Pauli Ebner, en stor kunstner

Hvor er vi heldige, at Sigi Ulbrich stadigvæk har lyst til, at dele sin store viden om mange spændende ting med os.

Jeg faldt for det søde postkort og, at der skulle komme dette fine indlæg ud af det, havde jeg ikke drømt om.

Tusinde tak Sigi!

© for tekst: Sigi Ulbrich

D. 12.1.2022 Pauli Ebner – en stor kunstner

Da jeg læste Lenes juleønsker til læserne af dukkedroemme.dk, smilede jeg. Pauli Ebner-illustrationen ramte mig i hjertet og sjælen. jeg tænkte straks på min gudmor, som testamenterede sin store samling af postkort til mig. Med mange – rigtig mange – kort fra denne store kunstner.

I 1873 regerede Kejser Franz Joseph I i Østrig
I 1873 regerede Kejser Wilhelm I i Tyskland
I 1873 regerede Kong Christian IX i Danmark


1873, året for verdensudstillingen i Wien
1873, året hvor Levi Strauss modtog det amerikanske patent på Levis-jeans
1873, året hvor Pauline Ebner blev født den 26. august i Wien.

Pauline Ebner blev født i Wien, som datter af en handskemager. Der fik hun lov til at,
tage uddannelse på den private malerskole Strehblow i Wien. Ikke noget man tog for givet dengang – der var langt fra lige rettigheder for kvinder. På det tidspunkt, tidspunkt døtrene faderen og “ejendomsretten” gik til manden med ægteskabet. Kvinder fik ikke lov til at studere og måtte kun udøve nogle få erhverv og kun med ægtemandens godkendelse.

For eksempel var der kun valgret for kvinder i
Danmark 1915,
Østrig 1918,
Tyskland 191,9
Men det betød, at kvinder stadig, var langt fra at have lige rettigheder.
Så min storesøster skulle stadigvæk, have tilladelse, fra sin mand i 1960’erne, da hun ville søge om pas.

Da jeg begyndte at arbejde, som journalist i slutningen af ​​1980’erne – på et absolut mandligt domæne, nemlig jernbanespecialistområdet – skiftede jeg mit feminine
fornavn til det unisex korte navn “Sigi”. Selv for 35 år siden var det for nogle mænd
utænkeligt, at en kvinde kunne vide noget om disse “mandsting”. Jeg har selv flere gange oplevet, at jeg stillede spørgsmålene, og min mand, der fulgte med mig som fotograf, fik svarene.


Er det derfor, Pauline malede under sit kaldenavn Pauli? Det har været umuligt for mig, at finde ud af , men jeg tror, ​​det er absolut sandsynligt.

I 1912 blev Pauli optaget i den østrigske sammenslutning af kunstnere. Hun udmærkede sig med sine illustrerede børnebøger og malede mange billedpostkort og lykønskningskort til diverse postkortudgivere. Disse blev trykt med diverse ønsker på mange sprog. Hun har også tegnet mindst 4 serier Panini-billeder for det tyske firma Palmin samt en serie for det Schweizisk chokoladefirma Suchard.

Hendes yndlingsmotiv, var små børn, især piger. De små heltinder ser altid på Edi-dukkerne, og nu og da har jeg set et postkort kun med dukker på.

Hun signerede for det meste sine tegninger som “Pauli Ebner” eller “P. EBNER”. Det er dog sandsynligt, at andre bøger er udgivet anonymt.

Velkendte illustrerede bøger:
Barnets daglige løbetur
Ungdomsspejl
Kom her allesammen
Min dukke
Familie Schnuppernässchen: Et dyreeventyr / I påskeharelandet Waldmännlein fortæller Smukke tyske børnesange og rim for mor og barn, Nürnberg 1910
Pauli Ebners postkort er et populært samlerområde, og lad os være ærlige – de passer også fint, som dekoration mange steder i vores samlingsområde.
Den store kunstner døde i 1949

Jeg fik min “viden” fra Wikipedia.de. De viste postkort er alle i min besiddelse – fra min gudmors postkortsamling. Imidlertid har jeg dog tilføjet mange kopier af dem
– jeg kan bare ikke gå forbi disse kort. Jeg vil vædde på at der er du er ikke anderledes.

Sidst, men ikke mindst, vil jeg vise dig mit yndlingspostkort her. Jeg kan ikke forestille mig, at jeg er ikke alene om dette.


Jeg vil gerne takke Lene for den gode oversættelse og layout.


Kilde: Wikipedia.de
Billeder fra Sigi Ulbrichs postkortsamling

Og her nedenunder, det søde postkort, jeg ønskede læserne en glædelig Jul med.

Lene

Legetøj gennem tiderne

Af Marianne Kunkel ©

Det er med stor glæde jeg bringer denne fine og interessante artikel, som Marianne Kunkel har skrevet. Marianne har skrevet den til Miniature Nyt. Og det glæder mig især, at hun har kunnet finde nyttige informationer på Dukkedrømme til artiklen.

Vi husker nok alle, hvad vi selv legede med som børn, hvad vores børn og børnebørn legede med, og hvad nutidens børn leger med, her behøver man bare at gå forbi en legetøjsbutik for at se det kæmpeudvalg der tilbydes i dag.


Men hvad legede vores forældre og bedsteforældre med?

Det vil jeg prøve at skrive lidt om.

Jeg har fundet mange oplysninger på Internettet, og har også fundet mange gode informationer i bogen ”Det legede vi med…” af Jens Sigsgaard og Ib Varnild, ISBN 87-17-05041-3, den kan lånes på biblioteket. Den blev anbefalet af Lisa Tørngren, der rent faktisk har nogle af de dukkehusmøbler, der bliver beskrevet i bogen. Jeg har også fundet nyttige informationer på hjemmesiden www.dukkedroemme.dk der er et sandt Mekka for folk, der interesserer sig for gamle dukker og legetøj.

Legetøj fra tidernes morgen
Der har nok været legetøj ligeså længe som mennesket har eksisteret, ikke som vi kender det i dag, men har mor siddet og vugget en baby, har den lidt større pige nok vugget et stykke træ eller skind, og på den måde efterabet moderen. De små drengebørn har tidligt fået en lille bue og pile, måske en slynge, og på den måde lært at blive gode jægere. Der er fundet eksempler på rangler, i udgravninger fra Polen, der daterer sig ca. 2500 år tilbage, (tidlig Jernalder) bestående af små lerpuder, med lerperler inden i.


Nu er det nok ikke helt så gamle miljøer, de fleste af os gør det i, men buen og slyngen kunne godt bruges i et drengeværelse, helt op til vores tid. Find en lille bøjelig gren, kom lidt lim på den ene ende, sno et stykke tråd om, og lad tørre, kom lidt lim på den anden ende, og træk tråden, til man får bueformen, og snit et par små pile. En lille slynge laves af en lille Y-formet kvist, tråd om enderne, og evt. et lille stykke skind på midten.

Slynge
/slangebøsse med læderstykke til at holde stenen.

Dukken er nok det stykke legetøj, der har været kendt længst. Dukker i forskellige former kan dateres flere tusinde år tilbage. Måske har de tidligste ikke været brugt som legetøj, men ved rituale og religiøse ceremonier. De har været lavet med tidens materialer, ler, træ, ben, porcelæn, voks, og til vores tids gummi og plastik.

Maleri af barn med dukke fra 1596.

Ellers er det nok ting som forskellige spil med sten/kugler/marmorterninger bl.a. til at spille Terre, det her spil vor man kaster en terning op i luften, og samler en terning op imens. Terre kendes helt tilbage til Romertiden.

Snurretoppen kendes flere tusinde år tilbage, kæpheste og stylter tilbage til middelalderen, og trille/tøndebånd bliver omtalt så tidligt som i 1456. Sådan et tøndebånd burde også være nemt at lave i miniaturestørrelse. Et smalt stykke træfiner, limet om en beholder i passende størrelse, og en lille pind til at styre med. Spillet skak har også været kendt i over 1500 år. Isskøjter har også under en eller anden form været kendt i flere tusinde år. Disse isskøjter var i begyndelsen lavet af forskellige dyreknogler. Drager har også været brugt, de kendes helt tilbage til omkring 1000 år før vor tid.

Trille/tøndebånd Holland 1560.

Men det har nok været begrænset, hvor meget den tids børn har haft tid til at lege. Man blev hurtigt voksen den gang, og hjalp til i marken, vævede, strikkede, osv.

Vi skal nok helt op i sen Tudor, tidlig Stuart periode, omkring år 1600 før mere almindeligt legetøj vinder frem. Her begynder gyngeheste, forskellige spil, bl.a.
Nine Men’s Morris, et spil, der så vidt jeg kan se, er identisk med vore dages Mølle. Tinsoldater, omtales første gang i Frankrig i år 1610, og bolde lavet af læder
kommer også omkring det tidspunkt.

Nine Men´s Morris på Shakespeare´s tid.

De første dukkehuse
Dukkehuse, det første omtalte stammer fra Tyskland fra år 1558, senere dukker de op i Holland, hvor rige unge damer begynder at lave dukkestuer i kabinetter. Der skulle efter sigende stå nogle ganske imponerende kabinet-dukkehuse på Rijksmuseum Amsterdam, omkring år 1700 i England, i Danmark menes de første dukkehuse at være fra omkring år 1800, men det var først i Victoriatidens England (1837-1901) det bliver rigtig udbredt.

Titanias Palads på Egeskov Slot, som mange af os nok har set, blev først færdig i 1922.

Der findes også samlinger af dukkehuse på National Museet, Johannes Larsen Museet i Kerteminde og flere andre steder. Jeg har da vist også set nogle i Den Gamle By i Aarhus.

Petronella Dunoi´s Dukkehus fra ca 1676, udstillet på Riks Museum, Amsterdam.

I årene 1700 til 1800 har jeg ikke kunne finde så mange oplysninger om legetøj. Der har været de ovennævnte ting, der er blevet forfinet gennem årene. Omkring 1750-60 kommer de første puslespil, og sidst i perioden kommer de første
dukketeatre. Udskårne trædyr og klodser har der også været, og forskellige brætspil bl.a. Backgammon og noget, der minder om Ludo. Der er også blevet spillet en masse
udendørsspil, forskellige bold- og keglespil.

I starten af 1800-tallet dukker sjippetovet op, bliver dog først rigtig populært omkring 1940-50. De første påklædningsdukker ser dagens lys i Frankrig i 1830, men bliver først rigtig populære sidst i 1800-tallet, hvor de begynder at blive vist i blade og aviser.
Påklædningsdukker i Danmark har sin helt store tid i årene 1930-1960.De fleste kan nok huske Prinsesse Margrethe og Store- og Lille Marie som påklædningsdukker.

Påklædningsdukke fra avisen The Sunday Herald 1895.

I denne periode bliver der også produceret mange dukkestel.

Fabriksfremstillet legetøj
Omkring 1859 begynder den tyske fabrik Märklin at fremstille legetøj, i starten kun legetøj til piger, dukkekøkkener, komfurer, skibe og karruseller, først i 1891 begynder de at fremstille togbaner. Toge og baner fra Märklin er stadig i dag noget af det bedste, og gamle Märklin tog sælges stadig til store priser.

I 1860 kommer de første gummibolde, og hvor bolde før i tiden havde været fremstillet af skind, uld, dyrehår osv., giver gummibolden mange flere muligheder for leg. Det varer dog formentlig nogle år, inden disse gummibolde bliver bredt udbredt, så sent som 1910-1920 kan man stadig læse om disse stof/filtbolde, med en korkprop inden i, mange af dem med et broderet ”net” udenom. Kunne også nemt omsættes til dukkehuset, en lille filtet kugle, og så broderet, inddelt i både, uden på.
Eller prøv at lave nogle i naturlig størrelse, de er ganske dekorative.

Glansbilleder starter i Tyskland omkring 1860, hvor de bliver brugt af bagere, og sat på kager, vi kender det stadig i dag med honninghjertet til jul, hvor der som regel er et nisse-glansbillede ovenpå.

Hinkestene bliver omtalt i 1890, kendes formentlig længere tilbage, de første har været en flad sten eller lignende.

Fyens Glasværk er nogle af de første, der fra 1924 fremstiller hinkestene i glas, som de fleste husker, og nok også huske hvor ulykkelig man blev, når der kom skår i dem.

Hinkesten fra Fyens Glasværk, jeg er sikker på, at jeg havde den grønne med stjernen.

Omkring 1880 starter den tyske fabrik Steiff med at fremstille diverse dyr af stof/plys, og i 1902 fremstilles den første Teddy-bjørn.

I 1895 starter fabrikken Dansk Legetøj A/S med trælegetøj, fremstillet i de danske fængsler. Noget af det første var heste og pakhuse, og i 1905 kommer den så velkendte lille røde trædukkevogn.

Fabrikken Meccano får sin start i England i 1898/1902, og er især kendt for byggesættet med metaldele, der kunne sættes sammen til alt muligt. De producerer forskellige sæt op gennem årene, og i 1926 som en jubilæumsudgave kommer sættet
i de kendte røde og grønne farver. Fabrikken producerer helt frem til 1960, hvor den bliver overtaget af et andet firma, og relanceret under mærkenavnet Tri-ang, der fremstiller modeltoge og andet, og dukkehuse. De af jer, der læser de engelske
dukkehusmagasiner, er nok stødt på disse Tri-ang dukkehuse.

Tri-ang dukkehus.
Meccano byggesæt.

Omkring år 1900 producerer Märklin metalbiler, rulleskøjter dukker op i gadebilledet, modellervoks og diverse farvekridt/blyanter.

BRIO, et svensk firma, starter i 1884 med at lave finèrkurve, og i 1907 begynder man at fremstille træheste med hjul, og senere omkring 1950 diverse trædyr og togbaner. Der fremstilles stadig masser af træting under navnet BRIO, trækdyr, togbaner, gåvogne osv.

Omkring 1910-20 bliver nipsenåle det helt store hit. De første nipsenåle blev fremstillet på Bøhmiske glasværker. Nipsenåle kunne bruges på mange måder, man arrangerede dem i flotte mønstre på nålepuder, man kunne ”nipse” med dem. Det foregik ved at man med fingrene skubbede/knipsede til èn nål, og kunne man så få den til at ligge ovenpå en andens nål, havde man vundet denne. Man byttede og fik i det hele taget meget tid til at gå med disse nåle. Gamle nipsenåle er stadig et samlerobjekt, men der laves også nye nipsenåle. Prøv at se hjemmesiden www.dugperlasnipsenaale.dk hvor man kan finde et meget stort udvalg af nipsenåle, mange af dem velegnet til dukkehuset hvis man kan bide eller save nålen af.

Nipsenål med fugl på rede fra Dugperlas.

“Foto: Susanne Rosenørn, Dugperlas Nipsenåle”

Børnebøger
Nogle af de første danske børnebøger, udgivet af OTA Solgryn kommer i 1924, her skulle man samle mærker fra pakkerne, der så kunne omsættes til små bøger. Børnebøger, mest dem vi kender som eventyrbøger, er kendt meget tidligere, bl.a.
H.C.Andersen og Grimm’s eventyr, man kan så diskutere om det egentlig er børnebøger. Men bøgerne om Heidi af Johanna Spyri, udgivet i 1878, og formentlig allerede kommet til Danmark omkring 1880, er en klassisk børnebog, som jeg læste
med stor glæde som barn. Tidligere er bøger som Alice i Eventyrland af Lewis Carroll udkommet på dansk i 1875. Oliver Twist af Charles Dickens i 1845. Tarzan bøgerne kommer på dansk i 1912, og mange andre klassikere følger. Peter Plys af A. A. Milne kommer på dansk i 1930. Nogle af de danske, TudeMarie i slutningen af 30’erne, Jan bøgerne i 1942, Ungerne i Bjørnegade i 1945, første udgave af De små Synger i 1948, og så følger alle de kendte pige/ungdomsbøger, SUSY og Pernillebøgerne fra 1942 og frem, af Gretha Stevns, der er pseudonym for en færøsk mand – Eilif Mortansson, gift med en dansk kvinde Grethe Hansen-Stevns. PUK bøgerne af Lisbeth Werner, også her et pseudonym for 2 mænd – Knud Meister og Carlo Andersen. DOT bøgerne af Inge Møller og mange flere. Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe fra 1945 skal vel også nævnes, og siden kom der flere klassikere fra hendes hånd. Men nok om bøger nu, der kommer lidt mere senere.

Samleobjekter
Omkring 1928/1932 begynder Tekno at fremstille diverse blik legetøj, mest kendt er nok bilerne, men allerede i starten af 1930 fremstilles den kendte Falck-station. Tekno fremstiller også ting til dukkehuset, møbler, køkkenting osv.

Tekno Falck-station.
Tekno dukkehus køkkenting.

I 1931 oprettes det engelske firma Dinky Toys, udsprunget fra Meccano Fabrikken, de fremstiller formstøbte metal- biler, fly og skibe, synes lige dette firma skulle nævnes, da jeg faldt over nedenstående skønne katalogside. Dinky Toys lukkede i 1979.

Dinky Toys produkter fra december 1969.

I 1932 starter LEGO med trælegetøj, der i 1949 går over til de kendte plastikklodser, der stadig leges med i dag.

Kay Bojesens ikoniske trælegetøj kommer omkring 1950, og det er også her hønseringene vinder frem. Hønseringene kunne bruges til forskellige lege, som at ”hønse”, hvor man kunne kaste, og prøve at komme tættest på noget, eller ramme en dåse, og man kunne så vinde hønseringe fra de andre. Der kunne også gå sport i at have den længste kæde osv.

Min barndom og frem
Så er ved at være kommet til min barndom 1955 og frem, og når jeg tænker tilbage, var det ikke fordi man havde overvældende meget legetøj dengang, Jeg gik i børnehave, og som jeg husker det, var der heller ikke her en masse legetøj, lidt bøger, klodser, puslespil, og så havde man måske selv en dukke eller et tøjdyr med. Der var en udendørs lille legeplads, med et par gynger og nogle små træcykler. Men vi lavede selv en masse ting i børnehaven, broderede på gulvklude og flettede bøjler, kan I huske disse bøjlebetræk af plastbast, det var dengang børn godt kunne beskæftige sig selv. Det ville nok være svært i dag at få 5-6 års børn til at sidde stille, og lave noget med hænderne. Disse flettede bøjler kunne også nemt laves til dukkehuset, en lille
købt træbøjle, og tynde farvede kartonstrimler, og så en god gang lak.

Flettede bøjler.

Derhjemme havde jeg et dukkehus, et min far selv havde lavet, men jeg har nok ikke leget så meget med det, for jeg kan kun huske, rødt murstenspapir på taget, og nogle dagligstuemøbler med rødt fløjlsbetræk og et lille testel i rødmalet træ med guldkant. Om der var dukker i huset, og de andre værelsers møblement husker jeg intet om. Jeg tror, at det var mere interessant at lege med min brors Mecccano og Märklintog.

Jeg have en stor plyselefant, vundet af min farfar på Bakken, den var jeg ret glad for, den hed ”Jum Hartmann Nielsen”, jeg havde en stor dukke Lone, arvet efter min mor, ikke særlig køn, og med en løs arm. Der har været nogle spil, billedlotteri, huskespil og Matador, der bliver dansk produceret i 1936. I starten af 1960’erne havde jeg en lille Rosebud dukke, de må have været utrolig populære, og formentlig også ret billige, for jeg husker det som om alle piger havde sådan en. I de første klasser i skolen strikkede vi tøj til dem i håndarbejdstimen.

Rosebud dukke.

Jeg havde lidt glansbilleder, hønseringe og påklædningsdukker, der blev opbevaret i en gammel bog, med siderne ombukket, og mærket med forskellige tøjtyper. Jeg havde modellervoks og farver, og tegnede en del. Men som jeg husker det, var det meste af mit legetøj beregnet til udendørs brug. Vi sjippede, både med enkeltmands tov og med de lange lavet af plastik. Vi hinkede og hoppede i elastik, der kom frem i 60’erne, vi legede skjul, løb på rulleskøjter om sommeren, og stod på skøjter om vinteren. Vi spillede bold op af muren, med 2 eller 3 bolde, mens man sagde forskellige remser.

”Odense, Bogense, Middelfart – BUM – Assens, Fåborg, Svendborg – BUM – Nyborg, Kerteminde, Ringe – BUM – Rønne –BUM” – husker I den? – en glimrende remse, der gør, at jeg den dag i dag kan huske, hvor de forskellige fynske byer ligger.

På et tidspunkt fik jeg en Barbiedukke, den første Barbie blev fremstillet i USA i 1959, og er kommet til Danmark i starten af 60’erne.

Nu er dyr nok ikke legetøj, men der gik meget tid med at lege med dem. Vi havde gennem årene både marsvin, undulater, zebrafinker, en tilløbende kat, og da jeg var omkring 11-12 år, fik vi hund , en rød cockerspaniel ”Sniff”. Et års tid efter skulle min far ned på Landbohøjskolen og ha’ Sniff vaccineret, ind kommer en mand med en æske med killinger, der skulle aflives, min far tog en med hjem, og så havde vi kat igen.

Og så ”gik” man til noget, jeg har både gået til dans, ikke den store succes, klaverspil, efter sigende var jeg god til det, mendet interesserede mig ikke rigtig. Kunne dog i mange år spille ”Ungarsk Rhapsody ” og kan stadig tyde noder. Gik til spejder
”Grønsmutte” en overgang, spillede håndbold og dansede folkedans på skolen.

Min barndoms bøger
Men igen, når man ser hvad børn har af legetøj i dag, var mit udvalg nok meget begrænset, men jeg havde mine bøger! Jeg har næsten så langt tilbage jeg kan huske læst bøger. Læste allerede flydende, da jeg startede i skolen. Formentlig, fordi jeg lyttede med, når der blev læst lektier med min 4 år ældre bror. Jeg tror allerede jeg var godt i gang med Tarzan bøgerne (min brors) inden jeg startede i skolen. Det foregik på den måde, at min far satte blyantstreger, hvor de lange ord skulle deles, og fortalte mig, at når der kom et personnavn, jeg ikke rigtig kunne udtale, så bare kald ham ”Hr. Olsen”. Det vil sige jeg ikke så meget læste ordet, men genkaldte det. Det er en vane, jeg nok har taget med mig. Kan stadig læse en bog, og når jeg er færdig, egentlig ikke huske hvad hovedpersonen hed. Jeg pløjede mig igennem stort set alle børne/ungdomsbøger, Tude Marie, Ungerne fra Bjørnegade 5, bøgerne om Heidi, Susy bøgerne, og hvad de ellers hed. Sparede op af lommepengene, og købte selv Nancy Drew bøger, det var detektivbøger, skrevet af forskellige, og som jeg husker det, kom der en ny hver måned.

Jeg husker stadig min 8 års fødselsdag som en af de bedste. Min far og jeg gik ned på Gl. Kongevej, i et bogantikvariat, og så fik jeg 20 kroner (der nok svarer til omkring 230 kroner i dag) jeg kunne købe bøger for. Jeg tror jeg fik næsten alle DOT bøgerne, Den Sorte Hingst og flere. Det var en stor dag.

Nogle af de bøger jeg læste som barn.

Meget kan laves til dukkehuset
Mange af de ovennævnte ting kan man sagtens selv lave til dukkehuset. Sjippetov, en stump naturfarvet hæklegarn eller lignende, og et par små røde, aflange perler, eller måske et tyndt og farvet plastbelagt kabel til de lange sjippetove. Bolde af en lille kugle Fimo-ler, og måske hækle et lille boldnet. Forskellige spil, her findes masser af billeder på Internettet, der kan kopieres og limes på en lille kartonæske. Hinkestene, her kan man måske finde en lille flad facetslebet perle. Glansbilleder og påklædningsdukker, her findes også masser af billeder på Nettet, der kan formindskes til korrekt dukkehusstørrelse.

Bøger kan også hentes fra Nettet, det er dog desværre, som regel, kun forsiden der er vist. Men prøv at kopiere et bogforside 2 gange, formindsk/beskær den ene til den størrelse man vil have, og beskær den anden til en firkant af forsidefarven. Denne kan så forstørres til ryg og bagside. Det ser pænt ud hvis farven på bagsiden, er den samme.

Så er vi kommet til slutningen af 1960’erne og frem til i dag, og hvad legede man med der? – Ja, der har været rigeligt udbud, udover alle de tidligere nævnte ting, LEGO klodser, Barbiedukker osv. der stadig er populære, kommer der flere og flere plastikting. Hver gang Disney kommer med en ny tegnefilm, bliver der produceret en mængde legeting med billeder fra filmene. Der kommer mere og mere tilbehør til for eksempel Barbie, huse, heste osv.

Spil i alle afskygninger både brætspil og spil, hvor man skal gøre noget, slå knapper
ned eller lignende. Lego bliver større og større og kommer med masser af samlesæt,
nu med både dyr og mennesker og robotter.

Gjøl-Trolden eller DAM-trolden, den lille gummitrold med de store brune øjne, er
også meget populær fra 60’erne og et godt stykke frem i tiden. Der blev også lavet
forskellige gummidyr, skildpadde, grise og bjørne, alle med den karakteristiske søde
duft, der skyldes jordbæraroma i gummimassen.

Gjøl Trold med de store øjne, han er da skøn.

Der kommer flere forskellige Barbie lignende dukker, Bratz og andre, Løbehjulet, der
har omkring 100 år på bagen, er stadig inde i billedet, der kommer Sylvanian Familien, små figurer, der efterhånden findes i alle afskygninger, som hunde, katte, bjørne, kaniner osv., man kan få huse og biler og meget andet tilbehør. Togbaner er stadig populære.

Sylvania Hus og figurer.

Og på et tidspunkt bliver man lidt træt af alt det plastik, og trælegetøj vender tilbage, meget af det fra BRIO, som jeg tidligere har nævnt. Drenge leger stadig med biler, og der er racerbaner, robotter, dinosaurer og legetøjsvåben.

Nu er jeg vist nået til vejs ende, der er sikkert noget jeg har glemt, men jeg håber at nogle af oplysninger kan bruges, når dukkebørneværelset skal møbleres.

En stor tak til Marianne!


.


Blomsterglansbilleders symbolik

Jeg har fået denne fine artikel fra Angelika, en interessant efterfølger af hendes artikel om Oblater, glansbilleder og hjerteknusere, som blev bragt her for kort tid siden.

© Angelika Salzwedel for tekst og billeder. © for oversættelse og layout Lene Byfoged.

Angelika skriver……

Jeg har flere gange før fortalt om glansbilleder og i dag vil jeg gerne fortælle om blomsternes motiv efter sæson. Blomstermotiverne har altid været populære og havde stor betydning, hvilket delvist ses i versene i poisibøgerne. Desværre er symbolikken gået tabt i vores travle tid. Derfor har jeg nøje undersøgt dette.


Glansbillederne, der vises her med de forskellige blomstermotiver, er alle fra mine gamle poesialbum fra omkring 1900. Og her har jeg næsten udelukkende valgt sommerblomster – der passer til den aktuelle sæson. God fornøjelse med læsningen.

Motiv og symbolik

Jeg vil gerne starte med en engel i en blomsterkrans. Blomsterkransen symboliserer uendelighed og evighed, og her med en engel, der forstærker symbolet.

Roser symboliserer kærlighed, lykke, kærlighed og skønhed
men også forgængelighed.

Violer symboliserer beskedenhed, loyalitet og jomfruelighed.

Forglemmigej, som et symbol på varig erindring.

Liljekonvaller symboliserer renhed, ydmyghed og lykke.

Anemoner symboliserer forventning og håb, men også forgængelighed.

Kløverens blade symboliserer treenigheden i den kristne tro.

Hibiscus symboliserer følsomhed og ømhed.

Nelliker symboliserer kærlighed og venskab.

Stedmoder symboliserer treenigheden i den kristne tro.

Pæoner (roserne uden torne) symboliserer helbredelse og sundhed.

Tulipaner symboliserer lidenskab.

Blomsterkurve symboliserer venskab og kærlighed, her med valmuen der symboliserer kærlighedens lidelse, med tusindfryden, der symboliserer held og tillid, og kornblomsten, som symboliserer tillid og loyalitet.

Jeg vil gerne afslutte disse forklaringer, med en engel der bærer et overflødighedshorn, udsmykket med blomster. Ud over symbolet på rig høst er det også et tegn på fred.

Mange tak Lene for oversættelsen, layoutet og offentliggørelsen på din blog. Må disse blomster også være et minde om Lise.

Angelika

En stor tak til Angelika, dejligt du vil dele din store viden med os. Også tak for tanken til Lise.

Lene

Oblater, glansbilleder og hjerteknusere

Barndommens smukke og farverige billeder

Med tusind tak til Angelika Salzwedel for din spændende tekst med fotos ©

(oversættelse: Lise Brastrup Clasen © og layout: Lene Byfoged ©)

De mest almindelige samleobjekter af papir fra det 19. årh. var helt sikkert oblater, glansbilleder, billeder til samlealbums, små billeder fra gamle mindebøger, eller det, som man på engelsk kaldte scraps = udklip.

Ganske kort om glansbilledernes oprindelse

Hvorfra det hele stammer, har man egentlig ikke helt kunne forklare. Nogle folklorister har det synspunkt, at de stammer fra de fint dekorerede såkaldte mindebøger, dvs. de senere poesibøger. Andre er af den opfattelse, at de stammer fra de nederlandske bogforlags prøvebøger i det 17. årh. –disse forlæggere satte billeder af deres udvalg i album, således at det blev nemmere for køberne at vælge.

En anden kategori kunne være udklipsbilleder, hvis oprindelse påviseligt er fra det 18. årh. Her drejede det sig om sort-hvide litografier, som børnene farvelagde og klippede ud, og derefter igen satte dem ind i samlealbum.

I England kalder dem stadig i dag for scraps, dvs. afklip, eller papirbilleder som klippes ud og atter sættes ind i album (også her i Danmark taler man om scrapbøger eller udklipsbøger: oversætteren)….

Min version er, fortæller Angelika, at man til poesibøgerne, scrapbøgerne osv. forsøgte at eftergøre motiverne fra de gamle prøveklude, og således er de første gamle glansbilledmotiver da også de motover, som vi kender fra de gamle, smukke prøveklude. Derfor blev jeg meget interesseret i symbolikken både fra prøvekludene og fra glansbillederne.

I 1797-98 opfandt Alois Senefelder stentrykket/litografien. Denne overvejende manuelle trykproces blev først brugt til reproduktion af ensfarvede billeder eller forlæg. Kromatografien , dvs. flerfarvet stentryk, blev i 1816 opfundet af litograferne Engelmann og Lasteyrie til reproduktion af oliemalerier. Ved denne proces skulle hver farve påsmøres sin egen sten. Siden 1835 har man kendt til industrialiseringen af kromotografi.

De første oblater/glansbilleder kom frem i midten af 1850erne. Wolf Hagelberg fik som den første i 1854 i Berlin den ide at trykke små billeder, som var forbundet med små strimler, således at billederne blev stabiliseret og var nemme at trykke ud.

I 1860 fremstillede man billederne i lille format, og disse brugtes hovedsageligt til udsmykning af mindealbum, og poesibøger. Næste alle motiver havde karakter af symbolik! De blev samlet af voksne og opbevaret i indbundne bøger.

Den tids motiver var frem for alt:
Blomsterarrangementer som kurve med roser, violbuketter, forglemmigejer og stedmoderblomster. De mange blomsterkurve var tegn på eller symboliserede inderligt venskab og kærlighed.

Så var der rosen- hhv. blomsterkransene – de symboliserede frem for alt den lukkede kreds i al evighed, som f.eks. vielsesringen.

Men også gennem århundrede blev de elskede motiver anvendt som symbolik for kristelige dyder, akkurat som i de kendte prøveklude, f.eks. korset, hjertet og ankeret.

De mange afbildede eksempler stammer fra en holstensk poesibog fra 1911.

Motiv og symbolik:

Blomsterkurve betyder venskab og kærlighed!

Violer betyder beskedenhed og troskab!

Et anker betyder håb!

Et kors betyder tro!

Et hjerte betyder kærlighed!

Hvid due med blomster kan betyde tegn på jomfruelighed og evigt venskab, og er desuden symbol for kærlighed og ægteskab !

En engel er det himmelske bud!

Sommerfugle og fugle er symboler på befrielse!

Legende katte betyder huslighed og hygge, stammer fra Biedermeiertiden!

To børn betyder tegn på venskab!

En hestesko som lykkebringer: egentlig skal hesteskoens åbning være foroven, således at man kan modtage heldet (bemærkning fra samleren)!

Alle Glansbilleder stammer som nævnt fra et glansbilledalbum fra 1911, og ejes af samleren.

Angelika takker os mange gange for oversættelse og layout, hvad der har været os en fornøjelse af udføre. Og vi siger tak til Angelika for din interessante og anderledes beretning om glansbilleder!

G o d l æ s e l y s t alle sammen !

Trælegetøj fra fængslerne – Dansk Legetøjsfabrik a/s 1905 – 1977

Vi har været så heldige, at Lars Topgaard, har skrevet dette spændende indlæg om hans netop udgivne bog og trælegetøjet fra de danske fængsler.

En stor tak til Lars.

I en netop udkommet bog om ” Trælegetøj fra fængslerne – Dansk Legetøjs- fabrik a/s 1905 – 1977” har Lars Topgaard behandlet dette interessante kulturhistoriske emne på næsten 300 sider med et væld af illustrationer. Disse består af 300 gengivelser fra syv gamle legetøjskataloger fra 1930’erne, som viser hvad der kunne præsteres af legetøjstilbud til børnene.

Materialet fra de gamle kataloger er grunddokumenter over fabrikationen af trælegetøj fra de i alt 8 fængsler og ”Kjeldsens Fangelejr”, der havde arbejdet med trælegetøj fra 1905/1908. Disse kataloger har IKKE tidligere været publiceret. Det kommercielle tiltag med afsætning og markedsføringen af trælegetøjet foregik via selskabet Dansk Legetøjsfabrik a/s, der var oprettet i 1916 til dette formål.

Bogen indholder også ca. 400 farvefotos af legetøj fra såvel museer som private samlinger og fra forfatterens egen store private samling af fængselslegetøj, som en hjælp til at identificere et stykke trælegetøj. For at gøre det hele mere overskueligt er bogen delt op i 2 hovedafsnit som hver omfatter 3 kapitler med gengivelser fra de gamle kataloger og 3 kapitler med farvefotos fra samlingerne.

 Drengelegetøj, (land og by relateret)

 Pigelegetøj (dukkehus mv.)

 Fælles legetøj (ude og inde legetøj)

 De enkelte kapitler er opdelt i grupper. Dog er det ikke lykkedes mig at få foto af alle gamle artefacts fra katalogerne. De gamle kataloger har desværre den ulempe at de viste artefacts, på grund af datidens gengivelsesteknik ikke lever helt op til nutidens krav om tydelighed. Jeg har søgt at udbedre de uklare illustrationer via forskellige SW programmer uden at dette helt er lykkedes. Jeg fandt, at det var bedre at vise legetøjet fra katalogerne for at få et billede af legetøjsudbuddet.

 Hvad angår dukker er disse ikke produceret på Dansk Legetøjsfabrik a/s hhv. de ni fængsler, da disse kun har arbejdet med træ medens fex. metal og bøger er produceret via Dansk Legetøjsfabrik a/s ’ andre producenter. Dette område er IKKE behandlet i bogen.

Historien om Dansk Legetøjsfabrik a/s begynder i 1908, selvom produktionen af trælegetøj så småt var i gang fra 1905. Dansk Legetøjsfabrik stiftedes 1908.

Rigsdagen vedtog 1905 en ændring af den danske straffelov, således at legetøjsarbejdet blev tilladt i danske arresthuse og fængsler. Naturligvis var der mange protester i samtiden over denne tilladelse til legetøjsarbejdet i fængslerne. Dette gjaldt især udbydere af legetøj, som følte deres næringsvej gået for nær. Fængslerne beskæftigede flere hundrede fanger med dette arbejde og argumentet gik bla. på, at nu kunne man holde fangerne væk fra håndværksarbejde, som kunne genere de hjemlige fag. Lederen af de københavnske fængsler fandt frem til, at man kunne fabrikere legetøj, idet så godt som alt legetøj blev importeret fra Tyskland. I Norge fremstillede man i fængslerne bla. kælke, ski og andet sportslegetøj. I 1909 udstillede Dansk Legetøjsfabrik for første gang de forskellige legetøjsprodukter på en landsudstilling, der fandt sted i Århus

Under 2. verdenskrig og i perioden umiddelbart derefter, var der mangel på materialer til produktionen, samtidig med dette var der ingen substitutions- muligheder for bla træ. I tiden efter 1948 begyndte det at knibe for fængslerne at følge med i udbuddet på legetøjet, da kvaliteten fra andre producenter var blevet forbedret. Konkurrencen kom bla. fra et stigende udbud af trælegetøj fra LEGO efter 1935, der senere blev fulgt op med udbuddet af plasticlegetøj. Selve produktionen af trælegetøj i fængslerne ophørte i juni 1977. Forholdene efter 1955 til 1977 er i bogen belyst med såvel eksempler på legetøj fra denne periode, samt foto af værkstedsmaskiner til produktionen.

Fra 1908 og nogle år frem kæmpede man med et image, hvor legetøjet var mørkt, idet fangerne havde en forkærlighed for at dekorere i mørke farver, sammenholdt med en masse kruseduller i dekor. Man kunne få den tanke, at de havde forlæg i nogle af fangernes egne tatoveringer! Se bla. de viste mørke huse nedenfor.

Proviniens: Forfatterens samling.

Hvordan begyndte selve legetøjsfabrikationen?

Man begyndte med en driftskapital på 7 kr., der blev anvendt til indkøb af træ. Det bemærkes, at der ikke senere er bevilliget midler til yderligere indkøb.

Efter indkøb af træ var det nu nødvendigt at få fremstillet nogle prøver, som kunne vises til de potentielle legetøjsforhandlere. Nu var det så heldigt, at fængslet skulle løslade en fange, der på papiret også besad de nødvendige kvalifikationer og han blev sendt af sted til kundeemnerne med den første produktion. Det konstanteres, at manden efter 25 år endnu ikke er vendt tilbage, ikke har indsendt ordre eller afleveret vareprøverne tilbage, så han har nok opgivet sin virksomhed som agent for Dansk Legetøjsfabrik a/s til fordel for noget mere indbringende.

En mulighed for et salg så fabrikkens direktør, så han påtog sig salgsopgaven. Denne blev gennemført ved besøg i jyske købstæder med et mindre udvalg af legetøj. Her var skepsis stor og det første kundeemnes kommentar var: ”Hvad skal det forestille ?” Men efter at have fået forklaret tingene, fremkom han med en række forslag til ændringer og disse dannede senere basis for oplæggene til nye modeller.

Efter en måneds udviklingsarbejde i Vestre Fængsel med de nye prøvemodeller, vendte direktøren tilbage til det første kundeemne og nu var reaktionen positiv. Nye ideer og forslag blev indhentet på udenlandske messer og arbejdet gik derpå i gang med nye typer legetøj OG farver.

Jyske og fynske børn foretrak f.eks. således legetøj med sort- og hvidbrogede køer, medens de sjællandske børn kendte mest til de rødbrogede køer, hvorfor disse blev udbudt her.

Proviniens. Forfatterens samling.

Fangerne i fængslerne ”grov” producerede trælegetøj til videre behandling.

Proviniens. Vestre fængsels Museum. Fængselslegetøj:

Alle de færdigproducerede stykker legetøj fra de ovenfor nævnte fængsler blev forsynet med et mærke, der viste at det var fra Dansk Legetøjsfabrik a/s. Det mo- derne” DLF’ varemærke efter 1930’erne så således ud.

Dansk Legetøjsfabrik a/s udsendte blandt andet det først kendte katalog

Der er KUN er angivet varenr. under de enkelte stykker legetøj, således mangler der oplysninger om såvel priser som størrelser

Dansk Legetøjsfabrik a/s producerede udover i træ også legetøj i zink.

Proviniens. Forfatterens samling:
Damperen “Odense” i zink.

En moderne bybus fra ca. 1965, der skønnes at have kørt i København blev ligeledes produceret for Dansk Legetøjsfabrik a/s. Bemærk at bussen havde gummi- hjul og reklame for et bryggeri.

Proviniens. Vestre fængsel´ Museum: Fængselslegetøj.

Til drenge på landet blev der udbudt bygninger som fex. en kostald med mælkejunger

Proviniens: Forfatterens samling.

Og til pigerne kunne der købes et køkken, der kunne forsynes med inventar

Proviniens: Forfatterens samling.

Eller et strygebræt

Proviniens. Forfatterens samling.

Inspireret af tidens mode fra film og optræden produceredes omkring 1965 også en guitar af Dansk Legetøjsfabrik a/s.

Proviniens.Vestre fængsel´Museum. Fængselslegetøj.

Dukkestuemøblerne skulle også følge moden for pigerne i 1960/70 med det mere ”romantiske look”. Bemærk vippespejlet.

Proviniens. Vestre fængsel´Museum. Fængselslegetøj.

Dansk Legetøjsfabrik a/s lukker i 1977

Virksomheden blev i 1977 nødsaget til at lukke for salg fra fængslerne og øvrige producenter, da markedet og efterspørgslen havde ændret sig. Det moderne plastic legetøj fra bla. LEGO med sine pædagogiske løsninger havde flyttet børnenes interesser og trælegetøjet var ikke længere moderne. Trælegetøjet blev opfattet som gammeldags og produktudviklingen var begrænset – se de ovenfor viste exempler – de stillede ikke længere krav til børnenes fantasi.

Copyright © 2019

Lars Topgaard : ”Trælegetøj fra fængslerne og Dansk Legetøjsfabrik a/s”

300 sider : FORLAGET JELLING – ISBN 978-87-92571-28-1. Pris: 300.-

Kramboden i Odense

Tekst og billeder Lene Byfoged.

Jeg elsker Fyn, min far var fynbo og alle mine ferier i min barndom, tilbragte jeg hos min elskede farmor og farfar. En gang i mellem, må jeg bare til Fyn. Jeg må høre den skønne fynske dialekt, for mig er det nærmest lykke. Vidste I, at englene taler fynsk om søndagen?

Nå, for at komme til det jeg vil fortælle jer om, vi har lige været på Fyn et par dage og et besøg hos Kramboden i Nedergade 24 i Odense, var på programmet. Et skatkammer for enhver samler.

Kramboden.

Det var mange år siden vi var der sidst, men det var lige så interessant og spændende, som sidste gang. Vi startede i kælderen. Oh, hvilket skatkammer af alverdens ting og sager. Det var helt utroligt og nede bagved var der gammelt legetøj af enhver art, se blot nedenstående billeder.

Da vi var færdige i kælderen, gik vi ind i forretningen og hold da op, et slaraffenland uden lige. Det er jo ikke kun legetøj, men alt muligt mellem himmel og jord. Herunder billeder fra forretningen.

Et udvalg af dukkehusdukker. Nogle af dem har enører bundet eller limet på sig.

En hylde i et andet skab.
Gammelt julepynt var der også.

Jeg har jo blot taget billeder af en brøkdel, af forretningens tusindevis af varer. Første salen var også fyldt. Man kan få timer til at gå her.

Indehaveren var meget sympatisk og imødekommende, og jeg fik en opgave med hjem til bloggens læsere. Nogle af dukkehusdukkerne have en enøre, en bundet på eller limet på tøjet. Er der nogen af vores læsere, der ved hvad det drejer sig om, eller er det blot en samlers leg? Der havde været 20 – 25 dukker fra starten og de stammer fra samme samler. Nu var der blot nogle stykker tilbage. Se nedenstående billede.

Et par af dukkerne med enører.

Jeg handlede selvfølgelig også. Et skønt billede med engle til en af mine dukkestuer, en halvdukke (som jeg har fortrudt, men den er på vej videre), et skab og en kommode fra Dansk Legetøjsfabrik, nogle små tinsoldater til min legetøjsbutik, et lille chinahoved og den skønneste lille tyske dukkehusdukke. Det er nok det køb, jeg er allermest glad for. Den passer så fint i min lille franske cafe, som jeg lavede for nogle år siden.

Er hun ikke dejlig?

Mine køb. Møblerne skal have en kærlig hånd.
Dukken i cafeen.

Så er I i Odense, kig ind Kramboden, Nedergade 24.

Åbent hver dag kl. 10 til 17.30. Fredag kl. 10 – 18 og lørdag kl. 10 – 14

Lidt om Sprællemænd

Der ikke kun er nisser——

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Sprællemænd har altid fascineret mig, og som barn var det bare lykken at få et klippeark med en sprællemand, klippe ham ud (jeg husker ingen sprælledamer fra dengang, men mest sprælle-julemænd) og sætte snor I… og så blev han hængt op, og der blev så flittigt trukket i den nedhængende snor, at han til sidst blev slidt op….. Min Far var for øvrigt ekspert på ”snore-området”, og hjalp mig altid i begyndelsen — senere blev jeg selv god til at sætte snorene i…..……

Som voksen – jeg er en rigtig ”papirsamler” – samlede jeg de sprællemænd, som man altid fik som reklamer, eller som var i aviser og ugeblade, i malebøger og legehefter og meget andet… og nu dukkede også sprælledame. –piger, –drenge og dyr, karikaturer etc. op.

Men hvordan opstod disse herlige figurer mon: I Danmark var de oprindeligt julepynt og kom omkring 1850. De blev gerne solgt til jul af fattige mennesker, som gerne ville tjene en ekstra juleskilling, folk som den fattige Mor med sit syge barn her —et billede tegnet af Tom Petersen 22. december 1883 i Illustreret Tidende (fundet på nettet) – var typiske sælgere af sprællemænd, men også børn solgte sprællemænd for at tjene en ekstra skilling til deres fattige hjem. Nøden var stor, i dag er det heldigvis anderledes, eller måske vi stiller større krav og har fået andre normer? Men helt op til omkring 1930 var en sprællemandssælger et velkendt syn i København.

Ark med Polichinelle og Harlekin fra Épinal !

forskellige, bl.a. med julepynt: engle, kræmmerhuse og kurve, og her samlede forlæggeren Alfred Jacobsen dem i ”Danske Billeder” 1886-1918, mange af arkene er genoptrykt og kan stadig erhverves. Også det kendte Aalborg-forlag Adolf Holst udgav klippeark, de fleste for børn…..

I Frankrig blev der trykt sprællemænd gennem forlaget Pellerin & Cie, Épinal i Vogeserne, en del af disse er genoptrykt og kan erhverves på museer etc. De kendteste figurer var her harlekin, Columbine, Pierrot og Polichinelle. Her blev det en hel modedille at eje en sprællemand, og mange betalte en mindre formue for at få fremstillet en håndmalet sprællemand, som de ikke kunne leve med foruden.

Også mange tyske forlag, som f.eks. Gustav Kühn fra 1822 og Oemigke & Riemschneider fra 1935 i Neu-Ruppin i Brandenburg har trykt masser af sprællemænd, Byen Neu-Ruppin blev og er særdeles kendt for klippeark, og mange af jer ejer helt sikkert genoptryk af bl.a. påklædningsdukker

Nu behøver du ikke tage til udlandet for at se sprællemænd, idet du i Den gamle By i Aarhus kan se en større samling, samt læse om dem på hjemmesiden blog.dengamleby.dk/julehistorier/2014/12/142/spraellemanden/

Uddrag af det ene gamle ark: Her er Inspektør Smæk (Arket er mrk. Med en palet og nr. 46).

Og pludselig vrimlede det med sprællemænd rundt om mig: Julemænd à la de venlige i stedet for de gamle med de bistre udtryk, glade nisser, cirkusfolk, tegneseriefigurer, andre sjove skikkelser og mange flere, dog sidst men ikke mindst de mange karikaturer af politikere og kendisser før og nu…… sikken et udvalg….. Bl.a. fandt jeg to store gamle ark indeholdende: Knold, Tot, Kaptajn Vom og Frue, Negerhøvdingen og Inspektør Smæk!

Og her er en af mine skatte: Den danske nazist Fritz Clausen som sprællemand, desuden et billede fra Den gamle Bys blog med sprællemændene Hitler og Göring. Hitlers Heil-Arm kan ikke sprælle, den Heiler konstant.

Sprællemændene Hitler og Göring, og th Frits Clausen (Danmarks Frelsermand)!

Og selvfølgelig kan jeg slet ikke stå for nutidens herlige sprællemænd, der findes uendeligt mange, men nu behøver man ikke ulejlige sig med at finde snore, clips etc. frem for at sætte dem sammen, idet mange af dem allerede er vedlagt dette udstyr, som f.eks. Denne sprællenissekone (en del af et sæt også omfattende hendes mand)! Hun er stadig emballeret i sit plasthylster, hvor hun hygger sig med alle de uudklippede og færdigmonterede sprællefigurer, jeg har samlet i mapper…

De mange kendte danske tegnere har selvfølgelig også være på spil, bl.a. Christel, hvis nisser kan erhverves på mange museer, her er en af dem, og desuden en rigtig gammeldags sprælle-julemand, som I lige skal se.

 

God   Læselyst og

gråvejrshilsner.herfra!

Katalog fra Dansk Legetøjsfabrik a/s (Fængselslegetøj)

Helle Bøgeholt Larsen har i Facebookgruppen “Gammelt Legetøj over 30 år” bragt dette fine gamle katalog fra Dansk Legetøjsfabrik a/s.

Vi har fået tilladelse til at bringe det her på bloggen. Det er spændende at se, hvad der er produceret i de danske fængsler.

En stor tak til Helle Bøgeholt Larsen

Ehlers Samlingen

© for tekst og billeder Lene Byfoged

Vores Efterårsferie i Sønderjylland bragte os også til Ehlers Samlingen i Haderslev. Som vores svigerdatter ville have sagt “Oh my god”. Det var en helt fantastisk samling af lertøj, nipsenåle, halvdukker, lidt dukker og gamle metaldåser. Jeg har sjældent set så meget smukt, samlet et sted.

Nogle af de smukke gamle metaldåser.

Flere sjældne dåser.

Gitte Larsen der viste rundt og fortalte om samlingen, var den sødeste og mest hjælpsomme person, jeg længe har været ude for, hun var med til, at gøre det til en rigtig dejlig oplevelse.

Blot et udsnit af den flotte samling halvdukker.

Skabet med nogle dejlige antikke dukker og lidt legetøj, bl.a. en dukke i Fanødragt.

Selvfølgelig kiggede vi på den fantastiske samling af lertøj, men jeg må dog indrømme, at nipsenålene var det der var den største oplevelse. Gitte fortalte, at de havde ca 350 nipsenålepuder i samlingen og at det var umuligt, at udstille dem alle på en gang, så der var tanker om at lave forskellige udstillinger og opstillinger.

Ord er vel overflødige.

De er var udstillet, og det var mange, var så smukke og fantasifuldt pyntede, så det var en fryd.

Efter at have beundret montrerne med de skønne puder og halvdukker  blev vi ført ind i et andet lokale, hvor et meget stort og helt vidunderligt gammelt skab stod og da Gitte åbnede det, ja det kan næsten ikke beskrives. Det var fyldt med endnu flere nipsenålepuder. Ord er overflødelige, bare kig på billedet.

Det smukke gamle skab.

Hvilken skat.

Et besøg kan absolut anbefales.

Ehlers Samlingen

Slotsgade 20. 6100 Haderslev.

Tlf. 24 91 10 85. E-mail: museerne@haderslev.dk

www.historiehaderslev.dk

Lene

Svanebogen

I facebook gruppen “Nipsenåle samlere Salg og Auktion”, har Birgitte H. Sørensen sat en side fra Svanebogen på, en sød historie om nipsenåle og legen med dem.

Vi har fået lov til, at bringe billedet af siden, med den søde historie.

Det er da en sød historie.

Nu ved jeg ikke særligt meget om nipsenåle, men så vidt jeg har forstået, er det let genkendelige nåle.

Bogen er udgivet i 1932 og skrevet af Dora Sandal og Sigfred Degerbøl. Tegninger af Herluf Jensenius. Udgiver C.A. Reizel. Fortællingerne er fra de foregående 10 år, altså fortællinger fra 1920érne. Denne bog er fra 5. udgave og Birgittes svigerfar er den lykkelige ejer, der læser højt for børnebørnene fra den. Så dejligt!

Jeg har forgæves søgt den hos antikvarer, så man skal nok være heldig, hvis man finder den  evt. på et loppemarked.

Billedet af Svanebogen er fundet på Pinterest.

En stor tak til Birgitte H. Sørensen.