Flere skatte fra Coburger Puppenmuseum/Coburg dukkemuseum

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Atter med tak til Museumsleder Christine Spiller, M.A. , bringer vi hermed flere fotos af nogle af museets utallige dejlige dukker, men vil du se hele den pragtfulde samling, bør du aflægge museet et besøg, hvorfor vi sidst i denne billedkavalkade gentager åbningstider, adresse etc.

Denne søde dreng med matroskrave hedder Bebi!
Og her har vi Lotte i sin fine
Fløjelskjole !
Yndig pige i folkedragt !
Hun hedder Emma….
Denne dukke betegnes ganske simpelt som Porcelænsbaby !
Steinerdukke — stod der under billedet, jeg modtog, så her er hjælp at hente, når I prøver at finde hende !
To smukke te-eller halvdukker, så alsidig er museets dukkesamling !
Men hvem de er, tja, nok mindre nemme at finde !

Kan I gætte hvem vi er ????

Hjertelige detetivhilsner herfra, og dukkerne og alle deres venner finder i på:

Puppenmuseum Coburg, Rückertstrasse 3, D 96450 Coburg,

tlf: 0049 9561 891480 –

puppenmuseum@coburg.de – www.coburger-puppenmuseum.de

Åbent hver dag fra 11 til 16 i sæsonen 1. april—30. september — fra oktober til marts lukket om mandagen, men ellers samme åbningstid 11-16—lukket på visse helligdage, se hjemmesiderne.

 G o d   t u r   !

 

Coburger Puppenmuseum/Coburg Dukkemuseum

med sine fantastiske dukker og deriblandt

De helt vidunderlige SICORA-dukker

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

(Fotos og historie med tak til Museumsleder Christine Spiller, M.A, Coburger Puppenmuseum ©)

I Coburg finder du et fint og alsidigt dukkemuseum, som er en fornøjelse at besøge, et rent dukke-eventyr for alle vi samlere:

Blandt museets mange dukker står tre meget specielle af slagsen, det vil sige SICORA-gådukker, noget helt specielt, da de kom frem som noget helt nyt på markedet. Disse vidunderlige og udtryksfulde dukker er designet af firmaet Escora, en korsetfabnrik, stiftet i 1904, og som fra 1923 til 1937 blev ledet af Erna Schmidt.

Den fine korsettering fra firmaet Escore (i dag EsCo-Park) med en lille gylden nøgle som logo kendes stadig af mange damer, men at firmaet fra 1923 til i hvert fald 1937 fremstillede dukker, er der ikke mange, der husker og ved. Gådukkerne under navnet ”Sicora” var så fint udført, at de kunne præsenteres på Verdensudstillingen i Paris i 1928.

Kort og godt om ”Sicora”-dukkerne:

I 1923 fremstillede 30 modeller

I 1924 var man oppe på 60 modeller, og fik sølvmedalje på erhvervsudstillingen i Hildburghausen

I 1928 præsenterede man dukkerne på Verdensudstillingen i Paris og

I 1932 købte man Dukkefabrikken Loeffler & Dill, i Sonneberg.

Her er den dejlige dukkedreng, som synes at være på vej hen mod os!
Under huen har han malet hår!

Hvordan finder et korsetfoirma dog på at fremstille dukker? Dette skete takket være firmaets ejer nr. 2, Gustav Schmidts kone, Erna Schmidt, f. Heyman, der foruden at være ejerens hustru, husmor og mor også var en dygtig forretningskvinde, som hurtigt ønskede sit eget virkefelt, og inspireret af den begejstring, som gå– og taledukker vakte overalt, og særligt amerikanerne var vilde med, specialiserede hun sig i fremstilling af dukker. Da den model i 1923 under navnet ”Sicora” blev registreret, omfattede sortimentet allerede 30 gå– og taledukker. Allerede året efter præsenterede man 60 modeller og blev æret med sølvmedaljen på erhvervsudstillingen i Hildburghausen. I 1937 købte Gustav Schmidt Dukkefabrikken Loeffler & Dill i Sonneberg.

Hvor længe man derefter fremstillede dukker, vides ikke, men det antages, at dukkefabrikationen blev indstillet, da 2. Verdenskrig brød ud. Escora korsettering derimod bestod ind i 1990erne.

Den store dukkepige her i selskab med en af museets bamser, er en af de dukker, der er forsynet med paryk!

Sicora-gådukkerne er forsynet med en enkel, men naturligt virkende mekanisme. To snore, som løber fra knæ til mave, foranlediger, at fødderne kan bevæges skiftevis. For at få det til at virke, skal man, lige som med et lille barn, der skal lære at gå, holde dukken under armene og skubbe fremad. Senere udviklede man som mere hjælp en førerstab, og i 1928 på Verdensudstillingen præsenteredes dukken som ”Vidunderdukke”/En hidtil uset og speciel dukke”!

Dukken bevæger, når den går fremad, også hovedet og kan ”kvække” ved hjælp af en indbygget stemmeanordning. Alle Sicora-dukkerne (også kendt under navnet ”Sicora Wunderpuppe” (vidunderdukke) eller ”Sico-Sicora-dukken” har en velstoppet stofkrop, bevægelige led af masse, og papmachéhoved med malet ansigt og hår. Nogle dukker var med paryk i stedet for det malede hår! Under sålen på højre sko står ”Sicora” samt et slogan, forfattet af Gustav Schmidt: ”Ich lauf und stehe frei, – sprech und bewegt den Kopf dabei!” (Jeg går og står uden støtte, taler, alt imens jeg bevæger hovedet!” (Slogan’et rimer på tysk, men desværre ikke på dansk). (Under nogle skosåler stod desuden: ”For det tredje kan jeg ikke gå i stykker!”

På Coburger Dukkemuseum findes i alt tre Sicora-dukker, og de ses her i deres originale udførelse. Der har stået artikler om dukkerne i Ciesliks Puppenmagazin Nr. 3/1996 og i Puppen & Spielzeug nr. 3/2018.

Den tredje dukke i Coburg er pigen her i forårsgrønt strik, der er mindre end de andre
også hun har paryk!
Og her kan I så se mærke og slogan under dukkernes højre sko:

Nu er I selvfølgelig nysgerrige efter at få noget at vide om dukkefabrikken Loeffler & Dill, som ”Escora” købte i 1930. I Ciesliks Encyklopedia over tyske dukker 1800-1939 står der lidt om firmaet, men desværre er der ikke afbilledet nogen dukker: Firmaet blev stiftet i 1879 efter at have erhvervet Hermann Walters firma i Sonneberg, – også et dukkefirma med ultrakort eksistens 1864-79, hvor stifteren afgik ved døden – af Otto Loeffler og Caspar Dill, der var gift med Helene Loeffler, en kort tid hed firmaet stadig Hermann Walter. Man annoncerer i 1922 bl.a. med fremstilling af påklædte dukker, leddukker og alle slags dukkehoveder, mærket er bl.a. L&D, derunder 6/0 og atter derunder X. Desuden findes der et logo med en dukke.

Coburger Puppenmuseum – Den helt specielle dukkeverden

Er et flot og alsidigt dukkemuseum med en mange forskellige dukker og bamser, legetøj og mange andre sjove ting. . Der sker hele tiden noget på museet, der er kendt for sine mange spændende aktiviteter, som I kan læse om på hjemmesiderne.

Museet har mere end 1000 ”historiske dukker” dukker og mange dukkehuse fra ca. 1800 og til i dag, bl.a. har man den største Tedukke/halvdukkesamling i Europa, ca. 300 forskellige. Desuden er der stort udvalg af forskelligt legetøj, man falder nærmest i staver foran de mange flotte vitriner.

Museets facade ses først i artiklen, og hermed adresse og åbningstider:

Puppenmuseum Coburg, Rückertstrasse 3, D 96450 Coburg –                             tlf.: 0049 9561 891480

puppenmuseum@coburg.de – www.coburger-puppenmuseum.de

Et af de museer, som fra 1. april til 30. september holder åbent hver dag fra 11 til 16 –

  • fra oktober til marts er der lukket om mandagen, men ellers samme åbningstid fra 11 til 16
  • (der holdes dog lukket på flere helligdage, hvilket vil fremgå hjemmesiderne)

 Tusind tak til museumsleder Christine Spiller, M.A., for tilsendelse af fotos og andet materiale.

God tur til Coburg i Bayern og god læselyst !

 

Særudstilling af kunstnerdukker og antikt legetøj

Fra Inge Harcks samling

 Med tusind tak til Sigi Ulbrich,tortula,de, for tekst og fotos

 (oversættelse Lise Brastrup Clasen © –   design Lene Byfoged ©)

Efter at jeg for et par uger siden fortalte om mine gamle Kuhn-dukkestuer, skete der følgende for mig:

 I maj genså jeg min højt elskede bedstemor, der døde i 1980. Ja, virkelig, jeg er fuldstændig sikker. Hun sad på Museum Oldemorstoft i Padborg, Danmark, og skrællede kartofler. Tror I mig ikke? Tror I ikke på reinkarnation? Nå, ja, det gør jeg egentlig heller ikke. Men i dette tilfælde?

© Foto: Fra Sigi Ulbrich familiealbum.

 Min mand og jeg kørte til Padborg for at se en særudstilling

Kunstnerdukker og antikt legetøj

fra Inge Harcks samling

 Jeg indrømmer, at jeg ikke har ret meget forstand på kunstnerdukker, ja egentlig kender jeg slet ikke noget til dem, men man skal da være fleksibel, og det antikke legetøj var jeg selvfølgelig meget betaget af.

© Foto: Gerhard M. Ulbrich gmuwebSign.

Vi havde en aftale med Inge Harck, og trods varmen og afstanden ankom vi til tiden. Ja, og da så jeg hende, jeg mener min Bedstemor, i en vitrine. Hun sad på en køkkenstol i haven og skrællede kartofler, og ved siden af stod jeg og så til, jeg var helt sikkert meget utålmodig, da jeg meget hellere ville lege med Bedstemor med min dukke. Dukken var for øvrigt en Bärbel – en af de kendte Skildpaddedukker.

Dette display med de to figurer foran – (Bedstemor på 39 cm og barnebarnet på 14 cm), – og hvor der bagved står en omgang storvask med vaskebaljen af træ, satte mig tilbage til barndommen, og jeg blev lidt rørt.

Det er helt klart som i 50erne og næppe noget andet.

© Foto: Gerhard M. Ulbrich gmuwebSign.

Mens vi drak kaffe, kom Inge Harck og jeg hurtigt i snak med hinanden.

Hun fortalte om sine udstillinger, om sine nomineringer i Sonneberg og Neustadt, og om hvor stolt hun var over at have vundet Max Oscar Arnolds Kunstpris hele to gange.

Det hele begyndte i 1990, da hun som autodidakt (selvlærd) fremstillede reproduktioner af antikke dukker. Her forsøgte hun sig med forskellige materialer, men fik en forkærlighed for porcelæn og modellere.

Hos denne kreative kvinde var skridtet til dukkekunstner dermed uundgåeligt.

© Foto: Gerhard M. Ulbrich gmuwebSign

Et af hendes første værker var Max & Mortiz.

De er modelleret af cernit. Ja, og jeg forstår fuldt ud, at en kunstner, som i begyndelsen endnu er famlende og usikker— (kan man genkende mine værker, kan man lide dem) – øjner chancen for, at publikum i disse slemme drenge” , som ikke er til at tage fejl af, kan genkende hendes arbejde. Her er således deres 3. skarnsstreg:

 Max & Moritz –  gale streger –

Med saven her i skjul de leger

Tju og bang –  drillerier laver

I broen snildt et hul de saver!

(gendigtet af Lise Brastrup Clasen ©)

© Foto: Gerhard M. Ulbrich gmuwebSign

Det er i øvrigt de ægte Max & Moritz-figurer, skabt af Wilhelm Busch, og som i 1865 første gang blev offentliggjort, og ikke som mange tror, de samme som de i Danmark kendte figurer Knold og Tot, som er inspireret af dem.

Knold og Tot har siden 1897 lavet skarnsstreger hos vore naboer mod nord, og har i både i væsen og udseende meget til fælles med Max og Moritz.

© Foto: Gerhard M. Ulbrich gmuwebSign

 Også en allerede etableret kunstner udvikler sig stadig.

Her er Inge Harck ingen undtagelse. Inge er krigsbarn og har derfor minder, som måske i dag endnu ikke er fordøjet og bearbejdet..

Den lille Inge skulle som ”feriebarn” hjemmefra. Hun blev optaget som feriebarn i en dansk præstegård.

Årtier senere skabte hun i modelene sceneriet om sin ankomst til præstegården.

Det løber mig koldt ned ad ryggen, så stærkt et indtryk gør dette tidsbillede. Man føler med Inge og sporer, hvor ængsteligt hendes lille hjerte måtte banke..

© Foto: Inge Harck

Inge Harck fortalte mig, at hun har atelier i Kreativitetshuset i Flensburg ”Holm 35 – Kunst & Kunsthandwerk”, her arbejder hun i modelene og andre modellermasser.

Desuden nålefilter hun billeder, dyr og små figurer. Da hun ikke kan stille en ovn op dér, kan hun ikke arbejde i porcelæn. Af særlig interesse er det, at Holm 35 hver fredag mellem 15 og 17 har åbent hus. Også Inge Harck er til stede på dette tidspunkt. Her kan du snakke med hende om hendes kunst. Fra atelieret sælger hun dukker, skulpturer, relieffer med mere fra sit værksted.

Desværre nåede vi ikke at se Inge Harck arbejde i atelieret. Men hun har overladt os nogle fotos, som fortæller en hel del om en dukkekunstners arbejde.

En amatør (dvs. jeg) har således ikke kendskab til forskellene mellem de enkelte materialer.

© Foto: Inge Harck

Inge Harck forklarede mig derfor :

Vedrørende en modellermasse skal alt lige fra starten ”sidde” korrekt. Anbringes et øje på skrå i ansigtet, så sidder det på skrå, man kan enten lade det sidde, eller kassere emnet. Porcelæn kan man senere stadig bearbejde. Aha, det vidste jeg således ikke. Men porcelæn er dyrere, man skal lave forme, hvori porcelænet støbes. Ved modellermasse former man blot de enkelte kropsdele af en klump. Porcelæn skal brændes, mens modellermasse derimod tørrer i luften eller i bageovnen. Nå, i det mindste vidste jeg dette.

© Foto: Inge Harck
© Foto: Inge Harck
© Foto: Inge Harck

Hvorfra får en kunstner sine ideer? Hvordan de andre får dem, ved jeg selvfølgelig ikke, men Inge Harck får dem fra det virkelige liv, eller så at sige dagliglivet.

Som f.eks. fra en TV-serie

© Foto: Gerhard M. Ulbrich gmuwebSign

Fra eventyr, Den lille pige med svovlstikkerne har gjort et særligt indtryk på kunstneren.

© Foto: Gerhard M. Ulbrich gmuwebSign

 Fra showbusiness, som her den sydkoreanske sanger og skuespiller Lee Jin-ki – bedre kendt under sit kunstnernavn ”Onew”. Fra alle former for sport, dvs. ikke så meget sportsstjernerne, men selv sportsgrenen: Den legendariske skøjteløbermor, som med hård eksercits vil skabe det ud af sine børn, som hun aldrig selv opnåede. *For kunstneren selv, der er et udpræget familiemenneske, er dette helt utænkeligt.

© Foto: Gerhard M. Ulbrich gmuwebSign

Også musik derhjemme er et tema, hun ofte benytter, som I ser, kunne det være, men behøver absolut ikke være Mozart.

© Foto: Gerhard M. Ulbrich gmuwebSign

Vinterbørnene her gemmer en lille hemmelighed, for til et af disse børn stod Inge Harcks barnebarn model. Men selvfølgelig røber jeg ikke, hvilken dukke det er. Et par hemmeligheder skal der da være. Du må således selv besøge udstillingen og løse gåden.

© Foto: Gerhard M. Ulbrich gmuwebSign

Mellem kunstnerdukkerne finder man historisk legetøj: dukker, dukkevogne fra dukkestuer, bamser og andre krammedyr. I et dukkekøkken står en musefælde under køkkenbordet – og selvfølgelig befinder den lille mus, som passer til fælden, sig ikke langt fra den.

© Foto: Gerhard M. Ulbrich gmuwebSign
© Foto: Gerhard M. Ulbrich gmuwebSign

Udstillingen kan ses helt til den 31. oktober, og hver onsdag er Inge Harck på museet og besvarer meget gerne alle dine spørgsmål.

Hermed Museets adresse, åbningstider etc.::

Museum Oldemorstoft, Bovvej 2, 6330 Padborg, tlf: (0045) 73 76 64 36

Email: museumoldemorstoft@aabenraa.dk – www.oldemorstoft.dk

Åbningstider:

Lukket mandag

Fra tirsdag til fredag 10.00—16.00 og

  1. weekend i måneden: lø-sø 13.00 til 16.00

Helligdage fra 13.00 til 16.00

Entré:

Børn fra 0 til 9 år: gratis

Børn fra 10 til 17 år: 15 kr.

Voksne: 40 kr.

© Foto: Gerhard M. Ulbrich gmuwebSign

Der kan desuden bestilles rundvisninger (efter aftale).

Vi siger endnu engang tak til Sigi Ulbrich og til Inge Harck, glæd dig til en god oplevelse…..

G o d   F o r n ø j e l s e   !

Når du er på ferie i Schweiz

Gå da endelig ikke glip af det fantastiske legetøjsmuseum i Basel

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Her finder du foruden permanente udstillinger med de mange unikke bamser og dukker og miniature-miljøer altid enestående særudstillinger – hvor du ser effekter, som ikke opleves andre steder!

 Selv har jeg været mange gange på museet, som ligger i centrum af Basels gamle og charmerende bydel. Museet er i fire etager, og i stuen er der en herlig butik og restaurant. Det kan virkelig betale sig at holde øje med udstillinger og begivenheder på:

www-spielzeug-welten-museum-basel.ch/

 

Fra den 21. oktober 2017 til den 8. april 2018 er der særudstilling af Parfumeflakoner, se indpakningen af de forførende dufte helt fra gammel tid og til i dag. Der er fra tid til anden desuden workshops, således at du kan kreere din egen parfumeflakon eller -flaske. En anden sjov og interessant oplevelse må helt sikkert være særudstillingen: ”Spiseligt julepynt”, som løber fra den 18. november 2017 til den 11. februar 2018…

Og… vil du planlægge næste års ferier, kan du fra den 21.4.. til den 7.10.2018 se de mest fantastiske venetizianske karnevalskostumer (Karneval i Venedig) eller

Måske du har MOD PÅ HATTE??? Så er særudstillingen fra den 20.april 2018 til den 7. april 2019 med hatte fra gammel tid og op til nutidens design helt sikkert lige noget for dig!

Med disse appetitvækkere ønsker vi dig god tur. Museets adresse er:

Spielzeugmuseum Welten—Museum Basel, Steinerne Vorstadt 1, CH 4051 Basel (Schweiz) –

tlf: +41 61 225 95 95. Der er åbent fra ti til lø fra 10 til 18, og i butik og restaurant fra 9.30 til 18.—også i julen er der åbent: 24.12.: 10-16, 25.12: lukket, 26.12: 10-18, 31.12: 10-16 og 1.1 2018: 10-18 I Fastelavnstiden er der lukket fra den 19. til den 21.2.1018.

Fra butikkens store udvalg!

Legetøjsmuseet i Coburg

© for tekst og billeder Anne Friis.

Anne har skrevet en spændende artikel om Legetøjsmuseet i Coburg. En stor tak for det Anne.

Man får helt lyst til en tur der ned.

Kære Venner

Godt nytår til alle, og måske tror I at jeg er færdig med mine serier fra min Tysklands tur, men det er jeg altså ikke, så I må lide lidt endnu.

På toppen knejser Coburg Slot eller Borg.

Ikke langt fra Sonnenberg ligger Coburg. Det er jo også et interessant område med en noget større by, end de andre vi besøgte. Prins Albert af Sachsen-Coburg & Gotha, som var gift med dronning Victoria, boede her og hans familie stammer herfra. Det gør det uhyre interessant. Via ham og hans status i England kom der endnu mere tysk legetøj til England. Man kan se både dronning Victorias eget legetøj og det fra hendes børn på nogle af de store museer i London, husk de fik 9 børn. Da vi kørte ind i byen lå borgen højt oppe på et bjerg, som man kunne skimte. Jeg fik senere at vide at det skal være et meget smukt museum med meget glas og porcelæn, sikkert også historisk.

Coburg er en meget charmerende gammel by, man kan også nå den fra Sonneberg med toget. Jeg har været der før på ”Snurretoppens” store Tysklands tur, som jeg havde fortalt mine norske venner om. Men jeg havde også fået at vide at museet var brændt og havde fået stor vandskade under slukningen, men det er stadig et pragtfuldt museum.

Det tager ca. 25 minutter fra Sonnenberg i bil, og så får man også set lidt af alle de store skove og bjergmassiver, man er omgivet af. På museet skal du hele tiden op af ret stejle trapper fra den ene etage til den anden, så du skal være godt gående. Til gengæld er det stadig meget smukt sat op. De har numre ved dukkerne og ark med disse numre, med alle de oplysninger om dukkerne, du kan ønske dig, så det er ikke svært at hitte ud af, hvad du ser. Men selv uden at gennemlæse disse kan man nyde museet.

Det dejlige portræt af Cornelies mor, som fik hende i 1853.

En af de damer, der har doneret en masse dejlige ting, som bliver vist på museet, er en spændende dame. Der hænger et portræt af hendes moder, som er så utrolig smukt idet det viser en dame med den typiske frisure fra det århundrede. Hendes frisure har jeg set på adskillige dukker lavet i china og Papier Mâchè. Derfor skal I også se det. Moderen hed Marie Johanne Katharine Mechtold 1820-1896, datteren Cornelie & gift Stoeckenius. Det er det vi i Danmark ville kalde et dejligt guldalder portræt. Jeg har aldrig set y’et i panden i virkeligheden så skarpt, som hun bære, kun på dukker, men det må altså kunne lade sig gøre. Proptrækker krøllerne er jo mere brugt, især på mange china dukker. Her er vi i begyndelsen af empire tiden og hendes datters legetøj afspejler disse ting meget fint. En lille vitrine med 6 dukker, alle med china hoveder på forskellige kroppe, hvor vi alle sukkede af fryd. Det er bare så dejligt at se så mange samlet. Desuden var der flere ting, blandt disse Cornelies dukkestue, som er utrolig spændende. Den har ret tidlige møbler, samt dukkestellet i metal, der er forgyldt, har jeg aldrig set i den størrelse, samt tapeter og gardiner er meget fine også i farverne. Cornelie blev født i 1853 som 3die barn, det kan altså også havde tilhørt en af hendes søstre. Det er almindeligt at pigerne i en familie var sammen om et hus med indhold. Der står også om familien at de boede til leje og altså ikke ejede deres bolig. Cornelie selv mistede desværre sin lille søn, ret tidligt og hendes mand døde også tidligt, så hun vendte tilbage fra Nürnberg til Coburg. Men hun har passet umanerligt godt på sit legetøj.

De fem små vidunderlige chinaer, som vi alle tre brændende ønskede os.3824a. Her den ene, som er en peg-wooden, d.v.s. på trækrop med china lemmer

 

 
Det par tilhørte også Cornelies samling Grödnertals begge i træ.

Museet indeholder flere specialsamlinger, lidt Papier Mâchèr, lidt china’er, adskillige franske modedukker, de berømteste og bedste karakterdukker i et pragtfuldt stort rum, hvor de er sat op med de forskellige fabrikker i hver sin vitrine, alle typer af Käthe Kruse dukker, der er virkelig de mange typer som man sjældent ser, Lenci dukker. En enorm samling af halvdukker fra de bedste tyske fabrikker, faktisk den største jeg nogensinde har set, står helt for sig selv i et stort lokale. Der er også en fin samling af børneporcelæn og lidt i miniature, så der er nok at se på. Der er desuden en samling af en nyere tysk dukkemager Carin Lossnitzer, som døde i 2009, med meget smukke dukker, som nu tilhører museet. Der er kun få butikker og køkkener men flere dukkehuse. Praktisk taget intet drengelegetøj, dog var der en specialudstilling af legeborge og riddere i underetagen, ikke permanent. Desuden nyere dukker fra 1930’erne og celluloider. Men et efter min mening pragtfuldt museum. Der er yderst dejligt at spise i Coburg, hvilket vi nød udenfor, hvor vi så soppende børn i et område. Museet var ikke stillet op som for 25 år siden, så jeg har lidt svært ved at se, hvad der manglede, men noget er selvfølgelig gået tabt. Kommer I forbi Coburg så glem det ikke. Måske kunne I så også se Borgen og fortælle om den, jeg er da ret nysgerrig.

Her et kig ned i den absolutte dejligste fint inrettede dukkestue, bemærk det meget smukke porcelæn, som her er af metal, der er guldmalet, samt en dejlig mandsdukke, desværre var hustruen besvimet og lå ved siden af.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her kommer Lily en super dejlig fransk fashion dukke i lille størrelse med hele sit fine udstyr, prøv rigtig at se efter alt hvad hun har med 1860.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her en større fransk Fashion også fra F. Gaultier i silkekjole, paraply og sikke støvler, hun er fra 1870.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Endnu en Franskmand af ukendt mærke, men se hele rækken af knapper, de berømte 3 huls glasknapper i et rejsekostume med sjal.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den store syvitrine, hvor sytilbehør samt mønstre hører til. Dukken er en leddedukke fra Johan Kestner.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

.Dejlig Papier Mâchè dukke fra Ludwig Greiner, en tysker som emigrerede til Philidelphia i USA, og blev meget kendt 1850.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fire forskellige dukker af træ, altså hovederne fra forskellige perioder, meget forskellige i udtryk 1850-1920

 

 

 

 

 

 

 

 

 

To sæt møbler det øverste lithograferede fra 1890, det nederste et anderledes sæt Thonet møbler fra Wien, desuden også en større størrelse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En dukkestue med møbler, hvor dekorationen er indlagt af strå, sikke et arbejde fra 1910, det har jeg aldrig set før.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Frisen som er rullet op oven over nogle china dukker der forestiller et bryllup, dette det originalen fra Dronning Victoria & Prins Albert af Coburg bryllup.

 

 

 

 

 

 

 

Kære Anne,

 Tusind mange tak for din gode og velskrevne artikel, hvor er det dejligt med mere viden.

Knus herfra med øsregnvejrshilsner

Lise

 

Julens dejlige skikkelser

Nisser, Julemænd, sprællemænd og andre udklipsfigurer

 © Angelika Salzwedel, Itzehoe, oktober 2017 – (© for oversættelse: Lise Brastrup Clasen)

Hermed et herligt causeri over nisser, julemænd og andre juleskikkelser og deres oprindelse, for hvor kommer det hele egentlig fra ? Angelika fortæller:

 De mange julefigurer er et typisk dansk og nordtysk begreb. De dukker op på billedark og kommer desuden ind under begrebet udklipsark.

Sprællemænd som nisser, julemænd og andre juletrolde er udklipsfigurer, idet deres hoved er ud i et med kroppen, og de har påsatte bevægelige arme og ben med snore eller hefteklammer til breve. Trækker man i en snor, bevæger de arme og ben. Et stykke legetøj for ung og gammel.

Fra 1746 havde man allerede i Frankrig de såkaldte ”Pantins” som udklipsark for voksne. Disse Pantins (sprællefigurer) – opkaldt efter en Pariserforstad— vakte jubel blandt damerne i det bedre selskab. Figurerne fandtes i forskellige udførelser, f.eks. Som riddere, modedamer, Mester Jakel og endog som karikaturer. Senere blev de også solgt som børnelegetøj.

De første julemænd som figurer og sprællemænd kom frem omkring 1850, og de var på den tid meget eftertragtede julegaver. I det 19. århundrede blev julemænd og Nikolaus gengivet meget forskelligt. Nikolaus som skytshelgen for søfolk og børn var en venlig, gammel mand. Han var ledsaget af den vredt udseende Knægt Rupert, der uddelte straf og derfor havde et spanskrør med. Dog havde han også en julesæk med gaver til de artige børn.

Julemanden og Nikolaus bar en kappe med hætte, og i Tyskland blev den først gengivet i meget forskellige farver, så som blå, brun, beige, lilla og rød, hvad man kan se af gamle udklipsfigurer og glansbilleder. Neuruppiner-forlaget udgav i tidens løb flere forskellige udførelser af disse skikkelser, og mange af dem kan i dag købes som genoptryk.

Også i Tyskland gav man tidligere sprællemænd som julegaver, hvad der er interessant at se i gamle bøger. Desuden kunne man i Tyskland finde dem som pynt på juletræet.

Siden 1950erne fremstilles både Julemanden og Nikolaus som en og samme person: godmodige gamle mænd med hvidt skæg, røde kapper og med deres glade udtryk i ansigtet, og fra en stor sæk deler de gaver ud til børnene. De ser glade og lykkelige ud, og har hverken mørke eller vrede ansigtsudtryk.

Da det nærmest er en protestantisk skik, at julemanden kommer med gaverne, har man her oppe i Norden bevaret Julesprællemændene og frem for alt nisserne. Og stadig i dag kan man være heldig at finde smukke, gamle eksemplarer.

Fra omkring 1970erne kunne man i julehefter og –blade både i Danmark og i Tyskland finde ark med julesprællemænd, som man kunne hygge sig med at lave. I Danmark ser man desuden mange julesprællemænd som reklamer for forskellige produkter. I dag kan man finde vejledninger til at lave sprællemænd på nettet, ikke alene i papir, men man kan selvfølgelig også tegne dem over på træ og save dem ud.

Vi siger tak til Angelika Salzwedel, Itzehoe, for dette oplysende og hyggelige causeri, og kan samtidige fortælle jer, at hun af sin samling udstiller:

Mere end 50 forskellige overvejende danske, men også tyske Julefigurer på Heimatmuseum Hohenwehstedt (Hohenwehstedt ligger i Holsten) fra den 26.november 2017 til den 7. januar 2018. Der er åbent torsdage og søndage fra 14 til 17, og fri entré

 G o d   tur   alle sammen !

Julesprællemændens Historie

vises fra den 29.11.2017 til den 7.1.2018..

Samlingen tilhører Angelika Salzwedel, Itzehoe    – 

Illustration fra Verlagsprogramm der Husumer Druck- und Verlagsgesellschaft, Husum

 Heimatsmuseum Hohenwehstedt, Freidrichstrasse 11, D 24594 Hohenwehstedt,

åbent torsdage og søndage fra 14 til 17 – Gratis adgang….

 

Dukkefestival – og et dejligt museum i Frankrig

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 For nogen tid   siden skrev jeg en serie om celluloiddukker fra flere lande, og heriblandt også de franske fra firmaet PetitCollin,. Dengang vidste jeg ikke, at der findes et dejligt museum med franske dukker i Étain ved floden Meuse eller Maas, hvor der er gammelt legetøj og de dejligste dukker, bl.a. Raynal og Petitcollin.

           Museet ligger i det nordøstlige Frankrig, ca. 70 km fra Luxembourg, og i nærheden af Verdun, hvor du kan se en masse fra 1. Verdenskrig. Verdun i sig selv er et besøg værd for alle, alt kan således kombineres i en dejlig ferietur til Frakrig…..   Men nu tilbage til museet:

Både museet og firmaet er en messe værd med alt det gamle og nye … der er guidede ture af ca. halvanden times varighed på fabrikken, og jeg henviser nedenfor til info og åbningstider etc.

Fra den 18. til den 26. november har turist– og kulturcentret i byen for 8. gang arrangeret en stor

D u k k e f e s t i v a l – dukken i alle sine facetter

 Her vises film, der er særlig underholdning for børn i alle aldre, arrangeret workshops, rundvisninger, demonstration af reparationer af dukkerne—dukkeshow, bamser og meget mere. Og til foretagendet hører en dejlig café/restaurant, hvor du kan hygge dig.

Stedet hedder Musée de la Poupée Petitcollin, 2 rue des Fontangues, F 55400 Étain, info via turistkontoret: Centre culturel et touristique, Rue des Casernes (banegårdskvarteret), F 44500 Étain (Meuse) – man taler naturligvis engelsk   – tlf: +33 329 87 20 80— groupes@tourisme-etain.frHer kan du tilmelde dig specielle aktiviteter efter ønske.- og her får du yderligere oplysninger om festivitas’en etc. Og der sker noget hver dag. Ellers er museet åbent hele året, detaljer får du på turistkontoret, men jeg villige tilføje, at man har årlig lukning fra den 22.12.2017 til den 22.1.2018….

Selv glæder jeg mig enormt til at besøge museet, næste gang jeg kommer på de kanter…… hermed et par links til herlighederne: www.petitcollin.com/tourism.php og

  • www.tourisme-etain.fr/festival-de-la-poupee-dans-tous-ses-etats 1.php

Tak til Bjørn for tippet, og god tur til jer alle   – Efterårshilsner herfra

 

H.C. Andersen JUL 2017 – årets juleudstilling –

11. november 2017 – 12. januar 2018 i Weihnachtshaus Husum

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Hvert år er der en speciel juleudstilling i Weihnachthaus Husum, og denne gang er den helliget H.C. Andersen, der gerne besøgte adelige familier og derigennem fik tilknytning til Godset Holsteinborg. Spændende og for mange ny læsning og viden om vor store digter. Teksten her er en pressemeddelelse, dvs. julen set fra den anden side af grænsen.

De mange optegnelser og breve omkring Julen danner grundlaget for forskning af årets skønneste fest, hvad man kan læse om i digterens værker. De regionale festskikke bredte sig i den 18. og 19. århundrede gennem privat brevveksling og ikke mindst under digterens mange rejser ikke blot til hans venner og bekendte, men også over grænsen til nabolandet,og senere gennem udvandrerne helt ind i ”Den nye Verden”!

Hans Christian Andersen – udlændinge nævner ham som bekendt altid med begge fornavne, mens vi blot siger H.C.Andersen – (1805-1875) – vor berømte eventyrdigter, var lige som den samtidige Theodor Storm en begejstret ven af julefesten, og regnes som ”Den danske Juls Far”. Det hele starter hos hans faderlige ven prof. Hans Christian Ørsted med et grantræ pyntet efter sleswig-holstensk tradition lige som på godset Holsteinborg, hvor H.C. Andersen mange år senere oplever en juleaften i den adelige familiekreds.

Fascineret af juletræet, som er pyntet med blå hvide og røde lys, gyldne æbler og nødder, samt en hel del selvlavet julepynt, skriver han efter at være kommet hjem, sit berømte eventyr: GRANTRÆET. Senere kommer der flere eventyr og fortællinger med juleagtigt indhold.

Smuk trækiste med alskens
gammel julepynt!

Som i mange af sine tekster har H.C.Andersen tematiseret de store sociale forskelle mellem fattig og rig, som blev særligt synlige og mærkbare i den kolde og mørke årstid.

Du kan på udstillingen se en hel del gammelt julepynt, juletræer og meget andet smukt og hyggeligt. Og i Museets fantastiske julebutik finder du mange smukke og finurlige ting.. Den tyske Juleforsker Torkild Hinrichsen’s bog ”Hans Christian Andersens Weihnachten”, som danner grundlaget for denne særudstilling, kan du selvfølgelig også købe på museet.

Udstillingen og butikken er kort sagt et eldorado for alle julepyntsamlere! Men også museets permanente udstillinger er uden lige…

Klippe, klippe, klippe, klistre, klistre og ikke at forglemme at flette, ren nostalgi
med dette gamle julepynt!

Glæd dig til en god oplevelse, og hermed adresse og åbningstider etc.: for museet med de flotte, permanente samlinger, denne særlige juleudstilling og den historiske butik:

Som nævnt løber udstillingen fra den 11. november 2017 til den 12. januar 2018 – Hermed adresse og logo,:

Åbningstider: hver dag fra 11 til 17 (lukket fra midten af januar til midten af februar) – fra midten af februar til midten af marts er der åbent fra 14 til 17.

Entré: børn til 6 år gratis, børn under 14 år € 1, voksne € 3, familier € 7, grupper fra 10 personer € 2,50 pro persona.:

wunschzettel@weihnachtshaus.info – www.weihnachtshaus.info

PS: Andre markeder på museet i år: Bogloppemarked den 21. og 22. oktober, Julekalendermarked den 4. og 5. november, samt marcipanmarked den 2. og 3. december…..

G o d     T u r !

 

H A L L O W E E N

Altid den 31. oktober, igen, igen og igen !

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Og snart har alle lande taget denne skik til sig: at fejre Allehelgenes Dag og –aften med alskens halløj !

 Første gang jeg hørte og læste om Halloween var for mange år siden, da Søren Brun og vennerne fra RADISERNE gik fra dør til dør og fik slik og vidste ALT om den store græskarmand, det er godt nok længe siden, og Halloween lå meget fjernt fra Danskerne og Danmark!

 Nu sker der alle vegne noget i relation til Halloween – og for eksempel her i Danmark er der fest og ballade i både Legoland og i Tivoli, og det i en længere periode, som også indbefatter børnenes efterårsferie, læs blot her:

Halloween i Legoland: starter den 7. oktober og varer til den 5.november med en masse sjov og uhygge, og med uddeling af Halloweenposer i begrænset omfang, uhyrerne huserer, og der er hele tiden overraskelser…. . Fra den 14. til den 22. oktober, samt den 28.oktober er der åbent til kl. 21, og hver aften kl.20 er der Halloween-fyrværkeri.

Halloween i Tivoli: begynder den 13. oktober og varer ligeledes til den 5.november -sjov på Plænen, Rasmus Klump huserer med skæg og ballade, og prøv de mange karruseller, f.eks. Heksekarrusellen, Musikkarrusellen eller måske Svingkarrusellen, eller Spøgelsestoget…. Også her er der fyrværkeri.. Jo, da I behøver slet ikke at kede jer….

Og der foregår helt sikkert meget mere alle vegne, og hører I om noget, da lad os det vide!

 Se dæmonerne i øjnene på Allehelgensaften

 Med denne Abelonehilsen

 Ønsker   vi     alle   vore

 L Æ S E R E

 En dejlig og oplevelsesrig Halloween

 Lene og Lise

 

DockskåpsHuset i Hulu

Med

Dukkehuse, -stuer, dukker, legetøj –

kort sagt Barndommens minder og glæder

Et hyggeligt svensk museum i den kendte by Gränna

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

For tiden har jeg bogen ”Smukke gamle Dukkestuer” på udsalg, og herigennem kom jeg i kontakt med Christine Kainu, der fortalte mig, at hun har et dejligt museum fyldt med godbidder, og lige noget for alle os videbegærlige samlere.

 Museet ligger i et gammelt missionshus fra 1800-tallet, og her har for længe siden både været kirke og skole. Chrisitne har med nænsom hånd restaureret huset, således at hele stemningen er bevaret.

Foruden de mange dukkehuse, -stuer, dukkerne og legetøjet, er der også butik www.torparlycka.se/shop-lantlig-inredning, hvor du kan nyde din medbragte mad, eller købe noget hyggeligt at spise. Du kan også købe kaffe på selve museet. Desuden sælger Christine spændende ”lopper”, dit og dat med mere i den ombyggede hestestald lige på den anden side af grusvejen.

Det idylliske, fint og nænsomt restaurerede Missionshus !

 Og så er hun den lykkelige ejer af en legestue, som de svenske prinsesser Astrid, Märtha og Margaretha havde på Fridhem i begyndelsen af 1900-tallet.

Dockskåpshuset ligger i Hulu ved Gränna – og I har sikkert hørt om Gränna, der er berømt for sine Polkagrise (pebermynteststokke) og bolcher, og karameller. Polkagrisen blev ”opfundet” allerede i 1859 af Amalia Eriksson i Gränna, og i byen er der naturligvis en masse om hende. Gränna ligger i det sydlige Sverige ved søen Vättern og Jönköping, og du kan altid via Christine Kainu få en nøjagtige vejbeskrivelse.

Det kunne være et dejligt rejsemål i efterårsferien, ikke sandt !

Rådhuset i Missionshuset……

Åbningstider: Der åbnes efter aftale, ring eller skriv i god tid, til Christine, og du vil altid være hjerteligt velkommen: dockskapshuset@telia.com – chrissypeter@telia.com –

tlf: send SMS hertil, så får du kontakt) (+46) 73 021 59 80 eller (+46) 70 333 0120   – museets adresse er:

Lommaryds Hulu, Missionshuset 1, S 578 91 Aneby…..

En god oplevelse – og GOD Fornøjelse med turen til Museet !

 Og hermed nogle appetitvækkere: