Museum Basel – Spielzeug/Legetøj Welten

(Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©)

Atter lidt om dette fantastiske museum og deres unikke særudstilling!

Legetøjsmuseet i Basel er absolut et af mine yndlingsmuseer, det er alsidigt og ligger heldigvis centralt i Basel, og jeg har selvfølgelig tidligere skrevet om det, men nu nærmer ferien sig, og måske nogle af jer kører sydpå for at opleve Schweiz og porten til Italien, hvem ved??? Dette alsidige museum er enhver legetøjs-elskers drøm, hermed lidt om alle herlighederne…..

Det er svært at undgå at ”ramle ind i museet”, når du er i Basel, det har til huse i en hjørneejendom med fire etager og et areal på over 1.000 m2, og her kan du dvæle og falde i svime over ALSKENS legetøj… Man har her verdens største og mest alsidige bamsesamling på over 2.500 forskellige af slagsen….. , de skønneste antikke dukker, dukkebutikker, dukkehuse, dukke/bamse-karruseller og alle mulige miniaturer fremstillet gennem tiden, og der er selvfølgelig meget mere……

Og her må du gerne tage billeder med din smartphone eller din bærbare/tablet, da der er Wi-Fi på museet. Og bliver du sulten har man en dejlig restaurant med terrasse og alverdens lækre specialiteter: Nyd den kulinariske Verden på Ristorante La Sosta, som er åben hver dag og har måltider både til de meget og til de mindre sulte…. Her er varme og kolde retter, desserter og andre søde sager, og man serverer altid sæsonens specialiteter. God appetit! (Restauranten er åben hver dag fra 9.30 til 18) Og får du lyst til at købe et eller andet med hjem, vi bliver jo alle mere eller mindre fristede… har museet en dejlig butik med et kæmpe udvalg af store og små, billige og dyre ting… Selv glæder jeg mig stadig over det, jeg gennem tiden har købt. (Butikken har åbent dagligt fra 9.30 til 18).

Særudstilling: Museet har altid særudstillinger, og i øjeblikket kan du indtil den 6. oktober se udvalgte – smukke og vovede — korsetter fra La Belle Epoque/Skønvirke og tidligere, en særpræget og spændende udstilling, og selv om jeg aldrig ville iføre mig sådan ”et torturinstrument”, er det noget helt nyt at kunne se og læse om korsetterne…..

Hermed appetitvækkere fra museets permanente udstilling og de fantasifulde korsetter.

Fransk silkekorset Fra 1890erne!
Også disse to smukke korsetter er af silkesatin og fra 1890erne !

Museet er åbent:

Ti-sø fra 10 til 18, og vedrørende ferier kan du på www.swmb.museum se flere åbningstider Entré: voksne CHF 7.- – børn under16 år gratis, såfremt de er ifølge med en voksen. Adresse: Steinenvorstadt 1, CH-4051 Basel, tlf: +41 61 225 95 95

God ferie og god tur !

Eventyrmuseet i Alsfeld

Copyright Lene Byfoged

I maj var vi i Tyskland hvor vi besøgte nogle af byerne langs Eventyrruten. Ruten følger i Brdr. Grimms fodspor og i mange af byerne er der mindesmærker og museer om dem.

Statuen af Rødhætte i byens egndragt.

Vi boede i Alsfeld, også kaldet Rødhættebyen. Det siges, at Brdr. Grimms eventyr om Rødhætte, er inspireret af byens egnsdragt, hvortil der hører en lille rød hue.

Det er en meget smuk lille by og f.eks. er byens rådhus det mest fotograferede i Tyskland. Det kan jeg godt forstå, det er simpelthen så smukt.

Rådhuset i Alsfeld.

I Aldsfeld findes også Marchen Haus (Eventyrhus). Her findes alle Brdr. Grimms eventyr og der er scener fra mange af eventyrerne. Her er underholdning for enhver.

Her en scene fra Rødhætte.

Det er virkelig spændende at udforske og på første sal er der en stor udstilling af dukkestuer og køkkener. Alle er lavet i  Erzegebirge og spænder tidsmæssigt over to århundrede.

Et kig ind i heksens hus.

Absolut et besæg værd, hvis man er på de kanter.

Et udsnit af dukkestue og køkken udstillingen.

Museet har åbent:

Lørdag 10.30 – 12.30 og 14.00 – 17.00.

Søndag. 14.00 – 17.00.

Adresse: Sackgasse 2. 36304 Alsfeld,

Entre: Voksne 3 Euro og børn 2 Euro.

DockskåpsHuset i Hulu

Med

Dukkehuse, -stuer, dukker, legetøj –

kort sagt Barndommens minder og glæder

Et hyggeligt svensk museum i den kendte by Gränna

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

For tiden har jeg bogen ”Smukke gamle Dukkestuer” på udsalg, og herigennem kom jeg i kontakt med Christine Kainu, der fortalte mig, at hun har et dejligt museum fyldt med godbidder, og lige noget for alle os videbegærlige samlere.

 Museet ligger i et gammelt missionshus fra 1800-tallet, og her har for længe siden både været kirke og skole. Chrisitne har med nænsom hånd restaureret huset, således at hele stemningen er bevaret.

Foruden de mange dukkehuse, -stuer, dukkerne og legetøjet, er der også butik www.torparlycka.se/shop-lantlig-inredning, hvor du kan nyde din medbragte mad, eller købe noget hyggeligt at spise. Du kan også købe kaffe på selve museet. Desuden sælger Christine spændende ”lopper”, dit og dat med mere i den ombyggede hestestald lige på den anden side af grusvejen.

Det idylliske, fint og nænsomt restaurerede Missionshus !

 Og så er hun den lykkelige ejer af en legestue, som de svenske prinsesser Astrid, Märtha og Margaretha havde på Fridhem i begyndelsen af 1900-tallet.

Dockskåpshuset ligger i Hulu ved Gränna – og I har sikkert hørt om Gränna, der er berømt for sine Polkagrise (pebermynteststokke) og bolcher, og karameller. Polkagrisen blev ”opfundet” allerede i 1859 af Amalia Eriksson i Gränna, og i byen er der naturligvis en masse om hende. Gränna ligger i det sydlige Sverige ved søen Vättern og Jönköping, og du kan altid via Christine Kainu få en nøjagtige vejbeskrivelse.

Det kunne være et dejligt rejsemål i efterårsferien, ikke sandt !

Rådhuset i Missionshuset……

Åbningstider: Der åbnes efter aftale, ring eller skriv i god tid, til Christine, og du vil altid være hjerteligt velkommen: dockskapshuset@telia.com – chrissypeter@telia.com –

tlf: send SMS hertil, så får du kontakt) (+46) 73 021 59 80 eller (+46) 70 333 0120   – museets adresse er:

Lommaryds Hulu, Missionshuset 1, S 578 91 Aneby…..

En god oplevelse – og GOD Fornøjelse med turen til Museet !

 Og hermed nogle appetitvækkere:

 

Dukke– og Legetøjsmuseet I Bad Münstereifel

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©Billede2

 Hele tiden opdager man noget nyt, og tit og ofte har vi passeret afkørslen til Bad Münstereifel, når vi kører gennem det smukke, tyske bjerglandskab ”Eifel” mod Luxembourg, hvor vor yngste søn bor og arbejder…

           Men dukke– og legetøjsmuseet i Bad Münstereifel havde vi ikke hørt om (museet har ellers været åbent siden april 2003) … Først da Bjørn og Dorota for nogle dage siden kørte gennem byen, blev jeg gjort opmærksom på det, og det er simpelthen ”en messe værd”:

Billede1

Museet har til huse et idyllisk gammelt bindingsværkshus fra 1780. Huset tilhørte slægten Scheeben, og lærerinde frk.Scheeben, et kendt ansigt i byen, solgte i 2000 huset til ægteparret Cornelia og Rolf Urbild, der byggede huset om til at kunne rumme deres store samling – en samlerlidenskab gennem mere end 25 år – og den 5. april 2003 åbnede man for publikum.

På 2 etager i huset finder du ægteparret Urbilds samling af historisk legetøj, og samlingen repræsenterer netop den nostalgi, vi alle sammen elsker ….   Her kan hele familien gense deres barndoms skatte, drømme og fantasere om barndommens lege….:

Billede4Billede3

 

 

 

 

 

 

Her finder du et bredt sortiment af legetøj. Her ses dukker fra forskellige tidsaldre, den ældste er fra omkring 1850. her er således porcelænsdukker, dukker af voks, kompomasse og celluloid, sjældne Steiffdukker, og ikke at forglemme Käthe Kruses unikke dukker og mange flere. Der er selvfølgelig dukkehuse, dukkestuer og miniaturebutikker, som man gennem 4 generationer har leget med. Her kan du følge udviklingen gennem tiderne. Desuden er her en flot samling af tinfigurer, de ældste ligeledes fra omkring 1850, og så opdager du her et stor borganlæg fra omkring 1900 med over 300 tinfigurer. Og ikke at forglemme er her estalolin-figurer, indianere og cowboys i kamp— modelbane og meget mere. Der er slet ingen ende på nostalgien.

Vi må heller ikke glemme den dejlige bamsesamling, som senere er kommet til. Her er nogle appetitvækkere, men naturligvis skal museet opleves.

Billede5

Münstereifle er en af Tyskland smukkeste Middelalderbyer og det gør jo bestemt ikke et besøg ringere!

Åbningstider, adresse etc:

Museum Puppen und Spielzeug (Dukke– og Legetøjsmuseum)

Cornelia og Rolf Urbild

Alte Gasse 28, DE 53902 Bad Münstereifel

Tlf: +49 178 6 84 84 64 – email: info@museum-puppen-und-spielzeug.de

www.museum-puppen-und-spielzeug.de

 Åbent hver lørdag og søndag fra 11.30 til 17 eller efter aftale (du behøver således ikke gå forgæves)

 God tur og glæd jer til en dejlig oplevelse !

Kommer du langs RHINEN

Ender du måske i Schweiz

Og

Kommer du til den idylliske by Stein am Rhein, hvor du kam besøge

det kulturhistoriske Museum Lindwurm i hjertet af byen…

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Billede1

Da min tyske veninde forleden sendte mig en hilsen i form af et postkort med en dukke udstillet på dette museum, blev jeg vanen tro meget nysgerrig — søg og du skal finde — og fandt en masse oplysninger om museet, som helt sikkert er af interesse for jer og jeres familier.

Bl.a. kan du se denne søde tyske dukke på museet!
Bl.a. kan du se denne søde tyske dukke på museet!

Museet viser en masse om vor kultur gennem tiderne, bl.a. er der i øjeblikket og frem til den 31. oktober en spændende særudstilling Badekulturen omkring 1930—her oplever du f.eks. livet på stranden, der vises film fra den periode, og der er specielle rundvisninger på hovedsprogene. For børnene er der særlige begivenheder, i det hele taget er det et meget børnevenligt museum, hvor der er bl.a. er et værelse, hvor man har lov til at tage effekterne ned fra hylderne og undersøge dem.

Der er desuden et helt specielt værelse, hvor du kan falde i svime over datidens legetøj for piger og drenge.

Og så er det et museum, der i perioden 1. marts til 31. oktober har åbent hver dag fra 10 til 17, (på dage med specielle arrangementer er der endog åbent til kl,. 20) ! Nu ved jeg det selvfølgelig ikke, men jeg er næsten overbevist om, at I somme tider lige som jeg er ankommet på en mandag til et museum, I gerne ville besøge, og så bare står der foran en lukket dør? Træls, ikke sandt!

Museets adresse er: Museum Lindwurm (Lindormen er museets vartegn)

Understadt 18, CH 8260 Stein am Rhein, tlf: +41 52 741 2512

info@museum-lindwurm.dh – www.museum-lindwurm.ch (hvor I kan finde priser etc.)

Lise Clasen Research ©Billede4

Billede3

 

 

 

G o d   F o r n øj e l s e   !

 

Museér udlandet.

 ”Med forbehold for rettelser, fejl og/eller ændringer” – idet vi ikke tager ansvar for dette – vil du være sikker, så kontroller via mail etc., åbningstider, udstillinger m.m.!” 

Sverige kalde nr. + 46:

Johanna Museet, Et spændende museum med lidt af hvert, også legetøj.
Sandåkra 6, box 85, 274 22 Skurup.
Tlf. 0411-427 80
info@johannamuseet.se
Åbningstider:
Juni, juli og august: alle dage 10-17. Maj og september: torsdag, fredag, lørdag og søndag 11-16.

Legetøjsmuseet i Gemla. Et skønt legetøjsmuseum midt i den store skov.
Kontakt for besøg: Sven Aronsson 0470-67330 eller Bertil Nilsson 0470-67007. Öja Hembygdsförening.

Leksaksmuseet i Stockholm.
www.leksaksmuseet.se

Tidö slott. Et fantastiskt museum med mange dukker og en del legetøj fra den nuværende konges barndom.
www.tidoslott.se

Eslövs leksaksmuseum
www.eslovsleksaksmuseum.se

Bil-musik och leksaksmuseum
www.reseguiden.se

Nostalgia Leksaksmuseum. Fågelfors i Småland
www.reseguiden.se

Smålands bil-musik och leksaksmuseum. Ikke kun biler, men også musik og dejligt legetøj.
www.smalandsbilmuseum.se

Toy world Helsingborg.
www.toyworldweden.com

BRIO Lekoseum
www.brio.se/lekoseum.se

Norge kalde nummer + 47:

Norsk folkemuseum (5 km fra Oslo centrum) med alskens samlinger bl.a. legetøj, flot museumsbutik og café)
Museumsveien 10, Bygdøy (Postboks 720, skøyen, N-0214 Olso
Tlf: 22 12 37 00,
www.norskfolkemuseum.no/

Eventyrmuseet Villa Fridheim (Eventyrhus og Museum)  Samling af eventyrverdenen, herunder legetøj, butik, café og meget andet
(Box 25)  N-35636 Krødsheren
Tlf: 32 14 94 06
www.aktivoslo.no/presentasjon/villa-fridheim/  post@villafridheim.no

Tyskland kalde nummer + 49:

Puppenmuseum Falkenstein
Grotiusweg 79, D 22587 Hamburg

Weihnachtsmuseum Husum (Alsidigt museum med alle tiders butik og unikke særudstillinger)
Westerende 46, D 25813 Husum
Tlf: 48 41 668 5908 www.weihnachtshaus.info.de wunschzettel@weihnachtshaus.info.de

Spielzeugmuseum Solttau (en flot og alsidig samling)
Poststr. 7+15, D 29614 Soltau
Tlf: 51 91 82 182 www.spielmuseum.soltau.de info@spielmuseum.soltau.de

Museum Puppen und Spielzeug (Dukke– og Legetøjsmuseum)

Cornelia og Rolf Urbild

Alte Gasse 28, DE 53902 Bad Münstereifel

Tlf: +49 178 6 84 84 64  –  email: info@museum-puppen-und-spielzeug.de

Åbent hver lørdag og søndag fra 11.30 til 17 eller efter aftale (du behøver således ikke gå forgæves)

Spielzeugsmuseum Trier                                                                                       Dietrichstr. 51. 54290 Trier                                                                                               Tlf. 65175850. www.spielzeugmuseum-trier.de

Spielmuseum (Im alten Rathaus) – (bl.a. en meget fin samling af dukker samt fantastisk samling af bliklegetøj, og så alt det andet)
Marienplatz 15, D 80331 München
Tlf: 89 294 001

Käthe-Kruse-Puppenmuseum  (da Tiny Riecksmers i den Helder, Nederlandene, lukkede sit fantastiske KK-museum, blev hendes samling købt af dette tyske…)
Pflegestr. 21A, D 86609 Donauwörth
Tlf: 90 67 89 170 eller 151 museen@donauwoerth.de

 Steiff Museum (Hvor du kan se alle Steiff-bamserne og deres venner)
Margarete-Steiff-Platz 1, D 89537 Giengen
Tlf: 73 22 131 500 –
www.steiff.commuseum@steiff.de

 Deutsches Spielzeugmuseum Sonneberg (Her er alt, hvad man kan ønske sig, absolut mit tyske yndlingsmuseum)
Beethovenstr. 10, D 96515 Sonneberg
Tlf: 36 75 42 26 340
www.sonneberg-info.de

Schildkröt-Puppenmuseum (som navnet siger ALT i skildpaddedukker  og andet af dette fabrikat – flot samling)
Reitgasse 10, D 96528 Rauenstein
Tlf: 36 766 800 40
www.schildkroet.deinfo@schildkroet.de

Desuden er der bl.a. dette museum i Nürnberg, med alskens virkelig gamle ting inden for legetøj, men jeg kan umiddelbart ikke finde adressen, måske du/I er mere heldige
Spielzeugmuseum der Stadt Nürnberg
www.museen.nuernberg.de/spielzeugmuseum

Belgien kalde nummer + 32:

Legetøjsmuseet i Bruxelles – A.S.B.L  Musée du Jouet (bliklegetøj, marionetter, bamser, mekanisk legetøj, dukker og andet godt
Rue de l’Association 24, B-1000 Bruxelles
Tlf: +32 22 19 01 68  www.museedujouet.eu

Centre Belge de la Bande Dessinée Musée Bruxelles (Tegneseriemuseet i Bruxelles)
Rue de Sables 20, B-1000 Bruxelles
Tlf: 2 219 1980
www.comicscenter.net/en/home/visit@comicscenter.net

Musée Hergé (Hergé er særligt kendt for TIN-TIN)
Rue du Labrador 26, B-1348 Louvain-la-Neuve
Tlf: 10 488 421
www.museeherge.cominfo@museeherge.com

Holland:

Oude Ambachten & Speelgoed museum, Rijksweg 87 NL 3784 LV Terschuur (Gem. Barneveld)

Tlf: +32 342 46 20 60 – www.ambachtenmuseum.nl

(museet er kørestolsvenligt) – abent ti-lø hele året 10-17, fra april til september også sø 11-17,

  1. påske– og 2. pinsedag 10-17—lukket 27.4., 25.-26. og 31.12 samt 1.1.

(Terschuur ligger 145 km fra den Helder, 60 km fra Amsterdam, 40 km fra Utrecht og 160 km fra Antwerpen for blot at give nogle eksempler).

Schweiz kalde nummer + 41:

Spielzeug Welten Basel
Steinenvorstadt 1, CH 4051 Basel  (ligger i centrum)
Tlf: 61 225 95 95
www.spielzeug-welten-museum-basel.ch

 

Museum Lindwurm (Lindormen er museets vartegn)

Understadt 18, CH 8260 Stein am Rhein, tlf: +41 52 741 2512

info@museum-lindwurm.dh – www.museum-lindwurm.ch (hvor I kan finde priser etc.)

Tjekkiet kaldenummer + 420

Prague Toy Museum (Legetøjsmuseet i Prag) – Noget af det mest alsidige, her er ALT, hvad man kan ønske sig inden for legetøj for piger og drenge i alle aldre.
Jirská 4, Prague 1
Tlf.: +420 243 722 94 eller +420 243 711 11 –
www.prague.net/toy.museum

England  kaldenummer + 0044

museumofchildhood.org.uk

Cambridge Heath Road

London E2 9PA

Der er gratis adgang

 

 

Bécassine og dukker fra ”la Semaine de Suzette”

(med forårshilsner fra Lise Clasen ©)

 Denne nye udstilling på Musée de la Poupée—Paris åbnede den 3. februar og fortsætter til den 26 september! Her løftes sløret for Loulottes skatte i anledning af dukken Bécassines 110 års fødselsdag.

Billede1
Bleuette og Bécassine!

Denne kendte franske dukkes eventyr var inspireret af Claude, eneste datter af Maurice Languereau, der en tid udgav det populære børneblad ”La Semaine de Suzette”, samt hans hustru Yvonne, der i længere tid var chef for Bleuette-afdelingen. Bladet blev i 1905 stiftet af Henri Gautier!

Her er sjældne og antikke dukker og deres garderobe, originale tryk af Bécassinebøgerne, 27 bøger udgivet fra 1913 og senere, udgaver af La Semaine de Suzette, charmerende og usædvanlige samleobjekter, dokumenter og billeder, idet der er udstillet mere end 1000 emner fra Claude Canlorbe-Languereaus, alias Loulottes, personlige samling.

Dukken Bécassine var med i bladet som tegneserie, hun er en naiv bondepige fra Bretagne, og der er udgivet adskillige bøger om hendes eventyr.

Der produceredes også en film med en kendt sang om Bécassine, den kom, mens jeg med min familie boede i Luxembourg, nok omkring 1980, og blev sunget af Chantal Goya: Bécassine— c’est ma cousine (Bécassine er min kusine) – her dansede sangerinden med Bécassine, alias en person klædt ud som dukken) – og vil du vide mere om Bécassine, kan du finde en masse på nettet.

En anden kendt dukke fra bladet er Bleuette, som senere fik søskende. Denne dukke har en omfattende garderobe, og der var mønstre i bladene, således at pigerne selv kunne sy tøjet.

Billede2
Den dejlige Baby Bambino!

Undertegnede har skrevet om Bleuette utallige gange og i Nordisk Dukketidende bragt mønstre til hendes tøj, også hendes søskende har været nævnt, men hermed et kort resumé af flokken: Bleuette kom 1905 og målte da 27 cm, i 1933 kom hun i størrelsen 29 cm, og dukken blev solgt indtil 1960, hvor bladet gik ind. Hun er i dag et skattet samleobjekt.

Billede3
La Semaine de Suzette april 1925, 9.10.1929 og 11.12.1958!

Billede4
filmplakaten

Benjamine, hendes lillesøster, blev født i 1926, men blev kun solgt i en meget kort periode,hvorimod hendes lillebror Bambino, en baby fra 1928 i størrelserne 25 og 27 cm, blev produceret indtil 1960. Der fandtes også en negerdukke, Bamboula, som blev præsenteret på udstillingen om kolonierne i 1931, desværre fik denne dukke ikke nogen lang levetid. En større succes var Rosette, Bleuettes storesøster, der målte 35 cm, og blev solgt sammen med Bleuette fra 1955 til 1960.

Alt dette kan du opleve på museet, hvor du også kan se den permanente udstilling af Guido og Samy Odins antikke dukker fra perioden ca. 1800 til 1959, et pragtfuldt univers af nostalgi.

Billede5
Bécassine omgivet af sjove, små, populære Stofbécassine-dukker!

Desuden er der et alsidigt bibliotek, en fantastisk butik og et dukkehospital, samt vanen tro workshops og aktiviteter for både børn og voksne. På dukkehospitalet reparerer man antikke dukker, celluloiddukker, tøjdyr og meget mere. Der vurderes også dukker og bamser på museet.

Denne gang kan man om onsdagen kl. 14.30 lave sin egen Bécassine-dukke iført sin berømte rød/grønne kjole— dette koster 14 € inkl. entré til museet og varer omkring 2 timer, alder fra 5 år. Der er også aktiviteter, hvor du kan lave en sjov dukke eller tegne påklædningsdukker, koster mellem 10 og 12 € inkl. museumsbesøget.

 

Adressen er: Musée de la Poupée Paris, Impasse Berthaud på Rue de Beaubourg, 75003 Paris, og der er speciel indgang for kørestolsbrugere!

Tlf: +33 1 42 72 73 11—fax: +33 1 44 54 04 48

Email: contact@museedelapoupeeparis.com (man taler også engelsk)

www.facebook.com/pages/Musée-de-la-Poupée/156495761068858

Åbningstider: ti-lø 13 til 18, lukket på visse helligdage!

Priser: voksne 8 €, er du over 65, student eller arbejdsløs: 6 €, børn fra 3 til 11 år: 4 €.

(kontaktperson: Claire Favot –tlf. som ovenfor —claire.favot@noos.fr

 God tur og masser af hilsner fra Lise Clasen