Smuk dukke i Fanø brudedragt

Copyright for tekst: Lene Byfoged og for billeder: Torben Byfoged.

Jeg har været så heldig, at få lov til at købe den smukkeste dukke, i en brudedragt fra Sønderho på Fanø.

Dukken er fra 1900 – 1910, ifølge de papirer der fulgte med den. Den er 55 cm høj. Hovedet er lavet af voks, kroppen af stof og hænderne af bisque.

Hun er da smuk, ikke?

Hun er iført sort plisseret nederdel, i sort uld med et sort fløjlsbånd forneden. Indvendigt et bredt slidbånd.

Et grønt plisseret overskørt af uld.

Et rødt plisseret underskørt af uld.

Overdelen er af sort uld med fløjlsbånd ved ærmerne. På hvert ærme, er en smuk sølvknap.

Bullen er meget smukt broderet.

Sjalet er af silke med kniplinger.

Om livet har hun et fløjlbånd med sølv tipper.

På tipperne er der graveret. J. L. Jeg har ikke kunnet finde en sølvsmed, med de initialer, fra det tidspunkt.

Til sidst den smukke Boer, der er lavet af kunstige blomster. Bagsiden er smukt udsmykket med spejl og perler. Lige sådan er det smukke bånd foran også. Se det forreste billede.

Jeg håber I har nydt, at se den dejlige og sjældne dukke.

Lene

Papir/Silhuetklip

– Et glemt kunst håndværk –

Angelika Salzwedel har sendt en hyggelig søndagshilsen til bloggens læsere. Endnu en gang har hun udstillet noget fra sin fantastiske samling. Så dejligt, det bliver vist frem til glæde for mange mennesker. Går vinterferien til, eller gennem Nordtyskland, er det værd at kigge på udstillingen. Men man kan jo også bare nyde de smukke værker her. Stor tak Angelika, for at dele med os.

Lene

Copyright for tekst og billeder: Angelika Salzwedel.

Papirklip og silhuetter er ikke længere særlig velkendte for mange mennesker i dag, selvom de har en århundreder lang tradition. Fra 22. januar til og med 29. februar, kan man kan nyde disse gamle og nye kunstværker i Itzehoes Bibliotek.

Allerede i det 6. århundrede f.Kr. var papirklip, silhuetter og papirteatre kendt i Kina. Denne tradition kom til Tyskland i det 17. århundrede. På Goethes tid var papirklipning meget populær, som portrætsilhuet. Den store æra med papirklip, begyndte i Biedermeier-perioden med smukke silhuetter. Det var en meget almindelig og frem for alt billig måde, at tage et billede af en elsket eller en berømt kunstner på.

Hans Christian Andersen illustrerede sine berømte eventyr med papirudklip, så papirudklip har også en lang tradition i Danmark.

Den aktuelle udstilling omfatter blandt andet: Man kan beundre to historiske silhuetter af kunstneren Eva Schönberg fra 1920’erne. Der er også et meget gammelt papir klippet af den kendte kunstner F. Kaskeline (1863 – 1938) med det populære og velkendte motiv “Gamle Fritz med sine hunde”. Dette papirklip, stammer fra omkring 1900. Der er udstillet 50 indrammede gamle og nyere papirudskæringer samt 20 postkort fra 1920 – 1950 med papirudskårne motiver, der var meget populære på det tidspunkt.

I dag er det interessant at opdage, at gåse- og hønseæg er dekoreret med papirudskæringer i påskebuketten. Det er ægte kunstværker.

Adventskalendere fås nu også med flotte papirskårne motiver.

Bibliotekets åbningstider: Man, Tir, Tors, Fre fra 10.00 til 18.00, Lør fra 10.00 til 13.00, lukket onsdag og søn.


Jeg takker Lene for den gode oversættelse.

Angelika Salzwedel, Itzehoe. Januar 2024.

Historien om legetøjsfremstilling i Chesham.

Copyright for tekst og billeder: Chesham Museum.

Jeg har fået tilladelse fra Chesham Museum i England, til at bringe dette indlæg. Jeg syntes det er spændende, da vi jo for det meste har beskæftiget os med tyske legetøjsproducenter i Tyskland. Og selvom det er en tysk legetøjsproducent, der har startet fabrikken op, syntes jeg alligevel, at det er spændende læsning.

En stor tak til Laura Collins, der formidlede tilladelsen.

Lene

Ansatte i legetøjsfabrikker med base i Waterside, Chesham.

I 1908 etablerede Josef Eisenmann, en tysk legetøjsproducent, The Chiltern Toy Works i Bellingdon Road, Chesham. Til at begynde med begyndte de at lave dukker, men tilføjede snart en række bamser. Det var en af ​​de første virksomheder i Storbritannien, der lavede blødt legetøj i stor skala. Priserne varierede fra en shilling (5p) hver til en halv guinea (52p). I 1915 lancerede de ‘Master Teddy’.

Baller af stof, der leveres på hestetrukne vogne. 
Pakker med legetøj tages med til stationen. 
Omkring 1923.

Fabrikken blev arvet i 1919 ved Josefs død af hans svigersøn, Leon Rees. Leon flyttede produktionen i 1920 til Waterside i Chesham. Leon gik i partnerskab med Harry Stone under navnet HG Stone & Co.

En anden fabrik begyndte produktionen i Tottenham i 1921. Waterside-fabrikken påbegyndte produktionen af ​​de meget populære Hugmee-bjørne i 1923. Under krigen blev Waterside-stedet overtaget af David Shackman & Co, som producerede optisk udstyr og andre varer til krigsindsatsen. Shackman blev ved Waterside indtil 1981.

Skæreafdelingen,
stof bliver skåret til.
Fyldningsafdelingen.
Syede stykker fyldes med kapok.
Efterbehandlingsafdelingen.
Næse og øjne fikseres.

Selvom der var en pause i legetøjsfremstillingen, under krigen på Chesham-fabrikken, fortsatte Tottenham-fabrikken med at lave noget legetøj. Efter krigen flyttede produktionen af ​​trælegetøj og blødt legetøj fra Waterside og blev overført til Amersham Works og en ny stor fabrik nær Pontypool i Wales. Hugmee-bjørne forblev i produktion indtil 1967.

Du kan se bjørnen Winifred uden for fabrikken, som hun muligvis er blevet fremstillet i? Winifred-bjørnen er opkaldt efter en Winifred, der arbejdede på denne fabrik (sidst på forreste række af billedet øverst oppe). Winifred ville have gået op og ned ad Waterside, til fabrikken hver dag og lavet masser af berømte Chiltern ‘Hugmee’-bjørne.

Virksomheden beskæftigede kun damer og unge piger, der var single, så hvis de blev gift, ville de have været nødt til at forlade firmaet!

Hugmee bjørne

Hugmee-bjørne var ret karakteristiske i 1930’erne med barberede næser, et stort smil, broderede kløer på hænder og fødder og en stor båndsløjfe.

Selvom designet af Hugmee blev bibeholdt gennem årene, varierede kvaliteten. I 1950’erne var mohair-plys mindre luksuriøse, næsepartiet var ikke barberet, hans store smil havde fået en mindre flamboyant bue, og mindre tråd blev brugt til kløerne. Det formodes, at dette skyldtes omkostningsbesparende foranstaltninger, både arbejdskraft og materialer.

Hugmee genforenet

Chesham Museum modtog en besked via Facebook fra en dame ved navn Beverley, som fortalte os, at hun havde arvet en hugmee-bjørn. Det viste sig, at Beverleys fars oldemor Rosa King (nee Pearce) var den oprindelige ejer af bjørnen.

Rosie Dutch (nee King) (Beverleys bedstemor døde i 2008) arvede derefter bjørnen, som igen gav den til Beverley selv.

Da Rosie var en lille pige, plejede hun at lege med Leonard Clapp, som var søn af lederen af ​​legetøjsfabrikken. Ved en tilfældighed arbejdede Beverleys mormor Dora Deaney (nee Beechey) også på legetøjsfabrikken.

I 1999 sammensatte Chesham Town Museum Project en lille udstilling i biblioteket om Chiltern Toys; Beverley lånte venligst sin bjørn til udstillingen. Dette kom til Leonard Clapps opmærksomhed, som skrev til forskeren. Rosie fik tilsendt en kopi af brevet.

Hugmees eventyr

Denne specielle Hugmee Bear blev købt til en lille pige ved navn Heather Dell tilbage i 1950’erne.

Heathers far, Ron Dell, arbejdede for en mand ved navn grev Antoine Seilern. Greven købte Hog Lane Farm tæt på Chesham efter krigen, hvor han opdrættede grise. Courtauld Institute-studerende i 1950’erne hævder at have set ham uden for 20 Portman Square i en sportsvogn med en kæledyrsgris ved siden af ​​sig!

Hvert år købte greven Heather og hendes storebror Terry en gave ved juletid. Hugmee gik overalt med Heather, som du kan se på billedet, taget omkring 1952.

Gennem årene har Hugmee haft mange eventyr og været elsket af mange børn, inklusive Heathers brødre og hendes egne børn.

Hugmee har besøgt mange børnehaver og var endda udstillet i et par måneder på Chesham Museum, da det var på Market Square. Han er en berejst, ,højt elsket og skattet bjørn.

www.cheshammuseum.org.uk

Godt Nytår

Angelika Salzwedel har sendt dette smukke, ca 100 år gamle nytårskort, med ønsket om et godt Nytår, med sundhed til alle og fred på jorden.

Angelika skriver om kortet:, to engle, en ringer med fredens klokke og den anden bringer lys ind i mørket, sammen med stjernene.

Angelika bad mig også om, hvis jeg havde et dansk nytårskort, der passede med hendes kort, at bringe det med. Jeg fandt dette smukke kort med fredsduen, fra 1918 hvor 1. Verdenskrig sluttede.

Og med det sender jeg håbet om, at 2024 må blive året med mere empati, næstekærlighed og respekt for hinanden og fred på vores smukke jord.

Tak Angelika for din hilsen og godt Nytår til dig og dine.

Lene

Julekalenderen gennem 100 år

Det kan jo ikke skjules, at den søde juletid nærmer sig med hastige skridt. Og i den anledning, udstiller Angelika Salzwedel igen, nogle fine ting fra sin store samling. En stor tak til Angelika, for at dele med os og skulle man være i nærheden af Itzehoe i perioden, er det jo oplagt, at besøge udstillingen.

Julekalender fra 1950,erne.

Der vil være en førjulestemning, fra 3. november til 28. november 2023 i Itzehoe Bibliotek. Samleren Angelika Salzwedel, Itzehoe, viser de tidligste julekalendere kalendere, fra 1920 til i dag.
Når vi i dag tænker på “julekalendere”, tænker de fleste nok først på julekalendere fyldt med chokolade eller gaver.

Julekalenderen for børn, har altid været et tegn på den forestående jul. Denne skik har været praktiseret i familier her nord, i over 100 år og spredte sig herfra til det sydlige Tyskland og Norden.
På denne udstilling viser samleren julekalendere fra 1920’erne og op til i dag. Så hvert årti er repræsenteret, og du kan bruge disse julekalendere til ikke kun, at se den skiftende tidsånd, men også julekalendernes skiftende formater.
Det begynder med den velkendte kalender “Christkindleins Haus” og “Adventshuset” af Dora Baum fra 1920’erne. Herefter følger eksempler fra 30’erne og 40’erne. Den ældre generation husker med glæde glimmerkalenderene fra 1950’erne med englemotiver. Hårdtarbejdende engle hjælper julemanden med at pakke gaver ind. Stigen til himlen, det sprøde hus, julemanden på sin slæde og andre dejlige motiver forkorter ventetiden. Du kan beundre mange af disse ældre kalendere i udstillingen og huske gamle tider.

Julekalender fra 1930,erne – 1940,erne, med teksten “Fred på Jord”.
Julekalender fra 1920,erne illustreret af Dora Baum. Titlen er “Adventshuset” og kalenderen starter først d. 6. december.
Også fra 1930,erne og den starter også først d. 6. december.
Denne er fra 1930,erne.
Julekalender med Himmelstigen er fra 1950,erne.
Og endnu en fra 1950,erne.

I 1960’erne var der plader med julesange og den tilhørende julekalender på coveret. I 70’erne var Mickey Mouse og andre julefigurer tilgængelige som adventskalendere. I 80’erne var der betænkningstid og dermed “broderede adventskalendere” med små ringe til at hænge overraskelserne i.

Mickey Mouse julekalender fra 1970,erne er også dansk og er med i udstillingen.


Denne julekalender er også dansk og fra 1980,erne.

Julekalender fra 2000 eller 2010.

Kristne julekalendere eksisterede også meget tidligt og i dag er de en populær gave til voksne. Disse kalendere giver forslag til mere tid og refleksion i adventstiden.
Siden det nye årtusinde, er der kommet et stigende antal genoptryk af historiske adventskalendere, men også kalendere med bamser, musefamilier eller muldvarpe. I år opdagede samleren, smukke papirudskårne kalendere, med klassiske motiver på pastelbaggrund.


Lad dig overraske af en kærlig og velarrangeret før julesudstilling.
Åbent: Man, Tir, Tor og Fre fra 10.00 til 18.00, Lør fra 10.00 til 13.00, lukket onsdag og søndag.

Stadtbibliothek Itzehoe, Hinter dem Kloster´hof 31, 25523 Itzehoe.

Jeg vil gerne takke Lene mange gange for oversættelsen og offentliggørelsen på bloggen og håber at alle læsere nyder de flotte billeder og ønsker Lene og alle læsere en god og hyggelig juletid..


Angelika Salzwedel, november 2023

Invitation til Legetøjsauktion

Legetøjsforeningen Snurretoppen, afholder deres årlige legetøjsauktion torsdag d. 9. november kl. 19.00.

Her er altid spændende legetøj af enhver slags. Dukker, bamser, miniature, ja legetøj af enhver slags.

Entre kr. 40.00 incl. kaffe/the og brød.

Det foregår i Helleruplund Menighedshus, Sehestedvej 1, 2900  Hellerup

Så kom og vær med, gør et godt fund og hyg dig med andre ligesindede.

Billede fra en af foreningens tidligere auktioner.






 

Kludetæpper til dukkestuen

Copyright for tekst og billeder, hvor intet andet står: Lene Byfoged.

Jeg manglede et tæppe, til en af stuerne i det dukkehus, som jeg er i færd med at indrette og syntes et kludetæppe ville være fint der til.

Det første kludetæppe jeg syede, farverne er så smukke, syntes jeg.

Jeg har før broderet et par kludetæpper, så det ville jeg gøre igen. Så jeg fandt nogle stofrester fra tidligere broderiprojekter og købte broderegarn. Åh, hvilken fryd da jeg så alle de nye spændende broderegarner i forskellige farvesammensætninger. Det var svært at vælge, men valgte i første omgang garn til et enkelt tæppe. Det blev så fint og jeg måtte lave nogle flere i andre farvesammensætninger.

På billederne nedenunder, er de kludetæpper jeg efterfølgende lavede.


Jeg har fundet et billede på nettet, hvor alle farvesammemsætningerne er samlet. Det er så svært at vælge, de er alle smukke hver for sig.

Alle farverne. Billedet er fundet på nettet.

Det er ret nemt, at lave et kludetæppe. En rest Aida eller andet stof, der er nemt at brodere på, i den størrelse tæppet skal have, samt ca 1 cm kant på alle 4 sider. Et dukke broderegarn og et stykke strygevliseline.

Så er det bare at brodere derudaf. Når det er færdigt, presses de lange sider ind og stryges. Derefter stryges et stykke strygevliseline, der passer i størrelsen på.

Derefter klippes de inderste hjørner af.

Med en nål trækkes tråde ud, så der dannes frynser. Vliselinen holder på frynserne, så de ikke går mere op.

Her ligger kludetæppet på sin plads og det passer så fint.


God fornøjelse til dem, der har fået lyst til, at brodere et eller flere kludetæpper.

Lene

Så lykkedes det endelig…….

Copyright for tekst og billeder: Lene Byfoged

Det færdige resultat.

Som man kan læse i indlægget At stykke en dukke sammen, havde jeg et china hoved i overskud og jeg fik lyst til at lave en dukke i fanødragt. Den har været nogle år undervejs. Både fordi andre projekter kom i vejen, men også fordi, det har været lidt svært, at finde de rigtig ting til dragten.

Som det ses, ikke det perfekte hoved til en fanøpige, men sød er hun.

Jeg fik købt glaserede arme og ben, syet en krop og brugt det hoved, jeg havde købt i USA. Hovedet er fra det tyske firma Dressel, Kister & Co.

i dag kan man jo finde alt, hvad man skal bruge af oplysninger på nettet og hjemmesiden www.mitfanoe.dk, var til en stor hjælp. Her fandt jeg alle de oplysninger jeg havde brug for til, at komme i gang med dragten.

Et gammelt postkort fra Fanø.

Da jeg gerne ville have dragten så tæt på den oprindelige, som muligt, fik jeg en ravsliber i Nordjylland, til at lave 12 fine ravknapper på 0,5 cm i omkreds. De er simpelthen så smukke. Tørklæderne havde jeg problemer med, det var svært, at finde det rigtige stof. Men efter lang tids research, fandt jeg en pakke med tolv herrelommetørklæder i fire forskellige farvesammensætninger i en pakke via Ebay.de, hos en konfektionsfabrik i Skotland.

Det inderste skørt.
Det yderste skørt er grønt.

Det smukke bæltespænde, er to antikke sølvknapper, der er lavet til en broche. Den fandt jeg på Facebook. Strømperne er syet af et par sorte Sloggitrusser, stof og bånd er købt eller var noget, jeg havde liggende. Så nu mangler jeg blot at finde, et par træsko jeg kan male sorte og sætte et “sølvspænde” på.

Bæltespændet ses her.
De smukke ravknapper fra ravsliberen i Nordjylland.


Så jeg kom vidt omkring i mine søgninger, for at få dragten så original, som muligt. Men det er altid spændende at reaserche og man bliver altid lidt klogere.

Jeg er ikke tilfreds med tørklædet, men jeg var ikke opmærksom på, at det ikke var så smart, at vælge et hoved, med så fyldig en frisure. Jeg har heldigvis en anden antik chinadukke i fanødragt, med fyldig frisure og her sidder tørklædet heller ikke perfekt, så det trøster jeg mig med.

Den anden fanødukke med fyldigt hår.


Jeg håber I syntes min fanødukke trods alt, er blevet rimelig fin.

Lene

Hvad er klokken?

Endnu engang har Sigi Ulbrich været kreativt. Så småt og så fint. Stor tak til dig Sigi, for at dele og inspirere.

Jeg gik ind på linket til Volker Arnold, og kan kun anbefale et besøg derinde.

Lene

Udgivet d. 13. september 2023.

Hvor mange gange om dagen spørger vi (selv): ”Hvad er klokken?” Som i det virkelige liv sker det også i vores dukkehuse. Dukkehusbeboerne har også brug for et ur til en fast daglig rutine. I næsten alle mine værelser og huse hænger og står der ure – nogle har endda et rigtigt urværk – men for det meste er viserne kun malet.

Foto: Volker Arnold.

Under min sidste læsning af tilbuddene fra Volker Arnold-Holzkunst – du ved, næste jul kommer helt sikkert – stødte jeg på et helt specielt ur – og det vil jeg gerne præsentere for dig her.

Dette er et byggesæt. Du køber et for laseret tyndt stykke træ og bruger det til at bygge …

… et kaffekandeur.

De små dele var nemme at fjerne. Inden jeg brugte limen, satte jeg først de små dele sammen. Så jeg fik en fornemmelse for “bygningen”.


Alt gik let og det passede præcist sammen. Jeg havde i starten problemer med Perpendikel-bestikket. Men kun indtil jeg indså, at jeg forsøgte at lægge de små stykker på hovedet i den udpegede åbning. Roterede det én gang, og så var det ikke noget problem.

Inden jeg satte urskiven og viserne på, malede jeg uret. Ved hjælp af klempincet (min mand skal bruge disse til lodning, de kaldes også nogle gange loddepincet) gik malingen rigtig godt. Jeg brugte akrylmaling. Det er nemt at bruge, tørrer hurtigt og hæfter bedre til det meget glatte, laserede træ. Efter at malingen var ordentlig tør, voksede jeg de malede områder. Der findes specielle voks, men en simpel (billig) gulvvoks er godt nok for mig.

Jeg “forgyldte” Perpendikel-bestikket, men efterlod urskiven og viserne i naturligt træ. Det overskydende bestik finder sin plads i den lille urkasse, som er åben i toppen. Først fjernede jeg ikke bestikket fra tallerkenen på mit ur. Uret har endnu ikke fundet sin endelige plads, og jeg er bange for, at jeg mister de små enkeltdele.

Ja, jeg er meget begejstret for mit ur, jeg har endda bestilt et mere, fordi jeg også mangler et rødt ur. Hvis du, kære læser, nu siger, ja, uret er smukt, men lidt stort, så kig nærmere. De fås også i meget, meget små. Når du pakker dit “kit” ud, skal du bare passe på ikke at miste den lille guldtråd. Min faldt af, og jeg lå på knæ i timevis, før jeg fandt den.

Med det lille ur kan man udmærket se, hvad producenten har tænkt sig med det overskydende bestik.

Jeg tror, ​​at miniaturister generelt har meget fantasi, men jeg hængte stadig uret i en Kuhn stue fra 1930’erne. Det passer ikke helt til stilen eller farven – men ser det alligevel ikke godt ud? Bare til størrelsessammenligning – dukken er en 12 cm Edi dukke.

For at få alt i orden, hængte jeg også det lille ur op. Dette køkken er fra en ukendt producent. Jeg arbejder pt på det. Derfor er der endnu ikke flyttet dukker ind. Dog vil der komme omkring 5 cm høje dukker i det.

Foto: Volker Arnold.

For Volker Arnold handler det altid om lille, mindre, mindst. Han tilbyder dukkehuse i mange skalaer. Hans mindste er i M 1:144, og der er endda et dukkehus indbygget i et kaffekandeur.

Er du interesseret i miniaturer i miniaturerummene, så hvorfor ikke besøge Volker Arnold i Dresden – eller virtuelt på www.va-holzkunst.de Og ikke kun ved juletid.

Åh ja spurgte jeg ham, og han leverer også til Danmark, til fornuftige fragtpriser.

Jeg håber, du vil nyde, at gå gennem den lille verden.

Tak Lene for den flotte oversættelse!!!

Tekst: Sigi Ulbrich – www.tortula.de

Fotos: GMUwebSign – medmindre andet er angivet.

I min skønne fødselsdagspakke fra Sigi, fik jeg blande andre dejlige ting, også et ur som samlesæt. Jeg gik længe og kiggede på det, det virkede lidt svært og uoverskueligt. Jeg spekulerede over, hvordan jeg skulle gribe det an, da jeg ikke er så god til at male. Servietdecoupage blev min redning. Jeg har lavet så meget af dette, så det var pludselig det rigtige valg.
Herunder ses resultatet af min og min mands arbejde. Min mand samlede, jeg malede og lavede decoupage.

Jeg kan kun anbefale, at gå ind på linket og se alle de fantastiske ting, man kan lave. Jeg skal da bestemt, have noget mere til mine dukkehuse.

Lene

Sydimsen, der fik nyt liv.

Nu siger kalenderen efterår og bloggen kommer i gang igen, efter sommerferien. Jeg håber alle har haft en god sommer og vejret er jo heldigvis dejligt endnu, så de udendørs glæder heldigvis, endnu kan nydes.

Jeg har været gang, med den store oprydning, i alle mine ting og sager. Det er utroligt, hvad man får samlet gennem tiden. Da jeg nåede til sytingene og faldt over denne sydims, var den lige ved, at blive smidt ud. Den stod bare og samlede støv, men jeg nænnede ikke rigtigt, at smide den ud.

Den kedelige og støvede sydims.

I mit skab med nipsenåle, havde jeg bl.a. en lille samling Pjerrot halvdukker, som jeg holder meget af, men de kom ikke rigtigt til deres ret, sammen med alle de andre i skabet.
Jeg havde på Pinterest set, samme sydims med blonder på trådspolerne og startede ud med denne ide. Jeg syntes, det blev lidt kedeligt, at se på og pludselig kom ideen, at prøve at sætte en af Pjerroterne på. Det blev så fint og med alle fire på, syntes jeg nu, at den er så sød og sjov. Og mine Pjerroter er nu fremme og bliver beundret, som de bør.

Det fine orange fløjlsbånd, er klippet af et bælte som jeg fik for mange år siden, af min venindes mor. Hun var født i 1918 og fortalte, at det var fra hendes ungdom. Så dejligt, at tingene bliver brugt.

På den sidder også en fin lille sysaks, jeg købte i Paris for mange år siden. Den er desværre i stykker og bliver ikke brugt, men nu pynter den her, og min elskede farmors fingerbøl, er også kommet på.

Så nu er sydimsen kommet til ære og værdighed.

Den færdige sydims. Virkelig en forandring til det bedre.

Lene