Historiske papirdukker, glansbilleder og ældre celluloid dukker – alle iført tøj i sømandsstil – kan ses på bybiblioteket frem til den 29. august 2026.
Den flittige Angelika Salzwedel udstiller igen dele af sin samling. Denne gang tøj i sømandsstil, en rigtig sød ide.Er man på de kanter, så tag ind og nyd udstillingen. Lene
Samleren Angelika Salzwedel fra Itzehoe har lavet en udstilling, der viser tøj i sømandsstil fra 1890 til i dag,ved hjælp af hendes samling af ældre celluloiddukker, historiske papirdukker og glansbilleder. Hun har fundet et overraskende antal interessante eksempler, der giver de besøgende mulighed for at lære alt om “Kieler Bluse” (Kieler-blusen) – det oprindelige navn for sømandsblusen. Sømandsblusen – der er kendetegnet ved en firkantet krave og i drengeudgaven blev båret sammen med knickers og stråhat – har eksisteret helt tilbage fra 1860; dette sæt var kendt som “Kieler Anzug” (Kieler-dragten). Det er derfor ikke overraskende, at sømandsdragter optræder i mange forskellige variationer på ark med papirdukker fra omkring 1880. Fra 1890 og frem blev stråhatten afløst af sømandshuen. Oprindeligt var dette arbejdstøj for havnearbejdere i Marseille – behageligt og slidstærkt tøj (kendt som costume à la matelot, første gang omtalt i det parisiske tidsskrift Journal des Luxus und der Moden i 1787).
Papirdukkerne viser også komplette garderober i sømandsstil til piger. Udstillingen omfatter ikke blot sømandsbluser, men også mørkeblå plisserede nederdele og sømandskjoler, komplet med matchende hovedbeklædning.
Mange historiske glansbilleder med børn i sømandstøj fuldender udstillingen.
Åbningstider: Man., tors. og fre. kl. 10.00–18.00; tirs. i øjeblikket kl. 10.00–14.00; og lørdage kl. 10.00–13.00 – Gratis adgang
På Frederikssunds Museum er der for tiden en spændende udstilling, som kan anbefales at besøge.
Legetøjet byggede bro i kølvandet på krigen – nu vækkes historien til live
I efterkrigstiden oplevede lokalbefolkningen i Jægerspris en ganske særlig sommer, hvor uventede venskaber opstod med sovjetiske flygtninge.
Frederikssund Museum, Færgegården, og Parkteatret – Frederikssund kommunes egnsteater samarbejder i år om en rørende og opløftende historie med lokalt snit og stort perspektiv.
Sommeren 1945 var mindeværdig: Fem års tysk besættelse var overstået, og Danmark havde vundet friheden. Men i Jægerspris skete der noget magisk i månederne efter, at tyskerne var besejret. 1700 sovjetiske flygtninge kom til byen, og i løbet af få måneder vendte de op og ned på hverdagen og på lokalsamfundet.
Flygtningene lavede blandt andet fine fly. En lokal fortæller, at han som niårig købte en flyvemaskine for 20 cigaretter, 10 æg og fem kroner. Foto: Kristian Grøndahl ROMU
Den historie bliver foldet ud i et samarbejde mellem to kulturinstitutioner i Frederikssund, nemlig Færgegården og Parkteatret, der lancerer henholdsvis en udstilling og en forestilling, begge med titlen ’Legetøjsmagerne’.
Legetøj og arrangementer skabte venskaber
En del af legetøjet er endt i Færgegårdens samlinger, og den gamle historie dukker nu op til overfladen i museets spotudstilling ’Legetøjsmagerne – de korte venskaber sommer’. Her kan man opleve legetøjet og høre historierne bag. Blandt andet kan man læse om en ni-årig dreng, der erhvervede en flyvemaskine for 20 cigaretter, 10 æg og fem kroner. Pengene havde han selv, men æg og cigaretter tiltuskede han sig fra familiemedlemmer.
”Legetøjet er det eneste, vi har tilbage fra den sommer, som satte dybe spor i lokalsamfundet. Man levede jo med rationering og i en mangelsituation lige efter krigens afslutning, men lokalsamfundet tog imod flygtningene med åbne arme. De inviterede på kaffe og søndagsmiddage, mens flygtningene til gengæld lavede arrangementer i lejrene for lokalsamfundet. Der opstod varme og tætte venskaber, som vendte op og ned på hverdagen og på det lille samfund,” fortæller museumsinspektør på Færgegården, Line Jandoria Jørgensen, der står bag udstillingen.
Der vil også være flere beretninger fra lokalbefolkningens oplevelse af den særlige sommer. Men det er ikke det eneste sted, man kan fordybe sig i det utraditionelle møde.
Lokal historie med bredt perspektiv
Parkteatret i Frederikssund sætter historien på plakaten i et samarbejde med museet. Det er en historie, som længe har rumsteret hos teaterleder Karen Nielsen.
”Præmissen, når vi laver teater, er tit med afsæt i en lokal historie, der har relevans for mennesker i dag. Det kan vi virkelig med den her historie, som jo handler om at tage imod fremmede, der kommer hertil med en anden kultur, og alligevel munder det ud i fine venskaber.”
Men også de store følelser er på spil. Lige så pludseligt, som de var dukket op, forsvandt de sovjetiske gæster igen. Da sommeren var forbi, blev de sendt tilbage til Sovjetunionen og ud af de lokales liv for altid. Og den del af historien rummer nogle vigtige pointer, fortæller Karen Nielsen:
”Rundt omkring i verden ser vi venskaber blive klippet over af krige og ufred. Virksomheder mister kontakten, fordi samarbejder bliver besværliggjort. Efter invasionen af Ukraine blev al teatersamarbejde med Rusland stoppet. Jeg kan godt forstå, hvorfor man sanktionerer. Men det er også menneskelig kontakt, der bliver brudt af en politisk dagsorden. Det synes jeg er en vigtig historie at fortælle lige nu.”
På trods af, at de sovjetiske flygtninge udvekslede kontaktoplysninger med deres nye venner fra Jægerspris, hørte man aldrig fra dem igen. Ingen ved, hvad der skete med flygtningene efter, at de forlod Danmark. Men deres historie lever videre og kommer i år altså både på museum og på de skrå brædder.
Om udstillingen
Udstillingen ’Legetøjsmagerne – de korte venskabers sommer’ åbnede officielt den 27. maj. Her kan man opleve noget af det legetøj, som de sovjetiske flygtninge lavede i lejren, og høre historien om de 1700 sovjetiske gæster. Man kan selv prøve at lege med moderne versioner af legetøjet, og der vil være dilemmaer, som kan udfordre vante forestillinger.
Forestillingen ’Legetøjsmagerne’ får premiere på Parkteatret 20. november. Det er en musikalsk familieforestilling, der med varme og humor fortæller om et storpolitisk spil, som det blev oplevet gennem almindelige menneskers hverdag. Forestillingen er for alle over seks år.
De korte venskabers sommer
Titlen henviser til de sovjetiske flygtninge, der ankom til Jægersprislejren kort efter befrielsen. Flygtningene var hovedsageligt krigsfanger, der var blevet taget i Tyskland, men der var også kvinder og børn, som var blevet taget til fange af de tyske besættere og brugt som tvangsarbejdere.
Med stor kreativitet og fingerfærdighed begyndte de en lille produktion, både for at få tiden til at gå og for at spæde lidt til deres sparsomme lommepenge. De skabte legetøj og husflid som små skrin og cigaretetuier af alt, hvad de kunne få fingrene i – fra stoleben til bagbeklædningen af en kommode. Det blev blandt andet til flotte fly, kampvogne, krokodiller, slanger og hestevogne med en detaljegrad, som de lokale børn huskede i årevis efter.
Til glæde for de af læserne, der samler på gamle postkort, er der her nyt fra Angelika. Igen har hun sat en fin udstilling på benene. Desværre i Tyskland, men vi kan da nyde kortene og historien. Tak Angelika.
At sende venlige julehilsner til religiøse højtider har en tradition, der strækker sig over 100 år i Danmark og Tyskland. Jule- og påskehilsner er særligt velkendte. Pinsekort var ikke så almindelige, så samlere er glade for at eje nogle meget gamle eksemplarer. Fra 5. maj til 30. maj 2026 vil en interessant udstilling af gamle pinse- og majhilsner være udstillet på Itzehoe Bybibliotek. Udstillingen vil ikke kun vise pinsekort, men også forklare de symboler, der bruges i designene, og inkludere nogle forårsbilleder.
Hilsner har eksisteret i Danmark siden 1871 og i Tyskland et år senere. I starten var der bekymring for, at teksten på kortene, som var synlig for andre, kunne læses. Glæden ved at sende en venlig pinsehilsen til sine kære sejrede dog til sidst.
Udviklingen af nye trykteknikker muliggjorde masseproduktion af mange forskellige designs. Indtil 1894 fandtes der monokrome litografier; Fra 1895 og fremefter fandtes der flerfarvede kromolitografier. Disse postkorts absolutte storhedstid var omkring 1900 og frem til slutningen af 1920’erne.
Motiverne tii pinsehilsenerne var primært liljekonval og oldenborre. Disse er de mest interessante stykker for mig, da oldenborrene nogle gange blev afbildet som sangere eller musikere. Jeg kan især godt lide lykønskningkortet med den musikalske gnom under liljekonval og oldenborren, som formodentlig holder noderne. Oldenborre er påmindelser om min barndom i 1950’erne. Derfor kan jeg bedst lide disse lykønskningskort og bliver altid glad, når jeg finder et gammelt.
Andre motiver omfattede forårsblomster, såsom violer og forglemmigej. Forglemmigej betragtes som et symbol på varig erindring. Violen symboliserer beskedenhed, troskab og jomfruelighed.
Birkeblade, fugle, mariehøns og sommerfugle blev ofte fundet på kort fra 1950’erne. Senere, i 1960’erne og 70’erne, blev blomsterkort og landskabskort populære. Generelt set var der næsten ingen pinsekort med religiøse motiver. Foldede kort med kuverter var også sjældne i 1980’erne og 90’erne. I dag finder man ingen nye pinsekort.
Tak til Lene for oversættelse og udgivelse. Angelika Salzwedel, maj 2026
Påsken nærmer sig og igen udstiller Angelika Salzwedel på Biblioteket i Itzehoe. Hendes udstillinger er meget værdsatte og er man i området, er det en god ide, at besøge den. Mange tak for at dele med os Angelika.
Lene
Fra 3. marts til 30. april 2026 er bybiblioteket vært, for en interessant påskeudstilling fra Angelika Salzwedels omfattende samling. Historiske påskekort er udstillet, såvel som gamle diapositiver. Selvom påsken er en kirkefest, er eksplicit religiøse motiver sjældne. Et påskekort fra 1920 forestiller en klokke, der minder mere om jul. Men udstillingen afslører dens betydning. De ældste påskekort, der er udstillet, er over 120 år gamle.
Derudover forklarer illustrerede tekster og udstillinger, hvilke andre ægbringere der fandtes i fortiden, såsom storken, gøgen, hanen og hønen, og hvorfor påskeharen bringer børn påskeæg i dag, samt oprindelsen af de røde og grønne påskeharer. Samleren opdagede først for nylig disse to ægbringere under sin research.
Der er selvfølgelig også en kaninskole igen. Det er altid et højdepunkt for alle på udstillingerne.
Mange gamle glansbilleder danner et særligt fokus.
Indrammede papirudskæringer og gamle påskekort med papirudskæringsmotiver er også udstillet. Det var ret almindeligt at sende påskekort med papirudskæringsdesign i 1920’erne til 1960’erne.
Gamle slikfyldte æg, slikharer (slikbeholdere) samt påsketræet og påskebuen er også denne gang med, sammen med margarinefigurerne fra 1950’erne fra Elmshorn-firmaerne, som blev givet væk som reklameartikler indtil 1954.
De små, smukt dekorerede glasæg er også en særlig attraktion.
Som altid er der yderligere og detaljeret information om de enkelte emner på tysk, engelsk og dansk. “Det er et særligt træk ved mine udstillinger,” siger samleren.
Da jeg sammen med et andet medlem af Legetøjsforeningen Snurretoppen, skal holde et foredrag om “ostedukker” og andet legetøjsrelateret til danske mejeriprodukter, søger jeg oplysninger om disse dukker. Fra 1928 – 1964 fremstillede Håndarbejdets Fremme 38 dukker i egnsdragter. Hver dukke repræsenterede en landsdel og en ost. Er der nogen der ligger inde, med en eller flere dukker, udklip fra blade eller aviser, eller andet af interesse, hører jeg gerne fra jer.
Jeg søger også billeder af BUKO påklædningsdukker. Jeg har kun et billede af nedenstående ark. Om der er flere ved jeg ikke. Måske er der også andet, der kan have interesse.
Foredraget holdes i Snurretoppen til april næste år og alle er selvfølgelig velkomne.
Jeg har lige haft fødselsdag og i den anledning fik jeg den dejligste gave af Angelika Salzwedel. En dukkestue til at samle med knappenåle.
Det er klippeark fra Illustreret Familie Journal i 1924. Undtagen et enkelt ark, der er en revne i, er alle arkene hele og fine. Det er så fint og udførligt, prøv lige, at kigge godt efter, enhver detalje er der bare. Selv beboerne i huset er der. Virkelig et tidsbillede. Der har været glade piger, der sikkert har fået hjælp til at få deres egen dukkestue.
Tag et kig og nyd det.
Tusinde tak Angelika, jeg bliver mere og mere glad for det.
I tilgift er der jo på hver bagside de skønneste reklamer. F.eks. Diamantstøv til at vaske tøj med og Radium mod diverse dårligdomme.
Jeg har modtaget dette interessante indlæg fra Lise Rasmussen. Tusinde tak Lise, altid dejligt at modtage stof fra dig.
Lene
UniSet er lig med et kreativt univers og timevis af leg med selvklæbende vinylfigurer, der kan flyttes igen og igen, netop som sloganet lyder: ”uden saks, uden lim; kan tages af og på, igen og igen. ”
Figurerne kan også klæbe på andre glatte overflader end de tilhørende ark, fx spejle og vinduer, og ophører de med at hæfte, ja så en fugtig klud og vupti, de kan igen.
Firmaet UniSet blev grundlagt i 1975 i Roskilde og gik konkurs i 2014.
Produktionen af de flade kulisser med tilhørende dekorationer og figurer har været uendelig. Hverdagssituationer, huse, sport, dyr, landskaber, verdenskort, himmelrummet, Disney, eventyr, påklædningsdukker og mange, mange andre.
De lavede også målrettede temaer/ reklamer for firmaer/selskaber, især det amerikanske marked har været stort; jeg har bl.a. set eksempler fra Kellogg’s Frosties og Wendy´s (amerikansk fastfoodkæde). Den Danske Bank og skandinaviske SAS er blandt firmaer herhjemme, der har fået lavet UniSet.
Her er min egen Irmabutik. Den er fra ca. 1980.
Jeg har igennem tiden solgt fra, men jeg har stadig et par løse dukker i samlingen. Med mindre dukkerne er en fast del af kulissen, er de løse dukker i meget tykt pap, men tøjet er af vinyl.
Løse dukker fra 1970´erne.
Kæmpe ark fra 1970´erne. Måler 50×33 cm. tegnet af Mimi Vang Olsen.
Mimi Vang Olsen er portrætkunstner, født (1936), opvokset og bosat i New York og er især berømt for sine katte-malerier. Hun har malet mange amerikanske berømtheder, men også Simon Spies med hunden Archibald, har hun portrætteret. Hun er gift med danskeren Bent Olsen og har tilbragt somrene i Danmark i over 50 år. Hun medvirkede i den danske film ”Vinterbørn” fra 1978, og har også udgivet en dansk børnebog ”De fem killinger” i 1979. Jeg gad godt vide, om de to kvinder på arket er nogle bestemte personer.
Christels serie af ”Klæ´mig på-dukker” er helt tilbage fra firmaets begyndelse, nemlig 1975. Der er 5 dukker med tilhørende garderobe, 2 drenge og 3 piger. På bagsiden af arkene fremgår det, at man ved at indsende 10 kr. sammen med alle 5 hjørnestykker fra de forskellige pap-ark og et forslag til et nyt UniSet-design, kunne erhverve sig en baggrundskulisse med skovmiljø og hus-havemiljø. Den er jeg aldrig stødt på, men kan ses på bagsiden af de store ark med pigerne.
Christels serie ”Klæ´ mig på”
Margit Brandts 6 dukker, 3 voksne og 3 børn, er tegnet af Pia Fryd, mens tøjet er basereret på Margit Brandts virkelige modeller. Der findes 6 ark med tøj til de voksne og 6 ark til børnene, 12 i alt.
Dukkerne passer tøj sammen og de er udgivet i forskellige kombinationer. Desuden kunne nogle af arkene med tøj købes ved siden af. I en annonce har jeg set, at i 1981 kostede et sæt 19,75 kr. og et tøjark 10 kr. På mine tøjpakker står der 14,85 kr.
Margit Brandt design.
Margit Brandt dukkerne udkom i 1981, men i 1984 kom der en mere tækkelig version af børnene; helt sikkert stilet mod det udenlandske (amerikanske) marked. Jeg har kun 2 af dukkerne i denne udgave og de har også været uddelt igennem SAS. Jeg har set pigen med stribet badedragt i pakke med SAS-logo.
Pilot og stewardesse er tegnet af Susanna Hartmann.
Førhen kunne man bestille underholdningspakker til børnene, når man skulle ud at flyve. Det har ovennævnte formentligt været en del af. Jeg har også et sæt med pilot og stewardesse fra 1988.
I 1988 er der kommet endnu en version af børnedukkerne stilet til det amerikanske marked. Hvem der har fornyet looket, ved jeg ikke, men det fremgår ganske vist heller ikke på disse, at der er tale om Margit Brandt design. De er ikke nær så charmerende som de oprindelige. De har også fået nye garderober.
De tre ”amerikanske” udgaver.
Dette sæt med tre påklædningsdukker er fra 1992. Her går dukkerne på opdagelse i den store udklædningskuffert på loftet. Tegner ukendt. Jeg tænkte umiddelbart på Dorte Karrebæk, men de er nok for ”pæne” til, at det er hende.
Attic Dress-up Fun
Barbie, Mattel er fra 1999
Til slut afviger jeg lige fra UniSet med en anden serie af dukker med selvklæbende tøj. De er udgivet af Goting Design, Morud på Fyn og er tegnet af Viki Rosenbom. Dukkerne er trykt på plaststykker og modetøjet kan tages af og på. Der er to modeller; en brunette og en blondine med flere tøjdesigns. På de midterste reklameres der for tøjkæden Fransa.
Alle de viste dukker og tøj kan ses enkeltvis som en oversigt på min hjemmeside www.mosterlise.dk
I går aftes var jeg til årets hyggelige julearrangement i legetøjsforeningen Snurretoppen. Her fik jeg den sødeste gamle julekalender, fra 1950,erne.
Julekalenderen jeg fik.
Og hvorfor fik jeg så den? Alle der har været i mit hjem, ved jeg holder meget af engle og en dag spurgte den glade giver mig, om hvor min glæde for engle stammede fra. Jeg kunne ikke umiddelbart forklare hvorfor, men gik og tænkte over hvorfor mon? Pludselig kom jeg i tanke om min barndoms julekalender. En enkelt en i pap, men for mig, den gang, den smukkeste julekalender i hele verden.
Motivet var et lille hus i udkanten af en stor skov, en skøn mørkeblå himmel med de klareste stjerner og fra en sky, gled de smukkeste små barneengle ned. Og så var der masser af glimmer på For en lille pige med en stor fantasi, var det meget spændende. Jeg husker, hvordan jeg lå, når jeg var kommet i seng og forestillede mig, hvordan englene boede i himlen og hvad de lavede deroppe. Jeg husker også, at lågerne måtte ikke tages af, for de blev lukket igen og så fik jeg den, til stor glæde, igen næste år. Om jeg fik den mere end 2 år i træk husker jeg ikke.
På Snurretoppens møde i går, havde vi som sædvanligt bordsalg, nisser, engle, julekalendere, ja alt der relaterede til julen skiftede ejermænd og her fandt giveren denne smukke julekalender til mig. Helt fra samme tidsperiode og med samme dejlige stemning. Det er ikke min barndoms julekalender, men jeg er SÅ glad for den.
Nedenstående julekalendere er fundet på Ebay.de og de er fra samme tidsperiode og har også den samme stemning.
Jeg leder videre, efter min barndoms julekalender.
Så udstiller Angelika Salzwedwl igen nogle af sine smukke julekalendere i Itzehoe. Og heldigvis har hun sendt en beskrivelse og nogle billeder fra udstillingen, så vi kan nyde dem, selvom vi ikke er så heldige, at kunne komme og se dem selv.
Tusinde tak Angelika!
Der vil være julestemning fra 2. december 2024 – 25. januar 2025 i Itzehoes bibliotek. Adventskalenderen for børn har altid været et tegn på den forestående jul. Denne skik er og er blevet opretholdt i familier i over 100 år, ikke kun her i nord, selvom den opstod her. I protestantiske områder har der været tælleskikke fra 1. til 24. december siden midten af 1800-tallet. Den tidligste skik med at tælle dagene til jul er overleveret fra Johann Hinrich Wichers – lederen af Rauhen Haus i Hamborg-Horn. Rauhe Haus er et hus for forældreløse drenge. Adventskalenderens oprindelse er derfor stærkt knyttet til den protestantiske kirkes “Indre Mission”. Det blev betragtet som en “tidtager” for dagene op til jul. Hinrich Wichers tændte lys – sådan opstod vores adventskrans og også adventskalenderen, for han tændte et lys hver dag til fællesbøn.
En oversigt over den lange tradition for adventskalendere fra 1920’erne til i dag samt adventskalendere fra nord, er emnet for denne udstilling. Der er mange sjældenheder at se i denne udstilling, såsom de forskellige adventshuse fra 1920’erne fra St. Johannis Verlag, Lahr. Du kan også sætte et stearinlys derind, og så vil det skinne gennem de åbne vinduer. Disse adventshuse har bibelvers i vinduerne. Der er kun ét nummer og det er nummer 1. Alle andre døre eller vinduer kan åbnes efter eget ønske. Disse adventshuse har 28 vinduer, fordi 1. advent ofte er i slutningen af november, og du kan derfor åbne en dør hver dag i advent.
“Kristusbarnet i skoven” med de glidende figurer af Dora Baum er et stort særtræk ved 1930’erne. En engel mere kan ses hver dag – indtil hele gruppen på 16 engle dukker op i kalenderen. Disse kalendere starter den 6. december. Julemanden dukker op der og den 24. dukker Kristusbarnet op. Ellers dukker der næsten altid engle op.
Adventskalenderene fra 50’erne og 60’erne har fine motiver, såsom hårdtarbejdende engle, glade børn, julemand, der kører på slæde, dyr i skoven og søde små nisser, som præsenteres på mange forskellige måder.
Det nordlige Europa er meget godt repræsenteret i år. Der er danske kalendere med muntre julemænd. Så er der smukke finske kalendere og en svensk landsby med 23 huse og 1 kirke som adventskalender.
Et andet højdepunkt på denne udstilling er de frisiske adventskalendere fra Ferring Fonden fra Alkersum/Föhr, som har eksisteret siden 2016 og alle er illustreret af Margret Fischer, Wyk. Bag lågerne til disse kalendere optræder ikke kun motivet, men også det tilsvarende ord på Föhringen-sprog på indersiden af døren. En god idé til at fremme det frisiske sprog.
Lise laver de skønneste jule dukker og ønsker man sig en af Lises dukker, skal man vist være hurtigt.Se længere nede i indlægget, hvor de sælgesfra.
Jeg har selv et par af Lises dukker, en pige og en julemand, og jeg glæder mig hvert år, når de bliver pakket ud og bliver sat op og pynter i julebyen.
Lene
Lise skriver,
De første blev nok lavet i slutningen af 1990. Jeg dykker ned i æskerne med de gamle modeller…………….
Den sødeste julepige
DET STARTEDE MED BESØG AF MIN YNGRE SØSTER FRA USA, HVOR HUN VAR BOSAT. HUN HAVDE ALTID VÆRET MEGET FINGERNEM – OG VAR STARTET MED AT LAVE JULEDUKKER.
DE FØRSTE DUKKER VAR MEGET ANDERLEDES END DUKKERNE I DAG. DE VAR RET KLUMPEDE OG KLODSEDE, MEN EFTERHÅNDEN FIK JEG MIN EGEN STIL PÅ DEM, OG HAR TILBRAGT MANGE ÅR MED AT FORFINE UDTRYKKET.
DET BEDSTE VED MINE HÅNDLAVEDE DUKKER, VAR ALLE DE SØDE MENNESKER JEG HAR MØDT I TIDERNES LØB, OG SJOVE OPGAVER DER ER FULGT MED, BL.A. BØRNEDUKKER TIL ET LEGETØJSMUSEUM OG SPECIELLE DUKKER TIL SKOVSHOVED – OG H.C.ANDERSEN MED HANS EVENTYRFIGURER, I ÅRET HVOR HAN BLEV FEJRET.
3 søde piger på rad og række.
I ÅR BLIVER NOK SIDSTE ÅR JEG KAN DELTAGE MED ET JULEMARKED. FOR OGSÅ EN DUKKEMAGER KAN BLIVE GAMMEL….
MEN I ÅR KAN I KOMME TIL ET HYGGELIGT JULEMARKED HOS HALGODT I SKOVSHOVED HAVN OG SE MINE DUKKER.
DEN 15. NOVEMBER KL. 15 – 21
DEN 16. NOVEMBER KL. 11 – 18
DEN 17. NOVEMBER KL. 11 – 18
JEG HÅBER VI SES.
KH. LISE
PS. Hvis man er interesseret i at købe en dukke, er Lises tlf nr 28 93 81 95.
