Pauli Ebner, en stor kunstner

Hvor er vi heldige, at Sigi Ulbrich stadigvæk har lyst til, at dele sin store viden om mange spændende ting med os.

Jeg faldt for det søde postkort og, at der skulle komme dette fine indlæg ud af det, havde jeg ikke drømt om.

Tusinde tak Sigi!

© for tekst: Sigi Ulbrich

D. 12.1.2022 Pauli Ebner – en stor kunstner

Da jeg læste Lenes juleønsker til læserne af dukkedroemme.dk, smilede jeg. Pauli Ebner-illustrationen ramte mig i hjertet og sjælen. jeg tænkte straks på min gudmor, som testamenterede sin store samling af postkort til mig. Med mange – rigtig mange – kort fra denne store kunstner.

I 1873 regerede Kejser Franz Joseph I i Østrig
I 1873 regerede Kejser Wilhelm I i Tyskland
I 1873 regerede Kong Christian IX i Danmark


1873, året for verdensudstillingen i Wien
1873, året hvor Levi Strauss modtog det amerikanske patent på Levis-jeans
1873, året hvor Pauline Ebner blev født den 26. august i Wien.

Pauline Ebner blev født i Wien, som datter af en handskemager. Der fik hun lov til at,
tage uddannelse på den private malerskole Strehblow i Wien. Ikke noget man tog for givet dengang – der var langt fra lige rettigheder for kvinder. På det tidspunkt, tidspunkt døtrene faderen og “ejendomsretten” gik til manden med ægteskabet. Kvinder fik ikke lov til at studere og måtte kun udøve nogle få erhverv og kun med ægtemandens godkendelse.

For eksempel var der kun valgret for kvinder i
Danmark 1915,
Østrig 1918,
Tyskland 191,9
Men det betød, at kvinder stadig, var langt fra at have lige rettigheder.
Så min storesøster skulle stadigvæk, have tilladelse, fra sin mand i 1960’erne, da hun ville søge om pas.

Da jeg begyndte at arbejde, som journalist i slutningen af ​​1980’erne – på et absolut mandligt domæne, nemlig jernbanespecialistområdet – skiftede jeg mit feminine
fornavn til det unisex korte navn “Sigi”. Selv for 35 år siden var det for nogle mænd
utænkeligt, at en kvinde kunne vide noget om disse “mandsting”. Jeg har selv flere gange oplevet, at jeg stillede spørgsmålene, og min mand, der fulgte med mig som fotograf, fik svarene.


Er det derfor, Pauline malede under sit kaldenavn Pauli? Det har været umuligt for mig, at finde ud af , men jeg tror, ​​det er absolut sandsynligt.

I 1912 blev Pauli optaget i den østrigske sammenslutning af kunstnere. Hun udmærkede sig med sine illustrerede børnebøger og malede mange billedpostkort og lykønskningskort til diverse postkortudgivere. Disse blev trykt med diverse ønsker på mange sprog. Hun har også tegnet mindst 4 serier Panini-billeder for det tyske firma Palmin samt en serie for det Schweizisk chokoladefirma Suchard.

Hendes yndlingsmotiv, var små børn, især piger. De små heltinder ser altid på Edi-dukkerne, og nu og da har jeg set et postkort kun med dukker på.

Hun signerede for det meste sine tegninger som “Pauli Ebner” eller “P. EBNER”. Det er dog sandsynligt, at andre bøger er udgivet anonymt.

Velkendte illustrerede bøger:
Barnets daglige løbetur
Ungdomsspejl
Kom her allesammen
Min dukke
Familie Schnuppernässchen: Et dyreeventyr / I påskeharelandet Waldmännlein fortæller Smukke tyske børnesange og rim for mor og barn, Nürnberg 1910
Pauli Ebners postkort er et populært samlerområde, og lad os være ærlige – de passer også fint, som dekoration mange steder i vores samlingsområde.
Den store kunstner døde i 1949

Jeg fik min “viden” fra Wikipedia.de. De viste postkort er alle i min besiddelse – fra min gudmors postkortsamling. Imidlertid har jeg dog tilføjet mange kopier af dem
– jeg kan bare ikke gå forbi disse kort. Jeg vil vædde på at der er du er ikke anderledes.

Sidst, men ikke mindst, vil jeg vise dig mit yndlingspostkort her. Jeg kan ikke forestille mig, at jeg er ikke alene om dette.


Jeg vil gerne takke Lene for den gode oversættelse og layout.


Kilde: Wikipedia.de
Billeder fra Sigi Ulbrichs postkortsamling

Og her nedenunder, det søde postkort, jeg ønskede læserne en glædelig Jul med.

Lene

Englestøv

På legetøjsforeningen Snurretoppens julemøde, her i december, holdt Tina Baunsgaard, et meget spændende foredrag om engle. Og engle hører jo også om noget, Julen til.

Jeg har fået tilladelse til, at bringe foredraget her på bloggen, for det fortjener da bestemt, at flere oplever det.

© for tekst Tina Baunsgaard.
Billederne er fundet på internettet.

ENGLE
Gamle glansbilledalbums indeholder mange engle, og da jeg begyndte at sammenligne dem, så jeg, at nogle alvorlige engle havde store vinger, mens andre var udstyret med ganske små – og så måtte jeg jo lige hitte ud af hvad engle var. Albummerne er fra 1890, med mange engle, den ene smukkere end den anden. Hvorfor var de så populære?


Tænk på hvor mange udtryk vi har:” Du er en engel”, siger vi taknemmeligt til en der giver os en hjælpende hånd. – ”Der gik en engel gennem stuen”. – Og først og fremmest kan vi ikke undvære englene i julemåneden, hvor de står med lys på bordene, eller de hvide papir-engle som vi hænger på juletræet og ofte prydede en engel tilmed juletræets top.
Hvad ville et kirkerum være uden at der stod engle omkring jesusbarnet og vogtede over det? Eller engle som svæver oppe under kuplen, malet på en blå himmel og hvide skyer.?


Sendebud
Ordet engle stammer fra Grækenland og hedder Angelos, der betyder sendebud og sørger for at der er kommunikation mellem mennesker og Gud.
Som budbringere mente man at englene bevægede sig mellem de guddommelige kræfter i himlen og almindelige mennesker på jorden. De steg ned fra himlen med forkyndelser eller varsler om kommende begivenheder, hvorefter de forsvinder igen.
En sådan bebudelse kender vi fra ærkeenglen Gabriel, der her i Julen åbenbarer sig for Jomfru Maria i Nazaret og forbereder hende på, at hun skal føde Guds søn. – Derefter viste englene sig for hyrderne på marken med det glade budskab om Jesu fødsel. Engle kom derfor til at være symboler på glæde og julefred.
Ærkeengle er et helt kapitel for sig. De havde betydningsfulde budskaber fra Gud og havde alvorlige ansigter – og de havde vinger med stort vingefang. Her skal blot nævnes de 3 vigtigste ud af 7 ærkeengle. Gabriel kom med bebudelsen, Rafael er den helbredende ærkeengel og skytsengel og Mikael er den der med styrke beskytter mod drager og det onde og er skytsengel for søfolk og soldater.

Ærkeenglen Rafael og Jomfru Maria

Englekor
Engle ses ofte afbilledet med lange slanke trompeter, kaldet en basun og ses i følgeskab med korsangere. De afbildes ofte flyvende ned fra himlen som en lysende engleskare, som lyser himlen op og man kan høre deres trompeter gjalde og englesang. ”Velkommen igen guds engle små, fra høje himmelsale med dejlige solskinsklæder på”.
Musik er forbundet med engle. Ikke mindst synger vi de dejligste julesalmer hvor der næsten optræder engle i hver eneste, ”lover os englevinger”. – Dan Turell fortæller at han besvimede, da han første gang hørte Ingemanns ”Lysets engel går med glans”. Han skriver: Dette billede var så stærkt og rent at det kunne ramme selv mig som en 10årig gadedreng i hjertet under en morgensang. – ”Se! Vorherres sendebud går på gyldne skyer i det høje.”

Lysets engel


Skytsengle
I gammel tid var engle et meget religiøst fænomen, men omkring 1883 blev der holdt Skytsengel -fester for engle som på den måde kom ned på jorden og blev menneskets følgesvend. Englene trådte så at sige ud af det kirkelige og blev mere værdslige over hele Europa. Samtidig fik de også mindre vinger.
Med de nye trykkemaskiner fra ca. 1875 begyndte man at trykke glansbilleder og kort af engle. De fik søde menneskelige ansigter. – De beholdt dog stadig symbolerne på godhed, og glæde. Især de kvindelige engle i smukke lange kjoler var afholdte juleengle. De bar ofte et lille juletræ i armene eller bragte kager ud til nær og fjern.


Vinger
De smukke vinger har altid gjort indtryk på os. Tænk bare på svanevinger. Der er noget beskyttende over vinger, (ligesom en hønemor der vogter sine kyllinger). Derfor er det også nærliggende at der eksisterer en skytsengel. Man ser hende som en voksen dameengel, der passer på børnene, så de ikke kommer i fare. Tænk bare på aftenbønnen: ”Din engle mig bevare, som ledet har min fod i dag”.


For de fleste af os er engle et begreb, der næsten kun forbindes med Jul. Men det siges også, at de at de altid befinder sig usynligt blandt os.
Eksisterer engle eller gør de ikke? Er der mon nogen der har set en engel? Ude i Europa tror en ud af ti på engle. Det kan ikke bevises med almindelige videnskabelige metoder, og man kan ikke fatte det med fornuften. – Men der er 100der af beretninger fra mennesker som har oplevet en engel. Også i nyere tid. Det er især sket når et menneske var ramt af alvorlig sygdom, hvor de ligesom så en lysende skikkelse, og der er beretninger om mennesker, der med nød og næppe har undgået en ulykke eller farlig situation ved hjælp af en advarsel fra en engel. – Man skal ikke udelukke at der er mere mellem himmel og jord, som vi bare ikke kan fremskaffe beviser for. Bl.a. havde den hellige svenske Brigitta af Vadstena og Jeanne D’arch. haft nogle åndesyner.
Nogle mennesker eller børn er så gode og artige at man kunne tro der voksede englevinger ud på ryggen af dem! – Hella Joof siger i alt fald, at hunde er engle, bare uden vinger.


Den Sixtinske Madonna
De allermest kendte og populære glansbilleder af engle er nok de to små englebørn fra maleriet ”Den Sixtinske Madonna” fra 1513, malet af den italienske maler og arkitekt Rafaello Santi (1483-1520). De små eftertænksomme engle sidder nederst i billedet og kigger op mod jomfru Maria, som står med jesusbarnet på armen. Man kan se det store flotte maleri i Dresden.

Den Sixtinske Madonna

Englen
Det andet meget smukke og populære glansbillede er inspireret af (1805-1875) H.C. Andersens Eventyr ENGLEN fra 1833.
Men oprindelig var det Thorvaldsen, som havde inspireret HC. Andersen til at skrive sit eventyr – Thorvaldsens havde skabt de to relief-medaljoner med fremstillinger af de bevingede figurer DAGEN og NATTEN fra 1815. DAGEN fremstilles som antikkens Aurora med et lille englebarn, der holder livets fakkel. NATTEN bærer søvnen og døden, mens nattens fugl, UGLEN, svæver frem over himlen
Engle betød virkelig meget i gamle dage. H.C Andersen nævner dem tit og ofte både i eventyr men også i sine romaner.
Eventyret handler om en engel, som kommer ned på jorden og henter et barn, tager det i sine arme og flyver op til Gud. Undervejs plukker de blomster og tager dem med op til vorherre. I himmeriget trykker Gud blomsten til sit hjerte og drengen får englevinger og bliver optaget i et kor sammen med de andre engle.
Det var Andersens ven Wilhelm von Kaulbach (1805-74) en anerkendt maler fra Sydtyskland, som malede den smukke engel specielt efter Andersens eventyr.
Billedet betød meget for Andersen, han fulgte billedet fra englens tilblivelse fra skitse i 1855 til færdig reproduktion i 1866 og bar altid et billede af den engel med sig som sin skytsengel på sine rejser gennem Europa. Den smukke engel blev udbredt over hele Europa. Han skrev i et brev til Collin i København, at ”det billede er blevet mig som den røde tråd for min digterberømthed”.

Wilhelm von Kaulbacs Englen

En anden sød engel som ofte ses er AMOR, som er meget kendt som den drilske lille engel bevæbnet med kogger, bue og pil som, hvis han kan se sit snit til det, skyder menneskene i hjertet, så de bliver forelskede. Han er Søn af Afrodite og Ares.

Romerne lavede ham om til de små Puttier, de lidt runde let påklædte småbørn med bittesmå vinger, som blev meget populære. De var et billede på uskyld. De er ofte tegnet med blomster som de strør om sig og bærer ofte bændler med indskrifter eller som lystige små svende med et vinglas i hånden.

Et smukt antikt glansbillede med Amor.

Vi skal lige huske på at Engle ikke bare er et kristent fænomen. Man har beretninger om englelignende væsener fra mange religioner. I budismen findes de åndelige Devaer og hinduismen har ligeledes åndelige væsener. I islam har Allah engle som budbringere og for jøderne er engle også Guds hjælpere.


Statuer af engle
Af statuer af engle i Danmark har vi i vor Frue Kirke Thorvaldsens Dåbsengel af marmor fra 1933, der holder en muslingeskal som dåbsfad. Han har selv hamret den ud i marmor. – Englefiguren står på gulvet midt foran alteret under Jesus som står med udbredte arme. – kirketjeneren fortalte: At da Frederik og Mary skulle vies, havde det været nødvendigt at tage dåbsenglen af soklen og flytte den ud til siden for at der var plads nok til bryllupsceremonien.
I Middelfart står en anden meget yndig børneengel knælende med en muslingeskal som dåbsfad af Bissen og på Assistens kirkegården står en virkelig sød engledreng af Thorvaldsen. I Frelser Kirken er ærkeenglene udskåret i træ ved alteret.

Børneengel af Bissen i Middelfart


Dette var blot lidt englestøv.

Tusinde tak Tina så dejligt, at bloggens læsere, også må nyde dit dejlige foredrag.

Er man interesseret i legetøjsforeningen Snurretoppen, så se mere på www.snurretoppen.dk

Hestehavegaards Hverdagsmuseum

På det skønne Fyn i Årslev ligger “Hverdagsmuseet”.

Hestehavegaards Hverdagsmuseum er et museum med hverdagens mange ting og sager fra slutningen af 1800 tallet til nu.

Museet bugner af effekter af enhver slags og det er en fryd, at gense ting fra ens egen, forældres eller bedsteforældres barndom. Og hverdagen er jo den der tæller og den vi nok har, flest minder om.

Jeg har fået lov til, at bringe en af de mange beretninger, der ligger på museets hjemmeside, “Det legede vi med, dengang i halvtresserne”.

© for tekst og billeder Else-Marie Albrekt og for layout Lene Byfoged.

En kæmpestor tak til Else-Marie Albrekt for, at jeg må bringe denne fine beretning.

Det legede vi med, dengang i halvtresserne.

Påklædningsdukker.

Blandt os småpiger, var papirsdukker et yndet legetøj, købte, hjemmefabrikerede eller en blanding af begge dele.

Ofte fulgte dukkerne med i forskellige sammenhænge, blandt andet var de indlagt i en del af de gængse ugeblade.

I mit barndomshjem her på Hestehavegaard, blev der indkøbt to ugeblade. Min farmor holdt Familie Journalen og min mor Flittige Hænder, sidstnævnte indeholdt mange håndarbejdsopskrifter, og, set med barneøjne, det absolut vigtigste, påklædningsdukker.

For et ene barn blandt fire voksne var alle disse dukker en absolut favorit ved det hjemlige køkkenbord, og det legetøj, der sidst blev pakket ned, og gemt på loftet over stuehuset, gemt men ikke glemt.

Else-Marie.

Ind imellem lagde forskellige skuespillerinder krop til de skrøbelige papirark, således også Anne Mette Svendsen, som næppe mange husker i dag; men i halvtressernes danske spillefilm dannede hun par med Louis Miehe Renard i film som: ” Den gamle mølle på Mols ” og Barken Margrethe af Marstal “, for lige at nævne de nok mest kendte.

Flittige Hænder bragte i 1956 et interview med den unge skuespillerinde, der på det tidspunkt endnu boede hjemme hos forældrene Karin Nellemose og Anton Svendsen, moderen blev i halvfjerdserne kendt over det ganske land for sin rolle som Misse Møhge i den succesrige fjernsynsserie, Matador.

Da jeg var syv år, kom tvillingerne Hans og Grethe. 18. februar 1958 står at læse følgende: “De to påklædningsdukker er trykt på et særligt ark, som kan rekvireres mod indsendelse af 35 øre til ekspeditionsomkostninger “, til sammenligning vil jeg lige nævne, at bladet kostede 65 øre.

Hver uge bragte et nyt sæt tøj, og der var det særlige ved tøjet, at der kunne bestilles snitmønstre gennem Flittige Hænder, hvad min mor da også ved forskellige lejligheder benyttede sig af.

Brenda Starr.

En af dukkerne havde en særlig status, alene navnet Brenda Starr!

Brenda var stjernereporter på et stort amerikansk dagblad, og hun kunne virkelig sætte fantasien i sving på os småpiger, og indgik, som oftest, i legen med påklædningsdukkerne.

Jeg var den eneste blandt mine skolekammerater der havde en Brenda, vi fik jo alle dukkerne fra de samme steder, blade og havregrynspakker især; men denne særlige udgave kom i den daglige avis i min mors barndom i 1941, hun rev siden ud af avisen, stivede det skrøbelige materiale af med blade fra en linieret blok, og endelig, med stor sirlighed, blev delene klippet ud, og navn blev skrevet på hvert eneste stykke.

Brenda var en tegneseriefigur, skabt af en kvindelig amerikansk tegner og journalist, Dale Messick, i 1940.

Serien blev en overvældende succes, der på sit højeste, i halvtresserne, blev trykt i 250 aviser verden over. Som forlæg for Brendas udseende brugte Dale Messick en af tidens store skuespillerinder, Rita Hayworth, der blandt andet er kendt for, at have danset med både Fred Astaire og Gene Kelly.

Den sidste stribe af serien kom i 2011 efter 70 år i alverdens aviser, Dale Messick tegnede den i 43 år inden hun trak sig tilbage, hun døde i 2005, 98 år gammel.

Annelise Jensbys påklædningsdukker

Fra Annelise Jensby, Odensevej i Nørre Søby har vi modtaget en flot samling påklædningsdukker..
Annelise gik på Kauslunde skole.

På skolebilledet her ses Annelise siddende i forreste række som nr. 3 fra venstre.
Kauslunde forskole lå foran kirken, hvor der i dag er grønt område, skolen blev bygget i 1889 og nedlagt i 1962, herefter flyttedes børnene til den nybyggede Hyllehøjskole.
Kilde: Kauslunde – Gamborg Lokalhistoriske Arkiv.

Indpakningen fortæller også historie.

Endog Buko Smelteost havde sine egne påklædningsdukker.

Det var praktisk at have påklædningsdukkerne anbragt i æsker når de skulle transporteres med rundt til vennerne, typisk skotøjsæsker, som her hos Annelise, med afrevne sider fra kladdebogen som skillerum mellem dukkerne.

I mit barndomshjem spiste vi Foska havregryn, og jeg var derfor umiddelbart afskåret fra de flotte Christel dukker på Solgrynspakkerne, der var Annelise heldigere, de handlede nok i Brugsen.

Der kunne ikke være så meget tøj på siden af en havregrynspakke, men da dukkerne passede tøj indbyrdes gik det endda.

Ullas påklædningsdukker og dukke Anne Marie.

Ulla Jensen, der trådte sine barnesko i Søllinge – Hellerup området, slog sig efter giftermålet med Henning ned på Bækgården i Freltofte.

Henning var i mange år forpagter af jorden her på Hestehavegaard, men døde desværre for et par år siden efter et forholdsvis kort sygeforløb, og Ulla besluttede, at flytte til Odense.

I forbindelse med flytningen overgav Ulla en del af barndommens høje skattede legetøj til museet her på Hestehavegaard, og det er vi jo vældig glade for.

Som de fleste andre piger, der voksede op i halvtresserne, havde Ulla et righoldigt udvalg af påklædningsdukker, her et par filmsdukker, Audrey Hepburn og Elisabeth Taylor. Meget passende, har Ulla fundet en Elizabeth strømpepose til opbevaring af netop den dukke.
Dukke Anne Marie har altid lidt svært ved at komme op om morgenen, hun skal først beslutte, hvilken kjole fra hendes omfattende garderobe, der bedst passer til dagen, der venter forude.
Ullas mor syede det meste af datterens tøj, og der blev, som regel, en kjole til yndlingsdukken af resterne så ” mor og barn ” kunne være ens klædt.

Jeg kan kun anbefale at gå ind på www.hverdagsmuseum.dk. Her er så mange spændende beretninger, om museets samlinger og masser af gode billeder. Man bliver helt nostalgisk.

Museet har kun åbent efter aftale. Se mere på Hjemmesiden.

Hverdagsmuseet – Søstedvej 19 – 5792 Årslev – 40221275 – else-marie@syssel.dk

Metalfigurer fra Kinderæg i dukkehuset

© for tekst og de billeder, der intet andet står på: Lene Byfoged.

I nogle af mine dukkestuer, står der nogle af de gamle metalfigurer fra Kinderæg. Det er de ældste fra omkring 1975, jeg syntes de passer så fint i størrelsen.

For flere år siden samlede jeg på figurerne fra Kinderæg og især metalfigurerne syntes jeg var flotte og i god kvalitet.

På et tidspunkt solgte jeg hele samlingen i Tyskland og da det var før , jeg begyndte at have dukkehuse, kan det godt ærgre mig lidt i dag, hvor jeg kunne bruge nogle flere, af de ekstra gode til dukkestuerne. Men sådan er det jo altid.

Når jeg ser dukkehuse på museer og hos samlervenner, kigger jeg altid efter kinderægfigurer. Det er utroligt, hvor mange dukkehuse de er i.

På nedenstående billeder, ses metalfigurer i nogle af mine dukkestuer.

I en af stuerne står en af de 4 balletdanserinde, der er i serien.
I den parisiske cafe står, hvad jeg bilder mig ind, er en fransk soldat.
I et soveværelse et silhuet billede i en metalramme.
Og her en Tiffany lampe.
Og biler i legetøjsbutikken.
Kanonen skal stå i min soldaterskole, når den bliver færdig.

Nogle af tingene bl.a. Tiffany lampen og bilerne kunne også købes i butikkerne. Ferrero, der jo producerer Kinderæggene, købte i starten tingene de lagde i æggene, forskelle steder. Det er først senere de selv producerer, de serier der kommer i æggene.

Her er nogle eksempler på andre, der er velegnede til dukkehusene.

Virkelig flotte dyr, især Pekingeseren er jeg vild med. Billede fra Ebay.de
Også køkkenudstyr kunne man finde i æggene. Billede fra Ebay.de
Det fineste lokomotiv. Det fås i flere farver. Billede fra Ebay.de
. Mere køkken udstyr. Billede fra Eierlei.de

Og mange, mange flere……

Dora Petzold

© for research og layout Lene Byfoged

Hos en af de personer, jeg følger på Instagram, så jeg en Dora Petzold dukke og dem er der ikke skrevet om på bloggen før, så jeg gik i gang med, at undersøge lidt om disse smukke og karakteristiske dukker, som Dora Petzold producerede.

Så fin og eftertænksom. Foto. www.Theriault`s.com

Først lidt om Dora Petzold….

Det er ikke meget jeg har kunne finde, men her kan I læse det jeg fandt.

Dora Petzold blev født 22 maj 1893 i Plauen, Tyskland og døde d. 14. oktober 1970 i Chemnitz (i Thüringen, hvor den den store dukkeproduktion fandt sted tidligere). Hun var udlært pædagog.

Dora Petzold arbejdede i Berlin i 1920èrne. Her skabte hun meget smukke og eftertragtede karakterdukker. Hun brugte mange forskellige materialer til dukkerne, bl.a. silke, komposition, papir m.m. Intet var for godt til hendes dukker.

Så elegant i tøjet. Foto. www.Theriault`s.com

Hun var selv meget stolt over kvaliteten af sine dukker og det var meget vigtigt for hende at fortælle, at alle hendes dukker var produceret i hendes værksted og efter hendes personlige design. Alle dukkernes kroppe er lavet af kvalitetsstof og de er syet og stoppet, så arme og ben kan bøjes, som den menneskelige krop. Hovederne er lavet i materiale, så de ikke kan gå i stykker og de er malet med non-toksiske farver, hvilket gør, at hovedet kan tåle at blive vasket forsigtigt.

Den er da smuk. Foto. www.Theriault`s.com

Dukkernes tøj er meget eksklusivt og lavet af de bedste stoffer.

De blev annonceret som pyntedukker til damerne af det bedre borgerskab. F. eks blev det vist i annoncer, at kunne de bruges som pynt i stuen.

Jeg syntes de er super elegante og så smukt udført. De smukke lidt lange ansigter med smukt malede øjne.

En af de meget smukke dukker. Foto. www.Theriault`s.com

Jeg kiggede ind på auktionshuset www.Theriaults.com og kan se, at disse smukke dukker stadigvæk sælges til høje priser.

Lene

En smuttur til Tåsinge museum

Copyrigt for billeder : Torben Byfoged og for tekst: Lene Byfoged

I starten af juli mellem havearbejdet herhjemme i Herlev, ture i sommerhuset, pasning af barnebarnet og flyttehjælp til søn og svigerdatter, trængte vi til at komme lidt væk. Vi bestilte en overnatning på Brobyværk Kro på Fyn og jeg fik googlet mig frem til et museum, vi ikke før havde besøgt. Valget faldt på Tåsinge Museum og det var et dejligt besøg. Det der lokkede, var deres lille fine legetøjsudstilling, men der er så meget mere at se på.

Museet er fordelt i 5 smukke bygninger samt en smuk have og gamle frugttræer. Der er mange hyggelige steder, hvor man kan spise sin medbragte frokost eller kaffe.

I hus 1 Forhuset, hvor man køber billet, er der en fin lille købmandsbutik, stenalderfund m.m. og selvfølgelig en fin og meget smuk udstilling om Elvira Madigan og Sixten Sparres tragiske kærlighedshistorie.

Sixten Sparre og Elvira Madigan.

I hus 2 Skipperhjemmet, blev jeg forelsket. Det skønneste hjem fra en svunden tid. Man kan godt se, at Tåsinge var et rigt samfund på den tid og hjemmet var fyldt med smukke hjembragte ting fra store dele af verdenen, som skipperen havde bragt hjem fra sine sejladser.

Selvfølgelig var der i et par af vinduerne i Skipperhuset Staffordshire hunde, også kaldet kaptajnshunde. Denne ville have pyntet i min egen samling.

Denne smukke kakkelovnsskærm, er et eksempel på det smukkeste perlebroderi. Den stod i Skipperhusets stue blandt andre klenodier.

I hus 3, Folkemindesamlingen var den lille legetøjsudstilling også. Ikke stor, men så pænt sat op og med god information, om den enkelte ting. Herunder lidt derfra.

Dukke-Mode-Journal, med mønstre og syvejledninger til damedukkerne.
Et dukkehusmøblement.
Kling dukke.
En spændende samling papirdukker fra 1854.
Disse dukker i folkedragter var helt specielle. De er lavet af håndarbejdslærerinden Ingrid Møller eller af hendes elever på Vornæs Skole. Ingrid Møller var på Vornæs skole fra 1908 – 1953.
Lidt fra samlingen af gamle dukke og barnevogne.

I dette hus var også museets samling af egnsdragter m.m. fra Tåsinge.

I hus 4, Rebslagerhuset var et rent eldorado for enhver håndværker eller handy man. Her var bl.a. også en lille skole sat op.

Hus 5, Musikhuset. Her var mange forskellige instrumenter, mange hjembragt fra store dele af verdenen af de hjemvendte sømænd.

En pudsig violin.

Det var et rigtigt hyggeligt besøg og vi kommer helt sikkert igen.

Tåsinge Museum. Kirkebakken 1. Bregninge 5700 Svendborg

Entrépriser:

Voksne………………………………… 50 kr.
Børn op til 15 år ……………………. gratis
Grupper min. 8 pers……………….. 40 kr. pr. person

Modtager Visa/Dankort og Mobilpay.

Åbningstider:

I perioden fra d.1. maj til d. 24,. oktober 2021 er museet åbent tirsdag-søndag fra kl. 10 – 16.

Legetøj gennem tiderne

Af Marianne Kunkel ©

Det er med stor glæde jeg bringer denne fine og interessante artikel, som Marianne Kunkel har skrevet. Marianne har skrevet den til Miniature Nyt. Og det glæder mig især, at hun har kunnet finde nyttige informationer på Dukkedrømme til artiklen.

Vi husker nok alle, hvad vi selv legede med som børn, hvad vores børn og børnebørn legede med, og hvad nutidens børn leger med, her behøver man bare at gå forbi en legetøjsbutik for at se det kæmpeudvalg der tilbydes i dag.


Men hvad legede vores forældre og bedsteforældre med?

Det vil jeg prøve at skrive lidt om.

Jeg har fundet mange oplysninger på Internettet, og har også fundet mange gode informationer i bogen ”Det legede vi med…” af Jens Sigsgaard og Ib Varnild, ISBN 87-17-05041-3, den kan lånes på biblioteket. Den blev anbefalet af Lisa Tørngren, der rent faktisk har nogle af de dukkehusmøbler, der bliver beskrevet i bogen. Jeg har også fundet nyttige informationer på hjemmesiden www.dukkedroemme.dk der er et sandt Mekka for folk, der interesserer sig for gamle dukker og legetøj.

Legetøj fra tidernes morgen
Der har nok været legetøj ligeså længe som mennesket har eksisteret, ikke som vi kender det i dag, men har mor siddet og vugget en baby, har den lidt større pige nok vugget et stykke træ eller skind, og på den måde efterabet moderen. De små drengebørn har tidligt fået en lille bue og pile, måske en slynge, og på den måde lært at blive gode jægere. Der er fundet eksempler på rangler, i udgravninger fra Polen, der daterer sig ca. 2500 år tilbage, (tidlig Jernalder) bestående af små lerpuder, med lerperler inden i.


Nu er det nok ikke helt så gamle miljøer, de fleste af os gør det i, men buen og slyngen kunne godt bruges i et drengeværelse, helt op til vores tid. Find en lille bøjelig gren, kom lidt lim på den ene ende, sno et stykke tråd om, og lad tørre, kom lidt lim på den anden ende, og træk tråden, til man får bueformen, og snit et par små pile. En lille slynge laves af en lille Y-formet kvist, tråd om enderne, og evt. et lille stykke skind på midten.

Slynge
/slangebøsse med læderstykke til at holde stenen.

Dukken er nok det stykke legetøj, der har været kendt længst. Dukker i forskellige former kan dateres flere tusinde år tilbage. Måske har de tidligste ikke været brugt som legetøj, men ved rituale og religiøse ceremonier. De har været lavet med tidens materialer, ler, træ, ben, porcelæn, voks, og til vores tids gummi og plastik.

Maleri af barn med dukke fra 1596.

Ellers er det nok ting som forskellige spil med sten/kugler/marmorterninger bl.a. til at spille Terre, det her spil vor man kaster en terning op i luften, og samler en terning op imens. Terre kendes helt tilbage til Romertiden.

Snurretoppen kendes flere tusinde år tilbage, kæpheste og stylter tilbage til middelalderen, og trille/tøndebånd bliver omtalt så tidligt som i 1456. Sådan et tøndebånd burde også være nemt at lave i miniaturestørrelse. Et smalt stykke træfiner, limet om en beholder i passende størrelse, og en lille pind til at styre med. Spillet skak har også været kendt i over 1500 år. Isskøjter har også under en eller anden form været kendt i flere tusinde år. Disse isskøjter var i begyndelsen lavet af forskellige dyreknogler. Drager har også været brugt, de kendes helt tilbage til omkring 1000 år før vor tid.

Trille/tøndebånd Holland 1560.

Men det har nok været begrænset, hvor meget den tids børn har haft tid til at lege. Man blev hurtigt voksen den gang, og hjalp til i marken, vævede, strikkede, osv.

Vi skal nok helt op i sen Tudor, tidlig Stuart periode, omkring år 1600 før mere almindeligt legetøj vinder frem. Her begynder gyngeheste, forskellige spil, bl.a.
Nine Men’s Morris, et spil, der så vidt jeg kan se, er identisk med vore dages Mølle. Tinsoldater, omtales første gang i Frankrig i år 1610, og bolde lavet af læder
kommer også omkring det tidspunkt.

Nine Men´s Morris på Shakespeare´s tid.

De første dukkehuse
Dukkehuse, det første omtalte stammer fra Tyskland fra år 1558, senere dukker de op i Holland, hvor rige unge damer begynder at lave dukkestuer i kabinetter. Der skulle efter sigende stå nogle ganske imponerende kabinet-dukkehuse på Rijksmuseum Amsterdam, omkring år 1700 i England, i Danmark menes de første dukkehuse at være fra omkring år 1800, men det var først i Victoriatidens England (1837-1901) det bliver rigtig udbredt.

Titanias Palads på Egeskov Slot, som mange af os nok har set, blev først færdig i 1922.

Der findes også samlinger af dukkehuse på National Museet, Johannes Larsen Museet i Kerteminde og flere andre steder. Jeg har da vist også set nogle i Den Gamle By i Aarhus.

Petronella Dunoi´s Dukkehus fra ca 1676, udstillet på Riks Museum, Amsterdam.

I årene 1700 til 1800 har jeg ikke kunne finde så mange oplysninger om legetøj. Der har været de ovennævnte ting, der er blevet forfinet gennem årene. Omkring 1750-60 kommer de første puslespil, og sidst i perioden kommer de første
dukketeatre. Udskårne trædyr og klodser har der også været, og forskellige brætspil bl.a. Backgammon og noget, der minder om Ludo. Der er også blevet spillet en masse
udendørsspil, forskellige bold- og keglespil.

I starten af 1800-tallet dukker sjippetovet op, bliver dog først rigtig populært omkring 1940-50. De første påklædningsdukker ser dagens lys i Frankrig i 1830, men bliver først rigtig populære sidst i 1800-tallet, hvor de begynder at blive vist i blade og aviser.
Påklædningsdukker i Danmark har sin helt store tid i årene 1930-1960.De fleste kan nok huske Prinsesse Margrethe og Store- og Lille Marie som påklædningsdukker.

Påklædningsdukke fra avisen The Sunday Herald 1895.

I denne periode bliver der også produceret mange dukkestel.

Fabriksfremstillet legetøj
Omkring 1859 begynder den tyske fabrik Märklin at fremstille legetøj, i starten kun legetøj til piger, dukkekøkkener, komfurer, skibe og karruseller, først i 1891 begynder de at fremstille togbaner. Toge og baner fra Märklin er stadig i dag noget af det bedste, og gamle Märklin tog sælges stadig til store priser.

I 1860 kommer de første gummibolde, og hvor bolde før i tiden havde været fremstillet af skind, uld, dyrehår osv., giver gummibolden mange flere muligheder for leg. Det varer dog formentlig nogle år, inden disse gummibolde bliver bredt udbredt, så sent som 1910-1920 kan man stadig læse om disse stof/filtbolde, med en korkprop inden i, mange af dem med et broderet ”net” udenom. Kunne også nemt omsættes til dukkehuset, en lille filtet kugle, og så broderet, inddelt i både, uden på.
Eller prøv at lave nogle i naturlig størrelse, de er ganske dekorative.

Glansbilleder starter i Tyskland omkring 1860, hvor de bliver brugt af bagere, og sat på kager, vi kender det stadig i dag med honninghjertet til jul, hvor der som regel er et nisse-glansbillede ovenpå.

Hinkestene bliver omtalt i 1890, kendes formentlig længere tilbage, de første har været en flad sten eller lignende.

Fyens Glasværk er nogle af de første, der fra 1924 fremstiller hinkestene i glas, som de fleste husker, og nok også huske hvor ulykkelig man blev, når der kom skår i dem.

Hinkesten fra Fyens Glasværk, jeg er sikker på, at jeg havde den grønne med stjernen.

Omkring 1880 starter den tyske fabrik Steiff med at fremstille diverse dyr af stof/plys, og i 1902 fremstilles den første Teddy-bjørn.

I 1895 starter fabrikken Dansk Legetøj A/S med trælegetøj, fremstillet i de danske fængsler. Noget af det første var heste og pakhuse, og i 1905 kommer den så velkendte lille røde trædukkevogn.

Fabrikken Meccano får sin start i England i 1898/1902, og er især kendt for byggesættet med metaldele, der kunne sættes sammen til alt muligt. De producerer forskellige sæt op gennem årene, og i 1926 som en jubilæumsudgave kommer sættet
i de kendte røde og grønne farver. Fabrikken producerer helt frem til 1960, hvor den bliver overtaget af et andet firma, og relanceret under mærkenavnet Tri-ang, der fremstiller modeltoge og andet, og dukkehuse. De af jer, der læser de engelske
dukkehusmagasiner, er nok stødt på disse Tri-ang dukkehuse.

Tri-ang dukkehus.
Meccano byggesæt.

Omkring år 1900 producerer Märklin metalbiler, rulleskøjter dukker op i gadebilledet, modellervoks og diverse farvekridt/blyanter.

BRIO, et svensk firma, starter i 1884 med at lave finèrkurve, og i 1907 begynder man at fremstille træheste med hjul, og senere omkring 1950 diverse trædyr og togbaner. Der fremstilles stadig masser af træting under navnet BRIO, trækdyr, togbaner, gåvogne osv.

Omkring 1910-20 bliver nipsenåle det helt store hit. De første nipsenåle blev fremstillet på Bøhmiske glasværker. Nipsenåle kunne bruges på mange måder, man arrangerede dem i flotte mønstre på nålepuder, man kunne ”nipse” med dem. Det foregik ved at man med fingrene skubbede/knipsede til èn nål, og kunne man så få den til at ligge ovenpå en andens nål, havde man vundet denne. Man byttede og fik i det hele taget meget tid til at gå med disse nåle. Gamle nipsenåle er stadig et samlerobjekt, men der laves også nye nipsenåle. Prøv at se hjemmesiden www.dugperlasnipsenaale.dk hvor man kan finde et meget stort udvalg af nipsenåle, mange af dem velegnet til dukkehuset hvis man kan bide eller save nålen af.

Nipsenål med fugl på rede fra Dugperlas.

“Foto: Susanne Rosenørn, Dugperlas Nipsenåle”

Børnebøger
Nogle af de første danske børnebøger, udgivet af OTA Solgryn kommer i 1924, her skulle man samle mærker fra pakkerne, der så kunne omsættes til små bøger. Børnebøger, mest dem vi kender som eventyrbøger, er kendt meget tidligere, bl.a.
H.C.Andersen og Grimm’s eventyr, man kan så diskutere om det egentlig er børnebøger. Men bøgerne om Heidi af Johanna Spyri, udgivet i 1878, og formentlig allerede kommet til Danmark omkring 1880, er en klassisk børnebog, som jeg læste
med stor glæde som barn. Tidligere er bøger som Alice i Eventyrland af Lewis Carroll udkommet på dansk i 1875. Oliver Twist af Charles Dickens i 1845. Tarzan bøgerne kommer på dansk i 1912, og mange andre klassikere følger. Peter Plys af A. A. Milne kommer på dansk i 1930. Nogle af de danske, TudeMarie i slutningen af 30’erne, Jan bøgerne i 1942, Ungerne i Bjørnegade i 1945, første udgave af De små Synger i 1948, og så følger alle de kendte pige/ungdomsbøger, SUSY og Pernillebøgerne fra 1942 og frem, af Gretha Stevns, der er pseudonym for en færøsk mand – Eilif Mortansson, gift med en dansk kvinde Grethe Hansen-Stevns. PUK bøgerne af Lisbeth Werner, også her et pseudonym for 2 mænd – Knud Meister og Carlo Andersen. DOT bøgerne af Inge Møller og mange flere. Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe fra 1945 skal vel også nævnes, og siden kom der flere klassikere fra hendes hånd. Men nok om bøger nu, der kommer lidt mere senere.

Samleobjekter
Omkring 1928/1932 begynder Tekno at fremstille diverse blik legetøj, mest kendt er nok bilerne, men allerede i starten af 1930 fremstilles den kendte Falck-station. Tekno fremstiller også ting til dukkehuset, møbler, køkkenting osv.

Tekno Falck-station.
Tekno dukkehus køkkenting.

I 1931 oprettes det engelske firma Dinky Toys, udsprunget fra Meccano Fabrikken, de fremstiller formstøbte metal- biler, fly og skibe, synes lige dette firma skulle nævnes, da jeg faldt over nedenstående skønne katalogside. Dinky Toys lukkede i 1979.

Dinky Toys produkter fra december 1969.

I 1932 starter LEGO med trælegetøj, der i 1949 går over til de kendte plastikklodser, der stadig leges med i dag.

Kay Bojesens ikoniske trælegetøj kommer omkring 1950, og det er også her hønseringene vinder frem. Hønseringene kunne bruges til forskellige lege, som at ”hønse”, hvor man kunne kaste, og prøve at komme tættest på noget, eller ramme en dåse, og man kunne så vinde hønseringe fra de andre. Der kunne også gå sport i at have den længste kæde osv.

Min barndom og frem
Så er ved at være kommet til min barndom 1955 og frem, og når jeg tænker tilbage, var det ikke fordi man havde overvældende meget legetøj dengang, Jeg gik i børnehave, og som jeg husker det, var der heller ikke her en masse legetøj, lidt bøger, klodser, puslespil, og så havde man måske selv en dukke eller et tøjdyr med. Der var en udendørs lille legeplads, med et par gynger og nogle små træcykler. Men vi lavede selv en masse ting i børnehaven, broderede på gulvklude og flettede bøjler, kan I huske disse bøjlebetræk af plastbast, det var dengang børn godt kunne beskæftige sig selv. Det ville nok være svært i dag at få 5-6 års børn til at sidde stille, og lave noget med hænderne. Disse flettede bøjler kunne også nemt laves til dukkehuset, en lille
købt træbøjle, og tynde farvede kartonstrimler, og så en god gang lak.

Flettede bøjler.

Derhjemme havde jeg et dukkehus, et min far selv havde lavet, men jeg har nok ikke leget så meget med det, for jeg kan kun huske, rødt murstenspapir på taget, og nogle dagligstuemøbler med rødt fløjlsbetræk og et lille testel i rødmalet træ med guldkant. Om der var dukker i huset, og de andre værelsers møblement husker jeg intet om. Jeg tror, at det var mere interessant at lege med min brors Mecccano og Märklintog.

Jeg have en stor plyselefant, vundet af min farfar på Bakken, den var jeg ret glad for, den hed ”Jum Hartmann Nielsen”, jeg havde en stor dukke Lone, arvet efter min mor, ikke særlig køn, og med en løs arm. Der har været nogle spil, billedlotteri, huskespil og Matador, der bliver dansk produceret i 1936. I starten af 1960’erne havde jeg en lille Rosebud dukke, de må have været utrolig populære, og formentlig også ret billige, for jeg husker det som om alle piger havde sådan en. I de første klasser i skolen strikkede vi tøj til dem i håndarbejdstimen.

Rosebud dukke.

Jeg havde lidt glansbilleder, hønseringe og påklædningsdukker, der blev opbevaret i en gammel bog, med siderne ombukket, og mærket med forskellige tøjtyper. Jeg havde modellervoks og farver, og tegnede en del. Men som jeg husker det, var det meste af mit legetøj beregnet til udendørs brug. Vi sjippede, både med enkeltmands tov og med de lange lavet af plastik. Vi hinkede og hoppede i elastik, der kom frem i 60’erne, vi legede skjul, løb på rulleskøjter om sommeren, og stod på skøjter om vinteren. Vi spillede bold op af muren, med 2 eller 3 bolde, mens man sagde forskellige remser.

”Odense, Bogense, Middelfart – BUM – Assens, Fåborg, Svendborg – BUM – Nyborg, Kerteminde, Ringe – BUM – Rønne –BUM” – husker I den? – en glimrende remse, der gør, at jeg den dag i dag kan huske, hvor de forskellige fynske byer ligger.

På et tidspunkt fik jeg en Barbiedukke, den første Barbie blev fremstillet i USA i 1959, og er kommet til Danmark i starten af 60’erne.

Nu er dyr nok ikke legetøj, men der gik meget tid med at lege med dem. Vi havde gennem årene både marsvin, undulater, zebrafinker, en tilløbende kat, og da jeg var omkring 11-12 år, fik vi hund , en rød cockerspaniel ”Sniff”. Et års tid efter skulle min far ned på Landbohøjskolen og ha’ Sniff vaccineret, ind kommer en mand med en æske med killinger, der skulle aflives, min far tog en med hjem, og så havde vi kat igen.

Og så ”gik” man til noget, jeg har både gået til dans, ikke den store succes, klaverspil, efter sigende var jeg god til det, mendet interesserede mig ikke rigtig. Kunne dog i mange år spille ”Ungarsk Rhapsody ” og kan stadig tyde noder. Gik til spejder
”Grønsmutte” en overgang, spillede håndbold og dansede folkedans på skolen.

Min barndoms bøger
Men igen, når man ser hvad børn har af legetøj i dag, var mit udvalg nok meget begrænset, men jeg havde mine bøger! Jeg har næsten så langt tilbage jeg kan huske læst bøger. Læste allerede flydende, da jeg startede i skolen. Formentlig, fordi jeg lyttede med, når der blev læst lektier med min 4 år ældre bror. Jeg tror allerede jeg var godt i gang med Tarzan bøgerne (min brors) inden jeg startede i skolen. Det foregik på den måde, at min far satte blyantstreger, hvor de lange ord skulle deles, og fortalte mig, at når der kom et personnavn, jeg ikke rigtig kunne udtale, så bare kald ham ”Hr. Olsen”. Det vil sige jeg ikke så meget læste ordet, men genkaldte det. Det er en vane, jeg nok har taget med mig. Kan stadig læse en bog, og når jeg er færdig, egentlig ikke huske hvad hovedpersonen hed. Jeg pløjede mig igennem stort set alle børne/ungdomsbøger, Tude Marie, Ungerne fra Bjørnegade 5, bøgerne om Heidi, Susy bøgerne, og hvad de ellers hed. Sparede op af lommepengene, og købte selv Nancy Drew bøger, det var detektivbøger, skrevet af forskellige, og som jeg husker det, kom der en ny hver måned.

Jeg husker stadig min 8 års fødselsdag som en af de bedste. Min far og jeg gik ned på Gl. Kongevej, i et bogantikvariat, og så fik jeg 20 kroner (der nok svarer til omkring 230 kroner i dag) jeg kunne købe bøger for. Jeg tror jeg fik næsten alle DOT bøgerne, Den Sorte Hingst og flere. Det var en stor dag.

Nogle af de bøger jeg læste som barn.

Meget kan laves til dukkehuset
Mange af de ovennævnte ting kan man sagtens selv lave til dukkehuset. Sjippetov, en stump naturfarvet hæklegarn eller lignende, og et par små røde, aflange perler, eller måske et tyndt og farvet plastbelagt kabel til de lange sjippetove. Bolde af en lille kugle Fimo-ler, og måske hækle et lille boldnet. Forskellige spil, her findes masser af billeder på Internettet, der kan kopieres og limes på en lille kartonæske. Hinkestene, her kan man måske finde en lille flad facetslebet perle. Glansbilleder og påklædningsdukker, her findes også masser af billeder på Nettet, der kan formindskes til korrekt dukkehusstørrelse.

Bøger kan også hentes fra Nettet, det er dog desværre, som regel, kun forsiden der er vist. Men prøv at kopiere et bogforside 2 gange, formindsk/beskær den ene til den størrelse man vil have, og beskær den anden til en firkant af forsidefarven. Denne kan så forstørres til ryg og bagside. Det ser pænt ud hvis farven på bagsiden, er den samme.

Så er vi kommet til slutningen af 1960’erne og frem til i dag, og hvad legede man med der? – Ja, der har været rigeligt udbud, udover alle de tidligere nævnte ting, LEGO klodser, Barbiedukker osv. der stadig er populære, kommer der flere og flere plastikting. Hver gang Disney kommer med en ny tegnefilm, bliver der produceret en mængde legeting med billeder fra filmene. Der kommer mere og mere tilbehør til for eksempel Barbie, huse, heste osv.

Spil i alle afskygninger både brætspil og spil, hvor man skal gøre noget, slå knapper
ned eller lignende. Lego bliver større og større og kommer med masser af samlesæt,
nu med både dyr og mennesker og robotter.

Gjøl-Trolden eller DAM-trolden, den lille gummitrold med de store brune øjne, er
også meget populær fra 60’erne og et godt stykke frem i tiden. Der blev også lavet
forskellige gummidyr, skildpadde, grise og bjørne, alle med den karakteristiske søde
duft, der skyldes jordbæraroma i gummimassen.

Gjøl Trold med de store øjne, han er da skøn.

Der kommer flere forskellige Barbie lignende dukker, Bratz og andre, Løbehjulet, der
har omkring 100 år på bagen, er stadig inde i billedet, der kommer Sylvanian Familien, små figurer, der efterhånden findes i alle afskygninger, som hunde, katte, bjørne, kaniner osv., man kan få huse og biler og meget andet tilbehør. Togbaner er stadig populære.

Sylvania Hus og figurer.

Og på et tidspunkt bliver man lidt træt af alt det plastik, og trælegetøj vender tilbage, meget af det fra BRIO, som jeg tidligere har nævnt. Drenge leger stadig med biler, og der er racerbaner, robotter, dinosaurer og legetøjsvåben.

Nu er jeg vist nået til vejs ende, der er sikkert noget jeg har glemt, men jeg håber at nogle af oplysninger kan bruges, når dukkebørneværelset skal møbleres.

En stor tak til Marianne!


.


Blomsterglansbilleders symbolik

Jeg har fået denne fine artikel fra Angelika, en interessant efterfølger af hendes artikel om Oblater, glansbilleder og hjerteknusere, som blev bragt her for kort tid siden.

© Angelika Salzwedel for tekst og billeder. © for oversættelse og layout Lene Byfoged.

Angelika skriver……

Jeg har flere gange før fortalt om glansbilleder og i dag vil jeg gerne fortælle om blomsternes motiv efter sæson. Blomstermotiverne har altid været populære og havde stor betydning, hvilket delvist ses i versene i poisibøgerne. Desværre er symbolikken gået tabt i vores travle tid. Derfor har jeg nøje undersøgt dette.


Glansbillederne, der vises her med de forskellige blomstermotiver, er alle fra mine gamle poesialbum fra omkring 1900. Og her har jeg næsten udelukkende valgt sommerblomster – der passer til den aktuelle sæson. God fornøjelse med læsningen.

Motiv og symbolik

Jeg vil gerne starte med en engel i en blomsterkrans. Blomsterkransen symboliserer uendelighed og evighed, og her med en engel, der forstærker symbolet.

Roser symboliserer kærlighed, lykke, kærlighed og skønhed
men også forgængelighed.

Violer symboliserer beskedenhed, loyalitet og jomfruelighed.

Forglemmigej, som et symbol på varig erindring.

Liljekonvaller symboliserer renhed, ydmyghed og lykke.

Anemoner symboliserer forventning og håb, men også forgængelighed.

Kløverens blade symboliserer treenigheden i den kristne tro.

Hibiscus symboliserer følsomhed og ømhed.

Nelliker symboliserer kærlighed og venskab.

Stedmoder symboliserer treenigheden i den kristne tro.

Pæoner (roserne uden torne) symboliserer helbredelse og sundhed.

Tulipaner symboliserer lidenskab.

Blomsterkurve symboliserer venskab og kærlighed, her med valmuen der symboliserer kærlighedens lidelse, med tusindfryden, der symboliserer held og tillid, og kornblomsten, som symboliserer tillid og loyalitet.

Jeg vil gerne afslutte disse forklaringer, med en engel der bærer et overflødighedshorn, udsmykket med blomster. Ud over symbolet på rig høst er det også et tegn på fred.

Mange tak Lene for oversættelsen, layoutet og offentliggørelsen på din blog. Må disse blomster også være et minde om Lise.

Angelika

En stor tak til Angelika, dejligt du vil dele din store viden med os. Også tak for tanken til Lise.

Lene

Dukke – & Legetøjsdrømme fortsætter…

Lise og jeg fik desværre aldrig talt om, hvad der skulle ske med bloggen, når en af os ikke var her mere.

Jeg har sammen med Lises mand Povl besluttet, at jeg fører bloggen videre i samme ånd, som Lise og jeg startede den op. Der bliver ingen forandringer i indhold m.m. Jeg er sikker på det ville glæde Lise!

Der er dags dato 505 indlæg på bloggen og vi har været rundt om mange ting i dukke og legetøjsverdenen. I det sidste års tid har vi heller ikke haft så mange indlæg på som tidligere og sådan vil det fortsat være.

Jeg tager meget gerne i mod oplysninger om udstillinger, messer og museer til oplysning for læserne. Og skulle der være nogen, der har lyst til at skrive et indlæg om vores dejlige interesser, modtager jeg det med glæde. Men som altid, forbeholder jeg mig retten til ikke at bringe det, hvis det er ud over vores interesseområde.

Det bliver meget trist at fortsætte uden Lise, og jeg vil benytte lejligheden til at takke for de mange års gode og positive samarbejde med Lise, både her på bloggen og i andet regi.

Lene

Lise er her ikke mere….

Det er med stor sorg jeg skriver, at Lise Brastrup Clasen i formiddags, er afgået ved døden.

Det er en stor personlighed, vi siger farvel til. Lise var et enormt positivt, humoristisk, involverende og hjertevarmt menneske.

Lise var kendt af alle indenfor dukke og påklædningsdukkeverdenen og har sat store fodspor her. Opstart af Dansk Dukkeforening, sit eget forlag der udgav bøger indenfor denne verden, udgav dukkeblade, arrangerede messer, ja var i det hele taget en kæmpe kapacitet på området. Dukkeverdenen havde ikke været den samme uden hende.

En stjerne har forladt os.

Mit samarbejde med Lise startede i 1989 og det har altid været frugtbart og positivt. Via vores samarbejde, blev vi også rigtig gode venner og havde det altid hyggeligt sammen. Jeg har mistet en god samarbejdspartner og en dejlig ven.

Lise efterlader sin elskede mand Povl, to sønner, en datter, svigerbørn og 10 skønne børnebørn.

ÆRET VÆRE LISES MINDE!

Lene