Bonzo

Lise Clasen Research ©

Skabt af kunstneren George Ernest Studdy (1878-1948)

Hvem har mon nogen sinde kunnet stå for denne charmerende hund —i hvert fald ikke jeg… Denne hvalp skabt med et hvidt og et sort øre, lidt små sorte pletter, stumphale og store blå øjne, ja, det er såmænd Bonzo, som snart blev alle yndling.

Bonzo så dagens lys i 1922, hvor de første skitser af ham blev tegnet, og snart var han gennemgående figur i The Sketch Magazine. Allerede i midten af 1920erne kom han på et 100-brikkers puslespil, og snart sås han alle vegne. Næsten enhver bilejer havde en Bonzomascot, til børnene kom der Bonzohunde (i blødt bamsestof) – han sås på plakater, på film, på postkort; du kunne få ham som sæbe, som parfumeflaske, som vedhæng til nøgleringe, på askebægre, kopper, salt– og pebersæt, badges, pudderdåser —ja, sådan kunne man blive ved —listen er nærmest uendelig— og vi danskere husker ham sikkert bedst fra Familie-Journalens forsider.

Går du på nettet, er der Bonzoplakater, børnebøger og meget mere til salg via bl.a. Amazon.com, og firmaet Merrythoughts Bonzo kan stadig skaffes, ligesom du kan få fat i kanvastasker med Bonzomotiver.

Selvfølgelig ville det kendte Steiff-firma (bamser og dyr med ”knap i øret”) også være med, og de fremstillede allerede i 1927 prøver af Bonzo—115 stk.—, men George Studdy syntes ikke om dem, og derfor fik Steiff aldrig tilladelse til at producere Bonzo-hundene.

Hermed lidt om George Ernest Studdy—manden og kunstneren bag Bonzo

Denne engelskmand blev født den 2. juni 1878 som søn af Ernest og Constance Studdy i Devonport, Devonshire, som nummer to af deres tre børn, han havde en storesøster ved navn Ernestine og fik senere en lillebror Hubert. Efter en kort militærkarriere, mest fordi det var hans Fars ønske, forlod han militæret. Han tog en eksamen som ingeniør, men efter at have fået en gave på £ 100 fra sin tante, tog han aften- kurser på Heatherly’s Kunstskole i London, og samtidig deltog han i et semester på Calderon’s Animal School for at studere dyreanatomi samt tegning.

Han arbejdede hårdt og sendte sine tegninger ind til flere relevante steder, det fornemste var The Sketch Magazine, og snart fik han udgivet postkort og meget andet med Bonzo. Det hele kørte bare derudaf.

Kunstneren i sit arbejdsværelse – i færd med at tegne Bonzo!

I 1912 giftede han sig med sin elskede Blanche Landrin fra Frankrig, de fik datteren Vivienne. Blanche og George havde et fantastisk samarbejde.

I 1947 fik han smerter i brystet, han havde hele livet været storryger. Han blev svagere og svagere og var i sine sidste måneder bundet til sengen. Han døde den 25. juli 1948.

To af de 115 prøver, som *Steiff fremstillede, men som ikke blev godkendt
af Studdy!

Bonzo kom på film allerede i 1924—små fascinerende 10-minutters –film. Og allerede fra midten af 20erne dukkede Bonzo op på kontinentet: her kan nævnes Frankrig, Tyskland, Østrig og Danmark, senere Norge og Tjekkoslovakiet. Næsten samtidig blev han transatlantisk og dukkede selvfølgelig op i USA i The American Weekly.

I USA udkom i 1929 desuden en serie små indbundne bøger trykt af McLouglin Bros., Inc.

I 1927 kom Bonzo i Toby Magazine som tegneserie —idet man havde besluttet at give Bonzo en pause fra The Sketch Magazine, da man mente, at læserne var trætte af ham. Efter et hul på ca. 15 måneder kom Studdy tilbage til The Sketch Magazine, ikke med Bonzo, men med ”Exit Bonzo — Enter Ooloo”, en kat. Bonzo kom aldrig tilbage til dette blad.

Til gengæld så man ham indtil begyndelsen af 2. Verdenskrig i ”Dean’s Books”.

Dette store udvalg af nøgleringe er fundet på nettet!

BONZO lever stadig blandt sine mange fans, og går du på nettet, finder du en masse oplysninger om kunstneren og Bonzo. Undertegnede har samlet en del billeder og præsenterer et udvalg her på siderne. Og da jeg fandt billedet af en japansk celluloid-Bonzo fra 1930erne, kunne jeg slet ikke lade være med at tegne et stykke påklædningsdukketøj til ham.

Merrythoughts Bonzo 1994-2004

God læselyst ønsker © Lise Brastrup clasen

 Bonzo: the Life and Work of George Studdy, af Paul Bab og Gay Owen

Button in Ear af Jürgen og Marianne Cieslik

Diverse oplysninger ved at gå på nettet, samt —egne udklipsbilleder

Japansk Bonzo af celluloid produceret fra ca. 1930 til 1940!
Bonzo postkort.

 

De dejligste velsyede Bamser og krammedyr

Steiff på spil igen !

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

I går kom det længe ventede brev eller måske den ventede lille pakke fra Steiff indeholdende min årsbamse, en sjov lille fyr, denne gang syet i vaskbart, cremefarvet uld og med certifikat, som det hører sig til.

Men der var selvfølgelig også vedlagt brev, medlemsblad, katalog over nyheder, samt meddelelser om bamsemesser, alt sammen herligt læsestof for en Bamsoman som mig.

I medlemsbladet er der for øvrigt en omtale af det kommende Bamsemuseum i Billund med billede af den berømte bamse Alfonso – se tidligere artikel ! og interview med Gitte og Johnny Thorsen, Orange Bears, som står for museet.

Der er også bragt resultater af designerkonkurrencen, desværre vandt jeg ikke, man er ikke altid den heldige… , selv om jeg syntes, at mit projekt sagtens kunne stå mål med e udtrukne vinderes, men Tab og vind med samme sind, og måske jeg er mere heldig næste gang.

Her er den 10 cm høje Club-bamse nederst, men vil man have ham i stor udgave, fås han 29 cm høj i samme udførelse. Bamsen i midten er syet af mohair og er 21 cm høj, han er et specielt tilbud til klubmedlemmerne.

Steiff genudgiver hele tiden deres gamle bamser som replika, bl.a. denne mørkebrune mohairbjørn på alle fire ben., han måler 22 cm og er første gang fremstillet i 1914.. Faktisk rart, at mange af dyrene ikke er så store, at det til sidst vil knibe med at få plads til dem.

Men Der er også andre dyr, bl.a. pingviner, løver, en ozelot, Paddington, hans forældre, etc. en særlig god historie i Steiffs Club-magazin er, at der hver gang står noget om forgangne tider. Og så er der brevkasse, hvor du kan få oplysninger om dine nyere eller gamle Steiffdyr

Da påske nærmer sig, er der selvfølgelig kreeret de sødeste påskelam og -harer, bl.a. Beatrix Potters Peter Kanin. Men de allersødeste nyheder er for mig Lena Mus på bare 12 cm og syet i Alpaca, samt miniharen på 10 cm syet i vaskbart fløjl. Begge er fremstillet i begrænset udgave. Hermed de charmerende dyr med lange ører hhv laaang hale!

Blandt de mange medsendte brochurer er der meddelelser om kommende auktioner og messer, hvor Steiff og mange andre deltager: Hermed nogle oplysninger til jer alle:

Ladenburger Spielzeugauktion, Lustgartenstraße 6, D 68526 Ladenburg, www.spielzeugauktion.de – mail@spielzeugauktion.de – hvor du kan få oplysninger om de kommende auktioner den 28.2. og 1.3. i Hamburg, samt i Berlin og Wien senere, datoer endnu ikke offentliggjort.

Teddy Dorado , Stadthalle Bad Godesberg, Koblenzer Straße 8, D 53177 Bonn am Rhein, www.steiffauktion.de for yderligere oplysninger, holder auktioner den 14. april og den 27. oktober.

Teddybär toltal 2018 finder sted den 28.-29. april i Messe- & Congress Centrum Halle Münsterland, Albersloher Weg32, D 48155 Münster, yderligere oplysninger www.teddybaer-total.de eller

email: info@teddybaer-total.de

Samme sted og samme tid: er der International Dukkeauktion og Kreativt Forår: info www.puppenfruehling.de eller www.kreativ.fruehling.de – billetterne gælder – så vidt jeg kan se – til alle arrangementer.

Der er workshops, underholdning, foredrag, komkurrencer og meget andet godt den 28.-29. april i Münster!

Du kan også komme til Teddybär Welt den 26.-27,. Maj i CongressCenter Wiesbaden, info: www.teddybaer-welt.de – eller til Steiffs egen sommerfestival den 1. juli: Steiff Sommer 2018, på Steiffområdet Margarete Steiff GmbH i Giengen an der Brenz, info og kontakt: museum@steiff.de (her kan man også deltage i workshops)……

De nævnte arrangementer er for alle, men er du klubmedlem, foregår der noget overalt, f.eks. I Belgien, Holland, Schweiz, Østrig og United Kingdom… En bamsoman behøver aldrig at kede sig, og man har da lov til at deltage som GLO-gæst, det er jo ikke altid, man har lyst til at ÅBNE den STORE pengepung, vel!

 

Vi skal på auktion via Ladenburger auktionshaus !!!

Og så er der kun tilbage at ønske jer God fornøjelse !

Det kommende BAMSEMUSEUM i Billund

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Billund får i løbet af 2017 et bamsemuseum – sådan lød de mange rygter og formodninger, og i Bamsekredse er projektet et stort samtale-emne, og nu er det således en realitet, idet

Teddy Bear Art Museum åbner den 20. maj 2018 i Billund Centrum, Hans Jensensvej 3, 7190 Billund, og vi takker museumskoordinator Anette Zappel for disse detaljer og fotos. Du kan læse meget mere om museet, dets ejere og bestyrere på dette link og/eller hjemmesiderne: :

info@TeddyBearArtMuseum.dk

http://www.TeddyBearArtMuseum.dk

           Det planlagte Bamsemuseum i Billund skulle egentlig ligge i tomme lokaler på Butikstorvet, men planerne blev ændret, da man fik tilbudt Edith Kirk Kristiansens hus, som ligger ved siden af Den Jyske Sparekasse .

           Gunhild Kirk Johansen, Ediths datter, er søster til Kjeld Kirk Kristiansen og passioneret bamsesamler, en interesse hun deler med bamsemageren og –samleren Gitte Thorsen, der sammen med sin mand, Johnny, står for opbygningen, indretningen og den daglige ledelse af Bamsemuseet.

Motiv fra Ediths Have !

Selve huset er en arkitektonisk fra 1959, dansk arkitekturs storhedstid, og den gamle villa er således nænsomt forvandlet fra privat hjem til moderne museum i dansk design.

Museet er omgivet af en smuk, parklignende have, skabt af Edith. Haven bliver åben med gratis adgang for besøgende i Bamsemuseets åbningstid. Ediths roser, rododendron og store træer giver ro til mange gode bamsetanker. Glæd dig til en tur i haven med den smukke farvepragt – og haven er selvfølgelig indhegnet med et særligt bamsehegn, designet af bamsekunstneren Gitte Thorsen!

I museets forhal bliver der en åben, inspirerende udstilling med gratis adgang. Du er også velkommen til at besøge vore to butikker (Bamsemagerbutik og bamsebutik) samt bamsecafeen – alle med gratis entré.

Museets første særudstilling viser forvandlingen af Ediths villa fra privat hjem til moderne museum.

Og hermed historien om en af museets beboere, måske I allerede kender den, men en god fortælling kan sagtens tåle at bliver fortalt igen og igen, ikke sandt!

Alfonzo og Xenia

Selv nu – et hundrede år efter at Romanov-tiden i Rusland er forbi – er vi stadig grebet af historiens begivenheder. Og… en lille bamse er blevet indbegrebet af denne æra:

Storhertugen George Mikailovich gav sin datter, prinsesse Xenia, hvis Mor var dansk prinsesse, en sjælden rød Steiff-bamse som julegave i 1908. Prinsessen gav ham navnet Alfonzo, og hendes engelske barnepige, som prinsessen kaldte for Nanabell, syede en kosakdragt af bomuldssatin til ham.

Prinsessen og Alfonzo bolev uadskillelige. De tilbragte vinteren sammen på Micailovsky-Paladset i Skt Petersborg og forår og sommer i deres hjem, tæt på tsarens palads ved Sortehavets Kyst, hvor de legede sammen med Prinsesse Anastasia og hendes andre fætre og kusiner.

Dejlige og velbevarede Alfonzo glæder sig til at hilse på alle os Bamsomaner!

I 1914 rejste Prinsesse Xenia med sin bamse på sommerbesøg til Buckingham Palace. Mens de var i England, udbrød Første Verdenskrig, hvilket betød, at de ikke kunne rejse hjem. De blev i London og undgik derved den russiske revolution. I 1919 blev Prinsesse Xenias Far henrettet. En tragedie, der bragte Prinsesse Xenia endnu tættere på Alfonzo –  den eneste gave fra sin Far, som hun havde bragt med sig til London.

I 1921 blev prinsessen gift med William Leeds, der var arving til en stor formue. Hun flyttede til sin ægtemands gods, Kenwood, som lå i Oyster Bay på Long Island i USA.

Alfonzo blev ved Xenias side resten af hendes dage. Efter Xenias død i 1965 gik bamsen videre til hendes datter Nancy, der boede i Woodstock, Vermont. Hun fortalte, at Alfonzo ”føler sig hjemme, da vi har bjørne i bjergene her i området”. Da Nancy ikke havde udsigt til at få børnebørn, indleverede hun Alfonzo til Christie’s Auktionshus i New York i 1988, og det følgende år blev han sat til salg på Christie’s Auktionshus i London.

Ian Pout-  ejeren af Bamsebutikken Teddy Bears of Whitney – blev betaget af bamsens kejserlige aner og var så heldig at kunne købe ham i maj 1989 til rekordpris. Siden da har Alfonzo været hjertet i Ians butik og har tiltrukket bamseelskere fra hele verden til Whitney.

Nu har Alfonzo fået et nyt hjem i Danmark hos Teddy Bear Art Museum. Vi glæder os til, at bamseelskere fra hele verden kommer og hilser på ham i hans fine nye omgivelser. På Alfonzo-udstillingen vil du kunne se Alfonzos stamtræ med forgreninger til flere kongelige familier, den danske inklusiv..

På bamsemuseet kan du se kunstnerbamser kreeret af bamsekunstnere fra hele verden. Museets udstilling af kunstnerbamser består af to bamsesamlinger, og her møder du ganske særlige bamser, hver med sin egen personlighed, og alle fremstår som et lille kunstværk. De fleste af bamserne er unikabamser, dvs. der er kun fremstillet EN af slagsen.

En gruppe uimodståelige kunstnerbamser !

Bamsemuseet bliver således endnu en attraktion for hele familien: Billund er og bliver Alle Legebørns Hovedstad: Glæd jer derfor til endnu en god oplevelse!

Gitte Thorsen fremstiller de dejligste unika bamser, og der vil i tilknytning til museet være arbejdende værksted, således at hele familien kan se og lære noget om Bamse-håndværket. Her kan I således alle prøve kræfter med Bamsefremstillingen!

Som nævnt er der også en butik, hvor du kan købe samlebamser, børnebamser, samt materialer til fremstilling af bamser – ja, man kan efter sådan en dag hurtigt trænge til en forfriskning, og derfor er der café på stedet.   – kort sagt, vil hele området være et eldorado for alle os Bamsomaner.

Og mon ikke de mange bamser fra Gunhild Kirk Johansens, Gitte og Johnny Thorsens samlinger glæder sig til at flytte sammen og ind i disse dejlige omgivelser!

Og her til slut skal I lige se disse bamser, som glæder sig til at flytte ind (fotograferet af Johnny Pinholt Thorsen!)

Vi glæder os alle til at besøge stedet og hilse på Bamserne!

 God tur og på gensyn i Billund !

Bamsen Teddy

Som Farmor/Mormor – ja nogle kalder sig bedstemor  –  er man altid stolt af sine børnebørn, og somme tider en ægte pralhals….:

Som nu her i begyndelsen af december, hvor denne historie kom fra tvilling Merle, der går i 2. klasse og fylder 9 år i slutningen af januar næste år.

I klassen skiftes man til at præsentere en historie, og nu er det således Merles tur. Hun har selv fundet på emnet og har søgt alle de supplerende oplysninger på nettet  –  hendes Far, Steen, hjalp hende dog med renskrivningen, hvad hun blev meget fornærmet over: ”Næste gang skal du ikke blande dig, jeg kan godt selv!”:: (Der fik han den…)

Fortællingen taler for sig selv, her er den med hilsner fra Merle og hendes vildt imponerede og rævestolte Farmor.

(Merle og Lise Brastrup Clasen)!

Af Merle Brastrup Clasen

Alle børn elsker bamser. Mange har en eller flere, som de har givet navne og som de har i mange år. Faktisk er der mange voksne, der beholder deres yndlingsbamse.

Pluto

Jeg havde en gul hundebamse, som jeg fik da jeg var helt lille. En dag havde jeg den med i børnehave hvor vi legede med den. Desværre kom Georg og nogle andre børn til at hive i den, så hovedet faldt af. Men heldigvis var jeg i Disneyland kort tid efter. Her fik jeg en rigtig Pluto, som I kan se her.

Anton

Mellem børnehaven og 0. klasse var vi i sommerferien i Spanien og Gibraltar. Nælde plagede mor om en abebamse, men mor sagde nej. Nælde blev ved med at plage om en abebamse, og til sidst mens vi gik i 0. klasse aftalte Nælde og jeg med far, at vi skulle til Gibraltar for at købe abebamser.

Turen til Gibraltar er en anden historie, men min abebamse Anton har jeg her.

Molly

I min familie rejser vi meget. Min storesøster Mynte var i 3. klasse i Liverpool med min far, min storebror Viktor og min onkel Bjørn. Liverpool er berømt for både fodbold og rockgruppen Beatles, så vi fik alle en Beatlesbamse af min storesøster og jeg kaldte min for Molly. Den er her.

Bamsen blev opfundet

Men hvem opfandt bamsen? Det er der flere svar på.

Samtidig i Tyskland og USA var der nogen, der lavede tøjdyr, som lignende bjørne.

Der er derfor delte meninger om hvem, der var først.

Enten det tyske firma Steif eller det amerikanske Ideal and Novelty Co. Begge lavede deres første bamse i 1903.

Teddy

På engelsk hedder en bamse ”teddy bear”. Altså ”teddy bjørn”. Og der er ingen tvivl om navnets opståen.

For over 100 år siden var der en præsident i USA, der hed Theodore Roosevelt.

Dengang gik man tit på jagt, og det gjorde præsident Roosevelt også.

Under en jagt i november 1902 afviste Theodore Roosevelt at skyde en bjørn.

Bjørnen var nemlig kun en unge, og den så ganske nuttet og uskyldig ud. Så præsidenten syntes det var usportsligt at skyde den.

Dette gav anledning til flere tegninger af Roosevelt og bjørnen i amerikanske aviser.

En af dem blev set i en avis i Brooklyn i New York af et ægtepar, der hed Micton. De udstillede i november 1903 en tøjbjørn i deres butiksvindue og satte et skilt på, hvor der stod ”teddy bear”. ”Teddy” var præsident Theodore Roosevelts kælenavn og ”bear” betyder bjørn.

Mictons bamse lignede denne.

De lavede bag efter firmaet Ideal and Novelty Co., som fremstillede bamser.

Steifs bamse

Samtidig var der forårsmesse i den tyske by Leipzig.

Her præsenterede Steif deres bamse.

Afslutning

Det er altså svært at sige, om bamsen kommer fra USA eller Tyskland. Men alle børn elsker bamser fordi de er bløde at kramme. Mange voksne gemmer dem hele livet. Min farmor er god til at tegne og har skrevet flere bøger om bamser og der er flere museer i Danmark, der kun har bamser, blandt andet Skagens Bamsemuseum.

 

Kuffertpræsentation tirsdag den 5. december 2017 af Merle Brastrup Clasen 2.V

En stor tak til Merle for denne fine fortælling.

A n k e r – B a m s e r n e

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Anker Plüschwarenfabrik GmbH – München-Pasing

 Da jeg engang stødte på noget om ”Anker-Bamser”, blev jeg selvfølgelig nysgerrig, da disse bamsebasser var ukendte for mig. Jeg ledte i flere bøger, og her er, hvad jeg fandt ud af om disse bamser.

Logo blåt og sølv – med liggende løve og anker !

Den viste bamse fra 1957 kan slet ikke lyve sig fra at ligne nogle forfædre, idet han har stor lighed med Hermann-Bamserne. Den første bamse af Hermann-familien kom som bekendt frem i stamhuset Johann Hermann. De fire efterkommere fremstillede senere uafhængigt af hinanden både bamser og plysdyr. Johann Hermanns ældste søn, Artur, overtog i 1919 sin fars firma, og i 1940 flyttede han fra Sonneberg til München og fremstillede bamser under navnet J. Hermanns efterfølger.

I 1954 solgte Artur Hermann sin virksomhed til ”Anker Plüschwarenfabrik GmbH”, og designet af de klassiske Hermann-Bamser blev således overtaget af Anker. I begyndelsen benyttedes et logo med et anker. I 1957 er det en liggende løve med anker. Det gengivne brystmærke viser firmalogoet i blåt og sølv. Bagpå står: ”Anker Plüschtiere aus München”.

Da salget i begyndelsen af 1970erne gik tilbage, overdroges hele firmaet til ”Hegi” i Nürnberg og derefter til Schuco. I München blev der fremstillet bamser indtil 1976, hvor Schuco gik konkurs, og produktionen af plysdyr blev indstillet.

Umiskendelig lighed med Zotty-Typen !

I salgskataloget fra 1957 ses den klassiske bamse af mohair med lukket mund og indsat, korthåret snude. De let bøjede arme og de rødbrune indfarvede glasøjne med sorte pupiller viser tydelige kendetegn fra den klassiske Hermannbamse.

Desuden kan du se en bamse i ny og ubrugt stand, den er stoppet fast med træuld og er syet af brunmeleret kunstsilkeplys. Indersiden af ørerne og den indsatte snude er af korthåret, beigefarvet mohair. Den håndsyede søm sidder på ryggen af bamsen. Næsen er broderet på tværs med sort. Bamsen har ingen kløer.

Den beskrevne bamse ses her i profil og forfra! Han er 40 cm høj, og som nævnt af kunstsilkeplys, et ret sjældent materiale! Han har sit originale logo på brystet, og hans profil har tydelig lighed med Hermann-bamserne

Ankerbamsen viser også tydeligt slægtskab med Zotty-typen – bamse med åben mund. Den her viste bamse er af sølvmeleret mohairplys, med sølvbrune indfarvede glasøjne. Munden er åben, og filtet i den åbne mund er i en kraftig rød farve. Poter og fodsåler er af beigefarvet filt. Han er blødt stoppet, og i modsætning til Steiffs Zotty har denne bamse ingen broderede kløer og heller ikke lyst brystparti.

Kilde: Lise clasen Research.

 Ankerbamserankerbamserankerbamserankerbamserankerbamser

Mølædt – hvem, mig???

© for tekst og billede Anne-Lise Crety

Min dejlige og mange årige veninde Anne-Lise, har for mange år siden skrevet denne søde historie, som jeg før har bragt andetsteds og jeg har fået tilladelse til at bringe den her på Bloggen.

Hvor har det da været er rædsomt vejr i sommer! Ja, ikke fordi det har generet mig særligt meget, men det er da synd for menneskerne i mit hus. De kigger ustandseligt ud af vinduet og taler ustandseligt om skyer, regn og kulde,  – ja specielt det sidste kan jeg godt følge dem i, det er ikke særligt rart at fryse.

Vi bamser fryser jo normalt ikke så let som menneskene, men jeg husker dog én episode, hvor det blev for meget af det gode, selv for en gammel nordbo som mig.

Gammel, det er jeg, det ses på mig. Jeg er ikke som vore dages bamser lavet af farvestrålende nylonpels, men har et mere diskret, nærmest camoufleringstilstræbt ydre. Jeg er nemlig i begyndelsen af 40-erne, syet af en gammel soldaterfrakke, kaki, og af lidt fast tykt uldstof. For at live op på det har jeg fået lyserødt stof i ørerne og på fodsålerne, og om halsen sidder en rød sløjfe, der nu er meget falmet og lidt frynset. Jeg er, som I vil se, ikke ligefrem nogen hjerteknuser, og siden min første ejermand, lille Karen, blev voksen og siden meget gammel og for nylig døde, er der da heller ingen, der har krammet mig og betroet mig alverdens sorger og glæder.

Da min Karen døde, skulle jeg have været smidt i containeren sammen med en masse andre overflødige ting, som hendes familie ikke ville have, men til mit store held blev jeg og min fætter alligevel lagt til side, og vi fik en tilværelse hos en bamseven. Min fætter må jeg også hellere beskrive lidt nærmere. Han er lidt større og lidt yngre end mig, det kan jeg ikke løbe fra. Hans røde sløjfe er ikke helt så falmet og flosset, og så er han syet af brunt, blødt plys fra en damefrakke engang i 50-erne. Den nøjagtige dato er han ikke selv klar over. Det har jo gennem årene hos Karen tit såret mig, at hun mange gange hellere ville kæle med Bløde Fætter, men når det gjaldt var det dog altid mine lyserøde ører, der fik hvisket hendes små hemmeligheder.

Min fætter og mig.

Hjemme hos vores nye bamseven, blev vi sat på række i sofaen sammen med en hel masse andre bamser, der alle var meget spændt på at høre, hvor vi kom fra. Vi fik også de andres historier og fandt os efterhånden godt tilpas i bamsegruppen. En dag bemærkede en gæst, at jeg havde flere små huller i kroppen, hvor min indvendige træuld stak lidt ud. Gæsten mente, at jeg var “mølædt”, og at der muligvis stadig var mølæg og andre ubehageligheder i mig, og at jeg burde smides ud. At jeg blev forskrækket kan I jo nok forstå, og det lykkedes mig ikke at gøre dem forståeligt, at hullerne naturligvis ikke stammede fra de uønskede møl, men tværtimod burde betragtes med ærefrygt, det er nemlig skudhuller i den uniformsjakke, jeg er syet af.

Måske har min protest alligevel gjort sin virkning, jeg blev i hvert fald ikke smidt ud, men lagt i en plastpose og puttet i fryseren, hvor jeg skulle ligge i nogen tid, indtil de formegentlige mølæg med sikkerhed var døde. For en sikkerheds skyld blev Fætter også lagt i fryseren.

Der lå vi så i mørket sammen med jordbæris og pakker med oksekød, og efterhånden følte vi os lige stivnede og afventede som dem. For det lærte vi hurtigt at forstå: Når man ligger i en fryser, er det eneste man tænker på, det tidspunkt hvor man bliver taget op igen og anvendt til en rigtig lækker ret på middagsbordet. Fætter og jeg hviskede lidt sammen, om denne skræmmende mulighed, vi forstod ikke rigtig oksekødets utålmodige forventning.

En dag var det ved at gå galt. Fryseren blev åbnet, og plastposerne med Fætter og mig blev båret op i køkkenet og lagt til optøning på køkkenbordet. Det var jo i og for sig ikke så galt, livet vendte langsomt tilbage til lemmerne, og jeg mærkede efterhånden vanddråberne fra sløjfefrynserne løbe ned over min mave. Alvorligt blev det først, da vi hørte tale om, at ovnen nu var varm nok til at “stegene” kunne komme ind.

Uha, det lød ikke rart, vi ville meget gerne have byttet med det længselsfuldt ventende oksekød i fryseren. At det i sidste ende også gik sådan, kan I jo nok regne ud. Så snart det blev opdaget, hvad plastposerne gemte, blev vi, stadig kolde, igen anbragt i bamsegruppen, og ingen vover fremover at tvivle på årsagen til mine huller i kakien, – møl er der med garanti ikke tale om!

Det må dog gerne snart blive bedre sommervejr, det er ikke særligt rart at fryse!

En stor tak til Anne-Lise, det var dejligt at læse historien igen.

Ikke så kendte, men lige så dejlige BAMSER

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

De fleste Bamsesamlere kender Steiff, Schuco og Hermann, de danske Holstebrobamser og Struerbjørne, samt andre kendte bamsemærker, men kun få kender RIHAGs og JOPIs dejlige bamser, hermed lidt om dem:

RIHAG står får Richard Haueisen, dvs. Wollspielwarenfabrik Gheren, Thüringen og Plüschspielwarenfabrik Seelbach, Schwarzwald.

I 1904 grundlagde Richard Haueisen sin legetøjsfabrik i Gehren/Thüringen, og siden 1920 fremstillede han legedyr af plys, flannel og filt. I 1930 trådte hans søn, Hermann, ind i firmaet.

I begyndelsen af 1950erne var det svært at levere plysdyr til det daværende DDR (Østtyskland) og omvendt fra Øst til Vest, derfor oprettede Hermann Haueisen i 1952 et mindre firma i Seelbach i Schwarzwald, og i 1954 lukkede man firmaet i Gehren.

Varemærket for legedyrene var i 1960erne et plombeagtigt metalvedhæng, forsiden af vedhænget viser en hestesko mærket Haueisen i guld og rødt, på bagsiden stod indpræget ”Made in Western Germany”.

I 1960erne fremstillede man den dejligste blødt stoppede bamse med åben, rød filtmund, som vist her. Bamsen er syet af beigefarvet, langhåret mohair, og han har ”kvak”-stemme i maven. Øjnene er af indfarvet sortbrunt glas, og hoved og lemmer er fuldt bevægelige. Næsen er broderet på tværs med mørkebrunt bomuldgarn. Snuden og det indvendige af ørerne er fremstillet af beigefarvet korthårsmohair. Poter og fodsåler er af filt med tre broderede kløer. En smuk og sjælden bamse, som mange bamsesamlere helt sikkert ønsker sig.

Bamse eller hund? Men alligevel charmerende!

Et andet mindre kendt fabrikat er JOPI, alias Josef Pitrmann, Stoffspielwarenindustrie i Nürnberg:   et nærmest ukendt firma indtil slutningen af 1980erne.

Josef Pitrmann blev født i 1882 og grundlagde i 1910 i Nürnberg sin egen fabrik for fremstilling af legedyr af stof.

Desværre er der ikke bevaret noget fra de tidlige produktionsår. Først i 1920erne dukkede firmaets første varebetegnelse JOPI op, og som alle vi ”skarpe knive” straks har gættet, er firmanavnet sammensat af de første bogstaver i grundlæggerens navn.

Josef Pitrmann døde i 1938, og firmaet videreførtes af hans hustru, Maria, der døde i 1956, hvorefter firmaet videreførtes af datteren, Hilde.

I slutningen af 1959 præsenterede firmaet sine JOPI-bamser på Nürnbergmessen, noget helt specielt ved bamserne var det indbyggede ”musikværk”, hvorfra man kunne høre de sødeste melodier.

Når du betragter den brun/hvide mohairbamse her, spørger du ganske sikkert dig selv, om det drejer sig om en hund eller en bamse?!? Bamsen er fra slutningen af 1920erne og har relativt små glasøjne. Ligesom den også viste hvide bamse er han stoppet med træuld og har tre broderede kløer. Næsen er mørkebrun og broderet på langs med fladsting. Alle JOPI-bamserne er generelt fremstillet af materialer af høj kvalitet, meget ofte af farvesprøjtet mohair. Den siddende bamse er en 38 cm, høj ”musikbamse” af gyldentfarvet langhårsmohair, bemærk hans lange arme og spidse snude.

Dyre og dejlige JOPI-Bamser !

Ønsker du dig JOPI bamser, er de generelt ret dyre at købe, idet de fleste koster flere tusinde Euros…. De ses desværre sjælden på auktioner.

Kilder: Pistorius, Nordisk Dukketidende (Lise Clasen Research ©)

 G o d   L æ s e l y s t   !

Tips til basispleje af din dukkesamling !

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Kære Alle Samlervenner,

 Man higer og søger… egentlig ledte jeg i Nordisk Dukketidende efter min gamle omtale af et legetøjsmuseum i Singapore, som jeg nu skal gense til vinter, men undervejs stødte jeg på disse tips, som jeg satte direkte på Facebook, men Lene og jeg synes da, at alle vore læserne skal have gavn af dem.

Samtidig siger jeg tusind tak til Alice Sejersen og Anna Kuhlmann, at I gjorde mig opmærksom på det syrefri papir og de syrefri æsker.

UPS! Dette sker for næsten alle:

Tro nu ikke, at den smukke pige her er en af mine dukker, nej, det er et glansbillede som dekoration til ”mine gode råd”!
Tro nu ikke, at den smukke pige her er en af mine dukker, nej, det er et glansbillede som dekoration til
”mine gode råd”!

Efter længere tid tager du dine yndlinge ud af skabet og op i dine arme… Og hvad ser du: måske hænger arme og ben slapt ned, kjolen har måske fået lyse pletter eller måske huller.

Men du kan hjælpe dig selv til at bevare dine dukker. Husk at være opmærksom på, at lys kan blege dukkerne og deres tøj. Står de skiftevis i varme og kulde, ældes f.eks. Celluloid hurtigere, og elastikkerne i arme og ben tørrer meget hurtigt ud.

Vil du opbevare dine dukker et sted, hvor temperaturen er nogenlunde ens og tempereret, da sæt dem endelig ikke i nærheden af varmelegemer, eller på loftet, og gem dem slet ikke i en kælder med høj luftfugtighed. Her kan dukkerne få mugpletter, og tøjet får disse væmmelige pletter, du ved nok.

Også skadedyr som møl elsker dukkesamlinger. For at holde møllene væk, kan man anskaffe sig lugtløst mølpapir, som lægges mellem dukkerne og udskiftes jævnligt. Støv også dukkerne jævnligt af med en lille pensel, f.eks. angribes dukkerne ofte mellem fingre og tæer, ja, i det hele taget, hvor der er folder i dukkernes hud.

Selv om de søde børnebørn plager om at få lov til at lege med dukkerne, må du være standhaftig, som eksempel bliver celluloid ofte skørt eller sprødt, og pludselig går en hånd eller fod måske i tusinde stykker, eller en del af dukken kan slå revner.

Billede2

Sæt dine dukker på et nogenlunde skyggefuldt sted, støv dem af og rens deres tøj – samt husk mølpapiret, eller som Alice Sejersen og Anna Kuhlmann gjorde opmærksom på: pak dem i syrefrit papir eller i syrefri æsker, så er du allerede hjulpet et godt stykke på vej.

Jeg pakkede før en flytning, hvor alt skulle opbevares en rum tid i containere, en samling af dukker iført folkedragter og i forskellige størrelse og materialer, samt en samling Damtrolde og – dyr i syrefrit papir, og… – ja, her må jeg tilstå, at samlingerne lå pakket væk i små to år – ALT er i lige så fin stand som før ned pakningen….

Og… lige et tip med hensyn til at fjerne pletter på dukketøjet: Hertil bruger du parfumeret og klar sulfo til håndopvask (selv bruger jeg Neutral, men der findes sikkert mange andre udmærkede produkter, som er lige så effektive) – sprøjt eller smør sulfo på pletterne, rul tøjet sammen og lad det ligge et par timer, derefter vasker du det, og vupti pletterne er i 99,9,% forsvundet. (Samme metode kan du anvende til dit og familiens tøj, og er du hurtig, afskaffes begrebet ”evighedspletter”)!

HUSK også, at du kan ”rense” gamle bamser for utøj ved at lægge dem i en plasticpose og ned i fryseren en uges tid!

Kære venner, benyt det kølige efterår og den kolde vinter til at gå din dukke– og bamsesamling efter i sømmene!

Kilde: Lise Clasen Research, bl.a. min tidligere artikel i Nordisk dukketidende.

God fornøjelse med ønsket om et godt resultat !

De dejligste bamser og hunde

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Om godt en måned finder den årlige STORE bamsemesse Teddy Bär total sted i Münster, hvor det, som vi tidligere har fortalt, den 29. og 30. april går løs med om ALT om bamser, dukker og meget andet godt, og selvfølgelig skulle jeg se deltagerlisten, hvor hele 3 superdygtige bamsemagere deltager: Helen Andersen, Stine Birkeland og Gitte Thorsen – der er deltagere fra hele verden og selvfølgelig flest fra Tyskland. På Teddy Bär Total finder du alt, hvad hjertet begærer med hensyn til bamser, og der er desuden mange workshops at deltage i. Samtidig er der i Hallerne en lige så stor dukkemesse.

Marianne med en af sine dejlige bamsebasser !

En af de bamsemagere, jeg pladask faldt for, er Marianne Schmalen-Willems fra Luxembourg, hvis udtryksfulde bamser og hunde er helt uimodståelige – og dem skal I selvfølgelig se et lille udvalg af…

Og denne lille fyr er da slet ikke til at stå for, vel !

Marianne Schmalen-Willems bor i Gonderange (ikke langt fra Luxembourg By og et dejligt område, hvor nogle af vore venner i sin tid byggede hus) sammen med sin mand og deres 2 børn på 17 og 19 år samt en hund.

Alle hendes bamser er syet professionelt og elegant, og når man ser dem, er man overbevist om, at hun i mange år har kreeret bamser og hunde, hvad slet ikke er tilfældet. I 2011 deltog hun i en workshop og blev så begejstret for det at sy bamser, at hun fortsatte, men det var svært at få tid, og først i 2012 designede hun sit første bamsemønster.

Nugget !

Alle Marianne Schmalen-Willems bamser og hunde har et særligt og helt specielt udtryk, hvad der gør dem meget charmerende, jeg var helt solgt, da jeg opdagede hendes bamsedesign.

Hunden Nugget er nomineret til ”Den gyldne George” – den eftertragtede pris fra Teddy Bär Total. Han er 26 cm høj og syet i kvalitetsmohair, har glasøjne og er stoppet med bamsefyld. Simpelthen noget af det mest charmerende!…..

Marianne Schmalen-Willems fortalt mig for øvrigt, at hun er ved at designe sin første krammekat, som jeg senere vil vise jer !

Denne lille fyr passer godt på sin første fodbold!

Vi du se mange flere bamser, så gå ind på

http://www.mawi.lu

 www.facebook.com/mawibears 

 Nu er jeg spændt på, om nogle af jer skal til Bamse –  og dukkemesse i Münster – selv er jeg enormt fristet, men nu får vi se!

God læselyst !