Glædelig Jul

Alle læsere ønskes en rigtig glædelig Jul og et godt Nytår.

Som alle andre, håber jeg på vi går et år i møde hvor coronaen, ikke præger vores liv så meget. Alle er jo påvirket på den ene eller anden måde.

Det er fantastisk så mange læsere bloggen har, både her i Danmark og i udlandet. Det glæder mig meget og forhåbentligt kører den videre i mange år endnu.

Savnet af Lise store viden og kreativitet, er stor, og derfor…….

Husk: jeg modtager gerne stof af interesse for læserne.

Mange julehilsener

Lene

Adventskransen

Sigi Ulbrich, der var Lises gode nære veninde i mange år, er efter Lises død blevet min gode veninde og det er også til glæde for bloggens mange læsere. Sigi har en stor viden om mange ting og deler den gerne med os. Jeg har modtaget dette indlæg om adventskransen til 3. søndag i Advent.

© for tekst: Sigi Ulbrich

Udgivet d. 12.12.2021

Advent, advent, der brænder lidt lys
først et,

så to,
derefter tre,
og til sidst fire,
nu kommer Kristusbarnet.

Dette er et velkendt børnerim i Tyskland. Tyskerne glæder sig hvert år til advent. Det er nærmest en konkurrence – hvem har den smukkeste adventskrans.

I den evige strid tænder vi faktisk først et, så en uge senere to … og så videre, til alle fire lys er tændt.

Det er meget klassisk hos os. Først en, så to, så tre, så fire..
Der findes efterhånden mange forskellige typer adventskranse. Den klassiske adventskrans i Tyskland, har 4 tykke røde lys og røde bånd i grangrøn.

Skikken med adventskransen går tilbage til Johann Hinrich Wichern, grundlæggeren af ​​”Rauhen Haus” i Hamborg. I december 1838 tændte han et lys for sine elever hver dag i advent og placerede dem på en trækrans. I forhold til vore dages krans, var der en forskel: Wicherns krans havde fire store lys – et for hver søndag i advent, men også et antal mindre røde lys.

Stearinlyset er et symbol på Kristus, verdens lys. I årene efter var salens vægge dekoreret med grønne grene, indtil trækransen i 1860, også blev omviklet med grangrene.
Dermed var adventskransen født. Denne skik, fandt først vej ind i de protestantiske familier, og i 1925 hang en adventskrans for første gang, i en katolsk kirke i Köln.
Skikken har nu spredt sig over hele verden.

En stor tak til Sigi for denne beretning.

I Danmark er adventskransen, også en af de gamle juletraditioner, der heldigvis stadigvæk bruges. Det var dronning Alexandrine, der i 1918 indførte traditionen med adventskrans i Danmark. Hun tog skikken med fra sit barndomshjem på slottet i Schwerin i Mecklenburg til julen på Marselisborg og hun brugte de danske rød/hvide farver til lys og bånd, som mange stadigvæk bruger i dag.

De smukkeste adventskranse er jo nok dem i gran, med røde bånd og hvide stearinlys, men i dag findes de i mange variationer. På nedenstående billede, ser I min adventskrans, den bringer englene med, som er en vigtig del af vores jul.

God 3. søndag i Advent

Lene

Candy Containers, smukke og sjove gamle æsker til juleslikket

© for research Lene Byfoged.

Alle billederne er fundet på Pinterest.

Antik tysk julemand candy container.

Candy Containerne har været kendt siden det 19. århundrede og så vidt vides, blev den første der er i glas, lavet hos Liberty Bell i 1876. De har altid været populære og med tiden et stort samlerobjekt. Med tiden blev de fleste lavet i papmache og især i Dresden, der ligger i Thüringen i Tyskland, har man produceret oceaner af disse beholdere af enhver slags.

Antik tysk Heubach dreng med ski. Candy Container fra omkring 1910.

De sikkert mest populære containere, var nok dem der forstillede julemanden. De blev lavet mest af papmache, var mellem 12 og 28 cm høje. Når hans hoved blev fjernet, kunne hans hule krop fyldes med slik.

Hen ad vejen blev der lavet f.eks. kasser, valnødder, musikinstrumenter, dukker, snekugler, dyr, frugter og engle. Ja, der var ikke den ting eller figur, der ikke blev produceret.

Dresden Valnød Candy Container.

Dresden kaminur Candy Container.

I mange familier, lavede man selv små ting, så man kunne hænge julens slik på træet.

Omkring 1880érne blev Candy Containerne masseproduceret og man kunne bestille dem via postordrekataloger, som f. eks. Bernard Mayer eller Butler Brothers, med eller uden slik.

Candy Container i form af et rødt malet hus med papir og folie vinduer og døre. Taget er takket og det illuderer, der er lys i huset.

Antik mekanisk Heubach Candy Container ca. 1910.

Omkring 1960 stoppede produktionen og omkring 1970 begyndte man at lave reproduktioner, så man skal være opmærksom, når man køber disse.

Antik Dresden nisse, der hænger i en sæk.

Det har været svært, at vælge mellem alle de sjove søde og smukke Candy Containere, den ene er dejligere end den anden.

AntikCandy Container julemand af bomuldsvat med slæde og rensdyr.