I går aftes var jeg til årets hyggelige julearrangement i legetøjsforeningen Snurretoppen. Her fik jeg den sødeste gamle julekalender, fra 1950,erne.
Og hvorfor fik jeg så den? Alle der har været i mit hjem, ved jeg holder meget af engle og en dag spurgte den glade giver mig, om hvor min glæde for engle stammede fra. Jeg kunne ikke umiddelbart forklare hvorfor, men gik og tænkte over hvorfor mon? Pludselig kom jeg i tanke om min barndoms julekalender. En enkelt en i pap, men for mig, den gang, den smukkeste julekalender i hele verden.
Motivet var et lille hus i udkanten af en stor skov, en skøn mørkeblå himmel med de klareste stjerner og fra en sky, gled de smukkeste små barneengle ned. Og så var der masser af glimmer på For en lille pige med en stor fantasi, var det meget spændende. Jeg husker, hvordan jeg lå, når jeg var kommet i seng og forestillede mig, hvordan englene boede i himlen og hvad de lavede deroppe.
Jeg husker også, at lågerne måtte ikke tages af, for de blev lukket igen og så fik jeg den, til stor glæde, igen næste år. Om jeg fik den mere end 2 år i træk husker jeg ikke.
På Snurretoppens møde i går, havde vi som sædvanligt bordsalg, nisser, engle, julekalendere, ja alt der relaterede til julen skiftede ejermænd og her fandt giveren denne smukke julekalender til mig. Helt fra samme tidsperiode og med samme dejlige stemning. Det er ikke min barndoms julekalender, men jeg er SÅ glad for den.
Nedenstående julekalendere er fundet på Ebay.de og de er fra samme tidsperiode og har også den samme stemning.
Jeg leder videre, efter min barndoms julekalender.
Lene
