Serveringsbakker til dukkehuset/stuen !

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Serveringsbakker til dukkehuset/stuen !

 Hvor stiller man f.eks. dukkehus-glassene efter opvasken, eller hvordan serverer man en lille anretning? Her er løsningen med vejledning til små serveringsbakker (eller måske te-bakker) til dukkehuset!

Billede1

 

Den traditionelle bakke med servietter - Og den mere fantasifulde !
Den traditionelle bakke med servietter –
Og den mere fantasifulde !

 

 

 

 

Til en bakke skal du bruge: Fast karton på 4,5 x 3,5 cm, en hobbykniv (hos os kalder vi dem Stanley-knive), 4 tændstikker af de ekstra lange, flydende lim, brun akrylfarve, pensel, et stykke fint lærred eller lignende vævet stof på 6,5 x 5,5 cm, en kraftig nål, spray som forhindrer, at stoffet trevler, en cocktailpind og en lille ring (eller et stykke bøjeligt metaltråd i ”sølv eller guld”)!

 Det rektangulære stykke karton er basis (bund) til bakken. Med hobbykniven skærer du 2 af de ekstra lange tændstikker til i begge ender— vær omhyggelig med at skære enderne lige og jævnt til. Disse stykker gør det ud for forstærkning og kanter på bakkens lange sider. Lim først det ene stykke på en af kartonstykkets langsider, således at kanterne flugter med kartonstykket. Gør det samme på modsatte langside, om nødvendigt skærer du kanten glat til.

Når arbejdet er tørt, skærer du de to korte ender til, limer dem på og lader arbejdet tørre.

Derefter maler du hele bakken med brun akrylfarve og lader den tørre, hvis du synes, giver du arbejdet endnu engang farve og lader det tørre.

Af stoffet klipper du en rektangel på 4 x 3 cm, således at det passer i bakken. Med nålen laver du frynser på alle fire sider og giv dem en omgang spray, således at servietten ikke trevler op. Resten af stofstykket bruges til en serviet, som frynses op på de lange sider. Rul servietten om en cocktailpind og skub den lille (serviet)ring ind over. Træk derefter cocktailpinden forsigtigt ud igen (du kan eventuelt kaste over enderne på servietten)!

Vil du fremstille en anden type bakke, f.eks. Uden servietter, kan du male arbejdet i lys grundfarve med f.eks. grønne kanter og et broget blomstermotiv eller andet på midten. som du ved, kender fantasien kun dine egne grænser!

Billede3

Kartonstykke, ekstra lange tændstikker, samt placering og tilpasning af bakkens kanter !
Kartonstykke, ekstra lange tændstikker, samt placering og tilpasning af bakkens kanter !

Billede6

Bakken males, og der laves servietter ! Vupti - færdig !
Bakken males, og der laves servietter ! Vupti – færdig !

God arbejdslyst – nu har du endnu en lille nyttig ting til dukkehuset/dukkestuen !

 

 

Skabt af nød – en lille bondestue fra Wirsberg

Tekst og fotos: Sigi Ulbrich— www.tortula.de – ©

 (Oversættelse: Lise Brastrup Clasen ©)

 Denne dukkehusfortælling er et unikt stykke historie, som Sigi Ulbrich fortæller på sin blog: tortula.de, og som jeg med glæde og interesse har læst og oversat, og som jeg med Sigis tilladelse her giver videre til jer. Hermed hendes spændende beretning:

 Jeg har aldrig rigtig tænkt over, hvad (Berufsverbot) Erhvervsforbud egentlig betyder, og herved mener jeg, hvilke indvirkninger dette har på den berørte person og dennes familie.

Erhversforbud (Berufsverbot) betegnes som en statslig myndigheds bestemmelse, som forbyder en person eller persongruppe at udøve visse virkefelter. (I en af mine tysk-danske ordbøger er begrebet forklaret således: forbud mod ansættelse af politiske ekstremister i offentlig tjeneste – Lise Brastrup Clasen).

Sådan står det beskrevet i Wikipedia, og sådan efterleves det for tiden i Tyrkiet. Men hos os i Tyskland? Tja, i fortiden havde vi naturligvis også meget af den slags. I tiden fra 1933 til 1945 og senere oplevede man bagsiden af medaljen.

En af dem, der blev ramt af dette i efterkrigstiden, var Friedrich Karl Boehner – eller som han hellere kaldte sig ”Fritz Boehner”. Han var til krigens afslutning en kendt og elsket filmproducent. Hans filmstudie lå i Gorbitz/Dresden. Kroen ”Zum Reichsschmied” (Hos Rigs-Smeden” ) fra det 19. årh., hvor der engang var   selskabslokaler med plads til 900 gæster, blev i 1938 erhvervet af Boehner og bygget om til Boehners filmatelier.

Efter i marts 1945 at være flygtet fra Den røde Hær vendte Boehner først hjem til sin fødeby. I 1946 kom ekspropriationen i Dresden, og da det føltes mest praktisk for ham, flyttede han kort efter DEFA til nogle bygninger, hvor han oprettede DEFA-filmstudiet med henblik på produktion af populærvidenskabelige film. I 1955 skiftede man over til tegnefilm, og indtil 1990 var han den kendteste tegnefilmproducent i DDR. Her skabte han talrige kendte dukke– og tegnefilm for børn, men udførte desuden bestillingsopgaver til DDRs fjernsyn og offentlige arrangementer. For nogle år siden var vi på de kanter og så huset, men det sagde os ikke ret meget.

Og nu spørger I sikkert, kære læsere, hvordan det er lykkedes mig at bygge bro fra filmproducenten Fritz Boehner og over til en lille bondestue – Svaret er ganske enkelt: Han har bygget bondestuerne.

Efter flugten i 1945 og ekspropriationen 1946 forsøgte Boehner sig først i Wirsberg/Oberfranken— i nærheden af sin fødeby Erlangen— at etablere sig med en ny filmproduktion. Men den amerikanske besættelsesmyndighed nægtede ham tilladelse.

Tvunget til arbejdsmæssig lediggang søgte han efter en ny indtægtskilde og fandt netop denne i nødkvartererne i Wirsberg. Her byggede han sammen med hjemmearbejdende mennesker— overvejende flygtninge fra Øst, der ligesom han havde fundet husly i disse barakker— små bayriske dukkestuer. Hans målgruppe var de amerikanske soldater, der skulle hjem, derfor skulle dukkestuerne være små, stabile og til en overkommelig pris. Produktionsomkostningerne blev indskrænket til absolut minimum.

Jeg ledte meget længe efter Wirsberger dukkestuerne. I januar 2012 blev endnu engang en stue sat på auktion på Ebay, og den 29.1.2012 bød jeg på den. Den blev udbudt som ”Bayrische Puppenstube Made in US Zone Germany” (Bayerisk dukkestube produceret i Den amerikanske Zone i Tyskland). Den blev min for 22,50 Euro. Det var fordelagtigt, da den lå i sin originale æske. Men man ser sjældent salg til højere priser, selv om mange sælgere drømmer om en højere pris.

Hvor jeg end så disse stuer, var indretningen den samme. Kun gardinerne og puderne var i andre farver, materialer og mønstre. Et sådant udstyr var ofte usædvanligt at finde i så små stuer. Meget sjældent kunne man genkende en tidligere ejers kærlige hånd. Dette undrede mig meget, men da jeg åbnede låget på den smukt trykte æske med min stue, fik jeg forklaringen.

De små møbler er limet fast, dvs. i 1947 – med en lim, som sikkert har været fyldt med skadelige stoffer, men til gengæld har været virkelig stærk, og som efter 70 år stadig holder.

Glad som jeg var, skrev jeg til mine veninder om dette køb og …. Overraskelse! Stefanie Ludwig skrev tilbage ”Jeg har også én!” Og selvfølgelig måtte jeg vide mere om den. Hun kunne dog ikke fortælle mig ret meget. Ifølge beretninger fra sin Mor og Far havde de i slutningen af fyrrerne modtaget denne dukkestue som betaling fra en kunde. Hun huskede, at hun af og til sammen med sin mor havde set på denne stue. Men hun havde ikke leget med den.

Nå ja, det gik jo heller ikke, da dukkestuen ikke er egnet til leg. Desværre står den godt pakket væk bagest på familien Ludwigs loft. Men, hvilken lykke, Steffie har fundet ældgamle fotos (1975) frem, som jeg fik lov til at vise her. Disse fotos har ganske vist lidt under opbevaringen i over 40 år, men…. Min mand ”fotobearbejdningskunstneren” har med tålmodighed og Photoshop sat dem sammen –  til en dobbeltstue – og det synes jeg, han har gjort godt.

Straks da jeg pakkede stuen ud, opdagede jeg de tre vinduer med de malede skodder. Min mand kunne slet ikke lade denne chance gå fra sig og lavede straks en af sine yndlings: ”Se blot her-optagelser!” Mini-Edi ,med den lille blå hue – en gave fra min veninde Jutta – flyttede ind i stuen til billedet… Nu er jeg slet ikke for så meget dikkedik, men her må jeg ganske enkelt sige: ”Åh hvor sødt!”

Farven i stuen skal man sikkert vænne sig til. Jeg husker disse farver ganske godt. Man må ikke røre ved dem, så smitter de af og forsvinder. Kridt! I min barndom havde vi sådanne farver på væggene i toiletrummet. Man måtte ikke se på dem med hvasse blikke, for så smuldrede de. Således også her i ”Den pæne Stue”. Men ellers har der aldrig været leget med den, den er hverken til støvet eller gulnet. Som ny!

Fra den første prøveopstilling med ”Ubegrænsede muligheder” – en Edi-dukke – den bliver i stuen. Hattebæreren flyttede ind her – dog er det ikke godt for et menneske at være alene. Han måtte have en kone. Jeg klædte en lille nøgen Edidukke på ved mit køkkenbord. Jeg var ikke helt tilfreds med resultatet. I mellemtiden har jeg med et lille trick gjort ovedelen mere påfaldende. Nå, det er egentlig også lige meget. Det allerbedste er i virkeligheden kosten, sådan en lille bitte kost har jeg aldrig før set. Jeg fik den engang af Gabo Richter. Jeg vil forfærdelig gerne vide mere om, hvor denne kost stammer fra.

Man kan ikke vide alt om alting!

Den pæne Stue

Bordet er dækket til et måltid med brød, hvad man ikke nævnte under auktionen. Under en anden auktion mangler disse ting fuldstændig. Man har lov til at være heldig: Et ølkrus og to skiver brød – sandsynligvis med Obatzter (Obatzda eller Obazda) – som pålæg (Obatzter er en osteret fra Bayern og kan staves på flere måder –  Lise Brastrup Clasen). Denne ret ligger på et ”træbrædt” af pap, og yderligere tre smørbrikse står på bordet. Således kan den nye husherre gå direkte til bords. ”Dös is pfundig!” som man siger i Bayern: Det betyder ”Det er storartet!”

Det er også smukt at betragte det sarte kalenderbillede. En afrivningskalender! Den passede så godt til stuen på den tid – i dag findes sådanne kalendere næppe mere. Jeg havde en, da jeg var 6 1/2 år gammel. Her stod hver dag et nyt bibelsk vers. Desværre var alle årets blade revet af allerede i marts. Da havde min bror fødselsdag, og jeg ledte efter et smukt vers, som jeg ville skrive på et stykke papir som fødselsdagsgave til ham – jeg kunne virkelig både skrive og læse allerede som 5-årig, jeg var umættelig med hensyn til eventyr og fortællinger. Mine søskende havde ikke lyst til at læse det højt for mig, som jeg gerne ville høre, derfor lærte de mig at læse. Men siden dengang har jeg elsket afrivningskalenderne.

Ser man nøje efter, opdager man, at også Steffies kalender er tiltænkt år 1947, og at også her ligger noget på bordet. Jeg går ud fra, at der lige som hos mig er dækket op til et måltid med brød. Som forventet er gardinerne og puderne også af helt andre stoffer end i min stue. Det er bare sådan, at man har brugt, hvad man havde i kludebunken. Jeg er glad for, at jeg kun har gennem beretninger har hørt om de tider.

En af disse store puder ligger på hjørnebænken i stuen. Den er stoppet fast. Den er af stormønstret skots ternet groft stof, sådan ville en pude ikke se ud i dag.

Ved begge vinduer hænger et glat lyseblåt gardin af fint bomuldsstof. Der er ikke isat glasruder. Gardinkapperne er fastgjort med blot ét søm, og af og til må man rette på dem, således at de sidder lige.

Kakkelovnen er udpræget smuk, og man kommer straks til at tænke på de kolde vinteraftener med stegte æbler.

Det lille vægur er ganske flot. Pendulet er en lille tråd. I modsætning til uret i en artikel, jeg engang læste i Bayrischer Rundschau, viser mit ur kl. 2, og jeg tror, at der mens kl. 14.00. For øvrigt viser urene til modeljernbaner overvejende 5 minutter i 5.

Soveværelset

Soveværelset er malet i en rød farve, som nærmest går over i orange. Iøjnefaldende er den nydelige spejlkommode. Det lille spejl er bare et tykke sølvfolie. Men alligevel!

De tykke puder og dyner i sengen var overraskende: to stk. med fast stoppede grove betræk. Også her igen i et ret stort mønster. Puderne i den lille bitte vugge er lige så stormønstrede og fast stoppet.

Puderne er limet fast i vuggen. Men jeg synes nu, at der skal ligge en baby i vuggen. Jeg løsnede forsigtigt puderne – det gik heldigvis godt og uden at beskadige puderne – og jeg fandt en passende baby til familien.

Babyen er af hårdt plastic fra ”Plastic Baby”, jeg mener, den er fra 60erne. For at det skulle gå hurtigt, har jeg bare hæklet en enkel løjert til den, dvs. ingen lille jakke eller små sparkebukser. Det er nemt at se størrelsesforholdet sammenlignet med 1 cent mønten.

Det ser ud til, at vuggen er limet skødesløst fast. På farven ser man, at den ikke senere er faldet af, men er blevet malet i denne tilstand. Hurtigt og ikke dyrt var mottoet i barakkerne i Wirsberg.

De rosa gardiner med diskret mønster er limet fast til gardinstængerne, ogg disse er derefter sømmet fast til stuevæggen. Sengeforliggeren er limet fast til gulvet. Den er helt enkelt lavet af en stykke uldstof. Den lille dug på frisérkommoden er ligeledes af et fastlimet stykke stof.

Klædeskabet er af en træklods. Ser man nøje efter, har den en lille krone, og man kan da forestille sig, at et sådant miniatureskab kunne have Kuhns dukkemøbler som forbillede. Skabsdørene kan ikke åbnes. Skabet er limet på en tynd bemalet plade. – I skrivende stund ved jeg ikke helt, om pladen er af pap eller tyndt træ. Som det ofte kan ske, er pladen gået lidt løs, hvad overrasker meget, da alle dele er klæbet fast med en meget kraftig lim, og man kan næsten ikke forestille sig, at sådan et lille hjørne kunne gå løs.

Betragter man dukkestuen udefra, kan den kun betegnes som virkelig rustik. Med undtagelsen af skodderne, er den absolut fremstillet af råt, ubearbejdet træ. Næsten ikke slebet. Men det gør stuen charmerende, ikke sandt? Den tykke bundplade – med den store indfatning i ”Den pæne Stue” – har en revne i venstre side. Heldigvis er denne revne stadig begrænset og løber ikke gennem hele konstruktionen af huset. Kigger man efter på undersiden af stuen, ses tydeligt, hvorledes revnen stopper ved logoet. Mon revnen kan bremses med papirlim? Det håber jeg. Iøjnefaldende er de relativt tykke søm, som holder sammen på huset.

Mærkningen af Wirsbergerstuen får dig til at ønske mere viden — ud fra den betragtning, at man ikke ved ret meget om Wirsberger værkstederne.

Made in Bavaria! (Fremstillet i Bayern) … Mon situationen i 1947 virkelig var så uklar, at man i Wirsberg har drømt om en selvstændig stat? Nå, ja, i mellemtiden ved man nu, at det havde set mere realistisk ud med betegnelsen Made in Germany (Fremstillet i Tyskland).

Selv om man klart og tydeligt stadig kan læse de viste papirlogos og stempler, kan man i dag ikke finde mere om Wirsberger Værkstederne, men i det mindste findes der endnu i dag i München en erhvervssammenslutning. Jeg holder af standhaftighed, som for mig ikke betyder stilstand, men sikkerhed.

Huset, møblerne, ja også æsken er malet hhv. dekoreret med hjerter og kornaks. Særligt aksene er påfaldende. Det som ved første øjekast ser ud som en stiliseret blomst, f.eks. på kakkelovnens krone og omkring spejlet på frisérkommoden, går igen på huset. Også hjerterne er sammenfattet til en ”blomst”.

Hermed nogle tekniske data for Wirsbergerstuen, når der ikke er angivet andet, forstås målene som bredde x dybde x højde i cm:

Æsken: 32 x 14 x 11

Selve kassen: 29,6 x 12 x 9

Stuen indvendig: 13 x 11,5 x 8

Klædeskabet: 7 x 5,8 x 2

Himmelsengen: Længde 6,4 x 4 x 5,8

Kisten: 4,6 x 2,3 x 4,6

Bordet: 5 x 3 x 3

Gardinstænger: Længde 5

Stole: siddehøjde: Højde: 2

Vugge, indvendig: 2,7 x 1,8

Vugge: Højde 2,5

Kalender 2,8 x 1,5

Urskive: 1 x 0,8

Ølkrus: Højde: 0,8

Som altid hos mig holder hund og kat og frem for alt en lille skildpadde indtog i stuerne, både i dem hvor der bor mennesker og i dem, hvor der bor dukker.

Min mand har til dukkestuen fået fremstillet en smuk overdækning mod støv. Sådanne kasser er ganske vist ret dyre, men beskytter næsten 100% mod støv. Frem for alt bruger jeg dem for at undgå, at de bitte små ting falder ned og forsvinder i støvsugeren for aldrig at blive fundet igen.

En henrivende lille dukkestue – også selv om den absolut ikke var egnet som legetøj.

Den lille Kuhnstue i trækassen ved siden af er beslyst, hvad jeg naturligvis syntes var meget smukkere. Da der så for nogen tid siden kom en tredje lille dukkestue hen i dette hjørne, gik jeg i gang med at løse ”Problemet”. Jeg indkøbte bitte små lyskæder med batteriet og LED-teknik. Nu har vi ingen mørke kroge i vor opholdsstue. Batterierne holder evig med disse LED-kæder.

Så smukt !

 Hvad der under alle omstændigheder skal nævnes: Fritz Boehner modtog i 1956 ”Das Bundesverdienstkreuz 1. Klasse”! (Fortjenstkorset af 1. klasse = en Stor orden i Forbundsrepublikken)!

Kære Sigi, vi siger hermed tusind tak for din dejlige og unikke beretning om tiderne efter 2. Verdenskrig!

Lene og Lise!

Rundt bord med dug til dukkehuset/stuen

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Hvad gør du med de tomme paprør af karton , du har modtaget… ?   Jamen, de må da kunne anvendes til noget sødt eller sjovt……. Og det kan de selvfølgelig: hermed en idé til at peppe en stue i dukkehuset op med et rundt bord med dug!

Billede1
H) Det færdige resultat!

(NB! Da der kan fremstilles flere borde af en rulle, end du selv skal bruge, inviterer du blot vennerne til en ”Dukkehus-bord-fabrikations-hyggedag”, og så er den klaret!)

Du skal bruge følgende: Et kraftigt og stabilt kartonrør på ca. 5 cm i diameter, en lille sav, et stykke kraftigt karton, blyant, saks, flydende lim, pensel, en rest bomuldsstof, et stykke smal blonde, samt nål og tråd.

 Og så går du/I i gang: A) Sav et ca. 6 cm højt stykke af røret. B) Sæt det afsavede stykke på et stykke kraftigt karton og tegn rundt om den underste kant. Klip cirklen ud og lim den på foroven som dække (overdel) på rørstykket.

C) Af bomuldsstoffet klipper du en cirkel på 12 cm i diameter, plus bordets diameter. D) Sy blonde rundt i kanten af cirklen. E) Lim stofcirklen på bordet, således at den sidder midt på og lige. Lad limen tørre fuldstændig.

F) Når limen er tør, glattes stoffet nedover ved at stryge let med hånden, hvorved bløde folder kommer frem. G) Vend bunden i vejret på bordet og sæt limdråber i regelmæssig afstand langs underkanten af røret. Tryk dugen forsigtigt fast til limdråberne.

H) Når limen er tør, vendes bordet om igen— Det er nu færdigt og kan stilles i en af stuerne, og mon ikke en vase med blomster vil gøre et smukt helhedsindtryk!

 

Billede2

 

Billede3
A) Det afsavede rørstykke— B) lav en slags låg til bordet – C) Tegn en cirkel til dugen og D) Sy et stykke blonde rundt i kanten!
bord
E) Lim stofcirklen på bordet, således at den sidder midt på og lige – F) Glat efter med hånden, så der dannes bløde folder i stoffet og G) Vend bunden i vejret på bordet og sæt limdråber langs rørets underkant. Tryk dugen forsigtigt fast!

God fornøjelse !

 

 

En miniature årskalender

14054058_754183604729596_3072946551509899283_n
Forsiden på Pers fine kalender!

Per Cederholm har lavet en pragtfuld evighedskalender og den er i handlen nu.

Her er hvad Per fortæller om den:

Endelig er mine små legetøjsbutikker og andre lilleputopstillinger, der præger mit hjem, blevet omsat til den kalender, jeg har drømt om i årevis. Hvert enkelt billede har sin helt egen historie, som er beskrevet kort på bagsiden. Det er en evighedskalender og der er i alt tretten billeder, forsiden inkluderet.
Prisen er 150 kr. pr stk. og 250 kr. for to stk.
Portoen er 50 kr. ved et stk. og 64 kr. ved to stk.
Betaling via mobil Pay, bankoverførsel eller Pay pal.
Send mig en besked her eller til mail:
p.cederholm@mail.dk for at bestille.

Teksten er både på dansk og engelsk.

Lys i dukkestuen – Ih hvor det hygger !

Med hilsen fra Sigi og Gerhard Ulbrich (Sigi = www.tortula.de)

tekst og fotos ©

 (Oversættelse og design : Lise Brastrup Clasen ©)

Sigi fortæller:

 Belysning:

Går det mon jer på samme måde? Jeg elsker, når mine dukkestuer og dukkehuse er oplyst Ja, jeg holder af at slukke lyset i vor dagligstue og se skæret fra dukkestuer og – huse stråle ud over det hele! Men så kommer mit problem, idet lyset ikke stråler ud fra alle stuerne, da der ikke er elektriske forhold alle steder. Se ill. 01)

billede8
01: Så mørk så den søde dukkestue ud i forhold til det oplyste dukkehus!

Da min samling – trods mine gode forsætter – stadig vokser sig større, bliver jeg nødt til at ”stable”. Det vil sige, at der på en stor dobbeltdukkestue fra Kuhn f.eks. står et dukkehus. Dukkehuset er meget smukt oplyst – sågar de blafrende flammer i kaminen lyser Se. ill 02. –  mens dukkestuen neden under blot er en mørk plet.

02: Flammerne i dukkehusets kamin blafrer lyst og lystigt!
02: Flammerne i dukkehusets kamin blafrer lyst og lystigt!

Men nu har min mand, Gerhard, fundet en genial løsning på dette. Han har lagt et tyndt, men meget stabilt bånd om stuen og bundet det meget stramt. Om dette bånd har jeg lagt en lillebitte lyskæde, 10 små LED-pærer indført ved batteri (Knapbatteri).

billede1

Ill 03 og 04: hvor bånd og lyskæde er monteret.3
Ill 03 og 04: hvor bånd og lyskæde er monteret.3

Batteriet er altid tændt og de små led-PÆRER holder ”evigt”. (ill 03).

Dette giver et helt andet indtryk, og nu kan jeg altid, når jeg har lyst, kaste et blik ind i denne dukkestue. Det er ikke noget skarpt lys, men det er fuldt ud tilstrækkeligt og hyggeligt. (ill 04).

billede3
Hermed resultatet: Det hyggelige lys i dukkestuen (ill. 05)!

Mere Lys og vi bygger Broer:

 Sidste sommer til min fødselsdag forærede min mand mig mod bedrevidende en dukkestue. (ill 06). Det er en dukkestue fra Kuhn fra 1930erne. Jeg elsker disse fortryllende møbler malet i blåt. Denne dukkestue fristede indtil i dag en kummerlig tilværelse. Jeg vidste virkelig ikke længere, hvor jeg skulle placere den. Og endnu en gang fik min mand en fantastisk ide.

billede6
Min dejlige Kuhn-dukkestue (ill. 06).

Jeg har to dukkehuse, som står ryg mod ryg. Men det ene er meget lavere end det andet. Ikke at det er så meget mindre, men fordi det står lavere.

Min mand har bygget en kasse – eller som vi kalder det: bygget en bro. Han har i Byggemarkedet fået tilskåret trælister og skruet dem sammen. Han er ikke nogen møbelsnedker. Broen er dog meget stabil, da den har fået en bagvæg.

For at min smukke, nye dukkestue ikke bare skal forsvinde i mørket, har han boret 10 huller foroven, og der har vi stukket de små pærer fra en LED-kæde ind og fastgjort kablet ovenpå. Kablet får strøm via 2 små batterier. (ill. 07).

Så er kassen klar (Ill. 07).
Så er kassen klar (Ill. 07).
Færdig ”Bro” med lyskæde (Ill. 08)
Færdig ”Bro” med lyskæde (Ill. 08)

Under denne ”Bro” har jeg ikke bare stillet den nye dukkestue, nej da, den ledige plads – hvilken samler har mon plads tilovers – blev straks besat med endnu en lille dukkestue. Den stod tidligere ret usikkert på hjørnet af en anden dukkestue – den er selvfølgelig indtil videre uden lys. Det hus, som nu står ovenpå, blev af min mand udstyret med et par små filtstykker, således at det uden vaklen kan stå over den fastgjorte lyskæde. Se ill. 08.

billede7

Jeg kan slet ikke se mig mæt på mine nu så smukt belyste dukkestuer! (ill. 09).

Dukkestuehilsner fra Sigi Ulbrich (www.tortula.de)

Kære Sigi, tak for din lærerige og gode historie, og hils Gerhard og ros ham for sin tekniske kunnen og hans lyse ideer. Der er helt sikkert mange læsere, der vil gøre lige som jer.

 

Et lille hygge projekt.

© for tekst og billeder Lene Byfoged.

Under oprydning i mit dukkeværelse fandt jeg et sæt gamle havemøbler, som jeg har flyttet rundt med, da jeg ikke lige kunne finde et sted, at placere dem. Samtidig dukkede en sød kikkasse op og så tænkte jeg, det må kunne kombineres.

Den lille kikkasse med nylagt korkgulv!
Den lille kikkasse med nylagt korkgulv!

Det pæne korkgulv er små selvklæbende fliser på 2,5 cm x 2,5 cm, er købt hos Søstrene Grene.

På jagt efter et møblement på diverse salgssider stødte jeg på en sød lille bakke og selvfølgelig, det skulle det være en lille cafe.

Den lille bakke, med alt til en lille hyggestund.
Den lille bakke, med alt til en lille hyggestund.

Jeg ledte videre og faldt over de fineste ting hos en hollandsk miniaturist (hedder det, det?), dem måtte jeg eje og så var det hele der, sammen med lidt fra kasserne, til en hyggelig lille cafe.

De fransk inspirerende ting.
De fransk inspirerende ting.

For at det hele skulle have et lidt fransk look, lavede jeg nye stolesæder. jeg havde noget kopipapir, (ved ikke rigtigt hvad det hedder), men jeg fandt en tegning af nogle søde lavendler og ned kopierede det. Det kunne så stryges på stof og jeg syntes selv, de blev rigtigt søde.

Før og efter!
Før og efter!

Bordpladen var ikke særlig pæn, så igen kom computeren og printeren mig til hjælp. Jeg kopierede noget marmor og printede ud på kraftigt karton og fik en flot bordplade. En fransk plakat. blev også kopieret ned og printet ud.

Før og efter.
Før og efter.

Jeg syntes selv det er blevet ret hyggeligt og er tilfreds. Dejligt tingene bliver anvendt, i stedet for at ligge i kasser. Hullerne på bagvæggen, er til en lille lyskæde.

Så er der bare det lille problem, hvem skal have fornøjelsen af, at være på cafe? Husets unge pige, der snupper en pause på vej hjem fra indkøb? Eller den gamle kone, der virkelig trænger til en pause! Vi får se!

fil-22-10-2016-10-42-14

dsc_0004
 Det færdige resultat. Det er meningen, at gulvet ikke skal være så pænt!

 

En dejlig nyerhvervelse, et fint antikt Gottschalk dukkehus.

© for tekst og billeder: Anne Friis.

Gottschalk hus model 2135 fra Tyskland tidligere i Anne Maltbæk eje.

Når man får et nyt dukkehus, starter den store søgning, især i diverse bøger. Man kan selvfølgelig være heldig på nettet, men det er ikke min opfattelse, at man får noget at vide. Der er masser af billeder, men ingen gode oplysninger, og det er jo dem man skal bruge. Så hold ved, behold jeres bøger, de er meget bedre end I tror. Det dukkehus jeg nu vil vise jer, har jeg set hos min veninde, som nu desværre er død. Men det stod på gulvet under en reol, så det var ikke så meget andet end det udvendige, jeg kunne se. Jeg havde aldrig haft det åbent, og vidste heller ikke om der var møbler & dukker i det. Men jeg havde en idé om, hvem der kunne have lavet det.

Jeg blev oplyst om, hvornår den auktionen hendes legetøj skulle sælges på, ville finde sted, og så er det jo bare om at slå til. Det var på Hørsholm auktioner, et hyggeligt & venligt auktionshus, og det hele foregik på nettet. Du skal så absolut tage til eftersyn, da der kan være meget i vejen med de ting, man eventuelt ønsker at købe. De har uhyre gode fotos og også en beskrivelse, ikke altid korrekt, men de gør en stor indsats, og du kan altid få tingene ned og se, så man selv står med det i hånden. Kun der, kan man afgøre hvor meget, man ønsker at byde. Hvis du ikke har prøvet at byde på nettet, så øv dig lidt og snak med dem om teknikken, de er utroligt hjælpsomme.

Huset bliver i bogen omtalt allerede fra 1913 og frem, da det havde lidt møbler i ,et sæt Gottschalk i dyb rødt lavet i pap, kan også være grønt, som sikkert er fra 1920. jeg regner det før 1930 som kataloget fremhæver. Højde 63cm dybde 31cm og bredde 43,8cm.
Huset bliver i bogen omtalt allerede fra 1913 og frem, da det havde lidt møbler i ,et sæt Gottschalk i dyb rødt lavet i pap, kan også være grønt, som sikkert er fra 1920. jeg regner det før 1930 som kataloget fremhæver. Højde 63cm dybde 31cm og bredde 43,8cm.
Huset bliver i bogen omtalt allerede fra 1913 og frem, da det havde lidt møbler i et sæt Gottschalk i dyb rødt lavet i pap, kan også være grønt, som sikkert er fra 1920. jeg regner det fra før 1930 som kataloget fremhæver. Højde 63cm dybde 31cm og bredde 43,8cm. her ser du profilen på huset, i forskellige dybder.
Gottschalk hus med såkaldt rødt tag model 2135 se sidde 79 bogen om Gottschalk. I original stand.

Huset er i usædvanlig god stand, selvfølgelig er der lidt afskalning nogle steder, men det må forventes når det er omkring 100 år gammelt. I Evelyn Ackerman’s bog om Moritz Gottschalk firmaets dukkehuse, butikker, køkkener, stalde & møbler, fandt jeg det på side 79. Hvordan kan man så være sikker på det, hvilket jeg ikke helt var. Jeg syntes gallerikanten på det lille værelse med veranda ovenpå, så forkert ud, men blev så glad, da jeg så den kant eller snare udskæring på et andet foto af en stald. Her så man netop den udskæring, jeg havde på min veranda, dukke op. Evelyn Ackerman skriver det er fremstillet fra 1913 og frem til ca. 1942. Mit er nok omkring 1920, men kan lige så godt være et af de tidligste, da de to elektriske pærer som er opsat, kan være tilført senere. De ser ikke ud til at være født med huset. Det har nøjagtigt det samme tapet i stueetagen og gulv, som på billedet af det i Ackerman bogen. Det bliver omtalt som ret sjældent. Normalt har jeg kun set de store huse, idet Legoland havde flere af dem, og dette mit nye hus, var utroligt lille. Men jeg var overbevidst. Grunden til min tvivl er den, at et andet firma Th. Heymann var ret dygtige til at kopiere Gottschalk og det gjorde de godt, endda med samme form (på en forhøjning eller base og med et rækværk samt første sal med verandaer eller måske snarere altaner) som hos Gottschalk. Men det opdagede jeg kun, fordi jeg har en ret stor samling meget dejlige bøger om dukkehuse, listen på disse kommer til sidst af artiklen.

Farverne betyder meget for Gottschalk, de tidligste huse har blå tage, senere blev de røde, selvom jeg mere syntes de er orange. De næste fik elevatorer isat og elektricitet. Så de er delt op i de forskellige typer. Husene har alle modelnumre, men jeg har ikke set noget stemplet på mit eller mærket på nogen måde, heller ikke i bunden, skrevet med blyant. Det eneste, der står er 15.00 og det henviser nok til den oprindelige pris på huset. Men modelnumret er nævnt i bogen, og her har det nummer 2135. De rødtagede huse er alle utrolig farvestærke, de har skodder mange af dem, lavet i tykt pap med stencil tryk, måske ville jeg hellere kalde det papmaché, lidt naive i måden de er konstrueret og malet på, synes jeg. De fleste har ikke så mange rum, ikke som de almindelige med 4 rum og helt åben bagtil, så man enten kan stille dem op med facaden mod sig eller den åbne side mod sig, hvilket de fleste gør. Så ser man jo bare aldrig selve huset.

Gottschalk hus med såkaldt rødt tag model 2135 se sidde 79 bog
Gottschalk hus med såkaldt rødt tag model 2135 se sidde 79 bogen om Gottschalk. I original stand.

Gottschalk hus med såkaldt rødt tag model 2135 se sidde 79 bogen om Gottschalk i original stand,

På mit svinger hele underetagen op kun med et rum, der går igennem hele huset. Der er ikke vinduesglas i, men bogen siger det kan være normalt også. På øverste etage er der så et meget mindre rum, her med to vinduer, smallere end forneden og med hvidt pap udskåret som gitterværk i verandadøren, se fotos for at forstå dette. Der er desuden et ovalt vindue ovenover med samme gitterværk. Det værelse bliver som regel brugt til soveværelse. Dybden er ikke ens i hele huset, hvilket gør det svære at møblere, efter min mening, men de forskudte tage med karnapper er utroligt charmerende udefra og gør dem meget dekorative. Eftersom jeg selv bor i et hus med forskudte etager og tage, er det sikkert grunden til, at jeg altid har været så fascineret af det, og kunne huske det; men jeg troede selvfølgelig at familien ville beholde det. Det er 63cm højt, 31cm i dybden, når værelset ikke er åbnet, samt 43,8cm i bredden.

Gottschalk hus med såkaldt rødt tag model 2135 se sidde 79 bog

Flere samlere af disse huse er slet ikke dukkesamlere, men indretningsfolk, arkitekter, designere og journalister. De har dem så bare stående kun til dekoration. Dette bevirker at de efterspørges, især de små & mindre huse. Dog synes jeg, det er svært, at finde møbler og dukker til dem netop på grund af den lille størrelse. Det skal understreges, at det er besværligt, at have dukkehuse i sit hjem, det må jeg indrømme, de fylder utroligt meget. Store huse er næsten håbløse, jeg har et som fylder et kvart værelse på høje ben, men man lære at leve med dem. De fleste samler dukkehus ting og deres beboer på hylder. Man kan så engang imellem flytte rundt på det hele, når man får noget nyt, det er betydeligt nemmere; men der mangler noget efter min mening. Hvad syntes I?

Er der noget jeg har glemt at svare på, kan I gå ind og spørge mig under kommentarer, så skal jeg nok svare.

 

Møblerne er typiske for netop Gottschalk stilen, de virker ret stabile, selvom de er lavet i pap, men jeg ville kalde dem pressede møbler i papmaché, tit malet vinrøde eller grønne samt hvide, der er struktur i selve møblerne, så man kan se de er pressede.
Møblerne er typiske for netop Gottschalk stilen, de virker ret stabile, selvom de er lavet i pap, men jeg ville kalde dem pressede møbler i papmaché, tit malet vinrøde eller grønne samt hvide, der er struktur i selve møblerne, så man kan se de er pressede.
Det er især papmøblerne, der er interessante da de er Gottschalk møbler i pap malet vinrøde og med lidt motiv i sædet og forgyldt med lidt maling, det består af en sofa et bord og to stole.
Det er især papmøblerne, der er interessante da de er Gottschalk møbler i pap malet vinrøde og med lidt motiv i sædet og forgyldt med lidt maling, det består af en sofa et bord og to stole.

Jeg har i dag nået at få taget nogle af møblerne til huset, som jeg derfor medsender. De originale papmøbler, som de kaldes, de er tyndere, men stadig meget papmaché agtige malet dyb vinrøde, men kan også have samme farve som skodderne i grønt. Tit var de bare hvide og de kan være præget, således at de sikkert er blevet støbt i en form via en presse og ved hjælp af damp. Der bliver stadig lavet dyr til påske (harer & kyllinger) i Tyskland og store æg af samme slags den dag i dag. Jeg stødte på dem i en stor butik for kunstner-artikler i London for et par år siden. Derfor må de have været relative nemme & billige at producere. Der er ikke så mange fotos af møblerne i de forskellige bøger, dette tror jeg skyldes, at disse møbler er senere, end de møbler der er mere populære at samle på som f.eks. Boulle møbler og Waltershausen samt andre som har fået forskellige navne. Selv tror jeg heller ikke Gottschalk husene har været så dyre, som de mange individuelt udformede danske, engelske og amerikanske huse, som der har været på markedet, og som vi kan købe i dag. Vi skal heller ikke glemme de svenske huse, som med deres store mængder af træ og større interesse for sløjd, viser ret fantastiske huse. Jeg har været på museum i Sverige til en udstilling med dukkehusmøbler og dukkehuse, som var helt fantastisk, for mange år siden, helt suverænt. Den var samlet fra alle de svenske museer og så lånt ud til museet i Jönköbing, tror jeg det var, en så stor udstilling, som jeg aldrig havde set før. I kan se flere Gottschalk huse på Olgas Lyst i Kbh. samt andre flotte dukkehuse, hvis I vil finde mere inspiration.

2 små senge fra Gottschalk huset sengene lavet i metaltråd og ikke så store med håndsyet sengetøj.
2 små senge fra Gottschalk huset sengene lavet i metaltråd og ikke så store med håndsyet sengetøj.
4 billeder sat i ens rammer for at passe til Gottschalk huset, glansbilleder, brugt, ca. 1920 . Svært at vurdere.
4 billeder sat i ens rammer for at passe til Gottschalk huset, glansbilleder, brugt, ca. 1920 . Svært at vurdere.

 

Litteraturliste:” The Genius of Moritz Gottschalk” af Evelyn Ackerman ISBN 0-

912823-45-3.

”Lexikon der Puppenstuben und Puppenhäuser” af Marianne Cieslik / Swante Köhler

ISBN 3-921844-70-3 begge bøger er uundværlige, de har alt med om dukkehus inventar den sidste. De er utrolig dyre, men måske kan I finde dem hos Amazon.com.

Collecting Dolls’houses and miniatures af Nora Earnshaw with Rarity Guide ISBN 0-00-412457-X jeg mener der er et Gottschalk hus på forsiden, men det bliver ikke oplyst.

”puppenZubehör” af Elke Gottschalk ISBN 3-89441-120-1 med de mest vidunderlige fotos af småting, jeg bruger den som huskeliste og krydse af, når jeg får en ny ting, med blyant selvfølgelig.

Mansions in Miniature four centuries of Dolls’ Houses af Leonie von Wilkens, ISBN ISBN 0-670-45410-9 betegnes som biblen indenfor dukkehuse, findes både på Engelsk & Tysk.

”Dolls & Doll Houses” af Estrid Faurholt & Flora Gill Jacobs kan af og til findes herhjemme i antikvariater, men Mrs. Jacobs skrev mange andre bøger, da hun  havde et pragtfuldt Museum i New York, som jeg ikke nåede at se, inden det blev lukket. f.eks ”A history of Dolls’Houses” ”Dolls’ Houses in America”

Gottschalk bliver end ikke nævnt i deres Index, hvilket kun kan betyde at de ikke har vist, at det var et sådant hus, lidt flovt, men både England & USA er meget fokuserede på deres egne produkter vel vidende at mange af dem var tyske. Det jo ikke yndede grundet de store verdenskrige. Vi må have haft et mildere syn på Tyskland, de altid har været en af vores største handelspartnere og er det stadig.

En fantastisk ting er, at i Ackermans bog på den sidste side, har hun en gennemgang med henvisning til alle de dukkebøger, der på daværende tidspunkt var, og med henvisning til hvilke huse de har vist, som hun kan rubricere til Gottschalk. Hvilket et arbejde, hendes bog er fra 1994 og måske kan jeg prøve at affotografere denne, skulle I være blevet vilde i varmen, eller fotokopiere den og sende den til de som ønsker denne. Det er en stor hjælp, syntes jeg at finde den.

En stort tak til Anne for, at dele sin store viden med os.

 

MIN KØBMANDSFORRETNING.

© for tekst og billeder Dorthe Lohmann.

Så har Dorthe igen været ved tasterne og har skrevet en super dejlig artikel om sin fine forretning!

Min mands morfar – Fritz (Ferdinand) Nielsen – havde en købmandsforretning på hjørnet af Tingvej og Sundholmsvej, og det er til minde om ham og hans forretning, at min egen i legetøjsudgave har fået hans navn, vel vidende, at min forretning hverken sælger bøttesmør eller sild i tønde, som hans  gjorde.

Fritz-Nielsens-forretning
Fritz-Nielsens-forretning

Apropos Sundholmsvej – kender du sangen om det gamle Sundholm?

Hvis ikke, får du lige teksten her:

På Sundholm der lær`man at feje

og hugge de hårdeste sten

der får man den kraftigste suppe

på knogler og dameben.

Synd, jeg ikke kan skrive noder, for melodien er næsten lige så smuk som teksten 🙂

Det gamle Sundholm hedder i dag ” Herbergscentret Sundholm”, og her laves vist ikke så meget suppe på dameben, men det er en helt anden historie.

Lad os gå videre med min lille købmandsforretning, som er en hjørneforretning ligesom Fritz Nielsens på Sundholmsvej.

Købmandsgården og fru Else Georgia Nielsen og søn.
Købmandsgården og fru Else Georgia Nielsen og søn.
Facaden som støder op til lageret.
Facaden som støder op til lageret.

Da jeg overtog forretning, var den i ringe stand. Alle tre facader var skæmmet af fugt, ødelagte skilte og forrevne reklamer, yderligere manglede en af de store butiksruder.

Inden døre så det lidt bedre ud, dog var også gulvet fugtskadet, og det samme var de elektriske installationer, som næsten var rustet væk.

Alt i alt et sølle syn, som længe havde skræmt kunderne væk.

I et par år var forretningen gemt væk i vores kælderen, for det gav ingen mening at sætte den i stand, hvis jeg ikke kunne skaffe et ordentligt varelager, og det holdt det faktisk hårdt med.

Jeg søgte på loppemarkeder, hos andre samlere og på auktioner, alligevel gik det KUN for langsomt – faktisk var jeg ved at give op, da jeg ved et besøg på Køge Legetøjsmuseum uventet fik den største gave, man kan tænke mig.

Oliver (ejer af Køge Legetøjsmuseum) havde en samling af de etiketter, som legetøjsfabrikken Keike i sin tid fremstillede til de små naturtro købmandsvarer fra 40`erne og 50`erne.

Fra Kaike havde han også en samling små kopier af de reklamer og skilte, som i samme periode prydede danske købmandsforretninger, og dermed også købmandsforretninger i legestørrelsen.

Og tænk, Oliver forærede mig uden videre etiketter til en masse forskellige varer, og reklamer og skilte nok til, at jeg kunne føre min forretning tilbage til sit oprindelige udseende, jeg er ham stor, stor tak skyldig.

Olivers samling fra Keike, vist nok fundet på loftet over en gammel legtøjsforretning.
Olivers samling fra Keike, vist nok fundet på loftet over en gammel legtøjsforretning.

På billedet fra Køge legetøjsmuseum kan man se lidt af Olivers samling, de små papirer ligger i en af de sjældne salgskasser, som stod i mange legetøjsforretninger.

I hvert af disse kassers nummererede rum lå en af de små købmandsvarer, og foran kassen kunne børn så stå og udvælge netop den vare, som skulle med hjem til deres egen forretning.En tilsvarende salgskasse har jeg i min egen samling, jeg syntes, den fuldender fortællingen om min og alle de andre lege-forretninger fra den tid.

min-salgskasse-som-jeg-i-sin-tid-fandt-paa-antikmessen-i-forum
Min salgskasse, som jeg i sin tid fandt i Forum.

Jeg mindes ikke noget hyggeligere museum end det i Køge. Her var altid kaffe på kanden og altid tid til en snak, og ofte fik både børn og voksne lov til at undersøge det udstillede legetøj.

Oliver er et usædvanligt menneske, altid villig til at hjælpe andre samlere, og altid villig til at øse af sin viden, synd museet nu er lukket, det er meget stærkt savnet.

Med Olivers gave fik jeg blod på tanden, nu skulle forretningen vækkes til live.

Det store udstillingsvindue.
Det store udstillingsvindue.
Der er kommet varer til lageret.
Der er kommet varer til lageret.

 

 

 

 

 

 

 

Normalt vil jeg aldrig pynte på gammelt legetøj, det er jo netop det oprindelige, mikset med tidens tand og sporene af børns leg, som er charmerende.

Men ved købmandsforretningen måtte der gøres lidt, hvis den skulle være en glæde for øjet, dog var det kun facaden, jeg ville pifte op, alt andet skulle forblive i original stand.

Jeg slæbte forretningen med til Flügger, hvor man har et apparat, som kan ”måle” sig frem til en eksisterende farve, jeg kom da også hjem med en nøjagtig kopi af forretningens oprindelige ”materiegule murværk”.

Jeg malede de tre facader, hvorefter de fine reklamer og skilte fra Oliver blev sat op på de samme steder, de gamle lasede havde siddet.

Der kom også en ny rude i facaden, og den elektriske installation blev fikset, de sidste detaljer kan jeg takke min hjælpsomme mand for.

En ældre pige har overtaget ansvaret for købmandens sprælske søn, som ikke vil sove.
En ældre pige har overtaget ansvaret for købmandens sprælske søn, som ikke vil sove.
Fru Else Georgia Nielsen har travlt.
Fru Else Georgia Nielsen har travlt.

 

 

 

 

 

 

 

I de følgende uger blev der herhjemme fabrikeret købmandsvarer. og langsomt udfyldte de spritnye varer pladsen mellem de relativt få gamle, jeg havde skrabet sammen.

Men der kom også andre varetyper, se bare hvordan det store udstillingsvindue bugner af køkkentøj til fruen!

Og på flere hylder ligger metervarer af den fineste slags, her kan husmoderen finde stof til sin nye kjole og til børnenes tøj, men også på manden er der også tænkt, for man har både skjorteknapper og tobak på lager.

Men vigtigst for børnene er hylden med legetøj, og de store glas med sukkergodt, se bare ham den sliksyge dreng på billedet!

Gad vide hvad de to har fået øje på?
Gad vide hvad de to har fået øje på?
Kan du nære dig dreng!
Kan du nære dig dreng!

 

 

 

 

 

 

Jeg syntes, det er blevet en velassorteret forretning, her mangler vist ikke andet end bøttesmør og sild i tønder, som var lagervarer hos den gamle Fritz Nielsen, men med min forretning har vi nok taget skridtet ind i en mere moderne tid, hvor smørret ikke sælges fra bøtte, og fisken ikke ligger ”som sild i tønde”.

Nu er det den grønne bil fra Kooperativa, som kommer med varer.

Bilen blev i sin tid fundet på tysk eBay, den var rasende dyr, men alle pengene værd, for uden friske varer, kunne forretningen næppe efterkomme de mange krav fra datidens kræsne kundekreds.

Med blanke sko kommer man vidt, brug derfor TIT og TITTO tit, står der på døren.
Med blanke sko kommer man vidt, brug derfor TIT og TITTO tit, står der på døren.

Og kunderne er strømmer til, de fleste er er fra 1920-30, mens jeg tipper forretningen til at være fra årene omkring 1940.

Men trods aldersforskellen må de gerne handle her, hvor der i forvejen sker så meget mærkeligt.

 

 

to-smaa-piger-har-vaeret-i-byen-for-deres-mor
To små piger har været i byen for deres mor!

Og med ”mærkeligt” mener jeg det rent bogstaveligt, for på loftet over forretningen bor en nissefamilie, som hver evig eneste december laver rav i den.

Der sker mærkelige ting, mens gode kristne sover, som man kan se på et af mine billeder – taget med skjult kamera – pågår der en livlig nissehandel, mens der pilles og rodes overalt.

Nisser ved nattetide, taget med skjult kamera.
Nisser ved nattetide, taget med skjult kamera.

I den gamle købmandsgård står julen for døren, vi håber meget på, at nisserne gemmer lidt af julevarerne til os andre.

Til sidst vil jeg bare sige, at jeg selv ønsker mig en bøtte lim, så jeg kan gå de gamle skilte efter i sømmene, de trænger flere steder til en kærlig hånd, det er ligesom med gamle huse, man skal være over dem konstant.

Hilsen Dorthe

Tusinde tak Dorthe for endnu en dejlig fortælling!

”VERDENS DYRESTE DUKKEHUS” 1.

eller

Mit ”Landsbybondehus” som måler: B = 62 cm, H = 69 cm og D = 42,5 cm.

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Af og til bliver man stærkt fristet til at købe noget, og… i lang tid havde jeg ønsket at bygge et dukkehus helt fra grunden.. Ønsket gik i opfyldelse en dag for et par år siden…. Og når huset engang står færdigt, er det fantastisk flot, et imponerende stykke legetøj for voksne…. billede1

Der var tilbud på et dejligt bindingsværks-dukkehus i samlesæt, hvor man hver måned fik en pakke med dele i.. Der var selvfølgelig som reklame en flot og stor brochure, som viste det færdige dukkehus, samt detaljer fra hvert rum etc. Og jeg sprang til, men… den hopper jeg nu aldrig mere på.. Det var simpelthen en alt for stor mundfuld, der kom pakker hver måned (jeg fik for at spare porto, alle pakkerne sendt via vor yngste søn, Bjørn, der bor i udlandet). Til hver pakke hører et lille instruktivt hefte med tips og tricks, historie om dukkehuse, og hvorfra man fik inspiration, ganske udmærket. Men når du pludselig sidder med 124 pakker, er det overvældende; prøv du bare at se klog og blasert ud … det lykkedes ikke for mig! .

Fra brochuren: Facaden på det færdige hus, og et kig ind i Soveværelset!
Fra brochuren: Facaden på det færdige hus, og et kig ind i
Soveværelset!

Alt leveres ”hulter til bulter”: det startede med komfuret til køkkenet, senere et toiletmøbel, så nogle lister til selve dukkehuset, måske et vindue, måske gulvfliser, en væg, og atter et møbel, eller små pynteting…. Du kan således ikke starte med at bygge ret meget af selve huset, og du bliver først færdig, når sidste pakke er i hus.

Desuden skal du lidt efter lidt anskaffe forskellige materialer: maling, lim, fugestof, være i besiddelse af flere tænger, sandpapir i flere forskellige finheder, en løvsav, små skruetvinger og meget andet godt. Som et ”kuriosum” passer de mange dele ikke altid sammen, rette vinkler er simpelthen et fremmedord. Altså må du have lineal, tegnetrekant, vinkelmåler og vaterpas parat….

Du kan heller ikke bygge huset alene, der skal assistance til, når du f.eks. limer noget sammen, da der skal mindst fire hænder til at holde tingene på plads under processen.

Man samler således alle sine dejlige småpakker, læser med interesse i hefterne og hygger sig, men det kommer man jo ikke langt med, andet end at det hele står og fylder op i æsker og poser. Bjørn grinede godt nok meget, hver gang han kom med ”et læs”, eller hver gang vi fik ”et læs” med hjem fra ham… Indtil han en dag med en flot håndbevægelse bekendtgjorde, at han sammen med Thordis, vor datter, og barnebarn Julie gerne ville sætte dukkehuset sammen.

Huset vokser: sættes sammen af gulve og vægge (skal først males hvide). Flisegulvet lægges, hver flise lægges med nøjagtighed, fugemasse, lakeres derefter. Parketgulvene skal også lægges, bindingsværket skal klæbes på efter at været udskåret… Alle for lange ting saves til, alt tilpasses, så der forhåbentlig kommer rette vinkler ud af det!. Et virkeligt ”pyssenyssejob”!,
Huset vokser: sættes sammen af gulve og vægge (skal først males hvide). Flisegulvet lægges, hver flise lægges med nøjagtighed, fugemasse, lakeres derefter. Parketgulvene skal også lægges, bindingsværket skal klæbes på efter at været udskåret… Alle for lange ting saves til, alt tilpasses, så der forhåbentlig kommer rette vinkler ud af det!.
Et virkeligt ”pyssenyssejob”!,

Glad blev jeg, jeg havde ellers snakket med et par veninder om det, og det viser sig, at to veninder har gjort samme fadæse, begge med andre samlesæt, Den ene havde fået venner til at hjælpe sig med at samle huset, da hendes ellers praktiske mand havde nægtet at være med (mænd kan jo somme tider sætte deres vilje igennem)! Den anden havde opgivet på halvvejen og kun købt halvdelen af en serie pakker…. En STOR trøst at vide, at jeg ikke er den eneste, der har ladet mig ”Bondefange”… Jeg foreslog dem, ellers at vi burde danne en forening/klub, den er nu endnu ikke blevet en realitet. Måske fordi navnet ”Kvajpandebyggernes klub” ikke lyder særlig eksklusivt.

Der sker hele tiden noget, og i øjeblikket står huset som på billedet nederst til højre - når vi mødes næste gang, skal der lægges tag, laves facade, sættes skorsten og altan på huset, lægges lys ind og meget mere!
Der sker hele tiden noget, og i øjeblikket står huset som på billedet nederst til højre – når vi mødes næste gang, skal der lægges tag, laves facade, sættes skorsten og altan på huset, lægges lys ind og meget mere!

Før de tre ”helte” ville begynde at samle dukkehuset kom de med denne betingelse: ”Mor/Farmor, du skal lægge det hele i orden, og du skal lave en liste over de materialer, vi skal købe!” ”TOP”, svarede jeg… og så gik jeg i gang… Der blev sorteret, pakket ud, møbler og småting lå allerede i et par kasser. Og jeg lavede en liste over de forbistrede mange ting, vi ikke havde i huset, men måtte ud at købe (Et godt råd: skulle I lige som jeg have fundet på at investere i et samlesæt, så køb materialerne i et byggecentrum, da alt koster mindst tre gange så meget i en hobbybutik)! De tre Helte var for øvrigt ret imponerede over min indsats

Der blev købt ind, og de tre dukkehus-samlere gik i gang…   Hvad der var sket, ved jeg ikke, men pludselig manglede der en bagvæg til huset, i stedet for var der to eksemplarer af en pakke indeholdende bl.a. et toilet til badeværelset… Heldigvis sendte firmaet en pakke med bagvæggen, og der kunne senere fortsættes med arbejdet.

billede5

I øjeblikket står der et halvt hus færdigt, og resten følger, men I skal da se lidt af det, samt noget af inventaret fra den store brochure. Og jeg er stensikker på, at når jeg fortsætter beretningen og viser jer billeder af det fremtidige, færdige dukkehus, vil I helt sikkert sige Ih, og Åh og Næh, hvor er det flot…..

I skal desuden se forsiden af et af hefterne med billedet af køkkenet! Sammen med heftet ankom et halvt tag— (plade),   tagbjælker og holdere, samt tre krydderiglas.

OG… ih, hvor jeg glæder mig til at vise jer mere om ”Verdens flotteste og Dyreste Dukkehus”.

God læselyst og på gensyn, når Heltene fortsætter deres store arbejde!

Noget om 3 vidt forskellige dukkehuse !

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Her i solskinnet fik jeg forårsfornemmelser og lyst til at rydde op, det omfattede blandt andet at lægge Nordisk Dukketidende på plads i nummerorden.

I et par af de ældste numre fandt jeg lidt om forskellige dukkehuse, som jeg synes, at gamle og nye læsere skal læse og genlæse om her på bloggen. De følgende to dukkehuse er fra Nordisk Dukketidende december 1997, som blev trykt i s/h. I dette tilfælde er det ligegyldigt, idet de originale billeder heller ikke er i farver, og huset her er derfor beskrevet med angivelse af farver!.

Begge huse stammer fra gamle ugeblade, sporet af Birgit Kjærulff. Læs blot her:

Dukkehus, som kan lukkes !

Dette charmerende dukkehus stammer fra Nordisk Mønster-Tidende den 21. Oktober 1900 og stod under rubrikken ”Huslige sysler”, og beskrives således– og mon ikke det kunne inspirere jer til at konstruere lignende huse!:Billede1

En nydelig Fødselsdagsgave til smaa Piger er et saadant dukkehus, som man med faa udgifter selv kan lave. Det er forfærdiget af tykt Karton og tjener som Bolig for et lille Barn med sin Amme.

Huset er 26 Cm højt, 19 Cm dybt og 29 Cm bredt. Taget er 10 Cm højt; paa Forsiden er Huset forsynet med en 21 Cm høj og 22 cm bred tofløjet Dør, som forbindes med Forsiden med paalimede Lærredsbændler, og som lukkes med en Bronzelaas. I hver af de to Sidevægge anbringes et 6 Cm højt og 5 Cm bredt Vindue, for hvilket man trækker Blondegardiner. Udvendigt paaklæbes brunt, trælignende Papir, og indvendigt betrækker man væggene med hvid – og guldmønstret Tapet, gulvet med bronzefarvet Papir i Parketmønster.

Den bronzerede Metalseng er udstyret med lyseblaat Gardin og Tæppe. Badekarret har sin Plads i det ene Hjørne bag et mørkerødt Sirtesgardin. Paa Bagvæggen hænger et Spejl, paa Dørens ene Fløj ophænges Barnets Garderobe, paa den anden et Badehaandklæde, Badelagen, Sæbelap og et Stykke Sæbe, indsvøbt i Stanniol.

Ammen er klædt i rød Bondepigedragt og sort Hovedtøj. Barnet er kun iført Chemise.

Når man ser Ammens dragt, kunne man tænke sig, at huset måske er fransk?

………………………………………………………………………

Og er dette mon Verdens ældste Dukkehus ?

 Man tror det næppe, og det gjorde jeg heller ikke, da jeg i sin tid modtog dette udklip fra Birgit —bragt i Ugebladet Hjemmet den 25. april 1918, hvor man skriver:

Billede2
Oldægyptisk Dukkestue (Fundet i et Gravsted. Opbevares nu paa Det kgl. Musæum i Berlin)!

”Hvad angaar Oprindelsen til Dukkestuerne, var det —i Evropa —først i Byerne Nürnberg og Augsburg, man hørte om Dukkehuse, og dér skal efter Sigende ogsaa de første af dem været blevet lavet.

Om Hertug Albrecht af Bayern fortælles det, at han til sine Børn bestilte et Dukkehus, der blev saa skønt, at han opgav at forære Børnene det, og i Stedet for indlemmede det i sit ”Kunstkammer”!

Nogle dukkehuse fra tidligere Tider er bevarede lige ned til vore Dage og giver os ved deres Indretning et nøjagtigt Billede af den dengang herskende Mode. F. Eks. Ejer Musæet i Berlin et meget

interessant oldægyptisk Dukkehus, der endnu den Dag i Dag staar fuldstændigt og vel bevaret.

Af alt dette ser man, at nutidens Legetøj kun i ringe Grad afviger fra det, som allerede Oldtidens og Middelalderens Børn fordrev Tiden med og havde deres Morskab af. (sign. Gustav Helst)!”

Nu er spørgsmålet, om dette dukkehuse stadig eksisterer på Musæet i Berlin, eller om både det og Musæet gik til under 2. Verdenskrig? Selv har jeg aldrig undersøgt det, men måske I ved noget om det ?

Og her er et Dukkehus, du selv kan bygge!

 (Idé og tegninger Birthe Lundsted Nielsen ©)

 Denne artikel er fra Nordisk Dukketidende nr. 7. august 1998.

Dengang lige som nu fik jeg ofte en hyggesnak i telefonen med Birthe Lundsted Nielsen. Birthe er pensioneret forskolelærerinde og samler, og har trods sin høje alder stadig en masse gode ideer, som hun fører ud i livet!

Dengang fortalte Birthe mig, at hun havde bygget et dukkehus af vinkasser, hvilket lød så spændende, at jeg foreslog Birthe, at alle læserne skulle delagtiggøres i projektet, som er enkelt og ikke koster ret meget at lave .

 Hermed Birthes skitse af huset, og i det følgende vejledning og tips:

Sådan!

Sådan gør du: (se målene på skitsen)

Du skal bruge: 1 stor vinkasse til selve huset—1 stor til taget, her skal saves lidt— 1 vinkasse af dem til to flasker til terrassen — to perler til stolperne, som males med ”guld”. Du kan enten save ud til ”vinduer” eller lave dem kunstigt. Huset er udvendigt tapetseret med murstenstapet.

Mange kasser kan sættes sammen og/eller oven på hinanden til et større hus, desværre har jeg ikke selv så mange kasser.

Møblerne kan laves af tændstikæsker, tændstikker etc. jeg har fået fat på møblerne på Nykøbing Mors Museum.

Lamperne til dukkehuset: er ”toppen” af nytårsraketter samlet 1. nytårsdag. Jeg renser dem, laver et lille hus i tappen med en varm strikkepind, syr en stor evt. ”guld”-perle i, og limer tråden i til ophæng. Lim en agraman om kanten (ill a).

En trekant af nelliketråd med tre store perler eller plasticfingerbøl giver en fin lille lampe over sofabordet (ill. B).

Billede4

Billede5

 

 

 

 

 

 

Boblebad og Barneseng

 I Brugsen kan man få en lille plasticæske med dessert. Æsken kan bruges som ”boblebad” eller den kan betrækkes med stof og blive til en fin barneseng til en lille dukke.

Hermed omridset af æsken (ill. c), samt æsken set fra siden som Barneseng (ill. d) med betræk, løbegang. Rynkes i bunden og sys sammen.

              De hjerteligste hilsner og god fornøjelse fra Birthe!    

Vi siger tusind tak til Birthe og håber, I er blevet inspireret, og skulle I have tips og ideer til dukkehuse, dukkestuer og inventar, så kom frit frem og lad os dele dem!

 Solskinshilsner herfra – Lise!