D U K K E R – der fødes paa Samlebaand !

(Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©) – (Kilde: artikel fra Bladet Hus og Hjem nr. 16/1943)

Med tusind tak til vor læser Gurli Knudsen, der har sendt mig kopi af ovennævnte artikel, fundet blandt hendes Mors (Margrethe Tornemands) efterladte materiale vedrørende dukker… Artiklen vakte straks interesse, og det er mig en glæde at kunne fortælle jer lidt om fremstillingen af dukker dengang for længe siden, hvor pengene var små, og hvor det var yderst vanskeligt at fremskaffe materialer.

Lad os således gå tilbage i tiden, hvor jeg vil videregive jer min version om dukkerne i 1943:

Det har altid spredt glæde blandt pigerne at få en dukke, nu kunne hun være Mor lige som sin egen Mor, og der blev passet enormt godt på hver en dukke, også selv om den blev slidt, og savsmuldet inde i den – ja, også inde i nissemanden — dryssede ud, kludedukker var ret almindelige dengang…. andre dukker var af det brandfarlige materiale celluloid, som kunne få buler, atter andre dukker var måske lavet af papmaché, hvis næse blev skrabet, og atter andre var måske af porcelæn og mistede et øje…. Men lige meget, hvad der skete med dukken, så blev den elsket med alle sine fejl og mangler….

Som I ved havde alle dukker allerede da et internationalt præg, de lignede f.eks. danskere, italienere, eller amerikanere… Hidtil var den danske dukkeproduktion af ganske ringe størrelse, og man importerede hovedsageligt dukker fra Tyskland og Tjekkiet, men sjældent fra Frankrig, England, Italien og USA….

Men Verdenskrigen bredte sig, og nu opstod der mangel på alt, bl.a. på dukker, og dette måtte man da afbøde.

Den danske fabrik

PREFA

Optog nu dukkeproduktionen og fremstillede dukker på samlebånd i stor stil. Den danske dukke blev dog kun fremstillet i én enkelt type på 30 cm, og med et hoved, som lige så godt kunne være et pigev– som et drengehoved. Jeg har under min research forgæves søgt efter fabrikken PREFA, men desværre uden resultat, måske nogle af jer kender til den… hvad jeg vil blive meget glad for at høre om…..

Hermed en række billeder visende Dukkens fødsel eller fremstilling på PREFA, samt et par stykker fra den Verdenskendte dukkefabrik i Torino. Tja, Fabrikkens navn nævnes ikke i artiklen, men der kan selvfølgelig kun være tale om LENCI i Torino, (på den tid brugte man i Danmark det tyske ord Turin for Torino), Lenci eksisterede fra 1919 til 2001.

PREFA-dukkehoveder under behandling !
Dukkehoveder på samlebånd —
venter på at blive færdigbehandlede !
Færdige Lencidukker –
Desværre er billedkvaliteten
ret dårlig !

På grund af mangelen på råstoffer fremstillede PREFA dukkerne af papmaché, et ganske udmærket materiale, som kan tåle en vis hårdhændet behandling. Dukkerne fremstillede ganske enkelt således: Pappladerne indførtes i de ”stampende og hvæsende” maskiner, som i to dele pressede arme, ben, krop og hoved, således at de blev formet som lemmer, limkanterne blev bortfræset etc., og hovedet blev behandlet med ekstra omhu. Øjnene blev klæbet på,. Håret blev malet på dukken, og frisuren kom således ikke i uorden. Kinderne blev tonet i rødt, og munden fik en smuk amorbue, en rigtig truttenuttemund..  Dukken blev derefter sat sammen med fjedre, og hos grossisterne eller legetøjshandlerne blev den til sidst klædt på.  Så enkelt og effektivt gik det til hos PREFA.

Dukkefabrikken i Torino var meget mere avanceret, her fremstillede man foruden papmachédukkerne også porcelænsdukker… Disse dukker gik gennem mange hænder, og den færdige dukke endte derefter i fabrikkens skønhedssalon, hvor den blev sminket efter alle kunstens regler… Derefter kom den ind  i firmaets frisørsalon, hvor den blev forsynet med paryk, idet  de kostbareste af dem havde parykker af menneskehår (det vi plejer at kalde ægthårsparykker) , mens de andre måtte nøjes med hestehårsparykker. Ansatte unge frisører satte dukkehåret op med krøller, bølger osv., således at frisuren kunne holde meget længe. I modesalonen blev dukkerne klædt på, og somme tider blev der såmænd gjort mere stads af dukketøjet end af tøjet til småpigerne. Også dukkeskomageren kreerede de flotteste sko til dukkerne.

De mange fotos på siderne er taget fra artiklen, som er i sorthvid, og kvaliteten er ikke af den bedste, men brug fantasien og forestil jer, hvordan de dejlige dukker er kommet til verden.

G o d    L æ s e l y s t   !

E v i g h e d s d u k k e r !!!

(Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©)

En dag fik eller fandt jeg denne annonce visende en række søde, små dukker præsenteret på dansk, engelsk og fransk som giftfrie nokalon-dukker – et Panther Produkt præsenteret som produkt nummer 2975 af Nordisk Kamfabrik A/S i Vordingborg.

Og det måtte jeg naturligvis undersøge nærmere, og det blev ikke helt nemt.

Nordisk Kampfabrik, kendt for Panther-Kammen, hvorfor man på trods af mange produkter bevarede navnet….
Det eneste jeg kunne finde om fabrikken, er et 25-års jubilæumsskrift —hvor man fortæller om firmaets historie og udvikling fra oprettelsen den 21. oktober 1933 til 1958.
Fabrikken udviklede termoplastiske materialer, dvs. stoffer formet ved tryk med eller uden varme, og blev især kendt for deres stoffer NOKALON og NOKATHENE.
De mange varer solgtes i begyndelse alle under et stof begyndende med NOKA, f.eks. lampeskærme, poser. Havemøbler, kamme og sidst men ikke mindst rør til vand og olie.
Desværre nævnes dukkerne ikke i jubilæumsskriftet – så de er nok lige som kammene blevet reduceret til et mere uanseligt produkt.

adresse fra den centrale beliggenhed i den bygning, der senere blev til Kirkeligt Ungdomshjem til en beliggenhed på Københavnsvejen nærmest ved indkørslen til Vordingborg. Og her udvidede man flere gange, men hele tiden bevarede firmanavnet : Nordisk Kamfabrik A/S.. Med Logoet : Panther Kammen, for som man sagde: ”Det er under det navn, vi er blevet kendt!” (I 1985 kendes firmaet dog under Panther Plast bl.a. med beliggenhed i Ørslev – senere slås firmaet sammen med et anden producent af plasticvarer, endnu senere går det konkurs, og senest er det flyttet til Randers unde randet navn)!.
Jubilæumsskriftet er spækket med fine stregtegninger af de forskellige afdelingen på fabrikken, men som nævnt desværre ikke et ord om Evighedsdukkerne?????

(Kilder: Jubilæumsskrift 21. oktober 1933—21. oktober 1958, samt oplysninger via nettet)!

Og nu er det, at jeg får brug for jeres hjælp og støtte:::::::::

Hvem mon kender noget til disse dukker, det kunne da være ganske morsomt at se et eller flere eksemplarer i farver… eller måske en kam – måske nogle af jer har noget i jeres samlinger ???

Vi glæder os meget til at høre fra jer !

På genhør og god Læselyst
samt efterårshilsner

Pakkeriet, gad vide, om der har været dukker i nogle af kasserne ?

En lille beretning om dukkekunstneren Dianna Effner

(med hilsen fra Lise Clasen ©)

(fotos fra nettet , auktioner og og pinterest)

I 1980erne kom dukkefeberen over mange af os, og man samlede,  eller man deltog måske i kurser for at lære at male og reproducere de gamle porcelænsdukker…  Men der fandtes,  som I ved, desuden mange kreative og dygtige kunstnere,  der skabte moderne udtryksfulde dukker …   og  en af dem var Dianna Effner, der siden den 14. oktober ikke mere er iblandt os. (Æret været Dianna Effners Minde!)

Facebookfoto af Dianna Effner
Foran en stor flok af de dejlige dukker !

Dianna Effner begyndte at skabe dukker sidst i 1970erne, og slog sig i 1990 ned med atelier i Jamestown, Missouri  –  og i løbet af 1990erne skabte hun dukkeforme, udarbejdede mønstre til dukketøj, lavede parykker, ja, kort sagt alle former for dukketilbehør.

I 1999 stiftede hun sammen med sin assistent Doll Dreamers Guild – en dukkesammenslutning med kurser i at undervise i dukkemageri og i at blive en god dukkemager.  Og mange dygtige instruktører og dukkemagere har således ”trådt deres barnesko” i Doll Dreamers Guild, og I kan bl.a. på Pinterest se flere af de smukke håndmalede porcelænsdukker.

Annonce visende nogle af Dianna Effners portrætdukker, som fandtes i størrelserne 14” og 19” = ca. 35 og 48 cm!
 

Også firmaet Aston Drake fik hurtigt øje på Dianna effners dukker,  og snart investerede mange samlere via Aston Drake i de unikke Dianna Effner-dukker.


Rødhætte og Askepot er fra Dianna Effners Storybook/Eventyrbog kreeret for Aston Drake!
 

De mest kendte Dianna Effner-dukker er helt sikkert ”Little Darlings”,  disse søde, tuttenuttede dukkehoveder findes i fire forskellige udgaver, men med samme krop. Little Darlings er enormt eftertragtede, og bliver hurtigt budt op og solgt, når de dukker op på internationale auktioner.

Ebay-foto af en
Sjælden ældre Dianna-Effner-dukke!

Selv har jeg aldrig reproduceret en Dianna Effner-dukke, men jeg er sikker på, at mange af jer har prøvet kræfter med disse dejlige porcelænsdukker!…. hvorfor jeg håber, at I vil vise os fotos af jeres dukker.

Denne søde Little Darling er fra et Pinterest-foto !
Den kæreste babydreng med blå øjne (auktionsfoto

Og måske I ved meget mere om kunstneren end jeg gør, idet jeg meget gerne skriver en tillægsartikel.

God Læselyst

Og
Efterårshilsner
Til jer alle herfra !

Endnu en GROMADA-dukke !?!

(Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen (tekst) og Lone Myllerup (fotos) ©)

For nogen tid siden skrev vi om GROMADA-dukkerne, de charmerende trædukker klædt som bondepiger, og for nogle dage siden fik jeg fra Lone Myllerup disse fotos af en charmerende Gromadadukke.  Derfor dette tillæg til den tidligere artikel.

Lone Myllerups dukke, som hun har købt af en ældre dame på et loppemarked i Helsingør, er hele 23 cm høj og meget flot udført, idet hun har paryk og er smukt malet.   Hendes velsyede kjole er, som I vil se, dansk design, og egentlig kunne jeg komme i tvivl om, hvorvidt hun er en Gromadadukke eller måske af helt anden oprindelse.  Og skulle I vide noget om hende eller kende til lignende dukker, da lad os det endelig vide.

Vi siger tak til Lone Myllerup og glæder os til at høre fra jer, om I kender mere til sådan en dukke eller er i besiddelse af lignende dukker ?

Hjertelige sommerhilsner herfra  !!!

Åh, disse minder !!! KIRSEBÆRKJOLEN!!!

Med tusind tak til Angelika Salzwedel for fotos og lidt tekst (oversat og redigeret af Lise Brastrup Clasen ) ©)

Når man ser i sine gemmer, dukker der gerne gamle minder frem, og Angelika fandt således 

Den søde Kirsebærkjole,  som  er ca. 65 år gammel.

Her er Angelikas lillesøster Bärbel med sin dukkevogn og iført kirsebærkjolen, billederne  er fra 1959 eller 1960, og kjolen er strikket af fåreuld.  Måske hun blev træt af at posere, for her sidder hun sammen Mor og Far!

Desværre er der ikke mere nogen strikkeopskrift til kjolen, men det kunne da være ret sjovt, dersom en eller flere af jer, der er eksperter ud i garn og strik, kunne strikke kjolen og komme med opskrift og vejledning til alle os andre mindre ”løse på tråden eller garnet”…  Kjolen er strikket og kirsebærrene er hæklede.  Den kan helt sikkert strikkes i mange størrelser.

Den smukke dukke er Angelikas skildpaddedukke fra 1956, hun er døbt Margrit, er 49 cm høj, har flirteøjne og ægthårsparyk, og så kan hun stå!

Hermed nærbillede af kjolen alene  !

Altså, kære venner, fat pindene, hold masken  og hyg jer her i sommervarmen….

Hjertelige hilsner til jer alle og tak til Angelika for ideen

Nissefeber året rundt – Birgitte Frigast!!!

(Med hilsen f ra Lise Brastrup Clasen ©)

(Fotos bl.a. fra brochurer  og nettet, samt fra Birgitte Frigast’ hjemmeside med tilladelse fra  og tak til kunstneren) )

Nisser og andet godtfolk, du ser dem overalt, når du surfer på facebook. Nissebabyer, -børn, og –voksne, engle, eventyrfigurer, prinsesser med flere, alle klædt fint på, og dertil kan erhverves en hel del tilbehør. Alle eller de fleste er helt vilde med dem, de handles på gruppen hele året, og for mig at se, er de dyrest ind under julen! 


Frigast-Logoet !
 

”Jamen det er da slet ikke mig, og dog alligevel”: Da jeg skulle skaffe en nissebaby til en god veninde, blev jeg selv fristet og investerede i 5 forskellige af slagsen samt en stor nisseseng, hvor de nu sidder og hygger sig. Men om jeg vil investere i hele babysamlingen, nok i alt 17 stk.,  må tiden vise. Nissebabyerne har den fordel, at de blot er 10 cm høje og ikke fylder ret meget, mens alle de andre er fra 15 til 28 cm høje.

           Måske mange af jer samler på nogle af disse nisser???  Alle skabt af Birgitte Frigast, gedigent arbejde, de er klædt på i  – hvad jeg absolut må sige  – rigtigt nissetøj, og de fleste af dem har tilbehør: blomster, gyngehest, trækvogn, spand, for blot at nævne en lille del af det.

Du kan også erhverve dig et stort nissekøkken med en masse flot køkkentøj, ja, sådan kunne jeg fortsætte side op og side ned, men hermed lidt historie om Birgitte Frigast, hendes nisser, bøger osv.

           Nisseeventyret startede i 1987, og Birgitte Frigast har tegnet hver enkelt nisse i samarbejde med en skulptør. ALT så som  brænding, påklædning osv. Er underkastet en streng kvalitetskontrol, hvad man straks kan se, når man holder om en nisse eller en anden figur. Alle nisserne har navne.

Birgitte Frigast er fra 1948 og har hele livet været maler og designer, nisse-feberen er så stor, at de kære væsener er samlerobjekter også uden for Danmarks grænser.


Jubilæumsbog 1987-2020  –  er på vej
 

Hendes seneste bog har titlen: DEM FÅR DU ALDRIG SOLGT MIN PIGE,  (en fortælling om billedkunstneren Birgitte Frigast) sagt af en dame til Birgitte Frigast første gang hun forsøgte at sælge nisser på  messe. Men den udtalelse holdt slet ikke vand…   Alle blev vilde med nisser og figurer, de var og er stadig et hit. Der er udgivet en del små bøger og hæfter med fortællinger om nisserne, og du kan stadig antikvarisk erhverve de bøger og hæfter, der er udgivet. Eller du kan gå ind på hjemmesiden: frigast.com —eller skrive og bestille 2020-nisserne, Far, Mor og Baby på frigast@mail.dk  …  2020-nisserne er på vej med forsinkelse, idet de mange forberedelser på grund af corona-krisen er sat lidt på stand-by:  Udførelse og kvalitet er som tidligere nævnt af meget  høj standard: nisserne har håndskårne træsko, håndlavede parykker og ”skræddersyet” tøj…    Her kan du se Birgitte Frigast’ tegning og forlæg til de den charmerende nissefamilie.

Samtidig udkommer en herlig lille billedbog om kunstnerens design 1987-2020, bogen er på 90 sider og måler 20 x 21,9 cm, pris kr.220,- + fragt kr. 43, og du kan lade dig skrive op til bogen (uden forbindende) ved f.eks.  at sende en mail til frigast@mail.dk, således at Birgitte får en idé om, hvor mange der i første omgang skal trykkes.

Her er  nogle af de søde nissebabyer, samt den 20 cm store seng, som mine babyer sidder på til daglig. Sengen er som nævnt 20 cm lang, og  indeholder patchwork-sengetæppe, pude, under– og overdyne, alt i fin og gedigen kvalitet.

Der er fremstillet køkken og stue til 10, 22 og 28 cm høje nisser, og ofte udbydes objekterne på facebook eller i auktionshuse, lige som de fleste nisser og engle med mellemrum dukker op og ”søger nye hjem”, som sælger gerne skriver. Alle nisser er oprindeligt leveret med certifikat og emballeret i holdbare og fikse æsker, hvad der gerne fremhæves ved salg og har indflydelse på prisen.. 


De søde, humørspredende Go’morgen-nisser er da slet ikke at stå for, vel?
 

Et udvalg af de smukke 10 cm høje engle!
 

Foruden de mange små, mellemstore og store nisser, som I her kan se billeder af fra den fikse lille folder, jeg fik medsendt sammen med en af babyerne, har Birgitte Frigast skabt de yndigste 10 cm høje engle, eventyrfigurer som f.eks. Klods Hans, Go’morgennisser, adventsnisser, prinsesser  – tja, sådan kunne jeg blive ved, og jeg håber nu  –  at denne lille beretning vil virke som appetitvækker for jer til at få fat i gamle og nye nisser og andet fra Birgitte Frigast’ hånd.

G o d    L æ s e l y s t  !!!


Fra v til h: Jonas 28 cm , Alma 22 cm,
Knut 22 cm og Rosa 28 cm !
 

PS:  til slut denne landnissefamilie, foto fra en ikke helt ny folder  –

God samlerlyst og god fornøjelse

Ideal Dukker

(Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©)

Da mange samlere blandt deres dukker også har en eller flere Dukker fra

Ideal Novelty and Toy Co.

 er der sikkert flere af jer, der gerne vil vide mere om disse dukkes oprindelse, derfor lidt om det e kendte USA-dukkefirma  – som er mestre for en enorm produktion, og jeg håber da i den anledning, at I til glæde for alle vil vise os billeder af jeres Ideal-dukker!

En af firmaets mange annoncer, hvor man bl.a. kan se deres Logo og en af legetøjshundene!

Ideal blev grundlagt omkring 1906 af Morris Michtom og A. Cohn. I 1911 forlod A. Cohn firmaet, og Morris Michtom fortsatte driften af dette aktive, firma med en fremgang, som bestod langt op i 1980erne.

           Ligesom andre tidligere store dukkefabrikanter, havde Ideal hvert år et nyt og varieret program, og somme tider reklamerede man med over 200 forskellige nummererede artikler. De fremstillede dukker i mange forskellige prislag, og ofte blev de brugt som præmier eller bonus.. De blev både i mærket og i umærket stand solgt til postordrefirmaer.


Annoncer og to udgaver af den kendte
Shirley-Temple-dukke ! 
(Cowboypigen kaldtes Texas Ranger!)
 

Virksomhedens produktion var stor, og man fremstillede dukker både til sig selv og til andre firmaer, og f. eks. var  American Character, Arranbee, Eugenia, Gerzon og Mary Hoyer blandt kunderne. Firma fremstillede Mama-, baby– og karakterdukker, og man var meget stolt over dukkerne med ”Flirty Eyes” (øjne, der kunne bevæge sig fra side til side og gav et charmerende udtryk), som man lancerede i 1930erne. Som et af de få firmaer producerede man foruden dukkerne også de herligste legetøjsdyr, som begejstrede de mange unge ”kunder”!

Ved siden af den kendte Patsy, introducerede man i 1934 en Shirley Temple-dukke, og den blev starten til trenden med dukker af filmstjerner.

Efter Morris Mitchoms død i 1938 blev navnet ændret til Ideal Toy Company, og Morris Mitchoms nevø Abraham Katz blev enedirektør. Firmaet havde heldet med sig i de mørke år med depression. Hvert år fremstillede de deres Shirley Temple dukke med små forandringer i kroppe og beklædning, der introduceredes nogle få nye dukker, og der solgtes dukker og dukkedele til andre firmaer. På den måde overlevede man  depressionen med succes. I 1937 begyndte man at udvide sortimentet, og i perioden 1938-1940 var deres dukker de bedste på markedet.. Og selv om der var restriktioner på materialer under 2. Verdenskrig, fortsatte firmaet med at lave dukker i små mængder.


Denne smukke, umærkede, Snehvide, er 41 cm høj og af kompomasse (med en af de syv dværge,  fremstillet efter filmsuccessen) ca. 1939, sort mohairparyk, lukkeøjne med malede vipper. På hendes hvide organdinederdel er påtrykte motiver fra filmen!
 

I 1946 begyndte man at eksperimentere med hård plastic, og snart erstattede  den dejlige Toni og andre dukker i hård plastic  Shirley Temple.

           En af de mest populære babydukker var Prinsesse Beatrix-  hun  blev produceret i tre størrelser: 36, 41 og 56 cm, hoved, arme og ben var i kompomasse, det mørkebrune hår modelleret, grædestemme, bevægelige øjne med ægte vipper, lukket mund. Dukkens lemmer var modelleret som var den et rigtigt barn, og hun kunne fås med pyjamas, eller iført andet tøj, leveret i en kuffert med pude. Se illustrationen ovenover.

Fra 1926 og til slutningen af kompodukkernes æra producerede firmaet enormt mange forskellige og dejlige dukker, alle med navne. Foruden Shirley Temple var der dukker af andre filmstjerner og eventyrfigurer, f.eks. Judy Garland og Deanna Durbin, Askepot, Tommelise, Gulliver fra Gullivers Rejser og Pinocchio…  Der findes i en af mine bøger en liste over alle dukkerne..

           I 1951 indgik man partnerskab med Alexander Doll Company, og siden 1980erne er firmaet blevet solgt flere gange..   Og man har produceret meget andet legetøj end dukker. Men firmaet er stadig først og fremmest kendt for sine dejlige dukker.


Det originale Logo 1938 !
 

Logo fra 1982 !
 

Firmaet ophørte i 1997.


Til slut et billede af Pinocchio på 25 cm,
og Toni på 36 cm
 

Kilder: Lise Clasen Research

God Læselyst  !

Inge Harck på spil igen !!

(med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©  –  Fotos Inge Harck ©)

Så nærmer tiden sig for den Internationale Dukkefestival i Neustadt/Coburg, og traditionen tro er Inge Harck atter nomineret til at deltage i konkurrencen om Dukke-Oscars: det store, fantastiske  arrangement finder sted fra 17. til 24. maj.  Se mere under www.puppenfestival.de  …..

Inge deltager i år med dukker i tre grupper: 

1.  Et lille mesterværk er hendes portrætdukke af seksårige Maja på sin første skoledag. Inge har denne gang som sin fotokalender 2020 gennem fotograferet fremstillingen og arbejdsgangen over Maja, alt er håndlavet. Maja er modelleret i cernit og er 54 cm høj.

2.  Her er Inges negerdukke (i Tyskland kalder man dem Eksotiske dukker, men for mig  –  og sikkert også for jer  – er det negerdukker. Denne udtryksfulde dukkedreng er 28 cm høj og ligeledes modelleret i cernit, og selvfølgelig er han håndlavet fra A til Z.  Han er absolut min favorit…..

3.  Denne røde dukke er med i gruppen legedukker og præsenteres som Babys første Dukke, den er 35 cm høj og fremstillet i vaskbart fløjl, således at den kan tåle at blive nuslet i små fedtede baby– eller barnehænder. Også denne dukke er fuldstændig håndlavet.

Vi  vil senere bringe mere om arrangementet og krydser i mellemtiden fingre for og hepper på Inge.

Hermed de tre konkurrence dukker:

Og så er der kun tillbage at ønske Inge Harck

PØJ PØJ  for et godt resultat………

Skildpaddedukker fra ”Kolonierne”

Med tusind tak til Sigi Ulbrich— www.tortula.de

(design: Lene Byfoged  ©  –  oversættelse: Lise Brastrup Clasen ©)

Hermed har vi fornøjelsen at bringe Sigi Ulbrichs spændende og interessante artikel om de mørke, eksotiske eller simpelt hen om negerdukker fremstillet af Schildkröt-firmaet/og som vi alle altid har kaldt skildpaddedukker…   Ny og spændende viden,  som du hermed  kan glæde dig til at læse.

Indledning/Introduktion:

I begyndelsen af forrige århundrede under koloniherredømmets højdepunkt var ønsket stort om at få lidt af det eksotiske inden for egne fire vægge, og nysgerrigheden hos dem, der var blevet hjemme, om at få mere at vide om de fjerne lande og deres beboere var ligeledes enormt stor.  Ikke blot de gamle købmandsfamilier i Hamburg udsmykkede deres huse med trofæer fra Afrika, Asien og Sydamerika, men også beretningerne fra hjemvendte og søfolk trængte sig frem helt til Thüringen, Nürnberg og selvfølgelig også til Mannheim, og alt dette fik naturligvis indflydelse på dukke– og legetøjsfabrikationen.

De første ”negre” og ”mulatter” finder man i Skildpaddekataloget fra 1908. Her drejede det sig mere om figurer end om legedukker. Legedukkerne blev sat i produktion i 30erne. Først som Bebi 1925 og senere som dukker med de indfødte afrikaneres typiske ansigtsudtryk og krusede hårpragt— som model 1930. Ud fra denne dukketype udvikledes i 50erne den stolte kriger Wumbi og hans søster Mambi.

Jeg vil her præsentere jer for fire af disse eksotiske dukker fra min samling. De dukker, jeg præsenterer jer for, er helt fantastisk vellignende eksotiske Skildpaddedukker. Schildkröt/Skildpaddedukkefirmaet er den ældste tyske dukkefabrik, som stadig fremstiller dukker. Virksomheden er en af de sidste garanter for begrebet ”Qualität aus Deutschland— Made in Germany”/Tysk Kvalitet, fremstillet i Tyskland.

I mere end 50 år har man i Skildpaddedukkefirmaet fremstillet disse etniske dukker. Når de i dag ikke mere kommer fra Mannheim, er det fordi de nu efter en mellemlanding  (på ca. 10 år) i Kaufbeuren siden 1993 har hjemsted i Rauenstein i Thüringen.

I 2012 efter fabrikant Hubertus Biermanns død, solgte hans enke Hannelore Biermann, der herefter var kontraktligt forpligtet efterfølger, i 2014 firmaet til den østrigske gruppe af virksomheder Stadtbauer. Ledelsen af firmaet ligger fremover hos Stephan Biermann sammen med Frank W. Hein.

Produktionen af Mambi– og Wumbidukkerne er stadig i dag på programmet. Mambi og Wumbi findes nu  i afrikanske efterlignede dragter af bomuld, i festdragt,  og Wumbi som for 50 år siden som Seppi i Lederhose/Skindbukser og Mambi i Dirndli/den typisk sydtyske folkedragt, for blot at nævne et par eksempler

I firmamuseet kan du stadig beundre modellerne fra 30erne, 50erne og fra 80erne til i dag. Du kan således følge de forandringer, der i årenes løb er sket med dukkerne.

           Ligeledes kan du i din lokale legetøjsforretning stadig erhverve den klassiske udgave af disse dukker og derved fuldstændiggøre din personlige samling.

           Efter de nye ejerforhold, flyttede Schildkröt-Puppenmuseum (Skildpaddedukkemuseet)  til det nye Schloss Rauenstein, Schlossstrasse 2, D 96528 Frankenblick OT Rauenstein. Selv har jeg endnu ikke besøgt det nye museum. Fotoet er stillet til disposition af Katharina Kleinfeldt —  jeg siger mange tak for denne gestus.

1)  Dukkepigen ”Model 1930” 27½ cm høj

Denne dukkepige fra 30erne fik jeg kendskab til sammen med hendes anden dukkemor. Dukken var dengang i 40erne iklædt en ulden kjole strikket af et barn og trods sin alder meget lidt slidt.

           Hvordan den var præsenteret og hvad den engang oprindeligt var iført, kunne dens ejer ikke fortælle mig. Hun havde ligeledes erhvervet den som second-hand.  Jeg antager dog, at det var en ”han” og i festdragt  –  den korrekte betegnelse for den datidige fabriksmæssige udførelse med bastskørt og funklende smykker. Efter min viden blev dukken kun fremstillet i denne størrelse.

  Det drejer sig ved denne dukke om én model 1930—  27½ cm høj, mærket 27½ og derover den gamle skildpadde i rude. Dukke er ikke særlig mørk  –  sådan mere som kaffe med mælk. Den gennemfarvede celluloid er meget tynd, og dukken derfor tilsvarende let. Selv om øjnene er malede, er de meget udtryksfulde.

Dukken har bevægelige arme og ben og huller i ørerne  –  hvilket vil sige, at den i ørerne har haft ringe (også kaldet kreoler) eller små runde ”dalere”  (Schildkröt komponerede fantasitalere  til dukkerne efter den klassiske, gamle tyske Taler eller Daler), begge udgaver kunne fås. Trods 80 år hos forskellige dukkemødre er dukken fantastisk velbevaret, hvilket tyder på, at der kun har været leget omsorgsfuldt og nænsomt med den.

2)  Dukkenpigen ”Model 1930” 22½ cm høj

Med den ikke gennemfarvede celluloid er denne 22½ cm høje dukke type ”Model 1930” næsten sort. Hun kom til mig uden tøj på. Da hun ikke har huller i ørerne, kunne der ses bort fra festdragt som originalbeklædning. Jeg havde først antaget, at denne lille dukke principielt ikke havde huller i ørerne, men ved at studere Ciesliks ”Das grösse Schildkrötbuch/Den store Skildpaddebog” måtte jeg tage ved lære. I bogen er der på side 127 billede af en vidunderlig smuk helt ubrugt dukke i festdragt, nøjagtigt i denne størrelse:  og med ørestikkere!

Da hun således ikke havde nogen festdragt, skulle hun have en fornøjelig og skinnende broget kjole. Jeg har strikket den med tilhørende bukser af gammelt perlegarn. Af røde træperler fik hun den ”obligatoriske” halskæde. De små sommerfugle er af  kacheret malet pap. Hun er fremstillet i 50erne.

Hun er mærket med 22½ og derover den gamle skildpadde i rude. Hendes opvakte øjne er malede, på de brune pupiller er fine lysprikker, som giver hende et meget barnligt udseende.

Hendes krøller er meget klart aftegnet og fuldstændiggør det eksotiske indtryk.

Man må omgås en så mørk dukke meget omhyggeligt, da celluloiden ikke er gennemfarvet, men blot sprøjtet på. Hun har således under sit omkring 90-årige liv tillagt sig to små afskalninger, hvor den lyse celluloid skinner igennem. Hun er meget let. På den  venstre fod er der to aftryk fra små tænder  –  om de er fra et barn eller en hund  –  tja, hvem kan mon i dag sige det så nøjagtigt.

           Hvis man betragter hende i profil med den lille tykke mave, ser man meget tydeligt, at hun stadig har den gamle og netop mere runde krop.

3)  Den stolte kriger Ma-Wu-mbi, 34 cm høj

Spørgsmålet er dog ikke hvor  –  men hvorledes”  kender man forskel på Wumbi— og Mambidukkerne.

           Skønt jeg har købt denne klart ubrugte dukke som Mambi, gik jeg ud fra, at det her drejer sig om en Wumbi. Den pågældende litteratur siger, at Mambi blev fremstillet med sort fletparyk og Wumbi i festdragt. Nu medbragte min mand for nylig en gammel avisannonce fra sin tante i Düsseldorf  –  ret godt slidt  – men dog letgenkendelig og til at læse: Mambi fandtes også i festdragt.

Altså kalder jeg hende nu Ma-Wu-mbi. Vi har købt hende i Bamberg på det store årlige Altstadt-loppemarked. Hun har altid været noget ganske ærligt for mig, da jeg netop forbinder hende med en dejlig Bambergferie. Ma-Vu-mbi er 34 cm høj. Hovedet er mærket med 32/34 og derover den nye skildpadde, og kroppen 34 og derover den nye skildpadde. Hun er af gennemfarvet, mørkebrunt, næsten sort celluloid.

Perlerne i den røde kæde er af glas eller en slags kunstglas. Perlerne er trukket på en tynd elastik. Der er blot 14 perler. Om Ma-Wu-mbi har tabt nogle, kan jeg ikke sige med bestemthed. Alle de dukker, som jeg hidtil har set, har mange ”fejl” i deres halskæder.

           Ma-Vu-mbi har bevægelige lemmer og hoved. Hovedet kan drejes.  Hendes arme og ben har skiveled. Med sine brune glasøjne skuer hun drømmende ud i verden. Desværre  har hendes venstre øje i løbet af de sidste 60 år på en eller anden måde løsnet sig. Det er desværre ikke sagkyndigt sat fast igen. Lidt limrester er stadig at se i venstre næsebor. Jeg lader det være, som det er. Ellers er hun fejlfri. For mig er hun ganske enkelt perfekt.

Da jeg købte hende, havde hun ”gyldne” ringe (Creoler) i ørerne. De var dog så meget ude af facon, at jeg var bange for, at hun skulle tabe dem. Jeg har givet hende nye ørestikkere fra Schildkröt, et godt alternativ. De ”gyldne” ringe  har jeg lagt til side i en lille æske. Derfor bærer hun på billederne ørestikker som sine søstre i Schildkröt-Puppen Klassik Kollektion/skildpaddedukkernes klassiske kollektion.

           Bastskørtet er meget fast, jeg regner ikke med, at en hel masse af de brogede strimler har løsnet sig. På grund af det faste bastskørt af meget stift bast kan hun ikke rigtigt sidde. Skørtet gør muligheden for at sidde umulig og holder den lille numse ca. 3 cm over siddefladen.

4)  Mambi en pige fra Afrika, 34 cm høj

Sidst men ikke mindst en Mambi.

Når man ser på hende, som hun står der i sin søndagskjole, eller som hun for år siden i sin legekjole har siddet i Afrika-vitrinen i min udstilling, bliver man ganske enkelt varm om hjertet. Mambi er 34 cm høj. Den ideelle størrelse for et dukkebarn. Stor nok til at man holder noget rigtigt i hænderne og ikke større, end at hun kan sidde uden at sprænge rammerne i dagligstuevitrinen. Hun er ikke særlig tydeligt mærket, måske var ”Modell 1920-formen” i 50erne noget ”slidt”?  Mambi er mærket således: hovedet med SIR, neu, derunder 32/34, kroppen med SIR, neu, derunder 34.

De små perler i den hvide kæde er af glas eller en slags kunstglas. Ligesom med Ma-Wu-mbis røde kæde har den nogle fejl. Perlerne er noget mindre end de røde. Der er trukket 18 perler på en ganske tynd elastik. Hendes sorte mohairparyk er komplet. Den er flettet i to tynde fletninger. Løfter man forsigtigt parykken, opdager man de formede krøller fra ”Model 1930”. Som så ofte hos Schildkröt blev der således ganske enkelt kreeret en dukke med hårpragten fra en anden dukke.

Hendes celluloid er meget tynd, hun er derfor tilsvarende meget let. Den brune farve er ikke speciel mørk. Hun er ikke gennemfarvet.

           Hendes hoved, arme og ben er bevægelige. Hovedet kan drejes, arme og ben har skiveled. Hun har vidunderligt strålende brune glasøjne, og synes at være meget overrasket over, at så mange mennesker interesserer sig for hende. Der har kun været leget lidt og ganske nænsomt med hende. Hun er fejlfrit opbevaret. På profiloptagelserne kan man tydeligt se, at denne Mambi har en af de nyere   –  slankere  –  kroppe.

Hos mine opstillede dukker i ”Afrika-Vitrinen” står også en særlig skat. Da man gennem disse dukker egentligt straks kommer i kontakt med andre samlere, har jeg på grund af disse forbindelser og dukkesamtaler altid min lille ”sommerfugl” udstillet i displayet på mit bord..

Illustrationer fra kataloger er gengivet med tak til Firma Schildkröt-Puppen und Spielwaren GmbH.

Tekst: Sigi Ulbrich  –  www.tortula.de

Fotos:

SPÆNDENDE ANTIK DUKKE M.M. i SEJERØ KØBMANDSHANDELS MUSEUM.

Tekst og billeder: Lene Byfoged

Det er nogle år siden vi har besøgt museet på Sejerø, men her i sommer havde vi gæster, som gerne ville se den gamle købmandsforretning og de gamle fine stuer.

Museet viser den gamle købmandsbutik, der lukkede i starten af 1970,erne og resten af det gamle hus. Alt står som det stod dengang, virkelig en nostalgisk tur man er på, når man besøger museet. Jeg kan huske jeg har handlet der, de første år jeg kom på Sejerø, men madvarer købte man aldrig, udløbstiden på varerne var for længst overskredet. På første sal op ad en stejl trappe, findes bl.a. alle de spændende fund, der er fundet i jorden på Sejerø, gamle klædningsstykker m.m.

Det lignede selvfølgelig sig selv, men nogle nyanskaffelser fandt jeg da. Den fineste antikke Milliniere dukke stod i en montre på første sal, sammen med alle de andre ting og sager fra Sejerøs historie.

Jeg fik taget nogle billeder af hende i montren, men nogle dage senere, kørte vi ned på museet igen og fik lov til at få hende ud, så vi fik nogle bedre billeder.

Er hun ikke fin? Mærket af tidens tand, men alligevel flot bevaret, når man tænker på, at hun er omkring 180 år gammel.

Dukken er tysk, med ben og arme af træ, hoved af papmache og hvis hun er, som de dukker af samme slags, jeg har set billede af, har hun skindkrop. Tøjet er det originale. Hun er ca 25 cm høj.

Jeg ved ikke ret meget om denne slags dukker, så dejligt med hjælp fra eksperten Birgit Muusmann.

Det eneste man ved om dukken på museet er, at den blev givet til en lille pige på Sejerbygård på Sejerø i 1850.

Dukkens frisure fortæller om den alder og den dygtige og erfarne dukke – og legetøjsekspert Birgit Muusmann fra Antique Toys and Dolls i København, fortæller at denne dukke er fra omkring 1840,erne og det passer jo fint med, at den blev givet væk i 1850. Frisuren er lige som dem på den tidlige KPM chinadukker, fortæller Birgit.
Her ses de smukke slanke træarme.
Og her kan man se lidt af træfødderne.
Dukken i sit falmede og mørnede tøj. Som det ses, har en lille pige nok på et eller andet tidspunkt, lavet den lille halskæde og givet dukken den på.

Kunne dukken tale, ville vi vide meget mere om den, men vi må nøjes med at nyde den.

Udover dukken var der også et sæt dukkemøbler, jeg ikke havde set før. Et fint sæt fængselslegetøj. Dejligt at se et helt sæt samlet. En fin udstilling af diverse pap og papirvarer, nød jeg også.

Museet laver nye udstillinger hvert år, så kommer der nye ting frem fra gemmerne.

De fine dukkehus møbler lavet af Dansk Legetøjsfabrik.
En fin udstilling af gamle reklameskilte, glansbilleder og Richs Samlealbummer.
Lidt fra udstillingsvinduet. Måske fra Dansk Legetøjsfabrik?

Skulle nogen lægge vejen forbi Sejerø, så snyd ikke jer selv for et besøg på dette dejlige lille museum.