Senge, vugger og andre himmelblå sovepladser

Del III

Vugger – et kongeligt sovested

Her er 3. del af Sigi Ulbrichs artikler om soveværelsesmøbler. Jeg håber I finder dem lige så interessante og inspirerende som jeg gør. Jeg blev da så inspireret af 1. del, at jeg nu har indrettet et par værelser med Dora Kuhn møbler.

En stor tak til Sigi og Gerhard Ulbrich, for det store arbejde med tekst og billeder.

Lene

Udgivet d. 22. februar 2024.

Som en lille pige besluttede jeg, at jeg en dag ville giftes med prins Charles. Jeg var ligeglad med titlen, jeg ville have en pink organzakjole, og jeg ville sove i en vugge´´´´Ligesom de andre prinsesser.
Hvad kan jeg sige… han gjorde en anden kvinde til dronning, jeg har aldrig haft en lyserød kjole, og jeg har aldrig sovet i en vugge. I dag tror jeg, det ville gøre mig svimmel.

Den første vugge, som jeg kan dokumentere – øverst til venstre – er som det fremgår af en reklamebrochure fra 1933. Himlen er lavet af et blondebånd. Vuggen til højre – fra et katalog fra 1938, den har en himmel, lavet af meget delikat trykt batist. Jeg har en dukkevogn fra dengang, hvor der også er brugt dette materiale. Så jeg kan vise dig et lille stykke af det.
Vuggerne har et helt andet design end de senere. De har ikke deres egne ben. Så de skal altid hænge i rammens ophæng.
Formen på sengen er nok ens for begge vugger, men udsmykningen er helt forskelligt og stativet har også forskellig form og udsmykning.

På et foto af messestanden på Leipzig-messen i 1947 kan vi – om end svagt – se et foto af en vugge fra slutningen af ​​1930’erne på bagvæggen. Så disse blev ved med, at være tilgængelige.

Den næste verificerbare vugge (til venstre) er vist i 1955-kataloget. Numrene matcher numrene fra 1966-kataloget (til højre). Heldigvis blev størrelsesoplysningerne skrevet der.
Himlen er lavet af hvid organza. Jeg har en dukkevogn fra dengang, hvor der også er brugt dette materiale. Så jeg kan vise dig et lille stykke af det. Sengetøjet er (formentlig) i rødt og hvidt ternet. Jeg tror ikke, det er gingham. Jeg formoder, at det er stoffet, der også prydede udsmykningen på messestanden i 1947.
Fra 1966-kataloget og fremefter er himlen også i tern, i dette tilfælde, ligesom sengetøjet.
Selvfølgelig ser vuggerne identiske ud ved første øjekast. Men det trænede øje opdager hurtigt, at sengene har forskellige designs. Mellemsløjfen i 1950’erne er meget kortere end den senere sløjfe og udsmykningen er selvfølgelig anderledes.
I den tidligere vugge er der i midten tre Tölzer kugleroser, som øverst var forbundet med en krans af prikkede blomster. Der er også en anden kuglerose ved hoved- og fodsektionerne. I senere år blev der tilføjet to kugleroser med en prikket blomst til højre og venstre og en cosmea på toppen.

Denne illustration kan ses i et Karstadt (stor tysk stormagasinkæde) julekatalog fra 1971. Det er en 30 cm stor vugge. Så dengang kostede den DM 33,50 – jeg ved det ikke præcist, men det må have været over 130 DKK. Det var mange penge for en dukkeseng.
Det der er lidt forvirrende for mig, er designet – som man tydeligt kan se på trods af den dårlige billedkvalitet. Billedet viser en bøjle til højre og venstre – jeg har aldrig set vuggen sådan før. I Kuhn-katalogerne er vuggerne vist med en central pind,

Jeg har et Kuhn-katalog fra 1971. Vuggerne fås i fire størrelser. Alle står på en base med en central mellemstykke og… en sengehimmel i rød og hvid tern hænger over et simpelt wirebeslag.

Der var allerede en anden størrelse af vuggen i kataloget fra 1973. Den er kun 9 cm lang. Lige præcis til et dukkehus, der ikke er for lille.

Under alle omstændigheder reklamerer, denne illustration for vuggen indtil 1981. Så jeg mangler kataloger, for det næste katalog, jeg har, er fra 1988. Vuggerne produceres ikke længere.

Til denne fotomontage – har jeg forsøgt at vise, i de rigtige proportioner – brugte jeg min vens vugge eller billedet af den.

Vugge 1 har varenummer 125 og er 52 cm lang.

Vugge 2 mangler i min samling, og jeg har ingen billeder af den. Denne manglende vugge er 38 cm lang og har varenummer 124.

Vugge 3 er 24 cm og har varenummer 123.

Vugge 4 er 16 cm lang og har varenummer 122.

Vugge 5 er 9 cm lang og har varenummer 44.

De fleste af de gamle vugger, som du kan købe i dag, har mistet deres sengehimmel. I mange tilfælde er det lille hul, som ledningen til himlen er sat ind i, allerede brækket af.
Vugge 4 er den vugge, der stadig tilbydes relativt ofte i dag. Den er 16 cm lang. De store vugger er absolut sjældne – det samme er de helt små.
Ved første øjekast ser alle vugger ens ud.

Men første øjekast er ofte vildledende. Det, der umiddelbart fanger øjet, er selvfølgelig den lille vugges helt anderledes stand. Den har intet hjerte og ingen tulipan. Der blev simpelthen boret et lille hul i stativet til wire af sengehimmel.


Noget andet er helt anderledes ved den lille vugge. Tværstiveren har lige kanter. De smukke sløjfer er væk.

Jeg har to små vugger. Den ene – med det originale sengetøj og baldakin i ternet stof – blev formentlig først lavet mod slutningen af ​​produktionsperioden. Den er i hvert fald meget, meget nemmere at pynte.

Jeg synes, den venstre vugge er meget mere smukt dekoreret.

Designet har ændret sig minimalt. Det er ikke en optisk illusion. Stativet på den højre vugge er 3 mm smallere på det tykkeste sted. Sengen er også smallere. Se nøje på vuggebenene. De har et andet design. udsmykningen er helt anderledes – hvad der er pænest, er nok i beskuerens øje.

Puderne er fyldt meget tæt. Jeg propper aldrig mine – efterbehandlede – puder så tykt. Ingen mor ville lægge sin baby i vuggen og så være nødt til at balancere tæppet på maven.
Men sengehimmelen er en rigtig negativ oplevelse. Der er ingen tvivl, den er original.

Hvis nogen vil genskabe en himmel, så realistisk som muligt, målte jeg himlen. Den er i øvrigt limet til den lille stang. Forkanten er ikke kantet, den blev klippet med zigzagsaks. Stoffet var bare foldet om bagpå – ikke syet.

1 Stangens længde 5 cm, himlens længde 7 cm

2 Længde på den øverste bøjede stang 3,2 cm, himlens bredde 3,5 cm

3 diameter på stangen 0,2 cm

4 foldet stof bagpå 0,8 cm

Der er ingen vugge i rødt i nogen af ​​mine kataloger, så jeg blev meget overrasket, da fru Radtke sendte mig billedet af sin røde 16 cm vugge.

Ja, Dora Kuhn er altid god til en overraskelse.

Jeg har nu præsenteret jer, for alle de vugger, som jeg kender fra stuehusene i de første 60 års produktion. Hvis du har en 38 cm eller en anden Kuhn vugge, som jeg ikke har nævnt, i din samling, modtager jeg meget gerne et foto og en notits. Med Kuhn ved man aldrig!!

Sov godt!

Dukkehilsner

Sigi Ulbrich
www.tortula.de

Vi fortsætter med del IV – Kuhn dukkevognene. Så husk at kigge forbi igen!

Jeg vil gerne takke Lene for den flotte oversættelse!!!

Tekst: Sigi Ulbrich – www.tortula.de
Fotos: GMUwebSign – medmindre andet er angivet

Et prophoveds forvandling til en større dukkehusdukke

Copyright for tekst og billeder: Anne Friis.

For de læsere, der holder af de antikke dukker, er her et dejligt indlæg fra Anne Friis. Mange kender sikkert Anne og ved hun hun har en kæmpestor viden inden for antikke dukker og dukke huse og skriver meget inspirerende og underholdende.

En stor tak til Anne, for dette dejlige indlæg.

Lene

En gang imellem finder man et hoved i glaseret porcelæn – også kaldet china i dukkekredse – som man bare køber fordi det er så dejligt og et af de, som man altid har ønsket sig. Dette gjorde jeg inde i byen hos en af mine gode venner Dennis Nellholt, som desværre nu ikke er her mere. Så det må blive mit sidste køb fra ham af, det var i 2015. Det var et lille hoved på en hals, som kunne passe i en flaske med en korkprop uden om halsen. I forhold til sin stand – afslag på chinaen foran i ansigtet, måske kan jeg male den ene side op, da det er yderst generende, men det gør jeg normalt aldrig. Hun boede altså hos mig i en skuffe og bare ventede på at der skulle ske noget. I sommer var jeg på en tur med mine to venner Kirsten og Bodil, vi var inviteret til Skuldelevs lukkede museum, for at vi kunne se på tingene og købe før andre, men der havde nu været mange før os. Jeg købte et par småting blandt andet en gammel trækrop uden fødder, men de kan jo altid bruges, når man har forskellige små china hoveder, der venter på nyt liv. Det var en hyggelig tur, og da det var min 79 års fødselsdag hyggede vi 3 os på et nærliggende konditori. Det er et utroligt smukt landskab Skuldelev ligger i, men besværligt at finde.

Prophovedet 4cm højt og som det ses, med kork udenpå selve proppen

Da gik lidt tid, men en dag tog jeg kroppen med ind til mit sy-hold på Olgas Lyst, hvor jeg så kunne diskutere med de andre piger om jeg kunne lave en dukke af det, jeg havde. Erik, som indtager pladsen som øverste autoritet, hjalp mig med at få monteret hovedet, og så kunne jeg gå hjem og se hvad jeg havde af ting jeg kunne bruge til skørt, mamelukker, nederdel, bluse o. s. v. Jeg kan godt være lidt svær at få i gang, men jeg fandt forskellige ting frem, som jeg kunne forandre lidt og få til at passe, da dukken jo ikke er så stor 24 cm, men heller ikke så lille, at hun var vanskelig at sy til. Jeg kan bedst lide at tøjet kan tages af og på, hvilket til de helt små dukkehusdukker kan være uhyre svært. Jeg er ret længe om at beslutte mig til at klippe i ting og lave det om, idet jeg gerne vil sikre mig at det tidsmæssigt passer og at jeg altså ikke bevidst ødelægger noget. Der er altså en del research at gå i gang med inden jeg begynder. Jeg ved at Lene bruger samme grundige metode så det kan tage sin tid. Men i løbet af nogle uger havde jeg fået en ide om hvad hun kunne iklædes. Men der er jo altid problemet med undertøj og deslige, så der er nok at se til. Vi diskuterede alle meget, hvad hun skulle have inderst. Jeg tog nye stykker med hver gang, men var ikke tilfreds. Så fandt jeg en ret gammel simpel lille særk, som kunne passe til hende. Skæbnen ville at jeg kom med op i Eriks hus i Sverige for nylig, og der var fred og ro, og ikke mindst varme, så der var der en chance for at jeg kunne få lavet noget. Herhjemme er der meget koldere i mit hus, så min fingre har svært ved at sy. Som sagt så gjort. De ting jeg havde fundet hjemme blev kun ved særken lagt op, det ekstra skørt forkortet lidt og en bane taget ud til to skorstensrør, u-sammensyede mamelukker, da de tidlige dukker ikke har sammensyede mamelukker. Det kunne lige lade sig gøre, skørtet blev lidt smallere, men vidden var fin i chemisen. Jeg ved godt at det kun er unge piger, der har mamelukker og ikke voksne damer, men her gjorde jeg en undtagelse. Nederdelen og den hvide tynde batist bluse passede, da jeg lagde nederdelen ned. Jeg havde desuden gået læderkroppen igennem og vendt armene rigtigt. Armene blev forlænget, da de kom på igen hvor de oprindeligt havde siddet, så de blev en hel centimeter længere, men ellers gjorde jeg ikke noget ved hende.

Hele dukken 24cm efter flytning af arme og fastsættelse af hovedet.
Dukken i profil samt i den nye gamle chemise inderst inde.

Det vigtigste når I rynker noget, er at lave tre rynketråde lige under hinanden og derefter rynke det omhyggeligt, det kan tage sin tid inden man er tilfreds. Her var det vigtigt at jeg fik halsen til at passe, da den skulle begynde lige under den i china malede hvide rynkede hals. Det var virkeligt besværgeligt og var ikke nemt. Jeg skulle hele tiden tage blusen af, som var meget gammel af tyndt batist eller bomuld med enkelte lige ærmer, som jeg bare bøjede op, så de passede i længden. Som nederdel havde jeg en ret gammel efter min mening, der nemt kunne passes til i vinrød med sorte græske borter, der er trykt på. Den er ikke så pænt syet, men jeg har beholdt den helt som den var, ligeledes den tynde fine hvide enkle bluse. Da jeg kom hjem fra Sverige prøvede jeg et lille fint gammelt slag, som jeg købte af en veninde i Snurretoppen for 2 mdr. siden, og pludselig så hun bare dejlig ud. Kender I følelsen?

Her med det nye skørt.

Det er sjældent man kan få tingene til at lykkes, nu mangler hun bare en kyse, så jeg skal lige lede lidt igen. Her har jeg brugt en, som er det eneste der ikke er gammelt, men stil og måden den er lavet på passer af Ina, og så mangler kun mit store problem – fødderne. Men faktisk har jeg fået en ret sjælden dukke til en så absolut overkommelig pris, samt lært en masse om syning og tilpasning, så jeg er sikker på at min moder ville være stolt af mig. Hun var en gudsbenådet dameskrædder udlært i Brussel, men dukketøj havde hun kun lidt tålmodighed til at sy som voksen. Jeg har dog både ting hun har syet til min AM 390, som hun havde haft og hendes dukke Mogens, en fin og sjælden karakterdukke hvor hun har syet tøjet som barn. Jeg er sikker på min mormor hjalp lidt til, hun syede altid alt sit tøj selv, samt til sine to døtre, som var ens klædt. Hele familien bagud var uddannede skræddere.

Selve dukken er 24 cm til fødderne, som mangler. Eventuelt kan hun få sko af velour, som kan stoppes ud. Det har adskillige af mine tidlige ”chinaer”. Men det bedste ville være at lave et par fødder i pæretræ, jeg har fundet grenen på mit pæretræ og skåret den af, men hvornår jeg får taget mig sammen til dette, ved jeg ikke. Jeg har aldrig skåret i træ før. Selve hovedet er 4 cm med den rynkede flæse i hvidt og grønt glaseret porcelæn, som er på hovedet, så går halsen længere ned for at kunne danne en prop. Den smuttede pænt på plads i læderkroppen, da jeg lukkede den op. Når jeg har fundet dette hoved, benævnes de tit som ”spanniels ears” i bøger, men det er både dyrt og sjældent. Håret står ud fra ansigtet ved ørerne, som nærmest vinger. De kan også have en kyse i china, men findes både med og uden kyse, hos disse er frisuren mindre udtalt, men bemaling og udtryk det samme, så jeg har ikke svært ved at kende hende. Alle, jeg har set, har sort malet hår. Du kan finde fotos af dem på Pinterest, men disse har sjældent en beskrivelse, hvilket irritere mig kolossalt. Ifølge Kirsten Johannesen, som har besøgt denne tidlige fabrik, som tilhørte Conta & Boehme, er det et tidligt hoved fra denne. Men den kan selvfølgelig godt været brugt i flere år, især de små hoveder. Vi snakker her om 1840-50. Hun har bølget hår på siderne, forhåret klassisk skilt i midten, bøjet tilbage bagpå med en flot lavt siddende knude. Håret ligesom drejet ind i knuden. Det er på ingen måde bare glat. Ørerne er dækket af håret og altså ikke synlige. Jeg har set et meget stort eksemplar af dette hoved over i ”Den gamle By i Aarhus” i legetøjsafdelingen, som har sit eget hus. Men selve hovedet har, et efter min mening, meget specielt udtryk, som jeg altid har elsket. Der er enkelte dukker, jeg har det sådan med, og det skifter efter min mening og erfaring aldrig. Selve ansigtet er klassisk malet, let buede øjenbryn i en streg, ikke sorte, men mørk grå. En meget sort og spinkel streg ved øjet og en rød streg meget højere oppe, blå øjne, lang næse med røde næsebor og en lille mørk smilende mund, store røde kinder, lidt af rougen er slidt af to steder, måske er det netop smilet, der gør det. I kender måske følelsen? Hun er en dejlig størrelse at sy eller arrangere udstyr og kostumer til, måske har jeg møbler, der kan passe til hende. Jeg har en hel del miniaturemøbler, som passer til større dukker, idet min yndlingsstørrelse er ca. 30 cm.

Her kommer nederdel og bluse samt slag, som er fint gammelt og til sidst kommer kysen med. Sådan kom hun til at se ud

Så nu har I fået min historie om dette lille charmerende hoved og hvordan hun blev en dejlig dukke i min samling. I er velkomne til at give jeres besyv med under kommentarer, jeg er stadig ikke på Facebook.

Mange nytårshilsner Anne Friis

To små italienere

Sigi Ulbrich har igen været så sød, at sende et indlæg til bloggen. Denne gang om firmaet Sevi. Det er interessant læsning og jeg håber I vil nyde det og måske, har I selv noget fra denne producent.

En stor tak til Sigi, for endnu engang, at udvide vores viden.

Lene

Udgivet d. 29. november 2023.

Jeg indrømmer det, jeg har fået en ny stor (lille) kærlighed. To små italienere. Nej, ikke dem, Conny Froboess sang om i 1962. Mine er – formentlig – fra 70’erne og lavet i træ.

Jeg vil vædde på, at de fleste af jer, kære læsere, har et eller flere, af disse redskaber i jeres dukkehuse og har spurgt jer selv, hvem der har lavet denne smukke vase, den store kande, den smukke petroleumslampe (osv.). Jeg har vidst det i nogen tid og vil gerne dele min nye viden med jer.

Der er nogle af disse miniaturer, i køkkenet i mit samleobjekt DelPrado dukkehuset, og jeg har ikke været i stand til, at identificere dem endnu. Men nu kan jeg.

I sommeren 2023 købte jeg dette lille møbelsæt, fra et stort online auktionshus. Bordhøjde ca 2,5 cm – komfur og skabshøjde ca 5 cm, bænk- og stolehøjde ca 2,5 cm.
Jeg har et hjerte for simple bondehusmøbler og jeg havde også et lille ubrugt og – helt ærligt – uelsket hus.
Jeg købte dette sæt og var tilfreds med prisen. Sættet var stadig pakket i den originale cellofanpose.

En test gjorde det klart: Det lille hus var velegnet som køkken. Men bænken var for lang til mig, og jeg ville gerne have to stole. Så jeg tog modigt saven og voila – jeg havde to stole og en kortere bænk. Jeg malede de afsavede ender, med en matchende blå akrylmaling.

For at bringe lidt varm stemning ind i det lille køkken, hæklede jeg en rød løber. Når jeg strammer det op, sætter jeg mine tæpper på sofaens armlæn – til min mands store fortrydelse. Men det lykkes altid der.

Jeg syntes, at ovn- og skabslågerne var lidt for enkle. Så jeg borede små huller med nåleboret og satte farverige stifter ind i dem, som dørhåndtag.
Det var ikke let at finde passende miniaturer i denne størrelse (så småt). Men der var et par stykker, i mine kasser.
Med den forkortede bænk og den anden stol ser alt rigtig flot ud. Jeg ved endnu ikke, hvem der skal bo i dette hus, Men det er der stadig tid til. at finde ud af.

Alt var som jeg ville have det, indtil jeg en dag opdagede dette lille hus.

Huset er smukt og dets faciliteter er simpelthen fantastiske. Jeg tror nok, det er børnelegetøj. Men var mine andre huse ikke også engang, tænkt sådan?

Gardinstoffet og sengetøjet, mindede mig om mit lille Sevi-værelse. Ligeledes de trykte møbler. Det afgørende for mig var dog, at alle møblerne har et lille hul i bunden. Som om de blev “siddet” et sted under tørreprocessen.
Uden tvivl, er mit lille hus, et Sevi-hus.

Så jeg undersøgte Sevi, og der var den ene overraskelse efter den anden.

SEVI blev grundlagt i 1831. De lavede trælegetøj i Sankt Ulrich. Dette er i Val Gardena, i Sydtyrol. Det forklarer selvfølgelig meget. Val Gardena er kendt for sine smukke træudskæringer. Deres træskærerkunst har meget mere at byde på, end de verdensberømte kryppefigurer. Det svarer så at sig til, det tyske Erzgebirge – det siger jeg uden sammenligning.
Men jeg kunne ikke finde ud af, hvem der egentlig grundlagde virksomheden og hvornår. Heller ikke hvornår og hvorfor en fusion med “Trudi” skete. Virksomhedens hovedkvarter er nu i Tarcento (Italien).

Der er en lille YouTube-optagelse på hjemmesiden. www.trudi.com/de/geschichte-sevi Der kan du se et par gamle billeder og arbejdet på de nyere ting. Men det er heller ikke rigtig meningsfuldt. Bortset fra, at jeg nu mener, at de to små trædukker, der flyttede ind i to af mine dukkehuse, som legedukker for de egentlige beboere (Hitty-Rose og Barbel-Hitty) måske også er fra Sevi-huset.

Jeg har stadig ikke et katalog fra firmaet, men den farverigt trykte legetøjsemballage siger meget om deres produkter.

Jeg er helt overbevist om, at mange miniaturer, der er erklæret som “Erzegebirge”, har sin oprindelse i Val Gardena eller Italien. Jeg vil heller ikke fritage mig selv, for at mene det.

Jeg købte mit foldehus med dette udstyr – og jeg lader det være på denne måde. Jeg kan især godt lide gulvvasen (yderst til venstre) og Chianti-flasken (yderst til højre). Men de andre miniaturer er også imponerende. Under min research stødte jeg på et andet foldehus, med et klædeskab og et træbarn i sengen. På den anden side hænger en hylde på væggen og fire stole står, rundt om et rektangulært bord. Desværre kunne jeg ikke få nogen gratis billeder af dette hus.

Jeg var så meget desto mere glad for, at læseren, fru Manuela Schmitt, leverede et foto af sit hus til denne artikel. Det lille to-etagers hus er særligt charmerende. Men jeg opdagede endnu mere. En slagterbutik. Over to etager. Der hænger skinker på væggen og en kødhakker på arbejdsbordet. Der hænger også en “pølsekæde” fra loftet. Væggene er “flisebelagt”. Jeg kunne ikke se, om det var malet, trykt eller tapetseret. Slagtermesteren og hans lærling – i hvidt (lakeret) arbejdstøj – mangler heller ikke. Desværre fik jeg ingen gratis billeder. Der er små åbne spisekammerhylder, køkkenskabe med redskaber eller køkkenkomfurer i træ fyldt med “potter og pander”. Men udnyt bare de lange aftener, som sæsonen bringer, og se efter Sevi i de store online auktionshuse. Jeg tror, ​​I vil opdage en masse ting, som I ikke har kunnet placere før.

Jeg håber, I nyder jeres gåtur gennem il piccolo mondo italiano.

Sigi Ulbrich

Tak Lene for den flotte oversættelse!!!

Tekst: Sigi Ulbrich – www.tortula.de Fotos: GMUwebSign – medmindre andet er angivet

Kludetæpper til dukkestuen

Copyright for tekst og billeder, hvor intet andet står: Lene Byfoged.

Jeg manglede et tæppe, til en af stuerne i det dukkehus, som jeg er i færd med at indrette og syntes et kludetæppe ville være fint der til.

Det første kludetæppe jeg syede, farverne er så smukke, syntes jeg.

Jeg har før broderet et par kludetæpper, så det ville jeg gøre igen. Så jeg fandt nogle stofrester fra tidligere broderiprojekter og købte broderegarn. Åh, hvilken fryd da jeg så alle de nye spændende broderegarner i forskellige farvesammensætninger. Det var svært at vælge, men valgte i første omgang garn til et enkelt tæppe. Det blev så fint og jeg måtte lave nogle flere i andre farvesammensætninger.

På billederne nedenunder, er de kludetæpper jeg efterfølgende lavede.


Jeg har fundet et billede på nettet, hvor alle farvesammemsætningerne er samlet. Det er så svært at vælge, de er alle smukke hver for sig.

Alle farverne. Billedet er fundet på nettet.

Det er ret nemt, at lave et kludetæppe. En rest Aida eller andet stof, der er nemt at brodere på, i den størrelse tæppet skal have, samt ca 1 cm kant på alle 4 sider. Et dukke broderegarn og et stykke strygevliseline.

Så er det bare at brodere derudaf. Når det er færdigt, presses de lange sider ind og stryges. Derefter stryges et stykke strygevliseline, der passer i størrelsen på.

Derefter klippes de inderste hjørner af.

Med en nål trækkes tråde ud, så der dannes frynser. Vliselinen holder på frynserne, så de ikke går mere op.

Her ligger kludetæppet på sin plads og det passer så fint.


God fornøjelse til dem, der har fået lyst til, at brodere et eller flere kludetæpper.

Lene

Senge, vugger og andre himmelblå sovearrangementer

Så er her 2. del af Sigi Ulbrichs fortælling om Kuhns soveværelsesmøbler. Jeg er selv blevet så inspireret af disse skønne møbler, at jeg har delvis købt nogle og fået nogle møbler af Sigi. Jeg har lige et hus der passer til et pensionist ægtepar, der kan bo i det. Tak for inspiration og viden Sigi!

Lene

Del II

Vugger – simpelthen fantastisk

Udgivet d. 21. juni 2023.

Indtil videre har jeg fundet mindst én blå eller rød Kuhn-vugge i hvert dukkemuseum, jeg har besøgt. Hvem er overrasket?. Firmaet har eksisteret i omkring 110 år – de små røde og blå kunstværker, har naturligvis været på museum længe. Mens de blå vugger er meget almindelige, er deres røde søstre ekstremt sjældne.

Jeg har lavet en lille samling af vugger, fra 100 års produktion hos Kuhn til dig. Ikke alle mine vugger har et rigtigt hjem – står i et rum. Nogle vugger ligger også i en æske og venter på at blive brugt.

Vugge nummer 01..
.. er fra 90’erne. Vangernes spidser er let bøjet nedad. Hoved- og fodsektionerne flugter med sidesektionerne. Dette er den mindste af 90’ernes vugger. Den måler 6 cm, Kuhn solgte den under varenummer 25. En lille 4,5 cm Edi dukke sover i den. Jeg indrettede dette værelse i et ledigt rum på bogreolen. “Huset” er lavet af pap. Guirlanden på væggen har jeg malet.

Vugge nummer 02..
.. er også fra et størrelse I værelse, fra 1970’erne. Da vi for noget tid siden reducerede vores cd-samling, blev det tomme rum automatisk til et lille rum. Vuggens sidedele er som en lille (lukket) stang over hoved- og foddelen. Vangernes spidser har en let nedadgående kurve. Kuhn solgte denne vugge, under tallet 125.

,
.. er for mig en af ​​de smukkeste vugger. I en kraftig, lidt mørkere rød, med en smuk malet blomsterkrans. Vangerne er allerede bøjet lidt nedad. Sidevæggene rager lidt ud over sengegavl og fodgærde i tre små rundbuer. En 8 cm Edi baby sover i denne vugge fra 1950’erne. Vuggen er størrelse 2, dvs. H. den er 10 cm lang.

Vugge nummer 04..
.. er også i str. 2. Men fra 1960’erne. Sidevæggene rager lidt ud over hoved- og fodsektionerne i tre små rundbuer. Den er hos mig i det blå dobbeltværelse. Fordi jeg allerede har vist jer soveværelsessiden med himmelsengene, blev vuggen til fotoshootet placeret i stuen. Det er normalt i venstre side af dobbeltværelset. En 8 cm Edi baby sover i denne vugge.

Vugge nummer 05..
.. har ingen plads. Jeg har to af disse vugger i str. 3, altså 16 cm. Sidevæggene rager lidt ud over hoved- og fodsektionerne i tre små rundbuer. Blomsterpynten på hoved- og foddele samt på begge sider er meget generøs med Tölzer Kugelrospen, blomsterknopper, blomster og hjerter. Den venstre vugge er fra 1960’erne, den højre vugge fra 1950’erne.

Vugge nummer 06..
.. er fra et lot, jeg købte for år siden i en gammel cigarkasse. Sidevæggen i et lille dukkehus er det eneste bevis, jeg kender til, at der blev lavet rum allerede i 10’erne af forrige århundrede. Vuggen har en meget anderledes form, end alle senere vugger. Den er meget lille – selv til str. 00. Sidevæggene er højere, liggefladen er smallere.

Vugge nummer 07..
.. er fra 40’erne til 50’erne. Jeg har flere størrelse 00 værelser fra denne periode. Der medfølger to hjørnerum – med og uden kælderskuffe. I 2017 var jeg allerede i stand til, at vise disse skatte her. Jeg værdsætter dem som noget helt særligt, fordi jeg ved, at Franz Kuhn byggede dem under vanskelige omstændigheder, og at han og/eller hans datter Christa malede dem. Sidedelene på de små vugger flugter med fod- og hoveddelene. I den lille vugge ligger en lille “bønne”. En Feves baby.

Vugge nummer 08..
.. er fra 40’erne til 50’erne. Denne vugge er identisk med vugge nummer 07 – bare i rød. En lillebitte baby sover i denne vugge.

Vugge nummer 09..
.. er fra en stationcar fra 1930’erne, som Kuhn beskriver som str. 00. Beboerne er et par 5,5 cm dukker, kendt som margarinedukker. I hendes vugge ligger en lillebitte baby, indpakket i en lille strimmel gaze. Hvis du ser på det samlede billede af vuggerne ovenfor, vil du hurtigt indse – dette er den mindste af Kuhn-vuggerne.

Vugge nummer 10..
.. er et kombinationsrum fra 1930,erne, som Kuhn beskriver som størrelse 0. Værelser og møbler af denne størrelse er absolut sjældne. Den er afbildet i kataloget fra 1938. Selvom jeg går ud fra, at der også blev solgt stuer i denne størrelse, har jeg kun set et værelse i denne størrelse en gang før. Heldigvis kunne jeg købe den. Beboerne er et 8 cm Edi par, i deres vugge ligger en lille Preh baby. Jeg har allerede vist jer dette billede i forbindelse med himmelsengene – jeg beder om jeres forståelse, desværre har jeg kun et værelse i denne størrelse. Vuggens vanger peger opad

Vugge nummer 11..
.. dette værelse er i “normal størrelse”. Men hvad er en normal størrelse hos Kuhn. Skalaen er et sted mellem 1:10 og 1:12. Dette er et værelse i størrelse I. Det stammer fra 1930’erne og er hjemsted for et 12 cm ægte par fra Edi med deres adopterede baby (Kleeblatt-mærket). Jeg har allerede vist jer dette billede i forbindelse med himmelsengene – jeg beder om jeres forståelse, desværre har jeg kun et værelse i denne størrelse. Vangerne på vuggen peger simpelthen opad.

1920’ernes stuer har en helt særlig charme. De fås i tre størrelser og to forskellige designs. På det tidspunkt var der ingen klassifikation. På grund af den dårlige kvalitet af katalogillustrationen, indrettede jeg et af mine rum på denne måde. En uheldig ordning, synes jeg. Det smukt malede skab kommer slet ikke til sin ret.

De er – selv den lille vugge – meget generøst malet med blomster. Vangerne bøjer lidt opad. Dengang var der ingen betegnelser for størrelserne.

Men man kunne nogenlunde sidestille dem, med rum i størrelse 0, 1 og 2. Jeg har engang stillet den store vugge ved siden af ​​en vugge i størrelse 2 fra 1960’erne. Jeg satte 8 cm Edi babydukker i begge vugger. Man kan godt se det. Vuggen fra 1920’erne er en lille smule større.

Fordi min passion ikke kun er Kuhn-miniaturerne, men også Edi-dukkerne, er min smukkeste Kuhn-vugge den store (str. 6) vugge med den statelige længde på 52 cm. En 36 cm Edi baby sover i den. Også her peger vangerne lidt nedad. Kanterne er glatte.

Jeg har en kopi af en håndskrevet faktura fra 1914. Den gav August Kuhn – eller var det hans kone Therese – en kunde i München, 3 dusin størrelse I vugger – pr. dusin 1,80 mark, 3 dusin størrelse II vugger – pr. dusin 4,20 mark, 2 dusin størrelse III vugger pr. dusin 6,00 mark og 1 dusin størrelse IV vugger til 7,80 mark. Jeg tog kundens navn ud, fordi huset er der stadig i dag.
Den trykte 8 øverst til højre viser os, at det var den ottende faktura fra denne regnskabsbog. Jeg håber ikke, det var den første regnskabsbog i 1914. Familien Kuhn havde sønnen Franz (født 1907) og datteren Anna (født 1908).

(I dagens penge svarer 1 mark til 1/2 €uro = knap 4 danske kr)

En vugge er vist på messearket for Leipzig-messen i 1925. Desværre er der ingen verificerbar erklæring, om de størrelser, som vuggerne blev leveret i.

I 1938 er der to illustrationer med vugger i kataloget. Jeg kunne forestille mig, at den øverste vugge er en størrelse 2 og den nederste vugge en størrelse 4. Dette er dog kun et gæt, baseret på de andre viste møbler. Heldigvis indeholder kataloget også en detaljeret prisliste.

I 1914 kostede en halv snes af de små vugger 1,80 mark, men i 1938 var prisen 0,30 mark, altså 3,60 mark for en snes.

Vi ved alle, at krigen ødelagde utallige liv, men også mange planer og håb. Privat og erhverv. Sådan er det også med Dora Kuhn. Virksomheden måtte indstille driften i 1939. Franz Kuhn blev udnævnt lige i begyndelsen af ​​krigen. I 1945 vendte han tilbage som en handicappet mand med svære armbegrænsninger og ascites. Som et resultat af dette, kunne hans drøm, om at bygge rustikke møbler til det virkelige liv ikke længere realiseres. Ikke desto mindre genoptager han driften. Allerede i 1947 vendte Dora Kuhn tilbage til Leipzig-messen med rustikke møbler til dukkehuse. Der var ikke noget katalog dengang. På udstillingsbilledet kan vi se, at vuggerne har ændret udseende. Fotoet har lidt meget gennem årene, og kvaliteten er faktisk ikke god nok. Jeg har derfor nærmest skåret ud og forstørret vuggen for dig. Tydeligt: ​​spidserne af vangerne er bøjet nedad.

I 1955 udkom et katalog som en folder. Tre dobbeltsider. Forside i farver, øvrige sider i sort/hvid. Vugger i 5 størrelser. Desværre uden størrelses oplysninger, – men allerede med trecifrede artikelnumre. Når jeg kigger i senere kataloger, finder jeg artikelnumrene igen. 116 står for 52 cm, 112 står for 10 cm, 111 står for 6,5 cm, 113 står for 16 cm, 114 står for 24 cm. Men måske er denne vugge senere blevet til 1140. Hvis man ser på billedet, kan man anslå denne vugge til at være nærmere 30 cm. Et stort udvalg.

I 1962-prislisten er der nævnt syv vugger. Jeg ved ikke, om der var et katalog til dem. Jeg har det ikke.

I 1965 blev virksomheden overdraget til datteren Christa og svigersønnen Heinrich Hölzle. I forbindelse hermed, flyttes firmaet fra Schliersee til Fischbachau. Endnu en folder udkommer, kort derefter. Titelbilledet er i farver, de følgende sider er i sort/hvid. Også her vises fem vugger – bekvemt med størrelsesoplysningerne.

I 1968 udkom en stor, farvet folder i liggende format. I 1971 blev yderligere to ark indsat i dette ark.

I 1974 udkom et nyt indbundet katalog. Et lille hus er præsenteret der. Det svarer til størrelse 00 fra 1930’erne til 1950’erne. Møbelsættet indeholder også en vugge. Garnituret er mere enkelt, mere enkelt, farven er ikke længere himmelblå, men kongeblå.

Møbelsættet udbydes relativt ofte i det store online auktionshus, jeg har aldrig set det lille hus. Mit er heller ikke original, det er lavet af et nøgleskab.

På bagsiden af ​​1974-kataloget er farveillustrationen af ​​de seks vugger.

I 1986 var der “kun” tre størrelser af disse fantastiske vugger. Kundernes smag har ændret sig – rustikke møbler er ikke længere efterspurgte.

Jeg har “kun” fire af vuggerne på billedet. Jeg så 30er vuggen en gang og købte den desværre ikke. Jeg har 24er-vuggen som pendulvugge, men det er en anden historie, og jeg vil fortælle om det senere.

Jeg har nu præsenteret jer for alle de vugger, som jeg kender fra stuehusene i de første 60 års produktion. Hvis du har andre Kuhn vugger i din samling, vil jeg meget gerne modtage et foto og en note. Man ved aldrig med Kuhn!!

Sov godt!

Dukke hilsner

Sigi Ulbrich
www.tortula.de

Snart fortsætter vi med del III – pendulvuggerne fra Kuhn. Så husk at kigge forbi igen!

Jeg vil gerne takke Lene for den flotte oversættelse!!!

Tekst: Sigi Ulbrich – www.tortula.de
Fotos: GMUwebSign – medmindre andet er angivet

Rustik egetræ – Bondemøbler i en anden stil.

(c) for tekst: Sigi Ulbrich – www.tortula.de
(c) for fotos: GMUwebSign
(c) for oversættelse: Lene Byfoged.

Endnu engang har Sigi Ulbrich været kreativ og indrettet dukkestuer, i en helt speciel stil. Der ligger et stort og spændende arbejde i, at finde de rigtige møbler og det helt rigtige tilbehør og det har Sigi i den grad, fornemmelse for.

Jeg er meget glad for, at Sigi stadigvæk rundhåndet deler sine inspirerende projekter med os. Stor tak Sigi!

Lene

D. 17. Maj 2023. Rustik eg – Bondemøbler i en anden stil.

I 2019 opdagede jeg dette lille lot dukkehusmøbler på Ebay – måske 1:20. Helt klart lidt mindre end Lundby, men større end de små møbler fra Kuhn. Jeg blev forelsket i dette møblement – men det var alt for dyrt for mig. Sælgeren holdt fast i sit prisforlangende, over en periode på måneder.

I december 2020, fik jeg en Paypal-voucher fra Ebay på 20 euro. Dette gjorde prisen på møblerne mere tålelig, så jeg købte dem.

Pakken kom i starten af ​​januar. Møblerne var i meget dårlig stand. Udsmykket “kunstnerisk” med oliemaling, ovnen manglede sin krone og kistelåget var løst. En sengestolpe var knækket, og der var mange pletter efter vand. Selvom alt var korrekt angivet i beskrivelsen, var det ved nærmere eftersyn værre, end jeg troede, det ville være.
Jeg pakkede alt sammen og lagde æsken væk.

2021 – midt i den globale nedlukning, fandt jeg kassen frem og kiggede igen – eller rettere, et nærmere kig.
Jeg fik selv limet sengen – og selvom jeg ikke havde så meget erfaring med det, klarede jeg det ret godt.

Det var svært med ovnen. Men endnu engang, kom der hjælp fra USA. Jeg sendte komfuret over dammen og Steve lod fantasien løbe løbsk – vi kender trods alt ikke originalen. Jeg synes, han gjorde kronen fantastisk.

Mens ovnen var på rejse, vævede jeg tæpper. Da de var færdige, skulle jeg selvfølgelig designe en “prøvestand” i en papkasse. Ja, det ville være rart – men jeg skulle “afmale” møblerne først. Sådan som de var malet, var de selvfølgelig forfærdelige.

Så jeg tilbragte de smukke dage ,på altanen og behandlede træet med antik voks. Det meste kom godt af, med en blød klud. Men i hjørnerne skulle jeg bruge vatpinde. Ikke desto mindre var jeg meget tilfreds med resultatet.

Da jeg ryddede kælderen, fandt jeg en trækasse, som Gerhard havde lavet – ideel til et dukkehjem. Jeg tænkte selvfølgelig med det samme på disse, nu virkelig smukke møbler. Men desværre – kassen var ikke stor nok. Kun en stue ville kunne være deri. Jeg havde brug for en større bolig til et kombineret værelse – eller måske endnu bedre, et dobbeltværelse. De, Lotte Sievers-Hahn-dukker, der var beregnet til dette formål, var ikke af den rigtige størrelse til disse møbler. Ærgerligt, de ville ellers passet i den helt rigtige stil.

Men én ting stod klart. Brændeovnen passede rigtig godt og ville ikke kun opvarme rummet, men også varme beskuerens hjerte.

Jeg ville have en stue med rigtige vinduer. Jeg arrangerede møblerne, som jeg fandt det smukt.
Efter denne “gulvplan” bestilte jeg et dobbelthus fra Miniwelt Holzner.

Mens jeg ventede på det, syede jeg sengetøjet og gardinerne. Mm, jeg tror, ​​jeg har sagt det før, at jeg ikke er særlig god med en synål. Men til sidst var jeg glad for resultatet.

Samtidig bad jeg Steve, om en stol og en skammel til vaskeskabet. Jeg sendte en stol til Missouri for, at han skulle have en skabelon til at snedkere efter og Sherri for at få en trimning. Efter kort tid fik jeg dette billede. Kun hjerterne på ryglænet mangler. Til højre ses “modellen”.

Da møblerne kom, måtte jeg – endnu engang – indse, at jeg havde målt lidt stramt. Meget irriterende. Men det ville fungere fint alligevel.

Jeg ville gerne have, at gulvet skulle have et mørkebrunt træ look. Jeg indrømmer, jeg kan godt lide at bruge skocreme, til det. De fås i mange farver til en moderat pris – og er du i tvivl, kan du også blande dem. Dufter bare ret stærkt, så det kan jeg godt lide at gøre på altanen. Så jeg tapede væggens kanter med malertape, savede en stribe træ til i den rigtige størrelse og ridsede træplankerne ned i gulvet med en gammel “dåseåbner”.

Jeg kunne godt lide farven på gulvet, jeg valgte. Tæpperne så godt ud på det. Efter at malingen var trukket godt ind natten over, pudsede jeg gulvet – først med en pensel, derefter med en blød klud.
Til vægfarverne valgte jeg akrylmaling. De er billige, og der er mange farver at vælge imellem. Men i sidste ende skal du selvfølgelig altid selv, blande den rigtige farve sammen.

Afmærkning af kanterne kræver meget arbejde, men det er det værd. Jeg har ikke en særlig rolig hånd og ville ellers ofte over male den. Jeg lod malingen tørre rigtig godt. Så har jeg vokset væggene med møbelvoks og til sidst pudset dem med en blød klud.

Lige da Sherri skulle til at pakke de nye møbler og sende dem til mig, fandt jeg ud af, at vinduerne skulle have skodder. Mine venner hjalp mig også med dette ønske – og for at være ærlig – ser væggen ikke så meget pænere ud?

Jeg havde planlagt at sætte en stribe på væggen. Så jeg skulle dække en tynd strimmel inden voksning. Det er meget svært at vokse, da den klæber meget.

Også her har indsatsen med kantningen givet pote. Kanten var let at klæbe på og efter et par timers hærdning, var den solidt på plads.

Jeg slog et par søm i væggene og skruede skrueøjer (gardiner) og skruekroge (vægplader) i. Nu kunne møblerne flytte ind på prøve. Det så fint ud, men også lidt Tortula kedeligt, på en måde.

Efter at jeg havde presset tæpperne, så det selvfølgelig lidt mere tiltalende ud. Tæpper kan presses ligesom vi plejede at presse blomster. Men for en hurtig effekt kan du også bruge et strygejern.

Og så kom pakken med møblerne. Vaskestolen var perfekt, og det samme var stolene. Jeg limede skodderne med det samme – se ovenfor.

Det var min mands fødselsdag, og han modtog lykønskninger fra venner, med et “Hansi” postkort med børn fra Alsace i traditionel dragt.

Min mand fortalte mig, at dette lille dobbeltværelse helt sikkert ville være hans yndlingsværelse.

I mit lager var der en lille sort og hvid hane. Jeg ville sætte den i stuen.

Treenigheden af ​​begivenheder viste mig vejen – jeg ville have et Alsace-værelse!!!

  • Jeg fandt de alsaciske børn i traditionel kostume så magiske.
  • Min mand er født i Alsace.
  • Jeg havde en “gallisk hane”

Alsace har en meget broget historie. Det ligger uden for rammerne af denne artikel at dykke dybere ned i det. Interesserede kan læse om det i historiebøger eller direkte på internettet. Under alle omstændigheder er min mand indfødt tysker.

Når jeg først har fået den rigtige idé, kører alt meget hurtigt – som af sig selv. Jeg fandt små stykker træ fra et tyndt stykke træ. Farvede dem brune, satte fast på de små fotos og de blev hurtigt til billeder.

Først senere undersøgte jeg, og fandt ud af, at denne “Galliske” hane er en ægte portugiser, og dens oprindelse er baseret på en portugisisk legende med kristent indhold. Men da havde han allerede erobret en fast plads i stuen. Han bliver og har en gæsterolle.
På nul komma nul tid, blev mit lille værelse redesignet.

Min vægdekoration består af to “Hansi”-billeder med børn i kostume, en patriotisk tegning også af Hansi (Jean-Jacques Waltz) omkring 1900. En nål med Alsace-våbenskjoldet, Strasbourg-jomfruen, en tidlig akvarel af René Kuder – Mand ved kakkelovnen, et fotografi af Kaysersberg med floden Weiss (Kaysersberg er fødestedet for Albert Schweitzer), en Sorgernes Moder og et krucifiks.

Jeg malede væggen og reolen i samme farve. Upåfaldende, men stadig til stede.
Bøgerne er flip-åbne, men de har kun tomme sider. Bogstøtterne er to damer fra Seiffen. I de tilsvarende tændstikæsker spiller de rollen som sælger. Nøddeknækkeren og røgelsesrygeren kommer også fra Erzegebirge. Den lille lysestage er fra Volker Arnolds værksted.
Dinosaursamlingen kom engang til mig i et bundt. Den blå bog er en af ​​de andre bøger, lysestagen er fra Erzegebirge og den smukke vase er ikke fra Lauscha, den er lavet af plastik. Jeg købte dem i Kina. På mange Hansi-postkort ser vi de små børn i traditionelle kostumer med en stor sort paraply. Det skulle selvfølgelig heller ikke mangle i dette rum. Gerhard bøjede guldtrådshåndtaget, og jeg draperede og fastgjorde skærmen rundt om den. Jeg har allerede forklaret den lille portugiser ovenfor. Blomsterkassen rummer faktisk Stublu-planterne – jeg putter et par små voksblomster i den.

Jeg lavede Pinot Noir to gange – den helt unge vin som en klase druer på brystet og den ældre allerede i glassene. Brillerne er fra Playmobil. Playmobil har som altid fundet en meget legende og praktisk løsning. Glassene er i to dele. Du kan tage “vinen ud”. Det er små væddemål. På denne måde blev Pinot Noir hurtigt “trykket” ind i en Pinot Gris. Min ven Geli har indbundet denne fantastiske bog til mig. Den lille pude er lavet af en rest fra gardinstoffet, den anden har jeg hæklet af spaltet bomuldsgarn. Bag den lille dør træder du ind i den gode husånds rige eller måske den lille skildpaddes kølige tilbagetog fra en bonsaihave. Knappen viser, hvor den nationale følelse af Alsace-befolkningen i øjeblikket var placeret. Den sorte kat kommer fra England – den er støbt af hård plast. Den oppustede hane var – før jeg lavede den om – tænkt som skodekoration. Porcelænskrusene kommer fra et sæt med 6 stk. Sølvkopperne er fra smykkekollektionen, ligesom petroleumslampen. De røde romere er fra Erzegebirge i større rum, de bruges ofte som æggebæger.

Religion spiller en ret underordnet rolle i Frankrig. Derfor går jeg ud fra, at beboerne i dette lille dobbeltværelse har tyske rødder. Korset og Vor Frue af Sorgerne hænger på væggen i soveværelset – se ovenfor. Der er en statue af Maria på skabet.
Den farverige kylling er modstykket til den galliske hane i stuen. Fordi kosten er så smuk, hænger den på væggen. Forfængeligheden er min stolthed og glæde. Selve taburetten er Steve og Sherri, porcelænsvasken er nyere, sæben har jeg slebet af et lille stykke træ med en neglefil og malet på lavendel. Jeg har hæklet “svampen” af gult stoppeuld, jeg har også hæklet vaskekluden, håndklædet og tæppet – af flækket bomuldsgarn.

Alsace uden storke, det går slet ikke. Storken på taget er lavet af træ. Han var engang en nøglering. Han arbejdede meget godt. Storken til venstre er et ædelt glasdyr fra Murano. Fordi det er så smukt, fik man en plads midt i rummet. Den midterste stork hænger udenfor på siden af ​​huset. Han er en køleskabsnål. Jeg har lidt plads på hylden ved siden af ​​stuen. Jeg lagde den grøn ud og satte mine andre storke der. Den stolte fugl, der bringer den lille skildpadde, er lavet af celluloid, dens lillebror er en nikkende stork fra BREBA

Det her er Sophia. Denne lille Plasticbaby Preh pige er kun 9,5 cm høj. Heraf kan du nu se, hvor lille det alsaciske dobbeltværelse er. Lidt mindre end Lundby.

Meget tyder på, at dette møbelsæt ikke er fremstillet på en fabrik. Under krigen og også i efterkrigsårene blev der lavet meget legetøj i familierne. Til gengæld var der også utallige små værksteder – både i Erzegebirge og i Allgäu – der lavede dukkemøbler. Det skal være en meget stor tilfældighed, hvis jeg alligevel finder ud af, hvem trækunstneren var her. Jeg vil selvfølgelig blive meget glad for feedback fra læserne.

Dukke hilsner

Sigi Ulbrich

Jeg vil gerne takke Lene, for den flotte oversættelse.

Tusinde tak Sigi, for endnu en af dine dejlige fortællinger i dit skønne univers.

Lene

Senge, vugger og andre himmelblå sovearrangementer

Så deler Sigi Ulbricht igen ud af sin store viden om dukkehusmøbler. Så dejligt hun vil dele med os. Der ligger mange års research bag og jeg kan vist uden at tage munden for fuld, sige at Sigi er ekspert, i netop disse ting. Tusinde tak Sigi!

D. 12. april 2023.

Del 1

Senge med og uden himmel

Hvem kender ikke dem, de bayerske blå himmelsenge af Dora Kuhn. Nå, men de blå vugger er bestemt lige så kendte. Dukkevuggerne, er noget helt særligt.

Lad os lige starte med himmelsengene. En himmelseng giver prinsessestatus til sin ejer, eller står den måske hos en nyfødt? Nå, vi lader det stå åbent, det afhænger jo bare af omstændighederne.

Ja, og allerede med det første billede her, modsiger jeg mig selv. Ikke alle himmelsenge er “himmelblå”. Dels fordi der også er himmelsenge i rødt og dels fordi de gamle senge, var malet med linolielak, er det blå ikke længere knaldblåt.

Himmelseng nummer 1..
.. er fra en – som jeg kalder denne størrelse – “Maxistube”. Den korrekte betegnelse af Kuhn er størrelse II. Dette er et dobbeltværelse fra 1960’erne. I den bor et dukkepar fra Edi på 16 cm, med deres 8 cm Edi børn.

Himmelseng nummer 2..
.. er også fra et værelse i størrelse II, men sengen er af et andet design og mindre end seng nummer 1. Værelset er fra 1930’erne og er optaget af to 20 cm høje modedukker, fra Duchess Doll Corporation.

Himmelseng nummer 3..
.. står i min stue, i skala 1:10. Kuhns korrekte betegnelse, er størrelse I. Et par på 12 cm fra Edi, bor der med deres 4,5 cm Edi baby. Stuen er fra slutningen af ​​1940’erne.

Himmelseng nummer 4..
.. dette værelse er i “normal størrelse”. Men hvad er, en normal størrelse hos Kuhn. Skalaen er et sted i nærheden af ​​1:10. Dette er også et værelse i størrelse I. Det stammer fra 1930’erne og er hjemsted for et ægtepar på 12 cm, fra Edi med deres adoptivbarn (mærket med et kløverblad).

Himmelseng nummer 5..
.. er fra det, jeg kalder denne størrelse “Ministube” – Kuhn siger, at den er størrelse 00. Den er fra slutningen af ​​1940’erne. De små Edi-dukker på 4,5 cm er flyttet derind. De bor sammen med deres lille “bønne” (fransk FEVES baby).

Jeg synes, det er rigtig spændende, at sammenligne sengene. Baldakinen eller sengestolperne og selvfølgelig især malerierne. Franz Kuhn, der ledte virksomheden i mere end 30 år, var “maleren” i familien. Han havde lært tømrerfaget, i sin fars forretning. Men hans kærlighed, var til maling og pensler. Han deltog i male- og tegnekurser, mens han stadig gik i skole i München. Han malede indtil slutningen, af ​​sit liv. Efter at have overdraget forretningen ,til sin datter og svigersøn, kunne han hellige sig sine kunstneriske interesser.
Sengene foroven, er alle fra 1930’erne. De er selvfølgelig stjernerne i mine himmelsenge. Seng nummer 6, viser bagsiden af ​​sengegavlen. Som med alle senge er udsmykningen gemt på bagsiden.

Himmelseng nummer 6..
.. er fra et kombirum – Kuhn siger, det er størrelse 00. Det er fra 1930’erne. De små beboere, er 6 cm margarinedukker. Hendes søde baby er et barn fra Preh. Jeg pakkede den ind, i et lille stykke gaze.

Himmelseng nummer 7..
.. er fra et kombirum – Kuhn siger, det er størrelse 00. Det er fra 1930’erne. Beboerne er de Edi-dukker på 4,5 cm. De bor der med deres Marolin kat og Rhönkunst hund.

Himmelseng nummer 8..
.. er fra et rum, som Kuhn beskriver, som størrelse 0. Stuer og møbler af denne størrelse, er absolut sjældne. Det er afbildet i kataloget fra 1938. Selvom jeg går ud fra, at der også blev solgt stuer, i denne størrelse, har jeg kun set en stue i denne størrelse, en gang før. Heldigvis kunne jeg købe den. Beboerne er et Edi par på 8 cm, i deres vugge ligger en lille preh baby.

Himmelseng nummer 9..
.. i 1965 efter at Franz Kuhn, overdrog forretningen til sin datter og svigersøn – Christa og Heinrich Hölzle – skete der mange ændringer. Det første der falder i øjnene, er selvfølgelig den alvorlige forskel på husene. Men udsmykningen af ​​møblerne, bliver også revideret. De første møbler med trykte ornamenter, kommer ind i sortimentet. Den moderne tid er således også flyttet ind i stuehuset. Det blev ikke længere malet så meget, men sprøjtet og trykt på. Der blev tænk og arbejdet rationalt. Denne seng, opfylder også alle de kvalitetsstandarder, der forventes af Kuhn møbler. Kun udseendet er anderledes.

Sengene uden baldakin, er helt anderledes, men mindst lige så tiltalende, varierede og interessante.

Ikke alle senge er himmelblå. På grund af den påførte lak og frem for alt ældning, ændrer farven sig betydeligt. Og jeg går ud fra, at farverne alligevel vil variere gennem årene, og at de ældre stykker, ikke havde solbeskyttelse i farverne.

Seng nummer 10..
.. fra et lille display på vores cd-hylde. Jeg modtog denne vidunderlige seng, fra 1910’erne – et meget tidligt møbel – som gave fra min veninde Sherri. Jeg satte en matchende porcelænsdukke og en gammel skildpadde ved siden af. Begge tilsammen understreger faktisk, kun denne vidunderlige seng.

Seng nummer 11..
.. er desværre ikke fra min samling. Billedet er en gave. Det vil jeg gerne takke samleren for. Sengen er fra 1930’erne. Igen har tid og/eller lak bidraget til, at farven er blågrøn frem for himmelblå. Den er smukt pyntet med roser og pynt.

Seng nummer 12..
.. er helt speciel. Sengen er 19 cm lang. Ud fra udsmykningen på sengegavlen – to Tölzer Kugelrosen – vil jeg gerne datere sengen til 60’erne. Men i mine kataloger fra dengang, findes denne seng ikke. Så der er stadig et par spørgsmålstegn, vedrørende denne seng

Seng nummer 13..
.. kommer selvfølgelig fra mit store Kuhn hus, fra 1974. Soveværelset ligger på 1. sal. Sengens endegavl, var ikke malet. udsmykningen er allerede her, et print. Formen er nøjagtig som på seng nummer 11. Der er ikke lavet afpudsninger på sengegavlen. Som du tydeligt kan se, er husets frue en dukkesamler. Hendes mand samler på jernbaner.

Seng nummer 14..
.. kommer også fra mit store Kuhn hus fra 1974. Der var ikke lavet udsmykning, på sengens gavl.
Dette værelsesmøbel var også tilgængeligt i blåt.
Min veninde Jutta, gav mig huset få dage, før hun døde. Designet af huset var lidt af en sorg for mig. Da vi altid havde drømt om et stort hus sammen, flyttede Jutta ind på loftet. Sammen med sin kat Oskar og hendes store og interessante samling.
Hun var en høj, meget slank og meget modebevidst kvinde, Caco-damen i det lyserøde jakkesæt er den ideelle beboer hos Jutta.

Seng nummer 15..
.. er vist i kataloget fra 1974, sammen med et lille hus og komplet stue- og soveværelsesindretning. Møblerne er i en kongeblå farve. Jeg har aldrig set selve huset. Men baseret på katalogillustrationen, byggede jeg et lignende hus. Denne serie kørte kun i meget kort tid. Tidligere år kaldte Kuhn størrelsen 00.

Seng nummer 16..
.. er vist i 1974-kataloget. Med sine 4-kantede sengestolper, har den et helt andet design. Selvom alle senge, faktisk blev trykt i 1970’erne, var denne seng håndmalet. Det er smukt, men designet er også ret overraskende.

Jeg har nu præsenteret jer for alle de senge, jeg kender fra stuehusene, i de første 60 års fabrikation. Hvis du har andre Kuhn senge, i din samling, modtager jeg meget gerne et billede og en meddelelse om den. Man ved aldrig med Kuhn!!

Sov godt!

Dukke hilsner

Sigi Ulbrich
www.tortula.de

Snart fortsætter vi med del II – Kuhns vugger. Så husk at kigge forbi igen!

Jeg vil gerne takke Lene for den flotte oversættelse!!!

Tekst: Sigi Ulbrich –

Fotos: GMUwebSign – medmindre andet er angivet

Roselines Miniature.

Jeg har fået dette indlæg fra Line Fauerholm. Dejligt der er åbnet en ny butik med alt til dukkehuset. Jeg vil da glæde mig til, at besøge butikken, næste gang jeg er på Fyn.

Roselines Miniature – Webshop og dukkehusbutik på Fyn
https://roselines-miniature.dk

Roselines Miniature er en digital og fysisk butik som sælger dukkehus miniaturer i størrelsesforholdet 1:12 til voksne samlere.
Der primært romantiske vintage miniatureting, men også enkelte moderne og retro miniaturer der sælges hos Roselines.

Dukkehustingene er ikke kun til dukkehuse, der ofte nogle som kommer forbi og køber miniatureting til deres sættekasse eller deres nissedør til jul.
Hos Roselines finder du de fineste mundblæste glas med 18K guld, ægte hånddrejet stentøjs tepotter… med hul i tuden! Små fine realistiske papirs blomsterbuketter, små designer hatte, frækt undertøj i de fineste blonder med hægter, sødt og romantisk blonde sengetøj og de smukkeste udskårne træmøbler og meget meget mere. Alt sammen købt og importeret fra dygtige miniaturekunstnere fra forskellige steder i verden.

Den fysiske butik er klart et besøg værd, da butikken har mange flere ting end der er lagt i webshoppen… børn er velkomne, når blot de kan nøjes med at kigge 😊
Webshoppen har altid åbent og den fysiske butik er åbent efter aftale med Line Fauerholm på 28675925 eller mailto: line@roselines-miniture.dk

Roselines Miniature har også en gruppe på Facebook.

Happy Halloween

Tekst: Sigi Ulbrich – www.tortula.de
Fotos: GMUwebSign
Oversættelse: Lene Byfoged

Her er en (u)hyggelig Halloween hilsen fra Sigi. Jeg tror ikke, der er nogen højtid eller anledning, hvor ikke dukker eller dukkehuse er repræsenteret. Så inspirerende.

Stor tak Sigi!

d. 29. november 2022. Happy Halloween

Min mand og jeg elsker Halloween. Jeg indrømmer, det er farverne. Kombinationen af ​​sort og orange – smukt.

Vores lejlighed var altid dekoreret i overensstemmelse hermed. Græskar med lys, i vinduerne og på altanen. Når vi havde gæster, passede bordpynten også altid til.

Det er selvfølgelig ikke muligt i år. Som alle andre steder i verden, forsøger vi, at spare på strømmen. Men der er i hvert fald en “uhyggelig” kasse foran døren.

Måske ved du det? Udover min research om Dora Kuhn, er jeg ekspert i Edi-dukkerne. For nogle år siden udgav jeg en samlerbog. Den bestod af 200 PDF-sider – bare med og omkring Edi-dukkerne. Jeg var altid irriteret over, at Edi ikke havde en heks i sortimentet. Men jeg må være retfærdig. I 1950’erne var Halloween, næppe et begreb i Tyskland, især da dagen blev fejret, som reformationsdagen i den protestantiske del af Tyskland.

Men jeg ville have en heks, så jeg lavede en lille heks af en 8 cm Edi-dukke (dukke 7). Jeg er ikke god til nål og tråd, men jeg kan klare en heksekåbe og et tørklæde.

Det er ikke godt for mennesket, at være alene – måske er det også sådan for hekse? Anyway, det næste år, lavede jeg en troldkarl ud af en 12 cm Edi dukke (dukke 2).

Lige siden, har hekse og troldmænd, været på spil i vores lejlighed, hvert år på denne tid.

Jeg vil gerne takke Lene for den flotte oversættelse og ønske alle læsere en uhyggelig Halloween og sender

Dukke hilsner

Sigi Ulbrich

Lille – Fin og meget præcis.

Tekst: Sigi Ulbrich – www.tortula.de
Fotos: GMUwebSign

Udgivet. d. 19. oktober 2022

Oversættelse: Lene Byfoged

Sigi er jo som de fleste af bloggens læsere ved nu, en dreven dukkehusentusiast og har gennem årerne erhvervet sig en del erfaring med hvilke værktøjer, der fungerer godt for hende. Her deler hun ud af sin store viden og mon ikke, vi alle kan få glæde af dem? Det tænker jeg.

En stor tak Sigi!

Lene

Dato Lille – Fin og meget præcis.

Jeg modtager ofte e-mails, hvor jeg bliver spurgt, om mit værktøj. Ja, det er svært at finde passende værktøj, til så småt et arbejde. Jeg vil gerne vise dig her, hvad jeg arbejder med. Åh ja, de to Edi-dukker i ukrainsk kostume er 8 cm høje.

Jamen jeg er heldig. Min mand har bygget elektroniske komponenter, siden han var meget ung. Hertil havde han gennem årene anskaffet sig en velassorteret værktøjskasse. Senere lavede vi bygninger sammen til vores jernbane. Der blev disse værktøjer brugt igen, og jeg lærte dem og deres funktion at kende.

Borehoved
Mit vigtigste værktøj er det lille bor. Jeg kan nå, næsten alle hjørner, af mine stuer med det, på kortere tid end en kuglepen. Indeni er der bor i forskellige størrelser. Så jeg kan ikke kun bore de fineste nålehuller, men også huller til kabler eller lignende. Du drejer boret med fingrene, og det æder sig ind i træet. Mit foretrukne bor er 0,8 mm.

Boredværg
Men nogle gange kræver det lidt mere styrke. Det har jeg min lille boredværg til. Det har også flere borehoveder. Men frem for alt har det andet tilbehør. Jeg kan male eller fræse med den. Begge forekommer hyppigt i mit arbejde med stuerne.

Håndværkssav til alle formål
Min mand og jeg har arbejdet med denne sav, siden begyndelsen af ​​1990’erne. I juni 2022 købte vi en ny. Vi vil ikke undvære den i vores værktøjskasse. Den æder sig lige godt igennem træ og plast.

Decohammer
Min hammer er en 100 grams hammer. For mig, kunne den være lidt mindre. Jeg så små hamre forleden, men på en eller anden måde synes jeg, at disse 30 grams hamre mangler kraft. For at, jeg også kan bruge hammeren i mindre rum, tager jeg den så på tværs, til min mands rædsel.

slag
Punchen bruges af smede til at, slå huller i rødglødende metal.

Jeg bruger den til at slå nagler ind i vanskelige steder. Før jeg fik det, var det en evigheds lang procedure, forbundet med mange små skæve nagler. “Stifterne” er hule, hvor igennem en metalstang indsættes. Jeg placerer den på sømmet med dets nederste hul og banker så ovenpå. Naglen bliver på det helt rigtige sted, og den forbliver lige.

Jeg forborer et lille hul med mit lille bor, indsætter sømmet, der er skåret i den rigtige længde (det gør jeg med normale sideskærere) og hamrer det ind ved hjælp af stansen. Hvis du ser på billedet til venstre, kan du se den lille afrundede kant rundt om naglen. Da stansen er beregnet til metal, fylder den en del. Så du skal bruge det med omtanke.

Præcisionlineal
Først og fremmest bruger jeg præcisionslinealen, fordi den virkelig begynder at tælle lige fra starten. dvs. jeg kan stille den, på utilgængelige steder og aflæse skalaen på forsiden. Den er meget let og slank. For mig er den absolutte minimumstolerance på ± 0,3 mm sekundær. Desværre arbejder jeg ikke så præcist.

Pincet
En lige og en buet pincet, er uundværlig når man arbejder med dukkehuse. Faktisk burde den, ikke være magnetisk. Ellers griber du et søm og henter fem. Alligevel er en magnet god at, have med i ny og næ.

Lim Puder – Mini Dots
Ikke et værktøj, selvfølgelig, men de mini-klæbende prikker er uundværlige for mig. Jeg ordner stort set alt i min stue med den. Normalt – desværre ikke altid – kan de fjernes uden at efterlade rester. Men jeg er forsigtig med meget gamle farver og prøver, det først, på skjulte områder. Jeg bruger altid disse – jeg køber dem online, men der findes helt sikkert andre.

Miniaturerne holder meget godt, selvom de stilles på siden eller på hovedet i kort tid. Dette sker for mig igen og igen, fordi jeg laver ændringer i dekorationen, når andre miniaturer allerede sidder fast eller står.

Jeg bruger selvfølgelig også værktøj fra husholdningsskuffen fra tid til anden – tænger, sideskærer, skruetrækkere og lignende. Men for at kunne udføre rigtig småt arbejde, har du også brug for småt værktøj.

Jeg håber, jeg har været i stand til at give dig et hint eller to til småt arbejde. Hvis du har nogle tips, modtager min mailboks gerne dine forslag.

Pas godt på dig selv. Jeg ønsker dig god arbejdslyst.

Jeg takker Lene for den gode oversættelse og sender

Dukke hilsner

Sigi Ulbrich