H u s k e r D U ?

Tegneren Axel INGVAR Johansen!

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen @

 Denne unikke danske tegner husker jeg udmærket. Han var en af min Fars yndlingstegnere, og jeg voksede da også op med Magasin Madsen, Prins Pilfinger og hunden Tjavs, som fandtes i Politikens Søndagstillæg og i årshefter, på postkort, som sprællemænd, legetøj og meget mere, men én ting har jeg aldrig vidst før for nylig: Hans figurer findes også som påklædningsdukker….

 

For nogle uger siden blev der udbudt en påklædningsdukke til salg tegnet af Ingvar, og den kunne en samler som jeg da slet ikke undvære.

Men hvem var så tegneren Ingvar?

Går man ind på nettet, får man flere steder en kort biografi med portrætfoto og foto af familiegravstedet, og her står bl.a.

Axel Ingvar Johansen født tirsdag den 3. marts 1908 i København og død søndag den 30. april 1950 på Frederiksberg. Ingvar blev således blot 42 år – en ung alder at gå bort i!

Her er tegnerens signatur – taget fra den uudklippede del af tøjet til min påklædningsdukke!

Ingvar, som hans kunstnernavn er, var søn af J.M. og Hansine Johansen, og gift med Oda Ingvar. Han voksede op på Fyn og blev uddannet bankmand, men arbejdede ihærdigt på at blive bladtegner i Odense. Desværre uden held, da hans tegninger og forslag altid kom retur. Dagbladet Politiken kunne heldigvis se potentialet i hans runde streg , og Axel Ingvar blev ansat af chefredaktør Valdemar Koppel og debuterede i 1928 med vignetter til dagens begivenheder –   disse vignetter fortsatte han med at tegne helt frem til 1949     – I 1930 foreslog Valdemar Koppel ham at lave en tegneserie om livet i et københavnsk stormagasin og – resultatet blev Magasin Madsen, som havde premiere den 28.marts 1930 og fortsatte de næste 19 år.

Successen fik redaktionen på Søndagstillægget ”Magasinet” til at bede ham tegne en serie hertil, og juleaftensdag den 24.december 1933 så Prins Pilfinger” dagens lys i farver – sikken en julegave læserne fik….. Prins Pilfinger og hans familie blev enormt populære hos børn og voksne, og denne serie fortsatte ligeledes til 1949.

Et par år senere kom terrieren TJAVS med i spalterne (den 10. februar 1935) og alle tog den lille terrier til deres hjerter, den oplevede ALT set fra gulvet….   Ingvar var en talentfuld og sprudlende tegner — han kunne bare udspy de allerherligste figurer og situationer, og jeg husker da også, at jeg som barn ejede nogle af hans årshefter.

Dette årshefte er fra ca. 1949, 28 sider, jeg har fundet det på nettet! Sådan et hefte ejede jeg engang!

For nogle år siden kom jeg forbi et loppemarked, var det vist, og her lå et TJAVS-hefte, men da jeg som altid ikke havde kontanter på mig, kunne jeg ikke købe det, og desværre ville sælgeren ikke modtage en check. Postkort af Ingvar ejer jeg desværre ikke, men går I ind på Per Sørensens Postkortsider, kan I se dem alle, og her har Per Sørensen skrevet mere udførligt om tegneren. Sprællemænd har jeg heller ikke, et af mine store ønsker… og jeg håber at finde en eller flere…..

Prins Pilfinger stiftede jeg som nævnt bekendtskab med som barn, men også da ALLER i slutningen af fyrrerne udgav det lille hefte: Strikket Legetøj— fra Børnenes Lilleput-Verden – af Ayoe Stokkebro-Hansen, med vignetter af den kendte tegner Ebba Schultz— her var vejledninger til at strikke de herligste dukker — jeg strikkede både Bamse og Dukke Lise, en soldat og Prins Pilfinger – og jeg husker tydeligt, at jeg ikke havde blå garnrester, så Prins Pilfinger blev strikket i rødt og gult, desværre har jeg ingen af de strikkede dukker mere….

Der er helt sikkert mange af jer, der ejer dette lille strikhefte: herover forsiden, samt Prins Pilfinger med vignet af tegneren Ebba Schultz!

Tjavs kom i ”striber” – denne er fra 12.6.1944 – fundet på nettet!

Men tilbage til påklædningsdukken: her er hun, 22 cm høj (hårsløjfen er dog ikke med i ”opmålingen”)! Og måske I kan skimte Prins Pilfinger i hendes dukkevogn! En rigtig charmetrold, ikke sandt!

Hermed et lille PS til Tegneren Ingvar:

 Så skete det,…. Jeg fik fat i alle tiders herlige Prins Pilfinger-julekalender, ca. 20 x 24 cm.. Hvornår den er tegnet, ved jeg ikke…., men den er helt uimodståelig: karton med grønt silkebånd til ophæng og en lille ubrugt blok med en tegning for hver dato: 1. til 24. december, og her blev jeg erindret om navnet på min påklædningsdukke: hun hedder Prinsesse Guldhår.

Prins Pilfinger var en sand spilopmager, mens Prinsesse Guldhår var sød og artig: På blokken 2. december er der tegning af kongen med Prinsesse Guldhårs ønskeseddel: En dukke, en bog, og kongen smiler glad, men den 3. december ser han Prins Pilfingers ønskeseddel: 1 Vandpistol, Fyrværgeri (stavet med g), Kløpulver og Syltetøj, og Kongen ser da også rigtig sur ud, mens han læser ønskesedlen.

Så herlig og festlig ser julekalenderen ud i al sin enkelhed, men selvfølgelig leder jeg stadig efter sprællemænd og andet fra Ingvars hånd….

G o d     L æ s e l y s t !

Staa Maren 2. Del.

Research: Lene Byfoged

Kilde & Copyright: DEN NY STRIKKEBOG af Esther Bondesen

Bragt med tilladelse fra Carlsens Forlag

Her er 2. del med opskriften til Staa-Maren fine tøj.

Dukketøjet:

Materialer:

25 gr rødt, 25 gr hvidt og 50 gr grønt tretraadet garn i samme Finhed som det rosa Garn til Kroppen. 2 P Nr. 2, 2 Nr. 2½ og 2 Nr. 3. 4 Strømpestrikkepinde Nr. 8. Til Monteringen: ½ Meter smalt røst Silkebaand og 20 cm smal Knipling. Stof og Baand til et Forklæde.

Typemønster til Blusens Broderi.

 

 

 

Blusen:

Blusens Forstykke: Tag P Nr. 2 og slaa 30 M op af det hvide Garn, strik 2 cm Rib: 1 ret, 1 vrang. Strik Glatstrikning og tag paa 1. P 4 M ud (34 M). Tag P Nr. 3 og strik, til Forstykket maaler 6 cm, saa dannes Ærmegabene: Paa Begyndelsen af 1. og 2. P lukkes af for 4 M. Paa Begyndelsen af 3. og 4. P. lukkes af for 1 M. Naar Forstykket maaler 8 cm, dannes Halsudskæringen:  Strik 15 M, luk af for 4 M, strik P ud. De 2 skulderstykker strikkes hver for sig, og der lukkes 1 M af ved Halssiden, til der er 8 M. Skulderen lukkes af i 2 Gange.

Ryggen: Strikkes som forstykket, blot med en Slids, der dannes samtidig med Ærmegabene saaledes: Luk de første 4 M af paa Retp, strik 13 M og de følgende 3 M, der skal strikkes ret frem og tilbage hele Vejen op. Paa Begyndelsen af næste Retp lukkes 1 M af. Naar Ryggen maaler 10½ cm, lukkes skulderen af i 2 gange, og de resterende M lukkes af paa én gang. Slaa 6 M op som Underfald til den anden Ryghalvdel, og strik de to yderste af disse M i Retstrikning. Strikkes i øvrigt som første Ryghalvdel.

Ærmet: Slaa 28 M op paa P Nr. 2 af det røde Garn g strik 1 P Vrang og 1 P ret. Tag det hvide Garn, strik Glatstrikning og tag 4 M ud paa den første P. Strik 2 P og luk saa 2 M af paa Begyndelsen af de følgende 2 P og luk derefter af for 1 M paa Begyndelsen af hver P, til der er 12 M. Saa lukkes af for 2 M paa Begyndelsen af hver P, til der er 8 M. Strik disse sammen 2 og 2 og luk de 4 M af.

Nederdel og Korset:

Bagstykket: Slaa 74 M op paa P Nr. 3 af det røde Garn og strik 2 cm Glatstrikning., slut med en Vrangp. Sæt Strikketøjets nederste kant paa P Nr. 2. Læg de 2 P sammen, saaledes at Retsiden af Strikketøjet kommer til at vende udad og strik M paa de 2 P sammen 2 og 3, saaledes dannes den dobbelte kant forneden. Strik Vrangpmed det hvide Garn. Tag det grønne Garn og strik videre i Glatstrikning. Naar Arbejdet maaler 16 cm, tages P Nr. 2. Strik 1 M, og strik derefter M sammen 2 og 3 P ud (37 M). Strik 4 P Rib: 1 ret, 1 vrang, paa 5. P (Vrangp) strikkes saaledes: Strik 12 M, strik 7 gange 2 M sammen, strik P ud (30 M).

Korsettet: Strikkes i direkte Fortsættelse af Nederdelen. Tag det røde Garn, strk 5 P ret, strik Glatstrikning. Naar Korsettet maaler 3½ cm, strikkes 6 P ret. Luk af.

Forstykket: Strikkes som bagstykket, blot tages der ikke mere end 1 M ind paa sidste Ribp, saaledes at der bliver 36 M til Korsettet, der stikkes i 2 Halvdele saaledes: Strik paa de 18 M 4 P ret. Strik derefter Glatstrikning på 4½ cm, blot de 4 M foran strikkes ret frem og ret tilbage og forsynes med 4 snørrehuller, der strikkes som et almindeligt Hul midt i Retborten. Første Snørrehul dannes efter de 4 Første P. de øvrige med 6 P´s Mellemrum. Afslut Korsettet med 6 Retp. Den anden Korsethalvdel strikkes paa samme Maade – blot i omvendt Orden. Korsetremmene strikkes af de 4 M lige efter Retborten foran, de strikkes i Retstrikning og skal være 6 cm lange.

Kysen:

Slaa 50 M op af det røde Garn paa P Nr. 2 og strik 4 P ret. Tag P Nr. 2½ og strik Glatstrikning, blot de 2 M i begge Sider strikkes ret frem og ret tilbage for at danne Kant. Naar der er strikket 3½ cm, dannes den opstaaende Rulle i Nakken saaledes: Strik 1 P vrang, 1 P ret. til der er 6 P. Tag det hvide Garn, strik 2 P ret og derefter skiftevis 1 P vrang og 1 P ret, til den hvide Rulle er ligesaa stor som den røde. Luk af. Kysenakken dannes saaledes: Tag 50 M op paa det glatte stykkes Bagside, lige bag den hvide og den røde Rulle. M tages op med 2 strømpestrikkep Nr. 8 og paa en 3. P Nr. 8 slaas 10 M op. Strik rundt med rødt Garn 2 Omg. ret, 2 Omg Rib: 1 ret, 1 vrang, 4 Omg ret. Begynd indtagningerne. Strik 2 M sammen, strik 8 M, gentag dette Omg ud. Strik en Omg uden Indtagninger. Fortsæt med disse 2 Omg stadig med 1 M mindre mellem Indtagningerne på Indtagningsomg. Naar der er 12 M, trækkes Traaden gennem M og sys fast indeni Kysen.

Forklædet sys af hvidt Stof og pyntes med røde og grønne Silkebånd.

Monteringen: Kysen dampes over en kogende Kedel og sættes på Dukkehovedet til den er tør. Paasys kniplingekant og Baand. Alle de øvrige dele lægges mellem fugtige Aviser, til de er glatte og pæne, og tørres liggende.

Blusen sys sammen paa Skuldrene, der tages M op langs Halskanten og strikkes med rødt: 1 P ret og 1 P vrang, til der er 8 P. Luk af. Sy Blusen sammen og hækl en Række grønne Fastmasker langs de røde Kanter ved Ærmer og Hals. Sy en Bort af grønne og røde Maskesting paa Blusens Forstykke, se typemønsteret. Luk Blusen med Trykhægter.

Nederdelen sys sammen og Korsettet snøres med en hæklet grøn korsetsnor, som forsynes med 2 grønne Kvaster.

God fornøjelse!

Som sædvanligt ser vi meget gerne resultatet, hvis der er nogen, der får lavet dukken.

Fin er Maren i sit strikkede tøj.

 

 

Det legede vi med …

Gammelt legetøj i Danmark

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Hermed et causeri over legetøj inspireret af denne herlige bog !

Den dejlige og gamle ”basse af en bog” fik jeg foræret af en norsk samlerveninde. Jeg har længe været på jagt efter bogen, og er derfor lykkelig over at være ejer af et eksemplar. Bogen er fra 1982 /ISBN 87-17-05041-3, © Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck og redigeret af Jens Sigsgaard og Ib Varnild, og da jeg fordybede mig i den, blev jeg helt sikker på, at I også gerne ville have del i den.

Jeg søgte da om tilladelse hos forlaget til at fortælle om bogen og dens indhold. Det viser sig, at forlaget nu er overtaget af Gyldendal, det har dog ikke givet problemer, og jeg takker boghandelchef Mette Pedersen og Gyldendals Afdeling, ejer af bogen, NON fiktion for jeres tilladelse. Illustrationerne her er også taget fra bogen med tak til de mange fotoentusiaster!

Bogen indeholder faktisk Alle former for legetøj, dog ikke min egen passion ”Påklædningsdukker”, men låner du bogen på biblioteket, eller får du fat i den antikvarisk, bliver du indført i Legetøjets Verden lige fra de mest primitive til de avancerede legeting og –redskaber.

Blandt andet blev jeg fascineret af bogens allerførste kapitel ”Primitivt legetøj og traditionsleg af Holger Rasmussen, hvor man fik en masse ud af planter bl.a. siv og dunhammere, som kunne forvandles til ”alt”. Selv kender jeg – hvad I alle sammen helt sikkert også gør – mest at man flettede blomsterkranse, pyntede sig, og vupti man var straks en fe eller en prinsesse!.

Desuden har jeg mange gange brugt grene og blomster til a t fremstille sjove dukker, desværre visnede og tørrede de, og endte som drys…. Og jeg kan her fortælle jer følgende herlige oplevelse:

Selv om jeg ”fylder 29 hvert år”, har jeg fejret runde fødselsdage, og under en af dem havde mine børn og svigerbørn arrangeret skattejagt, hvor en af posterne var en pose naturmaterialer og klude, hvor hvert hold skulle fremstille en dukke, men også disse sjove dukker er desværre af tidens tand blevet til ingenting.

I en af bloggens artikler fortælles om køer lavet af pinde. Men også en sten med hul i kunne bruges. Nok en lang tradition, den nævnes i bogen og jeg har da også som barn sammen med legekammeraterne samlet sten med hul i, som man trak rundt med i en snor, måske var det en hund, måske en ko eller en elefant, fantasien kendte og kender stadig ingen grænser.

Besøger du Nationalmuseet, kan du se flere eksempler på primitivt legetøj, og for nylig var der i Legetøjssamlerens blad en artikel om Pieter Breughels maleri af legende børn (maleriet kan i øvrigt ses i Wien og er fra slutningen af 1500-tallet).

Samling af SYEDE BOLDE (Nationalmuseet og ill. fra bogen!)

Boldspil er den form for leg, vi alle kender og ikke kan stå for, det indre legebarn i os alle hopper af lyst til at kaste og sparke til en bold, og ligger der en glemt bold i rendestenen eller i skoven, så gad jeg nok se den, der ikke samler den op og kaster eller sparker…..

Der er altid fundet bolde, og de gamle, syede bolde er trods deres manglende kraft til at hoppe og springe, for mig de sjoveste og mest fantasifulde, og dem kan du læse mere om på bloggen, hvor Lene i sin tid skrev om dem. Eller du bliver mindet om dem i H.C. Andersens eventyr om ”Toppen og Bolden”. Der er i tidens løb fremstillet bolde af alle slags materialer, f.eks. af filtet uld, stof, skind, garn, plastic og gummi. Da jeg var barn, lavede man somme tider en bold af mange brede elastikker uden på hinanden, og en sådan lille bold kunne hoppe og springe, indtil elastikkerne var slidt op…..   Boldene er alle vegne, en vandbold eller badebold var altid et stort ønske, og man pustede og pustede, til den var stor og rund…   eller man brugte måske sin cykelpumpe….

Der spilles bold alle vegne, Petanque, golf, krocket, tennis, fodbold og håndbold blot for at nævne lidt, og at spille bold med sin hund er altid hyle skægt, indtil du som kaster bliver træt, for din hund holder altid ud….. .

Kuglespil og Nipsenåle … Det første var et hit, da jeg var barn: man spillede med lerkugler, i gamle dage kaldet marmorkugler, tror jeg nok, og man spillede ofte om de flotte glaskugler med smukke spiraler i flere farver inden i, eller man spillede om stålkugler, de sad i kuglelejerne, og min Far blev engang ret vred, da alle stålkuglerne var væk…… jeg havde da regnet med, at han ikke skulle bruge ”det gamle bras”… Men gjort var gjort, og sket var sket…..

Og man lavede også et kuglebræt: et stykke pap med små broer forneden, hvor der oven over stod 2, 5 eller 10, og broen, man skulle trille kuglen ind for at vinde hele 10 kugler, var selvfølgelig mindre end de andre, man trillede sin kugle mod brættet over en vis afstand i håb om at den trillede ind i det ønskede hul. Hvor har man dog selv lavet meget legetøj dengang, da der ikke blev brugt formuer på legetøj — det var der simpelt hen ikke afsat penge til!

I bogen fortælles der om at spille klink og at spille med knapper, det har jeg nu aldrig prøvet, ej heller ikke

Spillet NIPS, dette sidste har min forældre fortalt meget om, og jeg har da også arvet en stor pude med nipsenåle, mest dem med runde hoveder med smukke kontrastfarver inden i, men også med fugle og elefanter. Jeg husker, at min Far fortalte, at han (lillebror af fem søskende) af sin lærer i den stråtækte landsbyskole blev sendt ned i ”de stores klasse” for at hende et eller andet. Her underviste Tauline, husker jeg, han fortalte, en gammel elskelig lærerinde.   Bag døren i klassen lå hans storesøster og en veninde på knæ og spillede nips… Han fik et strengt tys-tys-blik af dem, og mens han hentede det ønskede hos den gamle lærerinde, havde de to ”møgunger” pænt sat sig på deres pladser igen…. Man spillede nips således (fortalte min Mor mig engang): Man slog skiftevis til sin nål, og den, hvis nål lagde sig øverst, havde vundet den andens nål.

Nipsenåle – ill. Fra bogen:
pude fra Nationalmuseet,

Senere spillede man terre med fem terninger: Fem terninger kastes i luften og gribes, én lægges til side og så fremdeles. Den mode holdt sig ikke længe i min skoletid. Snurretoppe fandtes også, men det var mest til små børn.

Til gengæld legede man med en snor på håndleddet, hvor man lavede en start -figur, kaldet ”Vuggen”, og med to eller tre fingre tog modparten så Vuggen af den pågældende hånd, og der var skabt en ny figur, og sådan fortsatte man, indtil ”modparten” lavede en fejl… Den der kunne tage flest figurer til sig uden fejl, havde således vundet!

Hinkesten og stylter var et hit. Hinke og hoppe f.eks. I en ”Flyver-hinkerude” var en fælles leg for drenge og piger, og fliser var velegnede som ruder, selv om mange husejere skældte ud over, at der blev tegnet på deres flisegange, eller på fortovet netop uden for deres hus. Heldigvis var skolegården ikke fredet, her var hinkeruder alle vegne.

Stylter var alle tiders, og min Far som snedkermester havde lavet nogle rigtig gode stylter med ”fire skift” til mig, vi boede i rækkehus med 10 beboelser i hver række, og …. det var en yndet sport at ”gå på stylter” og kigge ind ad alle køkkenvinduerne i stueetagen…   For resten kan jeg stadig gå på stylter. Da et af mine børnebørns børnehave holdt ”Bedsteforældredag” for længe siden, lærte jeg børn og forældre at gå på stylter, det gjorde lykke…. Vandt også engang et væddemål, da jeg sammen med venner kom forbi en legeplads, hvor der lå et par stylter og flød…..   ”Hvem kan gå på dem”! Ha, det kan jeg! ”Det tør du ikke”, ”Jo da, det koster en omgang”! ”Top!” og så vandt jeg en omgang…..

Men læs selv, hvad man i bogen skriver om alle disse dejlige legeredskaber og mange, mange flere! (Sjippetove, kælke, ja, ALT det dejlige gamle legetøj, hvilken nostalgi)! Der er skrevet om mange af emnerne på bloggen!

Legedukker og dukkeleg er et omfattende afsnit af Birgit Fischer omhandlende dukken og barnet, dukketyper, dukkernes historie, dukketøj, dukkehuse og –møbler etc.   Her kan du læse om både de hjemmefremstillede kludedukker, trædukker osv. til de fine og avancerede porcelænsdukker. Forfatteren kommer også ind på betydningen af de mange tyske dukkefabrikanter for Danmark, men da der er skrevet uendelig meget om dukker, er det måske bedst, at I selv erhverver den måske supplerende viden fra bogen.

Wienermøbler, 1879 –
Nationalmuseet, ill. Fra bogen!

Afsnittet er rigt illustreret med dukketyper, og dukketilbehør, bl.a. en smuk dukkeseng og –kommode, servantestel, dukkeporcelæn og ikke at forglemme de dejlige støbejernskomfurer, som mange af os sikkert har haft. Jeg bagte pandekager på mit, men hvor det er forsvundet hen, ved jeg egentlig ikke, måske min Mor har givet det til naboens mindre børn…

Et af bogens eneste illustrationer i farver viser et særligt dukkehus bygget som åbent hjørneskab omkring 1800, huset findes på Nationalmuseet. Dukkehuset har blandt alle vi samlere oplevet renæssance, og det er helt fantastisk, hvor fingernemme samlerne er, jeg er vildt imponeret. Samlerne er gode til at se muligheder i mange ting (kaldet værdiløst materiale som f.eks. kapsler, paprør, brugte tændstikker, klemmer, træpinde og så fremdeles) dvs. alskens ting og dimser, og de er ikke at forglemme fantastiske gode til at indrette huse og rum i en vis stil uden slinger i valsen.

Et dejligt afsnit i bogen er Bentgt Jacobssons Den nære verden i lille størrelse, hvor man ser drengens yndlingslegetøj fra for længe siden: heste forspændt for vogne og kareter, huse og skibe, køer og heste, stalde og pakhuse, og herlige træbiler, Falckstationer, samt en overgang til Kay Bojesens forvandlingsbil i versionen fra 1950erne, et herligt afsnit, som må være guf for samlere af drengelegetøj. Den klassiske Noas Ark nævnes også.

Senere er der afsnit om tinlegetøj osv., af samme forfatter, som betegner det Opstillingslegetøj, f.eks. En beværtningshave, tyske marinere, tinsoldater, fæstninger, kanoner, ryttere, krigsskibe etc. Han kommer selvfølgelig desuden ind på samme effekter udført i pap, og I husker vel tydeligt alle de pap– og kartonting, man kunne klippe ud og lime, bl.a. bag på havregrynspakkerne, eller i julehefter og ugeblade… sikken en flot og travl by, man kunne stille op, det var tider, ikke sandt!

Kapitlet afsluttes med Støbte Modelbiler fra Tekno. Samlerobjekter som i dag koster en formue.

Lille pakhus, ølvogn på hjul etc. fra
Dansk Legetøjsfabrik 1895,
Nationalmuseet —ill. fra bogen.!

Ib Varnilds afsnit om bevægeligt, mekanisk og fysikalsk legetøj, dvs. legetøj der kan bevæges ved optræk med nøgle, flytten rundt, et skub etc. Alt sammen mere eller mindre ny viden for mig og noget, jeg faktisk kun har set på auktioner, der er masser af illustrationer af gamle ting i den genre. Og her kommer modelbanerne ind i billedet. Nu kan jeg være med, idet jeg har en hel kiste fyldt med modeltog i flere størrelser, fascinerende for mig, og jeg får nu lyst til at åbne kisten og sætte en togbane sammen, særligt den i stor størrelse, for her kan alle bamserne og de mindre dukker få sig en laaang køretur— enten de vil det eller ej.

Der nævnes også dampmaskiner her, alle drenges legedrøm, og der sluttes af med kikkasser og lignende, som jeg håber, siger jer noget. Jeg havde engang en slags kikkasse, som man kunne sætte en slags små ”plader2 i, og så se 8 billeder i en bestemt genre. Tingen blev slidt op med tiden.

Man byggede desuden kalejdoskoper : et rør med spejlglas og kulørte glasstykker, som man rystede – og hver gang kunne man se et nyt og smukt symmetrisk motiv.

Helt fantastisk at man har leget med så mange forskellige ting. Håber, at I glæder jer til at læse om dem alle.

Ib Varnilds afsnit i bogen handler om Spil og Billeder for Børn, her får vi spils alder og historie, og mange af spillene er gamle, bl.a. Abespillet, som er det ældst kendte ”kapløbsspil” i Danmark, hvor er der dog ,mange og med meget forskellige regler, mange med at flytte brikker.

Det får mig til at tænke på Matador, som finde si mange versioner, og I er sikkert mange, der lige som jeg har en gammel udgave med biler af metal. Mange laver ekstra regler, i hvert fald i vor familie, hvor min revisormand, når der skulle gøre op og tælles sammen efter at spillet var slut, altid angav sin bil med en vis værdi, og hvad han nu ellers fandt på….

Fantastisk så mange slags spil, der finde og fandtes, helt morsom at læse, hvad jeg også håber, det er for jer. Lotterier og billedlotterier er naturligvis også omtalt. Vi spillede gerne billedlotteri, og jeg har stadig mit gamle Storm P billedlotteri, i sin slidte æske. Ludo er stadig populær, jeg har altid fundet det kedeligt og ville hellere spille Dam eller Mølle. Men alt er en smags– og temperamentssag.

Bogen slutter med afsnit om At farve og forme og småbørnslegetøj – ja, man kunne blive ved og blive ved, glæd jer til at låne bogen på biblioteket eller måske til at erhverve den antikvarisk.

G o d   Læ s e l y s t !

Causeri eller lidt om Tegneserier for alle,

der har ”en brist” i den retning,  samt alle I andre nysgerrige !

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Så kom den første sne hertil går aftes, fortsatte lidt i nat og i morges, smukt med alt det hvide, men desværre ser det ud til, at det smelter lynhurtigt igen!

Det nye Asterixhefte ”Asterix i Italien” er absolut værd at læse!

For et par dage siden var jeg med en veninde i Flensburg for at handle lidt, og hvad ser jeg hos min yndlingsboghandler???   Sidste nye bind om Asterix og Obelix: ”Asterix i Italien”, og hvilken tegneseriefreak kan mon stå for det. altså med hjem i tasken og læst.

Hvordan mon I har det med tegneserier? Lige siden min tidlige barndom har jeg været glad for visse tegneserier, det startede helt sikkert med Bamse og dukke Lise i Familie Journalen (se min tidligere artikel om dem), samt Knold og Tot (se Lenes artikel om Max og Mouritz) og Gyldenspjæt i Hjemmet. Gyldenspjæt har jeg nok dengang ikke forstået så meget af, andet end at han havde en arrig kone, og at han havde lasede venner.

Storm Ps Peter og Ping og den med Nummermændene fascinerede mig også, Storm P er stadig en favorit, og jeg har en større samling af hans ting. Og… Så kom Pippi Langstrømpes meriter også i Familie Journalen.

Storm P.— spillekort!

I 1949 kom det første Anders And Blad,, det var dyrt, en hel krone, men min Far købte det trofast med hjem hver måned… og bladet eksisterer stadig… men hvor blev mange af de gode gamle figurer egentlig af: Bedstemor And ser man aldrig mere, heller ikke Store og Lille Stygge Ulv, De tre små Grise, Lille Haiwatha, Slæbebåden Lille Tuck hed han vistnok, de frække jordegern Chip og Chap for bare at nævne nogle af de forsvundne gode gamle Disney-figurer……

skræk og Kong Kylie, tegneserieblade, der heller ikke findes mere, oh disse minder.

Som voksen gik mine tegneserievaner i andre retninger, bl.a. abonnerede jeg en årrække på Basserne, der desværre senere efter min mening blev mere kedeligt, eller også synes jeg ikke ret meget om mange af de nye tegneserier. Nogle er eminent godt tegnet, andre finder jeg elendige. Og pludselig var der for mange gentagelser i Basserne.

Forsiden fra bogen ”Er Du Tintinolog”, oversat af Bjørn og udgivet på mit forlag!

Flintstone, som man kunne se hver lørdag i TV, dengang var TV i sorthvid, men hvad gjorde det, man glædede sig hver gang til slutningen, hvor Fred blev lukket ude og hamrede løs på døren…. Ellers var og er mine yndlinge stadigvæk The Punk Panter/Den Lyserøde Panter, Tom & Jerry samt Asterix. Jeg har samlet alle de udgivne Asterix-albums og husker, at jeg købte de første for ”hundrede år og en sommer siden” i Brugsen i Sigerslevøster, en landsby mellem Frederikssund og Frederiksværk, hvor vi engang boede. Nå ja, jeg var så begejstret for Den lyserøde Panter og Tom & Jerry, at jeg engang blev hjemme fra et større party med den undskyldning, at jeg havde lovet at optage en udsendelse med disse tegneseriefigurer (det var en invitation til party hos nogle mennesker, som jeg ikke var så vild med, så den dag var jeg ikke medlem af Flinkeskolen! Og ellers er jeg lige som vor yngste søn TIN-TIN-freak, og da børnebørnene kom selvfølgelig en stor Rasmus Klump Fan, ham han har jeg også skrevet en artikel om. Fantastisk tegnet og fortalt så naivt, at den er genial!

Sådan kommer minderne frem, og da jeg under en oprydning fandt et par påklædningsdukkesider, hvor jeg har tegnet Søren fra Mads og Misse, samt Sjanten blev jeg da yderligt inspireret til at fortælle om min tegneserieinteresse. Tegningerne er så gamle, at jeg blot havde min gode gamle sorthvide fotokopimaskine.

Nu kunne det være morsomt at høre fra jer, om også I er lige så vilde med tegneserier, som jeg er???

De hjerteligste decemberhilsner herfra!

 

Svanebogen

I facebook gruppen “Nipsenåle samlere Salg og Auktion”, har Birgitte H. Sørensen sat en side fra Svanebogen på, en sød historie om nipsenåle og legen med dem.

Vi har fået lov til, at bringe billedet af siden, med den søde historie.

Det er da en sød historie.

Nu ved jeg ikke særligt meget om nipsenåle, men så vidt jeg har forstået, er det let genkendelige nåle.

Bogen er udgivet i 1932 og skrevet af Dora Sandal og Sigfred Degerbøl. Tegninger af Herluf Jensenius. Udgiver C.A. Reizel. Fortællingerne er fra de foregående 10 år, altså fortællinger fra 1920érne. Denne bog er fra 5. udgave og Birgittes svigerfar er den lykkelige ejer, der læser højt for børnebørnene fra den. Så dejligt!

Jeg har forgæves søgt den hos antikvarer, så man skal nok være heldig, hvis man finder den  evt. på et loppemarked.

Billedet af Svanebogen er fundet på Pinterest.

En stor tak til Birgitte H. Sørensen.

Ny MUMI-serie kommer i 2019

dvs. såfremt man kan samle penge nok til udsendelserne???)

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Som I kan læse af min artikel om Mumidalen og skaberen af dette eventyr… var alt om Troldene et stor hit i 1990erne, og det håber vi da, vil fortsætte. Især tegnefilmene vakte stor begejstring, og nu arbejder man på at skabe en ny animationsserie om Troldene og alle deres venner, idet det finske produktionsselskab Gutsy Animations har igangsat en kampagne for at indsamle hele 200.000 US$ til produktion af serien.

Vi kommer, vi kommer, vi kommer, håber vi ! På gensyn!

 Og går dette i opfyldelse, vil der i foråret 2019 komme 13 afsnit om de Tove Janssons Mumi-trolde-historier begyndende fra 1945, og hvert afsnit vil være på ca. 22 minutter.

Og selvfølgelig er der belønninger til glade givere, alt efter donationens størrelse, f.eks. Krus, muleposer og en digital kopi af første sæson, og har du den store pengepung fremme, kan du endda få lov til at lægge stemme til en lille rolle i serien eller komme på en Mumi-inspireret ferie i Finland. Ja, det er da lokkemad, så det batter, lad os se, om det lykkes for selskabet at producere Mumiudsendelserne, som jeg vil glæde mig meget til. Og, der vil i så fald komme meget mere om Mumitroldene til den tid!

Forårshilsner med regn herfra!

Rasmus Klump, alle vennerne og Det gode Skiw ”Mary”

En klassiker – og Danmarks mest kendte Bamse….

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Billede1

I mere end halvtreds år er Rasmus Klump og hans Venner gået ind i alles hjerter. Den uimodståelige Bjørn og hans venner oplever Alt på deres rejser jorden rundt i Det gode Skiw Mary, som de selv har bygget! Som bekendt blev figurerne skabt af ægteparret Carla og Vilhelm Hansen, og selv om begge for længst er gået bort, lever Rasmus Klump og vennerne videre i os alle, og stadigvæk kommer der nyt om dem: Bøgerne genoptrykkes, der laves film, han findes i Tivoli, sprællemænd, også en sparebøsse kom forlænge siden frem, skoleskemaer, påklædningsdukker, glansbilleder, dekorationer på brugsgenstande, ja, sådan kunne jeg blive ved.

Hermann-bamserne (Teddy Hermann) fremstillede også de dejligste Rasmus-Klump-og-hans-venner-krammedyr. (se billedet)! Af vennerne er jeg vild med Pelle, pelikanen der har ALT, hvad de andre mangler, i sit store næb, og ellers ser man den sovende søulk Skæg, Pellefant, pingvinen Pingo og de små, deriblandt Pilskaden, samt mange andre. Nogle dukker bare op og forsvinder igen. Rasmus Klumps Mor spiller en stor rolle, da hun bager verdens bedste pandekager til de trætte og hjemkomne søfarende. (På et tidspunkt får Rasmus Klump en Lillebror, og han skal selvfølgelig også smage Mor Klumps lækre pandekager)!

Kært barn har mange navne: I Norge er Rasmus Klump kendt som Bamse Bjørn, i Holland kaldes han Pol, mens han i Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Belgien hedder Petzi..Billede2

Det allerbedste ved Rasmus-Klump-bøgerne er for mig og mine børn og senere børnebørn det umiddelbare og for børn helt naturlige i historierne, f.eks. sætter man da bare ét ur på taget hos den bondemand, der lige netop mangler et sådant, Sfinksen, som vogter foran den pyramide, Klump og co. besøger, hedder Svendsen, og sådan går det Jorden rundt, hvor de møder alskens sjove figurer, bl.a. Hattesvingere og Trolde, for blot at nævne et par stykker.

Billede3

Striber med serien både i sorthvid og i farver findes pog fandtes i mange aviser og blade, bl.a. læste vi om Rasmus Klump i sorthvid for meget længe side i Grønlandsposten.

Rasmus Klump med flere er naturligvis beskyttede figurer, og de, der bruger dem, gør det via licens eller tilladelse. Min gode veninde —strikdesigneren Birgit Kjærullf – designede engang figurerne i strik, men kunne ikke få tilladelse til at vise dem offentligt, i stedet for stod de længe på Det gode Skiw Mary på ugebladet Hjemmets Redaktion! På grund af uenighed om ophavsretten, har hun desværre aldrig fået tilladelse til at offentliggøre denne unikke strikdesign.Billede4

Hermed en lillebitte billed-kavalkade over Rasmus Klump. Bøgerne viser jeg ikke, da de står hos mine børnebørn. Men de er store samlerobjekter, og der er sikkert mange af jer, der ejer flere af dem eller måske hele serien! Lad aldrig Rasmus Klump og vennerne gå i glemmebogen!

God Rasmus Klump-fornøjelse til jer og jeres familier …..

En miniature årskalender

14054058_754183604729596_3072946551509899283_n
Forsiden på Pers fine kalender!

Per Cederholm har lavet en pragtfuld evighedskalender og den er i handlen nu.

Her er hvad Per fortæller om den:

Endelig er mine små legetøjsbutikker og andre lilleputopstillinger, der præger mit hjem, blevet omsat til den kalender, jeg har drømt om i årevis. Hvert enkelt billede har sin helt egen historie, som er beskrevet kort på bagsiden. Det er en evighedskalender og der er i alt tretten billeder, forsiden inkluderet.
Prisen er 150 kr. pr stk. og 250 kr. for to stk.
Portoen er 50 kr. ved et stk. og 64 kr. ved to stk.
Betaling via mobil Pay, bankoverførsel eller Pay pal.
Send mig en besked her eller til mail:
p.cederholm@mail.dk for at bestille.

Teksten er både på dansk og engelsk.

Maggi Baaring

© Birgitte Glob

Maggi Johanna Enid Baaring født Olsen 1913-2004

Som 15årig i 1928 kom Maggi Baaring på Monterossis Tegnestue, samtidig begyndte hun at tage undervisning på Folmer Bonnéns malerskole. Året efter blev hun skiltemaler i Illum og hun var kun 24, da hun etablerede sig som freelancetegner.

Hendes streg var særpræget, sprudlende, altid pikant og forførende, den bragte hende mange opgaver spændende fra reklame, modetegning, illustrationer til malerier og indfølte portrætter. Scenografi og keramik har hun også lavet. Og frimærker og portrætter. For Irma dekorerede hun dåser og bæreposer.

Billede1Billede2

 

 

 

 

 

 

Billede3Billede4

 

 

 

 

 

 

Hun forsynede især ugebladene Nordisk Mønstertidende, Hjemmet og Alt for Damerne med elegante ofte frivole tegninger. Hendes mange forsider er bemærkelsesværdige. Der er børn og der er damer skildret med Baarings lyse, lette streg. Hendes kvindeskikkelser er varme og sensuelle, de er tegnet med en fin sans for det bløde og milde.

Hun illustrerede bøger for såvel børn som voksne, pigebogsserien af Gretha Stevns om Pernille havde hendes forsider. Hun havde større lødige illustrationsopgaver til ældre og nyere erotisk litteratur som ”1001 nats eventyr”, ”Udvalgte værker” af Guy de Maupassant, ”Ovids kærlighedsdigte” og Francoise Sagans romaner.

Mange vil huske hende for det årelange tætte samarbejde med Stig Lommer, hvor hun lavede scenografi og plakater til ACB-Teatret og Hornbækrevyerne med dejlige afklædte lyserøde damer. Lommer havde næse for talenter og var god til at hente kunstnere fra andre fagområder til sit revyarbejde. Christel, Bjørn Wiinblad og musikerne Svend Asmussen, Ulrik Neumann havde i mange år et tæt samarbejde med Lommer.

Maggi Baaring havde flere udsmykningopgaver for københavnske barer og restauranter, i 40erne og 50erne blev de kendte Brønnum og Wivex udsmykket. Og hun holdt separatudstillinger så forskellige steder som i Magasin på Kongens Nytorv, Illums Bolighus, Galleri Asbæk, Thorasminde i Bagsværd og på et museum i Brooklyn, New York. Hun havde også en mindre udstilling på Jagtvejens Bibliotek, hvor jeg var ansat, desværre var jeg på pågældende tidspunkt frikøbt af Kulturministeriet til et projekt anden steds..

Hun blev 91 år, men valgte som 88årig at sælge ud af sine originalillustrationer fra 1941 og frem i forbindelse med en stor retrospektiv udstilling i Farum Kulturhus.

Hendes billedverden udstråler en næsten hæmningsløs glæde og et lyst livssyn, der tilsyneladende er upåvirket af to verdenskrige og talrige alvorlige konflikter i verden. Hun har formået at bevare sin streg næsten uændret gennem de mange år, hendes billede af verden gennem de mange årtier er let, yndefuld, romantisk og betagende. Hendes piger i alle aldre er smidige og runde, de er glade og sexede. Og så er hendes farvebehandling udsøgt, den kan være fast og skarp, hvad der giver de søde piger og damer lidt kant. Og den kan være douce og bevidst sløret, så man fornemmer flere lag i skildringen.

Billede3

 

Billede2

 

 

 

 

 

Maggi Baaring var født på Nørrebro, hendes forældre var livlige og deltog gerne i det københavnske forlystelsesliv også med lille Maggi med lyserød sløjfe i håret og slangekrøller. Det er det livlige København med en steppende Marguerite Viby og syngende Liva Weel, den farvestrålende og lidt letfærdige stemning, som fangede den lille pige og som hun formidlede senere. Hendes far var overkontrollør i Tivoli og for hende stod det som et eventyrrige med glade mennesker, høj musik og strålende lamper. For mig er det en god forklaring på den drejning, hun giver virkeligheden i sine billeder.

Hun blev som 24årig gift med en 42årig reklamechef og fik børnene Roselil og Steen før skilsmissen. Tilværelsen som enlig mor og en usikker indtægt var ikke altid lige let. Et svingende sind med depressive perioder gjorde heller ikke livet lettere, men hun lærte at bruge dem som baggrund for sit arbejde og var dygtig til at holde de dystre perioder for sig selv. Arbejdet var også hendes redningsplanke, da datteren tekstilkunstneren Roselil Schade døde i en alder af 40 år efter en depression. Roselil var gift med kunstkritikeren Virtus Schade og havde to børn.

Den mørke side af Maggi Baaring er svær at finde i hendes kunst. Den var heller ikke fremherskende, når man så hende i gadebilledet. Maggi boede det meste af sit liv i Urbansgade 3 på Østerbro mellem Trianglen og Svanemøllen i en eventyrlig lejlighed. Den var indrettet med en charmerende sans for det dekorative, fyldt med malerier, legetøj og nips i en herlig personlig blanding. Hun var meget synlig i bybilledet, hun vandrede næsten dagligt i fornuftigt fodtøj fra Østerbro til Strøget, elegant og velkonserveret med stiletterne i en matchende bærepose. For at kigge på livet, pigerne og damerne fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv. Hun var et sødt menneske, åben og udadvendt. Man fik altid et nik og et smil i forbifarten, hun var overmåde let at snakke med. Engang gav hun impulsivt min datter en dukke, da vi handlede i den samme Irma. Til det sidste var det en velklædt og ikke mindst yderst velplejet Maggi, der færdedes på Østerbro.

I et interview i Alt for Damerne fra 1948 siger hun, at hun som barn tegnede påklædningsdukker og kjoler, desværre har hun ikke tegnet påklædningsdukker siden. Så I må nøjes med at glæde jer over en serie af hendes dejlige forsider.

Birgitte Glob

En kæmpestor tak til Birgitte Glob, for tilladelsen til, at bringe denne dejlige artikel. Herunder ses flere af Maggi Baarings dejlige tegninger.

Billede4 Billede5

 

 

 

 

 

Billede7 Billede1

 

 

 

 

 

 

 

Billede2 Billede3

 

 

 

 

 

 

Billede4 Billede5

 

 

 

 

 

 

Billede6 Billede7

 

 

 

 

 

 

Billede8 Billede9

 

 

 

 

 

 

Billede10 Billede11

 

 

 

 

 

 

Billede12 Billede13