Nissernes Grubejernbane

Bjergværksdværge

Med hilsen fra Angelika Salzwedel © – © for oversættelse: Lise Brastrup Clasen

 Jeg har været så betaget af mine bjergværksnisser fra 20erne med lokomotiv og jernbanevogne, at jeg har forsket videre og kunnet fastslå følgende.

Torkild Hinrichsen fortæller i sin bog ”Weihnachten in Dänemark – Dansk Jul” (Udgivet af Husumer Verlagsgruppe), at den usynlige nisse i digte –  og billedkunst omkring midten af den 19. årh. fremkommer som en fattelig eller synlig skikkelse tydeligt påvirket af de tyske dværge, der foruden bevogtning af skatten også sled og slæbte i bjergværkernes dyb.

Deres små skikkelser med spidse huer opstod med minearbejdernes arbejdsdragt med den spidse, beskyttende hætte som forbillede.

Nissen fra H.C. andersens eventyr så nøjagtigt sådan ud.

 

Mary Morrison’s Snow Babies-snebabyer

 Med hilsen fra Lene Byfoged og Lise Brastrup Clasen ©

(og med tilladelse fra Mary Morrisontekst og billeder ©, samt billeder fra Inge Harck ©)

Med tak til Mary Morrison, der har skrevet den dejlige bog om SNOW BABIES, får I hermed historien om disse henrivende dukker. Mary Morrison fortæller:

Hvis du tager historien om Snow Babies fra ebay eller fra nogle af de populære tidsskrifter, får du det indtryk, at produktionen af Snow Babies startede engang i midten af det 18. årh. Jeg har ofte undret mig over, hvorfra disse oplysninger stammer.

Da jeg begyndte at skrive om de tyske Snow Babies, besøgte jeg mange biblioteker, gennempløjede bjerge af tidsskrifter og snakkede indgående (var nærmest en plageånd) med en masse medarbejdere fra dukkemuseer. Resultatet var, at den allertidligste dokumentation, jeg kunne finde om Snow Babies, blot var fra lidt før 1910. Jeg ville blive meget glad for at få beviser på tidligere Snow Babies. Muligvis kom de *) Galluba Blå Snow Babies lidt tidligere. Disse har jeg dateret ved bestemmelse af deres indgraverede numre mellem numrene på øvrige Galluba-figurer, som kan dateres helt nøjagtigt. Naturligvis kunne der komme beviser for det modsatte, men indtil nu forekommer disse data nøjagtige.

(*Galluba Blå og Hoffman Snow Babies er de særligt fine eksemplarer, der findes inden for Snow Babies).

Gamle Snow Babies

De før 1. Verdenskrig fremstillede Snow Babyes er i almindelighed meget smukke og uden bevægelige lemmer. Der er nærmest noget ophøjet eller roligt over dem. Farvelægningen foregik med omhu, hvorefter emnet blev lagt i ovnen til brænding endnu en gang, således at farven blev mere eller mindre permanent. På denne måde blev de fremstillet til at være holdbare — til at kunne genbruges år efter år på kaminhylder, i kager, eller som borddekorationer. Skillelinjen mellem fremstillingen af ”gamle” og ”nyere” Snow Babies ligger fra omkring 1912 til 1922, og det er normalt let at bestemme, om et emne var fra før eller efter krigen.

Fremstillingen af disse Snow Babies stoppede måske mellem 10 og 15 år omkring krigstiden, og så kom de nye Snow Babies på markedet. Disse var meget anderledes i stil og fremstilling. De var mere fantasirige, og figurerne var meget ofte bevægelige. Farverne var klarere, og figurerne somme tider sjove. Nu benyttedes en anden slags bemaling. Figurerne blev påmalet, men aldrig brændt, da dette sparede et virkeligt dyrt trin. Desværre var bemalingen ikke vandfast og blev meget let beskadiget. Øjensynligt ønskede fabrikanterne ikke, at disse emner holdt i længere tid.

Få år før 2. Verdenskrig sluttede produktionen af Snow Babies i Tyskland. Dog var der i det mindste én fabrik i Vesttyskland, som startede fremstilling af ”ubesneede” emner, som stod i samme stillinger som de tidligere og måske var fra de samme forme som de senere emner. Denne fabrik ejedes af en mand ved navn Röhring. Disse emner var med emaljelak og derfor blanke.

Nye Snow Babies

Engang omkring midten af 1990erne i det østlige USA opdagede jeg Snow Babies til salg af høj kvalitet, som rigtig meget lignede de tyske Snow Babies, jeg samlede på. Det varede ikke længe, før en handlende, der havde solgt mig vidunderlige gamle Snow Babies, ringede til mig fra et antikshow i Los Angeles og fortalte mig om ”vidunderlige Snow Babies, som hun aldrig før havde set”. For mig var dette begyndelsen til ”Nye tyske Snow Babies”. Kvaliteten var så høj, at den gennem længere tid kunne narre samlere og handlende. Det er et af mine mål at gøre det umuligt at sælge dem som ”Gamle”!.

Der er handlende i USA, der køber disse ”Snow Babies” direkte fra de sælgere i Tyskland, der får fremstillet disse reproduktioner, og så forsøger at sælge dem som gamle emner. Der er adskillige handlere i Tyskland, der sælger disse emner direkte eller på ebay. Nogle af dem sender fra England (United Kingdom). Får du mistanke med hensyn til en ebayhandler, så se på hans øvrige artikler, om han sælger andre reproduktioner. Gå ind på ”Links adn Buing Advice” = Links og råd til købere på denne website, hvor jeg har lavet en liste over nogle udbydere. Eller send mig auktionsnumeret, således at jeg kan sende dig mine synspunkter med hensyn til den pågældende handlende.

Helt ærligt: Der er nogle handlende, som er blevet snydt og ikke vil indrømme, at de sælger reproduktioner. Et problem for os alle, vi er nødt til at udbrede kendsgerningerne om Snow Baby Reproduktionerne.

Vi siger tusind tak til Mary Morrison for denne beretning, som vi alle kan lære noget af.

Vi har fået lov til at bringe billederne af Inge Harks fine samling.

Og så bliver man enormt nysgerrig, vi vil i hvert fald hjertens gerne eje Mary Morrisons bog:

The Big Book of Snow Babies – a Collector’s Guide to Winter Bisque Figures (indbundet) som du stadig kan findee antikvarisk (på nettet) – priserne er meget forskellige, så se godt efter, inden du handler.

Også en stor tak til Inge Harck for tilladelse til at bringe billederne af hendes dejlige samling Snow Babies.

JUL i dukkestuen

Med hilsen fra Sigi Ulbrich (Tortula) © – oversat af Lise Brastrup Clasen ©

Her i de grå førjuledage har Sigi atter tænkt på os, og vi bringer med stor tak denne fortælling, der som sædvanlig er spækket med Sigis og Gerhards fotos.

Kære Læsere af bloggen DUKKE- & LEGETØJSDRØMME, kære Lise, kære Lene, kan I huske mine store, røde og meget gamle Dra-Kühn-møbler? De havde deres hjem i en gul papkasse til brød fra Lidl. Dette skulle dog slet ikke være nogen varig løsning. Denne dukkestue stod slet ikke godt. Den var anbragt i entreen temmelig højt oppe på en vitrine, og i tidens løb er papkassen blevet blød og ustabil.

Da jeg i november gik og tænkte over, at jeg egentlig gerne ville have en dukkestue med jul hele året, fik jeg den idé, at jeg kunne bruge disse dejlige møbler til formålet, og jeg bad min mands om hjælp til at bygge en stue.

Han var ikke synderligt begejstret – en så stor dukkestue (65 x 40 cm) med en højde på 25 cm ville ikke være helt nem at bygge – og det uden værksted og det rigtige værktøj. Alligevel satte vi os sammen, planlagde og byggede den – på køkkenbordet.

Til overraskelse for os begge klappede byggeriet godt, og vi var så tilfredse, at vi ”Mens limen tørrede” holdt ”rejsegilde”.

Nu er den næsten færdig – den mangler blot en lille dør og en lille alf som husets gode skytsånd (altså ingen Frække Nisser). Døren og julealfen er i øjeblikket en del af Julemandsudstillingen i Hohenlockstedt, det må således vare lidt endnu.- men trods dette er den smuk – næsten perfekt – som jeg blot siger i al beskedenhed.

Min mand har sørget for finish og belysning. I ”Låget” sidder en LED-lyskæde med 10 små pærer, og selvfølgelig har juletræet en lyskæde og er naturligvis stuens pragtstykke: en lille pyramide fra Erzgebirge med 4 bitte små minipærer.

I mellemtiden har denne dukkestue fået sin perfekte beboer. Det er Christina, kaldet Christa, i grøn nederdel, og, hun har julebesøg af sin veninde Angelina, kaldet Angela, i rød nederdel. Det er to modedukker fra Duchess Doll Corporation. De er iført festtøj, helt i stil med den amerikanske julemode.

Den, der ser nøje efter, vil helt sikkert genkende mange amerikanske ”Indslag” i dekorationen. Det er korrekt, og sådan skal det være. Det er en tysk-amerikansk-venskabs-julestue. Jeg blev nemlig opmuntret af min veninde Sherri i Missouri. Hun indrettede for et år siden et helt juledukkehus. Dette har jeg for øvrigt fortalt om i den nye udgave af Tortula – www.tortula.de. I december kan I gå ind på siden blot ved at klikke på Avisen, senere klikker I på 2. skuffe fra oven på højre side af kommoden.

Julestuen står nu atter på vitrinen, men da den nu er belyst, giver det en helt anden virkning. Jeg kan stå i timevis foran den – somme tider henter jeg en lille fodtaburet for at kunne se endnu bedre. Hos os er julestemningen således total. Dog er jeg spændt på, hvordan jeg vil synes om det, når der udenfor er høj sol og 30 grader i skyggen.

Jeg ønsker jer en velsignet julefest og et sundt nytår.

Jeres Sigi Ulbrich

En stor tak og glædelig Jul til jer Sigi & Gerhard også.

Lene

Juleting som pynter fra Sonneberg området.

Kære Venner

Jeg lovede jer jo en artikel om diverse juleting, som jeg stødte på, under min tur i Maj i Tyskland. Så selvfølgelig skal I ikke snydes. Mange af tingene er jo blæst i glas, dem kender vi alle sammen, men varieteten af de ting man kan købe i Sonneberg området er gevaldigt stort. Men for mit vedkommende var det kun se, men ikke røre. Det var faktisk lidt svært at bevæge sig omkring i Galanterie butikkens specialafdeling, som lå et par butikker længere væk, eftersom jeg er klodset og var nervøs for at vælte noget. Men jeg klarede det, væltede kun en engel, som jeg fik lagt på plads igen i en ruf. Det skal siges at jeg syntes de var dyre, men tingene meget flotte. Vat tingene var i meget høj kurs – det er ting lavet i en slags vat med et hoved af glansbillede og ekstra pynt – De kan findes herhjemme, men er også nu dyrere end før. Man kan jo selv prøve at lave disse, det kan lade sig gøre, men tager tid, og kræver de rette materialer, men helt som de gamle bliver de jo aldrig. Pas derfor godt på dem du har. Glaskuglerne er så flotte, se især de, som hang på et stativ på markedet, dem har jeg aldrig set før. Jeg synes ikke der er så meget mere at sige, nyd billederne og hav en rigtig dejlig jul med jeres familier,

Stort juleknus fra Anne Friis

En stor tak til Anne Friis for disse dejlige billeder af julepynt, som er helt i særklasse.

Ho ho historien om julemanden

Historien om julemanden hører uløseligt sammen med navne som for eksempel Sankt Nikolaus, Sinter Klaas, Santa Claus og Coca-Cola!

 Skrevet af juleinspektør i den Gamle By i Århus Jens Ingvordsen 

Ethvert barn ved, at julemanden, dét er ham, der kommer med gaver juleaften. Af uransagelige årsager er julemanden en noget korpulent, ældre herre med hvidt skæg, der i min barndom mindede mest om Onkel Erik eller Farbror Jørgen. I dag passer dette billede stadig på julemanden, selv om mange yngre mennesker vil mene, at han mest af alt ligner den lille, sprælske Fætter BR-figur.

Julemanden kan man møde alle steder. Pludselig dukker han op i supermarkedet eller viser sig på Gågaden. Når han skal aflevere gaver, kommer han som regel kørende i en tungt lastet slæde trukket af rensdyr. Så mange børn over hele verden skal have besøg af ham, at han dårligt kan over komme det hele. Således kan han nå at uddele gaverne til danske børn allerede på selve juleaften. Det tager så lang tid at rejse med slæde til England og USA, at børn i disse lande først kan forvente gaverne afleveret med morgen-gaveposten første juledag! Julemanden og gaver hører uløseligt sammen. Og historien om julemanden hører uløseligt sammen med navne som for eksempel Sankt Nikolaus, Sinter Klaas, Santa Claus og Coca-Cola!

Julemanden som han ser ud i førsteudgaven af Juleklassikeren Peters Jul fra 1866.

Børnenes og de søfarendes beskytter

Julemanden er i virkeligheden identisk med den katolske helgen Nikolaus, der var børnenes og de søfarendes beskytter, samt alle jomfruers hjælper og trøster. Nikolaus skal have været biskop i byen Myra i Lilleasien i 300-tallet. Legenderne om ham er talrige. Han skal have frelst tre jomfruer fra at være tvunget til at begå utugt af bitter nød ved i al hemmelighed at kaste tre guldklumper ind ad deres vindue om natten. Hans knogler, der blev opbevaret i Myra, blev imidlertid i 1087 stjålet af en gruppe søfolk fra den syditalienske by Bari.

Julemanden som han ser ud i førsteudgaven af Juleklassikeren Peters Jul fra 1866.

Søfolkene tog helgenens hellige ben med hjem, og den dag i dag ligger de i en sarkofag i Basilica di San Nicola i byen Bari.

Sinter Klaas fra Nederlandene

Hans navnedag er den 6. december. I Nederlandene har man derfor siden middelalderen haft den juleskik, at en kappeklædt mand, der kaldtes Sinter Klaas, om natten til den 6. december ankom gennem skorstenen med gaver, som han anbragte i børnenes træsko – hvis de havde været artige. Hvis ikke, fik de i stedet træskoen fyldt op med kul samt et risknippe, som deres forældre kunne tugte dem med.

Opfundet i et digt

I 1822 skrev den amerikanske professor Celment Clarke Moore, hvis kone var af nederlandsk afstamning, et juledigt til sine børn. Deri hedder det, at han om natten til den 25. december ikke kunne sove. Han hørte underlige lyde på taget af huset, og opdagede så, at det var en lille, tyk mand, der ankom i en slæde, trukket af otte rensdyr. Han hoppede ned i skorstenen med en sæk fuld af julegaver. Hans påklædning var lædertøj, han havde en rød næse, og hans mave hoppede, når han lo. Moore kaldte sit digt for ”Santa Claus’ besøg”.

Kampagnefigur fra Coca-cola 

I 1840’erne blev digtet udgivet, og det blev meget hurtigt folkeeje i hele USA, ganske som ”Peters Jul” blev det i Danmark i 1900-tallet. Santa Claus blev i løbet af 1900-tallets første halvdel reeksporteret til Europa, hvor han smeltede sammen med den engelske Father Christmas og den tyske der Weihnachtsmann. Julemandens karakteristiske rød/hvide dragt viser hen til, at Coca-Cola fra 1930 hvert år i december har brugt ham som kampagnefigur, og koncernens kampagnefarver netop er rød og hvid.

Fra 1930 brugte Coca-Cola julemanden som kampagnefigur hvert år i december. Og julemandens rød/hvide dragt har han fra Coca-Cola.

En stor tak til Jens Ingvordsen for tilladelse, til at bringe dette fine indlæg!

Julens dejlige skikkelser

Nisser, Julemænd, sprællemænd og andre udklipsfigurer

 © Angelika Salzwedel, Itzehoe, oktober 2017 – (© for oversættelse: Lise Brastrup Clasen)

Hermed et herligt causeri over nisser, julemænd og andre juleskikkelser og deres oprindelse, for hvor kommer det hele egentlig fra ? Angelika fortæller:

 De mange julefigurer er et typisk dansk og nordtysk begreb. De dukker op på billedark og kommer desuden ind under begrebet udklipsark.

Sprællemænd som nisser, julemænd og andre juletrolde er udklipsfigurer, idet deres hoved er ud i et med kroppen, og de har påsatte bevægelige arme og ben med snore eller hefteklammer til breve. Trækker man i en snor, bevæger de arme og ben. Et stykke legetøj for ung og gammel.

Fra 1746 havde man allerede i Frankrig de såkaldte ”Pantins” som udklipsark for voksne. Disse Pantins (sprællefigurer) – opkaldt efter en Pariserforstad— vakte jubel blandt damerne i det bedre selskab. Figurerne fandtes i forskellige udførelser, f.eks. Som riddere, modedamer, Mester Jakel og endog som karikaturer. Senere blev de også solgt som børnelegetøj.

De første julemænd som figurer og sprællemænd kom frem omkring 1850, og de var på den tid meget eftertragtede julegaver. I det 19. århundrede blev julemænd og Nikolaus gengivet meget forskelligt. Nikolaus som skytshelgen for søfolk og børn var en venlig, gammel mand. Han var ledsaget af den vredt udseende Knægt Rupert, der uddelte straf og derfor havde et spanskrør med. Dog havde han også en julesæk med gaver til de artige børn.

Julemanden og Nikolaus bar en kappe med hætte, og i Tyskland blev den først gengivet i meget forskellige farver, så som blå, brun, beige, lilla og rød, hvad man kan se af gamle udklipsfigurer og glansbilleder. Neuruppiner-forlaget udgav i tidens løb flere forskellige udførelser af disse skikkelser, og mange af dem kan i dag købes som genoptryk.

Også i Tyskland gav man tidligere sprællemænd som julegaver, hvad der er interessant at se i gamle bøger. Desuden kunne man i Tyskland finde dem som pynt på juletræet.

Siden 1950erne fremstilles både Julemanden og Nikolaus som en og samme person: godmodige gamle mænd med hvidt skæg, røde kapper og med deres glade udtryk i ansigtet, og fra en stor sæk deler de gaver ud til børnene. De ser glade og lykkelige ud, og har hverken mørke eller vrede ansigtsudtryk.

Da det nærmest er en protestantisk skik, at julemanden kommer med gaverne, har man her oppe i Norden bevaret Julesprællemændene og frem for alt nisserne. Og stadig i dag kan man være heldig at finde smukke, gamle eksemplarer.

Fra omkring 1970erne kunne man i julehefter og –blade både i Danmark og i Tyskland finde ark med julesprællemænd, som man kunne hygge sig med at lave. I Danmark ser man desuden mange julesprællemænd som reklamer for forskellige produkter. I dag kan man finde vejledninger til at lave sprællemænd på nettet, ikke alene i papir, men man kan selvfølgelig også tegne dem over på træ og save dem ud.

Vi siger tak til Angelika Salzwedel, Itzehoe, for dette oplysende og hyggelige causeri, og kan samtidige fortælle jer, at hun af sin samling udstiller:

Mere end 50 forskellige overvejende danske, men også tyske Julefigurer på Heimatmuseum Hohenwehstedt (Hohenwehstedt ligger i Holsten) fra den 26.november 2017 til den 7. januar 2018. Der er åbent torsdage og søndage fra 14 til 17, og fri entré

 G o d   tur   alle sammen !

Julesprællemændens Historie

vises fra den 29.11.2017 til den 7.1.2018..

Samlingen tilhører Angelika Salzwedel, Itzehoe    – 

Illustration fra Verlagsprogramm der Husumer Druck- und Verlagsgesellschaft, Husum

 Heimatsmuseum Hohenwehstedt, Freidrichstrasse 11, D 24594 Hohenwehstedt,

åbent torsdage og søndage fra 14 til 17 – Gratis adgang….

 

H u s k e r I ?

Sparegrisen” med Peter Spar og Søren Sold ?

”Enhver er sin egen Lykkes Smed”

Og Børnehavejul –

(Nok en anderledes forsmag på årets julehalløj)

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

For tiden er jeg ved at sælge påklædningsdukker og en masse ”juleting” for en bekendt (det kom jeg til at aftale…., og så må jeg jo holde mit løfte)! Og mens jeg ledte i en kasse med sprællemænd og store dekorationsnisser til en samler, stødte jeg på noget, som vækkede minder!

Ingeborg Hyldahls charmerende forsiden (Julen 1939), heftet med et ”musegnavet”
nederste venstre hjørne!

Husker I, da man i skolen i slutningen af fyrrerne og i halvtredserne, og måske senere, hver uge købte sparemærker fra den lokale sparekasse, således at der kunne spares sammen til for eksempel en konfirmationsfest, en rejse eller andet, for pengene kunne først udbetales, når man fyldte 14 år? Nogle gange om året fik man så et lille hefte fra Sparekassen, og klassen fik da gerne lov til at sidde og hygge sig en hel time. I heftet var altid en præmiekonkurrence, tegneserien med Peter Spar og Søren Sold: klassens to fuldstændige modsætninger, mindst én opbyggelig historie og billeder af Spare-egen. Jo da, det var tider!

I bunden af kassen med sprællemændene lå der to plastomslag, og… i det ene var der to oldgamle hefter endda fra før min tid: Sparekassen nr. 1 fra hhv. 1938 og 1939 (7. og 8. årgang) – hefterne er gulnede og slidte og på forsiden står ”Gave fra Spare– og Laanekassen for Løkken og Omegn, Løkken” (det er fra før bolle-åets tid og fra tiden, hvor alle substantiver skulle skrives med stort begyndelsesbogstav). . Og ganske rigtigt, der er krydsord og præmieopgave, tegneserie og meget mere. Opgaven skal sendes ind og jeg citerer: ”Der vil saa blive trukket Lod om de rigtige Løsninger. Og Hundrede af jer vil faa tilsendt 2 Kroner kort efter. Pengene maa I bruge, som I vil; men ”Sparegrisen haaber, at I sætter dem i Sparekassen!” – den gik nok ikke i dag….— og ellers er der opbyggelige fortællinger, forslag til håndarbejder og til at lave nissebørn.

Peter Spar og Søren Sold 1938!

Heftet fra 1939 mangler et hjørne, ligner noget, en mus har gnavet i. Den charmerende forside, hvor nisserne lirker penge ud af sparegrisen er tegnet af Ingeborg Hyldahl. Jeg husker Peter Spar og Søren Sold lidt anderledes, men alle tegneseriefigurer forandrer sig gennem årene, se blot Disneyfigurerne, Basserne osv.

Den omtalte Spare-Eg er ikke at finde i hefterne, den må være kommet til senere!

Thora Lunds pragtfulde omslagsbillede !

I det andet omslag ligger et eksemplar af Børnehavehjul 1968, et blad jeg slet ikke kendte, idet vore børn ikke gik i børnehave og for øvrigt var meget små dengang.

Fra fortællingen: ” Pindsvinet lærer at klare sig selv!”

Omslaget er tegnet af geniale Thora Lund, en tegner der forstår at gøre noget levende, og man kan blive ved og blive ved med at opdage nye ting i hendes illustrationer.

Også her er der de dejligste fortællinger, en tegneserie og desuden Juleklip med tegninger og vejledninger til at fremstille sjove og særprægede nisser, samt spil og opgaver.

Tegninger til juleklip –der er desuden en side med vejledninger:
Ikke vist her !

Udviklingen præger dette blad, idet det er trykt på kraftigere papir med omslag i tyndt karton og i en del farver.

Bladene skal jeg sælge, men… jeg vil da tage kopier af nogle af siderne især fra Sparegrisen, og jeg er meget spændt på, hvor mange samlere der er til den slags.

Og så er der blot tilbage at ønske jer alle

GOD   LÆSELYST !

 

Candy Containers, smukke og sjove gamle æsker til juleslikket

© for research Lene Byfoged.

Alle billederne er fundet på Pinterest.

Antik tysk julemand candy container.

Candy Containerne har været kendt siden det 19. århundrede og så vidt vides, blev den første der er i glas, lavet hos Liberty Bell i 1876. De har altid været populære og med tiden et stort samlerobjekt. Med tiden blev de fleste lavet i papmache og især i Dresden, der ligger i Thüringen i Tyskland, har man produceret oceaner af disse beholdere af enhver slags.

Antik tysk Heubach dreng med ski. Candy Container fra omkring 1910.

De sikkert mest populære containere, var nok dem der forstillede julemanden. De blev lavet mest af papmache, var mellem 12 og 28 cm høje. Når hans hoved blev fjernet, kunne hans hule krop fyldes med slik.

Hen ad vejen blev der lavet f.eks. kasser, valnødder, musikinstrumenter, dukker, snekugler, dyr, frugter og engle. Ja, der var ikke den ting eller figur, der ikke blev produceret.

Dresden Valnød Candy Container.
Dresden kaminur Candy Container.

I mange familier, lavede man selv små ting, så man kunne hænge julens slik på træet.

Omkring 1880érne blev Candy Containerne masseproduceret og man kunne bestille dem via postordrekataloger, som f. eks. Bernard Mayer eller Butler Brothers, med eller uden slik.

Candy Container i form af et rødt malet hus med papir og folie vinduer og døre. Taget er takket og det illuderer, der er lys i huset.
Antik mekanisk Heubach Candy Container ca. 1910.

Omkring 1960 stoppede produktionen og omkring 1970 begyndte man at lave reproduktioner, så man skal være opmærksom, når man køber disse.

Antik Dresden nisse, der hænger i en sæk.

Det har været svært, at vælge mellem alle de sjove søde og smukke Candy Containere, den ene er dejligere end den anden.

AntikCandy Container julemand af bomuldsvat med slæde og rensdyr.