Glædelig Jul

Alle læsere ønskes en rigtig glædelig Jul og et godt Nytår.

Som alle andre, håber jeg på vi går et år i møde hvor coronaen, ikke præger vores liv så meget. Alle er jo påvirket på den ene eller anden måde.

Det er fantastisk så mange læsere bloggen har, både her i Danmark og i udlandet. Det glæder mig meget og forhåbentligt kører den videre i mange år endnu.

Savnet af Lise store viden og kreativitet, er stor, og derfor…….

Husk: jeg modtager gerne stof af interesse for læserne.

Mange julehilsener

Lene

Englestøv

På legetøjsforeningen Snurretoppens julemøde, her i december, holdt Tina Baunsgaard, et meget spændende foredrag om engle. Og engle hører jo også om noget, Julen til.

Jeg har fået tilladelse til, at bringe foredraget her på bloggen, for det fortjener da bestemt, at flere oplever det.

© for tekst Tina Baunsgaard.
Billederne er fundet på internettet.

ENGLE
Gamle glansbilledalbums indeholder mange engle, og da jeg begyndte at sammenligne dem, så jeg, at nogle alvorlige engle havde store vinger, mens andre var udstyret med ganske små – og så måtte jeg jo lige hitte ud af hvad engle var. Albummerne er fra 1890, med mange engle, den ene smukkere end den anden. Hvorfor var de så populære?


Tænk på hvor mange udtryk vi har:” Du er en engel”, siger vi taknemmeligt til en der giver os en hjælpende hånd. – ”Der gik en engel gennem stuen”. – Og først og fremmest kan vi ikke undvære englene i julemåneden, hvor de står med lys på bordene, eller de hvide papir-engle som vi hænger på juletræet og ofte prydede en engel tilmed juletræets top.
Hvad ville et kirkerum være uden at der stod engle omkring jesusbarnet og vogtede over det? Eller engle som svæver oppe under kuplen, malet på en blå himmel og hvide skyer.?


Sendebud
Ordet engle stammer fra Grækenland og hedder Angelos, der betyder sendebud og sørger for at der er kommunikation mellem mennesker og Gud.
Som budbringere mente man at englene bevægede sig mellem de guddommelige kræfter i himlen og almindelige mennesker på jorden. De steg ned fra himlen med forkyndelser eller varsler om kommende begivenheder, hvorefter de forsvinder igen.
En sådan bebudelse kender vi fra ærkeenglen Gabriel, der her i Julen åbenbarer sig for Jomfru Maria i Nazaret og forbereder hende på, at hun skal føde Guds søn. – Derefter viste englene sig for hyrderne på marken med det glade budskab om Jesu fødsel. Engle kom derfor til at være symboler på glæde og julefred.
Ærkeengle er et helt kapitel for sig. De havde betydningsfulde budskaber fra Gud og havde alvorlige ansigter – og de havde vinger med stort vingefang. Her skal blot nævnes de 3 vigtigste ud af 7 ærkeengle. Gabriel kom med bebudelsen, Rafael er den helbredende ærkeengel og skytsengel og Mikael er den der med styrke beskytter mod drager og det onde og er skytsengel for søfolk og soldater.

Ærkeenglen Rafael og Jomfru Maria

Englekor
Engle ses ofte afbilledet med lange slanke trompeter, kaldet en basun og ses i følgeskab med korsangere. De afbildes ofte flyvende ned fra himlen som en lysende engleskare, som lyser himlen op og man kan høre deres trompeter gjalde og englesang. ”Velkommen igen guds engle små, fra høje himmelsale med dejlige solskinsklæder på”.
Musik er forbundet med engle. Ikke mindst synger vi de dejligste julesalmer hvor der næsten optræder engle i hver eneste, ”lover os englevinger”. – Dan Turell fortæller at han besvimede, da han første gang hørte Ingemanns ”Lysets engel går med glans”. Han skriver: Dette billede var så stærkt og rent at det kunne ramme selv mig som en 10årig gadedreng i hjertet under en morgensang. – ”Se! Vorherres sendebud går på gyldne skyer i det høje.”

Lysets engel


Skytsengle
I gammel tid var engle et meget religiøst fænomen, men omkring 1883 blev der holdt Skytsengel -fester for engle som på den måde kom ned på jorden og blev menneskets følgesvend. Englene trådte så at sige ud af det kirkelige og blev mere værdslige over hele Europa. Samtidig fik de også mindre vinger.
Med de nye trykkemaskiner fra ca. 1875 begyndte man at trykke glansbilleder og kort af engle. De fik søde menneskelige ansigter. – De beholdt dog stadig symbolerne på godhed, og glæde. Især de kvindelige engle i smukke lange kjoler var afholdte juleengle. De bar ofte et lille juletræ i armene eller bragte kager ud til nær og fjern.


Vinger
De smukke vinger har altid gjort indtryk på os. Tænk bare på svanevinger. Der er noget beskyttende over vinger, (ligesom en hønemor der vogter sine kyllinger). Derfor er det også nærliggende at der eksisterer en skytsengel. Man ser hende som en voksen dameengel, der passer på børnene, så de ikke kommer i fare. Tænk bare på aftenbønnen: ”Din engle mig bevare, som ledet har min fod i dag”.


For de fleste af os er engle et begreb, der næsten kun forbindes med Jul. Men det siges også, at de at de altid befinder sig usynligt blandt os.
Eksisterer engle eller gør de ikke? Er der mon nogen der har set en engel? Ude i Europa tror en ud af ti på engle. Det kan ikke bevises med almindelige videnskabelige metoder, og man kan ikke fatte det med fornuften. – Men der er 100der af beretninger fra mennesker som har oplevet en engel. Også i nyere tid. Det er især sket når et menneske var ramt af alvorlig sygdom, hvor de ligesom så en lysende skikkelse, og der er beretninger om mennesker, der med nød og næppe har undgået en ulykke eller farlig situation ved hjælp af en advarsel fra en engel. – Man skal ikke udelukke at der er mere mellem himmel og jord, som vi bare ikke kan fremskaffe beviser for. Bl.a. havde den hellige svenske Brigitta af Vadstena og Jeanne D’arch. haft nogle åndesyner.
Nogle mennesker eller børn er så gode og artige at man kunne tro der voksede englevinger ud på ryggen af dem! – Hella Joof siger i alt fald, at hunde er engle, bare uden vinger.


Den Sixtinske Madonna
De allermest kendte og populære glansbilleder af engle er nok de to små englebørn fra maleriet ”Den Sixtinske Madonna” fra 1513, malet af den italienske maler og arkitekt Rafaello Santi (1483-1520). De små eftertænksomme engle sidder nederst i billedet og kigger op mod jomfru Maria, som står med jesusbarnet på armen. Man kan se det store flotte maleri i Dresden.

Den Sixtinske Madonna

Englen
Det andet meget smukke og populære glansbillede er inspireret af (1805-1875) H.C. Andersens Eventyr ENGLEN fra 1833.
Men oprindelig var det Thorvaldsen, som havde inspireret HC. Andersen til at skrive sit eventyr – Thorvaldsens havde skabt de to relief-medaljoner med fremstillinger af de bevingede figurer DAGEN og NATTEN fra 1815. DAGEN fremstilles som antikkens Aurora med et lille englebarn, der holder livets fakkel. NATTEN bærer søvnen og døden, mens nattens fugl, UGLEN, svæver frem over himlen
Engle betød virkelig meget i gamle dage. H.C Andersen nævner dem tit og ofte både i eventyr men også i sine romaner.
Eventyret handler om en engel, som kommer ned på jorden og henter et barn, tager det i sine arme og flyver op til Gud. Undervejs plukker de blomster og tager dem med op til vorherre. I himmeriget trykker Gud blomsten til sit hjerte og drengen får englevinger og bliver optaget i et kor sammen med de andre engle.
Det var Andersens ven Wilhelm von Kaulbach (1805-74) en anerkendt maler fra Sydtyskland, som malede den smukke engel specielt efter Andersens eventyr.
Billedet betød meget for Andersen, han fulgte billedet fra englens tilblivelse fra skitse i 1855 til færdig reproduktion i 1866 og bar altid et billede af den engel med sig som sin skytsengel på sine rejser gennem Europa. Den smukke engel blev udbredt over hele Europa. Han skrev i et brev til Collin i København, at ”det billede er blevet mig som den røde tråd for min digterberømthed”.

Wilhelm von Kaulbacs Englen

En anden sød engel som ofte ses er AMOR, som er meget kendt som den drilske lille engel bevæbnet med kogger, bue og pil som, hvis han kan se sit snit til det, skyder menneskene i hjertet, så de bliver forelskede. Han er Søn af Afrodite og Ares.

Romerne lavede ham om til de små Puttier, de lidt runde let påklædte småbørn med bittesmå vinger, som blev meget populære. De var et billede på uskyld. De er ofte tegnet med blomster som de strør om sig og bærer ofte bændler med indskrifter eller som lystige små svende med et vinglas i hånden.

Et smukt antikt glansbillede med Amor.

Vi skal lige huske på at Engle ikke bare er et kristent fænomen. Man har beretninger om englelignende væsener fra mange religioner. I budismen findes de åndelige Devaer og hinduismen har ligeledes åndelige væsener. I islam har Allah engle som budbringere og for jøderne er engle også Guds hjælpere.


Statuer af engle
Af statuer af engle i Danmark har vi i vor Frue Kirke Thorvaldsens Dåbsengel af marmor fra 1933, der holder en muslingeskal som dåbsfad. Han har selv hamret den ud i marmor. – Englefiguren står på gulvet midt foran alteret under Jesus som står med udbredte arme. – kirketjeneren fortalte: At da Frederik og Mary skulle vies, havde det været nødvendigt at tage dåbsenglen af soklen og flytte den ud til siden for at der var plads nok til bryllupsceremonien.
I Middelfart står en anden meget yndig børneengel knælende med en muslingeskal som dåbsfad af Bissen og på Assistens kirkegården står en virkelig sød engledreng af Thorvaldsen. I Frelser Kirken er ærkeenglene udskåret i træ ved alteret.

Børneengel af Bissen i Middelfart


Dette var blot lidt englestøv.

Tusinde tak Tina så dejligt, at bloggens læsere, også må nyde dit dejlige foredrag.

Er man interesseret i legetøjsforeningen Snurretoppen, så se mere på www.snurretoppen.dk

Rauschgoldengel

Angelika Salzwedel er også en af de veninder Lise havde, som jeg har “overtaget” og det glæder mig, at hun stadigvæk ind imellem bidrager med indlæg til bloggen. I Danmark stammer en stor del af vores juletraditioner, jo fra Tyskland, så det er jo interessant læsning for os, når Angelika bidrager, med dette.

© for tekst og billede: Angelika Salzwedwl
© for oversættlse: Lene Byfoged

En stor tak til Angelika.

Angelikas Rauschgoldengel.

Der er forskellige versioner af historien om Rauschgoldengelens oprindelse. Personligt synes jeg, at følgende historie er den smukkeste.
En far var i sorg over sin afdøde lille datter. Så i en drøm, viste hans datter sig for ham, i form af en engel med vinger og krøllet hår. For at overvinde sin sorg genskabte han, sin datter med englevinger og gyldne krøller. Med det blev Rauschgoldengelen født.
I dag findes der forskellige versioner af Rauschgoldenengle, med porcelæns-, træ-, voks- eller celluloidhoveder.
Jeg synes de alle er meget smukke og har selv lavet nogle.
Nürnberg Rauschgoldengel, som bærer et forklæde, der ligner Nürnberg-kostumet, er berømt.
At kreere en Rauschgoldengel er en aktivitet, der “grunder” dig. Jeg tænker tit på skabelsen af ​​denne specielle engel, især ved juletid.

God fornøjelse med billedet.


Jeg vil gerne takke Lene for at, oversætte min tekst og for det smukke layout.

Angelika

Rauschgoldengel, der byder de besøgende velkommen på Nurnberg Christkindlesmarkt.

Julen 1951 Julen 2021

Fra Sigi Ulbrich, har jeg fået denne skønne julehilsen. Hvor er det dejligt hun stadigvæk har lyst, til at dele ud, fra sit skønne dukkehusunivers, til glæde for mange af bloggens læsere.

Tusinde tak for det Sigi.

©: for tekst og billeder: Sigi Ulbrich.

©: Lene Byfoged

Udgivet d. 15.12.2021

Julen 1951 Julen 2021

Åh ja … julen 1951 – det er 70 år siden og alligevel – det var bestemt en af ​​de
vigtigste julefester i mit liv. Jeg har selvfølgelig ingen minder mere om det – jeg var kun 2½ år gammel.


I 1951 brugte vores bedstefar meget tid i sit værksted og … og der fik jeg ikke lov til at gå ind til ham. Juleaften i Tyskland – der får man altid gaverne den 24 – og her kom den store overraskelse.


Min elskede bedstefar havde bygget et dukkehus. Et stort køkken til min søster og et torums til mig med stue og soveværelse. De to huse, kunne sættes oven på hinanden, så man havde et toetages hus. Nu havde vi begge to rigtige lejligheder og kunne lege med dem sammen.

Lejligheden var fuldt møbleret. Bedstefar havde også bygget møblerne. Om han havde brugt en skabelon eller bygget den på egen hånd … jeg ved det ikke, jeg har ikke længere nogen, jeg kan spørge om det.

Min storesøster voksede hurtigt fra dukkehuset, og jeg havde det for mig selv. I julen 1953 fik jeg stuemøbler – også fra min bedstefars værksted. Der have været en skabelon til disse møbler,
Mine møbler er meget ens – bare lidt forskellige i pynten – i ny og næ ses de udbudt i de store online auktionshuse.
I advents- og juletiden – lavede vi altid en masse kreative ting – så savnede jeg slet ikke mit dukkehus. Jeg kunne slet ikke kende det, da jeg så det igen . Køkken og soveværelset var i to-værelses huset ændret til køkken og soveværelse og et-rums-boligen var blevet til en stor stue med en lille karnap. Der stod bondemøblerne . Nede ved trappen (der var lavet af min storebrors gamle træklodser), stod vuggen og til højre på den anden side, den blå gulvvase med de hvide prikker. Jeg kan stadigvæk helt nøjagtigt, se alt bogstaveligt talt foran mig.

Den 24. december 1953, blev min store kærlighed til stuehuset vækket!
I dag har jeg mere end 30 bondehuse i mange forskellige størrelser. Det ombyggede værelse havde et vindue i soveværelset og et i stuen, lige hvor bondemøblerne stod.. Min bedstemor syede gardinerne. Til stue var de syet af rødt og hvidternet bomuldsstof og til soveværelset af tyndt hvidt batik. Vinduerne var materede. Det var de ikke i min vens dukkehus. Men det var ikke noget specielt for mig. Jeg var jo glarmesterdatter.

I min barndom blev julen aldrig fejret i dukkestuen. Måske var det på grund, af det faktum, at det “forsvandt” hvert år på en mærkelig måde, i adventstiden. Men
juleaften, stod det altid under juletræet i en ny flot udgave. I min glæde over huset
holder jeg julefest, for dukkehusbeboerne hvert år.

Jeg legede tit med mit dukkehus i mange år. På et tidspunkt blev det
pakket ned- bortset fra stuehusmøblerne. Jeg placerede dem dekorativt på den ene
side af min kommode. Jeg opbevarede træfadene og glasfadene, i en cigarkasse
sammen med frugttallerkenen, askebægeret, urtepotten, den lille vase med porcelænsroserne, den blå gulvvase og dukkerne. Alt andet er i løbet af årerne forsvundet..

I begyndelsen af ​​1991 – efter et besøg på Falkenstein Dukkemuseet i Hamborg – byggede min mand en kigkasse til stuehusets møbler. Til den følgende adventstid,
ville jeg pynte op til en hyggelig jul i stuehuset – på samme måde som jeg havde set det i værelset på dukkemuseet. Jeg kendte ikke noget til de specielle miniatureforretninger, dukkemesser og markeder, så jeg var nødt til at improvisere.


Det eneste juletræ jeg syntes kunne passe mig, var et Playmobil træ –
dog lignede det for meget “plastik”. Med spraylim og grønt strøelse for modeljernbaner, blev det et rigtigt fint juletræ. Med et par små smykkedele og stearinlys lavet af polymer ler, blev det et rigtig juletræ. og så pyntede jeg en gren til væggen – også fra modeljernbaneforretningen og andre grene til gulvvasen.

På et julemarked opdagede jeg denne lille popop bog fra Erzegebirge.
tændstikæsken og et par lysholdere – de er kun 8 mm høje.
Siden har jeg gået julemarkederne igennem med helt andre øjne. Ja, og hvert år
finder jeg nye magiske miniaturer fra Erzegebirge – som bare venter på, at jeg skal finde dem, købe dem og indrette mine værelser med det.

Enhver, der elsker Erzegebirge og deres skatte, kan kun holde af et engleorkester.
Så det var kun et spørgsmål om tid, før trækunstneren fik ordsproget: højere, større, smukkere
Et engleorkester kan også laves -: finere, mindre, Mine.

Med denne stemning


Glædelig jul
til alle dukke- og miniaturevenner
Hjertelige hilsner
Sigi Ulbrich

Sigi og hendes mand Gerhard.

Jeg vil gerne takke Lene for den flotte oversættelse.
Tekst: Sigi Ulbrich – www.tortula.de
Billeder :: GMUwebSign

En rigtig glædelig Jul ønskes I, Sigi og Gerhard også her fra Danmark.

Adventskransen

Sigi Ulbrich, der var Lises gode nære veninde i mange år, er efter Lises død blevet min gode veninde og det er også til glæde for bloggens mange læsere. Sigi har en stor viden om mange ting og deler den gerne med os. Jeg har modtaget dette indlæg om adventskransen til 3. søndag i Advent.

© for tekst: Sigi Ulbrich

Udgivet d. 12.12.2021

Advent, advent, der brænder lidt lys
først et,

så to,
derefter tre,
og til sidst fire,
nu kommer Kristusbarnet.

Dette er et velkendt børnerim i Tyskland. Tyskerne glæder sig hvert år til advent. Det er nærmest en konkurrence – hvem har den smukkeste adventskrans.

I den evige strid tænder vi faktisk først et, så en uge senere to … og så videre, til alle fire lys er tændt.

Det er meget klassisk hos os. Først en, så to, så tre, så fire..
Der findes efterhånden mange forskellige typer adventskranse. Den klassiske adventskrans i Tyskland, har 4 tykke røde lys og røde bånd i grangrøn.

Skikken med adventskransen går tilbage til Johann Hinrich Wichern, grundlæggeren af ​​”Rauhen Haus” i Hamborg. I december 1838 tændte han et lys for sine elever hver dag i advent og placerede dem på en trækrans. I forhold til vore dages krans, var der en forskel: Wicherns krans havde fire store lys – et for hver søndag i advent, men også et antal mindre røde lys.

Stearinlyset er et symbol på Kristus, verdens lys. I årene efter var salens vægge dekoreret med grønne grene, indtil trækransen i 1860, også blev omviklet med grangrene.
Dermed var adventskransen født. Denne skik, fandt først vej ind i de protestantiske familier, og i 1925 hang en adventskrans for første gang, i en katolsk kirke i Köln.
Skikken har nu spredt sig over hele verden.

En stor tak til Sigi for denne beretning.

I Danmark er adventskransen, også en af de gamle juletraditioner, der heldigvis stadigvæk bruges. Det var dronning Alexandrine, der i 1918 indførte traditionen med adventskrans i Danmark. Hun tog skikken med fra sit barndomshjem på slottet i Schwerin i Mecklenburg til julen på Marselisborg og hun brugte de danske rød/hvide farver til lys og bånd, som mange stadigvæk bruger i dag.

De smukkeste adventskranse er jo nok dem i gran, med røde bånd og hvide stearinlys, men i dag findes de i mange variationer. På nedenstående billede, ser I min adventskrans, den bringer englene med, som er en vigtig del af vores jul.

God 3. søndag i Advent

Lene

Juleudstillinger i Nordtyskland

Det er juletid på biblioteket i Itzehoe og i Brunsbüttels lokalhistoriske Museum.

Angelika Salzwedel har sendt mig oplysningerne om disse spændende juleudstillinger i Nordtyskland. Skal man på julemarked i f.eks. Lübeck eller Hamburg, er det oplagt at besøge dem undervejs.

En stor tak til Angelika for disse oplysninger!


De “himmelske budbringere” er ankommet til biblioteket i Itzehoe. -hvad enten det er som små eller større juleengle, som bamseengel, jagende guldengel eller som glansbillede/oblat, postkort eller udklædningsdukke. Og der er selvfølgelig mange glansbilleder.

I det lokalhistoriske museum i Brunsbüttel kan du beundre “Jul i papir” med masser af gamle papirkrybber, gamle julehilsener, danske nisser og selvfølgelig gamle glansbilleder.

Angelika Salzwedel har sammensat disse to juleudstillinger og glæder sig over at kunne bidrage til, at de besøgende, kan komme i julestemning på dette tidspunkt og hengive sig til minder fra svundne tider.

Det er værd at stoppe op et øjeblik og se på disse udstillinger.

Udstillingen på biblioteket i Itzehoe kan ses gratis indtil 30. december 2021, i åbningstiden. ,Man-fre 10.00 – 18.00, Lør 10.00 – 13.00, lukket onsdage og søndage

Udstillingen i lokalmuseet i Brunsbüttel, kan ses frem til den 19. december 202. Onsdage, torsdage, lørdage og søndage fra 14.30 til 17.30.

God fornøjelse!

Skulle der være nogen der har oplysninger om juleudstillinger i Danmark, hører jeg meget gerne om dem. På forhånd tak.

Lysenglen og Bjergmanden

”Skik og Brug i Erzgebirge til Jul”

(Med tak til Angelika Salzwedel for tekst og fotos © )
(Oversættelse: Lise Brastrup Clasen © – Layout: Lene Byfoged ©)

Allerede i det 16. årh.  Har man kendt til Bjergmanden som symbol i Erzgebirge. Iført galla med lysene i sine udstrakte hænder stod han i hine tider endda i skakten (nedgangen til minen). Lyset ledsagede bjergfolkene ned i dybet af gruben, og lyste igen for dem, når de drog hjemad.

Englen og bjergmanden  er symbolske skikkelser til jul, hovedsageligt i Erzgebirge, men også her oppe mod Nord er de i dag meget populære.

De fattige bjergfolk havde ofte ved siden af deres daglige arbejde en bibeskæftigelse. Det faldt da naturligt at anvende det træ, som voksede på egnen til drejer– og snedkerarbejder, og hele familien deltog med flid i arbejdet.

Lysenglen kom først til i 1830 som bjergmandens kone. Det er den eneste engel, der er fremstillet med forklæde og en hvid kjole med kantebånd. De brogede vinger er bemalede. Senere blev hun som lysbærer med symbolet for solskin og en krone til hovedfigur.

Lysenglen herover bærer ikke forklæde, men er ægte nok,
figurerne er 60-70 år gamle !

I Erzgebirge stillede man lige så mange lysengle i vinduet, som der var piger i familien, og lige så mange bjergmænd, som der var drenge.

Også dette par er 60-70 år gammelt !

Personligt har jeg siden min tidligste barndom haft tæt tilknytning til alle disse ting, da jeg er vokset op i Hohenlockstedt, hvor et firma fra Erzgebirge slog sig ned i 1949.  Med firmaet kom selvfølgelig også medarbejderne og deres familier, og de bragte således traditionerne med. Vi har derfor siden vor barndom til jul foruden Buehvælvingen og Pyramiden også kendt Lysenglen og Bjergmanden. Naturligvis har jeg i mellemtiden ikke blot erhvervet disse ting i stor størrelse, men også som miniaturer. Og det er desuden lykkedes mig at få fat i nogle gamle eksemplarer. Det er for mig  –  nu oppe i årene  – et stykke barndom og ungdom. Ofte tænker jeg på, hvad min tidligere chef ville sige til det… da jeg — mens jeg studerede —  og også senere har arbejdet i dette firma.

Parret her er i iniatureudgave,
De er blot 5 cm høje !

Det er for mig en vidunderlig erindring og længst forgange adventsdage.

Vi siger igen tak til Angelika Salzwedel for din interessante beretning, ny viden for mange af os…   og

Vi ønsker jer alle god læselyst !

Gamle JULE-glansbilleder og -oblater !

(Med hilsen fra Angelika Salzwedel © – oversættelse: Lise Brastrup Clasen © – Layout: Lene Byfoged ©)
(Fotos fra Angelika Salzwedels privatsamling ©)

Hermed en lille beretning om juleglansbilleder, og Angelika Salzwedel fortæller:

De første oblater eller glansbilleder kommer fra midten af 1850erne, idet Wolf Hagelberg i 1854 i Berlin som den første fik den idé at trykke små billeder, som var forbundet til hinanden med forbindelsesstykker, således at de kunne trykkes ud af arkene uden at gå i stykker.

Omkring 1880 opstod således de smukkeste glansbilleder i herlige farver og fint præget, og med Julemænd med kapper i blåt, beige eller violet.


Det over 100 år gamle
glansbilledalbum !
 

For at glansbillederne kunne få en smuk glans, blev de før trykningen penslet med en limgelatine og tørret ved 40°C. Derefter blev de endnu engang overtrukket med Mastixlak og tørret.

Det er overraskende at se, hvor mange firmaer der beskæftigede sig med fremstilling af glansbilleder. Alene i Berlin eksisterede der mellem 1875 og 1905 overe 200 trykkerier, som fremstillede disse små mesterværker. I Tyskland lå centrene for fremstilling af glansbilleder i byerne Berlin og Leipzig, i resten af Europa var det London, Paris og Wien.

En elskelig gammel julemand i blå kappe ? (fra det gamle album)

I dag findes der stadig glansbilleder med glimmer. Glimmeret sætter sig fast på glansbilledet ved hjælp af et påtrykt limlag. Derefter lagde man papiret i en flad kasse med glimmermasse (Kaliglimmer), og efter at have taget det op, børstede man det med en vattot. Glimmeret skulle derefter presses let. De glimtende og blanke ark var først klar til at blive solgt efter at have tørret i nogle dage.

Også den røde julemand herover er fra det gamle album !

Angelika har arvet et over hundrede år gammel dansk glansbillealbum med julemænd, og desuden har hun fået nogle glansbilleder, som danske børn i fyrrerne har klæbet ind i en husholdningsbog, disse sidste er ikke så smukke, som de andre, skriver Angelika, men her kan I selv bedømme de dejlige billeder.

Glansbilleder fra den gamle Husholdningsbog fra 1940erne !

Disse to billeder af glansbilleder fra ”Husholdningsbogen” og er, som Angelika nævner, nok ikke så flotte som dem fra det gamle album !

Angelika slutter med at sige tak til Lise Clasen for oversættelsen og til Lene Byfoged for layoutet, og vi siger tak til Angelika for denne beretning og ønsker jer alle

G o d L æ s e l y s t

Og måske I også har nogle gamle glansbilleder— gerne med julemotiver – at vise os alle her på bloggen??

Danske Julenisser på Biblioteket i Itzehoe

MED  hilsen fra OG TAK TIL Angelika Salzwedel! ©

(Oversættelsen:Lise Brastrup Clasen ©)

I fortsættelse af vor meddelelse for  nylig om denne dejlige udstilling har vi nu modtaget  Bibliotekets pressemeddelelse fra Angelika, og den detaljerede beretning følger hermed, og det gør det endnu mere fristende at besøge udstillingen, når man f.eks.  tager  på juleindkøb syd for grænsen.

Danske julenisser i Itzehoe Stadtbibliothek

Også ved Juletid er Stadtbibliothek Itzehoe festligt udsmykket. I år står det i det dansk-tyske venskabs tegn, som næste år er 100 år gammelt, og her udstiller Angelika Salzwedel de danske ”Weihnachtswichtel”,  i Danmark hedder de selvfølgelig NISSER,  samt julemænd som dekorationsfigurer.  Her kan du både se ældgamle nisser fra 1920erne og de nyere eksemplarer af papir, pap, stof, uld osv.

Angelika Salzwedel har gennem mange år haft en dansk samlerveninde, og det kan således ikke undre nogen, at de to påklædningsdukkesamlere også samler på Nisser.  Gennem min veninde har jeg (siger Angelika) fået fat i mange herlige Kravlenisser, som sættes op i hele huse bl.a. på skabe, billeder, reoler og vindueskarme.

Og sådan ser nisserne også ud i dag, deres fremtoninger er de samme. Disse venlige Julenisser beskytter huset og bor på loftet hos deres mennesker. Til jul for de en skål risengrød og en juleøl, således at man bevarer deres godmodighed. Til gengæld hjælper de bonden på gården, bliver på stedet og er trofaste over for deres familie. Hvor gammel en nisse bliver, ved man ikke nøjagtigt, men man regner med, at de kan blive fra 200 til 300 år gamle.

Foruden Julenisser og kravlenisser er der også andre nisser, som f.eks. Kirkenissen, der bor i kirken eller i præstegården og hjælper til der, eller skovnissen, der som navnet siger, lever i skoven.

At Angelika holder af sine nisser, ser man tydeligt på udstillingen.

Og selvfølgelig er her også udstillet flettede hjerter, som er typiske på det danske juletræ og traditionen tro skal være med.

På udstillingen finder du desuden opskrifter på dansk julebag samt maleark med julepåklædningsdukker, lige til at tage med dig!

Det traditionelle kalenderlys med tallene 1-24, et for hver dag, afrunder billedet af den danske jul.

Du kan se udstillingen indtil den 28. december i år: mandage, tirsdage og fredage fra 10 til 18, torsdage fra 10 til 19 og lørdage fra 10 til 13.

G o d   J u l e t u r  til jer alle og jeres familier !

PS:  Skulle I ønske opskrifterne på det danske julebag i dansk version, sender jeg dem gerne pr. mail (Lise) !