra forskellige producenter.

To små skønne allbisque soldater. De er begge købt her i Danmark. Desværre lever de en kummerlig tilværelse uden tøj. Jeg må tage mig sammen. De er begge lavet af Hertwig & Co.

Soldaten tv, er nok min ynglingssoldat men den anden er da også charmerende. Begge er fundet på en antikmesse i Hamborg.

Denne soldat er også købt i Hamborg, på et lille loppemarked.

Disse skønne Kewpies skal heldigvis ikke have tøj på. De er også købt i Tyskland via Ebay.de

For nogle år siden var der en rigtig fin udstilling, om legetøj relateret til 1. Verdenskrig i Weihnachtshaus i Husum, Nordtyskland. Her så jeg det sødeste børnestel med krigsmotiver. Egentlig ret skræmmende, at børnene på denne måde blev inddraget, men der skulle jo tjenes penge til tropperne. Jeg er efterfølgende begyndt, at lede efter disse stel og har en lille bitte smule. Det er bestemt ikke noget man falder over i tide og utide.

En slidt tallerken, som der sikkert er spist meget sauerkrat og pølser af. Den viser tydeligt, hvor idealiseret krigen var.

Et par børnekrus. Disse tre dele er alle fundet i Danmark.

Er der andre der har nogle af disse dejlige soldater og porcelæn, hører vi meget gerne fra jer.

Bjergfolk i porcelæn

Tusinde tak til Anne for denne søde artikel.

Jeg vil lige vise jer disse, da jeg før har kaldt dem nisser, men det tror jeg ikke, de er mere. Snarere et slags bjergfolk, som de små dværge hos Snehvide, eller som nogle kalder dem ”de underjordiske”. Men de er dog lidt juleagtige på grund af huerne. Jeg har fundet dem af og til hos handlende samt set nogle hos Kirsten Johansen, som også samler på dem. Hun har flere end jeg har. Derfor har vi selvfølgelig diskuteret, hvem de er, hvor de er lavet, og hvad man har brugt dem til. Kroppen og ansigtet er i et stykke og i porcelæn, der, som I kan se, er stærkt malet i kongeblåt og postkasserød, samt ansigt og hvidt skæg. Nogle af dem har store googlie øjne – store runde øjne, som giver et let komisk udtryk. Jeg tror de er tyske, og måske kan de været bygget over en tegneserie, som vi ikke kender her i Danmark. Benene er malet metal og skal tit limes op i kroppen igen, de går meget nemt af. De har store runde maver meget oppustede og bærer næsten alle sammen på et eller andet, dametaske, en hammer, økse, sæk og en skovl. Der findes sikkert flere variationer. Desuden er der ældre personer også med skæg. De er lidt forskellige i højden, de med huer er ca. 7cm og den ældre herre, som sikkert på grund af alder, er skrumpet til 6,5cm.

Små bisquenisser eller underjordiske, i bisque med blå metalben, her også blå hue. måske en tegnet tysk tegneserie eller komisk figur på næsten 7cm.

Der er mange eventyr i Tyskland, som netop handler om bjergfolk, og i Norge og Sverige er der trolde, hvilket de også kunne repræsenterer. Er der nogle af jer derude, som er stødt på dem, eller har set dem på Museer eller hos andre handlende hører jeg gerne jeres mening. Det kunne være spændende at kende deres historie, så jeg håbe gerne på et resultat.

Nisser i bisquit of metalfødder,

Fra Norge fik jeg mail med foto af Cecilies, min norske veninde og rejsekammerat på både London og Coburg turen, Hansier. Hun har medsendt et foto af sine to Hansi’er, og I kan se at drengen har det samme kostume, som min klædt som pige. Desuden har min også samme sko i hvide, men de er ikke med på fotoet.

Heinsi fra Wagner & Zetsche.
Hansi fra Wagner & Zetsche i Haralit på 20cm her med grøn kjole og kyse hendes pendant er i samme tøj, så det må være originalt.

Håber alle er kommet godt ind i det nye år og husk at se Theriault’s store katalog over ”Landmark” samt de flotte og inspirerende videoer lavet af Florance Thieriault’s, de ligger på You Tube. Auktionen er lørdag og søndag og om dagen, så man skal ikke sidde oppe den halve nat for at se den.

Det er ikke dukker, de fleste af os kan købe, men det er så utroligt inspirende at se, hvad der virkelig er lavet, især er trædukkerne fantastiske, så snyd dig ikke for dette.

Dukker i Amagerdragter

copyright for tekst og billeder Lene Byfoged.

Torben og jeg tog en tur til Amagermuseet for at se deres juleudstilling. Jeg har som barn og ung boet på Amager, men aldrig besøgt museet, så nu skulle det være.

Det var en dejlig oplevelse, museet var pyntet så smukt op til jul og det emmede af hygge og nostalgi.

Så enkelt og så smukt i gården på museet.

I et af de smukt pyntede juletræer, sad denne chinadukke.

At museet har en meget fin dragtsamling, der sagtens kan måle sig med Fanøs dragtsamling, var jo kun et ekstra plus. Jeg er betaget af de gamle egnsdragter, så det var et eldorado at kigge på alle de smukke dragter.

At der også er en dejlig samling antikke dukker i forskellige Amagerdragter, gjorde ikke oplevelsen mindre, tværtimod.

Det hele var sat så fint og informativt op. I montrene med dukkerne, var også de enkelte stykker tøj sat op, så man rigtigt kunne se, hvor fint og korrekt det var syet, med alle detaljer, ligesom de de almindelige dragter.

Jeg har tidligere syet en Sejerødragt og har være på Fanø, for at lære om Fanødragterne og er nu så langt, at jeg så småt er i gang med at sy en til en større chinadukke. Jeg blev så begejstret for disse dragter, så måske syr jeg også en Amagerdragt til en dukke en dag. Vi får se.Der er skrevet en meget god og informativ bog om Amagerdragterne. Den ligger på museet til at gennemse, men kan sikkert også stadig købes.Amagerdragterne – deres historie og brug af Birte Hjort, Dirch Jansen og Lisbeth Møller.

Falder vejen forbi, kan det absolut anbefales at besøge museet.

Amagermuseet, Nordre Krinkelgade 18a, 2791 Dragør

www.museumamager.dk for yderligere oplysninger.

Nyt liv til gamle møbler.

Min søn Michael, kom forleden med en pose gamle udtjente dukkemøbler. Hans overbo ville smide dem ud, og da han mente jeg sikkert kunne få noget ud af dem, fik han lov til at få dem med til mig.

De fleste var lige til skraldespanden, men nogle enkelte syntes jeg var så fine, at jeg valgte at beholde dem, trods deres stand. Især det søde dukkeskab har nogle ormhuller, men det har været en tur i fryseren, så det går nok.

Min første tanke var “jeg har overhovedet ikke plads til flere ting”, men ved at flytte lidt rundt på nogle ting, blev der mirakuløst en hylde ledig i et skab og så gik jeg i gang.

Skabet og sengen er større end 1:12 og passer derfor ikke til almindelige dukkehusdukker, men min farmors allbisque dukke passer fint, så hun skulle bo der.

Min farmors gamle dukke, som jeg for mange år siden, hæklede en kjole til.

Skabet blev restaureret lidt, den manglede bl.a. håndtag, så jeg fik sat nogle i. En gammel blonde blev der klippet lidt af, så man ikke kigger ind på nogle tomme hylder.

Et tæppe jeg broderede for år tilbage, blev monteret og fik frynser.

En kedelig ramme blev malet med “guldmaling” og et stykke stof blev sat i.

Jeg gik så på “hugst” i de andre dukkestuer og fandt lidt af hver. Jeg har nu med nyt og gammelt, syntes jeg, fået en sød dukkestue.

Share this:

Share this:

Share this:

Share this:

Share this:

Share this:

Share this:

Share this:

Share this:

Share this: