Dora Petzold

© for research og layout Lene Byfoged

Hos en af de personer, jeg følger på Instagram, så jeg en Dora Petzold dukke og dem er der ikke skrevet om på bloggen før, så jeg gik i gang med, at undersøge lidt om disse smukke og karakteristiske dukker, som Dora Petzold producerede.

Så fin og eftertænksom. Foto. www.Theriault`s.com

Først lidt om Dora Petzold….

Det er ikke meget jeg har kunne finde, men her kan I læse det jeg fandt.

Dora Petzold blev født 22 maj 1893 i Plauen, Tyskland og døde d. 14. oktober 1970 i Chemnitz (i Thüringen, hvor den den store dukkeproduktion fandt sted tidligere). Hun var udlært pædagog.

Dora Petzold arbejdede i Berlin i 1920èrne. Her skabte hun meget smukke og eftertragtede karakterdukker. Hun brugte mange forskellige materialer til dukkerne, bl.a. silke, komposition, papir m.m. Intet var for godt til hendes dukker.

Så elegant i tøjet. Foto. www.Theriault`s.com

Hun var selv meget stolt over kvaliteten af sine dukker og det var meget vigtigt for hende at fortælle, at alle hendes dukker var produceret i hendes værksted og efter hendes personlige design. Alle dukkernes kroppe er lavet af kvalitetsstof og de er syet og stoppet, så arme og ben kan bøjes, som den menneskelige krop. Hovederne er lavet i materiale, så de ikke kan gå i stykker og de er malet med non-toksiske farver, hvilket gør, at hovedet kan tåle at blive vasket forsigtigt.

Den er da smuk. Foto. www.Theriault`s.com

Dukkernes tøj er meget eksklusivt og lavet af de bedste stoffer.

De blev annonceret som pyntedukker til damerne af det bedre borgerskab. F. eks blev det vist i annoncer, at kunne de bruges som pynt i stuen.

Jeg syntes de er super elegante og så smukt udført. De smukke lidt lange ansigter med smukt malede øjne.

En af de meget smukke dukker. Foto. www.Theriault`s.com

Jeg kiggede ind på auktionshuset www.Theriaults.com og kan se, at disse smukke dukker stadigvæk sælges til høje priser.

Lene

Persils Gritli

© for research og layout Lene Byfoged

På Puppen – und Spielzeugsmuseums Facebookgruppe, fandt jeg nedenstående billede af de helt vidunderlige Persil reklamedukker. Museet ligger i Schweiz. Jeg blev nysgerrig efter dens oprindelse og gik på jagt efter informationer

Det var ikke nemt, der er ikke megen information at hente i mine bøger eller på nettet. Men Heldigvis var Judith fra Puppen – und Spielzeugmuseum, så sød at sende mig nedenstående informationer, som de selv havde fundet frem til.

To Persil Gritis. Den til højre er i det originale tøj. Billedet er fra Puppen- und Spielzeugmuseums Facebookgruppe.

Virksomheden Henkel (vaskepulver) producerede disse reklamedukker i små serier til 50-årsdagen.

PERSIL GRITLI

En dukke laver reklame – det er sket før. Der var “Sternchen und Schnuppe” fra magasinet “Stern”, der blev ideen til tortildukken af ​​firmaet Schildkröte i 1950’erne, eller Lurch, den populære gummisalamander. Figuren af ​​Gritli erobrede nu schweizernes hjerter med storm.

Persil, hvem kender det ikke? Udviklet i 1907 af Henkel, gav “PER” fremstillet af hydrogenperoxid og “SIL” fremstillet af natriumsilicat navnet. Ved fremstilling og salg af vaskemidlet i Schweiz opstod også behovet for reklame for produktet.

Henkel-firmaet hyrede den velkendte indenlandske grafiske kunstner Donald Brun til reklamekampagnen. Han blev født i Basel i 1909 og arbejdede som professionel grafiker fra 1933 til 1977. Længe før de nuværende muligheder for digital billedbehandling, som de ikke kunne forestilles i deres dristigste fantasi, designede Donald Brun kunstnerisk højeffektive plakater af høj kvalitet, ved hjælp af datidens trykprocesser – farvelitografi (stentryk).

Persil-Gritli var et udtryk for hans individuelle stil, der næsten minder om en tegneserie. Hvor hurtigt den blev accepteret af målgruppen – den schweiziske befolkning – vises det, med det kaldenavn, den fik: Persil-Gritli.

Kilde: Puppen – und Spielzeugmuseum

Billedet er lånt på Internettet.

Herunder er de få andre oplysninger jeg kunne finde.

Gritli kom på markedet i 1957 i anledning af Firmaet Henkels 50 års jubilæum. Dukken er lavet af ler/keramik (ligesom de “glasdukker” der blev produceret i 1950érne). Frisuren, “pølse” på toppen og ellers helt kortklippet hår med et par enkelt små krøller i nakken, indsatte blå flirtende øjne, lange øjenvipper, fine små øjenbryn , mørk øjenskygge og stærk rød lukket mund, gør denne dukke så unik og charmerende. Den er 47 cm høj.

Tøjet er også helt tidssvarende og de dele man kunne erhverve sig, var helt naturtro kopier af de voksnes udstyr til tøjvasken.

Det er ikke lykkedes mig at finde ud af hvilket firma der producerede den.

Man kunne erhverve sig dukken og dens tilbehør, ved at samle point, der lå i sæbeæskerne.

Her ses Gritli med en del af det tilbehør man kunne får til hende. Billedet er lånt på Internettet.

Donald Brun lavede også nogle skønne plakater til kampagnen, der den dag i dag, er eftertragtede samlerobjekter.

Billede lånt på Internettet.
Billede lånt på internettet.

Selve dukken er også eftertragtet, under min research fandt jeg den på Ebay.de. Den stod til “køb nu” for 1.250 €, ca 9.375 kr. En høj pris, men den var nu også usædvanlig velholdt og med en masse tilbehør.

Lene

Legetøj gennem tiderne

Af Marianne Kunkel ©

Det er med stor glæde jeg bringer denne fine og interessante artikel, som Marianne Kunkel har skrevet. Marianne har skrevet den til Miniature Nyt. Og det glæder mig især, at hun har kunnet finde nyttige informationer på Dukkedrømme til artiklen.

Vi husker nok alle, hvad vi selv legede med som børn, hvad vores børn og børnebørn legede med, og hvad nutidens børn leger med, her behøver man bare at gå forbi en legetøjsbutik for at se det kæmpeudvalg der tilbydes i dag.


Men hvad legede vores forældre og bedsteforældre med?

Det vil jeg prøve at skrive lidt om.

Jeg har fundet mange oplysninger på Internettet, og har også fundet mange gode informationer i bogen ”Det legede vi med…” af Jens Sigsgaard og Ib Varnild, ISBN 87-17-05041-3, den kan lånes på biblioteket. Den blev anbefalet af Lisa Tørngren, der rent faktisk har nogle af de dukkehusmøbler, der bliver beskrevet i bogen. Jeg har også fundet nyttige informationer på hjemmesiden www.dukkedroemme.dk der er et sandt Mekka for folk, der interesserer sig for gamle dukker og legetøj.

Legetøj fra tidernes morgen
Der har nok været legetøj ligeså længe som mennesket har eksisteret, ikke som vi kender det i dag, men har mor siddet og vugget en baby, har den lidt større pige nok vugget et stykke træ eller skind, og på den måde efterabet moderen. De små drengebørn har tidligt fået en lille bue og pile, måske en slynge, og på den måde lært at blive gode jægere. Der er fundet eksempler på rangler, i udgravninger fra Polen, der daterer sig ca. 2500 år tilbage, (tidlig Jernalder) bestående af små lerpuder, med lerperler inden i.


Nu er det nok ikke helt så gamle miljøer, de fleste af os gør det i, men buen og slyngen kunne godt bruges i et drengeværelse, helt op til vores tid. Find en lille bøjelig gren, kom lidt lim på den ene ende, sno et stykke tråd om, og lad tørre, kom lidt lim på den anden ende, og træk tråden, til man får bueformen, og snit et par små pile. En lille slynge laves af en lille Y-formet kvist, tråd om enderne, og evt. et lille stykke skind på midten.

Slynge
/slangebøsse med læderstykke til at holde stenen.

Dukken er nok det stykke legetøj, der har været kendt længst. Dukker i forskellige former kan dateres flere tusinde år tilbage. Måske har de tidligste ikke været brugt som legetøj, men ved rituale og religiøse ceremonier. De har været lavet med tidens materialer, ler, træ, ben, porcelæn, voks, og til vores tids gummi og plastik.

Maleri af barn med dukke fra 1596.

Ellers er det nok ting som forskellige spil med sten/kugler/marmorterninger bl.a. til at spille Terre, det her spil vor man kaster en terning op i luften, og samler en terning op imens. Terre kendes helt tilbage til Romertiden.

Snurretoppen kendes flere tusinde år tilbage, kæpheste og stylter tilbage til middelalderen, og trille/tøndebånd bliver omtalt så tidligt som i 1456. Sådan et tøndebånd burde også være nemt at lave i miniaturestørrelse. Et smalt stykke træfiner, limet om en beholder i passende størrelse, og en lille pind til at styre med. Spillet skak har også været kendt i over 1500 år. Isskøjter har også under en eller anden form været kendt i flere tusinde år. Disse isskøjter var i begyndelsen lavet af forskellige dyreknogler. Drager har også været brugt, de kendes helt tilbage til omkring 1000 år før vor tid.

Trille/tøndebånd Holland 1560.

Men det har nok været begrænset, hvor meget den tids børn har haft tid til at lege. Man blev hurtigt voksen den gang, og hjalp til i marken, vævede, strikkede, osv.

Vi skal nok helt op i sen Tudor, tidlig Stuart periode, omkring år 1600 før mere almindeligt legetøj vinder frem. Her begynder gyngeheste, forskellige spil, bl.a.
Nine Men’s Morris, et spil, der så vidt jeg kan se, er identisk med vore dages Mølle. Tinsoldater, omtales første gang i Frankrig i år 1610, og bolde lavet af læder
kommer også omkring det tidspunkt.

Nine Men´s Morris på Shakespeare´s tid.

De første dukkehuse
Dukkehuse, det første omtalte stammer fra Tyskland fra år 1558, senere dukker de op i Holland, hvor rige unge damer begynder at lave dukkestuer i kabinetter. Der skulle efter sigende stå nogle ganske imponerende kabinet-dukkehuse på Rijksmuseum Amsterdam, omkring år 1700 i England, i Danmark menes de første dukkehuse at være fra omkring år 1800, men det var først i Victoriatidens England (1837-1901) det bliver rigtig udbredt.

Titanias Palads på Egeskov Slot, som mange af os nok har set, blev først færdig i 1922.

Der findes også samlinger af dukkehuse på National Museet, Johannes Larsen Museet i Kerteminde og flere andre steder. Jeg har da vist også set nogle i Den Gamle By i Aarhus.

Petronella Dunoi´s Dukkehus fra ca 1676, udstillet på Riks Museum, Amsterdam.

I årene 1700 til 1800 har jeg ikke kunne finde så mange oplysninger om legetøj. Der har været de ovennævnte ting, der er blevet forfinet gennem årene. Omkring 1750-60 kommer de første puslespil, og sidst i perioden kommer de første
dukketeatre. Udskårne trædyr og klodser har der også været, og forskellige brætspil bl.a. Backgammon og noget, der minder om Ludo. Der er også blevet spillet en masse
udendørsspil, forskellige bold- og keglespil.

I starten af 1800-tallet dukker sjippetovet op, bliver dog først rigtig populært omkring 1940-50. De første påklædningsdukker ser dagens lys i Frankrig i 1830, men bliver først rigtig populære sidst i 1800-tallet, hvor de begynder at blive vist i blade og aviser.
Påklædningsdukker i Danmark har sin helt store tid i årene 1930-1960.De fleste kan nok huske Prinsesse Margrethe og Store- og Lille Marie som påklædningsdukker.

Påklædningsdukke fra avisen The Sunday Herald 1895.

I denne periode bliver der også produceret mange dukkestel.

Fabriksfremstillet legetøj
Omkring 1859 begynder den tyske fabrik Märklin at fremstille legetøj, i starten kun legetøj til piger, dukkekøkkener, komfurer, skibe og karruseller, først i 1891 begynder de at fremstille togbaner. Toge og baner fra Märklin er stadig i dag noget af det bedste, og gamle Märklin tog sælges stadig til store priser.

I 1860 kommer de første gummibolde, og hvor bolde før i tiden havde været fremstillet af skind, uld, dyrehår osv., giver gummibolden mange flere muligheder for leg. Det varer dog formentlig nogle år, inden disse gummibolde bliver bredt udbredt, så sent som 1910-1920 kan man stadig læse om disse stof/filtbolde, med en korkprop inden i, mange af dem med et broderet ”net” udenom. Kunne også nemt omsættes til dukkehuset, en lille filtet kugle, og så broderet, inddelt i både, uden på.
Eller prøv at lave nogle i naturlig størrelse, de er ganske dekorative.

Glansbilleder starter i Tyskland omkring 1860, hvor de bliver brugt af bagere, og sat på kager, vi kender det stadig i dag med honninghjertet til jul, hvor der som regel er et nisse-glansbillede ovenpå.

Hinkestene bliver omtalt i 1890, kendes formentlig længere tilbage, de første har været en flad sten eller lignende.

Fyens Glasværk er nogle af de første, der fra 1924 fremstiller hinkestene i glas, som de fleste husker, og nok også huske hvor ulykkelig man blev, når der kom skår i dem.

Hinkesten fra Fyens Glasværk, jeg er sikker på, at jeg havde den grønne med stjernen.

Omkring 1880 starter den tyske fabrik Steiff med at fremstille diverse dyr af stof/plys, og i 1902 fremstilles den første Teddy-bjørn.

I 1895 starter fabrikken Dansk Legetøj A/S med trælegetøj, fremstillet i de danske fængsler. Noget af det første var heste og pakhuse, og i 1905 kommer den så velkendte lille røde trædukkevogn.

Fabrikken Meccano får sin start i England i 1898/1902, og er især kendt for byggesættet med metaldele, der kunne sættes sammen til alt muligt. De producerer forskellige sæt op gennem årene, og i 1926 som en jubilæumsudgave kommer sættet
i de kendte røde og grønne farver. Fabrikken producerer helt frem til 1960, hvor den bliver overtaget af et andet firma, og relanceret under mærkenavnet Tri-ang, der fremstiller modeltoge og andet, og dukkehuse. De af jer, der læser de engelske
dukkehusmagasiner, er nok stødt på disse Tri-ang dukkehuse.

Tri-ang dukkehus.
Meccano byggesæt.

Omkring år 1900 producerer Märklin metalbiler, rulleskøjter dukker op i gadebilledet, modellervoks og diverse farvekridt/blyanter.

BRIO, et svensk firma, starter i 1884 med at lave finèrkurve, og i 1907 begynder man at fremstille træheste med hjul, og senere omkring 1950 diverse trædyr og togbaner. Der fremstilles stadig masser af træting under navnet BRIO, trækdyr, togbaner, gåvogne osv.

Omkring 1910-20 bliver nipsenåle det helt store hit. De første nipsenåle blev fremstillet på Bøhmiske glasværker. Nipsenåle kunne bruges på mange måder, man arrangerede dem i flotte mønstre på nålepuder, man kunne ”nipse” med dem. Det foregik ved at man med fingrene skubbede/knipsede til èn nål, og kunne man så få den til at ligge ovenpå en andens nål, havde man vundet denne. Man byttede og fik i det hele taget meget tid til at gå med disse nåle. Gamle nipsenåle er stadig et samlerobjekt, men der laves også nye nipsenåle. Prøv at se hjemmesiden www.dugperlasnipsenaale.dk hvor man kan finde et meget stort udvalg af nipsenåle, mange af dem velegnet til dukkehuset hvis man kan bide eller save nålen af.

Nipsenål med fugl på rede fra Dugperlas.

“Foto: Susanne Rosenørn, Dugperlas Nipsenåle”

Børnebøger
Nogle af de første danske børnebøger, udgivet af OTA Solgryn kommer i 1924, her skulle man samle mærker fra pakkerne, der så kunne omsættes til små bøger. Børnebøger, mest dem vi kender som eventyrbøger, er kendt meget tidligere, bl.a.
H.C.Andersen og Grimm’s eventyr, man kan så diskutere om det egentlig er børnebøger. Men bøgerne om Heidi af Johanna Spyri, udgivet i 1878, og formentlig allerede kommet til Danmark omkring 1880, er en klassisk børnebog, som jeg læste
med stor glæde som barn. Tidligere er bøger som Alice i Eventyrland af Lewis Carroll udkommet på dansk i 1875. Oliver Twist af Charles Dickens i 1845. Tarzan bøgerne kommer på dansk i 1912, og mange andre klassikere følger. Peter Plys af A. A. Milne kommer på dansk i 1930. Nogle af de danske, TudeMarie i slutningen af 30’erne, Jan bøgerne i 1942, Ungerne i Bjørnegade i 1945, første udgave af De små Synger i 1948, og så følger alle de kendte pige/ungdomsbøger, SUSY og Pernillebøgerne fra 1942 og frem, af Gretha Stevns, der er pseudonym for en færøsk mand – Eilif Mortansson, gift med en dansk kvinde Grethe Hansen-Stevns. PUK bøgerne af Lisbeth Werner, også her et pseudonym for 2 mænd – Knud Meister og Carlo Andersen. DOT bøgerne af Inge Møller og mange flere. Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe fra 1945 skal vel også nævnes, og siden kom der flere klassikere fra hendes hånd. Men nok om bøger nu, der kommer lidt mere senere.

Samleobjekter
Omkring 1928/1932 begynder Tekno at fremstille diverse blik legetøj, mest kendt er nok bilerne, men allerede i starten af 1930 fremstilles den kendte Falck-station. Tekno fremstiller også ting til dukkehuset, møbler, køkkenting osv.

Tekno Falck-station.
Tekno dukkehus køkkenting.

I 1931 oprettes det engelske firma Dinky Toys, udsprunget fra Meccano Fabrikken, de fremstiller formstøbte metal- biler, fly og skibe, synes lige dette firma skulle nævnes, da jeg faldt over nedenstående skønne katalogside. Dinky Toys lukkede i 1979.

Dinky Toys produkter fra december 1969.

I 1932 starter LEGO med trælegetøj, der i 1949 går over til de kendte plastikklodser, der stadig leges med i dag.

Kay Bojesens ikoniske trælegetøj kommer omkring 1950, og det er også her hønseringene vinder frem. Hønseringene kunne bruges til forskellige lege, som at ”hønse”, hvor man kunne kaste, og prøve at komme tættest på noget, eller ramme en dåse, og man kunne så vinde hønseringe fra de andre. Der kunne også gå sport i at have den længste kæde osv.

Min barndom og frem
Så er ved at være kommet til min barndom 1955 og frem, og når jeg tænker tilbage, var det ikke fordi man havde overvældende meget legetøj dengang, Jeg gik i børnehave, og som jeg husker det, var der heller ikke her en masse legetøj, lidt bøger, klodser, puslespil, og så havde man måske selv en dukke eller et tøjdyr med. Der var en udendørs lille legeplads, med et par gynger og nogle små træcykler. Men vi lavede selv en masse ting i børnehaven, broderede på gulvklude og flettede bøjler, kan I huske disse bøjlebetræk af plastbast, det var dengang børn godt kunne beskæftige sig selv. Det ville nok være svært i dag at få 5-6 års børn til at sidde stille, og lave noget med hænderne. Disse flettede bøjler kunne også nemt laves til dukkehuset, en lille
købt træbøjle, og tynde farvede kartonstrimler, og så en god gang lak.

Flettede bøjler.

Derhjemme havde jeg et dukkehus, et min far selv havde lavet, men jeg har nok ikke leget så meget med det, for jeg kan kun huske, rødt murstenspapir på taget, og nogle dagligstuemøbler med rødt fløjlsbetræk og et lille testel i rødmalet træ med guldkant. Om der var dukker i huset, og de andre værelsers møblement husker jeg intet om. Jeg tror, at det var mere interessant at lege med min brors Mecccano og Märklintog.

Jeg have en stor plyselefant, vundet af min farfar på Bakken, den var jeg ret glad for, den hed ”Jum Hartmann Nielsen”, jeg havde en stor dukke Lone, arvet efter min mor, ikke særlig køn, og med en løs arm. Der har været nogle spil, billedlotteri, huskespil og Matador, der bliver dansk produceret i 1936. I starten af 1960’erne havde jeg en lille Rosebud dukke, de må have været utrolig populære, og formentlig også ret billige, for jeg husker det som om alle piger havde sådan en. I de første klasser i skolen strikkede vi tøj til dem i håndarbejdstimen.

Rosebud dukke.

Jeg havde lidt glansbilleder, hønseringe og påklædningsdukker, der blev opbevaret i en gammel bog, med siderne ombukket, og mærket med forskellige tøjtyper. Jeg havde modellervoks og farver, og tegnede en del. Men som jeg husker det, var det meste af mit legetøj beregnet til udendørs brug. Vi sjippede, både med enkeltmands tov og med de lange lavet af plastik. Vi hinkede og hoppede i elastik, der kom frem i 60’erne, vi legede skjul, løb på rulleskøjter om sommeren, og stod på skøjter om vinteren. Vi spillede bold op af muren, med 2 eller 3 bolde, mens man sagde forskellige remser.

”Odense, Bogense, Middelfart – BUM – Assens, Fåborg, Svendborg – BUM – Nyborg, Kerteminde, Ringe – BUM – Rønne –BUM” – husker I den? – en glimrende remse, der gør, at jeg den dag i dag kan huske, hvor de forskellige fynske byer ligger.

På et tidspunkt fik jeg en Barbiedukke, den første Barbie blev fremstillet i USA i 1959, og er kommet til Danmark i starten af 60’erne.

Nu er dyr nok ikke legetøj, men der gik meget tid med at lege med dem. Vi havde gennem årene både marsvin, undulater, zebrafinker, en tilløbende kat, og da jeg var omkring 11-12 år, fik vi hund , en rød cockerspaniel ”Sniff”. Et års tid efter skulle min far ned på Landbohøjskolen og ha’ Sniff vaccineret, ind kommer en mand med en æske med killinger, der skulle aflives, min far tog en med hjem, og så havde vi kat igen.

Og så ”gik” man til noget, jeg har både gået til dans, ikke den store succes, klaverspil, efter sigende var jeg god til det, mendet interesserede mig ikke rigtig. Kunne dog i mange år spille ”Ungarsk Rhapsody ” og kan stadig tyde noder. Gik til spejder
”Grønsmutte” en overgang, spillede håndbold og dansede folkedans på skolen.

Min barndoms bøger
Men igen, når man ser hvad børn har af legetøj i dag, var mit udvalg nok meget begrænset, men jeg havde mine bøger! Jeg har næsten så langt tilbage jeg kan huske læst bøger. Læste allerede flydende, da jeg startede i skolen. Formentlig, fordi jeg lyttede med, når der blev læst lektier med min 4 år ældre bror. Jeg tror allerede jeg var godt i gang med Tarzan bøgerne (min brors) inden jeg startede i skolen. Det foregik på den måde, at min far satte blyantstreger, hvor de lange ord skulle deles, og fortalte mig, at når der kom et personnavn, jeg ikke rigtig kunne udtale, så bare kald ham ”Hr. Olsen”. Det vil sige jeg ikke så meget læste ordet, men genkaldte det. Det er en vane, jeg nok har taget med mig. Kan stadig læse en bog, og når jeg er færdig, egentlig ikke huske hvad hovedpersonen hed. Jeg pløjede mig igennem stort set alle børne/ungdomsbøger, Tude Marie, Ungerne fra Bjørnegade 5, bøgerne om Heidi, Susy bøgerne, og hvad de ellers hed. Sparede op af lommepengene, og købte selv Nancy Drew bøger, det var detektivbøger, skrevet af forskellige, og som jeg husker det, kom der en ny hver måned.

Jeg husker stadig min 8 års fødselsdag som en af de bedste. Min far og jeg gik ned på Gl. Kongevej, i et bogantikvariat, og så fik jeg 20 kroner (der nok svarer til omkring 230 kroner i dag) jeg kunne købe bøger for. Jeg tror jeg fik næsten alle DOT bøgerne, Den Sorte Hingst og flere. Det var en stor dag.

Nogle af de bøger jeg læste som barn.

Meget kan laves til dukkehuset
Mange af de ovennævnte ting kan man sagtens selv lave til dukkehuset. Sjippetov, en stump naturfarvet hæklegarn eller lignende, og et par små røde, aflange perler, eller måske et tyndt og farvet plastbelagt kabel til de lange sjippetove. Bolde af en lille kugle Fimo-ler, og måske hækle et lille boldnet. Forskellige spil, her findes masser af billeder på Internettet, der kan kopieres og limes på en lille kartonæske. Hinkestene, her kan man måske finde en lille flad facetslebet perle. Glansbilleder og påklædningsdukker, her findes også masser af billeder på Nettet, der kan formindskes til korrekt dukkehusstørrelse.

Bøger kan også hentes fra Nettet, det er dog desværre, som regel, kun forsiden der er vist. Men prøv at kopiere et bogforside 2 gange, formindsk/beskær den ene til den størrelse man vil have, og beskær den anden til en firkant af forsidefarven. Denne kan så forstørres til ryg og bagside. Det ser pænt ud hvis farven på bagsiden, er den samme.

Så er vi kommet til slutningen af 1960’erne og frem til i dag, og hvad legede man med der? – Ja, der har været rigeligt udbud, udover alle de tidligere nævnte ting, LEGO klodser, Barbiedukker osv. der stadig er populære, kommer der flere og flere plastikting. Hver gang Disney kommer med en ny tegnefilm, bliver der produceret en mængde legeting med billeder fra filmene. Der kommer mere og mere tilbehør til for eksempel Barbie, huse, heste osv.

Spil i alle afskygninger både brætspil og spil, hvor man skal gøre noget, slå knapper
ned eller lignende. Lego bliver større og større og kommer med masser af samlesæt,
nu med både dyr og mennesker og robotter.

Gjøl-Trolden eller DAM-trolden, den lille gummitrold med de store brune øjne, er
også meget populær fra 60’erne og et godt stykke frem i tiden. Der blev også lavet
forskellige gummidyr, skildpadde, grise og bjørne, alle med den karakteristiske søde
duft, der skyldes jordbæraroma i gummimassen.

Gjøl Trold med de store øjne, han er da skøn.

Der kommer flere forskellige Barbie lignende dukker, Bratz og andre, Løbehjulet, der
har omkring 100 år på bagen, er stadig inde i billedet, der kommer Sylvanian Familien, små figurer, der efterhånden findes i alle afskygninger, som hunde, katte, bjørne, kaniner osv., man kan få huse og biler og meget andet tilbehør. Togbaner er stadig populære.

Sylvania Hus og figurer.

Og på et tidspunkt bliver man lidt træt af alt det plastik, og trælegetøj vender tilbage, meget af det fra BRIO, som jeg tidligere har nævnt. Drenge leger stadig med biler, og der er racerbaner, robotter, dinosaurer og legetøjsvåben.

Nu er jeg vist nået til vejs ende, der er sikkert noget jeg har glemt, men jeg håber at nogle af oplysninger kan bruges, når dukkebørneværelset skal møbleres.

En stor tak til Marianne!


.


Dukkemageren Inge Harck

Hermed Inge Harcks beretning om at skabe dukker:

(Tekst og fotos Inge Harck © – oversættelse Lise Brastrup Clasen © og layout Lene Byfoged ©)

Min hjemstavn befinder sig i Det høje Nord i Slesvig-Holsten ved
Flensborg Fjord ikke langt fra den danske grænse

Her bor jeg og realiserer med stor glæde mine ideer inden for dukkeverdenens enorme område.

Jeg skaber ikke blot kunstnerdukker af de mange forskellige materialer, der findes, men har i årenes løb skabt miniaturer, kollager, figurer og halvrelieffer.

Det hele begyndte for over 30 år siden med at skabe stofdukker. Her blev jeg inspireret af et mønster til stofdukker, som jeg helt tilfældigvis faldt over. Da jeg var gået i gang, fandt jeg ud af, at man kunne overvinde mange hurdler med fantasi og evnen til at improvisere. Da der dengang næppe fandtes dukkestoffer på markedet, tilskar jeg mønstre af sengelinned, som jeg selv havde indfarvet, og så gik jeg i gang med at sy den første dukke. Og det blev til mange forskellige, som jeg næsten alle forærede væk.

Dog varede det ikke længe, før jeg søgte efter nye udfordringer: en pakke med Fimo modellermasse og en bog med vejledninger blev mit første skridt til at skabe håndmodellerede dukker. Kort tid efter deltog jeg i et kursus med fremstilling af porcelænsdukker, dvs. et kursus, hvor man lærte at fremstille kopier af antikke porcelænsdukker, og her lærte jeg frem for alt at arbejde med porcelænsler. Herfra var der ikke lang vej til at anvende Plastilin, et ikke-hærdende modellermateriale. Nu modellerede jeg hoveder, arme og ben. Jeg byggede nu også gipsforme, og når formene efter 14 dage var tørret, hældte jeg den flydende modellermasse i. Også en brændeovn havde i mellemtiden fundet vej til mit lille værksted i husets kælder.

I mellemtiden var begge mine børn blevet flyvefærdige, og således var der nu blevet masser af plads til min yndlingsbeskæftigelse.

Mine fem dejlige børnebørn !
De er nu alle voksne !

I denne lille oase i vort hjem kreerer jeg nu mine håndlavede store og små skabninger. Når man vil skabe en porcelænsdukke, starter man med at modellere hoved, skulderplade, arme og ben i Plastilin, og som nævnt bygger man derefter en gipsform, hvilket kræver kræfter og anstrengelse, og den del af processen hører således ikke til min yndlingsbeskæftigelse.
Formen skal tørre i 14 dage, hvorefter den kan ihældes det flydende porcelæn, og allerede efter ca. 10 minutter, hældes den flydende masse tilbage igen, således opstår der en væg i formen og det støbte objekt bliver hult….. Nu har man således det halvforarbejdede emne, som skal bearbejdes i læderhård tilstand.
Det halvforarbejdede emne brændes da ved 760° og kan således i våd tilstand forarbejdes: Øjnene skæres ud, og alt skal derefter slibes meget jævnt og glat, denne proces tager mindst en uge.
Herefter følger den hårde brænding ved 1.230°, ved bemaling er det desuden nødvendigt med nogle brændinger ved 700°.

Figur af Modelene !

Jeg arbejder desuden gerne med Cernit og Modelene, da disse materialer

gør det muligt at give objekterne specielle udtryk og en særlig karakter, f.eks. hvis figurern skal se ældre ud. Ved denne fremstillingsproces bliver resultatet altid et unikat.

Rigtig mange af mine objekter er opstået på denne måde, f.eks,. har jeg skabt dukker af alle mine fem børnebørn, de tre af porcelæn, og de to af modellermasse, samt fremstillet mange andre dukker, så som børn, babyer, unge menensker, voksne, eventyr- og fantasidukker.

Romeo og Julie !

Flere arbejder:
Kroppe til porcelænsdukker—Modelenedukker – skaber jeg ved individuelt håndarbejde, og meget ofte med et trådskelet inden i, således at dukken kan bevæge sig.

Jeg anvender overvejende, dersom det ikke påmales:
Mundblæste øjne fra Lauscha
Malet hår, ægte hår eller hår af mohair

Som afslutning klæder jeg dukken på i tøj, jeg selv har designet, strikket, hæklet og syet.

Feriebarn i Danmark !

I løbet af den tid, hvor jeg har skabt dukker, har jeg haft mange enkeltudstillinger både her i Flensborg og i nabolandet Danmark, hvad aldrig har givet mig forhindringer, da jeg er vokset op som tosproget i grænselandet. Min seneste udstilling fandt sted i over fem måneder i 2018 på Museum Oldemorstoft. Jeg har gennem årene haft mindst 8-10 udstillinger på Museum Oldemorstoft i Padborg. For at sætte de hundrede dukker fra mit værksted sammen med antikt legetøj byggede jeg scener op i vitrinerne: Eventyr, winter, sommer, feriedage osv.

Også iå Haderslev Museum har jeg haft en lille udstilling med min selvportrætdukke Inge – På ferie hos plejeforældrene i Danmark.

Et specielt højdepunkt for mig var år 2000, hvor jeg skabte julefrimærker med billeder af nogle af mine værker.

For legedukken tv modtog jeg i 2003 Max-Oscar-Arnold Kunstprisen ,
og for babydukken th vandt jeg kunstprisen i 2016 !

Og så vil jeg da lige nævne de mange dukkekurser for børn og voksne, som jeg har afholdt i Danmark og i Flensborg.

Jeg har også deltaget i utallige dukkekonkurrencer, og i 1998 var jeg for første gang nomineret til deltagelse i konkurrencen om den højeste pris inden for dukkescenen:
Den internationale Max-Oscar-Arnold-Kunstpris inden for moderne dukkekunst, som finder sted i rammerne af en dukkefestival, som i mere end 20 år er blevet besøgt af over 20.000 interesserede, og som afholdes i Byen Neustadt Sonneberg, hovedbyen inden for legetøj og dukker.
Her kan man deltage i 12 kategorier, f.eks. babydukker, børnedukker, legedukker, temaarbejde, voksendukker etc.
Jeg er blevet nomineret helt fra begyndelsen og har således deltaget i 23 år, og det har altid været et stort højdepunkt for mig.
Desværre har denne konkurrence på grund af coronaen ikke kunnet afholdes de sidste to år, nu håber man selvfølgelig, at den til næste år igen kan finde sted.

I årene 2003 og 2016 modtog jeg den eftertragtede Max-Oscar-Arnold Kunstpris for moderne dukkekunst. I denne konkurrence er der deltagende kunstnere fra mindst 12 lande.

For fem år siden lejede jeg et Atelier i Kunstnerhuset: Holm35 Flensborg – vi er 12 kunstere i huset: kunstmalere, smykkedesignere osv.

Dukkekunsten er Livets Salt for mig.

Herunder flere af Inges håndmodellerede og fantasifuldt fremstillede værker..

Vi siger tak til Inge for din herlige og levende beretning og ønsker jer alle

G o d L æ s e l y s t !
(Lene og Lise)

Et par sladdertasker !
Supermor !
Skulpturen:
Hurra jeg lever !
Mon ikke disse to små bøller leger fangeleg ?

G r a z i e l l a – en anderledes Käthe-Kruse-dukke !

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen © – Layout Lene Byfoged ©

Fotos: Frønte Hanne Mikkelsen, Käthe Kruse Katalog og bogforside fra nettet

Ny beretning om denne unikke dukke bragt med tak til
Verena Gerber-Hügele, Käthe Kruse, Frønte Hanne Mikkelsen og Angelika Salzwedel

Da vi for en måneds tid siden skrev om Graziella, opstod der tvivl om copyright til nogle katalogfotos, derfor denne reviderede artikel, da vi nu har fået tilladelse til at benytte fotos og beskrivelser fra Käthe Kruse kataloget om Graziella.

Da en af vore læsere, Frønte Hanne Mikkelsen sendte os beskrivelse og fotos af denne unikke og specielle dukke, fandt jeg lidt efter lidt frem til hendes oprindelse. Frønte Hanne Mikkelsen beskriver sit eksemplar således: dukken er ca. 48 cm lang og flad, lavet af krydsfinér, som er sat sammen af 15 dele, og med led akkurat lige som de påklædningsdukker, vi populært kalder ”De bevægelige Liser”.

Og sådan så Frønte Hanne Mikkelsens
Dukke ud!
Stemplet under foden.

Dukken er fint malet og har uldent pålimet hår – under hendes venstre fod et stemplet: Käthe Kruse —Model Hanne Kruse….. Frønte Hanne Mikkelsen fortalte desuden, at hun forgæves havde søgt alle vegne efter oplysninger om dukken, så nu var gode råd dyre…..
Min første tanke var, at dukken var en slags skabelon —således at tøjet kunne præsenteres på en ny og sjov måde, idet jeg for længe siden fik et par lignende ”skabelondukker” à la Barbiedukkerne. Men jeg måtte da hellere spørge Angelika Salzwedel, der interesserer sig meget for Käthe-Krusedukker, for måske hun vidste noget om dukken. Og BINGO, Angelika sendte mig oplysninger om dukken fra Thomas Dahls Bog 2008—Käthe kruse Katalog und Preisführer med beskrivelse på tysk og engelsk…

Charmerende Graziella på forsiden af kataloget 1963 !
Forsiden af Thomas Dahls bog udgivet i 2008 af forlaget Puppen & Spielzeug, 191 sider, kan købes ny eller antikvarisk— søg på nettet!

Dukken hedder Graziella og er fra 1963, design Hanne Kruse…. Jeg skrev nu til Käthe Kruse Klubben og bad om oplysninger, og man gav herfra straks tilladelse til at benytte fotos etc. fra deres katalog, idet man samtidig sendte mig de relaterede sider.

Men min formodning om en skabelondukke blev hermed delvis gjort til skamme, Graziella annonceredes som Legetøj, Vægdekoration og Tegnemodel, idet hun skulle inspirere kreative børn til selv at designe og skabe tøj!

Modellerne fandtes som flere forskellige typer, med forskellige navne, tøj og hårfarver, men selve skabelonen var hele tiden den samme. Ja, jeg ville da selv have været himmelhenrykt over at få sådan en dukke, men da de kom frem, havde jeg fået andre interesser, og jeg kendte slet ikke noget til Käthe Kruse firmaet..

Hermed kataloggengivelser af de dejlige dukkepiger, kataloget er på tysk, derfor min danske forklaring på tøj og farver. (Katalogpriserne er i D-Mark —jeg husker at man dengang gangede med 3,50 for at få danske kroner)……
Alle dukketyperne kunne desuden købes upåklædte efter eget valg, eller blot iført et par trusser.

Til venstre ses Iris liggende og hun fandtes med: grønt tøj og orange hår, blå tøj og gult hår, samt rødt tøj og beigefarvet hår ! I midten står Anuschka i ført blå mininederdel med rødtakket pyntebånd, blusen er rød-hvidternet og håret er mørkebrunt! Til højre Piri med kort kjole i blå-lilla-røde-orange striber og med hår i lys beige!
Sammenligner i pigerne her med Frønte Hannes dukke, vil I se, at hendes må være en Anuschka !
Herover ser I Titine, der fandtes i tre udførelser:
Med rødt/hvidt tøj og beigefarvet hår.
Med blåt og hvidt tøj og gult hår, samt med grønt og hvidt tøj og orangefarvet hår !
Herovder til venstre: Blümchen i kittelkjole, hun fandtes med grøn kjole og orangefarvet hår, blå kjole og gult hår, samt rød kjole og beigefarvet hår.
I midten eksempel på en upåklædt dukke.
Til høre Steffi, som også fandtes i tre udgaver:
Røde bukser og beigefarvet hår. Blå bukser og beigefarvet hår, samt grønne bukset og rødt hår.

Som reklameindslag i kataloget der står blandt andet:

Graziella:
er af træ, 47 cm høj: legetøj, pynt til væggen, samt tegne– og studiemodel. Hun passer til ethvert barneværelse eller til at hænge over de unge pigers og damers senge.

Hun er en oplagt gave til den, man ønsker at glæde, stor eller lille, se blot hvor smukt og graciøst hun kan bevæge sig og danse !

Man ophørte med at fremstille Graziella i 1967

Er du Käthe Kruse samler, kan det være svært at få fat i en Graziella, men jeg har dog set nogle eksemplarer til salg på auktioner.

Til slut skal I lige se Hanne Frønte Mikkelsens nyeste foto af Graziella, der nu hænger som vægdekoration og har fået navnet Dorte..

Her står forårsbebuderne vintergæk og krokus og lyser
op
Vi ønsker jer GOD LÆSELYST !

D U K K E R – der fødes paa Samlebaand !

(Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©) – (Kilde: artikel fra Bladet Hus og Hjem nr. 16/1943)

Med tusind tak til vor læser Gurli Knudsen, der har sendt mig kopi af ovennævnte artikel, fundet blandt hendes Mors (Margrethe Tornemands) efterladte materiale vedrørende dukker… Artiklen vakte straks interesse, og det er mig en glæde at kunne fortælle jer lidt om fremstillingen af dukker dengang for længe siden, hvor pengene var små, og hvor det var yderst vanskeligt at fremskaffe materialer.

Lad os således gå tilbage i tiden, hvor jeg vil videregive jer min version om dukkerne i 1943:

Det har altid spredt glæde blandt pigerne at få en dukke, nu kunne hun være Mor lige som sin egen Mor, og der blev passet enormt godt på hver en dukke, også selv om den blev slidt, og savsmuldet inde i den – ja, også inde i nissemanden — dryssede ud, kludedukker var ret almindelige dengang…. andre dukker var af det brandfarlige materiale celluloid, som kunne få buler, atter andre dukker var måske lavet af papmaché, hvis næse blev skrabet, og atter andre var måske af porcelæn og mistede et øje…. Men lige meget, hvad der skete med dukken, så blev den elsket med alle sine fejl og mangler….

Som I ved havde alle dukker allerede da et internationalt præg, de lignede f.eks. danskere, italienere, eller amerikanere… Hidtil var den danske dukkeproduktion af ganske ringe størrelse, og man importerede hovedsageligt dukker fra Tyskland og Tjekkiet, men sjældent fra Frankrig, England, Italien og USA….

Men Verdenskrigen bredte sig, og nu opstod der mangel på alt, bl.a. på dukker, og dette måtte man da afbøde.

Den danske fabrik

PREFA

Optog nu dukkeproduktionen og fremstillede dukker på samlebånd i stor stil. Den danske dukke blev dog kun fremstillet i én enkelt type på 30 cm, og med et hoved, som lige så godt kunne være et pigev– som et drengehoved. Jeg har under min research forgæves søgt efter fabrikken PREFA, men desværre uden resultat, måske nogle af jer kender til den… hvad jeg vil blive meget glad for at høre om…..

Hermed en række billeder visende Dukkens fødsel eller fremstilling på PREFA, samt et par stykker fra den Verdenskendte dukkefabrik i Torino. Tja, Fabrikkens navn nævnes ikke i artiklen, men der kan selvfølgelig kun være tale om LENCI i Torino, (på den tid brugte man i Danmark det tyske ord Turin for Torino), Lenci eksisterede fra 1919 til 2001.

PREFA-dukkehoveder under behandling !
Dukkehoveder på samlebånd —
venter på at blive færdigbehandlede !
Færdige Lencidukker –
Desværre er billedkvaliteten
ret dårlig !

På grund af mangelen på råstoffer fremstillede PREFA dukkerne af papmaché, et ganske udmærket materiale, som kan tåle en vis hårdhændet behandling. Dukkerne fremstillede ganske enkelt således: Pappladerne indførtes i de ”stampende og hvæsende” maskiner, som i to dele pressede arme, ben, krop og hoved, således at de blev formet som lemmer, limkanterne blev bortfræset etc., og hovedet blev behandlet med ekstra omhu. Øjnene blev klæbet på,. Håret blev malet på dukken, og frisuren kom således ikke i uorden. Kinderne blev tonet i rødt, og munden fik en smuk amorbue, en rigtig truttenuttemund..  Dukken blev derefter sat sammen med fjedre, og hos grossisterne eller legetøjshandlerne blev den til sidst klædt på.  Så enkelt og effektivt gik det til hos PREFA.

Dukkefabrikken i Torino var meget mere avanceret, her fremstillede man foruden papmachédukkerne også porcelænsdukker… Disse dukker gik gennem mange hænder, og den færdige dukke endte derefter i fabrikkens skønhedssalon, hvor den blev sminket efter alle kunstens regler… Derefter kom den ind  i firmaets frisørsalon, hvor den blev forsynet med paryk, idet  de kostbareste af dem havde parykker af menneskehår (det vi plejer at kalde ægthårsparykker) , mens de andre måtte nøjes med hestehårsparykker. Ansatte unge frisører satte dukkehåret op med krøller, bølger osv., således at frisuren kunne holde meget længe. I modesalonen blev dukkerne klædt på, og somme tider blev der såmænd gjort mere stads af dukketøjet end af tøjet til småpigerne. Også dukkeskomageren kreerede de flotteste sko til dukkerne.

De mange fotos på siderne er taget fra artiklen, som er i sorthvid, og kvaliteten er ikke af den bedste, men brug fantasien og forestil jer, hvordan de dejlige dukker er kommet til verden.

G o d    L æ s e l y s t   !

E v i g h e d s d u k k e r !!!

(Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©)

En dag fik eller fandt jeg denne annonce visende en række søde, små dukker præsenteret på dansk, engelsk og fransk som giftfrie nokalon-dukker – et Panther Produkt præsenteret som produkt nummer 2975 af Nordisk Kamfabrik A/S i Vordingborg.

Og det måtte jeg naturligvis undersøge nærmere, og det blev ikke helt nemt.

Nordisk Kampfabrik, kendt for Panther-Kammen, hvorfor man på trods af mange produkter bevarede navnet….
Det eneste jeg kunne finde om fabrikken, er et 25-års jubilæumsskrift —hvor man fortæller om firmaets historie og udvikling fra oprettelsen den 21. oktober 1933 til 1958.
Fabrikken udviklede termoplastiske materialer, dvs. stoffer formet ved tryk med eller uden varme, og blev især kendt for deres stoffer NOKALON og NOKATHENE.
De mange varer solgtes i begyndelse alle under et stof begyndende med NOKA, f.eks. lampeskærme, poser. Havemøbler, kamme og sidst men ikke mindst rør til vand og olie.
Desværre nævnes dukkerne ikke i jubilæumsskriftet – så de er nok lige som kammene blevet reduceret til et mere uanseligt produkt.

adresse fra den centrale beliggenhed i den bygning, der senere blev til Kirkeligt Ungdomshjem til en beliggenhed på Københavnsvejen nærmest ved indkørslen til Vordingborg. Og her udvidede man flere gange, men hele tiden bevarede firmanavnet : Nordisk Kamfabrik A/S.. Med Logoet : Panther Kammen, for som man sagde: ”Det er under det navn, vi er blevet kendt!” (I 1985 kendes firmaet dog under Panther Plast bl.a. med beliggenhed i Ørslev – senere slås firmaet sammen med et anden producent af plasticvarer, endnu senere går det konkurs, og senest er det flyttet til Randers unde randet navn)!.
Jubilæumsskriftet er spækket med fine stregtegninger af de forskellige afdelingen på fabrikken, men som nævnt desværre ikke et ord om Evighedsdukkerne?????

(Kilder: Jubilæumsskrift 21. oktober 1933—21. oktober 1958, samt oplysninger via nettet)!

Og nu er det, at jeg får brug for jeres hjælp og støtte:::::::::

Hvem mon kender noget til disse dukker, det kunne da være ganske morsomt at se et eller flere eksemplarer i farver… eller måske en kam – måske nogle af jer har noget i jeres samlinger ???

Vi glæder os meget til at høre fra jer !

På genhør og god Læselyst
samt efterårshilsner

Pakkeriet, gad vide, om der har været dukker i nogle af kasserne ?

En lille beretning om dukkekunstneren Dianna Effner

(med hilsen fra Lise Clasen ©)

(fotos fra nettet , auktioner og og pinterest)

I 1980erne kom dukkefeberen over mange af os, og man samlede,  eller man deltog måske i kurser for at lære at male og reproducere de gamle porcelænsdukker…  Men der fandtes,  som I ved, desuden mange kreative og dygtige kunstnere,  der skabte moderne udtryksfulde dukker …   og  en af dem var Dianna Effner, der siden den 14. oktober ikke mere er iblandt os. (Æret været Dianna Effners Minde!)

Facebookfoto af Dianna Effner
Foran en stor flok af de dejlige dukker !

Dianna Effner begyndte at skabe dukker sidst i 1970erne, og slog sig i 1990 ned med atelier i Jamestown, Missouri  –  og i løbet af 1990erne skabte hun dukkeforme, udarbejdede mønstre til dukketøj, lavede parykker, ja, kort sagt alle former for dukketilbehør.

I 1999 stiftede hun sammen med sin assistent Doll Dreamers Guild – en dukkesammenslutning med kurser i at undervise i dukkemageri og i at blive en god dukkemager.  Og mange dygtige instruktører og dukkemagere har således ”trådt deres barnesko” i Doll Dreamers Guild, og I kan bl.a. på Pinterest se flere af de smukke håndmalede porcelænsdukker.

Annonce visende nogle af Dianna Effners portrætdukker, som fandtes i størrelserne 14” og 19” = ca. 35 og 48 cm!
 

Også firmaet Aston Drake fik hurtigt øje på Dianna effners dukker,  og snart investerede mange samlere via Aston Drake i de unikke Dianna Effner-dukker.


Rødhætte og Askepot er fra Dianna Effners Storybook/Eventyrbog kreeret for Aston Drake!
 

De mest kendte Dianna Effner-dukker er helt sikkert ”Little Darlings”,  disse søde, tuttenuttede dukkehoveder findes i fire forskellige udgaver, men med samme krop. Little Darlings er enormt eftertragtede, og bliver hurtigt budt op og solgt, når de dukker op på internationale auktioner.

Ebay-foto af en
Sjælden ældre Dianna-Effner-dukke!

Selv har jeg aldrig reproduceret en Dianna Effner-dukke, men jeg er sikker på, at mange af jer har prøvet kræfter med disse dejlige porcelænsdukker!…. hvorfor jeg håber, at I vil vise os fotos af jeres dukker.

Denne søde Little Darling er fra et Pinterest-foto !
Den kæreste babydreng med blå øjne (auktionsfoto

Og måske I ved meget mere om kunstneren end jeg gør, idet jeg meget gerne skriver en tillægsartikel.

God Læselyst

Og
Efterårshilsner
Til jer alle herfra !

Endnu en GROMADA-dukke !?!

(Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen (tekst) og Lone Myllerup (fotos) ©)

For nogen tid siden skrev vi om GROMADA-dukkerne, de charmerende trædukker klædt som bondepiger, og for nogle dage siden fik jeg fra Lone Myllerup disse fotos af en charmerende Gromadadukke.  Derfor dette tillæg til den tidligere artikel.

Lone Myllerups dukke, som hun har købt af en ældre dame på et loppemarked i Helsingør, er hele 23 cm høj og meget flot udført, idet hun har paryk og er smukt malet.   Hendes velsyede kjole er, som I vil se, dansk design, og egentlig kunne jeg komme i tvivl om, hvorvidt hun er en Gromadadukke eller måske af helt anden oprindelse.  Og skulle I vide noget om hende eller kende til lignende dukker, da lad os det endelig vide.

Vi siger tak til Lone Myllerup og glæder os til at høre fra jer, om I kender mere til sådan en dukke eller er i besiddelse af lignende dukker ?

Hjertelige sommerhilsner herfra  !!!

Åh, disse minder !!! KIRSEBÆRKJOLEN!!!

Med tusind tak til Angelika Salzwedel for fotos og lidt tekst (oversat og redigeret af Lise Brastrup Clasen ) ©)

Når man ser i sine gemmer, dukker der gerne gamle minder frem, og Angelika fandt således 

Den søde Kirsebærkjole,  som  er ca. 65 år gammel.

Her er Angelikas lillesøster Bärbel med sin dukkevogn og iført kirsebærkjolen, billederne  er fra 1959 eller 1960, og kjolen er strikket af fåreuld.  Måske hun blev træt af at posere, for her sidder hun sammen Mor og Far!

Desværre er der ikke mere nogen strikkeopskrift til kjolen, men det kunne da være ret sjovt, dersom en eller flere af jer, der er eksperter ud i garn og strik, kunne strikke kjolen og komme med opskrift og vejledning til alle os andre mindre ”løse på tråden eller garnet”…  Kjolen er strikket og kirsebærrene er hæklede.  Den kan helt sikkert strikkes i mange størrelser.

Den smukke dukke er Angelikas skildpaddedukke fra 1956, hun er døbt Margrit, er 49 cm høj, har flirteøjne og ægthårsparyk, og så kan hun stå!

Hermed nærbillede af kjolen alene  !

Altså, kære venner, fat pindene, hold masken  og hyg jer her i sommervarmen….

Hjertelige hilsner til jer alle og tak til Angelika for ideen