Legetøj (også af papir) - DUKKE - & LEGETØJSDRØMME. (Vi samler og leger stadigvæk).

Mine glansbilledalbums

Copyright for tekst og billeder: Lise Rasmussen

Det er så dejligt, når bloggens indlæg kan inspirere andre. Det er med stor glæde jeg bringer Lises indlæg, inspireret af Angelika Salzwedel. Jeg er sikker på, det også glæder Angelika. Tak Lise!

Lene

Inspireret af Angelika Salzwedels fine artikel om gamle glansbilledalbums og deres oprindelse, fik jeg lyst til dele hvad jeg har liggende. Jeg har ikke så mange gamle albums, men kan derimod vise nogle af de nyere masseproducerede albums.

De få gamle albums jeg har, er meget enkle og stilfulde i deres udtryk, indholdet har været det vigtigste.

Til gengæld har jeg en del fra nyere tid, ca. 1940-1980, der alle er særdeles farverige og med lokkende, til tider overnuttede, forsidetegninger. Desuden slog det mig, at næsten alle mine albums enten har røde eller lyseblå baggrunde.

Hver samler har sin egen tilgang i måden at samle på og jeg må indrømme, at jeg er typen der uden blusel kan finde på at slagte et album; dog kun hvis indholdet i forvejen er håbløst; halvdelen af billederne er måske allerede fjernet eller faldet ud, eller albummet fremstår på anden vis som noget rod, MEN jeg gemmer altid omslagene.

Som inkarneret samler af påklædningsdukker og interesse for deres tegnere, har det været et påskud for at købe glansbilledalbums, når jeg er faldet over ét med omslag tegnet af fx Ebba Schultz, Illa Winkelhorn eller Evalisa Aghaton.

Omslags-illustrationen har således ofte været vigtigere for mig end selve indholdet; der har bare været en bonus, der fulgte med.

Ebba Schultz og Illa er sammen med bl.a. Ely Gross, Axe Boysen og Richard Møller nogle af de ganske få danske tegnere, der har tegnet glansbilleder. Langt de fleste glansbilleder er af tysk eller engelsk oprindelse. Evalisa Agathon, der er svensk, har været produktiv langt ud over det sædvanlige; andre dygtige svenske tegnere der er værd at nævne i denne sammenhæng er Lucie Lundberg og Helge Artelius samt Aage Damsleth der dog er fra Norge.

Her følger en række eksempler på omslag fra min samling fra de forskellige årtier. Indholdet ser vi på en anden gang.

Hele samlingen af mine albums kan ses på min hjemmeside www.mosterlise.dk

Lise Rasmussen september 2024

Enkel illustration af Ebba Schultz. 1930-40´erne

Der findes en hel del albums og glansbilleder med royale motiver fra 1940´erne. Samleobjekter der har været små glade lyspunkter under krigen.

1950´erne. Så bliver det så putte-nuttet at det indimellem tangerer til det kvalmende, hvis man spørger nogen, men det er Evalisa Agathons kendetegn.

1960´erne. Meget tidstypisk illustration af Ely Gross. Hun er en af mine yndlingsillustratorer. Jeg har altid været vild med dette stofudtryk, som går igen på mange af hendes juleklip og påklædningsdukker. Mange bryder sig ikke om det. Jeg elsker det.

Herefter begynder de ”smarte” selvklæbende albums at komme frem på markedet.

De er smarte på den måde, at man ikke skal bruge lim for at få billederne til at sidde fast i albummet, men blot sætte billederne ind på en forlimet side, som man herefter dækker med det gennemsigtige stykke plast der er fastgjort til siderne.

Det har sikkert noget med opbevaring at gøre, men nogle albums bliver meget klæbrige med alderen og billederne ødelagt af limstriber, mens andre bliver så udtørrede at billederne drysser ud.

Jeg ved ikke, hvordan andre samlere gør, men jeg opbevarer mine ark i plastiklommer i ringbind og løse billeder opsat med trylletape, men som sagt – det kigger vi på en anden gang. Tak fordi du ville læse med.

Lise

Glansbilleder. Farverige billeder fra barndommen, sat i album og hæfter

Som de fleste jo ved, er Angelika Salzwedel, ekspert i antikke glansbilleder. Det er dejligt hun vil dele sin viden, med os her på bloggen.

Stor tak til Angelika!

1800-tallets største papir samlerobjekt, var uden tvivl glansbilleder.

Glansbilleder og albummets historie:

Den nøjagtige oprindelse er ikke klar. Nogle folklorister er af den opfattelse, at de kommer fra de dekorerede familie fotoalbum, altså de senere digtalbum. Andre er af den opfattelse, at de finder deres oprindelse i mønsterbøgerne hos de hollandske billedforlag fra det 17. århundrede. De indsatte deres lagergraveringer i albums for at gøre det lettere, for købere at vælge.
En anden form kunne være de udskårne billeder, som har været dokumenteret siden 1700-tallet. Det var sort-hvide litografier, der blev malet og skåret ud af børn og derefter sat fast i klæbrige albummer.

I England kaldes glansbillederne stadig i dag for scraps. Det er papirbilleder, der er blevet limet på papir.
Min version er, at de ville forsøge at efterligne motiverne fra de gamle mønstre til poesialbums, glansbilledealbum etc. og så er de første gamle motiver af glansbillederne, de samme motiver, som vi kender fra de gamle smukke broderi mønstre.
I 1797/98 opfandt Aloys Senefelder, stentryk og litografi. Denne overvejende manuelle udskrivningsproces, blev oprindeligt hovedsagelig brugt, til at gengive monokrome originaler. Kromolitografi, altså flerfarvet stentryk, blev opfundet i 1816 af litograferne Engelmann og Lasteyrie. Hver farve skulle placeres, på en anden sten. Den industrielle brug af kromolitografi har været kendt siden 1835.
De første oblater dukkede op i midten af 1850’erne. Wolf Hagelberg var den første, der kom med ideen om at udskrive, små billeder forbundet med stænger i Berlin i 1854 for at printe ud og stabilisere arket.
I 1860 blev de fremstillet i lille format i stentryk og blev hovedsageligt brugt til at dekorere familie fotoalbum og poesialbum. Næsten alle motiverne havde en symbolsk karakter.

En af glansbilledernes vigtigste og nok centrale funktioner, var at udfylde glanabilledealbum, scrapbøger og poesialbum.

Storhedstiden for glansbilledealbum, kan have været omkring 1900. Der var færdige glansbilledealbum, indbundet i læder, men også simple selvfremstillede hæfter eller små albums. Angelika Salzwedel, har nu over 30 forskellige gamle scrapbøger i meget forskellige designs og designs, de ældste er over 100 år gamle. Hun hun har selvfølgelig også lavet nogle selv.

Først sætte voksne, deres glansbilleder, postkort og billeder fra magasiner ind i deres scrapbøger, sorteret tematisk. Der blev valgt specifikke temaer, som haver, husliv, blomster, jul, påske, engle, husdyr eller eksotiske dyr osv., og så blev resterne eller glansbillederne, ordnet pænt. Senere fik børn også lov til at være med eller lave deres egen scrapbog. Der var også glansbilleder, med bogstaver og tal at lære, som var beregnet til børn. Det var en tid, hvor der hverken var radio, fjernsyn og bestemt ikke internet. Om aftenen, efter arbejdet var færdigt, beskæftigede vi os med denne fine opgave.

Angelika har en masse glansbilleder, i sit første poisialbum fra omkring 1959 – 1960. Nogle gange satte mine skolekammerater flere glansbilleder, på den frie side og arrangerede dem pænt.

Jeg takker Lene for den fine oversættelse.

Ovenstående er eksempler, på smukke glansbillede albummer.

CC: Angelika Salzwedel, juni 2024

Velkommen i Cirkus

Lise Rasmussen har sendt dette fine indlæg til bloggen. Jeg er ældre end Lise og husker med stor glæde Cirkus Buster. Et dejligt gensyn. Håber I vil være lige så glade for det, som jeg er. En stor tak til Lise for, at dele med os.

Lene

Copyright for tekst og billeder: Lise Rasmussen.

For år tilbage var jeg så heldig at få en masse gamle klippefigurer, der forestiller forskellige personer og dyr fra Cirkus Buster. Min nysgerrighed var naturligvis hurtigt vakt for at finde ud af disse figurers oprindelse, da de er lige tidlige nok til min erindring.

Jeg fandt hurtigt ud af at figurerne stammer fra en TV serie, som blev skabt i 1958 af Buster Larsen og Niels-Jørgen Kaiser. Den blev sendt i perioden 1959 – 1961. Ideen bag serien var at lave Cirkus i børnehøjde; ”for børn og med børn”. Buster Larsen optrådte selv både som cirkusdirektør og klovn.

De øvrige klovne var Torkil – den hvide klovn. (Torkil Lauritzen) Bernhard (Bernhard Brasso) og Viggo ( Viggo Brodthagen).

”Jaj har ikke tidt –jaj ska´skinde mej”, er en sætning som nogle sikkert husker. Jeg troede, at jeg havde fået en dublet af ”Viggo”, men blev overrasket da jeg fik øje på at figurerne har forskelligt ansigtsudtryk.

Jeg undrede mig, da jeg først troede at figurerne stammede fra et klippeark, men ved videre research fandt jeg ud af at de havde været på bagsiden af Kellog´s morgenmadsprodukter.

Det forklarer jo bedre ændringen af ansigtsudtrykket på ”Viggo”.

**Reklame for Kellog´s og figurerne fundet i Hjemmet nr. 29 1961**.

**Reklame fra Anders And nr. 15 1962.**
Manegen kunne fås gratis ved at indsende den nette sum af 60 øre.

Jeg fandt en historie om Viggo Brodthagen i Dansk Familieblad nr. 35 fra 1960, hvor man kunne vinde en grammofonplade.

Historien handler om en ung pige, der igennem Radio Merkur fik en pladekontrakt og indsang sin første plade sammen med Viggo Brodthagen og man skulle finde ud af, hvordan pladeomslaget skulle se ud. Viggo mente ikke, at han havde nogen billeder.

Tidligere på året havde et billede af Viggo prydet forsiden af Dansk Familieblad ; det var taget under en forestilling i Tivoli med Cirkus Buster, og han kom i tanke om, at det måtte kunne bruges.

Den selvsamme unge pige som han netop havde indspillet pladen med, havde været fotografens assistent, da billedet blev taget, og da genkendelsen gik op for Brodt (sådan blev han åbenbart kaldt) udbrød han: ”Jo, for pokker. Lad os håbe, at pladen er blevet lige så god som billedet”.

Pladen hedder selvfølgelig ”Jeg skal skinde mig”.

I 1961 blev ”Cirkus Buster” lavet som film instrueret af Erik Balling. Heri medvirkede bl.a. Helle Virkner som linedanserinde og Tommy Kenter fik sin filmdebut i en alder af bare 11 år.

**Helle som linedanserinde. Hun havde stand-in til trapeznumrene.**

Cirkusprinsessen Pauline kan ikke være andre end Pauline Schuman, der var datter af den verdensberømte klovn Charlie Rivel og mor til Benny Schuman.

Tilbage står spørgsmålet: hvem har tegnet? Da jeg så Paulines ansigt kom jeg til at tænke på Razibor, og manegen ligner meget tegneren Eilif Frederiksens streg. Denne kombination er ikke usandsynlig, da netop de to havde et samarbejde. Det er dog uden dokumentation. I det hele taget har det været svært at finde nogle oplysninger om disse klippefigurer på nettet, men i min søgen fandt jeg dog også, at historien om Cirkus Buster er udgivet som børnebog i 1960.

Jeg har skrevet denne artikel til PD bladet i 2008, men da jeg for et par år siden til min store glæde fik figuren af Helle, blev jeg fristet til at revidere artiklen og endnu en tilføjelse er kommet til; nemlig en julekalender, der er udformet som en grammofonplade.

Den er indspillet d. 20.06.1960 med Buster, Thorkil og Viggo.

Jeg har endnu ikke haft lejlighed til at afprøve skiven.

Venlig hilsen Lise Rasmussen. Juni 2024.

Glansbilleders betydning i sorg

Angelika Salzwedel har sendt dette indlæg om glansbilledernes betydning i håndtering af sorg.

Copyright for tekst: Angelika Salzwedel.

Stor tak til Angelika.

Kristne symboler var meget populære på glansbilleder, i tidligere tider, fordi symbolerne var kendte og kunne fortolkes. Her er eksempler på håndteringen i sorgen.

Korset betyder tro (Fides).
Roserne betyder kærlighed og betydningen af forglemmigej, står allerede i navnet. Det betyder “vil aldrig glemme”.

Ankeret betyder håb (Spes). Her igen med forglemmigej = vel aldrig glemme..
I Lägerdorf (Krs. Steinburg) er der et anker foran, den protestantiske kirkes menighedssal og på kirken er der et skilt med inskriptionen “Håb”.

Hjertet betyder kærlighed (caritas). Her igen med forglemmigej, jeg vil aldrig glemme.

Vindmøllen er forgængelighedens tegn, med blomsterne forglemmigej og røde roser tegn på evig kærlighed.

Jeg vil gerne slutte med en engel i en blomsterkrans. Blomsterkransen symboliserer uendelighed og evighed. Englen, som en himmelsk budbringer, forstærker symbolet.

Jeg takker Lene for oversættelsen.

Med venlig hilsen

Angelika

Papir/Silhuetklip

– Et glemt kunst håndværk –

Angelika Salzwedel har sendt en hyggelig søndagshilsen til bloggens læsere. Endnu en gang har hun udstillet noget fra sin fantastiske samling. Så dejligt, det bliver vist frem til glæde for mange mennesker. Går vinterferien til, eller gennem Nordtyskland, er det værd at kigge på udstillingen. Men man kan jo også bare nyde de smukke værker her. Stor tak Angelika, for at dele med os.

Lene

Copyright for tekst og billeder: Angelika Salzwedel.

Papirklip og silhuetter er ikke længere særlig velkendte for mange mennesker i dag, selvom de har en århundreder lang tradition. Fra 22. januar til og med 29. februar, kan man kan nyde disse gamle og nye kunstværker i Itzehoes Bibliotek.

Allerede i det 6. århundrede f.Kr. var papirklip, silhuetter og papirteatre kendt i Kina. Denne tradition kom til Tyskland i det 17. århundrede. På Goethes tid var papirklipning meget populær, som portrætsilhuet. Den store æra med papirklip, begyndte i Biedermeier-perioden med smukke silhuetter. Det var en meget almindelig og frem for alt billig måde, at tage et billede af en elsket eller en berømt kunstner på.

Hans Christian Andersen illustrerede sine berømte eventyr med papirudklip, så papirudklip har også en lang tradition i Danmark.

Den aktuelle udstilling omfatter blandt andet: Man kan beundre to historiske silhuetter af kunstneren Eva Schönberg fra 1920’erne. Der er også et meget gammelt papir klippet af den kendte kunstner F. Kaskeline (1863 – 1938) med det populære og velkendte motiv “Gamle Fritz med sine hunde”. Dette papirklip, stammer fra omkring 1900. Der er udstillet 50 indrammede gamle og nyere papirudskæringer samt 20 postkort fra 1920 – 1950 med papirudskårne motiver, der var meget populære på det tidspunkt.

I dag er det interessant at opdage, at gåse- og hønseæg er dekoreret med papirudskæringer i påskebuketten. Det er ægte kunstværker.

Adventskalendere fås nu også med flotte papirskårne motiver.

Bibliotekets åbningstider: Man, Tir, Tors, Fre fra 10.00 til 18.00, Lør fra 10.00 til 13.00, lukket onsdag og søn.

Jeg takker Lene for den gode oversættelse.

Angelika Salzwedel, Itzehoe. Januar 2024.

Historien om legetøjsfremstilling i Chesham.

Copyright for tekst og billeder: Chesham Museum.

Jeg har fået tilladelse fra Chesham Museum i England, til at bringe dette indlæg. Jeg syntes det er spændende, da vi jo for det meste har beskæftiget os med tyske legetøjsproducenter i Tyskland. Og selvom det er en tysk legetøjsproducent, der har startet fabrikken op, syntes jeg alligevel, at det er spændende læsning.

En stor tak til Laura Collins, der formidlede tilladelsen.

Lene

Ansatte i legetøjsfabrikker med base i Waterside, Chesham.

I 1908 etablerede Josef Eisenmann, en tysk legetøjsproducent, The Chiltern Toy Works i Bellingdon Road, Chesham. Til at begynde med begyndte de at lave dukker, men tilføjede snart en række bamser. Det var en af de første virksomheder i Storbritannien, der lavede blødt legetøj i stor skala. Priserne varierede fra en shilling (5p) hver til en halv guinea (52p). I 1915 lancerede de ‘Master Teddy’.

Baller af stof, der leveres på hestetrukne vogne.
Pakker med legetøj tages med til stationen.
Omkring 1923.

Fabrikken blev arvet i 1919 ved Josefs død af hans svigersøn, Leon Rees. Leon flyttede produktionen i 1920 til Waterside i Chesham. Leon gik i partnerskab med Harry Stone under navnet HG Stone & Co.

En anden fabrik begyndte produktionen i Tottenham i 1921. Waterside-fabrikken påbegyndte produktionen af de meget populære Hugmee-bjørne i 1923. Under krigen blev Waterside-stedet overtaget af David Shackman & Co, som producerede optisk udstyr og andre varer til krigsindsatsen. Shackman blev ved Waterside indtil 1981.

Skæreafdelingen,
stof bliver skåret til.

Fyldningsafdelingen.
Syede stykker fyldes med kapok.

Efterbehandlingsafdelingen.
Næse og øjne fikseres.

Selvom der var en pause i legetøjsfremstillingen, under krigen på Chesham-fabrikken, fortsatte Tottenham-fabrikken med at lave noget legetøj. Efter krigen flyttede produktionen af trælegetøj og blødt legetøj fra Waterside og blev overført til Amersham Works og en ny stor fabrik nær Pontypool i Wales. Hugmee-bjørne forblev i produktion indtil 1967.

Du kan se bjørnen Winifred uden for fabrikken, som hun muligvis er blevet fremstillet i? Winifred-bjørnen er opkaldt efter en Winifred, der arbejdede på denne fabrik (sidst på forreste række af billedet øverst oppe). Winifred ville have gået op og ned ad Waterside, til fabrikken hver dag og lavet masser af berømte Chiltern ‘Hugmee’-bjørne.

Virksomheden beskæftigede kun damer og unge piger, der var single, så hvis de blev gift, ville de have været nødt til at forlade firmaet!

Hugmee bjørne

Hugmee-bjørne var ret karakteristiske i 1930’erne med barberede næser, et stort smil, broderede kløer på hænder og fødder og en stor båndsløjfe.

Selvom designet af Hugmee blev bibeholdt gennem årene, varierede kvaliteten. I 1950’erne var mohair-plys mindre luksuriøse, næsepartiet var ikke barberet, hans store smil havde fået en mindre flamboyant bue, og mindre tråd blev brugt til kløerne. Det formodes, at dette skyldtes omkostningsbesparende foranstaltninger, både arbejdskraft og materialer.

Hugmee genforenet

Chesham Museum modtog en besked via Facebook fra en dame ved navn Beverley, som fortalte os, at hun havde arvet en hugmee-bjørn. Det viste sig, at Beverleys fars oldemor Rosa King (nee Pearce) var den oprindelige ejer af bjørnen.

Rosie Dutch (nee King) (Beverleys bedstemor døde i 2008) arvede derefter bjørnen, som igen gav den til Beverley selv.

Da Rosie var en lille pige, plejede hun at lege med Leonard Clapp, som var søn af lederen af legetøjsfabrikken. Ved en tilfældighed arbejdede Beverleys mormor Dora Deaney (nee Beechey) også på legetøjsfabrikken.

I 1999 sammensatte Chesham Town Museum Project en lille udstilling i biblioteket om Chiltern Toys; Beverley lånte venligst sin bjørn til udstillingen. Dette kom til Leonard Clapps opmærksomhed, som skrev til forskeren. Rosie fik tilsendt en kopi af brevet.

Hugmees eventyr

Denne specielle Hugmee Bear blev købt til en lille pige ved navn Heather Dell tilbage i 1950’erne.

Heathers far, Ron Dell, arbejdede for en mand ved navn grev Antoine Seilern. Greven købte Hog Lane Farm tæt på Chesham efter krigen, hvor han opdrættede grise. Courtauld Institute-studerende i 1950’erne hævder at have set ham uden for 20 Portman Square i en sportsvogn med en kæledyrsgris ved siden af sig!

Hvert år købte greven Heather og hendes storebror Terry en gave ved juletid. Hugmee gik overalt med Heather, som du kan se på billedet, taget omkring 1952.

Gennem årene har Hugmee haft mange eventyr og været elsket af mange børn, inklusive Heathers brødre og hendes egne børn.

Hugmee har besøgt mange børnehaver og var endda udstillet i et par måneder på Chesham Museum, da det var på Market Square. Han er en berejst, ,højt elsket og skattet bjørn.

www.cheshammuseum.org.uk

Julekalenderen gennem 100 år

Det kan jo ikke skjules, at den søde juletid nærmer sig med hastige skridt. Og i den anledning, udstiller Angelika Salzwedel igen, nogle fine ting fra sin store samling. En stor tak til Angelika, for at dele med os og skulle man være i nærheden af Itzehoe i perioden, er det jo oplagt, at besøge udstillingen.

Der vil være en førjulestemning, fra 3. november til 28. november 2023 i Itzehoe Bibliotek. Samleren Angelika Salzwedel, Itzehoe, viser de tidligste julekalendere kalendere, fra 1920 til i dag.
Når vi i dag tænker på “julekalendere”, tænker de fleste nok først på julekalendere fyldt med chokolade eller gaver.

Julekalenderen for børn, har altid været et tegn på den forestående jul. Denne skik har været praktiseret i familier her nord, i over 100 år og spredte sig herfra til det sydlige Tyskland og Norden.
På denne udstilling viser samleren julekalendere fra 1920’erne og op til i dag. Så hvert årti er repræsenteret, og du kan bruge disse julekalendere til ikke kun, at se den skiftende tidsånd, men også julekalendernes skiftende formater.
Det begynder med den velkendte kalender “Christkindleins Haus” og “Adventshuset” af Dora Baum fra 1920’erne. Herefter følger eksempler fra 30’erne og 40’erne. Den ældre generation husker med glæde glimmerkalenderene fra 1950’erne med englemotiver. Hårdtarbejdende engle hjælper julemanden med at pakke gaver ind. Stigen til himlen, det sprøde hus, julemanden på sin slæde og andre dejlige motiver forkorter ventetiden. Du kan beundre mange af disse ældre kalendere i udstillingen og huske gamle tider.

***Julekalender fra 1930,erne – 1940,erne, med teksten “Fred på Jord”***.

***Julekalender fra 1920,erne illustreret af Dora Baum. Titlen er “Adventshuset” og kalenderen starter først d. 6. december.***

***Også fra 1930,erne og den starter også først d. 6. december.***

***Julekalender med Himmelstigen er fra 1950,erne.***

I 1960’erne var der plader med julesange og den tilhørende julekalender på coveret. I 70’erne var Mickey Mouse og andre julefigurer tilgængelige som adventskalendere. I 80’erne var der betænkningstid og dermed “broderede adventskalendere” med små ringe til at hænge overraskelserne i.

***Mickey Mouse julekalender fra 1970,erne er også dansk og er med i udstillingen.***

***Dansk julekalender fra 1970,erne eller1980,erne***

***Denne julekalender er også dansk og fra 1980,erne.***

Kristne julekalendere eksisterede også meget tidligt og i dag er de en populær gave til voksne. Disse kalendere giver forslag til mere tid og refleksion i adventstiden.
Siden det nye årtusinde, er der kommet et stigende antal genoptryk af historiske adventskalendere, men også kalendere med bamser, musefamilier eller muldvarpe. I år opdagede samleren, smukke papirudskårne kalendere, med klassiske motiver på pastelbaggrund.

Lad dig overraske af en kærlig og velarrangeret før julesudstilling.
Åbent: Man, Tir, Tor og Fre fra 10.00 til 18.00, Lør fra 10.00 til 13.00, lukket onsdag og søndag.

Stadtbibliothek Itzehoe, Hinter dem Kloster´hof 31, 25523 Itzehoe.

Jeg vil gerne takke Lene mange gange for oversættelsen og offentliggørelsen på bloggen og håber at alle læsere nyder de flotte billeder og ønsker Lene og alle læsere en god og hyggelig juletid..

Angelika Salzwedel, november 2023

Påskeharer fra Erzegebirge

Copyright for tekst og billeder: Angelika Salzwedel.

Angelika slutter sin fine serie om påske, med de skønne og velkendte påskeharer fra Erzegebirge. En stor tak til Angelika, for at dele sin viden med os.

Jeg elsker disse drejede og malede, muntre påskeharer fra Erzegebirge. De er – ligesom englene – traditionelle og altid smukke at se på.

Erzgebirge er et af de mest kendte landskaber i Tyskland, med hensyn til drejning og udskæring. Begge håndværk er traditionelt meget tæt knyttet til minedrift.

Traditionen med drejning og udskæring, er meget gammel i Erzegebirge. Tidligere tjente minearbejderne, en ekstra indkomst ved at dreje og udskære figurer som engle, fødselsfigurer, nøddeknækkere og røgmænd

I dag er drejning og udskæring stadig en tradition i Erzegebirge, og der er vidunderlige individuelle stykker, at beundre.

Disse sjove farverige påskeharer og påskeharebørn, der leger, er yndige. Jeg har selvfølgelig også en påskehareskole, påskeharer med blomster og påskeharer på lysestager eller under en paddehat. Kvidrende fugle og små farverigt malede trææg til påskebuketten, hører også til. Det er en lille perfekt verden, til en vigtig kirkelig højtid.

Så har jeg – bosat helt i det nordlige Tyskland – selvfølgelig også udstyret to frisiske træer med påskeminiaturer fra Erzegebirge.

Oprindeligt var de frisiske træer eller Kenkenbuum (Amrum-frisisk) eller Jöölboom (Sylterfrisisk) øboernes juletræ, fordi der ikke var juletræer på øerne. De var pakket ind med grønne grene eller vedbend og dekoreret med saltdejsfigurer.

Angelikas smukke frisiske påskepyntede træer.

I mellemtiden kan du finde mange variationer og i mere end 20 år, har de været meget populære igen. Der er mange folkloreinteresserede mennesker, som ikke kun sætter deres Jöölboom op til jul, men også har et påskefrisisk træ og nyder dette smukke syn.

Jeg takker Lene for den gode oversættelse og for det flotte layout og udgivelse på din blog. Jeg ønsker alle læsere en god påske.

Angelika Salzwedel i april 2023

Alle de viste genstande fra mine påskebidrag kan stadig ses i Itzehoe City Library, og først efter påske fra tirsdag, dvs. 11.4.2023 til 28.4.2023. Åbningstider: mandag, tirsdag og torsdag fra 10.00 til 18.00, fredag og lørdag fra 10.00 til 13.00
Lukket onsdage og søndage.

Påskekort

Angelika Salzwedel er ekspert i gamle kort og har sendt dette dejlige indlæg om de smukke påskekort. Dejligt vi kan lære mere hele tiden. Stor tak til Angelika!

Copyright: Angelika Salzwedel, Itzehoe
Marts 2023.

De første påskehilsener blev sendt ud, allerede i 1869, først i Østrig, i 1870 i Tyskland og et år senere i Danmark. Så det er en meget lang tradition.

Først var der frygt for, at den åbenlyst læsbare tekst på kortet ,ville blive læst af andre. Men så opvejede den gode mulighed for, at sende en hyggelig hilsen til sine venner og kære slægtninge til påsken, når I ikke kunne besøge hinanden. Jeg synes stadig, det er meget rart at sende eller modtage en personligt påskehilsen.

Udviklingen af nye trykprocesser gjorde det muligt at fremstille en lang række forskellige motiver. Monokrome litografier eksisterede indtil 1894, fra 1895 flerfarvede kromolitografier og sort/hvide fotos fra 1914 til omkring 1965. Billedpostkortenes storhedstid var omkring 1900 til slutningen af 1920’erne, og de oplevede en renæssance i 1950’erne.
Selvom påsken er en kirkelig højtid, er eksplicitte religiøse motiver yderst sjældne. Det er de verdslige motiver, der kan findes på lykønskningskortene og i meget smukke præsentationer.

De mest populære motiver til påskelykønskningskort var og er: Pyntede smukke påskeæg, påskeharer i forskellige afbildninger, unger, buketter med påskeæg eller forårsblomster, glade børn og kvidrende fugle.

Her kan du se et udpluk af mine meget gamle påskehilsener og nogle gamle påskehilsener fra andre europæiske lande.
Jeg håber du nyder at se på kortene og takker Lene meget for oversættelsen og for layoutet.

Teksten på kortet var ofte “lykkelig påske” i modsætning til dagens “god påske”.

Har alle en skytsengel?

Jeg har modtaget dette dejlige indlæg fra Angelika Salzwedel. Jeg håber, at I syntes det er lige så interessant, som jeg syntes! Og ja, jeg tror på, at vi alle har en skytsengel.

En stor tak til Angelika!

Lene

Copyright for tekst og billeder: Angelika Salzwedel.

Har alle en skytsengel? Tror folk stadig på deres skytsengle i dag? Jeg ledte også efter svar, på dette spørgsmål på min juleudstilling.
Billeder af skytsengle, plejede at blive givet væk som lykønskningskort, primært til konfirmation eller som minde i poesialbum.

*Skytsengel med en honeycomb-kjole*. *Gave fra Lene.*

Den smukkeste illustration, jeg har, fik jeg af Lene til denne udstilling. Den viser en smuk skytsenge,med en honeycomb-kjole, fra omkring 1900, som en hilsen på Valentinsdag. Dette var også en af de mest beundrede skytsengle på udstillingen.

Dette spørgsmål om engle og en personlig skytsengel, blev flere gange stillet af besøgende på juleudstillingen “Himmelske budbringere” i Brunsbüttel lokalhistoriske museum, i december 2022, som naturligvis hovedsageligt handlede om juleengle. Men også om skytsengle. Jeg nød virkelig disse samtaler, og de var meget oplysende for mig. Mange besøgende, besvarede spørgsmålet, om deres personlige skytsengel med “ja”. Nogle fortalte deres historie, og det de følte med mødet, af deres skytsengel. Jeg havde personligt indtryk af, i disse vidunderlige samtaler, at skytsenglen er der for mennesker og hjælper dem. Hvor vidunderligt i denne truede tid.

*Dansk konfirmationskort.* *Gave fra Lene.*

De smukke gamle konfirmationskort fra Danmark og Tyskland omkring 1900, hvorpå skytsengle er afbildet, og gamle glansbilleder i gamle digtalbum, var meget imponerende. Det er religiøse illustrationer, som senere ikke længere optræder i dette omfang.

*Forsiden fra et dansk glansbillede album.*

Smukke skytsengle i fedtsten, blev også vist. Ud over kristendommen, har mange andre religioner, også skytsengle. De er også nævnt i esoterisk og antroposofi.
Jeg er glad for, at have disse smukke gamle lykønskningskort og også de vidunderlige glansbilleder i de gamle album. Efter mere end 100 år er de vendt tilbage, som skønne figurer “lavet af fedtsten”.
Jeg vil gerne takke Lene mange gange, for at donere disse vidunderlige kort, for at have oversat denne tekst og for layoutet.

Angelika Salzwedel februar 2023

Share this:

Share this:

Share this:

Share this:

– Et glemt kunst håndværk –

Share this:

Hugmee bjørne

Hugmee genforenet

Hugmees eventyr

Share this:

Share this:

Share this:

Share this:

Share this: