Et barndomsminde – en påklædningsdukkefamilie i papir og i stof !

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Som I alle ved, har jeg altid været og er stadig vild med påklædningsdukker! Som barn ønskede jeg mig påklædningsdukker og farver— brugte alskens papir og tegnede påklædningsdukker med en masse udstyr, ja, helst hele familier, og jeg legede og fantaserede. Min søster og jeg var så heldige, at min Moster, der boede i en af New England Staterne, sendte os mange, dejlige bøger med påklædningsdukker. Der blev tegnet og leget, og mange af dukkerne blev vel slidt op, og en del forsvandt for mig som voksen under en vandskade, således at jeg måtte bygge en ny samling op. Et yndlingssæt var denne bog med ”Little Family” Den lille familie fra Merrill nr. 1561 fra 1949.. En familien i humoristisk streg og bestående af bedsteforældre, forældre, pige i huset, børn, hund og katte, .., samt en slags hus. Jeg har senere set den gengivet som ”Jones Family” dateret 1953.

Den sorthvide illustration er fra Mary Youngs ”Guide to Saalfield and Merrill” – den grønne guide – , de øvrige fra bogen, som jeg for nogle år siden fik tilsendt som gave fra en påklædningsdukkeveninde, der syntes, det var synd for mig, at jeg havde mistet mine minder under den ovenfor nævnte vandskade, jeg blev rørt til tårer og takkede hende, nu er hun desværre død og borte, men bogen har jeg samt minderne om barndommens leg med bogen og min venindes uselviskhed.

Hele påklædningsdukkefamilien udstråler varme og indbyder til leg og fantasi. Jeg elskede dem dengang, og det gør jeg stadig.

Men… Familien findes ikke alene i sin påklædningsdukkebog, men også trykt på bomuldsstof! Dette opdagede jeg ved et tilfælde, da en påklædningsdukkeveninde her i Danmark satte et stykke stof til salg påtrykt familien med bedsteforældre, Far, Mor, Børn, hunde og katte, samt en masse af deres tøj (Pigen i huset er ikke med) – Stoffet er fra Michael Miller Fabrics Lic. For mig et rigtig godt køb! En samler er altid på jagt! Hermed et par udsnit af det festlige stof! En dejlig ting som supplement til samlingen. Jeg har en del forskellige stofstykker med påklædningsdukker, bl.a. med Dolly Dingles/ Dukke Liser! En ting kunne jeg godt lide at få at vide, og det håber jeg da, at jeg en dag gør: Hvem mon har tegnet denne glade familie?

Hjertelige hilsner herfra !

Lad os fejre og mindes Izannah Walker og hendes dukker

Med hilsen fra Lene Byfoged og Lise Brastrup Clasen © 

For nogle uger siden henviste vi til denne fine artikel på engelsk/amerikansk fra rubylaneblog, (Dolls den 22. oktober 2018) – men da det for os alle altid er bedst at læse noget på modersmålet, bad vi om tilladelse til at bringe artiklen med vor danske oversættelse, og vi siger hermed tusind tak til Ruby Lane …   Hermed følger artiklen og de dejlige billeder med vor oversættelse:

Til minde om Izannah Walker’s dukker

(fra Dolls, 18. oktober 2018 af Ruby Lane ©)

Denne milepæl er skrevet for at fejre, at det er 201 år siden (28. juni 1817), Izannah blev født. Og det passer godt med, synes jeg, at denne blogger engang skrev en artikel over dukker skabt af Walker, også kaldet ”Izannahs fødsel” . Denne artikel blev bragt i Doll Designs (House of White Birches) = Dukkedesign (De hvide birkes Hus, som ikke mere udgives.

Foto fra Skinner auktionshus og valuarer i Boston og Malborough, Massachussetts. Skinnerinc.com

Walker fik patent på sine dukker i 1873, men hun havde fremstillet dukker måske så tidligt som i 1828. Hun var involveret i dukkefremstilling indtil sin død i 1886. disse dukker med deres håndmalede træk, i oliemaling, og som lignede folkekunst, har senere givet inspiration til Martha Chase dukkerne. Chase legede som barn med en Walkerdukke.


Foto fra Withington Auctions, Inc.

Foto fra Withington Auctions, Inc.

De fleste af dukkerne har malet hår, men der er også fundet negerdukker med hår af garn. Der eksisterer ligeledes dukkedrenge. Dukkerne blev fremstillet i størrelserne: 15, 17, 18, 20, 21 og 24 tommer (en tomme er ca. 2,5 cm). Hovederne blev fremstillet af mange lag stof gennemvædet i lim og presset ned i en jernform. Det færdige hoved lignede skulderhovedet på et tidligt China-hoved. Kroppene blev ofte stoppet med søgræs(tang), som voksende nære Ixannah Walkers hjem.

Kilderne til disse oplysninger stammer fra et brev via Fru Norman H. Robertson, grandniece til Izannah Walker. Brevet dukkede op i Philomena Harts spalte i ”The Providence Bulletin. En dukkesamler ved navn Fru Singsen begyndte at korrespondere med Norma Robertson, og en del af oplysningerne fra the Providence Bulletin var med i Janet Pagter Johl’s bogklassiker; Your Dolls and Mine (Dine dukker og mine). Det vil sige at Fru Lila Singsens dukker blev fotograferet til Johl’s bog. Se the Izannah Walker Chronicles.com angående flere informationer om denne korrespondance. Johl’s bog blev udgivet i 1952.

Amerikansk Patenteret Stofdukkemodel af Izannah Walker, fra Theriault’s.

Dukkerne er identificeret med proveniens (oprindelse) og Izannah Walker’s arbejdsmetode. De hvide dukker er karakteristiske med deres ikoniske spytkrøller. Dukkernes hænder er ligeledes realistiske med fingre i modsætning til mange andre antikke stofdukker, hvis hænder ser ud som vanter. Nogle af de fotograferede dukker har broderede tæer, andre påmalede støvler. Jeg er aldrig blevet rigtig klar over, om dukkerne virkelig blev mærket. Samtidige angivelser fra Walker er ikke bekræftet, men der findes sparsomme oplysninger om firmaets egne optegnelser. Walker arbejdede sammen med sine søstre, og det fortælles, at Walkerfamilien ejede en dukke i legemsstor størrelse. De fleste forfattere er enige i, at der blev fremstillet ca. 3.000 dukker fra ca. 1845 og til Walkers død omkring 1886 (andre mener i 1888), du kan i det følgende læse mere indgående om dukkerne.

Izannah Walker dukke fra den specielle udstilling ”American Women Dream in Cloth” (Amerikanske Kvinders Drøm i Stof: ”Cottage Industry in the United States 1840-1930 (Husflidsarbejde i De forenede Stater 1840-1930.” fotograferet på The United Federation of Doll Clubs, Inc. = Den forenede Sammenslutning af Dukkeklubber), det årlige konvent 2015 www.ufdc.org VIA https://madwifeinthe attic.com)

Fra Live Auctioneers

Richard Wright og Maureen var ejere af dem, og sandsynligvis også afdøde Sam pryor, idet en af de dukker, som er fotograferet i Coleman’s encyklopædi tilskrevet hans tidligere dukke-biblioteks-fundats. Her er fotografier af omkring to hundrede dukker, men der findes også mange artikler, internetsider, mønsterbøger, samt andre bøger om eller med omtale af Izannah Walkers dukker.

Prisen på de gamle dukker kan være fra ca. 3.000 til 41.000 US$ (dollarkursen er i skrivende stund ca. d.kr. 6,50 — dukkerne er således absolut for DEN STORE PENGEPUNG ) – (bemærkning af Lise Brastrup Clasen).

Mange dukkekunstnere heriblandt Paula Walton, Gail Wilson og Dixie Redmond skaber også sådanne dukker (Se The Izannah Walker Chronicles = Optegnelser/krøniker over Izannah Walker).

Izannah Walker efterlader os en bemærkelsesværdig arv og legende om en enlig kvinde, iværksætter og kunstner; hun skabte mange andre ting end dukker, men dukkerne vil altid være det, der gjorde hende berømt og mindeværdig.

Foto fra Paula Walton, læs mere i september-2017-udgaven af Antique Doll Collector Magazine

Kære Alle, håber at også I bliver ved at læse dette, bliver vildt begejstrede over Izannah Walkers dukker, en af de første amerikanske dukkekunstnere, tænk bare, at disse dejlige dukker blev fremstillet for ca. 180 år siden…

G o d     L æ s e l y s t     ønsker     Lene     og   Lise   !!!

Lidt om Sprællemænd

Der ikke kun er nisser——

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Sprællemænd har altid fascineret mig, og som barn var det bare lykken at få et klippeark med en sprællemand, klippe ham ud (jeg husker ingen sprælledamer fra dengang, men mest sprælle-julemænd) og sætte snor I… og så blev han hængt op, og der blev så flittigt trukket i den nedhængende snor, at han til sidst blev slidt op….. Min Far var for øvrigt ekspert på ”snore-området”, og hjalp mig altid i begyndelsen — senere blev jeg selv god til at sætte snorene i…..……

Som voksen – jeg er en rigtig ”papirsamler” – samlede jeg de sprællemænd, som man altid fik som reklamer, eller som var i aviser og ugeblade, i malebøger og legehefter og meget andet… og nu dukkede også sprælledame. –piger, –drenge og dyr, karikaturer etc. op.

Men hvordan opstod disse herlige figurer mon: I Danmark var de oprindeligt julepynt og kom omkring 1850. De blev gerne solgt til jul af fattige mennesker, som gerne ville tjene en ekstra juleskilling, folk som den fattige Mor med sit syge barn her —et billede tegnet af Tom Petersen 22. december 1883 i Illustreret Tidende (fundet på nettet) – var typiske sælgere af sprællemænd, men også børn solgte sprællemænd for at tjene en ekstra skilling til deres fattige hjem. Nøden var stor, i dag er det heldigvis anderledes, eller måske vi stiller større krav og har fået andre normer? Men helt op til omkring 1930 var en sprællemandssælger et velkendt syn i København.

Ark med Polichinelle og Harlekin fra Épinal !

forskellige, bl.a. med julepynt: engle, kræmmerhuse og kurve, og her samlede forlæggeren Alfred Jacobsen dem i ”Danske Billeder” 1886-1918, mange af arkene er genoptrykt og kan stadig erhverves. Også det kendte Aalborg-forlag Adolf Holst udgav klippeark, de fleste for børn…..

I Frankrig blev der trykt sprællemænd gennem forlaget Pellerin & Cie, Épinal i Vogeserne, en del af disse er genoptrykt og kan erhverves på museer etc. De kendteste figurer var her harlekin, Columbine, Pierrot og Polichinelle. Her blev det en hel modedille at eje en sprællemand, og mange betalte en mindre formue for at få fremstillet en håndmalet sprællemand, som de ikke kunne leve med foruden.

Også mange tyske forlag, som f.eks. Gustav Kühn fra 1822 og Oemigke & Riemschneider fra 1935 i Neu-Ruppin i Brandenburg har trykt masser af sprællemænd, Byen Neu-Ruppin blev og er særdeles kendt for klippeark, og mange af jer ejer helt sikkert genoptryk af bl.a. påklædningsdukker

Nu behøver du ikke tage til udlandet for at se sprællemænd, idet du i Den gamle By i Aarhus kan se en større samling, samt læse om dem på hjemmesiden blog.dengamleby.dk/julehistorier/2014/12/142/spraellemanden/

Uddrag af det ene gamle ark: Her er Inspektør Smæk (Arket er mrk. Med en palet og nr. 46).

Og pludselig vrimlede det med sprællemænd rundt om mig: Julemænd à la de venlige i stedet for de gamle med de bistre udtryk, glade nisser, cirkusfolk, tegneseriefigurer, andre sjove skikkelser og mange flere, dog sidst men ikke mindst de mange karikaturer af politikere og kendisser før og nu…… sikken et udvalg….. Bl.a. fandt jeg to store gamle ark indeholdende: Knold, Tot, Kaptajn Vom og Frue, Negerhøvdingen og Inspektør Smæk!

Og her er en af mine skatte: Den danske nazist Fritz Clausen som sprællemand, desuden et billede fra Den gamle Bys blog med sprællemændene Hitler og Göring. Hitlers Heil-Arm kan ikke sprælle, den Heiler konstant.

Sprællemændene Hitler og Göring, og th Frits Clausen (Danmarks Frelsermand)!

Og selvfølgelig kan jeg slet ikke stå for nutidens herlige sprællemænd, der findes uendeligt mange, men nu behøver man ikke ulejlige sig med at finde snore, clips etc. frem for at sætte dem sammen, idet mange af dem allerede er vedlagt dette udstyr, som f.eks. Denne sprællenissekone (en del af et sæt også omfattende hendes mand)! Hun er stadig emballeret i sit plasthylster, hvor hun hygger sig med alle de uudklippede og færdigmonterede sprællefigurer, jeg har samlet i mapper…

De mange kendte danske tegnere har selvfølgelig også være på spil, bl.a. Christel, hvis nisser kan erhverves på mange museer, her er en af dem, og desuden en rigtig gammeldags sprælle-julemand, som I lige skal se.

 

God   Læselyst og

gråvejrshilsner.herfra!

S m ø l f e r n e – Les Schtroumpfs (Smølfe For og Smølfe Bag….

Fyldte 60 år i år….

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen @

 Har du eller dine børn og børnebørn også samlet på Smølfer?   Her i huset har vi vores endnu – og der bliver leget med dem, når de yngste børnebørn er på besøg… Huse og redskaber bliver stillet op, og så går det løs.

PEYO alias Pierre gulliford ved tegnebordet i 1964 — foto: Centre Wallonie Bruxelles

Og tænk dig bare, de fyldte i år hele 60 år… disse sjove, små og finurlige figurer, blå med hvide bukser og tophue, kun Gammelsmølf, som har levet i flere hundrede år, er iført røde bukser og rød tophue, og så har han skæg…. Nå ja, der er da også undtagelser, bl.a. Sorte Smølfer— herlige små skurke – en Astrosmølf, og ikke at forglemme Smølfine, som alle elsker…

Smølferne blev i 1958 skabt af den belgiske tegner Pierre Gulliford, som I sikkert alle kender under kunstnernavnet PEYO …   Fantastisk så mange tegnere der kommer fra Belgien, og det er da også i Bruxelles, du kan besøge det herlige og alsidige Tegneseriemuseum.

De kom frem i en anden af Peyos tegneserier: Henrik og Hagbart, men blev så stor en succes, at de hurtigt fik egne striber og egne album

Smølerne blev den helt store dille, alle legede med Smølfer, Johnny Reimar optrådte med smølfer, (Johnny Reimar i Smølfeland) – der blev lavet film og videoer, og ethvert bar i en vis alder havde en større samling af tegneseriealbums med smølfer.

Smølfen her med kløverbladet koster ca. 50 kr.

Smølferne bor Det glemte Land i huse der ligner paddehatte, her i huset har vi Det store Smølfehus, Det mellemste (som Legetøjskæden BR havde eneret på at sælge) og de små paddehattehuse, man kunne få, når man spiste Corn Flakes og sendte kuponen på pakken ind samt et lille beløb. Der var tre forskellige små huse, dvs. taget var som en hvidprikket fluesvamp i grundfarven rød, blå eller grøn. De små smølfer købte vi altid i BR, senere er de kommet i andre størrelse og med bevægelige lemmer… Men de små er nu de sjoveste. Jeg ejer for øvrigt nogle Mini-smølfer fra Kinder-Æg. De er røde, grønne og gule….. Og alle iført hvide bukser og hvid tophue.

er er ”De samlede Værker” om smølferne !

Og Smølferne kunne alt, her findes Kagesmølfen, Pengesmølfen, er er ”De samlede Værker” om smølferne !    Vil du vide mere om De små Blå gavtyve, kan du finde ALT om dem på nettet, her er også lister over de mange tegneseriealbum, film, videoer etc.

I Tyskland så jeg i supermarkedet, at der findes et Smølfeblad: Die Schlümpfe, på engelsk hedder de Smurfs, og det franske ord for smølferne er som nævnt i overskriften: Les Schtroumpfs… Og jeg barnlige sjæl købte da et blad, bare fordi der var en Instruktør/filmsmølf med som tillæg. Ham måtte jeg endelig have. Nu ligger han hos de andre Smølfer og bliver leget med, når børnebørnene kommer på besøg. Han har et Klaptræ i hånden.

Sønderjyllands Samlerforening har hvert halve år udstillinger, hvor alskens samlere udstiller deres herlige ting, og her er også en Smølfesamler… for nylig havde han bygget et større samlebånd, hvor Smølferne arbejdede, hans Smølfeudstilling vil jeg nødig gå glip af.

Min yndlingssmølf er Astrosmølfen, som meget gerne vil bygge en pedaldreven rumraket for at udleve sit livs drøm… Jo, da De mange smølfehistorier har en dybere baggrund.

Målmandssmølf !

Kilder: Lise Clasen Research – samt artikel i Weekendavisen 15.6..2018

Mon I lige som jeg er til tegneserier og har jeres yndlinge: Her sværger jeg bl.a. a. til Asterix, TINTIN, Tom og Jerry og The Pink Panter, samt til de charmerende Blå Smølfer (og selvfølgelig til mange flere, men det er en helt anden historie…..)!

 G o d     L æ s e l y s t !

PS: Hermed tegneseriealbummet: Pengesmølfen og vor alle sammens Gammelsmølf !

Rejsekammeraten

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen, oversættelse, ©

 Kære Venner,

Hermed en rørende lille historie om en dukke, der hele livet har fulgt sin Dukkemor! Denne lille beretning er fra rubrikken ”Tilbage i tiden” (Zeitsprung) fra ”Die Zeit” nr. 29, den 12. juli 2018 – et udklip, jeg fik tilsendt fra min søn Bjørn, og som jeg straks mente, kunne være af interesse for jer alle, idet mange af os stadig har vor barndoms yndlingsdukker, og det derfor kunne være både interessant og morsomt at få jeres dukkehistorie med foto og beskrivelse: grundlaget for en herlig debat….. Ikke sandt!

1940/2015: Rejsekammeraten

 Monika Göth, Wien fortæller:

 På billedet tv ser I mig som fireårig med min yndlingsdukke. Fotoet th viser os begge 75 år senere. Egentligt ikke noget særligt, dersom der ikke var sket et bombeangreb i Kiel i august 1944, hvorunder jeg blev begravet under vort brændende hus. Da man mange timer senere reddede mig, havde jeg denne dukke i mine arme. Siden da har den ledsaget mig overalt, delt bolig med mig i fremmede byer og lande, i møblerede værelser og i egne huse. Nu er vi begge gamle —men dukken ser stadig ung og smuk ud. (Monika Göth, Wien).

Og nu glæder vi os vanvittigt til løbende at modtage historier med billeder af jeres barndoms yndlinge…. På genhør, på genhør…..

Kilde: Tak til Monika Göth, forfatter, for tilladelse den 2. august 2018 til at bringe dette! Og desuden glæder jeg mig åtil at sende denne oversættelse med mere til Monia Göth som tak for tilladelsen.

 Fortsat god sommer…..

Mere om BRØNDs Dukkevogne

(eller mere om gaver)….

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Når man får gaver…. Ja, sådan lød min beskrivelse af den BRØND-dukkevogn, jeg fik som gave, og som I kunne læse om… men historien er slet ikke slut, for nu har jeg —der er enormt videbegærlig – via Vejen Bys Lokalhistoriske Forening fået historien om Barnevognsfabrikken Simon Brønd & Co., som selvfølgelig også fremstillede Dukkevogne og meget andet godt. Nu skal I bare høre,

Gammel illustration af fabriksanlægget 1934

 

HISTORIEN OM EN FABRIK

             En over 110 år gammel historie, som starter med 21-årige Simon Brønds ankomst til Vejen i 1907hvor han blev ansat som isenkræmmerkommis hos P. Lauridsen. Her forelskede han sig i pigen i huset, Anna Lassen, og de blev i 1910 gift og bosatte sig i Tommerup på Fyn, hvor de startede Tommerup Købmandsforretning.

Den driftige Simon Brønd, fik i 1912 tilbud om at blive bestyrer af P. Lauridsens forretning i Vejen, og parret solgte købmandsbutikken i Tommerup og flyttede til Vejen, nærmere betegnet ind i Villa ”Pax”, på Øster Allé 8.

I villaens udhus startede han sideløbende en fabrikation af træskoklamper og ansatte en enkelt medarbejder. Og hvad er så træskoklamper?, jo da, det er jern– eller læderbeslag til træsko, som blev slået på sålerne, således at træskoen fik længere holdbarhed. Min mand kan huske, at der i hans klasse var nogle drenge, som hvert år via ”Børnenes Kontor” fik tildelt træsko samt klamper, og at disse drenge senest en uge efter på skolen skulle fremvise træskoene nu forsynet med påslåede klamper, dengang af jern…

I 1915 stiftedes A/S Simon Brønd & Co. med Simon Brønd som direktør og en beskeden aktiekapital. Samme år opførtes et lille værksted på Plantagevej, og man flyttede produktionen af træskoklamper hertil. Virksomheden voksede, og i 1917 stoppede Simon Brønd hos P. Lauridsen for helt at hellige sig sin egen virksomhed. Samtidig udvidedes aktiekapitalen til 125.000 kr. Succesen fortsatte, og i 1917-18 og 19 opkøbte man de tilliggende grunde på Plantagevej, opførte nye fabrikslokaler og udvidede produktionen med legevogne, trappestiger, flueskabe, trillebøre, havemøbler og andre trævarer. Man beskæftigede selvfølgelig nu mange både faglærte og ufaglærte medarbejdere.

Fra indregistrering (1917) – med tegning af klamper (beskyttelsesbeslag) under støvlesålerne, kaldet REKORD!

Men hvornår kommer så dukkevognene ind i billedet ? Ifølge uddrag af De officielle Handelregistre står Simon Brønd & Co. fra 1921 opført som Trævarefabrik, Havemøbler, Barnevogne, Dukkevogne og Legevogne, i 1922 og i 1923 producerer man ikke længere havemøbler, mens man i 1924 udvider med barnemøbler og automobilkarrosserier.

Firmaets motto: Danske børn i danske Barnevogne

Men ikke, som man kunne tænke sig:

Danske dukker i danske Dukkevogne

Da dette ville være utopi eller ønsketænkning, idet man i Danmark kunne købe dukker fra hele Verden, så lad os nøjes med mottoet om barnevognene (Lise!)……

Desværre har jeg ikke alderen på den gamle dukkevogn, jeg modtog som gave, men mit tip er, at den er fra omkring 1930!

I 1940 dør Simon Brønd kun 53 år gammel, og fuldmægtig Vilhelm Iversen ansættes som direktør, samtidig kaldes Harry Brønd hjem for at blive ansat i firmaet.

Logo for Brønds Barnevogne !

Barnevognene og dukkevognene blev fremover hovedproduktionen. Under 2. Verdenskrig kunne man faktisk sælge alt, selv om det ofte kunne være svært at skaffe materialer, og i 1945 ombyggedes hele fabrikken. I 1960 hærgedes fabrikken af en voldsom brand. Op gennem 1950 og i d i tresserne var der som alle andre steder højkonkunktur, bl.a. præsenterede man hvert år nyhederne på Købestævnet i Fredericia – den flotte barnevogn tv. er fra 1960, men… derefter gik det ned ad bakke og var ved at være forbi. Man forsøgte sig med katalogsalg og import af legesager, men i 1971 var eventyret definitivt slut, og direktør Harry Brønd måtte fortælle medarbejderne, at alle muligheder var udtømt, og at man måtte ”kaste håndklædet i ringen”!

En æra var slut. Bygningerne blev nu udlejet til forskellige formål. De er nu revet ned, og der er opført privatboliger på stedet.

Fabrikken var meget populær og kendt på egnen, og mange unge mennesker var ansat som ungarbejdere, inden de fik lærepladser. Når man læser firmaets historie, støder man også på en fristil om fabrikken skrevet af 13-årige Claus Juel Pedersen en dreng fra 7.b på Bakkely Skole – en god og detaljeret beretning, skrevet ”helt efter bogen”, idet den minder mig om min egen skoletid, hvor man skulle skrive disposition til fristilene: indledning, handling og slutning…

Der skulle stå en BRØND-dukkevogn på Sønderskov Museum, men den vender jeg tilbage til samtidig med en artikel om dette museum!

Kilder: Tak til Vejen lokalhistoriske Arkiver

             (Lise Clasen Research)

 G o d   L æ s e l y s t   !

Min BRØND-dukkevogn som vist i artiklen
”Når man får gaver 2.del”!

M a t r o s t ø j

HUSKER   DU – JA, DET GØR VI SIKKERT ALLE SAMMEN, ELLER ?

 Tekst med hilsen fra Angelika Salzwedel, 2018 ©

– fotos Angelika Salzwedel og Lise Clasen ©

Oversættelse, for– og efterord : Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Når man som samler dvæler ved sine skatte: dukker, påklædningsdukker, glansbilleder, bøger, postkort og andet godt, kan man slet ikke undgå at støde på børn i matrostøj, og minderne vælder frem om det fine tøj, børnene blev iført, de romantiske billeder i bøgerne, de smukke glansbilleder, påklædningsdukkernes matrosæt og matroskjoler …. og og og…. Men hvorfor Matrostøj??? Du og dine brødre har sikker togså haft matrostøj, ofte til pænt brug, når man skulle være rigtig fin. Husker I Matador, hvor der krævedes matroskraver til afdansningsballet? Og hvorAgnes fortæller, at hun har skaffet matroskraver til drengene?

Et par gamle glansbilleder.

Denne mode opstod allerede i 1860, og min gode veninde, Angelika Salzwedel, fortæller i det følgende om udviklingen af denne klædedragt, og inspireret af sine påklædningsdukker og glansbilleder arrangerede hun i samarbejde med Stadtbibliotek Itzehoe en udstilling over temaet, og Angelika fortæller følgende:

M a t r o s tø j

Allerede fra omkring 1860 gik små drenge klædt i matrosbluser med den karakteristiske, firkantede krave, knæbukser og stråhat.

Denne mode blev gengivet på påklædningsdukkeark så tidligt som omkring 1880, et populært ark var med den kejserlige familie. Dengang kaldte man sættet for ”En Kieler Habit” eller blusen for en Kieler-Bluse, og snart blev dette tøj eftertragtet og yndet i alle befolkningslag.

Oprindeligt var matrosdragten arbejdstøj for Marseilles havnearbejdere, da det var bekvemt og slidstærkt (nævnt som Costume á la Matelot/Matrostøj —i 1787 i Pariserjournalen for luksus og mode…..). Denne beklædning var til at bevæge sig i og opfyldte børnenes krav og ønsker om bevægelse, og man kan sige, at moden med matrostøj reformerede moden bl.a. i Tyskland.

”Glansbillede” med matrosdreng— fra udstllingsplakaten— udformet af Angelika
Salzwedel !

Tøjet var var enten syet af enkelt, slidstærkt bomuld, drejl, eller måske af uld, senere også fremstillet af jersey, og bukserne blev senere til de velkendte lange bukser.

Nu kunne man få snitmønstre i mange forskellige variationer. Fra 1890 udskiftedes stråhatten med en matroshue, og farverne vekslede i mange nuancer fra lyseblå til mørkeblå eller hvide. Men det typiske snit med den påsatte krave og hat eller hue forblev uændret. Der findes enormt mange henrivende tegninger og gengivelser og piger og drenge i matrostøj, og heldigvis er mange af dem genoptrykt på postkort.

Sømanden fra Allers bog med striket legetøj af Ayoë Stokkebro Hansen (1949) !

Omkring 1890-1900 kom matrosbluser frem til småpigerne, og selvfølgelig så man matrostøj hos påklædningsdukkerne og på glansbillederne. Dukkerne havde ikke bare matrosbluser, men dertil passende mørkeblå læggede nederdele, og selvfølgelig også en matroshue til pigerne.

Farvemæssigt blev man også mere modig, idet man nu både hos påklædningsdukkerne og som glansbilleder kunne finde matroskjoler i rødt og hvidt, og selvfølgelig kunne man købe rød/hvide matroskjoler i butikkerne.

Og her er vor ”alle-sammens” Pernille og Peter— de to 40 cm høje Køgedukker, til hvem der blev udsendt to strikkebøger fra ALT for damerne, og som I ved, var deres matrostøj strikket i rødt og blåt !

Meget ofte ser man hos påklædmningsdukekr og glansbilleder ved siden af matrostøjet en sejlbåd elelr en skovl som tegn på forbindelsen til hav og strand.

Ja, sådan gik udviklingen, og går du til de tidligere påklædningsdukker, havde pigerne førhen gymnastikdragter, bade– og tennistøj, først senere fik de en mere komplet garderobe bl.a. med matrosbluse, matroshue, lægget nederdel, eller matroskkjole.

Iben Clantes Louise (3072 IF) med matroskjole, og matrosbluse til at trække over kjolen, samt en fin matroshat!
(fra Lise Brastrup Clasens samling)

Fantastisk at denne mode i dag stadig er aktuel. De aktuelle strikke– og symønstre til småbørn og dukker bærer stadig præg af matrosmoden. Tænk at en mode har kunnet manifestere sig i snart 300 år— og så her i vor tid, hvor alt løber og hele tiden forandres, ”næsten ikke til at forestille sig”, men ikke desto midnre sandt. Herligt, at der stadig findes sådanne ting. (Angelika Salzwedel juni 2018)!

Hermed Benjamin Rævepels fraStorskovens Dyr af Birgit Heldt-Hansen— beg. af 1950erne!
(Lise Brastrup Clasens samling)

Prøv at se i dine samlinger, så finder du fantastisk mange gengivelser af matrostøj, bl.a. kiggede jeg i en tilfældig påklædningsdukkemappe og fandt hurtigt 27 dukker med matrostøj. Ligeså har jeg en hel del strikmønstre til matrostøj, postkort, billedbøger, glansbiller, gamle fotos etc.

Den spændende og inspirerende udstilling med fokus på fotos, glansbilleder og påklædningsdukker slutter den 31. august, idet man på grund af den store interesse har forlænget den med én måned, så du kan sagtens nå det endnu!!! Stadtbibliotek Itzehoe, Htm. Klosterhof 31, D 25524 itzehoe, der er åbent på mandage, tirsdage og fredage fra 10 til 18, torsdage fra 10 til 19 og på lørdage fra 10 til 13 (onsdage og søndage lukket).

(På udstilllingen kan du medtage et par selv-at-male-påklædningsdukker med matrostøj (tegnet af mig)!

Amanda og Anton – lige til at farve og klippe ud
(Fik du dem ikke? – Da sender jeg dem gerne til dig pr.mail) !

Skulle jeg vise ALLE mine skatte med relation til matrostøj, kunne jeg helt sikkert fortsætte i dagevis, men jeg stopper her. God Læselyst!

Når man får gaver

En fortælling om en gammel dukke og en gammel dukkevogn – del 2

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

I fortsættelse af beretningen om den gamle skildpaddedukke, får I hermed lidt om den gamle dukkevogn.

 Sammen med celluloiddukken fra Rheinische/Schildkröt fik jeg denne gamle dukkevogn:

Vognen taget forfra med det defekte ”Forlæder”, men måske I kan skelne den ”guldmalede”, tynde firkant!

Resterne af ”forlæderet”, som min Mor altid kaldte det stykke, der beskyttede barn og sengetøj for regn og slud, er lavet af en slags voksdug eller imprægneret stof.

Kalechen er ligeledes af en slags imprægneret stof (mener jeg)!

Understellet er af jern, og der er desuden monteret kraftige jern-anordninger til at slå kalechen op og ned. Desværre er ”anordningen” i højre side defekt og ”hænger”.

Håndtaget er af flot svunget metal med et drejet træhåndtag.

Fra jord til overkant af kassen måler vognen ca. 34 cm., kassens længde er 36 cm, og dens indvendige bredde ca. 18 cm . Fra jord til håndtag måler vognen ca. 90 cm i højden.

I vognen er der madras, samt hovedpude og dyne med pudevår og dynebetræk af hvidt lærred med mellemværk.

Vognen i al sin pragt og herlighed!

Vognen er mærket BRØND. Et mærke, jeg aldrig har hørt om før – nå, ja, egentlig har jeg aldrig interesseret mig for dukkevogne, men har fundet Maria Holms artikler om dukke-og barnevogne overordentlig interessante og lærerige – og hvad gør man så: går på nettet og ”googler og googler”… Og bingo, jeg fandt et opslag fra august sidste år om dukkevogn af samme mærke annonceret som

”Dukkevogn, 100 år gl. 5.500 kr., står som pynt.. ”!

Et kig ned i vognen med det fine sengetøj.

Til sammenligning billedet fra nettet af den gamle dukkevogn, som var til salg sidste år – beklager billedkvaliteten – jeg vil nu undersøge, hvor den er endt i håb om flere oplysninger om mærket Brønd!

Kære læsere, nu håber jeg så, at I måske ved noget mere om dukkevogne, end jeg gør, og foreløbig står dukkevognen til pynt, idet jeg endnu ikke rigtig ved, hvilken bamse eller dukke, der skal have æren af at ligge eller sidde i vognen!

G o d     L æ s e l y s t   !

 

D D R – M O D E gennem fire årtier !

Vist gennem en påklædningsdukkefamilie på fire !

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Som samler får jeg altid gaver fra mine børn, og sidst var det en forårspresent i form af et kvadratisk hefte og et postkort købt på DDR-museet i Berlin… I det hele taget overrasker vi her i familien gerne hinanden med en gave: stor eller lille, billig eller dyr, men altid en kærkommen ting, som er af interesse for modtageren. Vi kalder dem ”Flinke-gaver” her hos os!

Schick zum Ausschneiden und Anziehen/ØST-Mode — Original DDR-smart til at klippe ud og klæde på. Og her kan man således klippe far, mor, søn og datter ud og klæde dem på i DDR-mode fra 50erne, 60erne, 70erne og 80erne…   og sikken en forskel! Læs og se blot her: – forordet i bogen er skrevet af Karin Günther, forretningsfører for Modeinstitut Berlin GmbH:.

DDR-mode var på grund af de meget ringe ressourcer, som via hård valuta blev indkøbt på Verdensmarkedet, præget af langtids-holdbarhed, slidstyrke og nem vedligeholdelse. Først og fremmest købte de erhvervsaktive kvinder og mænd praktisk tøj. Man opbyggede sin garderobe efter ”byggeklodssystemet”, således at alt passede sammen og var formålstjenligt for alle.

Familien gennem fire årtier !
Tegnet af Nina Eggermann, Berlin !

De tekstiler, stoffer og andre materialer, som nu til dags stadig videreudvikles, var allerede dengang grundlag for de mange produkter på markedet. Fejlagtig markedsstrategi, det stigende behov for smart, moderne design og større alsidighed resulterede i opbygning af egne materialeforråd, således at man kunne fremstille fritidstøj, som f.eks. Cowboybukser og T-shirts, hvorved yderligere huller i markedet lukkedes. Nogle produkter fandtes i enhver husholdning.

Udvalg af 50er-tøj !

DeDeRon-forklædet (Forklæde i syntetisk tekstilfiber) – hvor pletterne forsvandt, når man lagde det i blød —var farveægte, dvs. farverne løb ikke ud og smittede af, strygefrit osv. — var et meget praktisk produkt, med dette forklæde var man godt klædt på til erhvervsarbejde, og man så desuden velklædt ud under havearbejdet.

En Sweater af Wollpryla (syntetisk uld, nærmest som dralon) havde de samme egenskaber som uld, og frem for alt kradsede den ikke, et krølfrit kunstfiber, som kunne tåle at komme i vaskemaskinen.

Og endelig Präsent 20 (Gave nr. 20) århundredets spadseredragt og habit, yderst praktisk, og i tidens smag moderne i form og farve. Tøjet krøllede absolut ikke, selv om det blev pakket ned i den mindste rejsekuffert. Udseendet var helt i top, og stoffet kunne sagtens holde stand over for de i dag fremstillede og sammenlignelige produkter af 100% polyester

Mor iført 60er-kjole !

Mange fagfolk, designere og ingeniører inden for tekstil-, beklædning–, sko– og lædervareområdet bestræbte sig for at udvikle en moderne og praktisk mode med høj bæredygtighed, som frem for alt skulle kunne bruges længe og var til at betale. Da befolkningen sparede sammen til biler, fjernsyn og vaskemaskiner, måtte beklædningsindustrien fremstille tøj med lang holdbarhed.

Familiens dreng i velsyet 70-er-tøj!

Naturligvis længtes man efter og ønskede nye moderne genstande, som ikke var massefremstillede (stangtøj), hvorfor små systuer og atelierer, samt symaskinen derhjemme var i højkonkunktur. Længslen efter ”Manglerne” resulterede i mange ideer, som den dag i dag høster stor anerkendelse.

Karin Günther ønsker alle god fornøjelse med at studere den mode, som har skrevet historie. Den er fra en tid, som alle vil huske, og som gav anledning til stor kreativitet og fornøjelse.

Foruden denne kavalkade med noget af tøjet fra bogen OstModern (i bogen har familiemedlemmerne hver en side med tøj fra hvert årti) skal I lige se det postkort med praktisk DDR-tøj, som jeg også fik, og til sammenligning en lille rejsereklame fra ”Det Bedste” –   november 1964. – Ja, da, dengang var der virkelig forskel på moden i DDR og i Vesteuropa.

Mors 60er-bukser kunne jeg slet ikke stå for !

Kommer I til Berlin, skulle I tage jer tid til at besøge DDR Museet, Geschichte zum Anfassen (Historie til at tage og føle på), det ligger på Karl-Liebknecht-Str. 1, DE 10178 Berlin-Mitte, tlf: +49 30 847 123 73—1,

www.ddr-museum.de – åbent mandag til søndag fra 10 til 20, og lørdag helt til kl. 22.

Som passioneret påklædningsdukkesamler har jeg stor fornøjelse af at følge moden gennem påklædningsdukkerne, det er ganske morsomt at datere dem alle efter deres tøj. For mig er påklædningsdukker et sandt stykke kulturhistorie, og de mange tegnere har hver især deres karakteristiske måde at tolke moden på. Og mine mange samlervenner giver mig helt sikkert ret!

G o d   L æ s e l y s t     og     G o d   F o r n ø j e l s e   !

Til venstre reklamen fra Det Bedste november 1964 – til højre postkortet fra DDR-Museet !

 

Det store Påklædningsdukketræf i USA

Finder sted fra den 4. til den 8. juli 2018 i Washington

 Med hilsen fra Lise Brastrup clasen ©

Hermed de annoncerede herligheder — og vil du vide mere,

kan du kontakte Micheal og Sharry O’Hara på tlf: 001 253 579 2506 eller på

PDConvention2018@comcast.net

G o d   f o r n ø j e l s e