Danske Julenisser på Biblioteket i Itzehoe

MED  hilsen fra OG TAK TIL Angelika Salzwedel! ©

(Oversættelsen:Lise Brastrup Clasen ©)

I fortsættelse af vor meddelelse for  nylig om denne dejlige udstilling har vi nu modtaget  Bibliotekets pressemeddelelse fra Angelika, og den detaljerede beretning følger hermed, og det gør det endnu mere fristende at besøge udstillingen, når man f.eks.  tager  på juleindkøb syd for grænsen.

Danske julenisser i Itzehoe Stadtbibliothek

Også ved Juletid er Stadtbibliothek Itzehoe festligt udsmykket. I år står det i det dansk-tyske venskabs tegn, som næste år er 100 år gammelt, og her udstiller Angelika Salzwedel de danske ”Weihnachtswichtel”,  i Danmark hedder de selvfølgelig NISSER,  samt julemænd som dekorationsfigurer.  Her kan du både se ældgamle nisser fra 1920erne og de nyere eksemplarer af papir, pap, stof, uld osv.

Angelika Salzwedel har gennem mange år haft en dansk samlerveninde, og det kan således ikke undre nogen, at de to påklædningsdukkesamlere også samler på Nisser.  Gennem min veninde har jeg (siger Angelika) fået fat i mange herlige Kravlenisser, som sættes op i hele huse bl.a. på skabe, billeder, reoler og vindueskarme.

Og sådan ser nisserne også ud i dag, deres fremtoninger er de samme. Disse venlige Julenisser beskytter huset og bor på loftet hos deres mennesker. Til jul for de en skål risengrød og en juleøl, således at man bevarer deres godmodighed. Til gengæld hjælper de bonden på gården, bliver på stedet og er trofaste over for deres familie. Hvor gammel en nisse bliver, ved man ikke nøjagtigt, men man regner med, at de kan blive fra 200 til 300 år gamle.

Foruden Julenisser og kravlenisser er der også andre nisser, som f.eks. Kirkenissen, der bor i kirken eller i præstegården og hjælper til der, eller skovnissen, der som navnet siger, lever i skoven.

At Angelika holder af sine nisser, ser man tydeligt på udstillingen.

Og selvfølgelig er her også udstillet flettede hjerter, som er typiske på det danske juletræ og traditionen tro skal være med.

På udstillingen finder du desuden opskrifter på dansk julebag samt maleark med julepåklædningsdukker, lige til at tage med dig!

Det traditionelle kalenderlys med tallene 1-24, et for hver dag, afrunder billedet af den danske jul.

Du kan se udstillingen indtil den 28. december i år: mandage, tirsdage og fredage fra 10 til 18, torsdage fra 10 til 19 og lørdage fra 10 til 13.

G o d   J u l e t u r  til jer alle og jeres familier !

PS:  Skulle I ønske opskrifterne på det danske julebag i dansk version, sender jeg dem gerne pr. mail (Lise) !

ENGLE og JUL – De dejligste figurer

Med tusind tak til Sigi Ulbrich for tekst og fotos  –   Tortula und ihre kleine Puppenkommode  – www.tortula.de

(opsætning af Lene Byfoged ©  – 

og oversat af Lise Brastrup Clasen ©)

Kender du Sanella-Englene?

Nej du ved sikkert slet ikke, hvad Sanella er?  Sanella er en tysk margarine, som allerede i 1904 kom på markedet og i dag hører under Rama-familien! Jeg selv som barn af 50erne, kender den kun som bage– og stegemargarine – og ikke som noget, der kan smøres på brødet. Jeg har faktisk ingen anelse om, hvorvidt man engang har brugt det til at smøre på brødet!

I 20erne og ind i 50erne var det almindeligt, at man i Tyskland fik en ekstra lille ting som tilgift, når man købte ind. De mest kendte af disse små ekstratilgifter, var margarinefigurerne

Her viser jeg jer nogle figurer fra det store udvalg af denne tilgift. En henvisning til Lise, da man også kunne få påklædningsdukker, og jeg har stadig en, som jeg i 1953 fik i vort apotek. Dengang var det stadig sjovt af hente medikamenter.

Efter de små badges fra WHW, en slags socialhjælp, som kan forklares således: ”WHW er en forkortelse af WinterHilfsWerk, (Vinterhjælp -foranstaltninger til at hjælpe folk i nød) . Disse emblemer/badges var et påfund fra Nazitiden, idet man på  billigste måde fremstillede alle slags emblemer af papir, træ, Papmaché, stof etc. Disse blev solgt på gaden, og det var selvfølgelig frivilligt at købe dem, men….. Blev man mødt uden emblem på frakkekraven, så naboerne skævt til en, altså var det på en måde alligevel en tvang. Senere, efter nazitiden,  fik man ikke kun margarinefigurer som tilgift, mange andre brancher hurtigt fulgte efter , f.eks. Kaffe-, te-, nudel-, havregryn-, bonevoks-, skosværte– og tobaksprodukter. Frem for alt  bejlede man med serier af figurer vedrørende alle de livsstilsområder, man kunne tænke sig, til børnenes gunst, således at disse fik indflydelse på de voksne indkøbsvaner. For øvrigt var det sådan, at mens vi fiskede vore figurer ud af poserne med kaffe, kunne man ved køb af margarine tage en figur op fra et stort glas.

Fra det personlige bekendtkab mellem Fritz Homann, Symbolet for margarinefabrikanterne i Tyskland, og Richard Sieper, indehaver af firmaet SIKU, så at sige Tysklands største automobilfabrikant, udvikledes et stort og intenst samarbejde. Siku blev Skaberen af de støbte margarinefigurer.

Disse reklamegaver blev så alsidige, at der ud fra dem er opstået selvstændige samleområder. Søger man via nettet på det store Auktionshus Ebay under emnet Margarinefigurer, forbavses man over at læse side op og side ned om, hvor alsidige udvalget er, og endnu mere forbavses man over den smukke udførelse af disse små miniaturefigurer, som er forarbejdet enormt detaljeret og nøjagtigt. Allerede dengang fandtes der dinosaurer, og sandsynligvis rakte menneskeheden allerede i 50erne ud efter stjernerne, i hvert fald findes der også en serie fra Verdensrummet. Dyr fra Zoologisk Have, bondegården, skoven og engen, fugle, fisk,. Reptiler, eventyr, jul, påske, husdyr, børn, idrætsfolk, køretøjer, skibe, flyvemaskiner, biler, motorcykler, folk fra fremmede lande, cowboys og indianere, erhverv, musikere og instrumenter.. Nej, jeg kan ikke remse alle serier op, men tro mig, der findes serier om alle livets forhold.

For, mig handler det først og fremmest om to eftertragtede serier: Alt til dukkestuerne og englene. Med undtagelse af fødselsdage og jul havde vi dengang ikke så mange muligheder for at få legetøj, og derfor var disse små ekstragaver noget særligt for os. Endnu i dag pynter nogle af figurerne fra den tid, op i mine dukkestuer.

Med tankerne om den kendte tyske julesang af Fridrich Silcher og Ernst Änschütz ”Alle Jahre wieder”/”Hvert år igen” har vi stadig i dag en hængende engel fra den tid, der hvert år pryder et lille juletræ i vort arbejdsværelse.

Om ”Sanella-englene” foruden anhængerne virkelig var tænkt som ekstragaver – tja, det var de i begyndelsen, men fra 1. marts 1954 var denne æra slut. Industrivirksomheden var blevet enige om at vedtage en fælles overenskomst  -fra og med den 1. marts 1954 var der ikke mere noget, der hed ”tilgift”. Herefter fortsatte denne produktion ganske enkelt, således at man nu kunne købe tingene.

Men englene vedblev at komme frem i al mangfoldighed og sikkert fremstillet af forskellige producenter. Ved første øjekast ses fire forskellige udførelser. Der findes engle i 3-D og engle i 2-D, og begge slags findes med lange gevandter og små, korte kjoler. I min samling har jeg repræsentanter fra alle kategorier, og til jul kommer de ud af kassen til deres forskellige gøremål  –  det er en stor kasse.

Mine yndlingsengle er 3-D-englene i lange gevandter med lys på en grangren. Jeg fik dem for mange år siden af min afdøde veninde. Altså har de stor affektionsværdi for mig.

Skønt Lene allerede har vist os et vidunderligt foto af sine engle, og skønt jeg ikke har noget godt foto af mine, skal I da se dem  –  desværre har jeg blot disse to. De falder med deres grangren noget uden for rammerne.

Som en overraskelse så jeg, at Lene stikker englene som spid i kagerne. Hvilken fantastisk lækker idé. Hos mig hører de til adventskransen. Min krans er forskellig fra år til år, men englene kommer skiftevis med hvert år. Jeg har to sæt. 3-D-englene foroven  — og de flade eller 2-D-engle forneden på mine kranse fra 2014, 2016 og 2018 iført lange gevandter. Også disse engle findes med små, korte kjoler  –  dem har jeg dog (endnu) ikke nogen af. Hvad min mand meget beklager, han kan nemlig rigtig godt lide dem.

Rigtig stolt er jeg af mit engleorkester. I dette orkester musicerer de flade eller 2-D-engle i små, korte kjoler. Og nu ved I helt sikkert, hvad jeg nu vil vise jer. Ja, der findes også 3-D-musikere både i lange gevandter og i korte,  små kjoler.

Min dirigent har mistet sin taktstok, men alligevel lyder orkestret mindst lige så godt som Elb-filharmonikerne.

I mit orkester har også et par lysestage-musikere sneget sig ind, der ligeledes er flade eller 2-D-engle i små, korte kjoler.

”Musikalske” lysestager findes i enormt mange variationer. Jeg går ud fra, at jeg slet ikke (endnu) har alle versioner i min samling.

Skønt den forreste engel har et truthorn, tæller jeg ikke disse lysestager med deres 6-delte englekrans med i orkestret. Det kunne se ud, som om de kunne være julebærere af symboler: truthorn, lam, juletræ, stjerne, lygte, bønnebog. Umiskendelige er de flade eller 2-D-engle i lange gevandter.

Selve den røde stage er af høj kvalitet. Jeg har to af dem, og til min store glæde kunne jeg købe den ene i originalæske  –  desværre uden angivelse af producenten.

Heller ikke i bunden er der oplysning om englenes børnestue.

Denne to-armede lysestage er et virkeligt glansnummer. Dens 3-D-engel i langt gevandt er fantastisk velbevaret, Denne stage har hele sin levetid ligget nedpakket og godt beskyttet i en kasse. Jeg er sikker på, at englen synger ”Alle Jahre wieder”/Hvert år igen…”

Mange samlere vil helt sikkert se på denne stage med misundelse. Jeg opdagede den i 90erne på et loppemarked i Hamburg. Ha ha, Lene, dér var du heldigvis ikke med – og jeg købte den selvfølgelig straks. Jeg har indtil nu aldrig set flere eksemplarer af den. Men naturligvis står den til jul et eller andet sted på det lille dagligstuebord.

Nogle helt specielle lysestager er helt sikkert spilledåseurene. Jeg har tre af slagsen, og alle har det til fælles, at de spiller julesalmen ”Stille Nacht”/”Glade Jul”,  og at de lyder skrækkeligt, metalagtigt og skingert. Nå ja, tager man hensyn til deres alder, må man have forståelse for dette, og vi lader dem derfor også spille i dag.

De to herover har flade eller 2-D-engle i små, kote kjoler, og selv om de har samme facon, er deres ”besætning” forskellig, dvs. til dels andre musikanter. Bunden af spilledåseurene er ikke vist.

Det tredje spilledåseur har 3-D-engle i lange gevandter. De er ikke musikanter, men bærere af julesymboler. Juletræ, stjerne og lys. Her er således kun tre engle, og mellem dem står forskårne juletræer.

Til dette spilledåseur har jeg også originalæsken. Æsken fortæller, at spilledåseuret  –  dvs. det mekaniske urværk er fremstillet af den schweiziske urmager Thorens Movement.

Bunden af urkassen er præget, det er sikkert en forkortelse af ”mønsterbeskyttet” og desuden står der ”Made in Western Germany”. Dette begrænser tidsintervallet for fabrikationen, men bringer os ikke videre i efterforskningen af producenten. Også dette ur spiller ”Stille Nacht”/”Glade Jul”. Æske og spilledåseur ser ud som nyt, men også dette spilleværk har en frygtelig klang..  Nå, ja, sådan er det bare!

Disse ikke-musicerende engle overvejende i lange gevandter ses i denne enkle opstilling af figurer.

De fremstår som bærere af julesymboler med kristelige værdighedstegn: Truthorn, lam, juletræ, stjerne, lygte, lys, hjerte, bønnebog og naturligvis i bøn.

Alle disse engle udbydes ofte i Tyskland på de store auktioner. Hvis du søger efter ”Engel Hartplastik Bakelit”/Engle i hård plast, bakelit”, kan du finde dem, og de er selvfølgelig også at finde på tyske loppemarkeder  –  og netop på denne årstid.

En særlig smuk version med engle er den grønne adventskrans med 4 engle og lys. Her er de som flade eller 2-D-engle-musikanter i kote, små kjoler  –  jeg har endnu ikke set andre. Lene har allerede vist jer dem, også sammen med et par andre virkelig specielle eksemplarer. Det betaler sig altså at blade tilbage til Lenes fortælling

Hermed har jeg præsenteret hele min kollektion. Jeg håber, det har bragt lidt julestemning ind i jeres hjerter.

Dog vil jeg lige fortælle jer et par ting mere:

Firmaet Plastikum i Nürnberg nævnes ofte som fabrikant af disse engle. I ved jo, hvordan sådan noget sker… en eller anden tror, at han ved noget og skriver det ned. Den næste læser det og tager det til sig. Jeg kender ikke firmaet og har ikke kunnet finde noget bevismateriale (kataloger, firmaregistre eller andet). Måske har de faktisk fremstillet både den ene og den anden serie. Men jeg bliver ved denne overbevisning: der findes så mange forskellige serier, ikke blot forskellen mellem 2-D og 3-D. Prøv at se nøje på englene: håret, ansigterne, ja sågar instrumenterne og værdighedstegnene er forskellige. Der må ganske enkelt være flere fabrikanter i spil..

Og endnu et lille punkt. Vidste du, at englene har brødre?  Ja, det har de virkelig, se blot her.

Disse dværge findes i 3-D – herover, eller som 2-D-dværg-musikanter. Der  findes enkeltfigurer, lysestager, kranse og spilledåseure med dværge. Altså nøjagtigt som vi kender engleserierne. Orkestret er meget stort og sødt er det også.

Nu må jeg virkelig slutte min beretning.

Jeg siger tak til Lise for den gode oversættelse og til Lene for den fine opsætning af mine tekst og mine fotos.

Sigi Ulbrich fra web Team www.tortula.de  –  Tortula og den lille Dukkekommode.

Plastik engle…..

Copyright for tekst og egne billeder Lene Byfoged.

Jeg har altid elsket porcelæn og regnede ikke rigtigt plastik for noget, der skulle indlemmes i min samling af engle. Men for mange år siden besøgte vi, som så mange andre gange før, et stort loppemarked i Hamborg op til december måned. Og her måtte jeg kapitulere, de sødeste og smukkeste engle fra 1950,erne og til starten af 1960,erne, måtte jeg absolut eje. Det blev starten på en samling, som jeg er meget glad for i dag og stadigvæk køber til, når jeg finder nogle jeg ikke har.

Mine først indkøbte engle.

Englene, er som så meget andet legetøj m.m. lavet i Nurnberg i Tyskland. De er lavet meget enkelt, meget overdådige med vinger af glastråde og fehårsskyer og som lysestager og meget mere. Englene er mellem 4,5 og 6 cm høje.

Herunder min samling af de tredimensionelle engle:

Et par med både glastråde og fehår.
Denne engel på spyd, er ofte pynt på en kage i december måned.
Et par engle på fod.
Som toarmet lysestage.

Jeg har af Lena Bardrum fået tilladelse til at bringe nedenstående billede, af en kasse vidunderlige engle med glastråde og fehårssky. De er købt for nyligt hos en tysk antikvitetshandler.

De er da skønne, de har nok kun været fremme, som pynt til juletræet.

De todimensionelle med rød fod er fra samme tidsrum og lavet samme sted.
Herunder min samling:

Mener jeg har orkestret komplet, men kan jo ikke være sikker.
Disse engle findes også på spyd.
Som lysestage.
Fra en anden serie.
Disse to stager er pakket ned sammen med vores julepynt, så et arkivbillede. Juletræet hører ikke til.
Denne lysestage bliver pyntet som adventskrans hvert år og jeg elsker den.
Dubletterne bliver brugt i julekrybben.

Det er primært disse to slags engle jeg samler på. Der findes andre i samme genre, men jeg må nøjes med disse fremover. De andre jeg har, tænker jeg, at jeg vil bruge i min påtænkte engleskole og butik. Men I skal da lige se dem.

Disse har stået I et eller andet, men ved ikke hvilket. Som I kan se ligner de meget de andre jeg har.
Den er da også sød.
Disse engle er til at hænge på juletræet og så drejede man et æble ind på krogen.

Som det ses af min samling findes der mange forskellige og jeg har ikke ret mange, af de forskellige der er lavet.

Herunder et billede af nogle engle jeg lige har købt på Ebay.de. Ingen jeg vil samle på, men de stod under betegnelsen “Margarineengle” og det er en anden interesant ting, vi måske tager en anden gang. De blev givet som reklamegave, når man købte margarine. Engle var blot en af tingene man fik.

Margarineengle.

En stor tak til Pia Larsen for hjælp med oplysninger og til Lena Bardrum, for tilladelse til at bruge hendes billede.

Og lige et billede af mit sidste køb, den sødeste julekugle.

Juleforberedelser i Danmark

(Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©)

Julen står for døren, og noget af hyggen er de mange forberedelser. I Danmark starter man gerne i midten af november med at pynte op, skabe eller købe en adventskrans, hænge en grankrans med kogler, kugler og sløjfer på indgangsdøren. Man hænger sprællemænd/Julemænd op, desuden er der kravlenisserne, som sidder alle vegne, noget helt specielt dansk, desuden hænger man engle og julestjerner op i vinduerne… Fantasien kender ingen grænser, og alle har vi vore traditioner. (fotos fra nettet)!

En overgang blev det den store dille at hænge lyskæder på træer og buske i haven eller på altanen, det tog virkelig overhånd, idet man i mange haver og på hustage så lyskæder i alle farver forestillende julemænd, stjerner, rensdyr og meget mere. Noget jeg altid har fundet vildt overdrevet, men smag og behag er forskellig.

Mange har en dekorativ julekrybbe i stuen, og mange har også et nisselandskab NISSELAND med nisser i alle former, rensdyr, fugle, kogler, juletræer, måske en lille kirke med lys i, sådan et nisseland har jeg hvert år… og ih, hvor det hygger.

Man laver også juledekorationer, eller julegenerationer, som de hedder hos os: Betegnelsen stammer fra vor yngste søn, Bjørn, der som lille ”accelererede” i fremmedord, og en dag spurgte han: ”Moar, der findes da to slags generationer, ikke?” Jeg så nok meget spørgende ud! ”Jo, Moar, dem vi laver til jul og dem vi er i familie med!” Siden da ved hele familien, hvad en Julegeneration er for en JULETING!.

Her samler vi naturprodukter i skov og have til juledekorationerne: kogle, gran, agern, bog, stedsegrønne planter, så som vrietorn og christtorn ja, alt kan komme med, rundt om lyset, og som samler placerer jeg gerne da gerne et par minibamser eller nisser midt i ”landskabet” rundt om lyset.

Og fra den 1. til den 24. december åbner vi julekalenderen. .Det var i min barndom lidt af en luksus, og min søster og jeg havde en ganske almindelig flad kalender med 24 låger til deling, hvor vi skiftedes til at åbne og se dagens billede. Lågen med nr. 24 var større end de andre, og jeg – som den ”smarte” og udspekulerte storesøster— tilbød generøst min søster at hun måtte åbne nr. 1….

Naboens børn, som vi legede meget med, havde hver sin julekalender, og ikke af den flade slags, men gerne et eller andet, som blev klippet ud, limet sammen, og stod og pyntede som f.eks. Den danske røde postkasse, en karrusel, en flyver eller noget andet spændende som julehuset her, og jeg husker tydeligt børnenes Far, der foldede, klistrede og somme tider bandede stygt, når delene ikke passede sammen. Men disse julekalendere var flotte og misundelsesværdige.

Senere kom kalenderlyset frem, med 24 tal, det har altid siden været tradition her, at man til morgenbordet tændte kalenderlyset også en af ”juledekorationerne” blev forsynet med et kalenderlys. Apropos julekalendere, så har man i engelsktalende lande 25 låger, da man først fejrer julen om morgenen den 25.december.

Kravlenisserne kom pludselig frem, en foregangsmand og den mest kendte kravlenissetegner, er Bramming, der også var mester for en del julekalendere, men de fleste af de danske tegnere har designet kravlenisser, sprællemænd ,julekalendere, engle, kurve og andet julepynt; en masse gamle klippeark er genoptrykt, således at alle kan finde lige det, de helst vil have… du kan købe julepynt alle vegne, og det er en yndet hobby at samle på kravlenisser, sprællemænd og julekalendere, samt gammel julepynt. Og hvert år kommer der nye nisser frem.

Inden jul sender alle julehilsner til hinanden, og der findes oceaner af forskellige julekort designet af enhver tegner med respekt for sig selv, julekort er et yndet samleobjekt— desværre skal man efterhånden sende juleposten i meget god tid, for at den kan nå frem til modtageren før JUL, Længe leve De Gode Gamle Dage! Postudbringningen i Danmark er desværre ikke, hvad den har været. Årets julemærke – en dansk opfindelse som velgørenhed for Julemærkehjemmene, er hvert år en spændende nyhed. Og så støtter man et godt formål.. Julemærket blev til efter en lys idé i 1902 fra postfunktionær Einar Holbøll, og det er således danskernes indflydelse på juletraditionerne, de første 52 år kostede et julemærke blot 2 øre, og overskuddet gik til hjælp velgørende formål, dvs. julemærkehjem for børn, og der eksisterer stadig nogle stykker af dem.

Der kom et smukt motiv hvert år, lige fra portrætter af vor kongefamilie, engle, nisser, juletræer, og i 1945 selvfølgelig Dannebrog i sne. Tegnerne var mange forskellige, bl.a. har vor Dronning flere gange designet julemærket, men selvfølgelig har Bramming, vor ”Nisse-tegner nr. 1”, også været på spil. Julemærker er et yndet samleobjekt, hermed nogle af motiverne.

I løbet af december måned bager man og laver julekonfekt, og de danske klejner og småkager, samt marcipankonfekten og havregrynskuglerne er bare himmerigsmundfulde. Gad vide hvor mange portioner af disse lækkerier, der bliver spist inden juledagene!!! Flere hold: også selv om man gemmer dem godt. Min venindes Mor lavede bl.a. Brunkager, og hun gemte gerne dejen for ”De STORE lækkersultne MUS, men vi var smarte, vi fandt den altid, og vi sendte gerne familiens yngste, lillesøster ned i Viktualiekælderen efter dej. Men der var helt sikkert gemt dej flere steder, for der var altid rigeligt med bruge kager til alle i løbet af juledagene.

Og så blev der indkøbt julegaver, eller man lavede dem selv, julegaverne blev pakket smukt og fantasifuldt ind og gemt til juleaften, men… det var en yndet sport at lede efter julegaver…… og at føle på pakkerne… Hvem har mon ikke været med til det….. ?? Man var ikke altid ”Englebørn eller juleengle”, men små banditter og skurke..

Ja, sådan holder holdes der efter egne familietraditioner i Danmark !

Forskellige former for julepynt, Vat-folk og Dresdner Pap.

Copyright for tekst og billeder Anne Friis.

Med denne dejlige artikel, vil vi gerne ønske alle vores læsere en rigtig glædelig Jul og et godt Nytår.

De fleste har sikkert julepynt arvet fra tidligere generationer, som de holder meget af. Anne fortæller i dette indlæg om sit fantastiske antikke julepynt.

Tusinde tak Anne!

Før jeg begyndte at samle på dukker, var jeg vildt optaget af julen. Jeg lavede alle mine julegaver selv, så jeg gik i gang lige efter sommerferien, da nogle af produkterne tog lang tid. Desuden var jeg medhjælper på politikkens juleværksted, som blev holdt i en stor hal inde i Politikkens hus, fordi de syntes jeg var så kreativ og dygtig til at undervise de andre. Jeg lavede mange flettede julehjerter, som jeg stadig har nogle af i min samling. Men det, der fik mig til at få åndenød var, når jeg fandt et eller andet meget gammelt julepynt. Men jeg synes det var dengang utrolig svært at finde. De fleste ting, jeg har, er fundet som voksen, eller jeg har det fra mine forældres og bedsteforældres julekasse, samt min gamle nabo.

I dag har jeg begrænset mig til at skrive om de utrolige dejlige vat og crepepapirting, samt Dresdner papting, som jeg har, eller har set. De er svære at datere, men jeg sætter dem til 1900- og fremover helt op i 1920’ne. Det gode ved dem er, at man kunne bruge løse bisque eller chinahoveder, som man nok har kunnet få billigt fra de store fabrikker. De behøvede jo ikke være perfekte, men for det meste er det glansbilleder, der er brugt til vatfolket.Desuden kunne disse små figurer også bruges i et dukkehus, hvor mit kælkepar har boet i mange mange år. Men jeg har dog set flere med ski under, så de er en form for større snebørn. Jeg tror de er lavet med Gebrüder Heubach bisque hoveder og de må være lavet over efter et forlæg, da de alle ser ret ens ud. Jeg har set en hel del af disse herhjemme.

De er sikkert lavet som hjemmeindustri. Crepepapir mister farven og bliver sprødt samt uhyre nusset. De, der prøver at efterligne dette i dag, pensler papiret med te, når de har lavet dukken, for at de skal se ældre ud. Der var i hvert fald adskillige ude til det sidste marked i Bella-centret, så man skal passe godt på, når man vil købe. De gamle ligger på omkring 800Kr. til godt 2-3000Kr. for de fineste. Især er julemændene svære at finde. Mit par har jeg haft i omkring 46 år og dengang var de også dyre. De ældste ting er som regel de enkleste og især de ting, der kaldes ”Dresdner Papting” er utrolig eftersøgt. De startede omkring 1880’erne og der var 9 forskellige fabrikker, som lavede disse 3 dimensionale ting. De var tit i sølv eller guld og præget, samt kunne have andre ting monteret på sig. Et specielt stykke inventar også fra denne tid er ”candy containers”, som bruger flere af disse ting i sig. I dag ville vi kalde dem ”Slik æsker”, men de er ligeledes et utroligt spændende emne.

Jeg har kun et par enkelte ting med et rundt billede med et pålimet kattehoved eller en halvmåne samt min fine stork, som er hul men med en velformet krop. (3 dimensional). Tingene blev presset sikkert via damptryk, tror jeg, og der er en hel del dyr iblandt med runde former og altså ikke flade. De blev derefter tørret og smukt malet, og de holder forbløffende godt. De er dog tit knækket i et spinkelt led som tynde ben f.eks. på min stork. Men de er utrolig fascinerende. Jeg ved der er andre på Bloggen, som har meget fine ting i dette medium. F.eks. en sko med silkepose og andre smukke ting, men de er utroligt svære at finde, sikkert fordi de er blevet så kostbare.

Det må have taget timer at lave de forskellige små vat-børn, der eksisterer, så jeg tror timelønnen har været utrolig lav. Hvor populære de har været, da de kom frem, ved jeg egentlig ikke, men jeg har set adskillige i forskellige samlinger herhjemme. De siges at være begyndt i 1890’erne og de har tit et glansbillede som ansigt, eller et hoved i bisque. Hænder, arme og ben er overtrukket med tyndt pladevat og deres tøj som regel lavet af crepepapir i forskellige smukke farver. De mest eftertragtede er julemænd, danserinder og engle samt hvis de har særlig smukt tøj på. Vi var så heldige at have besøg af Pia Larsen og hendes helt fantastisk vidunderlige samling af julestads i 2011, og det tror jeg ikke ret mange af Snurretoppens medlemmer vil glemme. Jeg gør det ikke, så jeg har medtaget et par enkelte fotos fra den aften.

I vores tid er der flere nye kunstnere, som laver disse og blandt de bedste hører Lise Solow til en af de aller aller dygtigste. Jeg tror jeg har over 15 af hendes dejlige personer. Nogle har hun endda kreeret specielt til mig. Jeg har også nogle drenge, som hun kun har lavet få af. Hun lærte at lave sine crepebørn af sin søster, når hun besøgte hende i USA. Desværre er hun stoppet på grund af gigt. De vil med tiden blive store samlerstykker herhjemme.Dateringer har jeg fra min yndlingsbog Papier-Antiquiteten Luxuspapire von 1820 bis 1920 af Elke Gottschalk.

De bedste julehilsner til alle på Bloggen fra Anne Friis

Nissernes Grubejernbane

Bjergværksdværge

Med hilsen fra Angelika Salzwedel © – © for oversættelse: Lise Brastrup Clasen

 Jeg har været så betaget af mine bjergværksnisser fra 20erne med lokomotiv og jernbanevogne, at jeg har forsket videre og kunnet fastslå følgende.

Torkild Hinrichsen fortæller i sin bog ”Weihnachten in Dänemark – Dansk Jul” (Udgivet af Husumer Verlagsgruppe), at den usynlige nisse i digte –  og billedkunst omkring midten af den 19. årh. fremkommer som en fattelig eller synlig skikkelse tydeligt påvirket af de tyske dværge, der foruden bevogtning af skatten også sled og slæbte i bjergværkernes dyb.

Deres små skikkelser med spidse huer opstod med minearbejdernes arbejdsdragt med den spidse, beskyttende hætte som forbillede.

Nissen fra H.C. andersens eventyr så nøjagtigt sådan ud.

 

Mary Morrison’s Snow Babies-snebabyer

 Med hilsen fra Lene Byfoged og Lise Brastrup Clasen ©

(og med tilladelse fra Mary Morrisontekst og billeder ©, samt billeder fra Inge Harck ©)

Med tak til Mary Morrison, der har skrevet den dejlige bog om SNOW BABIES, får I hermed historien om disse henrivende dukker. Mary Morrison fortæller:

Hvis du tager historien om Snow Babies fra ebay eller fra nogle af de populære tidsskrifter, får du det indtryk, at produktionen af Snow Babies startede engang i midten af det 18. årh. Jeg har ofte undret mig over, hvorfra disse oplysninger stammer.

Da jeg begyndte at skrive om de tyske Snow Babies, besøgte jeg mange biblioteker, gennempløjede bjerge af tidsskrifter og snakkede indgående (var nærmest en plageånd) med en masse medarbejdere fra dukkemuseer. Resultatet var, at den allertidligste dokumentation, jeg kunne finde om Snow Babies, blot var fra lidt før 1910. Jeg ville blive meget glad for at få beviser på tidligere Snow Babies. Muligvis kom de *) Galluba Blå Snow Babies lidt tidligere. Disse har jeg dateret ved bestemmelse af deres indgraverede numre mellem numrene på øvrige Galluba-figurer, som kan dateres helt nøjagtigt. Naturligvis kunne der komme beviser for det modsatte, men indtil nu forekommer disse data nøjagtige.

(*Galluba Blå og Hoffman Snow Babies er de særligt fine eksemplarer, der findes inden for Snow Babies).

Gamle Snow Babies

De før 1. Verdenskrig fremstillede Snow Babyes er i almindelighed meget smukke og uden bevægelige lemmer. Der er nærmest noget ophøjet eller roligt over dem. Farvelægningen foregik med omhu, hvorefter emnet blev lagt i ovnen til brænding endnu en gang, således at farven blev mere eller mindre permanent. På denne måde blev de fremstillet til at være holdbare — til at kunne genbruges år efter år på kaminhylder, i kager, eller som borddekorationer. Skillelinjen mellem fremstillingen af ”gamle” og ”nyere” Snow Babies ligger fra omkring 1912 til 1922, og det er normalt let at bestemme, om et emne var fra før eller efter krigen.

Fremstillingen af disse Snow Babies stoppede måske mellem 10 og 15 år omkring krigstiden, og så kom de nye Snow Babies på markedet. Disse var meget anderledes i stil og fremstilling. De var mere fantasirige, og figurerne var meget ofte bevægelige. Farverne var klarere, og figurerne somme tider sjove. Nu benyttedes en anden slags bemaling. Figurerne blev påmalet, men aldrig brændt, da dette sparede et virkeligt dyrt trin. Desværre var bemalingen ikke vandfast og blev meget let beskadiget. Øjensynligt ønskede fabrikanterne ikke, at disse emner holdt i længere tid.

Få år før 2. Verdenskrig sluttede produktionen af Snow Babies i Tyskland. Dog var der i det mindste én fabrik i Vesttyskland, som startede fremstilling af ”ubesneede” emner, som stod i samme stillinger som de tidligere og måske var fra de samme forme som de senere emner. Denne fabrik ejedes af en mand ved navn Röhring. Disse emner var med emaljelak og derfor blanke.

Nye Snow Babies

Engang omkring midten af 1990erne i det østlige USA opdagede jeg Snow Babies til salg af høj kvalitet, som rigtig meget lignede de tyske Snow Babies, jeg samlede på. Det varede ikke længe, før en handlende, der havde solgt mig vidunderlige gamle Snow Babies, ringede til mig fra et antikshow i Los Angeles og fortalte mig om ”vidunderlige Snow Babies, som hun aldrig før havde set”. For mig var dette begyndelsen til ”Nye tyske Snow Babies”. Kvaliteten var så høj, at den gennem længere tid kunne narre samlere og handlende. Det er et af mine mål at gøre det umuligt at sælge dem som ”Gamle”!.

Der er handlende i USA, der køber disse ”Snow Babies” direkte fra de sælgere i Tyskland, der får fremstillet disse reproduktioner, og så forsøger at sælge dem som gamle emner. Der er adskillige handlere i Tyskland, der sælger disse emner direkte eller på ebay. Nogle af dem sender fra England (United Kingdom). Får du mistanke med hensyn til en ebayhandler, så se på hans øvrige artikler, om han sælger andre reproduktioner. Gå ind på ”Links adn Buing Advice” = Links og råd til købere på denne website, hvor jeg har lavet en liste over nogle udbydere. Eller send mig auktionsnumeret, således at jeg kan sende dig mine synspunkter med hensyn til den pågældende handlende.

Helt ærligt: Der er nogle handlende, som er blevet snydt og ikke vil indrømme, at de sælger reproduktioner. Et problem for os alle, vi er nødt til at udbrede kendsgerningerne om Snow Baby Reproduktionerne.

Vi siger tusind tak til Mary Morrison for denne beretning, som vi alle kan lære noget af.

Vi har fået lov til at bringe billederne af Inge Harks fine samling.

Og så bliver man enormt nysgerrig, vi vil i hvert fald hjertens gerne eje Mary Morrisons bog:

The Big Book of Snow Babies – a Collector’s Guide to Winter Bisque Figures (indbundet) som du stadig kan findee antikvarisk (på nettet) – priserne er meget forskellige, så se godt efter, inden du handler.

Også en stor tak til Inge Harck for tilladelse til at bringe billederne af hendes dejlige samling Snow Babies.

JUL i dukkestuen

Med hilsen fra Sigi Ulbrich (Tortula) © – oversat af Lise Brastrup Clasen ©

Her i de grå førjuledage har Sigi atter tænkt på os, og vi bringer med stor tak denne fortælling, der som sædvanlig er spækket med Sigis og Gerhards fotos.

Kære Læsere af bloggen DUKKE- & LEGETØJSDRØMME, kære Lise, kære Lene, kan I huske mine store, røde og meget gamle Dra-Kühn-møbler? De havde deres hjem i en gul papkasse til brød fra Lidl. Dette skulle dog slet ikke være nogen varig løsning. Denne dukkestue stod slet ikke godt. Den var anbragt i entreen temmelig højt oppe på en vitrine, og i tidens løb er papkassen blevet blød og ustabil.

Da jeg i november gik og tænkte over, at jeg egentlig gerne ville have en dukkestue med jul hele året, fik jeg den idé, at jeg kunne bruge disse dejlige møbler til formålet, og jeg bad min mands om hjælp til at bygge en stue.

Han var ikke synderligt begejstret – en så stor dukkestue (65 x 40 cm) med en højde på 25 cm ville ikke være helt nem at bygge – og det uden værksted og det rigtige værktøj. Alligevel satte vi os sammen, planlagde og byggede den – på køkkenbordet.

Til overraskelse for os begge klappede byggeriet godt, og vi var så tilfredse, at vi ”Mens limen tørrede” holdt ”rejsegilde”.

Nu er den næsten færdig – den mangler blot en lille dør og en lille alf som husets gode skytsånd (altså ingen Frække Nisser). Døren og julealfen er i øjeblikket en del af Julemandsudstillingen i Hohenlockstedt, det må således vare lidt endnu.- men trods dette er den smuk – næsten perfekt – som jeg blot siger i al beskedenhed.

Min mand har sørget for finish og belysning. I ”Låget” sidder en LED-lyskæde med 10 små pærer, og selvfølgelig har juletræet en lyskæde og er naturligvis stuens pragtstykke: en lille pyramide fra Erzgebirge med 4 bitte små minipærer.

I mellemtiden har denne dukkestue fået sin perfekte beboer. Det er Christina, kaldet Christa, i grøn nederdel, og, hun har julebesøg af sin veninde Angelina, kaldet Angela, i rød nederdel. Det er to modedukker fra Duchess Doll Corporation. De er iført festtøj, helt i stil med den amerikanske julemode.

Den, der ser nøje efter, vil helt sikkert genkende mange amerikanske ”Indslag” i dekorationen. Det er korrekt, og sådan skal det være. Det er en tysk-amerikansk-venskabs-julestue. Jeg blev nemlig opmuntret af min veninde Sherri i Missouri. Hun indrettede for et år siden et helt juledukkehus. Dette har jeg for øvrigt fortalt om i den nye udgave af Tortula – www.tortula.de. I december kan I gå ind på siden blot ved at klikke på Avisen, senere klikker I på 2. skuffe fra oven på højre side af kommoden.

Julestuen står nu atter på vitrinen, men da den nu er belyst, giver det en helt anden virkning. Jeg kan stå i timevis foran den – somme tider henter jeg en lille fodtaburet for at kunne se endnu bedre. Hos os er julestemningen således total. Dog er jeg spændt på, hvordan jeg vil synes om det, når der udenfor er høj sol og 30 grader i skyggen.

Jeg ønsker jer en velsignet julefest og et sundt nytår.

Jeres Sigi Ulbrich

En stor tak og glædelig Jul til jer Sigi & Gerhard også.

Lene

Juleting som pynter fra Sonneberg området.

Kære Venner

Jeg lovede jer jo en artikel om diverse juleting, som jeg stødte på, under min tur i Maj i Tyskland. Så selvfølgelig skal I ikke snydes. Mange af tingene er jo blæst i glas, dem kender vi alle sammen, men varieteten af de ting man kan købe i Sonneberg området er gevaldigt stort. Men for mit vedkommende var det kun se, men ikke røre. Det var faktisk lidt svært at bevæge sig omkring i Galanterie butikkens specialafdeling, som lå et par butikker længere væk, eftersom jeg er klodset og var nervøs for at vælte noget. Men jeg klarede det, væltede kun en engel, som jeg fik lagt på plads igen i en ruf. Det skal siges at jeg syntes de var dyre, men tingene meget flotte. Vat tingene var i meget høj kurs – det er ting lavet i en slags vat med et hoved af glansbillede og ekstra pynt – De kan findes herhjemme, men er også nu dyrere end før. Man kan jo selv prøve at lave disse, det kan lade sig gøre, men tager tid, og kræver de rette materialer, men helt som de gamle bliver de jo aldrig. Pas derfor godt på dem du har. Glaskuglerne er så flotte, se især de, som hang på et stativ på markedet, dem har jeg aldrig set før. Jeg synes ikke der er så meget mere at sige, nyd billederne og hav en rigtig dejlig jul med jeres familier,

Stort juleknus fra Anne Friis

En stor tak til Anne Friis for disse dejlige billeder af julepynt, som er helt i særklasse.