Papir/Silhuetklip

– Et glemt kunst håndværk –

Angelika Salzwedel har sendt en hyggelig søndagshilsen til bloggens læsere. Endnu en gang har hun udstillet noget fra sin fantastiske samling. Så dejligt, det bliver vist frem til glæde for mange mennesker. Går vinterferien til, eller gennem Nordtyskland, er det værd at kigge på udstillingen. Men man kan jo også bare nyde de smukke værker her. Stor tak Angelika, for at dele med os.

Lene

Copyright for tekst og billeder: Angelika Salzwedel.

Papirklip og silhuetter er ikke længere særlig velkendte for mange mennesker i dag, selvom de har en århundreder lang tradition. Fra 22. januar til og med 29. februar, kan man kan nyde disse gamle og nye kunstværker i Itzehoes Bibliotek.

Allerede i det 6. århundrede f.Kr. var papirklip, silhuetter og papirteatre kendt i Kina. Denne tradition kom til Tyskland i det 17. århundrede. På Goethes tid var papirklipning meget populær, som portrætsilhuet. Den store æra med papirklip, begyndte i Biedermeier-perioden med smukke silhuetter. Det var en meget almindelig og frem for alt billig måde, at tage et billede af en elsket eller en berømt kunstner på.

Hans Christian Andersen illustrerede sine berømte eventyr med papirudklip, så papirudklip har også en lang tradition i Danmark.

Den aktuelle udstilling omfatter blandt andet: Man kan beundre to historiske silhuetter af kunstneren Eva Schönberg fra 1920’erne. Der er også et meget gammelt papir klippet af den kendte kunstner F. Kaskeline (1863 – 1938) med det populære og velkendte motiv “Gamle Fritz med sine hunde”. Dette papirklip, stammer fra omkring 1900. Der er udstillet 50 indrammede gamle og nyere papirudskæringer samt 20 postkort fra 1920 – 1950 med papirudskårne motiver, der var meget populære på det tidspunkt.

I dag er det interessant at opdage, at gåse- og hønseæg er dekoreret med papirudskæringer i påskebuketten. Det er ægte kunstværker.

Adventskalendere fås nu også med flotte papirskårne motiver.

Bibliotekets åbningstider: Man, Tir, Tors, Fre fra 10.00 til 18.00, Lør fra 10.00 til 13.00, lukket onsdag og søn.


Jeg takker Lene for den gode oversættelse.

Angelika Salzwedel, Itzehoe. Januar 2024.

Historien om legetøjsfremstilling i Chesham.

Copyright for tekst og billeder: Chesham Museum.

Jeg har fået tilladelse fra Chesham Museum i England, til at bringe dette indlæg. Jeg syntes det er spændende, da vi jo for det meste har beskæftiget os med tyske legetøjsproducenter i Tyskland. Og selvom det er en tysk legetøjsproducent, der har startet fabrikken op, syntes jeg alligevel, at det er spændende læsning.

En stor tak til Laura Collins, der formidlede tilladelsen.

Lene

Ansatte i legetøjsfabrikker med base i Waterside, Chesham.

I 1908 etablerede Josef Eisenmann, en tysk legetøjsproducent, The Chiltern Toy Works i Bellingdon Road, Chesham. Til at begynde med begyndte de at lave dukker, men tilføjede snart en række bamser. Det var en af ​​de første virksomheder i Storbritannien, der lavede blødt legetøj i stor skala. Priserne varierede fra en shilling (5p) hver til en halv guinea (52p). I 1915 lancerede de ‘Master Teddy’.

Baller af stof, der leveres på hestetrukne vogne. 
Pakker med legetøj tages med til stationen. 
Omkring 1923.

Fabrikken blev arvet i 1919 ved Josefs død af hans svigersøn, Leon Rees. Leon flyttede produktionen i 1920 til Waterside i Chesham. Leon gik i partnerskab med Harry Stone under navnet HG Stone & Co.

En anden fabrik begyndte produktionen i Tottenham i 1921. Waterside-fabrikken påbegyndte produktionen af ​​de meget populære Hugmee-bjørne i 1923. Under krigen blev Waterside-stedet overtaget af David Shackman & Co, som producerede optisk udstyr og andre varer til krigsindsatsen. Shackman blev ved Waterside indtil 1981.

Skæreafdelingen,
stof bliver skåret til.
Fyldningsafdelingen.
Syede stykker fyldes med kapok.
Efterbehandlingsafdelingen.
Næse og øjne fikseres.

Selvom der var en pause i legetøjsfremstillingen, under krigen på Chesham-fabrikken, fortsatte Tottenham-fabrikken med at lave noget legetøj. Efter krigen flyttede produktionen af ​​trælegetøj og blødt legetøj fra Waterside og blev overført til Amersham Works og en ny stor fabrik nær Pontypool i Wales. Hugmee-bjørne forblev i produktion indtil 1967.

Du kan se bjørnen Winifred uden for fabrikken, som hun muligvis er blevet fremstillet i? Winifred-bjørnen er opkaldt efter en Winifred, der arbejdede på denne fabrik (sidst på forreste række af billedet øverst oppe). Winifred ville have gået op og ned ad Waterside, til fabrikken hver dag og lavet masser af berømte Chiltern ‘Hugmee’-bjørne.

Virksomheden beskæftigede kun damer og unge piger, der var single, så hvis de blev gift, ville de have været nødt til at forlade firmaet!

Hugmee bjørne

Hugmee-bjørne var ret karakteristiske i 1930’erne med barberede næser, et stort smil, broderede kløer på hænder og fødder og en stor båndsløjfe.

Selvom designet af Hugmee blev bibeholdt gennem årene, varierede kvaliteten. I 1950’erne var mohair-plys mindre luksuriøse, næsepartiet var ikke barberet, hans store smil havde fået en mindre flamboyant bue, og mindre tråd blev brugt til kløerne. Det formodes, at dette skyldtes omkostningsbesparende foranstaltninger, både arbejdskraft og materialer.

Hugmee genforenet

Chesham Museum modtog en besked via Facebook fra en dame ved navn Beverley, som fortalte os, at hun havde arvet en hugmee-bjørn. Det viste sig, at Beverleys fars oldemor Rosa King (nee Pearce) var den oprindelige ejer af bjørnen.

Rosie Dutch (nee King) (Beverleys bedstemor døde i 2008) arvede derefter bjørnen, som igen gav den til Beverley selv.

Da Rosie var en lille pige, plejede hun at lege med Leonard Clapp, som var søn af lederen af ​​legetøjsfabrikken. Ved en tilfældighed arbejdede Beverleys mormor Dora Deaney (nee Beechey) også på legetøjsfabrikken.

I 1999 sammensatte Chesham Town Museum Project en lille udstilling i biblioteket om Chiltern Toys; Beverley lånte venligst sin bjørn til udstillingen. Dette kom til Leonard Clapps opmærksomhed, som skrev til forskeren. Rosie fik tilsendt en kopi af brevet.

Hugmees eventyr

Denne specielle Hugmee Bear blev købt til en lille pige ved navn Heather Dell tilbage i 1950’erne.

Heathers far, Ron Dell, arbejdede for en mand ved navn grev Antoine Seilern. Greven købte Hog Lane Farm tæt på Chesham efter krigen, hvor han opdrættede grise. Courtauld Institute-studerende i 1950’erne hævder at have set ham uden for 20 Portman Square i en sportsvogn med en kæledyrsgris ved siden af ​​sig!

Hvert år købte greven Heather og hendes storebror Terry en gave ved juletid. Hugmee gik overalt med Heather, som du kan se på billedet, taget omkring 1952.

Gennem årene har Hugmee haft mange eventyr og været elsket af mange børn, inklusive Heathers brødre og hendes egne børn.

Hugmee har besøgt mange børnehaver og var endda udstillet i et par måneder på Chesham Museum, da det var på Market Square. Han er en berejst, ,højt elsket og skattet bjørn.

www.cheshammuseum.org.uk

Julekalenderen gennem 100 år

Det kan jo ikke skjules, at den søde juletid nærmer sig med hastige skridt. Og i den anledning, udstiller Angelika Salzwedel igen, nogle fine ting fra sin store samling. En stor tak til Angelika, for at dele med os og skulle man være i nærheden af Itzehoe i perioden, er det jo oplagt, at besøge udstillingen.

Julekalender fra 1950,erne.

Der vil være en førjulestemning, fra 3. november til 28. november 2023 i Itzehoe Bibliotek. Samleren Angelika Salzwedel, Itzehoe, viser de tidligste julekalendere kalendere, fra 1920 til i dag.
Når vi i dag tænker på “julekalendere”, tænker de fleste nok først på julekalendere fyldt med chokolade eller gaver.

Julekalenderen for børn, har altid været et tegn på den forestående jul. Denne skik har været praktiseret i familier her nord, i over 100 år og spredte sig herfra til det sydlige Tyskland og Norden.
På denne udstilling viser samleren julekalendere fra 1920’erne og op til i dag. Så hvert årti er repræsenteret, og du kan bruge disse julekalendere til ikke kun, at se den skiftende tidsånd, men også julekalendernes skiftende formater.
Det begynder med den velkendte kalender “Christkindleins Haus” og “Adventshuset” af Dora Baum fra 1920’erne. Herefter følger eksempler fra 30’erne og 40’erne. Den ældre generation husker med glæde glimmerkalenderene fra 1950’erne med englemotiver. Hårdtarbejdende engle hjælper julemanden med at pakke gaver ind. Stigen til himlen, det sprøde hus, julemanden på sin slæde og andre dejlige motiver forkorter ventetiden. Du kan beundre mange af disse ældre kalendere i udstillingen og huske gamle tider.

Julekalender fra 1930,erne – 1940,erne, med teksten “Fred på Jord”.
Julekalender fra 1920,erne illustreret af Dora Baum. Titlen er “Adventshuset” og kalenderen starter først d. 6. december.
Også fra 1930,erne og den starter også først d. 6. december.
Denne er fra 1930,erne.
Julekalender med Himmelstigen er fra 1950,erne.
Og endnu en fra 1950,erne.

I 1960’erne var der plader med julesange og den tilhørende julekalender på coveret. I 70’erne var Mickey Mouse og andre julefigurer tilgængelige som adventskalendere. I 80’erne var der betænkningstid og dermed “broderede adventskalendere” med små ringe til at hænge overraskelserne i.

Mickey Mouse julekalender fra 1970,erne er også dansk og er med i udstillingen.


Denne julekalender er også dansk og fra 1980,erne.

Julekalender fra 2000 eller 2010.

Kristne julekalendere eksisterede også meget tidligt og i dag er de en populær gave til voksne. Disse kalendere giver forslag til mere tid og refleksion i adventstiden.
Siden det nye årtusinde, er der kommet et stigende antal genoptryk af historiske adventskalendere, men også kalendere med bamser, musefamilier eller muldvarpe. I år opdagede samleren, smukke papirudskårne kalendere, med klassiske motiver på pastelbaggrund.


Lad dig overraske af en kærlig og velarrangeret før julesudstilling.
Åbent: Man, Tir, Tor og Fre fra 10.00 til 18.00, Lør fra 10.00 til 13.00, lukket onsdag og søndag.

Stadtbibliothek Itzehoe, Hinter dem Kloster´hof 31, 25523 Itzehoe.

Jeg vil gerne takke Lene mange gange for oversættelsen og offentliggørelsen på bloggen og håber at alle læsere nyder de flotte billeder og ønsker Lene og alle læsere en god og hyggelig juletid..


Angelika Salzwedel, november 2023

Påskeharer fra Erzegebirge

Copyright for tekst og billeder: Angelika Salzwedel.

Angelika slutter sin fine serie om påske, med de skønne og velkendte påskeharer fra Erzegebirge. En stor tak til Angelika, for at dele sin viden med os.

Jeg elsker disse drejede og malede, muntre påskeharer fra Erzegebirge. De er – ligesom englene – traditionelle og altid smukke at se på.

Erzgebirge er et af de mest kendte landskaber i Tyskland, med hensyn til drejning og udskæring. Begge håndværk er traditionelt meget tæt knyttet til minedrift.

Traditionen med drejning og udskæring, er meget gammel i Erzegebirge. Tidligere tjente minearbejderne, en ekstra indkomst ved at dreje og udskære figurer som engle, fødselsfigurer, nøddeknækkere og røgmænd

I dag er drejning og udskæring stadig en tradition i Erzegebirge, og der er vidunderlige individuelle stykker, at beundre.

Disse sjove farverige påskeharer og påskeharebørn, der leger, er yndige. Jeg har selvfølgelig også en påskehareskole, påskeharer med blomster og påskeharer på lysestager eller under en paddehat. Kvidrende fugle og små farverigt malede trææg til påskebuketten, hører også til. Det er en lille perfekt verden, til en vigtig kirkelig højtid.

Så har jeg – bosat helt i det nordlige Tyskland – selvfølgelig også udstyret to frisiske træer med påskeminiaturer fra Erzegebirge.

Oprindeligt var de frisiske træer eller Kenkenbuum (Amrum-frisisk) eller Jöölboom (Sylterfrisisk) øboernes juletræ, fordi der ikke var juletræer på øerne. De var pakket ind med grønne grene eller vedbend og dekoreret med saltdejsfigurer.

Angelikas smukke frisiske påskepyntede træer.

I mellemtiden kan du finde mange variationer og i mere end 20 år, har de været meget populære igen. Der er mange folkloreinteresserede mennesker, som ikke kun sætter deres Jöölboom op til jul, men også har et påskefrisisk træ og nyder dette smukke syn.

Jeg takker Lene for den gode oversættelse og for det flotte layout og udgivelse på din blog. Jeg ønsker alle læsere en god påske.

Angelika Salzwedel i april 2023

Alle de viste genstande fra mine påskebidrag kan stadig ses i Itzehoe City Library, og først efter påske fra tirsdag, dvs. 11.4.2023 til 28.4.2023. Åbningstider: mandag, tirsdag og torsdag fra 10.00 til 18.00, fredag og lørdag fra 10.00 til 13.00
Lukket onsdage og søndage.

Påskekort

Angelika Salzwedel er ekspert i gamle kort og har sendt dette dejlige indlæg om de smukke påskekort. Dejligt vi kan lære mere hele tiden. Stor tak til Angelika!

Copyright: Angelika Salzwedel, Itzehoe
Marts 2023.

Gammelt påskekort fra 1908.

De første påskehilsener blev sendt ud, allerede i 1869, først i Østrig, i 1870 i Tyskland og et år senere i Danmark. Så det er en meget lang tradition.

Først var der frygt for, at den åbenlyst læsbare tekst på kortet ,ville blive læst af andre. Men så opvejede den gode mulighed for, at sende en hyggelig hilsen til sine venner og kære slægtninge til påsken, når I ikke kunne besøge hinanden. Jeg synes stadig, det er meget rart at sende eller modtage en personligt påskehilsen.

Gammelt påskekort fra 1910.

Udviklingen af ​​nye trykprocesser gjorde det muligt at fremstille en lang række forskellige motiver. Monokrome litografier eksisterede indtil 1894, fra 1895 flerfarvede kromolitografier og sort/hvide fotos fra 1914 til omkring 1965. Billedpostkortenes storhedstid var omkring 1900 til slutningen af ​​1920’erne, og de oplevede en renæssance i 1950’erne.
Selvom påsken er en kirkelig højtid, er eksplicitte religiøse motiver yderst sjældne. Det er de verdslige motiver, der kan findes på lykønskningskortene og i meget smukke præsentationer.

Påskekort fra Italien 1910.

De mest populære motiver til påskelykønskningskort var og er: Pyntede smukke påskeæg, påskeharer i forskellige afbildninger, unger, buketter med påskeæg eller forårsblomster, glade børn og kvidrende fugle.

Påskekort fra Storbritannien

Her kan du se et udpluk af mine meget gamle påskehilsener og nogle gamle påskehilsener fra andre europæiske lande.
Jeg håber du nyder at se på kortene og takker Lene meget for oversættelsen og for layoutet.

Påskekort fra 1905.
Påskekort fra Tyskland 1908
Gammelt påskekort fra Belgien.

Teksten på kortet var ofte “lykkelig påske” i modsætning til dagens “god påske”.

Påskekort fra 1910.
Påskekort fra 1910.
Påskekort fra 1950,erne.
Påskekort fra 1950,erne.

Har alle en skytsengel?

Jeg har modtaget dette dejlige indlæg fra Angelika Salzwedel. Jeg håber, at I syntes det er lige så interessant, som jeg syntes! Og ja, jeg tror på, at vi alle har en skytsengel.

En stor tak til Angelika!

Lene

Copyright for tekst og billeder: Angelika Salzwedel.

Har alle en skytsengel? Tror folk stadig på deres skytsengle i dag? Jeg ledte også efter svar, på dette spørgsmål på min juleudstilling.
Billeder af skytsengle, plejede at blive givet væk som lykønskningskort, primært til konfirmation eller som minde i poesialbum.

Skytsengel med en honeycomb-kjole. Gave fra Lene.

Den smukkeste illustration, jeg har, fik jeg af Lene til denne udstilling. Den viser en smuk skytsenge,med en honeycomb-kjole, fra omkring 1900, som en hilsen på Valentinsdag. Dette var også en af ​​de mest beundrede skytsengle på udstillingen.

Fra et glansbillede album fra 1904.
Fra et glansbillede album fra 1904.


Dette spørgsmål om engle og en personlig skytsengel, blev flere gange stillet af besøgende på juleudstillingen “Himmelske budbringere” i Brunsbüttel lokalhistoriske museum, i december 2022, som naturligvis hovedsageligt handlede om juleengle. Men også om skytsengle. Jeg nød virkelig disse samtaler, og de var meget oplysende for mig. Mange besøgende, besvarede spørgsmålet, om deres personlige skytsengel med “ja”. Nogle fortalte deres historie, og det de følte med mødet, af deres skytsengel. Jeg havde personligt indtryk af, i disse vidunderlige samtaler, at skytsenglen er der for mennesker og hjælper dem. Hvor vidunderligt i denne truede tid.

Dansk konfirmationskort. Gave fra Lene.
Tysk konfirmationskort.
Tysk konfirmationskort.
Tysk konfirmationskort.

De smukke gamle konfirmationskort fra Danmark og Tyskland omkring 1900, hvorpå skytsengle er afbildet, og gamle glansbilleder i gamle digtalbum, var meget imponerende. Det er religiøse illustrationer, som senere ikke længere optræder i dette omfang.

Fra et dansk glansbillede album.
Forsiden fra et dansk glansbillede album.

Smukke skytsengle i fedtsten, blev også vist. Ud over kristendommen, har mange andre religioner, også skytsengle. De er også nævnt i esoterisk og antroposofi.
Jeg er glad for, at have disse smukke gamle lykønskningskort og også de vidunderlige glansbilleder i de gamle album. Efter mere end 100 år er de vendt tilbage, som skønne figurer “lavet af fedtsten”.
Jeg vil gerne takke Lene mange gange, for at donere disse vidunderlige kort, for at have oversat denne tekst og for layoutet.

Angelika Salzwedel februar 2023

Seiffner Minearbejdere – og alle, uden engle

Text: Sigi Ulbrich – www.tortula.de
Fotos: GMUwebSign

Jeg tror, mange kender de skønne træfiguere fra Erzegebirge. I hvert fald, er bl.a. nøddeknækkerne, jo meget populære herhjemme til jul. Sigi og Gerhard, har igen været flittige og det er der kommet, en interessant artikel ud af. Jeg syntes det er spændende læsning og man lærer jo hele tiden nyt.

Jeg syntes artiklen passer fint, på denne 1. søndag i advent. Tusinde tak til jer, Sigi & Gerhard, for at I tænker på Dukkedroemmes mange læsere.

d. 27. November 2022. Seiffner Bergmann – og alle uden engle

For et par år siden var min mand og jeg i Seiffen. Vi havde haft lyst, til det i lang tid. Vi ville gerne se, hvor alle de smukke småting i træ kommer fra, som vi så smukt indretter, ikke bare vores lejligheder med, men også vores dukkehuse. De dage, vi tilbragte der, var uforglemmelige.

Vi er så ubekymrede og glade, når vi rejser, og så tager vi gerne en souvenir med hjem. I Seiffen var valget, meget svært. Min mand opdagede her, sin kærlighed til minearbejderne.

Går du op ad hovedgaden på den ene side og ned på den anden side, står du foran butiksvinduer med det smukkeste legetøj og miniaturer i regionen. Der er den ene butik ved siden af ​​den anden, den ene workshop følger den næste og de har alle, de sorte, hvide og grønne minearbejdere til salg.

Så mens Gerhard flirtede med en minearbejder, opdagede jeg Metten-lanternerne for mig selv. De er et stykke historie i Seiffen, og denne historie bliver fortalt til besøgende på museet.

De oplyser gader, huse, vinduer og selvfølgelig museet – ikke kun ved juletid – på en festlig måde. Den smukkeste? Du kan tage dem med hjem, i små størrelser.

… og så tog jeg “mit” stykke Seiffen med hjem, til Nordtyskland – og satte det på vores lysbue.

Men tilbage til vores minearbejder. Vi har ikke haft en klassisk minearbejder, i vores julepynt – alene. Selvfølgelig engle og minearbejdere som lysbærere i vores lejlighed og også i mine dukkehuse ved juletid.

Vi vidste endnu ikke, hvor og hvordan vi ville integrere minearbejderen i vores lejlighed. Derfor købte vi for en sikkerheds skyld en (typisk) turist Hunte (Trolley). Fuldt lastet med (næsten) rigtige “ædelsten” og også en lille let bærer – sød, 5,5 cm høj.

På museet er der, en hel afdeling med og om minearbejderne. Der vises alle mulige showminer, lige fra tændstikæsker til mandshøje udstillinger. Sådan noget ville selvfølgelig være fantastisk – men desværre ikke muligt for os – og selvfølgelig ses sorte, hvide og grønne minearbejdere ikke , det er deres paradeuniform. Under vores Seiffen-ferie, så vi faktisk pragtfuldt klædte minearbejdere. Desværre var vi så spændte, at vi glemte at tage et billede – ærgerligt, det ville jeg gerne have vist jer her.

Samlere af smukke genstande, har som regel også det ene eller det andet, liggende i kassen. Sådan er det også hos os. Den lille minearbejder i valnødden, en souvenir fra Striezelmarkt i Dresden. Engel og Minearbejder, fra Seiffener Stenhuggeri (havde ventet på at blive brugt, i et dukkehus i årevis), og tændstikæsken fra 1920’erne, hørte til min tændstikæskesamling. Min mand modtog den gule æske, “Seiffen-miniaturer i en tændstikæske” af Giesbert Neuber, fra vores venner Geli og Uwe – som et minde om de timer, vi tilbragte sammen i Seiffen.
Jeg så Minearbejderen i “Mundhullet”, et par uger senere, og jeg købte den selvfølgelig med det samme. Og så var planen stort set lagt.

Vi havde en lille vinkasse – til 2 slanke flasker. Det virkede ideelt, og det blev vores minearbejders hjem. I det nederste område skal Hunten være i et “mundhul” og på det minearbejderen. Gerhard lavede målingerne og forvandlede “skydedækslet” til et støvdæksel af akrylglas.

Jeg foldede en model til mundhullet, ud af et stykke papir. Jeg arbejder ikke korrekt nok, til bare, at gøre dette, ved at tage målinger. Jeg skal altid prøve det på objektet. Derfor laver jeg altid en model til sådanne projekter.

Først efter at modellen passede præcist, lavede jeg mundhullet ud af det medfølgende bølgepap.

Voilà, – den passede perfekt, og vores minearbejder havde plads nok.

Nu skulle jeg trylle et rigtigt ““mundhul”, frem af et stykke foldet pap. Jeg lavede dette, ud af en skoæske, med sort silkepapir. Jeg krøllede papiret sammen og limede det uregelmæssigt, et par steder i “mundhullet”.

Jeg malede overgangene, med sort maling, og da det selvfølgelig, er en sølvmine, malede jeg et par sølvdrys.

Slut – prut – finale.

Vi er virkelig stolte af vores minearbejder og hans nye hjem. Den hvide “sten” bag den lille minearbejder, er en bjergkrystal, som vi bragte tilbage fra Munster-dalen for mange år siden. Stenen foran er feldspat, også fra Schwarzwald.

Da der ikke var plads nok, til tændstikæskerne i vinæsken, brugte vi en lille meget gammel trææske. Den har også slidser til et støvdæksel. De to hylder, er naturligvis fra dukkekassen. På denne måde ser tændstikæsken ikke så “limet ud på”. Den store sten til venstre er en rosenkvarts – min yndlingssten. Gerhard købte den engang i Hinterzarten og gav den til mig. Nu har den fået et rigtig fint sted. De to andre er sten fra Swan Creek. Sherri og Steve fandt dem og forærede, dem til Gerhard.

Selvom minearbejderne fra Seiffen, altid minder os lidt om julen, er vores udstilling en helårsudstilling. Det er i vores stue og – ligesom dukkehusene – nyder vi det hver dag.

Ikke desto mindre er julen ikke langt væk. Butikker i Tyskland er fulde af honningkager og chokolade julemænd. Det kan ikke være anderledes i Danmark.
Derfor ønsker jeg dig en fredelig og sund førjulstid.

Jeg takker Lene for den gode oversættelse og sender

Dukke hilsner

Sigi Ulbrich

Julen i papir

Copyright for tekst og billeder: Angelika Salzwedel.

Oversættelse: Lene Byfoged.

Igen i år udstiller Angelika en lille del, af sin store samling af julekalendere, glansbilleder, julekrybber og meget mere på Biblioteket i Itzehoe.

Går turen til Nordtyskland, så kig ind og nyd lidt af, Angelikas fine samling af julepynt m.m.

En stor tak til Angelika for, at jeg må bringe det her på Dukkedroemme, det glæder mig meget.

Lene

Fra 4. november 2022 til 6. januar 2023, kan en ny udstilling med titlen “Julen i papir” ses i byens bibliotek, i Itzehoe. Der kan de besøgende, se julekrybber, adventskalendere, julekort, glansbilleder/oblater, julemænd og paptallerkener fra to århundreder.

Udstillingsområdet, er julepyntet med mange gamle adventskalendere, glansbilleder og julepostkort. Det er et stemningsbillede til adventstiden. Nogle besøgende vil kunne huske og tænke “sådan noget havde jeg også” eller “sådan noget samlede jeg på som barn”.

Ovenstående smukke julekalendere er fra Sellmer Verlag og den øverste har nr 704 og den nederste nr 805.

Som samler af glansbilleder, har Angelika Salzwedel, integreret mange i udstillingen. Så der er mange smukke juleeffekter at opdage. Nogle er præsenteret indrammet på gammelt linned.

Glansbillede fra 1920.
Ovenstående glansbilleder er genoptryk fra 2020.

Et af højdepunkterne, er en stor dansk julemand, lavet af pap fra 80’erne, som får de fleste hjerter, til at banke hurtigere, og nogle julebukke, af tysk og dansk oprindelse, som de besøgende gerne må røre ved.

Dansk julemand fra 1980,erne
Dansk sprællemand fra 1980,erne.

Hos os her nord på, er julekrybberne ikke så almindelige, men papirkrybber har en vis tradition her. Angelika Salzwedel udstiller også nogle flotte papirkrybber, både som folde- eller sammenklappelige.

Denne smukke julekrybbe, er ca 100 år gammel.
Julekrybbe fra 2008.

Et andet højdepunkt er de gamle julekort. At sende pæne hilsner, på kirkelige helligdage, er også traditionelt. De første lykønskningskort blev sendt ud i Østrig allerede i 1869, og fra 1870 også her i Tyskland. Forskellige gamle julekort fra 1950’erne og 1960’erne er udstillet.

Julekort fra 1950,erne.

Statsbiblioteket i Itzehoe, Hinter dem Klosterhof 31. 25524 Itzehoe.

Åbningstider: Mandag + tirsdag 10.00 – 18.00. Onsdag lukket. Torsdag 10.00 – 18.00. Fredag 10.00 – 14.00. Lørdag 10.00 – 13.00. Søndag lukket.

Gratis adgang.

Glansbilleder på gamle postkort og lykønskningskort.

(c) for tekst og billeder: Angelika Salzwedel

Oversættelse: Lene Byfoged.

Så har Angelika igen sendt nogle skønne gamle glansbilleder og lykønskning kort til bloggens læsere. Så smukke er de og jeg takker Angelika mange gange for dette indlæg.

Jeg har tidligere fortalt om glansbilleder, og mere end én gang. Det er trods alt, et af de store samlerområde, trykte billeder fra 1800-tallet, med deres vidunderlige glans og stærke udtryk, i en flot prægeteknik.

De første billeder, dukkede op fra midten af ​​1850’erne. I 1854 i Berlin, var Wolf Hagelberg, den første, der kom med ideen om, at udskrive små billeder, der var forbundet med søjler, så det arket blev forstærket og kunne printes ud.

I 1860 blev de lavet i lille format med stentryk og blev hovedsageligt brugt til at dekorere poesialbum og postkort og som små pryds skatte. Jeg har nogle smukke eksemplarer, som jeg gerne vil præsentere for dig.

Under billederne, står landet, de er fra. Fælles for dem alle er, at de alle er lavet omkring 1890. Det fine ved postkort og poesialbum er jo, at man kan datere dem.
Jeg håber, du nyder at se på disse små skatte.


Jeg takker Lene for den skønne oversættelse og for det flotte layout.

Angelika Salzwedel i april 2022

Disse 3 billeder foroven er fra samme lykønsknings kort. Kortet er tysk.
For og bagside på svensk kort
De 2 ovenstående billeder er for og bagside af samme kort. Fra Sverige.
Og det samme med disse 2 billeder fra Sverige.
For og bagside på svensk kort.
Tysk konfirmationskort med glansbillede ,fra omkring 1900. Korset symboliserer tro og er dekoreret med mange blomster.

Jeg håber I også nyder disse fine kort.

Endnu en gang Tak Angelika

Pauli Ebner, en stor kunstner

Hvor er vi heldige, at Sigi Ulbrich stadigvæk har lyst til, at dele sin store viden om mange spændende ting med os.

Jeg faldt for det søde postkort og, at der skulle komme dette fine indlæg ud af det, havde jeg ikke drømt om.

Tusinde tak Sigi!

© for tekst: Sigi Ulbrich

D. 12.1.2022 Pauli Ebner – en stor kunstner

Da jeg læste Lenes juleønsker til læserne af dukkedroemme.dk, smilede jeg. Pauli Ebner-illustrationen ramte mig i hjertet og sjælen. jeg tænkte straks på min gudmor, som testamenterede sin store samling af postkort til mig. Med mange – rigtig mange – kort fra denne store kunstner.

I 1873 regerede Kejser Franz Joseph I i Østrig
I 1873 regerede Kejser Wilhelm I i Tyskland
I 1873 regerede Kong Christian IX i Danmark


1873, året for verdensudstillingen i Wien
1873, året hvor Levi Strauss modtog det amerikanske patent på Levis-jeans
1873, året hvor Pauline Ebner blev født den 26. august i Wien.

Pauline Ebner blev født i Wien, som datter af en handskemager. Der fik hun lov til at,
tage uddannelse på den private malerskole Strehblow i Wien. Ikke noget man tog for givet dengang – der var langt fra lige rettigheder for kvinder. På det tidspunkt, tidspunkt døtrene faderen og “ejendomsretten” gik til manden med ægteskabet. Kvinder fik ikke lov til at studere og måtte kun udøve nogle få erhverv og kun med ægtemandens godkendelse.

For eksempel var der kun valgret for kvinder i
Danmark 1915,
Østrig 1918,
Tyskland 191,9
Men det betød, at kvinder stadig, var langt fra at have lige rettigheder.
Så min storesøster skulle stadigvæk, have tilladelse, fra sin mand i 1960’erne, da hun ville søge om pas.

Da jeg begyndte at arbejde, som journalist i slutningen af ​​1980’erne – på et absolut mandligt domæne, nemlig jernbanespecialistområdet – skiftede jeg mit feminine
fornavn til det unisex korte navn “Sigi”. Selv for 35 år siden var det for nogle mænd
utænkeligt, at en kvinde kunne vide noget om disse “mandsting”. Jeg har selv flere gange oplevet, at jeg stillede spørgsmålene, og min mand, der fulgte med mig som fotograf, fik svarene.


Er det derfor, Pauline malede under sit kaldenavn Pauli? Det har været umuligt for mig, at finde ud af , men jeg tror, ​​det er absolut sandsynligt.

I 1912 blev Pauli optaget i den østrigske sammenslutning af kunstnere. Hun udmærkede sig med sine illustrerede børnebøger og malede mange billedpostkort og lykønskningskort til diverse postkortudgivere. Disse blev trykt med diverse ønsker på mange sprog. Hun har også tegnet mindst 4 serier Panini-billeder for det tyske firma Palmin samt en serie for det Schweizisk chokoladefirma Suchard.

Hendes yndlingsmotiv, var små børn, især piger. De små heltinder ser altid på Edi-dukkerne, og nu og da har jeg set et postkort kun med dukker på.

Hun signerede for det meste sine tegninger som “Pauli Ebner” eller “P. EBNER”. Det er dog sandsynligt, at andre bøger er udgivet anonymt.

Velkendte illustrerede bøger:
Barnets daglige løbetur
Ungdomsspejl
Kom her allesammen
Min dukke
Familie Schnuppernässchen: Et dyreeventyr / I påskeharelandet Waldmännlein fortæller Smukke tyske børnesange og rim for mor og barn, Nürnberg 1910
Pauli Ebners postkort er et populært samlerområde, og lad os være ærlige – de passer også fint, som dekoration mange steder i vores samlingsområde.
Den store kunstner døde i 1949

Jeg fik min “viden” fra Wikipedia.de. De viste postkort er alle i min besiddelse – fra min gudmors postkortsamling. Imidlertid har jeg dog tilføjet mange kopier af dem
– jeg kan bare ikke gå forbi disse kort. Jeg vil vædde på at der er du er ikke anderledes.

Sidst, men ikke mindst, vil jeg vise dig mit yndlingspostkort her. Jeg kan ikke forestille mig, at jeg er ikke alene om dette.


Jeg vil gerne takke Lene for den gode oversættelse og layout.


Kilde: Wikipedia.de
Billeder fra Sigi Ulbrichs postkortsamling

Og her nedenunder, det søde postkort, jeg ønskede læserne en glædelig Jul med.

Lene