I april sidste år, fik jeg en sms, fra en legeveninde. “Vil du have dette hus?, Det skal hentes hurtigst muligt”. Jeg blev straks forelsket i det og sagde ja tak. Fik overtalt min mand, til at køre ud og hente det med samme. Men ak, det er stort og jeg tænkte, at det havde jeg ikke plads til. Men jeg tog det alligevel, med hjem.
Det er da et skønt hus. Her inden renoveringen.
Huset var i dårlig stand og renoveringen begyndte. Jeg ville ikke gøre det for pænt, ville gerne bevare det nogenlunde, som det var.
Huset før renoveringen.
Mens jeg renoverede huset, begyndte jeg at tænke over hvem, der skulle bo i huset. Det er en stor del af det for mig, på denne måde indretter jeg rummene, efter hvem der skal bo i dem. Jeg besluttede, at det skulle være det, man i dag kalder et senior bofællesskab. Jeg fik fjernet de ødelagte vægge og sat nye i. Malede rummene i nogenlunde samme slags farver som det oprindelige, for at være lidt tro mod det. Så kom det sjove, at indrette rummene. Jeg har ikke taget hensyn til størrelsesforhold, nyt og gammelt. Undtagen barnebarnet, som er en gammel dukke, har jeg malet, monteret dukkerne og syet tøjet til dem.
De syntes selv de har fået det hyggeligt og nyder, når barnebarnet er på besøg.Vinduet i karnappen, er konen glad for og hun nyder udsigten over byens tage, selv om hun stadigvæk savner udsigten over gårdens marker. I stedet for gardiner, har hun ladet en blomst klatre rundt om vinduet.Et billede af slægtsgården, skulle der også være plads til ( er I klar over, hvor besværligt, det er, at få et billede i dag, af en gård, uden en trailer, bil eller andet, så man kan bruge det?).Det kan godt blive for meget, når barnebarnet er på besøg, så er det godt, man kan lægge sig ind i soveværelset, og slappe af med en øl, en bog og dyrene.
Nederst tv. bor Obersten.
Grammofonpladerne købte jeg i Irland, via Etsy og coveret er nedkopieret fra gamle plader, set på nettet.I dette hus er jeg ikke gået så meget op i størrelsesforholdet.
Oberstens bogskab havde en grim revne, den ordnede jeg ved, at jeg skar balsatræ så de passede på lågerne. Jeg fandt en serviet med med den franske lilje og limede den på og nu ligner det intarsia. Jeg syntes selv det blev godt.
Nederst th. bor der en lidt sippet gammeljomfru. Hun elsker at høre stille klassisk musik, imens hun broderer eller lægger tarotkort. Det giver tit og ofte gnidninger imellem, de to naboer.
Gammeljomfruens stue.Som det ses, elsker hun at brodere.Billedet på bordet, er min farfars gamle manchetknap. Jeg fik altid lov til, at rydde op i min farmors syæske, da jeg var barn, når jeg var på ferie hos hende og her fandt jeg den. Lykkelig var jeg, da jeg fik den med hjem og dejligt at den er i brug.Her er hele huset. Desværre er jeg ikke så god til at tage billeder, men jeg tænker I kan se det alligevel.
Jeg håber I syntes det har været hyggeligt, at kigge ind i mit hus. Et nyt projekt er allerede på vej og det eneste jeg vil fortælle om det på forhånd er, at det er noget med engle.
Lise laver de skønneste jule dukker og ønsker man sig en af Lises dukker, skal man vist være hurtigt.Se længere nede i indlægget, hvor de sælgesfra.
Jeg har selv et par af Lises dukker, en pige og en julemand, og jeg glæder mig hvert år, når de bliver pakket ud og bliver sat op og pynter i julebyen.
Lene
Lise skriver,
De første blev nok lavet i slutningen af 1990. Jeg dykker ned i æskerne med de gamle modeller…………….
Den sødeste julepige
DET STARTEDE MED BESØG AF MIN YNGRE SØSTER FRA USA, HVOR HUN VAR BOSAT. HUN HAVDE ALTID VÆRET MEGET FINGERNEM – OG VAR STARTET MED AT LAVE JULEDUKKER.
DE FØRSTE DUKKER VAR MEGET ANDERLEDES END DUKKERNE I DAG. DE VAR RET KLUMPEDE OG KLODSEDE, MEN EFTERHÅNDEN FIK JEG MIN EGEN STIL PÅ DEM, OG HAR TILBRAGT MANGE ÅR MED AT FORFINE UDTRYKKET.
DET BEDSTE VED MINE HÅNDLAVEDE DUKKER, VAR ALLE DE SØDE MENNESKER JEG HAR MØDT I TIDERNES LØB, OG SJOVE OPGAVER DER ER FULGT MED, BL.A. BØRNEDUKKER TIL ET LEGETØJSMUSEUM OG SPECIELLE DUKKER TIL SKOVSHOVED – OG H.C.ANDERSEN MED HANS EVENTYRFIGURER, I ÅRET HVOR HAN BLEV FEJRET.
3 søde piger på rad og række.
I ÅR BLIVER NOK SIDSTE ÅR JEG KAN DELTAGE MED ET JULEMARKED. FOR OGSÅ EN DUKKEMAGER KAN BLIVE GAMMEL….
MEN I ÅR KAN I KOMME TIL ET HYGGELIGT JULEMARKED HOS HALGODT I SKOVSHOVED HAVN OG SE MINE DUKKER.
DEN 15. NOVEMBER KL. 15 – 21
DEN 16. NOVEMBER KL. 11 – 18
DEN 17. NOVEMBER KL. 11 – 18
JEG HÅBER VI SES.
KH. LISE
PS. Hvis man er interesseret i at købe en dukke, er Lises tlf nr 28 93 81 95.
Som de fleste jo ved, er Angelika Salzwedel, ekspert i antikke glansbilleder. Det er dejligt hun vil dele sin viden, med os her på bloggen.
Stor tak til Angelika!
1800-tallets største papir samlerobjekt, var uden tvivl glansbilleder.
Glansbilleder og albummets historie:
Den nøjagtige oprindelse er ikke klar. Nogle folklorister er af den opfattelse, at de kommer fra de dekorerede familie fotoalbum, altså de senere digtalbum. Andre er af den opfattelse, at de finder deres oprindelse i mønsterbøgerne hos de hollandske billedforlag fra det 17. århundrede. De indsatte deres lagergraveringer i albums for at gøre det lettere, for købere at vælge. En anden form kunne være de udskårne billeder, som har været dokumenteret siden 1700-tallet. Det var sort-hvide litografier, der blev malet og skåret ud af børn og derefter sat fast i klæbrige albummer.
I England kaldes glansbillederne stadig i dag for scraps. Det er papirbilleder, der er blevet limet på papir. Min version er, at de ville forsøge at efterligne motiverne fra de gamle mønstre til poesialbums, glansbilledealbum etc. og så er de første gamle motiver af glansbillederne, de samme motiver, som vi kender fra de gamle smukke broderi mønstre. I 1797/98 opfandt Aloys Senefelder, stentryk og litografi. Denne overvejende manuelle udskrivningsproces, blev oprindeligt hovedsagelig brugt, til at gengive monokrome originaler. Kromolitografi, altså flerfarvet stentryk, blev opfundet i 1816 af litograferne Engelmann og Lasteyrie. Hver farve skulle placeres, på en anden sten. Den industrielle brug af kromolitografi har været kendt siden 1835. De første oblater dukkede op i midten af 1850’erne. Wolf Hagelberg var den første, der kom med ideen om at udskrive, små billeder forbundet med stænger i Berlin i 1854 for at printe ud og stabilisere arket. I 1860 blev de fremstillet i lille format i stentryk og blev hovedsageligt brugt til at dekorere familie fotoalbum og poesialbum. Næsten alle motiverne havde en symbolsk karakter.
En af glansbilledernes vigtigste og nok centrale funktioner, var at udfylde glanabilledealbum, scrapbøger og poesialbum.
Storhedstiden for glansbilledealbum, kan have været omkring 1900. Der var færdige glansbilledealbum, indbundet i læder, men også simple selvfremstillede hæfter eller små albums. Angelika Salzwedel, har nu over 30 forskellige gamle scrapbøger i meget forskellige designs og designs, de ældste er over 100 år gamle. Hun hun har selvfølgelig også lavet nogle selv.
Først sætte voksne, deres glansbilleder, postkort og billeder fra magasiner ind i deres scrapbøger, sorteret tematisk. Der blev valgt specifikke temaer, som haver, husliv, blomster, jul, påske, engle, husdyr eller eksotiske dyr osv., og så blev resterne eller glansbillederne, ordnet pænt. Senere fik børn også lov til at være med eller lave deres egen scrapbog. Der var også glansbilleder, med bogstaver og tal at lære, som var beregnet til børn. Det var en tid, hvor der hverken var radio, fjernsyn og bestemt ikke internet. Om aftenen, efter arbejdet var færdigt, beskæftigede vi os med denne fine opgave.
Angelika har en masse glansbilleder, i sit første poisialbum fra omkring 1959 – 1960. Nogle gange satte mine skolekammerater flere glansbilleder, på den frie side og arrangerede dem pænt.
Jeg takker Lene for den fine oversættelse.
Ovenstående er eksempler, på smukke glansbillede albummer.
Lise Rasmussen har sendt dette fine indlæg til bloggen. Jeg er ældre end Lise og husker med stor glæde Cirkus Buster. Et dejligt gensyn. Håber I vil være lige så glade for det, som jeg er. En stor tak til Lise for, at dele med os.
Lene
Copyright for tekst og billeder: Lise Rasmussen.
For år tilbage var jeg så heldig at få en masse gamle klippefigurer, der forestiller forskellige personer og dyr fra Cirkus Buster. Min nysgerrighed var naturligvis hurtigt vakt for at finde ud af disse figurers oprindelse, da de er lige tidlige nok til min erindring.
Cirkusdirektør Buster
Jeg fandt hurtigt ud af at figurerne stammer fra en TV serie, som blev skabt i 1958 af Buster Larsen og Niels-Jørgen Kaiser. Den blev sendt i perioden 1959 – 1961. Ideen bag serien var at lave Cirkus i børnehøjde; ”for børn og med børn”. Buster Larsen optrådte selv både som cirkusdirektør og klovn.
Klovnen Buster.
De øvrige klovne var Torkil – den hvide klovn. (Torkil Lauritzen) Bernhard (Bernhard Brasso) og Viggo ( Viggo Brodthagen).
Torkil.
Bernhard.
Viggo.
”Jaj har ikke tidt –jaj ska´skinde mej”, er en sætning som nogle sikkert husker. Jeg troede, at jeg havde fået en dublet af ”Viggo”, men blev overrasket da jeg fik øje på at figurerne har forskelligt ansigtsudtryk.
Viggo.
Jeg undrede mig, da jeg først troede at figurerne stammede fra et klippeark, men ved videre research fandt jeg ud af at de havde været på bagsiden af Kellog´s morgenmadsprodukter.
Det forklarer jo bedre ændringen af ansigtsudtrykket på ”Viggo”.
Reklame for Kellog´s og figurerne fundet i Hjemmet nr. 29 1961.
Reklame fra Anders And nr. 15 1962. Manegen kunne fås gratis ved at indsende den nette sum af 60 øre.
Jeg fandt en historie om Viggo Brodthagen i Dansk Familieblad nr. 35 fra 1960, hvor man kunne vinde en grammofonplade.
Historien handler om en ung pige, der igennem Radio Merkur fik en pladekontrakt og indsang sin første plade sammen med Viggo Brodthagen og man skulle finde ud af, hvordan pladeomslaget skulle se ud. Viggo mente ikke, at han havde nogen billeder.
Tidligere på året havde et billede af Viggo prydet forsiden af Dansk Familieblad ; det var taget under en forestilling i Tivoli med Cirkus Buster, og han kom i tanke om, at det måtte kunne bruges.
Den selvsamme unge pige som han netop havde indspillet pladen med, havde været fotografens assistent, da billedet blev taget, og da genkendelsen gik op for Brodt (sådan blev han åbenbart kaldt) udbrød han: ”Jo, for pokker. Lad os håbe, at pladen er blevet lige så god som billedet”.
Pladen hedder selvfølgelig ”Jeg skal skinde mig”.
I 1961 blev ”Cirkus Buster” lavet som film instrueret af Erik Balling. Heri medvirkede bl.a. Helle Virkner som linedanserinde og Tommy Kenter fik sin filmdebut i en alder af bare 11 år.
Helle som linedanserinde. Hun havde stand-in til trapeznumrene.
Filmplakaten for Cirkus Buster.
Mr. Trix.
Sultan.
Løven Laurentius.
Bamse, Per og Lady.
Mie og Tom.
Cirkusprinsessen Pauline kan ikke være andre end Pauline Schuman, der var datter af den verdensberømte klovn Charlie Rivel og mor til Benny Schuman.
Pauline.
Tilbage står spørgsmålet: hvem har tegnet? Da jeg så Paulines ansigt kom jeg til at tænke på Razibor, og manegen ligner meget tegneren Eilif Frederiksens streg. Denne kombination er ikke usandsynlig, da netop de to havde et samarbejde. Det er dog uden dokumentation. I det hele taget har det været svært at finde nogle oplysninger om disse klippefigurer på nettet, men i min søgen fandt jeg dog også, at historien om Cirkus Buster er udgivet som børnebog i 1960.
Børnebog fra 1960.
Jeg har skrevet denne artikel til PD bladet i 2008, men da jeg for et par år siden til min store glæde fik figuren af Helle, blev jeg fristet til at revidere artiklen og endnu en tilføjelse er kommet til; nemlig en julekalender, der er udformet som en grammofonplade.
Den er indspillet d. 20.06.1960 med Buster, Thorkil og Viggo.
Jeg har endnu ikke haft lejlighed til at afprøve skiven.
Angelika Salzwedel har sendt dette indlæg om glansbilledernes betydning i håndtering af sorg.
Copyright for tekst: Angelika Salzwedel.
Stor tak til Angelika.
Kristne symboler var meget populære på glansbilleder, i tidligere tider, fordi symbolerne var kendte og kunne fortolkes. Her er eksempler på håndteringen i sorgen.
Korset betyder tro (Fides). Roserne betyder kærlighed og betydningen af forglemmigej, står allerede i navnet. Det betyder “vil aldrig glemme”.
Ankeret betyder håb (Spes). Her igen med forglemmigej = vel aldrig glemme.. I Lägerdorf (Krs. Steinburg) er der et anker foran, den protestantiske kirkes menighedssal og på kirken er der et skilt med inskriptionen “Håb”.
Hjertet betyder kærlighed (caritas). Her igen med forglemmigej, jeg vil aldrig glemme.
Vindmøllen er forgængelighedens tegn, med blomsterne forglemmigej og røde roser tegn på evig kærlighed.
Jeg vil gerne slutte med en engel i en blomsterkrans. Blomsterkransen symboliserer uendelighed og evighed. Englen, som en himmelsk budbringer, forstærker symbolet.
Copyright for tekst og billeder: Angelika Salzwedel.
At sende venlige hilsner på religiøse helligdage, er en tradition, der går over 100 år tilbage. Julekortene er særligt kendte. Selvom påskehilsner eksisterede før julehilsener, har pinsehilsener også eksisteret i mere end 100 år.
Lykønskningskort har været tilgængelige i Danmark siden 1871, og et år senere var der frygt for, at den åbne tekst på kortet, ville blive læst af andre. Men så sejrede den store mulighed for, at sende sine venner og kære slægtninge, en pæn hilsen til højtiden, også i pinsen, hvis man ikke kunne besøge hinanden. Udviklingen af nye trykprocesser betød, at mange forskellige motiver kunne produceres, i større mængder. Indtil 1894 var der ensfarvede litografier, og fra 1895 var der flerfarvede kromolitografier. Billedpostkortenes absolutte storhedstid var omkring 1900 til slutningen af 1920’erne. Begge pinsehilsener vist her, er fra 1921 og 1927. De har blomstermotiver og birkeblade. Violer kan ses på begge kort og symboliserer ydmyghed, beskedenhed og tro. Begge kort har en krans eller en cirkel.
Den ene er en blomsterkrans, der symboliserer uendelighed og evighed, passende til pinsefesten, og den anden er en cirkel, der ikke har nogen begyndelse og ingen ende og derfor også symboliserer uendelighed.
Jeg vil gerne takke min kære veninde Lene, for den fine oversættelse og ønske alle læsere en glædelig pinse.
Angelika Salzwedel, maj 2024
Nedenstående danske pinsekort, er fundet på Pinterest.
Copyright for tekst: Lene Byfoged og for billeder: Torben Byfoged.
Jeg har været så heldig, at få lov til at købe den smukkeste dukke, i en brudedragt fra Sønderho på Fanø.
Dukken er fra 1900 – 1910, ifølge de papirer der fulgte med den. Den er 55 cm høj. Hovedet er lavet af voks, kroppen af stof og hænderne af bisque.
Hun er da smuk, ikke?
Hun er iført sort plisseret nederdel, i sort uld med et sort fløjlsbånd forneden. Indvendigt et bredt slidbånd.
Et grønt plisseret overskørt af uld.
Et rødt plisseret underskørt af uld.
Overdelen er af sort uld med fløjlsbånd ved ærmerne. På hvert ærme, er en smuk sølvknap.
Bullen er meget smukt broderet.
Sjalet er af silke med kniplinger.
Om livet har hun et fløjlbånd med sølv tipper.
På tipperne er der graveret. J. L. Jeg har ikke kunnet finde en sølvsmed, med de initialer, fra det tidspunkt.
Til sidst den smukke Boer, der er lavet af kunstige blomster. Bagsiden er smukt udsmykket med spejl og perler. Lige sådan er det smukke bånd foran også. Se det forreste billede.
Jeg håber I har nydt, at se den dejlige og sjældne dukke.
Angelika Salzwedel har sendt en hyggelig søndagshilsen til bloggens læsere. Endnu en gang har hun udstillet noget fra sin fantastiske samling. Så dejligt, det bliver vist frem til glæde for mange mennesker. Går vinterferien til, eller gennem Nordtyskland, er det værd at kigge på udstillingen. Men man kan jo også bare nyde de smukke værker her. Stor tak Angelika, for at dele med os.
Lene
Copyright for tekst og billeder: Angelika Salzwedel.
Papirklip og silhuetter er ikke længere særlig velkendte for mange mennesker i dag, selvom de har en århundreder lang tradition. Fra 22. januar til og med 29. februar, kan man kan nyde disse gamle og nye kunstværker i Itzehoes Bibliotek.
Allerede i det 6. århundrede f.Kr. var papirklip, silhuetter og papirteatre kendt i Kina. Denne tradition kom til Tyskland i det 17. århundrede. På Goethes tid var papirklipning meget populær, som portrætsilhuet. Den store æra med papirklip, begyndte i Biedermeier-perioden med smukke silhuetter. Det var en meget almindelig og frem for alt billig måde, at tage et billede af en elsket eller en berømt kunstner på.
Hans Christian Andersen illustrerede sine berømte eventyr med papirudklip, så papirudklip har også en lang tradition i Danmark.
Den aktuelle udstilling omfatter blandt andet: Man kan beundre to historiske silhuetter af kunstneren Eva Schönberg fra 1920’erne. Der er også et meget gammelt papir klippet af den kendte kunstner F. Kaskeline (1863 – 1938) med det populære og velkendte motiv “Gamle Fritz med sine hunde”. Dette papirklip, stammer fra omkring 1900. Der er udstillet 50 indrammede gamle og nyere papirudskæringer samt 20 postkort fra 1920 – 1950 med papirudskårne motiver, der var meget populære på det tidspunkt.
I dag er det interessant at opdage, at gåse- og hønseæg er dekoreret med papirudskæringer i påskebuketten. Det er ægte kunstværker.
Adventskalendere fås nu også med flotte papirskårne motiver.
Bibliotekets åbningstider: Man, Tir, Tors, Fre fra 10.00 til 18.00, Lør fra 10.00 til 13.00, lukket onsdag og søn.
Jeg har fået tilladelse fra Chesham Museum i England, til at bringe dette indlæg. Jeg syntes det er spændende, da vi jo for det meste har beskæftiget os med tyske legetøjsproducenter i Tyskland. Og selvom det er en tysk legetøjsproducent, der har startet fabrikken op, syntes jeg alligevel, at det er spændende læsning.
En stor tak til Laura Collins, der formidlede tilladelsen.
Lene
Ansatte i legetøjsfabrikker med base i Waterside, Chesham.
I 1908 etablerede Josef Eisenmann, en tysk legetøjsproducent, The Chiltern Toy Works i Bellingdon Road, Chesham. Til at begynde med begyndte de at lave dukker, men tilføjede snart en række bamser. Det var en af de første virksomheder i Storbritannien, der lavede blødt legetøj i stor skala. Priserne varierede fra en shilling (5p) hver til en halv guinea (52p). I 1915 lancerede de ‘Master Teddy’.
Baller af stof, der leveres på hestetrukne vogne. Pakker med legetøj tages med til stationen. Omkring 1923.
Fabrikken blev arvet i 1919 ved Josefs død af hans svigersøn, Leon Rees. Leon flyttede produktionen i 1920 til Waterside i Chesham. Leon gik i partnerskab med Harry Stone under navnet HG Stone & Co.
En anden fabrik begyndte produktionen i Tottenham i 1921. Waterside-fabrikken påbegyndte produktionen af de meget populære Hugmee-bjørne i 1923. Under krigen blev Waterside-stedet overtaget af David Shackman & Co, som producerede optisk udstyr og andre varer til krigsindsatsen. Shackman blev ved Waterside indtil 1981.
Skæreafdelingen, stof bliver skåret til.
Fyldningsafdelingen. Syede stykker fyldes med kapok.
Efterbehandlingsafdelingen. Næse og øjne fikseres.
Selvom der var en pause i legetøjsfremstillingen, under krigen på Chesham-fabrikken, fortsatte Tottenham-fabrikken med at lave noget legetøj. Efter krigen flyttede produktionen af trælegetøj og blødt legetøj fra Waterside og blev overført til Amersham Works og en ny stor fabrik nær Pontypool i Wales. Hugmee-bjørne forblev i produktion indtil 1967.
Du kan se bjørnen Winifred uden for fabrikken, som hun muligvis er blevet fremstillet i? Winifred-bjørnen er opkaldt efter en Winifred, der arbejdede på denne fabrik (sidst på forreste række af billedet øverst oppe). Winifred ville have gået op og ned ad Waterside, til fabrikken hver dag og lavet masser af berømte Chiltern ‘Hugmee’-bjørne.
Virksomheden beskæftigede kun damer og unge piger, der var single, så hvis de blev gift, ville de have været nødt til at forlade firmaet!
Hugmee bjørne
Hugmee-bjørne var ret karakteristiske i 1930’erne med barberede næser, et stort smil, broderede kløer på hænder og fødder og en stor båndsløjfe.
Selvom designet af Hugmee blev bibeholdt gennem årene, varierede kvaliteten. I 1950’erne var mohair-plys mindre luksuriøse, næsepartiet var ikke barberet, hans store smil havde fået en mindre flamboyant bue, og mindre tråd blev brugt til kløerne. Det formodes, at dette skyldtes omkostningsbesparende foranstaltninger, både arbejdskraft og materialer.
Hugmee genforenet
Chesham Museum modtog en besked via Facebook fra en dame ved navn Beverley, som fortalte os, at hun havde arvet en hugmee-bjørn. Det viste sig, at Beverleys fars oldemor Rosa King (nee Pearce) var den oprindelige ejer af bjørnen.
Rosie Dutch (nee King) (Beverleys bedstemor døde i 2008) arvede derefter bjørnen, som igen gav den til Beverley selv.
Da Rosie var en lille pige, plejede hun at lege med Leonard Clapp, som var søn af lederen af legetøjsfabrikken. Ved en tilfældighed arbejdede Beverleys mormor Dora Deaney (nee Beechey) også på legetøjsfabrikken.
I 1999 sammensatte Chesham Town Museum Project en lille udstilling i biblioteket om Chiltern Toys; Beverley lånte venligst sin bjørn til udstillingen. Dette kom til Leonard Clapps opmærksomhed, som skrev til forskeren. Rosie fik tilsendt en kopi af brevet.
Hugmees eventyr
Denne specielle Hugmee Bear blev købt til en lille pige ved navn Heather Dell tilbage i 1950’erne.
Heathers far, Ron Dell, arbejdede for en mand ved navn grev Antoine Seilern. Greven købte Hog Lane Farm tæt på Chesham efter krigen, hvor han opdrættede grise. Courtauld Institute-studerende i 1950’erne hævder at have set ham uden for 20 Portman Square i en sportsvogn med en kæledyrsgris ved siden af sig!
Hvert år købte greven Heather og hendes storebror Terry en gave ved juletid. Hugmee gik overalt med Heather, som du kan se på billedet, taget omkring 1952.
Gennem årene har Hugmee haft mange eventyr og været elsket af mange børn, inklusive Heathers brødre og hendes egne børn.
Hugmee har besøgt mange børnehaver og var endda udstillet i et par måneder på Chesham Museum, da det var på Market Square. Han er en berejst, ,højt elsket og skattet bjørn.
Angelika Salzwedel har sendt dette smukke, ca 100 år gamle nytårskort, med ønsket om et godt Nytår, med sundhed til alle og fred på jorden.
Angelika skriver om kortet:, to engle, en ringer med fredens klokke og den anden bringer lys ind i mørket, sammen med stjernene.
Angelika bad mig også om, hvis jeg havde et dansk nytårskort, der passede med hendes kort, at bringe det med. Jeg fandt dette smukke kort med fredsduen, fra 1918 hvor 1. Verdenskrig sluttede.
Og med det sender jeg håbet om, at 2024 må blive året med mere empati, næstekærlighed og respekt for hinanden og fred på vores smukke jord.
Tak Angelika for din hilsen og godt Nytår til dig og dine.
