Lidt om Sprællemænd

Der ikke kun er nisser——

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Sprællemænd har altid fascineret mig, og som barn var det bare lykken at få et klippeark med en sprællemand, klippe ham ud (jeg husker ingen sprælledamer fra dengang, men mest sprælle-julemænd) og sætte snor I… og så blev han hængt op, og der blev så flittigt trukket i den nedhængende snor, at han til sidst blev slidt op….. Min Far var for øvrigt ekspert på ”snore-området”, og hjalp mig altid i begyndelsen — senere blev jeg selv god til at sætte snorene i…..……

Som voksen – jeg er en rigtig ”papirsamler” – samlede jeg de sprællemænd, som man altid fik som reklamer, eller som var i aviser og ugeblade, i malebøger og legehefter og meget andet… og nu dukkede også sprælledame. –piger, –drenge og dyr, karikaturer etc. op.

Men hvordan opstod disse herlige figurer mon: I Danmark var de oprindeligt julepynt og kom omkring 1850. De blev gerne solgt til jul af fattige mennesker, som gerne ville tjene en ekstra juleskilling, folk som den fattige Mor med sit syge barn her —et billede tegnet af Tom Petersen 22. december 1883 i Illustreret Tidende (fundet på nettet) – var typiske sælgere af sprællemænd, men også børn solgte sprællemænd for at tjene en ekstra skilling til deres fattige hjem. Nøden var stor, i dag er det heldigvis anderledes, eller måske vi stiller større krav og har fået andre normer? Men helt op til omkring 1930 var en sprællemandssælger et velkendt syn i København.

Ark med Polichinelle og Harlekin fra Épinal !

forskellige, bl.a. med julepynt: engle, kræmmerhuse og kurve, og her samlede forlæggeren Alfred Jacobsen dem i ”Danske Billeder” 1886-1918, mange af arkene er genoptrykt og kan stadig erhverves. Også det kendte Aalborg-forlag Adolf Holst udgav klippeark, de fleste for børn…..

I Frankrig blev der trykt sprællemænd gennem forlaget Pellerin & Cie, Épinal i Vogeserne, en del af disse er genoptrykt og kan erhverves på museer etc. De kendteste figurer var her harlekin, Columbine, Pierrot og Polichinelle. Her blev det en hel modedille at eje en sprællemand, og mange betalte en mindre formue for at få fremstillet en håndmalet sprællemand, som de ikke kunne leve med foruden.

Også mange tyske forlag, som f.eks. Gustav Kühn fra 1822 og Oemigke & Riemschneider fra 1935 i Neu-Ruppin i Brandenburg har trykt masser af sprællemænd, Byen Neu-Ruppin blev og er særdeles kendt for klippeark, og mange af jer ejer helt sikkert genoptryk af bl.a. påklædningsdukker

Nu behøver du ikke tage til udlandet for at se sprællemænd, idet du i Den gamle By i Aarhus kan se en større samling, samt læse om dem på hjemmesiden blog.dengamleby.dk/julehistorier/2014/12/142/spraellemanden/

Uddrag af det ene gamle ark: Her er Inspektør Smæk (Arket er mrk. Med en palet og nr. 46).

Og pludselig vrimlede det med sprællemænd rundt om mig: Julemænd à la de venlige i stedet for de gamle med de bistre udtryk, glade nisser, cirkusfolk, tegneseriefigurer, andre sjove skikkelser og mange flere, dog sidst men ikke mindst de mange karikaturer af politikere og kendisser før og nu…… sikken et udvalg….. Bl.a. fandt jeg to store gamle ark indeholdende: Knold, Tot, Kaptajn Vom og Frue, Negerhøvdingen og Inspektør Smæk!

Og her er en af mine skatte: Den danske nazist Fritz Clausen som sprællemand, desuden et billede fra Den gamle Bys blog med sprællemændene Hitler og Göring. Hitlers Heil-Arm kan ikke sprælle, den Heiler konstant.

Sprællemændene Hitler og Göring, og th Frits Clausen (Danmarks Frelsermand)!

Og selvfølgelig kan jeg slet ikke stå for nutidens herlige sprællemænd, der findes uendeligt mange, men nu behøver man ikke ulejlige sig med at finde snore, clips etc. frem for at sætte dem sammen, idet mange af dem allerede er vedlagt dette udstyr, som f.eks. Denne sprællenissekone (en del af et sæt også omfattende hendes mand)! Hun er stadig emballeret i sit plasthylster, hvor hun hygger sig med alle de uudklippede og færdigmonterede sprællefigurer, jeg har samlet i mapper…

De mange kendte danske tegnere har selvfølgelig også være på spil, bl.a. Christel, hvis nisser kan erhverves på mange museer, her er en af dem, og desuden en rigtig gammeldags sprælle-julemand, som I lige skal se.

 

God   Læselyst og

gråvejrshilsner.herfra!

Katalog fra Dansk Legetøjsfabrik a/s (Fængselslegetøj)

Helle Bøgeholt Larsen har i Facebookgruppen “Gammelt Legetøj over 30 år” bragt dette fine gamle katalog fra Dansk Legetøjsfabrik a/s.

Vi har fået tilladelse til at bringe det her på bloggen. Det er spændende at se, hvad der er produceret i de danske fængsler.

En stor tak til Helle Bøgeholt Larsen

Ehlers Samlingen

© for tekst og billeder Lene Byfoged

Vores Efterårsferie i Sønderjylland bragte os også til Ehlers Samlingen i Haderslev. Som vores svigerdatter ville have sagt “Oh my god”. Det var en helt fantastisk samling af lertøj, nipsenåle, halvdukker, lidt dukker og gamle metaldåser. Jeg har sjældent set så meget smukt, samlet et sted.

Nogle af de smukke gamle metaldåser.
Flere sjældne dåser.

Gitte Larsen der viste rundt og fortalte om samlingen, var den sødeste og mest hjælpsomme person, jeg længe har været ude for, hun var med til, at gøre det til en rigtig dejlig oplevelse.

Blot et udsnit af den flotte samling halvdukker.
Skabet med nogle dejlige antikke dukker og lidt legetøj, bl.a. en dukke i Fanødragt.

Selvfølgelig kiggede vi på den fantastiske samling af lertøj, men jeg må dog indrømme, at nipsenålene var det der var den største oplevelse. Gitte fortalte, at de havde ca 350 nipsenålepuder i samlingen og at det var umuligt, at udstille dem alle på en gang, så der var tanker om at lave forskellige udstillinger og opstillinger.

Ord er vel overflødige.

De er var udstillet, og det var mange, var så smukke og fantasifuldt pyntede, så det var en fryd.

Efter at have beundret montrerne med de skønne puder og halvdukker  blev vi ført ind i et andet lokale, hvor et meget stort og helt vidunderligt gammelt skab stod og da Gitte åbnede det, ja det kan næsten ikke beskrives. Det var fyldt med endnu flere nipsenålepuder. Ord er overflødelige, bare kig på billedet.

Det smukke gamle skab.
Hvilken skat.

Et besøg kan absolut anbefales.

Ehlers Samlingen

Slotsgade 20. 6100 Haderslev.

Tlf. 24 91 10 85. E-mail: museerne@haderslev.dk

www.historiehaderslev.dk

Lene

Svanebogen

I facebook gruppen “Nipsenåle samlere Salg og Auktion”, har Birgitte H. Sørensen sat en side fra Svanebogen på, en sød historie om nipsenåle og legen med dem.

Vi har fået lov til, at bringe billedet af siden, med den søde historie.

Det er da en sød historie.

Nu ved jeg ikke særligt meget om nipsenåle, men så vidt jeg har forstået, er det let genkendelige nåle.

Bogen er udgivet i 1932 og skrevet af Dora Sandal og Sigfred Degerbøl. Tegninger af Herluf Jensenius. Udgiver C.A. Reizel. Fortællingerne er fra de foregående 10 år, altså fortællinger fra 1920érne. Denne bog er fra 5. udgave og Birgittes svigerfar er den lykkelige ejer, der læser højt for børnebørnene fra den. Så dejligt!

Jeg har forgæves søgt den hos antikvarer, så man skal nok være heldig, hvis man finder den  evt. på et loppemarked.

Billedet af Svanebogen er fundet på Pinterest.

En stor tak til Birgitte H. Sørensen.

Disney nipsenåle

© for tekst Bodil Vejlund.

Bodil Vejlund skrev denne spændende og informative artikel i 2010, men den er jo stadigvæk aktuel og vi er meget glade for, at vi har fået tilladelse til at bringe den her på bloggen.

Fra tidsskriftet LEGETØJS-tidende årgang 1949 har jeg fundet inspiration til denne artikel.

“Under krigen forsvandt nipsenålene fra markedet, for det var tyskerne der leverede dem”. Det kan så stadigvæk diskuteres om de virkelig kom fra Tyskland.  De flotte glasfigur nåle fra begyndelsen af det 19 århundrede, blev sandsynligvis fremstillet i Tjekkiet, men det er der allerede skrevet udførligt om og indtil flere gange om i ugeblade og i den eneste bog om emnet: NIPSENÅLE.

Jeg har lyst til at se på en helt anden type nipsenåle fra omkring 1952: DISNEY NÅLENE.

Vi ved at Walt Disney aldrig har været forretningsmand, han var manden med ideerne, den altid inspirerende kunstner. Vi ved også at det var hans bror Roy Disney, som på dette tidspunkt vat i gang med en karriere og sagde sin stilling op, for at samarbejde med broderen Walt.

Et samarbejde som var givtigt, og har varet lige siden. Her taler vi selvfølgelig om Disneys filmproduktion. Som årene er gået ved vi også at denne virksomhed voksede hurtigt til, blev til et verdensfirma som hele verden henvendte sig til for at få licens til at bruge figurerne. En sådan tilladelse blev i 1947 givet til “Mickey Mouse Corporation” i København. Her på hovedkontoret kunne man se legetøjsbranchens store udbud af rangler, tumlinger, NIPSENÅLE, mekaniske figurer m.m. som forskellige danske virksomheder producerede på licens.

Nu kommer vi så til den nye udvikling som omhandler formindustrien.

Disney nipsenålene i plastik fremstilles i Danmark hos fabrikant Herman Hansen. Der er meget at tage hensyn til inden en fabrikation går i gang. Tegninger og modeller skal godkendes, Disney-figurerne SKAL ligne originalerne, det kunstneriske indtryk er hovedsagen, ellers bliver de kasseret.

Formene udføres hos Herman Hansen af en Disney-specialist, og når man hører at sådanne 22 forme dengang kostede 35.000 kr. er det let at forstå hvilke omkostninger der pålægges varen, før den ligger hos legetøjshandleren. Sidste del af tilblivelsen blev udført af dygtige rutinerede damer, som håndmalede alle nålene, atter under streng overvågning og den mindste afvigelse medførte kassering af nålen.

Herman Hansen ombyttede ligeledes alle nåle som blev returneret gennem grossisten. Desværre har jeg  aldrig set en styk pris nogen steder i den tid jeg selv har samlet på Disney nåle. Jeg har eksempelvis en nål helt uden maling, sikkert fra en kasse på hylden som blev overset. Mange mindre gode nåle kan alle vi samlere sikkert stadig finde rundt omkring.

Som før nævnt blev der fremstillet 22 plastik Disney nipsenåle efter de mest populære figurer.

Alle bør nævnes med navn:

SNEHVIDE og hendes 7 små dværge: DUMPE (rødlilla hue) – BRILLE (blå hue) – LYSTIG (klar rød hue) – SØVNING (gul hue) – GNAVPOT (sort hue) -PROSIT (grøn hue) FLOVMAND (lyseblå hue).

PLUTO – MICKEY MOUSE – ANDERS AND – RIP – RAP – RUP – BAMBI – STAMPE – PINOCCHIO – GEPETTO – STROMBOLI (troldmanden) – FELIX – CLEO – og JESPER FÅREKYLLING.

Lotte Christina Andersen er den heldige ejer af den komplette samling. Billedet bringes med tilladelse af Lotte.

Omkring 60 år er gået siden denne artikel blev skrevet, nye oplysninger om Disney nålene er måske dukket op. Et står dog fast, nålene er blevet et samlerobjekt lige så meget som de ældre og mere spændende glasnipsenåle. Der er lige nu stor interesse for tidlige sjældne figurnåle, som holder en høj pris hvis de er uden defekter. Mange handler foregår på diverse netauktioner. Ulemperne er som altid rust på nålene, den ses ikke, selv på gode fotos.

Hilsen og god jagt

Bodil

En stor tak til Bodil for denne dejlige artikel.

Lilian Skov har sendt os nedenstående billeder af hendes imponerende samling af Disney nåle og strikkepinde.

Også en stor tak til dig Lilian. Det er så dejligt, når der er nogen, der vil vise deres samling frem.

Lilians fine samling.
Lillians imponerende samling nåle og strikkepinde.

Jeg har fået tilladelse af Susanne Gilmour Maclay, der er den lykkelige ejer af disse nipsenåle, til at bringe disse billeder. Susanne har købt dem en gang på den Blå Avis og som man kan se er det hele Snehvideserien. Så velholdte og fine på det originale pap. De har oprindelig kostet kr. 2.50 og er senere sat op k til kr. 2.80. Hvilken skat.

Hele den dejlige Snehvide serie, på det originale pap.
Bagsiden.

Læs mere Disney nipsenåle

Kæphest som tak for omfavnelse af præsten

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Af fhv. gårdejer Laurs Laursen 1885-1966 – denne artikel er fundet i

Jubilæumsheftet 50 –  Legetøjshandlerforeningen af 1913-1913 – 20. februar 1963

(Vignetterne er tegnet af Ejnar Larsen)

Da jeg læste denne herlige artikel, blev jeg så begejstret, at jeg ville gengive den her til glæde for jer alle, og jeg søgte da på nettet og fandt en henvisning til forfatterens søn Jørgen Laursen – anede først ikke (jeg havde kun navnet og en mailadresse) , om det var familie, men der var gevinst ved første forsøg, og jeg takker hermed Jørgen Laursen mange gange for tilladelse til at bringe hans Fars fornøjelige beretning!

 Blot ved at se ordet legetøj kommer man uvilkårligt tilbage til ens egen legealder. Den gang da livet og verden var helt ny, uprøvet og uopdaget, hvorfor selv de mindste ting og tildragelser og dertil hørende følelser og stemninger står helt klare i erindringen. De mellemliggende 70 år sløres ud af billedet, og jeg er atter en lille dreng på 4-5 år på gården hjemme i Rustrup.

Jeg var alt for lille til at have med de rigtige køer og heste at gøre, men så havde jeg selv mange husdyr, som ikke var så livsfarlige at have med at gøre, og hvis pasning tog meget af min tid.

Fabriksfremstillede efterligninger af alle de voksnes brugsting i legetøjsformat til børn, som alle børn nu har, kendte vi slet ikke dengang. Vi havde tøjbolde, som kunne hoppe en lille smule, og som vi kunne lege med uden at slå for meget i stykker. Det var en stor korkprop omviklet med tøj og en fint broderet eller strikket klud syet fast udenom.

Men især havde jeg mine kære køer. De var omhyggeligt udvalgte pinde fra kvasbunken, en halv alen lange og med to udløbere i den ene ende. Det var koens horn, og anden lighed med en ko havde pinden ikke. Men det var også nok for fantasien. Køerne havde navne efter udseendet. Der var den brogede, den hvide og den sorte, den lille, langhorn og korthorn. Hver dag blev de trukket ud og tøjret på græsplænen. Tøjret var et stykke sejlgarn med et tretomssøm til tøjrpæl. Men den store tyr var en stump af en tømmerstok, hvor en jernring var gjort fast. Den virkelige store tyr havde jo også ring i næsen og var farlig, hvis den kom løs. Derfor måtte min tyr også tøjres i et stykke ståltråd, og tøjrpælen var en syvtoms spiger.

En aften, efter det var blevet mørkt, havde jeg glemt at trække køerne ind, og jeg husker endnu mine sjælekvaler. De stakkels køer, der lå ude det forfærdelige mørke. Og det var min skyld!

Min søster havde dukker, tøjdukker med rigtige porcelænshoveder, men dem måtte jeg ikke lege med, og det var jo heller ikke noget for mandfolk. Dukkerne lignede alligevel mere små mennesker, end mine pindekøer lignede rigtige køer. I dukkestuen var der møbler, og for vinduerne gardiner. Jeg følte mig fattig, især efter at Thomas blev syg.

Køerne og den store tyr blev hver dag trukket ud og tøjret på græsplænen !

Thomas var min jævnaldrende i nabogården, hvor han var eneste barn. Han lå længe syg i sin seng, måske et år eller mere, før han døde. Og sikke det legetøj han fik. At besøge ham var som at komme i et legetøjsparadis. Jeg ønskede inderligt, at jeg også kunne blive syg og prøvede på at hoste, når mine forældre skulle til Silkeborg, hvor jeg havde set rigtigt legetøj udstillet i et butiksvindue. Det hjalp imidlertid ikke meget. Dog fik jeg en rigtig bold, men om jeg hostede mig til den, ved jeg ikke. Thomas havde fået en flot træhest med seletøj og vogne, der kunne køre rundt i stuen, spændes for og spændes fra akkurat som de voksnes rigtige køretøj. Og han havde en lille vindmølle, der kunne gå og svinge rundt med vingerne, når man hældte sand i den. Sandet kom igen løbende ud fra kværnen – et vidunder over alle vidundere.

Men endelig så det ud til, at lykken ville smile også til mig. Ved et besøg hos mine morbrødre – to i mine øjne ældgamle karle på 25-30 år – så jeg et skakspil med en sort og en hvid brik i form af et fint og dejligt hestehoved skåret ud af ben. Jeg syntes, at mine morbrødre var alt for gamle til at lege med sådanne ting, hvorefter jeg stak de to brikker i lommen og tog dem med hjem. Men sikken forfærdelse hos mine forældre dagen efter. Kun 5 år og allerede en tyvagtig lille forbryder. Ak, det var dog kun en lille drengs naturlige lyst og trang til kønt og morsomt legetøj i naturtro gengivelse, som man kunne misunde andre børn, der var i besiddelse af sådanne ting.

Min søster har fortalt om de misundelsens pinagtigheder, hun måtte igennem, fordi hendes lille veninde på samme alder havde en meget fin dukke-gyngestol. Hendes egne kære dukker kunne jo ikke i samme grad nyde livet. Dukkerne med deres porcelænshoveder, blå øjne og æblekinder lignede andre børn så meget, at der ikke skulle megen fantasi til kærligt at pusle om dem.

Dukkerne lignede rigtige mennesker.

Min kone arvede, da hun var 16 år, en dukke fra en faster. Den var så fin, at hun som lille pige kun måtte se den, men slet ikke røre. Da hun senere fik den, var hun for gammel til at lege med dukker. Dukken var nok over 100 år gammel, formodentlig hjembragt fra et eller andet udland til Samsø af en sømand. Den havde det fineste porcelæns-kvindehoved og var påklædt efter gammel mode med mange lag blonde-skørter. Dukken lå som en helligdom i min kones gemmer. Og da hun ikke selv fik en datter, solgte hun den i et letsindigt øjeblik til en københavnsk dame for 100 kr. Jeg tror, at min kone derefter ligesom har følt sig lidt fattigere. Det var en rigtig dårlig handel.

Småpigernes legetøj vil sikkert også i fremtiden væsentligst gruppere sig om efterligninger af moderens virke i hjemmet. Dukkebørn, dukkemøbler, vogne og fint pynt dertil. Lidt større pigebørn har jeg for nylig set vældigt optaget af at få dukkernes hår sat op i moderne bikubeformat og lægge teint på dukkeansigtet, rød mund og sorte øjenbryn med farvekridt.

Noget af det bedste legetøj til børn indendørs synes at være Lego-klodserne. Det morsomme er at bygge med klodser, ikke at se på det færdige hus eller slot. Når det er færdigt, har det ikke mere interesse. Det samme gælder for det dyre legetøj som f.eks. elektriske tog. To drenge på 7 og 8 år var vældigt optaget af at vise mig, hvordan de kunne lave det hele med spor, skiftespor og tunnel, men da de havde fået toget til at køre, overlod de til mig at forundre og fornøje mig derover. Så gik de ind i den anden stue, hvor de kravlede rundt på gulvet med hver sin lille bil i hånden, mens de brummede som en motor og dut-duttede, når de kom i vejen for hinanden. Det var meget morsommere og ikke så lidt billigere.

Da min yngste søn var 8-9 år, fik han til jul fra de ældre søskende både ”Den lille Ingeniør” og biler, der kunne trækkes op og selv køre. Og kort efter, da nyhedens interesse var gået lidt af det, så vi ham stille sine dyr op igen. Det var de forskellige vildtarter, billeder på pap og små propper. Og så havde han dertil en lille kanon, der kunne skyde med ærter, og hvis han ikke havde rigtigt sigte, ramte han ikke. Det krævede en indsats også fra hans side. At faderen var jæger, gjorde vel også sit. Dette gamle legetøj, som drengen havde haft et par år, var altså efter hans skøn at foretrække for alle de nye strålende legeting

Kun én gang fik jeg rigtigt
legetøj: en kæphest !

Nu får praktisk taget alle børn købe-legetøj, som er blevet en meget betydelig handelsvare. Især er julehandelen med disse ting kolossal. I min drengetid på landet fik vi også julegaver, men det var hjemmelavede ting, som vi skulle have alligevel: nye træsko, kludesko, muffedisser og vanter. Det var der ikke megen fest ved. Kun én gang fik jeg rigtigt legetøj, en kæphest. Den havde jeg megen glæde af. Jeg fik den i virkeligheden kun på grund af en fejltagelse. Efter at jeg var faldet i søvn i min egen lille seng, var min far en kold vinteraften kommet hjem ifølge med en præst, som skulle overnatte hos os. Og da gæstesengen vel har været for kold, var præsten kommet i min fars seng. Før det blev lyst, vågnede jeg og kravlede som så tit før op i min fars seng og tog ham om halsen. Det blev præsten så rørt over, at han sendte mig kæphesten til juletræet, hvad der i tiden derefter flyttede mig op i den såkaldte syvende himmel.

30 år senere, da jeg skulle købe julegaver til mine egne børn, var der mekanisk legetøj at få. Biler, sporvogne og dyr, der kunne trækkes op og selv køre et lille stykke på gulvet eller bordet. Det var morsomt nok. så længe det varede, men inden længe gav det et lille klik i maskineriet, og så kunne tingene ikke selv bevæge sig mere. Repareres kunne det ikke. Somme tider gik det strålende fine legetøj i stykker allerede juleaften og forvandlede børnenes glæde til skuffelse.

Når jeg nu igen, 30 år senere køber legetøj – denne gang til mine børnebørn – kan jeg ikke undgå at se, at der er sket større fremskridt. Legetøjet er blevet langt bedre og mere hensigtsmæssigt end før. Og selv om priserne er forholdsvis højere, er pengene givet godt ud.

I øvrigt synes jeg, at der er en egen hygge i en rigtig legetøjsbutik – en eventyrverden for børn – hvor venlige og uendeligt tålmodige damer og herrer hjælper én til rette.

Hvis der ved 50-års jubilæet skulle være en vase tilovers, vil en gammel bedstefar derfor gerne overrække en blomst..

En artikel skrevet om glæden over det enkle legetøj og et barns fantasi, akkurat i tråd med legebarnet i mig (Lise)!

Forfatteren, Laurs Laursens søn, Jørgen Laursen fortæller: ”Min Far var 10. generation på en gård i Rustrup – og ud over at passe sin gård i 30 år, var han folketingskandidat. Han var en skattet foredragsholder, hvor han fortalte om landbrugslivet og sin barndom. Min Far var i 30 år medarbejder ved Politiken, og han har desuden i tidens løb skrevet enormt mange kronikker, læsebreve og fortællinger, de fleste til Politiken  – Alle disse ting bliver nu samlet i et værk om Laurs Laursens virke…”!

Helt sikkert spændende og interessant læsning, som vi alle kan glæde os til ! Og I skal selvfølgelig få besked, når Jørgen Laursens værk udkommer!

GOD Læselyst !

Japansk Legetøj af Celluloid

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Når man higer og søger, støder man på mange pudsige og sjove ting — f.eks. Fandt jeg en hel del japansk legetøj af celluloid – og det er helt sikkert noget, flere af os har leget med.

Det japanske legetøj og andet godt var ikke så dyrt som andre effekter i celluloid, mange gange var det heller ikke særlig holdbart, meget gik til, men alligevel er der bevaret en del, se blot her:

Billede1Billede3

 

 

 

 

Billede2

 

 

Til venstre herover en lille dukkevogn af den type, man brugte i 1920erne og 30erne— af blåt letvægtscelluloid støbt som kurveflet og med bevægelig kaleche. Dukkevognen måler 11,5 cm. — Den er mærket med stiliseret hjelm, Made in Japan, og pat.nr. (se ill.) Logoet med ”hjelmen” er fundet på både celluloiddukker og andet legetøj.Billede10Billede4

Foroven til højre ses en 16,5 cm høj bamse. Den er farvet i klart rød med modelleret grøn sløjfe om halsen. Den er ”totrins”-fremstillet, således at Barnet kunne skubbe benene ind i torsoen, hvorefter Bamsen gav lyd fra sig. Den har bevægelige arme. Æsken ved siden af viser en gruppe legetøjsfigurer, som også kunne fås. Bamsen er mærket på ryggen med Made in Japan. Æsken er mærket med det oven for viste logo med en ”kanin”!

Selvfølgelig blev der fremstillet fantastisk meget mekanisk celluloid-legetøj i Japan. Denne vogn ført af Anders And og forspændt med Pluto er unik.

Billede5

Det hele måler i længden 23 cm. Den lille grønne vogn er typisk japansk. Som I vil se, er det en tidlig Anders-And-version, idet han senere blev tegnet med kortere hals. Pluto kan ikke bevæge sig, mens Anders har bevægelige arme og ben. Anders er hvid med pinkfarvede ben, blå matrosbluse og –hue. Pluto er gul med sorte ører. Der er fastgjort en guldsnor i Anders handsker, således at han ikke taber tøjlerne. Anders er mærket neden under med cirklen om et C og MADE IN JAPAN — (se ill.) Pluto er mærket MADE IN JAPAN.Billede6

Samme Logo med cirkel rundt om et T (se ill.) er brugt på denne gruppe af fodboldspillere. De kan muligvis dateres til 1930 og deres hjelme er i et design, som japanerne mente, man stadig benyttede i USA. De har hver sit nummer modelleret på ryggen, og de har modellerede løkker på hovedet, således at man kan hænge dem op som pynt og dekoration. De er iført purpurrøde bluser og strømper, hvide bukser og hjelm. Skoene er nærmest brun-orange.

(I årene efter 2. Verdenskrig fremstillede man fodboldspillerne i en mere detaljeret udgave MADE IN OCCUPIED JAPAN!).

Billede7Billede8

 

 

 

 

 

 

Mærket her fandtes sædvanligvis på objekter af højere kvalitet. Dette gælder således for den her vidste 11 cm høje pigefigur. Hun kan ikke bevæge lemmerne og er iført modelleret tøj. Hun står med benene adskilt og venstre arm med hånden på ryggen. Materialet er cremefarvet celluloid og meget fint modelleret. Hatten er pink med guldbort. Hendes overdel er blå og posebukserne cremefarvede. Rosen, hun holder i hånden, og skoene er røde. Venstre hånd ville kunne ses bag ryggen (desværre har jeg ikke kunnet finde et billede af hende bagfra).

Billede9

Samme Logo findes på ryggen af det 9 cm høje og lykkelige brudepar fra begyndelsen af 1920erne. De er klædt i originalt tøj af crepepapir. Brudgommen er iført kjolesæt og høj hat. Ærmerne er limet fast på armene. Jakken er kantet med sort satinbånd, og han har en sød lille blomst i knaphullet — og der kan vel ikke være tvivl om, at det er samme florist, der har kreeret hendes brudebuket! Hun har slør af tyl, og om hendes hoved er det kantet med lysegrønt chenille. Mon ikke parret har prydet en bryllupskage? Men selv om de ligner Kewpies, har de ingen vinger!

Lise Clasen Research ©

 (PS: Skulle I have japanske dukker og legetøj af celluloid, da lad os alle få det at se!)

 G o d     L æ s e l y s t

Candy Containers, smukke og sjove gamle æsker til juleslikket

© for research Lene Byfoged.

Alle billederne er fundet på Pinterest.

Antik tysk julemand candy container.

Candy Containerne har været kendt siden det 19. århundrede og så vidt vides, blev den første der er i glas, lavet hos Liberty Bell i 1876. De har altid været populære og med tiden et stort samlerobjekt. Med tiden blev de fleste lavet i papmache og især i Dresden, der ligger i Thüringen i Tyskland, har man produceret oceaner af disse beholdere af enhver slags.

Antik tysk Heubach dreng med ski. Candy Container fra omkring 1910.

De sikkert mest populære containere, var nok dem der forstillede julemanden. De blev lavet mest af papmache, var mellem 12 og 28 cm høje. Når hans hoved blev fjernet, kunne hans hule krop fyldes med slik.

Hen ad vejen blev der lavet f.eks. kasser, valnødder, musikinstrumenter, dukker, snekugler, dyr, frugter og engle. Ja, der var ikke den ting eller figur, der ikke blev produceret.

Dresden Valnød Candy Container.
Dresden kaminur Candy Container.

I mange familier, lavede man selv små ting, så man kunne hænge julens slik på træet.

Omkring 1880érne blev Candy Containerne masseproduceret og man kunne bestille dem via postordrekataloger, som f. eks. Bernard Mayer eller Butler Brothers, med eller uden slik.

Candy Container i form af et rødt malet hus med papir og folie vinduer og døre. Taget er takket og det illuderer, der er lys i huset.
Antik mekanisk Heubach Candy Container ca. 1910.

Omkring 1960 stoppede produktionen og omkring 1970 begyndte man at lave reproduktioner, så man skal være opmærksom, når man køber disse.

Antik Dresden nisse, der hænger i en sæk.

Det har været svært, at vælge mellem alle de sjove søde og smukke Candy Containere, den ene er dejligere end den anden.

AntikCandy Container julemand af bomuldsvat med slæde og rensdyr.

 

Hermed har jeg fornøjelsen at præsentere jer for

Den alsidige kunstner og designer Henny Olsen (tidligere Iversen)

Der for mig står som den designer, der skaber de mest charmerende børn, voksne, engle, nisser, bamser, trolde, dyr og meget mere……

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

(biografi Henny Olsen (tidl. Iversen) ©

Billede1

Da flere af vore læsere har ønsket at få mere at vide om designeren Henny Iversen, efterkommer jeg jeres anmodning med følgende i samarbejde med Henny:

 Henny er bedst kendt som Henny Iversen, er døbt Henny Agnethe og nu gift med grafikeren og forlæggeren Sven-Erik Olsen, der nok er Danmarks største dukketeater-entusiast – sammen driver de butik og virksomhed i Præstø, men derom senere. (Ligeledes vil du i nærmeste fremtid få historien om Sven-Erik Olsen og hans samlinger)!

Henny fortæller følgende om sig selv og sin kunstneriske udvikling og karriere:

Som barn tegnede jeg som de fleste andre, bamser og påklædningsdukker—dog var mit yndlingsmotiv negerhytter på øde øer med kokospalmer. Lidt sjovt, men nok meget tidstypisk.Billede2

Sammen med min barndomsveninde, Hanne, tilbragte jeg mange hyggelige timer, ja dage, med at tegne ting til vores påklædningsdukker, som vi efterfølgende legede med.

Som stor pige fik jeg travlt med at tegne til en påklædningsdukkekonkurrence, som Familie Journalen havde udskrevet. Jeg gik op i opgaven med liv og sjæl, og min Mor havde lovet mig, at hun skulle poste tegningerne for mig. Den dag, jeg var færdig, og tegningerne skulle sendes af sted, opdagede min Mor, at hun havde læst forkert omkring indleveringsfristen. Hun troede, at tegningerne skulle være Familie Journalen i hænde den følgende dag kl. 12.00. Pludselig var det i dag kl. 12.00. Resolut sprang min Mor op på sin cykel, og så gik det derudad til Valby! Hun var på Familie Journalen 5 minutter over 12, så der var desværre intet at gøre. Forståeligt nok, men jeg blev så skuffet over ikke at kunne deltage, at jeg helt mistede lysten til at tegne i et lille stykke tid – barnlig skuffelse – men den holdt heller ikke længe.

Billede3
Nyeste skud på stammen: 6 små søde påklædningsdukkebøger i postkortformat (Killingen Mille har endda sin egen Kattedukke med tøj) – leg og klip med børn og børnebørn, som jeg elsker. Dukkerne er nemme at klippe ud, og børnene bliver efterhånden eksperter i at bruge en saks!

Senere i livet malede jeg mussel på Den kongelige Porcelænsfabrik. Det var dejlige og lærerige år, og samtidig gik jeg til tegning og modellering hos den kendte billedhugger, Harald Isenstein.

Senere arbejdede jeg på et kontor i adskillige år, men dette miljø befandt jeg mig ikke særlig godt i, så en dag sagde jeg op og begyndte for mig selv. Jeg lavede figurer af trylledej og malede på sten og lærred. Disse arbejder var hovedsagelig til kunsthåndværkerbutikker, og senere begyndte jeg at tegne påklædningsdukker til forskellige ugeblade, hvortil jeg lavede en række andre illustrationer, juletillæg, papirklip, horoskoptegninger, tillæg til fester m.v.

En dag blev jeg kontaktet af Claus Dalby fra Forlaget Klematis – det blev til en hel del hobbybøger.

I et par år samarbejdede jeg med Victorias Palace, hovedsagelig kravlenisser.

Senere fik jeg et spændende samarbejde med Royal Copenhagen. Det blev til en snemandsserie, der udkom i flere år med forskellige figurer. Desuden tegnede jeg platter samt en række figurer – unge kvinder, børn, engle osv. En del af disse var beregnet til det italienske marked, men er også solgt herhjemme.

I en periode havde jeg næsten alt for travlt, fordi jeg også fik en kunde i Norge, til hvem jeg tegnede nisser.

Samtidig tegnede jeg diverse juleting, blandt andet servietter, nisser og duge til Dansk Supermarked (DSI), og efterfølgende indledte jeg et samarbejde med COOP, til hvem jeg stadig designer og tegner alle mulige ting, der relateres til julen – nisser, nissemiljøer, lys, servietter, kravlenisser. Flere af disse er blevet samlerobjekter.

Til Arnold Busck og Bog og Ide har jeg leveret såvel kravlenisser som påklædningsdukker, og på Forlaget Carlsen blev der på et tidspunkt udgivet 4 små bøger med påklædningsdukker.

Nissedrengen her med æblekinderne er 27 cm høj, har for– og bagside og er til at hænge op, Der findes desuden en nissepige, en nissefar og nissemor i serien.
Nissedrengen her med æblekinderne er 27 cm høj, har for– og bagside og er til at hænge op, Der findes desuden en nissepige, en nissefar og nissemor i serien.

Sammen med min mand – Sven-Erik – driver jeg i dag eget forlag, som udgiver påklædningsdukker, engle, kravlenisser, ark med julepynt, postkort og senest 6 små PD-bøger. Desuden udfører jeg stadig freelance opgaver for forlag og trykkerier.

De senere år har jeg desuden modelleret nisser og trolde, som hovedsageligt bliver solgt fra vores lille butik i Præstø, men også til julemarkeder i blandt andet Brøndsalen på Frederiksberg, og i år er jeg blevet inviteret til at udstille på det store julemarked på Gavnø slot..

Det er også meget inspirerende, når folk kommer med ønsker om noget, som de synes mangler på markedet – så jeg har hele tiden gang i en masse ting. Jeg er stadig fyldt med ideer og har yst til at tegne og omsætte dette til virkelighed. Det vil jeg blive ved med, så længe jeg kan trække vejret.

Billede5
Fra juleark med fire englekræmmerhuse (der findes et tilsvarende med nisser)!

Henny Olsen (tidl. Iversen)

Billede6
Udsnit af PD-arket med Erik, fra ”En familie fra 40’erne”, I serien findes Hanne, hans søster, Rita, hans Mor og Frank, hans Far!

 

 

 

 

 

 

Som nævnt i indledningen har jeg i mange år været ”Henny-Iversen-Fan” og har oparbejdet en pæn samling af bl.a. påklædningsdukker og juleting, men da Henny hele tiden skaber nye ting, kan det selvfølgelig være svært at følge med – her på siderne præsenterer jeg kun et minimum af Hennys stoire udvalg, bl.a. nyheder, vil du se mere, da skriv til mig, eller endnu bedre: kontakt Hennys og Sven-Eriks butik i Præstø eller via telefonbestilling eller hjemmesiden. Vil du have store påklædningsdukke– og andre ark, er prisen 25,- pr. stk., mindre ark og de kære, små påklædningsdukkebøger (en helt ny serie på 6 stk.) koster 20 kr.pr.stk., men alt det får du mere at vide om, når du kontakter butikken i Præstø: Adelgade 14, DK 4720 Præstø, tlf. (+45) 21 49 30 45 (træffetid i almindelighed fra 10 til 18)

Butikken er åben torsdag og fradag fra 12 til 17, samt hver lørdag fra 10 til 13

Email: hennydesignlive.dk – www.hennydesign.dk – www.julefabrik.dk og www.oldfux.dk, samt Sven-Erik Olsens – Oldfux’ design)  

GOD LÆSE– og SAMLELYST ønsker Lise Brastrup Clasen

Måske du lige som jeg er kommet i Lege– og Julestemning !
Måske du lige som jeg er kommet i Lege– og Julestemning !

 

Propbold, en syet bold

(C) for tekst og billede Lene Byfoged.

Kender du H.C. Andersens eventyr Kærestefolkene? Her er det en forgyldt top og en bold, syet af safian og med en prop i livet, der ligger i en skuffe og er kærester. Bolden syntes den er for fin til toppen, da den er lavet af så fine materialer.

Under vores ophold i sommerhuset i Påsken, ryddede jeg op i de ufærdige håndarbejdsprojekter, jeg har liggende og fandt en Propbold, jeg for flere år siden lærte at sy, på en workshop på Holbæk Museum.                                                        Den kan ikke hoppe så meget som en almindelig bold, men er sjov at lave og ret dekorativ. Har man børn, der skal beskæftiges er det også en hyggelig ting at lave.

Min påbegyndte Propbold!
Min påbegyndte Propbold!

Man skal bruge:

En korkprop, garnrester eller strimler af bomulslærred, (jeg brugte et gammelt lagen i strimler på ca. 2 cm) til det indvendige og garn i forskellige farver (det kan være uld, bomuld m.m.) til at brodere med udvendig.

Man tager en korkprop og skærer ca. 1/3 fra og begynder at vikle enten garn eller stofstrimler stramt om proppen. Bliv ved med at vikle stramt rundt fra forskellige sider, indtil du har en rund bold i den størrelse du ønsker. Sy det til, så det ikke løber op igen.

Så inddeles bolden i 4, 6 eller 8 felter efter ønske, det gøres ved at markere med tråde. Nu skal de forskellige felter udfyldes med tungesting og selvfølgelig helst i forskellige farver. Der må ikke sys i underlaget, kun i tråden og der syes fra begge sider i hvert felt, så man fylder hvert ud felt helt ud og slutter med af lukke stingene i midten. Man starter med at sy den første række tungesting i garnet, der inddeler felterne.

Markering til inddeling af felterne!
Markering til inddeling af felterne!
Som det forhåbentligt kan ses, bruger man markeringstråden, hver gang man starter på et nyt felt!
Som det forhåbentligt kan ses, bruger man markeringstråden, hver gang man starter på et nyt felt!

God fornøjelse!

På bl.a. Dansk Legetøjsmuseum i Christiansfeld op på købmandsmuseet på Sejerø, findes disse bolde.

Eksempler på bolde fra Dansk Legetøjsmuseum i Christiansfeld!
Eksempler på bolde fra Dansk Legetøjsmuseum i Christiansfeld!