Wendt & Kühn figurernes magiske verden.

Weihnachtshaus i Husum, Nordtyskland, er så absolut et af mine ynglings museer. Jeg har nydt de skiftende særudstillinger og de faste udstillinger, som er så spændende, for os legetøjssamlere. Især husker jeg udstillingen om legetøj under 1. verdenskrig. Den gjorde stort indtryk hos mig og resulterede i min soldaterskole, som jeg tidligere har skrevet om, her på bloggen.

Dette års særudstilling er spændende og jeg kan kun anbefale et besøg, hvis man er i området.

Wendt & Kühn figurernes magiske verden.

Særudstilling 2023

Weihnachtsmuseet er åbent på 15. år og åbner derfor en ny særudstilling til foråret. Da Grünhainichener Engelen i år fejrer deres 100 års jubilæum, var det oplagt at beskæftige sig med historien og figurerne fra firmaet Wendt & Kühn.

Den 1. oktober 1915, midt under Første Verdenskrig, grundlagde Margarete Wendt (1887-1979) og hendes studiekammerat Margarete Kühn (1888-1977) både Grünhainichen, det åbne handelsselskab M. Wendt & M. Kühn. Det, de to vovede unge kvinder startede dengang, er en succesfuld familievirksomhed, der stadig er kendt verden over og er en af ​​de vigtigste producenter i Ertsbjergene. Gennembruddet kom i 1923 med en gruppe på tre små engle med violin, fløjte og fakkel. Allerede før Anden Verdenskrig blev englene en international salgssucces. I de sidste 100 år voksede Musikantenengel først til et orkester, derefter i stadig nye varianter: nogle gange i en bue, nogle gange på en slæde eller med en flyttevogn læsset med en hel husstand på farten … Derudover udstyret med alle slags af små gaver, i forskellige størrelser eller som specialudgave til bestemte virksomheder. Guldudgaven, som har været udbudt i begrænset form hvert år siden 2009, får den til at fremstå særligt festlig på en forgyldt bund og udstyret med et forgyldt redskab. Til 100-års fødselsdagen frigives trioen af ​​de allerførste engle som et strengt begrænset sæt figurer, der hver står på en guldbelagt stjerne.

I virksomhedens mere end 100 års historie er der udover englene skabt mange figurer og figursæt, der passer til alle årstider: påskeharer, blomster- eller høstbørn samt enkelte ting som loftslamper, bordpyramider eller spilledåser. Ud over udviklingen af ​​produktionen var det de politiske forandringer, der gentagne gange skabte problemer, især i DDR-tiden frem til og med ekspropriation i 1972. Udstillingen viser et udvalg fra Alix Paulsen/Julehusets samling. Der vises figurer fra de forskellige kreative perioder samt sammenligninger af gamle og nyere figurer, hvilket giver samlere mulighed for kronologisk at klassificere deres egne skatte.

Weihnachtshaus
Museum og historisk butik
Alix Paulsens samling

West End 46
25813 Husum
Tlf. 0 48 41-83 52 0 og 04841-668 59 08
wishzettel@weihnachtshaus.info
www.weihnachtshaus.info

Åbningstider: dagligt 11.00 til 17.00

Entre:
Børn op til 6 år gratis
Børn op til 14 år € 1,-
voksne € 3,-
familier € 7,-
Grupper på 10 eller flere personer 2,50 € p.p.

Disse skønne danske gardere, blev produceret indtil 1970,erne og er virkelig et samlerobjekt. De sælges for meget høje priser bl.a. på Ebay.de.

Påskeharer fra Erzegebirge

Copyright for tekst og billeder: Angelika Salzwedel.

Angelika slutter sin fine serie om påske, med de skønne og velkendte påskeharer fra Erzegebirge. En stor tak til Angelika, for at dele sin viden med os.

Jeg elsker disse drejede og malede, muntre påskeharer fra Erzegebirge. De er – ligesom englene – traditionelle og altid smukke at se på.

Erzgebirge er et af de mest kendte landskaber i Tyskland, med hensyn til drejning og udskæring. Begge håndværk er traditionelt meget tæt knyttet til minedrift.

Traditionen med drejning og udskæring, er meget gammel i Erzegebirge. Tidligere tjente minearbejderne, en ekstra indkomst ved at dreje og udskære figurer som engle, fødselsfigurer, nøddeknækkere og røgmænd

I dag er drejning og udskæring stadig en tradition i Erzegebirge, og der er vidunderlige individuelle stykker, at beundre.

Disse sjove farverige påskeharer og påskeharebørn, der leger, er yndige. Jeg har selvfølgelig også en påskehareskole, påskeharer med blomster og påskeharer på lysestager eller under en paddehat. Kvidrende fugle og små farverigt malede trææg til påskebuketten, hører også til. Det er en lille perfekt verden, til en vigtig kirkelig højtid.

Så har jeg – bosat helt i det nordlige Tyskland – selvfølgelig også udstyret to frisiske træer med påskeminiaturer fra Erzegebirge.

Oprindeligt var de frisiske træer eller Kenkenbuum (Amrum-frisisk) eller Jöölboom (Sylterfrisisk) øboernes juletræ, fordi der ikke var juletræer på øerne. De var pakket ind med grønne grene eller vedbend og dekoreret med saltdejsfigurer.

Angelikas smukke frisiske påskepyntede træer.

I mellemtiden kan du finde mange variationer og i mere end 20 år, har de været meget populære igen. Der er mange folkloreinteresserede mennesker, som ikke kun sætter deres Jöölboom op til jul, men også har et påskefrisisk træ og nyder dette smukke syn.

Jeg takker Lene for den gode oversættelse og for det flotte layout og udgivelse på din blog. Jeg ønsker alle læsere en god påske.

Angelika Salzwedel i april 2023

Alle de viste genstande fra mine påskebidrag kan stadig ses i Itzehoe City Library, og først efter påske fra tirsdag, dvs. 11.4.2023 til 28.4.2023. Åbningstider: mandag, tirsdag og torsdag fra 10.00 til 18.00, fredag og lørdag fra 10.00 til 13.00
Lukket onsdage og søndage.

Påskeæg

Copyright for tekst og billeder: Angelika Salzwedel.

Marts 2023.

Angelika Salzwedel fortsætter påsketemaet, med dette indlæg om påskeæg. Det er dejligt, at få sat lidt historie på og det glæder mig, at Angelika deler sin viden med os. Stor tak til Angelika!

I dag er påskeægget og påskeharen symbolet på påsken. Begge har længe været kendt, som frugtbarhedssymboler. I den kristne tro, er ægget symbolet på livet. Æg måtte ikke spises i fasten. Så de farvede dem, med forskellige plantefarvestoffer, for at identificere dem og fortælle dem, hvor gamle de er. De blev senere givet væk til slægtninge, faddere og venner.


Jeg vil gerne fortælle om de store pappåskeæg, som vi har elsket siden vi var børn, fordi der lå mange overraskelser gemt i dem. Omkring 1900 var der de første udstoppede æg, som fagudtrykket siger, til børn. Udstyret med små dukker til piger og passende legetøj til drenge.


De senere år var der selvfølgelig også slik i disse æg. Efter påske opbevarede moderen omhyggeligt æggene til det næste år.


De kommer i mange forskellige størrelser. Pappåskeæggene laves i dag maskinelt, men der er stadigvæk, en del manuelt arbejde. Motiverne skal omhyggeligt påføres, det formede pap. Papirkanterne, der dekorerer halvdelene, skal også forsigtigt limes på og til sidst belægges hele ægget med klar lak, for bedre beskyttelse. Motiverne er påske, såsom påskeharer med kufferter, påskeharer, legende påskeharebørn, legende børn, unger, små lam eller endda individuelle blomster eller blomster. I dag kan du også finde mange nostalgiske motiver.

En lidt anden slags er pappåskeæggene, som er pakket ind i stanniol. De var særligt populære i 1970’erne og havde ofte en sløjfe øverst som pynt. Jeg har 2 fyldte æg, der er lige så gamle som den tekniske og i dag ligger mine gamle dukker i dem.

Staniolæg.
Staniolæg åbnent med dukke.

Mange hilsner

Angelika

Påskeharer af papmaché

Copyright for tekst og billeder: Angelika Salzwedel.

Marts 2023.

I Tyskland, er der mange påsketraditioner og gennem de mange år, jeg er kommet i Tyskland, kan jeg se, at vi her i Danmark, har taget flere af disse traditioner til os. F.eks. påskeharen. Min søster flyttede til Hamborg i 1972 og boede der til sin død. Så det er over 50 år, jeg er kommet i Tyskland og der er mange ting, vi ikke så i Danmark den gang, som vi har taget til os nu.

Angelika Salzwedel har skrevet dette dejlige indlæg til bloggen og også dette område, er hun specialist i. Stor tak til Angelika.

Lene

Påskeharer af papirmaché har eksisteret i godt 100 år. Traditionen med, at forarbejde materialet papmaché, stammer fra det Thüringer-frankiske område i Tyskland og går tilbage til begyndelsen af ​​det 19. århundrede.

De specielle opskrifter, der er udviklet til dette, holdes stadig, som en nøje bevogtet hemmelighed. De grundlæggende komponenter, er stadig visse proportioner af ler, kaolin, vegetabilsk lim og papirfibre.
Figurer, der er større end 12 cm, er skabt som hule kroppe, lavet af masse, hældt i gipsforme. Gipsen trækker vandet ud af massen og et tyndt lag lægger sig på formens indervægge. Den overskydende masse hældes ud igen. Efter cirka 6 timer kan formen åbnes og emnet fjernes. Herefter males figurerne i hånden.
Hovedet og kroppen på kaninerne er lavet separat, så man senere, kan fylde dem med små godbidder.

Jeg kan meget godt lide disse kaniner. De fås i forskellige udformninger, som siddende, løbende eller bærende en taske. Jeg har i øjeblikket 4 af disse vidunderlige eksemplarer, hvoraf 3 er gamle.

Jeg takker Lene for oversættelsen og layoutet, og jeg håber, du nyder disse smukke syn.

En påskehilsen fra Angelika

Igen har Angelika Salzwedel en udstilling på Itzehoes bibliotek. Denne gang er det påsken og den figurer, hun udstiller fra sin store samling. Byen ligger ikke langt fra Lübeck, så er man i Nordtyskland, er det et fint mål.

En Stor tak til Angelika, for at dele med os her på bloggen.

© for tekst og billeder: Angelika Salzwedel
Oversættelse. Lene Byfoged

Udgivet d. 6. april 2022.

Det er allerede påske i byens bibliotek i Itzehoe. Der er en udstilling, der hedder “God påske”, som der ofte stod, på de gamle påskekort. I den nuværende verdenssituation, er det et fint lille højdepunkt, at opdage noget positivt og smukt.

I denne udstilling sætter Angelika Salzwedel fokus på glansbilleder, påskekort eller dværgpapegøjer, som de også blev kaldt. De første kort dukkede op omkring midten af ​​1850’erne. Omkring 1880 blev de smukkeste påskekort lavet, i vidunderlige farver og med flotte prægninger, herunder påskeharer, naturalistiske eller meget ofte i tøj som bukser, skjorte og jakke eller kaniner i romantiske kjoler eller med forklæde, mens de malede æg. Mange sådanne ark glansbilleder (genoptryk) med gamle motiver er udstillet her. “Det er også mine absolutte favoritter,” siger samleren.

Et særligt fint et, er en gave fra hendes samlerveninde i Sachsen. I 1950’erne blev der lavet papircollager med forskellige glansbilleder. En gammel original er udstillet og Angelika Salzwedel har selv lavet flere, med gamle glansbilleder eller gamle klistermærker, som før blev kaldt “selvklæbende billeder”, som der står på en af ​​hendes gamle pakker.

Udover påskekortene, er der også søde kaniner lavet af træ, plys, porcelæn og papmaché. Disse papmaché-kaniner kommer fra Thüringen og laves der stadig i dag. De har siden begyndelsen af ​​det 20. århundrede kunnet fås som “slikbeholdere”, som er kaniner, man kan fylde ved at dreje hovedet og lægge slik i kaninens krop. Mange ventende kaniner har en kurv på ryggen, den såkaldte Kiepe, som selvfølgelig også kan fyldes.


En lille figurativ kaninskole og den tilhørende bog venter på besøgende, ligesom de gamle, smukt dekorerede pappåskeæg, hvori der blev lagt slik, og som nu er tilgængelige igen. Udstillingen varer indtil 30. april 2022.

Åbningstider: Man, Tir, Tor og Fre fra 10.00 til 18.00 og lørdag fra 10.00 til 13.00
Ons og Søn lukket
.

Tak til Lene for oversættelsen.

Angelika

Påskeharerne er på spil !

Med tak til Angelika Salzwedel ©

oversættelse Lise Brastrup Clasen og lay-out Lene Byfoged © –

I mange år i Påsken har Angelika Salzwedel med fornøjelse på flere museer udstillet sine gamle og nyere Påskeharer, glansbilleder med påskemotiver, påskeæg af karton og kort med påskehilsner. Det hele startede i 2007 i Hohenlockstedt på museet ved vandtårnet (Museum am Wasserturm). Alle udstillingerne var godt besøgt, og de besøgende var meget begejstrede.

Fra 2015 udstillede Angelika en del af sin samling i Museum Oldemorstofts Café, men på grund af den aktuelle situation har dette hverken sidste år eller i år været muligt.

Men …. Noget måtte der ske, og ideen med at fotografere en del af samlingen opstod, således at læserne på bloggen her i denne svære tid kunne få lidt opmuntring.

”Da jeg sidste år omkring denne tid syede de første masker, syede jeg af resten af stoffet desuden en maske til min store påskehare, der sidder ved indgangen til vort hus, men på det tidspunkt anede jeg ikke, at jeg helt frivilligt senere skulle sy over 100 masker, og at haren ved juletid nu ejede 9 forskellige masker. Den har nu en passende maske til enhver årstid, og for tiden er de grønne masker atter aktuelle!”

Traditionen med Påskeharen er meget gammel. I det 17. årh. er den omtalt til glæde for gammel og ung, og allerede i de tidligste tider var den symbolet på frugtbarhed. Det er dog ikke over alt sådan, at det er den der kommer med æggene og gemmer dem, men her i Norden er det Påskeharen, der kommer med æg til børnene.

Påskeharen er gengivet på mange forskellige måder, nogle af dem har en trækvogn af træ med sig fyldt med de bemalede æg, andre kommer hoppende som kaniner eller bærende på en kurv med påskeæggene. Fælles for dem er, at de for det meste har sløjfe om halsen og ofte med en lille klokke som pynt. Også materialer og farver er meget forskellige.

Mine påskeharer er af mohair eller af uld eller plys, deriblandt også små miniatureudgaver af uld. Andre er af træ, kunststof, keramik eller af karton/pap. Mine harer er i alle størrelser, lige fra miniaturer til ca. 25-30 cm. Jeg har også selv fremstillet nogle af karton/pap. Mine reklamepåskeharer stammer fra en kendt chokoladefabrikant, der også har ladet sine ”Guldharer” udføre i plys, disse harer fik jeg for 6 år siden til stor glæde for mig og mine gæster.

Derhjemme til påske pynter jeg selvfølgelig som det første mit Frisertræ med forskellige træminiaturer og –æg. Dette træ er altid med, og mine naboer glæder sig altid til at se det stå i vinduet.

Desværre er det vanskeligt at finde de mange, gamle påsketing, da de for det meste går videre i arv inden for familien. Men således har vi ved opløsningen af vor gamle tantes bo fundet et kæmpestort påskeæg af karton/pap. Det er fra 60erne. Æggene af karton eller pap er altid dekoreret med brogede motiver, og påskeægget fylder man så med chokjoladepåskeæg og andet slik. Lige som med haren, gælder ægget fra den tid også som et frugtbarhedssymbol.

Også harerne af papmaché fra Thüringen er kendte, idet de kom frem i begyndelsen af den 20. årh. som ”Candy Containers” (Dåser til slik). Disse harer kan man fylde op, idet man ”skruer” hovedet af og lægger æggene ned i den. Mange af ”de opvartende” harer bærer desuden en kurv på ryggen, den såkaldte rygkurv eller Kiepe. .

Til nogle af mine gamle glansbilleder med påskeharer har jeg fundet passende rammer, som jeg så hurtigt kan pynte.

Vi håber, at I kan glæde jer over de mange fotos, og at I senere i de kommende år atter kan se nogle af harerne i original i Cafeen på Museum Oldemorstoft i Padborg

På mine gamle postkort har jeg som hilsen ofte set ”Glædelig Påske/Fröhliche Ostern”, en hilsen jeg rigtig godt kan lide.

Hermed ønsker jeg jer en glad og glædelig påske samt et godt helbred.
Angelika Salzwedel

Jeg siger tak til Lise Clasen for din oversættelse og til Lene Byfoged for dit layout.

Kære Angelika, også vi siger tusind tak for den søde artikel og de herlige fotos fra din samling.

Hermed ønsker vi jer alle

Glædelig Påske

Hilsen fra Påskeharerne

Tekst og fotos: Angelika Salzwedel ©

(oversætelse: Lise Brastrup Clasen © og design Lene Byfoged ©)

Med tusind tak til Angelika Salzwedel har vi fornøjelsen her at bringe denne aktuelle beretning om hendes samling af Påskeharer…

I over 10 år har Angelika Salzwedel med stor glæde udstillet sine gamle påskeharer og glansbilleder med påskemotiver på forskellige museer. Det hele begyndte i 2007 i Hohenlockstedt im Museum am Wasserturm (Museet ved Vandtårnet) som et lille tillæg til Bamseudstillingen.

           Og siden 2015 har hun udstillet en del af sin samling af påskeharer i  Museums Oldemorstofts Café i Padborg, men på grund af situationen i år er dette desværre ikke muligt…. Det har altid været små udstillinger, men så meget desto mere til stor begejstring for de besøgende.

Angelika fortæller videre: Og hermed fik jeg den idé at fotografere mine Påskeharer til glæde for jer alle i denne svære tid.

Det er ikke altid så nemt at få fat i gamle Påskeharer, da de fleste familier ejer en eller to harer, som hele tiden går i arv, akkurat lige som med de gamle påskeæg af pap eller de smukt malede påskeæg, men alligevel voksede min samling, således at jeg nemt kunne forsyne udstillingerne med påskeharer.

Mange påskeharer er af uld eller mohair, men findes også i papmaché eller træ.


Denne søde og livlige flok er Steiff-harer (hvor de andre gengivne harer er fra,  ved Angelika desværre ikke)!
 

De gamle Påskekort og glansbilleder er altid et ekstra plus i hver udstilling. Og hermed nogle stykker  er nogle af mine særlige skatte.


Disse to fantastiske glansbilleder med Påskeharen er fra 1930erne!
 



Glansbilledharen i skarpt trav findes i to størrelser, og th ses han sammen med sin dame, fra 1950erne!
 

Dette smukke Påskekort
er stemplet i 1906 !
 



Glansbilledet herover med den indbydende kurv er af nyere dato, Angelika skønner, at det er fra 1970erne!
 

Forhåbentlig kommer I alle i Påskestemning, når I ser denne dejlige hareflok i forskellige udgaver!

Angelika ønsker hermed jer alle en Glædelig Påske  !

Fortællingen om Æggevarmerlise (Eierliesel) og hendes søstre

Tekst og fotos med hilsen fra Sigi Ulbrich (www.tortula.de) ©

 (© for oversættelse: Lise Brastrup Clasen)

 Sigi Ulbrich fortæller:

Da jeg for mange år siden ud fra Schildkröts (Skildpaddefirmaets) klassiske kollektion og min barndoms dukker sådan lidt efter lidt udvidede min samling af celluloiddukker, drømte jeg om en særlig dukke: jeg ville så gerne eje en Eierliesel (en æggevarmerlise).

Æggevarmerlise yderst th sammen med ”sine kollegaer”!
Æggevarmerlise yderst th sammen med ”sine kollegaer”!

Dog gik denne drøm først i opfyldelse mange år senere. dengang ville en ”kær lille Æggevarmerlise” koste mellem 300 og 400 DM (her skal du gange med ca. 4 for at få datidens beløb i danske kroner)! Kun 17,5 cm høj og sååååååååå dyr. I dag kan jeg kun le af dette. Hvis hun er iført en flot ”æggevarmerkjole” og er velbevaret, kan hun hurtigt komme til at koste 300 € (her skal du gange med 7,47 for at opnå dagens pris i danske kroner). Også CELLBA-dukkerne er i dag dyre at anskaffe.. (Parenteserne er tilføjet af oversætteren).

Æggevarmerlise gemt bag Bamsen og kaffekanden!
Æggevarmerlise gemt bag Bamsen og kaffekanden!

Min allerførste Liesel købte jeg under en oktoberrejse i 2002 i Det sydlige Schwarzwald på Loppemarkedet ved messeområdet i Freiburg.

Hun kom splitternøgen til mig. Hun havde i den stærke sol skjult sig mellem en stor kaffekande og en bamse.

Til alt held var vi kommet tidligt, således at dukken endnu ikke var blevet beskadiget af solvarmen.

Næppe havde jeg hjembragt dukken til vort overnatningssted, før jeg igen kørte til Freiburg for at købe hæklenål og garn. Jeg var så fuldkommen fikseret af hvidt og lyseblåt, at jeg i mangel af tyndt uldgarn i passende farve greb noget ganske tykt bomuldsgarn. Det kan jeg den dag i dag ærgre mig over, men dukken er stadig iført denne lille kjole.

Så dejlig kom Liesel til at se ud i sin ”æggevarmerkjole”!
Så dejlig kom Liesel til at se ud i sin ”æggevarmerkjole”!

Da jeg ikke vidste bedre – jeg havde jo slet ikke noget sammenligningsgrundlag – blev min æggevarmer så stor, at vi kunne holde helt normale æg varme under den.

Liesel på det hyggelige Påskemorgenbord!
Liesel på det hyggelige Påskemorgenbord!

Da jeg ikke vidste bedre – jeg havde jo slet ikke noget sammenligningsgrundlag – blev min æggevarmer så stor, at vi kunne holde helt normale æg varme under den.

I virkeligheden ser det hele ganske anderledes ud. En (Lieschen) Æggevarmerlise i original kjole har 6 bitte små rum til æg under kjolen. I denne lille ”kurv” kan man højst varme et vagtelæg.

Når jeg dækker vort morgenbord sådan rigtig smukt, er det en selvfølge, at Lieschen står på bordet og gør sit arbejde.

Eierliesel (Æggevarmelise) er 17,5 cm høj. Hun blev fremstillet i 20erne og 30erne i forrige århundrede. Hun hører til i kategorien ”stådukker”!

Hun har en kort, undersætsig krop, en udpræget pudsig skikkelse, og hendes øjne kigger til siden, således at hun får en vis lighed med en tegneseriefigur, ja faktisk med Googly-Øjnene. Da hun har malede øjne, fremtræder disse ikke så klart som hendes porcelæns-søstres øjne gør.

Med hilsen fra Sigi Ulbrich (www.tortula.de)

Kære Sigi, Vi takker dig mange gange for din levende beretning om den søde og morsomme Eierliesel.

Den allerkæreste Påskehilsen

Til alle vore læsere kommer her fra

Sigi og Gerhard Ulbrich (www.tortula.de)

Og mon ikke du lige som alle de andre med jævne mellemrum besøger hjemmesiderne og i kommodeskufferne finder de mange nyheder og gode historier, bl.a. er der altid en udførlig liste over udstillinger og andet godt!

 Vi siger på alles vegne tak for den søde hilsen (Lene og Lise)Billede1