Jeg har desværre ikke bragt nogle indlæg på bloggen i december. Influenza og et dødsfald har taget energi og overskud.
Men alligevel vil jeg ønske alle bloggens læsere, både her i Danmark og i de utallige mange lande, der hver dag er inde og læse på bloggen, en rigtig Glædelig Jul og et godt Nytår. Det er så fantastisk, mange tak for det.
Mange julehilsner
Lene
Det kan jo ikke skjules, at den søde juletid nærmer sig med hastige skridt. Og i den anledning, udstiller Angelika Salzwedel igen, nogle fine ting fra sin store samling. En stor tak til Angelika, for at dele med os og skulle man være i nærheden af Itzehoe i perioden, er det jo oplagt, at besøge udstillingen.
Der vil være en førjulestemning, fra 3. november til 28. november 2023 i Itzehoe Bibliotek. Samleren Angelika Salzwedel, Itzehoe, viser de tidligste julekalendere kalendere, fra 1920 til i dag.
Når vi i dag tænker på “julekalendere”, tænker de fleste nok først på julekalendere fyldt med chokolade eller gaver.
Julekalenderen for børn, har altid været et tegn på den forestående jul. Denne skik har været praktiseret i familier her nord, i over 100 år og spredte sig herfra til det sydlige Tyskland og Norden.
På denne udstilling viser samleren julekalendere fra 1920’erne og op til i dag. Så hvert årti er repræsenteret, og du kan bruge disse julekalendere til ikke kun, at se den skiftende tidsånd, men også julekalendernes skiftende formater.
Det begynder med den velkendte kalender “Christkindleins Haus” og “Adventshuset” af Dora Baum fra 1920’erne. Herefter følger eksempler fra 30’erne og 40’erne. Den ældre generation husker med glæde glimmerkalenderene fra 1950’erne med englemotiver. Hårdtarbejdende engle hjælper julemanden med at pakke gaver ind. Stigen til himlen, det sprøde hus, julemanden på sin slæde og andre dejlige motiver forkorter ventetiden. Du kan beundre mange af disse ældre kalendere i udstillingen og huske gamle tider.
I 1960’erne var der plader med julesange og den tilhørende julekalender på coveret. I 70’erne var Mickey Mouse og andre julefigurer tilgængelige som adventskalendere. I 80’erne var der betænkningstid og dermed “broderede adventskalendere” med små ringe til at hænge overraskelserne i.
Kristne julekalendere eksisterede også meget tidligt og i dag er de en populær gave til voksne. Disse kalendere giver forslag til mere tid og refleksion i adventstiden.
Siden det nye årtusinde, er der kommet et stigende antal genoptryk af historiske adventskalendere, men også kalendere med bamser, musefamilier eller muldvarpe. I år opdagede samleren, smukke papirudskårne kalendere, med klassiske motiver på pastelbaggrund.
Lad dig overraske af en kærlig og velarrangeret før julesudstilling.
Åbent: Man, Tir, Tor og Fre fra 10.00 til 18.00, Lør fra 10.00 til 13.00, lukket onsdag og søndag.
Stadtbibliothek Itzehoe, Hinter dem Kloster´hof 31, 25523 Itzehoe.
Jeg vil gerne takke Lene mange gange for oversættelsen og offentliggørelsen på bloggen og håber at alle læsere nyder de flotte billeder og ønsker Lene og alle læsere en god og hyggelig juletid..
Angelika Salzwedel, november 2023
Jeg ønsker alle læsere, en rigtig Glædelig Jul og et Godt Nytår.
Det er en stor glæde, at så mange nye læsere er kommet til i året, der næsten er gået. Lise er stadigvæk savnet og det ses på antallet af indlæg. Jeg vil bestræbe mig på, fortsat at bringe indlæg, måske ikke så tit.
Jeg vil i den forbindelse takke, de der bidrager med indlæg. Det gør en kæmpe forskel og jeg påskønner hvert eneste indlæg. Tak!
Mange hilsner og på gensyn i det nye år.
Lene
4. Søndag i advent, nu er det snart Jul og alle har travlt.
Ind imellem alle juleforberedelserne, har jeg hygget mig gevaldigt, med at lave denne lille julebod.
Tekst: Lene Byfoged.
Foto, hvor intet andet er angivet: Torben Byfoged.
På legetøjsforeningen Snurretoppens årlige auktion, var jeg så heldig, at vinde auktionen, over denne skønne bod.
Jeg blev straks forelsket i den, og glad var jeg, da jeg drog hjem med den. I tankerne, var jeg allerede videre med ideen, om et Snehus, efter inspiration, fra de smukke antikke tyske Snehuse. Se eksempel på et sådan, på nedenstående billede. Jeg var faktisk allerede i gang, med at finde ud af, hvor man kunne købe de smukke vat istapper, på min telefon, på vej hjem i bilen.
Mine tanker var, at min Christkindl (som jeg har skrevet om tidligere, læs eventuelt via linket) og min lille, søde Snepige på nedenstående billede, skulle være i det. På den ene eller anden måde.
Men der var nogen, der ville det anderledes. Et par dukker, stirrede indtrængende på mig, de mente bestemt, det var dem, der skulle være omdrejningspunktet i boden. Men de er da også dejlige. Drengen købte jeg for mange år siden, på loppemarkedet i Forum. Den lille julepige er købt i Legetøjsforeningen Snurretoppen.
Hm, jeg måtte tænke i andre baner, så jeg begyndte, at fjerne alt fra boden. Der var fine ting i den, men heldigvis har de alle fundet pladser, andre steder.
Så stod det der, helt rippet og så gik jeg i gang med at finde ting, der kunne sælges i den lille julebod. I knap 40 år, indtil coronaen kom, har vi hvert år, været på julemarkeder, forskellige steder i Tyskland. Så jeg havde en rimelig god ide om, hvilke varer der skulle sælges. Men alligevel levede, det sit helt eget liv. Jeg gik i gemmerne og på jagt i dukkestuerne, hvor jeg fandt en del, men måtte også købe lidt.
Hos Miniseum, købte jeg lidt Erzegebirge, for hvad er en tysk julebod uden netop, disse ting. Stearinlys og julekugler blev det også til.
Jeg fik et par ekstra kugler med fra Miniseum, som en lille gave. Da jeg så dem, tænkte jeg, at jeg måtte da kunne lave nogle selv. Jeg fandt æsken med perler frem og der var disse, som passede i størrelse.
Så med hjælp fra en pincet, lim og lupbriller, lykkedes det mig, at få lavet nogle.
Julestrømpen broderede jeg for et par år siden.
De søde engle har jeg lavet i papir, fra en gammel salmebog og de bitte små glansbilleder, passede så fint.
Krybben i valnøddeskallen, købte en af mine sønner, i 1988 på julemarkedet i Goslar. Jeg har fået den forærende efterfølgende. De produceres stadigvæk.
Selvfølgelig skulle juleboden sælge Glühwein, i disse tider, må pengene jo tjenes hvor de kan, så ejeren af boden, har en enkelt gryde stående, blandt sine varer. En legeveninde, kom med ideen. Det skulle vise sig, at være svært at finde nogen, der ville sende til Danmark (jeg kunne ikke finde den, her i Danmark). Jeg bestilte i dukkehusbutikker og på Ebay.de, men ingen ville sende til Danmark. Til sidst kontaktede jeg firmaet Reutter direkte og så lykkedes det endelig, at få en sendt til Danmark.
Den lille julekrybbe ovenpå juleboden, købte jeg på julemarkedet i Lubeck i 2019. Og de 2 rensdyr, er fra Søstrene Grene. De søde honningkager med glansbilleder, husker jeg ikke hvor jeg købte, men det er også mange år siden. Ellers er det ting, fra gemmerne.
Fra højre side. Her står også Nøddeknækkeren, fra vores barnebarns julekalender. Men det er en anden historie, som I måske får en anden gang.
Og fra venstre side.
Den er ekstra hyggeligt, når det er mørkt. En lille batteri lyskæde, ligger på gulvet.
De to dukker, der ikke blev brugt, lavede jeg til et lille diorama i en glasmontre. De fine sølvkugler, fra den oprindelige bod, er brugt her sammen med den smukke klokke. Men den ser man kun, når glasmontren er på
Også i montren er der lagt en lille batteri lyskæde. Den er faktisk rigtig hyggelig om aftenen.
Så alle dukker er glade, på deres nye pladser og jeg har haft nogle hyggelige timer.
Rigtig god 4. Søndag i Advent.
Lene
Copyright for tekst og billeder: Angelika Salzwedel.
Angelika Salzwedel, har sendt dette indlæg og har man ikke mulighed for, at besøge udstillingen, kan man da nyde de skønne ting her på bloggen. Det passer fint til 3. Søndag i advent.
Tusinde tak Angelika.
Det er jul, i det lokalhistoriske museum i Brunsbüttel. De “himmelske budbringere” er allerede ankommet dertil, hvad enten det er som små eller store juleengle, lavet af træ, ler, fedtsten, papir, celluloid, porcelæn eller som bamseengle, lamettaengle, broderede billeder eller som glansbilleder, som advent. kalender, julepostkort eller påklædningsdukker.
Selvfølgelig bør engle fra Erzegebirge, heller ikke mangle, hvad enten de er lysengle, minearbejdere eller engleorkestre.
Brødbageengle i et “englekøkken” er ikke kun interessante for børnene.
Margarinefigurer fra 1950’erne og andre reklameengle fuldender udstillingen. De ældste genstande, er omkring 100 år gamle, så et godt tværsnit er garanteret.
Udstillingen er fra 27.11. til og med 18.12.2022 kan besøges gratis, onsdage, torsdage, lørdage og søndage fra 14.30 til 16.30.
Heimatmuseum Brunsbüttel, Markt 4, 25541 Brunsbüttel.
Tak til Lene for layout og oversættelse.
Mange hilsner Angelika Salzwedel.
Text: Sigi Ulbrich – www.tortula.de
Fotos: GMUwebSign
Jeg tror, mange kender de skønne træfiguere fra Erzegebirge. I hvert fald, er bl.a. nøddeknækkerne, jo meget populære herhjemme til jul. Sigi og Gerhard, har igen været flittige og det er der kommet, en interessant artikel ud af. Jeg syntes det er spændende læsning og man lærer jo hele tiden nyt.
Jeg syntes artiklen passer fint, på denne 1. søndag i advent. Tusinde tak til jer, Sigi & Gerhard, for at I tænker på Dukkedroemmes mange læsere.
For et par år siden var min mand og jeg i Seiffen. Vi havde haft lyst, til det i lang tid. Vi ville gerne se, hvor alle de smukke småting i træ kommer fra, som vi så smukt indretter, ikke bare vores lejligheder med, men også vores dukkehuse. De dage, vi tilbragte der, var uforglemmelige.
Vi er så ubekymrede og glade, når vi rejser, og så tager vi gerne en souvenir med hjem. I Seiffen var valget, meget svært. Min mand opdagede her, sin kærlighed til minearbejderne.
Går du op ad hovedgaden på den ene side og ned på den anden side, står du foran butiksvinduer med det smukkeste legetøj og miniaturer i regionen. Der er den ene butik ved siden af den anden, den ene workshop følger den næste og de har alle, de sorte, hvide og grønne minearbejdere til salg.
Så mens Gerhard flirtede med en minearbejder, opdagede jeg Metten-lanternerne for mig selv. De er et stykke historie i Seiffen, og denne historie bliver fortalt til besøgende på museet.
De oplyser gader, huse, vinduer og selvfølgelig museet – ikke kun ved juletid – på en festlig måde. Den smukkeste? Du kan tage dem med hjem, i små størrelser.
… og så tog jeg “mit” stykke Seiffen med hjem, til Nordtyskland – og satte det på vores lysbue.
Men tilbage til vores minearbejder. Vi har ikke haft en klassisk minearbejder, i vores julepynt – alene. Selvfølgelig engle og minearbejdere som lysbærere i vores lejlighed og også i mine dukkehuse ved juletid.
Vi vidste endnu ikke, hvor og hvordan vi ville integrere minearbejderen i vores lejlighed. Derfor købte vi for en sikkerheds skyld en (typisk) turist Hunte (Trolley). Fuldt lastet med (næsten) rigtige “ædelsten” og også en lille let bærer – sød, 5,5 cm høj.
På museet er der, en hel afdeling med og om minearbejderne. Der vises alle mulige showminer, lige fra tændstikæsker til mandshøje udstillinger. Sådan noget ville selvfølgelig være fantastisk – men desværre ikke muligt for os – og selvfølgelig ses sorte, hvide og grønne minearbejdere ikke , det er deres paradeuniform. Under vores Seiffen-ferie, så vi faktisk pragtfuldt klædte minearbejdere. Desværre var vi så spændte, at vi glemte at tage et billede – ærgerligt, det ville jeg gerne have vist jer her.
Samlere af smukke genstande, har som regel også det ene eller det andet, liggende i kassen. Sådan er det også hos os. Den lille minearbejder i valnødden, en souvenir fra Striezelmarkt i Dresden. Engel og Minearbejder, fra Seiffener Stenhuggeri (havde ventet på at blive brugt, i et dukkehus i årevis), og tændstikæsken fra 1920’erne, hørte til min tændstikæskesamling. Min mand modtog den gule æske, “Seiffen-miniaturer i en tændstikæske” af Giesbert Neuber, fra vores venner Geli og Uwe – som et minde om de timer, vi tilbragte sammen i Seiffen.
Jeg så Minearbejderen i “Mundhullet”, et par uger senere, og jeg købte den selvfølgelig med det samme. Og så var planen stort set lagt.
Vi havde en lille vinkasse – til 2 slanke flasker. Det virkede ideelt, og det blev vores minearbejders hjem. I det nederste område skal Hunten være i et “mundhul” og på det minearbejderen. Gerhard lavede målingerne og forvandlede “skydedækslet” til et støvdæksel af akrylglas.
Jeg foldede en model til mundhullet, ud af et stykke papir. Jeg arbejder ikke korrekt nok, til bare, at gøre dette, ved at tage målinger. Jeg skal altid prøve det på objektet. Derfor laver jeg altid en model til sådanne projekter.
Først efter at modellen passede præcist, lavede jeg mundhullet ud af det medfølgende bølgepap.
Voilà, – den passede perfekt, og vores minearbejder havde plads nok.
Nu skulle jeg trylle et rigtigt ““mundhul”, frem af et stykke foldet pap. Jeg lavede dette, ud af en skoæske, med sort silkepapir. Jeg krøllede papiret sammen og limede det uregelmæssigt, et par steder i “mundhullet”.
Jeg malede overgangene, med sort maling, og da det selvfølgelig, er en sølvmine, malede jeg et par sølvdrys.
Slut – prut – finale.
Vi er virkelig stolte af vores minearbejder og hans nye hjem. Den hvide “sten” bag den lille minearbejder, er en bjergkrystal, som vi bragte tilbage fra Munster-dalen for mange år siden. Stenen foran er feldspat, også fra Schwarzwald.
Da der ikke var plads nok, til tændstikæskerne i vinæsken, brugte vi en lille meget gammel trææske. Den har også slidser til et støvdæksel. De to hylder, er naturligvis fra dukkekassen. På denne måde ser tændstikæsken ikke så “limet ud på”. Den store sten til venstre er en rosenkvarts – min yndlingssten. Gerhard købte den engang i Hinterzarten og gav den til mig. Nu har den fået et rigtig fint sted. De to andre er sten fra Swan Creek. Sherri og Steve fandt dem og forærede, dem til Gerhard.
Selvom minearbejderne fra Seiffen, altid minder os lidt om julen, er vores udstilling en helårsudstilling. Det er i vores stue og – ligesom dukkehusene – nyder vi det hver dag.
Ikke desto mindre er julen ikke langt væk. Butikker i Tyskland er fulde af honningkager og chokolade julemænd. Det kan ikke være anderledes i Danmark.
Derfor ønsker jeg dig en fredelig og sund førjulstid.
Jeg takker Lene for den gode oversættelse og sender
Dukke hilsner
Sigi Ulbrich
Copyright for tekst og billeder: Angelika Salzwedel.
Oversættelse: Lene Byfoged.
Igen i år udstiller Angelika en lille del, af sin store samling af julekalendere, glansbilleder, julekrybber og meget mere på Biblioteket i Itzehoe.
Går turen til Nordtyskland, så kig ind og nyd lidt af, Angelikas fine samling af julepynt m.m.
En stor tak til Angelika for, at jeg må bringe det her på Dukkedroemme, det glæder mig meget.
Lene
Fra 4. november 2022 til 6. januar 2023, kan en ny udstilling med titlen “Julen i papir” ses i byens bibliotek, i Itzehoe. Der kan de besøgende, se julekrybber, adventskalendere, julekort, glansbilleder/oblater, julemænd og paptallerkener fra to århundreder.
Udstillingsområdet, er julepyntet med mange gamle adventskalendere, glansbilleder og julepostkort. Det er et stemningsbillede til adventstiden. Nogle besøgende vil kunne huske og tænke “sådan noget havde jeg også” eller “sådan noget samlede jeg på som barn”.
Som samler af glansbilleder, har Angelika Salzwedel, integreret mange i udstillingen. Så der er mange smukke juleeffekter at opdage. Nogle er præsenteret indrammet på gammelt linned.
Et af højdepunkterne, er en stor dansk julemand, lavet af pap fra 80’erne, som får de fleste hjerter, til at banke hurtigere, og nogle julebukke, af tysk og dansk oprindelse, som de besøgende gerne må røre ved.
Hos os her nord på, er julekrybberne ikke så almindelige, men papirkrybber har en vis tradition her. Angelika Salzwedel udstiller også nogle flotte papirkrybber, både som folde- eller sammenklappelige.
Et andet højdepunkt er de gamle julekort. At sende pæne hilsner, på kirkelige helligdage, er også traditionelt. De første lykønskningskort blev sendt ud i Østrig allerede i 1869, og fra 1870 også her i Tyskland. Forskellige gamle julekort fra 1950’erne og 1960’erne er udstillet.
Statsbiblioteket i Itzehoe, Hinter dem Klosterhof 31. 25524 Itzehoe.
Åbningstider: Mandag + tirsdag 10.00 – 18.00. Onsdag lukket. Torsdag 10.00 – 18.00. Fredag 10.00 – 14.00. Lørdag 10.00 – 13.00. Søndag lukket.
Gratis adgang.
Alle læsere ønskes en rigtig glædelig Jul og et godt Nytår.
Som alle andre, håber jeg på vi går et år i møde hvor coronaen, ikke præger vores liv så meget. Alle er jo påvirket på den ene eller anden måde.
Det er fantastisk så mange læsere bloggen har, både her i Danmark og i udlandet. Det glæder mig meget og forhåbentligt kører den videre i mange år endnu.
Savnet af Lise store viden og kreativitet, er stor, og derfor…….
Husk: jeg modtager gerne stof af interesse for læserne.
Mange julehilsener
Lene
På legetøjsforeningen Snurretoppens julemøde, her i december, holdt Tina Baunsgaard, et meget spændende foredrag om engle. Og engle hører jo også om noget, Julen til.
Jeg har fået tilladelse til, at bringe foredraget her på bloggen, for det fortjener da bestemt, at flere oplever det.
© for tekst Tina Baunsgaard.
Billederne er fundet på internettet.
ENGLE
Gamle glansbilledalbums indeholder mange engle, og da jeg begyndte at sammenligne dem, så jeg, at nogle alvorlige engle havde store vinger, mens andre var udstyret med ganske små – og så måtte jeg jo lige hitte ud af hvad engle var. Albummerne er fra 1890, med mange engle, den ene smukkere end den anden. Hvorfor var de så populære?
Tænk på hvor mange udtryk vi har:” Du er en engel”, siger vi taknemmeligt til en der giver os en hjælpende hånd. – ”Der gik en engel gennem stuen”. – Og først og fremmest kan vi ikke undvære englene i julemåneden, hvor de står med lys på bordene, eller de hvide papir-engle som vi hænger på juletræet og ofte prydede en engel tilmed juletræets top.
Hvad ville et kirkerum være uden at der stod engle omkring jesusbarnet og vogtede over det? Eller engle som svæver oppe under kuplen, malet på en blå himmel og hvide skyer.?
Sendebud
Ordet engle stammer fra Grækenland og hedder Angelos, der betyder sendebud og sørger for at der er kommunikation mellem mennesker og Gud.
Som budbringere mente man at englene bevægede sig mellem de guddommelige kræfter i himlen og almindelige mennesker på jorden. De steg ned fra himlen med forkyndelser eller varsler om kommende begivenheder, hvorefter de forsvinder igen.
En sådan bebudelse kender vi fra ærkeenglen Gabriel, der her i Julen åbenbarer sig for Jomfru Maria i Nazaret og forbereder hende på, at hun skal føde Guds søn. – Derefter viste englene sig for hyrderne på marken med det glade budskab om Jesu fødsel. Engle kom derfor til at være symboler på glæde og julefred.
Ærkeengle er et helt kapitel for sig. De havde betydningsfulde budskaber fra Gud og havde alvorlige ansigter – og de havde vinger med stort vingefang. Her skal blot nævnes de 3 vigtigste ud af 7 ærkeengle. Gabriel kom med bebudelsen, Rafael er den helbredende ærkeengel og skytsengel og Mikael er den der med styrke beskytter mod drager og det onde og er skytsengel for søfolk og soldater.
Englekor
Engle ses ofte afbilledet med lange slanke trompeter, kaldet en basun og ses i følgeskab med korsangere. De afbildes ofte flyvende ned fra himlen som en lysende engleskare, som lyser himlen op og man kan høre deres trompeter gjalde og englesang. ”Velkommen igen guds engle små, fra høje himmelsale med dejlige solskinsklæder på”.
Musik er forbundet med engle. Ikke mindst synger vi de dejligste julesalmer hvor der næsten optræder engle i hver eneste, ”lover os englevinger”. – Dan Turell fortæller at han besvimede, da han første gang hørte Ingemanns ”Lysets engel går med glans”. Han skriver: Dette billede var så stærkt og rent at det kunne ramme selv mig som en 10årig gadedreng i hjertet under en morgensang. – ”Se! Vorherres sendebud går på gyldne skyer i det høje.”
Skytsengle
I gammel tid var engle et meget religiøst fænomen, men omkring 1883 blev der holdt Skytsengel -fester for engle som på den måde kom ned på jorden og blev menneskets følgesvend. Englene trådte så at sige ud af det kirkelige og blev mere værdslige over hele Europa. Samtidig fik de også mindre vinger.
Med de nye trykkemaskiner fra ca. 1875 begyndte man at trykke glansbilleder og kort af engle. De fik søde menneskelige ansigter. – De beholdt dog stadig symbolerne på godhed, og glæde. Især de kvindelige engle i smukke lange kjoler var afholdte juleengle. De bar ofte et lille juletræ i armene eller bragte kager ud til nær og fjern.
Vinger
De smukke vinger har altid gjort indtryk på os. Tænk bare på svanevinger. Der er noget beskyttende over vinger, (ligesom en hønemor der vogter sine kyllinger). Derfor er det også nærliggende at der eksisterer en skytsengel. Man ser hende som en voksen dameengel, der passer på børnene, så de ikke kommer i fare. Tænk bare på aftenbønnen: ”Din engle mig bevare, som ledet har min fod i dag”.
For de fleste af os er engle et begreb, der næsten kun forbindes med Jul. Men det siges også, at de at de altid befinder sig usynligt blandt os.
Eksisterer engle eller gør de ikke? Er der mon nogen der har set en engel? Ude i Europa tror en ud af ti på engle. Det kan ikke bevises med almindelige videnskabelige metoder, og man kan ikke fatte det med fornuften. – Men der er 100der af beretninger fra mennesker som har oplevet en engel. Også i nyere tid. Det er især sket når et menneske var ramt af alvorlig sygdom, hvor de ligesom så en lysende skikkelse, og der er beretninger om mennesker, der med nød og næppe har undgået en ulykke eller farlig situation ved hjælp af en advarsel fra en engel. – Man skal ikke udelukke at der er mere mellem himmel og jord, som vi bare ikke kan fremskaffe beviser for. Bl.a. havde den hellige svenske Brigitta af Vadstena og Jeanne D’arch. haft nogle åndesyner.
Nogle mennesker eller børn er så gode og artige at man kunne tro der voksede englevinger ud på ryggen af dem! – Hella Joof siger i alt fald, at hunde er engle, bare uden vinger.
Den Sixtinske Madonna
De allermest kendte og populære glansbilleder af engle er nok de to små englebørn fra maleriet ”Den Sixtinske Madonna” fra 1513, malet af den italienske maler og arkitekt Rafaello Santi (1483-1520). De små eftertænksomme engle sidder nederst i billedet og kigger op mod jomfru Maria, som står med jesusbarnet på armen. Man kan se det store flotte maleri i Dresden.
Englen
Det andet meget smukke og populære glansbillede er inspireret af (1805-1875) H.C. Andersens Eventyr ENGLEN fra 1833.
Men oprindelig var det Thorvaldsen, som havde inspireret HC. Andersen til at skrive sit eventyr – Thorvaldsens havde skabt de to relief-medaljoner med fremstillinger af de bevingede figurer DAGEN og NATTEN fra 1815. DAGEN fremstilles som antikkens Aurora med et lille englebarn, der holder livets fakkel. NATTEN bærer søvnen og døden, mens nattens fugl, UGLEN, svæver frem over himlen
Engle betød virkelig meget i gamle dage. H.C Andersen nævner dem tit og ofte både i eventyr men også i sine romaner.
Eventyret handler om en engel, som kommer ned på jorden og henter et barn, tager det i sine arme og flyver op til Gud. Undervejs plukker de blomster og tager dem med op til vorherre. I himmeriget trykker Gud blomsten til sit hjerte og drengen får englevinger og bliver optaget i et kor sammen med de andre engle.
Det var Andersens ven Wilhelm von Kaulbach (1805-74) en anerkendt maler fra Sydtyskland, som malede den smukke engel specielt efter Andersens eventyr.
Billedet betød meget for Andersen, han fulgte billedet fra englens tilblivelse fra skitse i 1855 til færdig reproduktion i 1866 og bar altid et billede af den engel med sig som sin skytsengel på sine rejser gennem Europa. Den smukke engel blev udbredt over hele Europa. Han skrev i et brev til Collin i København, at ”det billede er blevet mig som den røde tråd for min digterberømthed”.
En anden sød engel som ofte ses er AMOR, som er meget kendt som den drilske lille engel bevæbnet med kogger, bue og pil som, hvis han kan se sit snit til det, skyder menneskene i hjertet, så de bliver forelskede. Han er Søn af Afrodite og Ares.
Romerne lavede ham om til de små Puttier, de lidt runde let påklædte småbørn med bittesmå vinger, som blev meget populære. De var et billede på uskyld. De er ofte tegnet med blomster som de strør om sig og bærer ofte bændler med indskrifter eller som lystige små svende med et vinglas i hånden.
Vi skal lige huske på at Engle ikke bare er et kristent fænomen. Man har beretninger om englelignende væsener fra mange religioner. I budismen findes de åndelige Devaer og hinduismen har ligeledes åndelige væsener. I islam har Allah engle som budbringere og for jøderne er engle også Guds hjælpere.
Statuer af engle
Af statuer af engle i Danmark har vi i vor Frue Kirke Thorvaldsens Dåbsengel af marmor fra 1933, der holder en muslingeskal som dåbsfad. Han har selv hamret den ud i marmor. – Englefiguren står på gulvet midt foran alteret under Jesus som står med udbredte arme. – kirketjeneren fortalte: At da Frederik og Mary skulle vies, havde det været nødvendigt at tage dåbsenglen af soklen og flytte den ud til siden for at der var plads nok til bryllupsceremonien.
I Middelfart står en anden meget yndig børneengel knælende med en muslingeskal som dåbsfad af Bissen og på Assistens kirkegården står en virkelig sød engledreng af Thorvaldsen. I Frelser Kirken er ærkeenglene udskåret i træ ved alteret.
Dette var blot lidt englestøv.
Tusinde tak Tina så dejligt, at bloggens læsere, også må nyde dit dejlige foredrag.
Er man interesseret i legetøjsforeningen Snurretoppen, så se mere på www.snurretoppen.dk
Angelika Salzwedel er også en af de veninder Lise havde, som jeg har “overtaget” og det glæder mig, at hun stadigvæk ind imellem bidrager med indlæg til bloggen. I Danmark stammer en stor del af vores juletraditioner, jo fra Tyskland, så det er jo interessant læsning for os, når Angelika bidrager, med dette.
© for tekst og billede: Angelika Salzwedwl
© for oversættlse: Lene Byfoged
En stor tak til Angelika.
Der er forskellige versioner af historien om Rauschgoldengelens oprindelse. Personligt synes jeg, at følgende historie er den smukkeste.
En far var i sorg over sin afdøde lille datter. Så i en drøm, viste hans datter sig for ham, i form af en engel med vinger og krøllet hår. For at overvinde sin sorg genskabte han, sin datter med englevinger og gyldne krøller. Med det blev Rauschgoldengelen født.
I dag findes der forskellige versioner af Rauschgoldenengle, med porcelæns-, træ-, voks- eller celluloidhoveder.
Jeg synes de alle er meget smukke og har selv lavet nogle.
Nürnberg Rauschgoldengel, som bærer et forklæde, der ligner Nürnberg-kostumet, er berømt.
At kreere en Rauschgoldengel er en aktivitet, der “grunder” dig. Jeg tænker tit på skabelsen af denne specielle engel, især ved juletid.
God fornøjelse med billedet.
Jeg vil gerne takke Lene for at, oversætte min tekst og for det smukke layout.
Angelika
