Weihnachtshaus i Husum, Nordtyskland, er så absolut et af mine ynglings museer. Jeg har nydt de skiftende særudstillinger og de faste udstillinger, som er så spændende, for os legetøjssamlere. Især husker jeg udstillingen om legetøj under 1. verdenskrig. Den gjorde stort indtryk hos mig og resulterede i min soldaterskole, som jeg tidligere har skrevet om, herpå bloggen.
Dette års særudstilling er spændende og jeg kan kun anbefale et besøg, hvis man er i området.
Wendt & Kühn figurernes magiske verden.
Særudstilling 2023
Weihnachtsmuseet er åbent på 15. år og åbner derfor en ny særudstilling til foråret. Da Grünhainichener Engelen i år fejrer deres 100 års jubilæum, var det oplagt at beskæftige sig med historien og figurerne fra firmaet Wendt & Kühn.
Den 1. oktober 1915, midt under Første Verdenskrig, grundlagde Margarete Wendt (1887-1979) og hendes studiekammerat Margarete Kühn (1888-1977) både Grünhainichen, det åbne handelsselskab M. Wendt & M. Kühn. Det, de to vovede unge kvinder startede dengang, er en succesfuld familievirksomhed, der stadig er kendt verden over og er en af de vigtigste producenter i Ertsbjergene. Gennembruddet kom i 1923 med en gruppe på tre små engle med violin, fløjte og fakkel. Allerede før Anden Verdenskrig blev englene en international salgssucces. I de sidste 100 år voksede Musikantenengel først til et orkester, derefter i stadig nye varianter: nogle gange i en bue, nogle gange på en slæde eller med en flyttevogn læsset med en hel husstand på farten … Derudover udstyret med alle slags af små gaver, i forskellige størrelser eller som specialudgave til bestemte virksomheder. Guldudgaven, som har været udbudt i begrænset form hvert år siden 2009, får den til at fremstå særligt festlig på en forgyldt bund og udstyret med et forgyldt redskab. Til 100-års fødselsdagen frigives trioen af de allerførste engle som et strengt begrænset sæt figurer, der hver står på en guldbelagt stjerne.
I virksomhedens mere end 100 års historie er der udover englene skabt mange figurer og figursæt, der passer til alle årstider: påskeharer, blomster- eller høstbørn samt enkelte ting som loftslamper, bordpyramider eller spilledåser. Ud over udviklingen af produktionen var det de politiske forandringer, der gentagne gange skabte problemer, især i DDR-tiden frem til og med ekspropriation i 1972. Udstillingen viser et udvalg fra Alix Paulsen/Julehusets samling. Der vises figurer fra de forskellige kreative perioder samt sammenligninger af gamle og nyere figurer, hvilket giver samlere mulighed for kronologisk at klassificere deres egne skatte.
Weihnachtshaus Museum og historisk butik Alix Paulsens samling
West End 46 25813 Husum Tlf. 0 48 41-83 52 0 og 04841-668 59 08 wishzettel@weihnachtshaus.info www.weihnachtshaus.info
Åbningstider: dagligt 11.00 til 17.00
Entre: Børn op til 6 år gratis Børn op til 14 år € 1,- voksne € 3,- familier € 7,- Grupper på 10 eller flere personer 2,50 € p.p.
Disse skønne danske gardere, blev produceret indtil 1970,erne og er virkelig et samlerobjekt. De sælges for meget høje priser bl.a. på Ebay.de.
I fortsættelse af vor meddelelse for nylig om denne dejlige udstilling har vi nu modtaget Bibliotekets pressemeddelelse fra Angelika, og den detaljerede beretning følger hermed, og det gør det endnu mere fristende at besøge udstillingen, når man f.eks. tager på juleindkøb syd for grænsen.
Danske julenisser i Itzehoe Stadtbibliothek
Også ved Juletid er Stadtbibliothek Itzehoe festligt udsmykket. I år står det i det dansk-tyske venskabs tegn, som næste år er 100 år gammelt, og her udstiller Angelika Salzwedel de danske ”Weihnachtswichtel”, i Danmark hedder de selvfølgelig NISSER, samt julemænd som dekorationsfigurer. Her kan du både se ældgamle nisser fra 1920erne og de nyere eksemplarer af papir, pap, stof, uld osv.
Angelika Salzwedel har gennem mange år haft en dansk samlerveninde, og det kan således ikke undre nogen, at de to påklædningsdukkesamlere også samler på Nisser. Gennem min veninde har jeg (siger Angelika) fået fat i mange herlige Kravlenisser, som sættes op i hele huse bl.a. på skabe, billeder, reoler og vindueskarme.
Og sådan ser nisserne også ud i dag, deres fremtoninger er de samme. Disse venlige Julenisser beskytter huset og bor på loftet hos deres mennesker. Til jul for de en skål risengrød og en juleøl, således at man bevarer deres godmodighed. Til gengæld hjælper de bonden på gården, bliver på stedet og er trofaste over for deres familie. Hvor gammel en nisse bliver, ved man ikke nøjagtigt, men man regner med, at de kan blive fra 200 til 300 år gamle.
Foruden Julenisser og kravlenisser er der også andre nisser, som f.eks. Kirkenissen, der bor i kirken eller i præstegården og hjælper til der, eller skovnissen, der som navnet siger, lever i skoven.
At Angelika holder af sine nisser, ser man tydeligt på udstillingen.
Og selvfølgelig er her også udstillet flettede hjerter, som er typiske på det danske juletræ og traditionen tro skal være med.
På udstillingen finder du desuden opskrifter på dansk julebag samt maleark med julepåklædningsdukker, lige til at tage med dig!
Det traditionelle kalenderlys med tallene 1-24, et for hver dag, afrunder billedet af den danske jul.
Du kan se udstillingen indtil den 28. december i år: mandage, tirsdage og fredage fra 10 til 18, torsdage fra 10 til 19 og lørdage fra 10 til 13.
G o d J u l e t u r til jer alle og jeres familier !
PS: Skulle I ønske opskrifterne på det danske julebag i dansk version, sender jeg dem gerne pr. mail (Lise) !
Ferien nærmer sig, og har du lyst til at besøge et eller felre af de mange dejlige legetøjsmuseer omkring Neustadt bei Coburg, får du hermed et par forslag/tips – men der er helt sikkert mange flere steder, som er værd at besøge…
Coburger Dukkemuseum:
Et af de mange dejlige Museer er Coburger Dukkemuseum med sit enorme udvalg af de skønneste antikke dukker. Som ekstranummer er der indtil den 8. september en flot særudstilling ”Typisk britisk – Meget Tysk”/(Typisch Britisch-Very Deutsch) med fokus på Victoria og Albert 200 år (1819-2019) og deres medvirken til kulturelt samarbejde. Samtidig har museet hele sommeren et specielt program for børnene, således et udflugtsmål for hele familien. Hermed nogle af de smukke, antikke dukker, samt adresse og åbningstider:
Åbent hver dag fra april til oktober: fra 11 til 16, (fra november til marts er der lukket om mandagen).:
Hermed nogle af herlighederne !!!
OG…. Hermed et helt specielt og enormt interessant museum:
Museum der Deutschen Spielzeugindustrie mit Internationaler Trachtenpuppen-Sammlung: (Museum over Den tyske Legetøjsindustri med sin flotte samling af internationale dukker i folkedragter):
Her finder du historien bag Den tyske Legetøjsindustri i form af udstillede effekter, arbejdende værksteder, bevaring af de smukke og gamle genstande, hvordan disse blev anvendt, og sidst, men ikke mindst samlingen af dukker iført de smukkeste folkedragter. Dette levende museum er absolut et besøg værd. Også her er der aktiviteter for børnene. Adresse og åbningstider:
Adresse og åbningstider: Museum der Deutschen Spielzeugindustrie mit Internationaler Trachtenpuppen-Sammlung, Hindeburgplatz 1, D 96465 Neustadt bei Coburg, Spielzeugmuseum-neustadt@t-online.de – www.speilzeugmuseum-neustadt.de Skulle være åbent hver dag til kl. 17— eneste oplysning, jeg har)…..
Denne spøjse halloween-mand er af papmaché og malet ca. 1930-35 ! Dette albanske par i folkedragter er fra Tirana-egnen, 1933 ! Glæd dig til at se dukker i alverdens folkedragter !
Fra den 26. maj til den 2. juni finder årets store dukke– og legetøjsfestival sted med en masse festlige begivenheder, herunder særudstillinger på de fantastiske museer, legetøjsmarked, samlerbørs, specielle familiedage og sidst men ikke mindst
Den 29, maj uddeles Dukke-Oscars til de bedste arbejder blandt de nominerede i kategorierne:
Det omfattende program finder du via nettet—
www.puppenfestival.de – og vil du vide mere om uddelingen af Dukke-Oscar-Priserne, da benyt www. Moa-kunstpreis.de eller email: kontakt@moa-kunstpreis.de, selve uddelingen finder sted i Mehr-zwechalle, Heubischer Strasse i Neustadt bei Coburg, hvor de nomineredes objekter er udstillet. En konkurrence blandt mange nationer, og jeg skal love for, at der er smukke, sjove, fantasifulde og unikke ting deriblandt. Det er 25. gang, man uddeler disse fornemme priser.
Dukkekunstneren Inge Harck, der to gange har vundet en dukke-Oscar, deltager også i år med hele tre arbejder i kategorierne 1, 2 og 9: :
Alt i eget design !
Kategori 1: Denne søde pige med sine bamser !
Kategori 1: Om BEDSTE Legedukke:
Den dejlige legedukke er lige til at omfavne og knuselske. Hun er håndlavet fra top til tå og kan beskrives således: Håndmalet, robust legedukke i ovnhærdet modellermasse og med stofkrop. Ansigtet er malet med akrylfarver, og hun har blå øjne. Hovedet kan bevæges i alle retninger, og også arme og ben er med drejeled. Hun har ægthårsparyk, som kan friseres. Tøjet er håndstrikket, og hun er nem at klæde af og på.
Hendes legetøj: De små fantasibamser har Inge nålefiltet.
Kategori 2: Denne nuttede baby i teddy-tøj !
Kategori 2: Om BEDSTE Babydukke:
Også babydukken i gult har håndmodelleret hoved i ovnhærdet masse. Hun har Lauscha glasøjne og stofkrop. Arme og ben har drejeled.
Teddytøjet er Inge Harcks eget design og håndsyet.
Kategori 9: To charmerende, uimodståelige, legende børn!
Kategori 9: FANGELEG:
Den leg har altid været og vil stadig være aktuel både i går, i dag og i morgen, ja, lige så længe der findes glade børn:
Disse to glade børn har håndmodellerede hoveder, arme og ben i ovnhærdet masse. De har stofkroppe med trådstativ, således at de er bevægelige i så at sige alle stillinger.
Drengens øje er malet, og pigen har glasøjne. Også her er ALT håndarbejde!
Tilbehør: tidligere var veje og gader også legepladser for børnene: Legegaden er af lærred med forstærkning af træ og malet med akrylfarver.
Og så er der ikke andet tilbage end at ønske Inge Harck
Knæk og bræk eller på tysk: Hals und Beinbruch!
Og skulle I rejse til Det tyske Legetøjsland, ønsker vi jer selvfølgelig god fornøjelse. Det hele er ”en messe værd!”
Da min søn Bjørn for tiden er på påskeferie i Japan, sender han naturligvis oplysninger af interesse for mig, og i byen Hakone fandt han både et legetøjs- og et dukkehusmuseum. Desværre er legetøjsmuseet lukket, men dukkehusmuseet med sin store og unikke, ja eneste dukkehussamling og samtidig eneste dukkehusmuseum i Japan er at finde og et besøg værd – ja, jeg ved udmærket godt, at man ”ikke kommer lige forbi Japan”, men I skal da ikke snydes for billeder fra museet: og går du på nettet, finder du en fin og detailleret beskrivelse af dukkehusenes historie. Museet er udstyret med både butik og café…. Men husk lige, at Japan er et dyrt land, da min mand og jeg var der for 10 år siden, besøgte jeg selvfølgelig de dukke-. og legetøjsmuseer, som vi fandt på vores vej, og her kostede i en af cafeerne en kop kaffe og en lille LED kage noget der svarede til ca. 48 d.kr. Nå ja, så fik jeg da prøvet det.
også! OG: kagen og kaffen smagte godt !
Hermed the Haskell House, fra 1900-tallet , samt museets logo !
Museets samlinger består bl.a. The American Mott’ Miniaturesamling og den engelske Vivienne Greene-samling: bungalow-typerne her er fra begyndelsen af 1900-tallet.
Og der er selvfølgelig rutebeskrivelse etc. til museet.
Et herligt og anderledes museum, som I kan læse mere om på nettet. God fornøjelse og hilsner herfra med tak til Bjørn……
I Coburg finder du et fint og alsidigt dukkemuseum, som er en fornøjelse at besøge, et rent dukke-eventyr for alle vi samlere:
Blandt museets mange dukker står tre meget specielle af slagsen, det vil sige SICORA-gådukker, noget helt specielt, da de kom frem som noget helt nyt på markedet. Disse vidunderlige og udtryksfulde dukker er designet af firmaet Escora, en korsetfabnrik, stiftet i 1904, og som fra 1923 til 1937 blev ledet af Erna Schmidt.
Den fine korsettering fra firmaet Escore (i dag EsCo-Park) med en lille gylden nøgle som logo kendes stadig af mange damer, men at firmaet fra 1923 til i hvert fald 1937 fremstillede dukker, er der ikke mange, der husker og ved. Gådukkerne under navnet ”Sicora” var så fint udført, at de kunne præsenteres på Verdensudstillingen i Paris i 1928.
Kort og godt om ”Sicora”-dukkerne:
I 1923 fremstillede 30 modeller
I 1924 var man oppe på 60 modeller, og fik sølvmedalje på erhvervsudstillingen i Hildburghausen
I 1928 præsenterede man dukkerne på Verdensudstillingen i Paris og
I 1932 købte man Dukkefabrikken Loeffler & Dill, i Sonneberg.
Her er den dejlige dukkedreng, som synes at være på vej hen mod os! Under huen har han malet hår!
Hvordan finder et korsetfoirma dog på at fremstille dukker? Dette skete takket være firmaets ejer nr. 2, Gustav Schmidts kone, Erna Schmidt, f. Heyman, der foruden at være ejerens hustru, husmor og mor også var en dygtig forretningskvinde, som hurtigt ønskede sit eget virkefelt, og inspireret af den begejstring, som gå– og taledukker vakte overalt, og særligt amerikanerne var vilde med, specialiserede hun sig i fremstilling af dukker. Da den model i 1923 under navnet ”Sicora” blev registreret, omfattede sortimentet allerede 30 gå– og taledukker. Allerede året efter præsenterede man 60 modeller og blev æret med sølvmedaljen på erhvervsudstillingen i Hildburghausen. I 1937 købte Gustav Schmidt Dukkefabrikken Loeffler & Dill i Sonneberg.
Hvor længe man derefter fremstillede dukker, vides ikke, men det antages, at dukkefabrikationen blev indstillet, da 2. Verdenskrig brød ud. Escora korsettering derimod bestod ind i 1990erne.
Den store dukkepige her i selskab med en af museets bamser, er en af de dukker, der er forsynet med paryk!
Sicora-gådukkerne er forsynet med en enkel, men naturligt virkende mekanisme. To snore, som løber fra knæ til mave, foranlediger, at fødderne kan bevæges skiftevis. For at få det til at virke, skal man, lige som med et lille barn, der skal lære at gå, holde dukken under armene og skubbe fremad. Senere udviklede man som mere hjælp en førerstab, og i 1928 på Verdensudstillingen præsenteredes dukken som ”Vidunderdukke”/En hidtil uset og speciel dukke”!
Dukken bevæger, når den går fremad, også hovedet og kan ”kvække” ved hjælp af en indbygget stemmeanordning. Alle Sicora-dukkerne (også kendt under navnet ”Sicora Wunderpuppe” (vidunderdukke) eller ”Sico-Sicora-dukken” har en velstoppet stofkrop, bevægelige led af masse, og papmachéhoved med malet ansigt og hår. Nogle dukker var med paryk i stedet for det malede hår! Under sålen på højre sko står ”Sicora” samt et slogan, forfattet af Gustav Schmidt: ”Ich lauf und stehe frei, – sprech und bewegt den Kopf dabei!” (Jeg går og står uden støtte, taler, alt imens jeg bevæger hovedet!” (Slogan’et rimer på tysk, men desværre ikke på dansk). (Under nogle skosåler stod desuden: ”For det tredje kan jeg ikke gå i stykker!”
På Coburger Dukkemuseum findes i alt tre Sicora-dukker, og de ses her i deres originale udførelse. Der har stået artikler om dukkerne i Ciesliks Puppenmagazin Nr. 3/1996 og i Puppen & Spielzeug nr. 3/2018.
Den tredje dukke i Coburg er pigen her i forårsgrønt strik, der er mindre end de andre også hun har paryk!
Og her kan I så se mærke og slogan under dukkernes højre sko:
Nu er I selvfølgelig nysgerrige efter at få noget at vide om dukkefabrikken Loeffler & Dill, som ”Escora” købte i 1930. I Ciesliks Encyklopedia over tyske dukker 1800-1939 står der lidt om firmaet, men desværre er der ikke afbilledet nogen dukker: Firmaet blev stiftet i 1879 efter at have erhvervet Hermann Walters firma i Sonneberg, – også et dukkefirma med ultrakort eksistens 1864-79, hvor stifteren afgik ved døden – af Otto Loeffler og Caspar Dill, der var gift med Helene Loeffler, en kort tid hed firmaet stadig Hermann Walter. Man annoncerer i 1922 bl.a. med fremstilling af påklædte dukker, leddukker og alle slags dukkehoveder, mærket er bl.a. L&D, derunder 6/0 og atter derunder X. Desuden findes der et logo med en dukke.
Coburger Puppenmuseum – Den helt specielle dukkeverden
Er et flot og alsidigt dukkemuseum med en mange forskellige dukker og bamser, legetøj og mange andre sjove ting. . Der sker hele tiden noget på museet, der er kendt for sine mange spændende aktiviteter, som I kan læse om på hjemmesiderne.
Museet har mere end 1000 ”historiske dukker” dukker og mange dukkehuse fra ca. 1800 og til i dag, bl.a. har man den største Tedukke/halvdukkesamling i Europa, ca. 300 forskellige. Desuden er der stort udvalg af forskelligt legetøj, man falder nærmest i staver foran de mange flotte vitriner.
Museets facade ses først i artiklen, og hermed adresse og åbningstider:
Vi har modtaget denne skønne artikel fra Anne Friis, jeg håber I vil nyde både den og de dejlige billeder, i fulde drag.
Er der nogen af jer, der har prøvet at være ude på den helt store dukketur, sådan helt i bund og med diverse Museer i syd-Tyskland, så er jeg nu den heldige, derfor har jeg selvfølgelig også lovet at skrive om det, samt sende jer fotos af dette. Hvordan kommer man så derned? Jeg tog flyet fra Kastrup kl. 5.00 om morgenen eller natten. Det viste sig at være aflyst, derfor kom jeg med en anden forbindelse via München og så videre til Nürnberg, men jeg ventede hele tiden, så det var godt med to dage, da jeg først var fremme 13.30 i Nürnberg. Der blev jeg i de to dage, for de har de to bedste Museer i Tyskland, derfra er det bare at tage toget til Sonneberg. Det tager 2 timer og koster € 44 retur. Selvfølgelig kom mine norske venner i bil endda via Danmark, men det var ikke den oprindelige ide. Min anden norske veninde fløj via Frankfurt og tog toget derfra, men man skal stadig skifte i Nürnberg. Det er en ret stor by, på størrelse med København, men den virker meget mindre, sikkert grundet den gamle bydel med en ringmur om, som er det sted, de fleste turister besøger. Der ligger også de to museer. Det Germanske National Museum er enormt, tror mindst lige så stort som vores Nationalmuseum. Dukkehus afdelingen ligger i en bygning for sig selv, som jeg gik forbi to gange grundet træthed.
Det måtte lidt mad og en kop chokolade da kunne rette op på, de har en dejlig restaurant, og så var jeg klar igen. Det var det sødeste og venligste personale, jeg endnu har mødt på et Museum, jeg var der jo tre gange, modsat Sonneberg. Men den historie og fotos får I en anden artikel, for der er så meget fantastisk, at I godt kan glæde jer.
Jeg opdeler det i en museumsgennemgang og en messe tur med diverse udendørs loppemarkeder, alle i rimelig godt vejr. Men en ting er sikkert, I skal ikke tro at dukker samt huse og andre dele dertil er billige i Tyskland, det er toppriser, men altid mulig for nedslag, især når du køber mere hos den samme handlende. Desuden kan du finde alt, det er næsten det mest overvældende. Det eneste jeg ikke så var KPM’er, kongelig danske dukker, kaldet Royal Copenhagens, samt de små chinadukker på trækrop fra Kister, men alt andet kunne købes, både i franske dukker og små mignoretter. Det var dog også næsten umuligt at finde nogle PD’er. Derfor skal du heller ikke tro, at du kan modstå at købe noget, for det ville være helt umuligt. Det sværeste er at se, om den handlende du har set en spændende ting hos, dukker op et andet sted på markedet, i de dage hvor de bytter rundt, eller du bare mødte ham denne ene gang. Det er ret utroligt som de flytter rundt næsten hver dag. Det må være opslidende for dem, mange ting bliver desuden ødelagt eller forsvinder. Da jeg jo ikke havde prøvet det før, skulle jeg mødes med mine norske venner i Sonnenberg, hvor jeg delte værelse med en af mine bedste venner, hyggeligt at mødes engang imellem på den måde. Vi har således været til messe i London & i den engelske dukkeklub sammen på samme betingelser, da du kun kan få dobbeltværelser er det billigere at dele. Nogle af de engelske piger mødte vi også i Neustadt & Sonnenberg, som ligger tæt på hinanden, de var kommet helt fra UK.
Det viste sig at jeg var ret god til tysk, fik jeg at vide, tror dog ikke min gamle tysklærer ville have syntes det samme. Ligeledes brugte jeg mit franske til de belgiske og franske handlende, så alt i alt fik jeg virkeligt brugt mine sprog og fik derfor en super service, det hjælper virkelig når man skal diskutere priser med folk, så hold dine sprog ved lige, eller spring ud i det, det er aldrig for sent. I øvrigt er det supert for din hjerne, du kan kun få lidt hovedpine af det, men det lære du at leve med.
23 Maj Galanterie i Sonneberg, har I nogensinde set så meget?
Det første jeg besøgte om formiddagen om mandagen var den helt bedårende og fantastiske butik, som hed Galanteri samt ejerindens mand, som havde en butik næsten kun med julepynt som lå skråt overfor. De har også en tredje, men den nåede jeg aldrig. Vi besøgte den faktisk hver dag, der var hele tiden noget nyt at få øje på, heldigvis var vi der næsten alene, da de fleste andre udlændinge først ankom om onsdagen eller torsdagen. Derfra kunne vi besøge skolen som lå lige bagved på et lille torv, hvor der var lavet boder både i stuen og på 1. Sal. Jeg skal love for man blev helt overvældet, når jeg tænker på hvor svært det er at finde noget i DK., så var det helt vidunderligt at se og have mulighed for at købe så mange forskellige ting. Cecilie & Sissel var i helt vidunderligt humør, og jeg var bare totalt mundlam.
To meget tilfredse Norske damer forlader butikken, men vi kom næsten hver dag.
Julebutikken med fint indpakkede ting i vat med gamle glansbilleder på koster € 220 stk. Der var utroligt meget forskelligt julerier.
Eftersom jeg elsker tidlige dukker, var det mest disse jeg gik efter at se, men jeg har da taget fotos af mange af de andre ting. Der er dog ikke altid nogen priser på tingene, da der var så mange mennesker, at man umuligt kunne få dette oplyst, så det er mest at nyde synet. Nogle dukker, som de andre jeg kendte f. eks. købte, ved jeg priserne på, og nogle kan jeg se, når jeg forstørre dem i Photoshop, men ellers kan de være meget forskellige. Man skal også lige huske at nogle landes handlende er billigere end andre, det finder man ud af under vejs, så husk at observere en del, men selvfølgelig risikere man, at lige den dukkehus ting man havde fundet kan være solgt næste gang du kigger – det skete også for mig et par gange. Der var meget, også hele huse samt stuer og butikker – et hus lå på omkring €1.500 for et fint Gottschalk hus. Dem var der faktisk flere af. Der var mange dejlige metal møbler fra Rock & Graner i forskellige udførelser og farveholdninger, disse dejligheder har jeg desværre ingen af endnu eller kun meget lidt. Dukkehusdukker var der også, endda meget tidlige, så disse satsede jeg på – om det så var det rigtige at gøre, er en anden sag, men man skal jo lære at tage hurtige beslutninger. Så må man lære at leve med, at fejl er uundgåelige. Frankenhalle, hvor den store messe holdes, er en meget stor gymnastiksal, hvor der hvert år holdes ”Puppenfestival” Man kan få både te, kaffe, kage og selvfølgelig pølser, vi er jo i Tyskland, efter danske priser, billigt. Der er desuden udstilling på byens rådhus af de moderne kunstnere, og der uddeles en pris hvert år ”Max Arnold Prisen”, som min norske nye ven Sissel Bjørnstad Skille fik sidste år. I år var det en fantastisk japaner, der fik den, hans dukker har jeg også fotos af, dem får i også senere.
Dejligt Gottschalk dukkehus til € 1.500, dem var der faktisk adskillige af både i hallen og på markederne rundt omkring.
Noget bliver man dog så betaget af, at man ikke kan vente med at købe, så er det bare med at slå til. Om lørdagen er der meget bedre plads i hallen, da der er stort loppemarked i byen samtidigt, så kan man se sin dukke igen og nå at forhandle priser, samt få alt at vide om dukken. De fleste betaler et mindre beløb i depositum første dag, for så at gå i banken og hæve det i kontanter. For os meget problematisk og lidt uforståeligt, da du ikke bare kan hæve hver dag. Hvorfor de ikke modtager Visa eller Mastercard forstod jeg ikke, men de accepterede Paypal nogle af dem. Men så skal du have en computer med. Derfor skal du have flere betalingskort, hvis du vil sikre dig.
Kirsten Johansen foran sin stand med Christiane Gräfnitz i en hvid bluse i Frankenhalle 26 Maj. Messen holdes 1 gang om året på forskellige datoer, men altid om foråret.
Det skal siges, at de er meget vidende de handlende, efter min mening, der er mange hollænder og belgier samt diverse franskmænd og en dansker, Kirsten Johannesen, som har været med i mange år samt selvfølgelig tyskere i massevis. Ved siden af Kirsten står desuden en af Tysklands mest vidende damer Christiane Gräfnitz, som ligeledes kan fortælle om ens nye dukke, hvis man er så heldig. Samtidigt var der loppemarkeder ude i byen, men det var dog smeltende varmt, så vi tog tilbage til Frankenhalle, efter en kort rundgang. Faktisk kan man blive mæt af dukker på 10 dage, som jeg brugte på det, men utroligt spændende var det. Her kommer så en del af mine fotos fra Frankenhalle og loppemarkeder rundt om i byen Neustadt. Jeg har taget over 1.600 fotos med mit nye apparat, som jeg ikke havde prøvet før. Det vejer intet og er en Fuji 10 X med variabel linse. Meget få mislykkedes, så det kan jeg kun anbefale. Museums fotoerne kommer en anden gang, her har jeg mange bøger, som jeg skal tjekke facts i, heldigvis, ellers ville det være umuligt at huske alt, faktisk fandt jeg ud af at jeg jo bare også kunne tage et foto af teksten, men det skulle jeg lige opdage, det tager jo batteri tid alt sammen. Hav altid ekstra opladede batterier med eller en i-Pad, som i nødstilfælde også kan bruges. Jeg fik da brugt hele to fuldt opladede batterier samt min i-Pad, så vær forberedt.
Endnu et pragtfuldt dukkehus, der kunne svinge op i et stykke.
Syæske med bånd og vejledning til at sy hatte, alt originalt, den butik hed ” When Dreams Come True” men er en Tysk butik med indehaver Annette Knüppel, hun havde pragtfulde franske dukker samt den eneste PD’er jeg så, tænker stadig, hun er på nettet.
En anden meget charmerende lille butik med lamper, glas, & figurer samt en yndig ekspeditrice.
Denne china faldt jeg for, men det var Kirsten som hjemførte den, hun er bare så super, med gyldent net på bagsiden. Bemærk også de mange forskellige billedrammer med fine billeder flot sat op. Det er faktisk en god måde at vise alle sine billeder på og til at registrere dem på.
Denne Bonzo var en kopi Bonzo altså ny, men i limiteret udgave, bemærk Käthe Kruse dukkerne bagved & en enkelt K*R 126 med flirte øjne – de bevæger sig fra side til side.
Fin lille samling chinaer, både mænd & damer samt i en spådukke.
Her er både voks overtrukne Papier Mâchè dukker, voks det lille par med en fjer i hatten, trædukke foran disse, samt to meget gamle bagved begge trædukker, en enkelt fransk allerforrest til højre. Men så absolut ikke et udvalg, du ville kunne finde herhjemme.
Her er så mange dukker samlet at jeg ikke kan fremhæve nogle, nyd dem bare, sikke en variation.
Her er der mest Papier Mâchér , men sikke dukker, flere med glasøjne og dejligt tøj. Et flot dukkehus i baggrunden, og en julemand i forgrunden.
Denne skønne franske dukke i hvidt, der ligger på chaiselongen, er på en trækrop med de smukkeste udskårede led og kan således indtage mange stillinger, den blev meget beundret helt omgivet af andre franske dukker.
ser i nogle af de samlede dukker, der kunne købes, priserne afhang af hvormange du købte ad gangen. Jeg købte den lille dreng med moustache, senere en af de med gule stømper på i første række samt nogle usamlede jeg selv fandt arme og ben til. De satte så lige med et snuptag den rigtige tråd i, men jeg fik da rabat.
er der en masse Käthe Kruser, mange af typerne er repræsenteret fra Model 1 til “Das Deusche Kind”, men meget spændende. Fik dog ingen priser, da jeg ikke kunne finde sælgeren.
Meget dejligt modeblad, men jeg syntes det var for dyrt €75, fik lov til at tage fotoet, så kan vi blive inspireret af disse dejlige mademoiseller.
Vores trofaste følgesvend overalt Pommerancen Minna .
Tusinde tak Anne, for en super dejlig og inspirerende artikel. Dejligt du vil dele med os.
For en uges tid siden modtog jeg meddelelse om, at Grevinde Maree Tarnowskas fantastiske samling af dukker nu kommer under hammeren, og det drejer sig om 50 udsøgte dukker og ca. 300 kjoler, samt tilbehør af høj kvalitet.
Grevinde Tarnowska er velkendt for sin viden om modedukker fra det 19. århundrede og blev i sin tid inspireret af sin mors lille samling. Hun var medstifter af The Antique Doll Dealers Association of Great Britain /Sammenslutningen af forhandlere af Antikke Dukker i Storbritannien) og The United Federation of Doll Clubs i USA ( Sammenslutningen af Dukkeklubber i USA) – Hun har gennem årene holdt mange foredrag både i USA, Storbritannien og i mange andre europæiske lande, og hun inspirerede derigennem mange samlere til at interessere sig for Mode Dukker (Fashion Dolls).
Blandt mit righoldige bibliotek om dukker har jeg hendes fantastiske bog ”Fashion Dolls” med forord af den lige så legendariske Dorothy Coleman. Her er der udførlig historie om Fashion dolls, og disse franske skønheder fra perioden 1860-1890 dukker ofte op enkeltvis i store auktionshuse. I bogen ser man tydeligt forskellen på dukkernes alder og mode, og der er mange forskellige mærker. Desuden er her et interessant tillæg af Madeleine Ginsburg om undertøj i det 19.årh. af : De mange mærker har I sikkert hørt om før, F.G., som både kan stå for François Gaultier og for Gesland, og det er mange gang ret umuligt at skelne dem for hinanden, BRU JneR i forskellige former, Huret, Juneau, Mme Rohmer (Marie Antoinette Léontine Rohmer), House of Simonne og mange flere.
De smukke damer havde ofte skindkroppe eller noget af kroppen var af skind trukket over guttaperka, kroppene var ledkroppe med bevægelige albuer og knæ, hovederne af porcelæn med indsatte øje og smukt malet.
Damen her er i selskab med en fin herre, hun er 48 cm høj med et indridset H på hovedet. Hun har bevægeligt hoved, blå glasøjne, og piercede ører. Kroppen er helt i skind med bøjelige albuer, knæ og hofter. Hendes ledsager er 58 cm høj og mærket J. på bevægeligt hoved, (tilkendt Jumeau), brune glasøjne og skindkrop med led som hos damen, dog med individuelt markerede tæer. (fra omtalte bog)
Bogen, FASHION DOLLS af Maree Tarnowska, er udgivet af Hobby House Press i 1986 (ISBN nr. 0 87588 286 2) og kan stadig fås antikvarisk. Den er spækket med smukke farvefotos af dukkerne, samt mindre s-h/fotos med beskrivelse af de forskellige typer.
Hermed annoncering af auktionen, samt et par appetitvækkere fra den omtalte bog.
Den nævnte auktion finder sted den 27. –28. maj via Auktionshuset François Theimer, og som abonnent på hans auktionskataloger vil jeg i nærmeste fremtid modtage dette ekstra-katalog, som je glæder mig meget til at se!. Vil I vide mere om auktionen, da gå ind på www.theimer.fr
Da vi for tiden beretter om celluloiddukker— senere fremstillet af Tortulon er det helt sikkert af interesse for jer for jer at få disse detaljer om materialet, samt eventuelt at besøge
S æ r u d s t i l l i n g e r n e i Coburg og Neustadt
Celluloiddukker— vidner om tiden fra 1930erne til 1950erne
(”Celluoidpuppen— Zeitzeugen der 1930er bis 1950er– Jahre” )
Her ses Celluloiddukken Hans, en af de fem berømte ”Skildpaddebørn”
Coburg Dukkemuseum viser i perioden 8. august—8. november 2015 denne interessante særudstilling. Her fokuserer man især på barnets verden. Celluloidproduktionen startede allerede i 1895, men først i 1920 blev produktet for alvor udbredt. Frem for alt kender vi de ”5 Skildpaddebørn: Inge, Hans, Christel, Bärbel og Strampelchen”, som fra begyndelsen af 1930erne blev enormt populære. Efter en afbrydelse i 2. Verdenskrig genoplevede man atter de dejlige celluloiddukker, og også de senere producerede modeller fra 1952-53 fremstillet i Tortulon, som efterfulgte celluloid, nød stor anseelse og popularitet.
Parallelt til udstillingen i Coburg viser museet for tysk legetøjsindustri i Neustadt— (Museum der deutschen Spielzeugindustrie) ligeledes en udstilling med samme tema. Begge udstillinger supplerer hinanden og kan besøges med en kombibillet, idet man får rabat ved besøg af begge udstillinger.
Hermed nogle af dejlige Celluloiddukker fra udstillingerne!
Udstillingen i Neustadt helliger sig således samme tema, men belyser samtidig andre aspekter: Celluloid blev oprindelig udviklet som erstatning for elfenben, og i begyndelsen fremstillede man hovedsaligt klavertaster, håndtag til paraplyer og parasoller, billardkugler, og desuden brillestel, toiletartikler, skakbrikker og fløjter. De første forsøg på at fremstille celluloiddukker fandt sted allerede i 1879, men på den tid var dukkehoveder af porcelæn, papmaché eller voks meget billigere at fremstille, og frem for alt var det mindre farligt end at arbejde med celluloid. Omkring 1893 fandt man en kemisk forbindelse, som forringede brandfaren. ”Skildpaddefirmaet” opnåede lynhurtigt monopol på fremstilling af celluloid, og producerede foruden sine egne celluloiddukker også råmaterialet, som man solgte til de andre firmaer.
Allerede i 1895 opnåede celluloiddukkerne en så stor markedsandel, at man ikke mere kunne ignorere denne produktion. Celluloiddukkernes sejrsgang var simpelthen utrolig!
I 1952/53 blev celluloid totalt forbudt: Et resultat af de højeksplosive syrer under fremstillingen samt den sundhedsrisiko, som viste sig blandt børnene. Først nu kunne man bevise, at stoffet var giftigt sammen med spyt og havde været og var årsag til en række af dødsfald blandt børn.
Særudstillingen om ”Dukker af celluloid” sætter den særlige charme i centrum, som disse dejlige dukker uden tvivl havde og stadig har. Udstillingen informerer desuden om de forskellige fabrikanter, halsmærker, logos— ja, over alt, hvad en ejer og samler af celluloiddukker måtte ønske sig at vide.
Gå ind på nettet under disse sider og få detaljerede oplysninger om museerne og udstillingerne.:
Har lige fået den nyeste meddelelse fra Egeskov, og her kan man hele sommeren foruden de mange andre fantastiske samlinger og udstillinger se:
H.C. Andersens papirklip-påklædningsdukke Augusta Snorifass med hele garderoben (udlånt af en privat samler) – og du kan selvfølgelig købe dine egen Augusta Snorifass-reprint-påklædningsdukke under besøget. Egeskov Slot er noget for alle store som små, bl.a. er det her, du finder det unikke dukkehus ”Titania’s Palace, en gammel skolestue med dukker og påklædningsdukker, en købmandsbutik, biler, motorcykler, ja, sådan kan man blive ved, læs alt om forlystelsesparken på www.egeskov.dk og augusta Snorifass under udstillinger.
