Påskeharerne er på spil !

Med tak til Angelika Salzwedel ©

oversættelse Lise Brastrup Clasen og lay-out Lene Byfoged © –

I mange år i Påsken har Angelika Salzwedel med fornøjelse på flere museer udstillet sine gamle og nyere Påskeharer, glansbilleder med påskemotiver, påskeæg af karton og kort med påskehilsner. Det hele startede i 2007 i Hohenlockstedt på museet ved vandtårnet (Museum am Wasserturm). Alle udstillingerne var godt besøgt, og de besøgende var meget begejstrede.

Fra 2015 udstillede Angelika en del af sin samling i Museum Oldemorstofts Café, men på grund af den aktuelle situation har dette hverken sidste år eller i år været muligt.

Men …. Noget måtte der ske, og ideen med at fotografere en del af samlingen opstod, således at læserne på bloggen her i denne svære tid kunne få lidt opmuntring.

”Da jeg sidste år omkring denne tid syede de første masker, syede jeg af resten af stoffet desuden en maske til min store påskehare, der sidder ved indgangen til vort hus, men på det tidspunkt anede jeg ikke, at jeg helt frivilligt senere skulle sy over 100 masker, og at haren ved juletid nu ejede 9 forskellige masker. Den har nu en passende maske til enhver årstid, og for tiden er de grønne masker atter aktuelle!”

Traditionen med Påskeharen er meget gammel. I det 17. årh. er den omtalt til glæde for gammel og ung, og allerede i de tidligste tider var den symbolet på frugtbarhed. Det er dog ikke over alt sådan, at det er den der kommer med æggene og gemmer dem, men her i Norden er det Påskeharen, der kommer med æg til børnene.

Påskeharen er gengivet på mange forskellige måder, nogle af dem har en trækvogn af træ med sig fyldt med de bemalede æg, andre kommer hoppende som kaniner eller bærende på en kurv med påskeæggene. Fælles for dem er, at de for det meste har sløjfe om halsen og ofte med en lille klokke som pynt. Også materialer og farver er meget forskellige.

Mine påskeharer er af mohair eller af uld eller plys, deriblandt også små miniatureudgaver af uld. Andre er af træ, kunststof, keramik eller af karton/pap. Mine harer er i alle størrelser, lige fra miniaturer til ca. 25-30 cm. Jeg har også selv fremstillet nogle af karton/pap. Mine reklamepåskeharer stammer fra en kendt chokoladefabrikant, der også har ladet sine ”Guldharer” udføre i plys, disse harer fik jeg for 6 år siden til stor glæde for mig og mine gæster.

Derhjemme til påske pynter jeg selvfølgelig som det første mit Frisertræ med forskellige træminiaturer og –æg. Dette træ er altid med, og mine naboer glæder sig altid til at se det stå i vinduet.

Desværre er det vanskeligt at finde de mange, gamle påsketing, da de for det meste går videre i arv inden for familien. Men således har vi ved opløsningen af vor gamle tantes bo fundet et kæmpestort påskeæg af karton/pap. Det er fra 60erne. Æggene af karton eller pap er altid dekoreret med brogede motiver, og påskeægget fylder man så med chokjoladepåskeæg og andet slik. Lige som med haren, gælder ægget fra den tid også som et frugtbarhedssymbol.

Også harerne af papmaché fra Thüringen er kendte, idet de kom frem i begyndelsen af den 20. årh. som ”Candy Containers” (Dåser til slik). Disse harer kan man fylde op, idet man ”skruer” hovedet af og lægger æggene ned i den. Mange af ”de opvartende” harer bærer desuden en kurv på ryggen, den såkaldte rygkurv eller Kiepe. .

Til nogle af mine gamle glansbilleder med påskeharer har jeg fundet passende rammer, som jeg så hurtigt kan pynte.

Vi håber, at I kan glæde jer over de mange fotos, og at I senere i de kommende år atter kan se nogle af harerne i original i Cafeen på Museum Oldemorstoft i Padborg

På mine gamle postkort har jeg som hilsen ofte set ”Glædelig Påske/Fröhliche Ostern”, en hilsen jeg rigtig godt kan lide.

Hermed ønsker jeg jer en glad og glædelig påske samt et godt helbred.
Angelika Salzwedel

Jeg siger tak til Lise Clasen for din oversættelse og til Lene Byfoged for dit layout.

Kære Angelika, også vi siger tusind tak for den søde artikel og de herlige fotos fra din samling.

Hermed ønsker vi jer alle

Glædelig Påske

Hilsen fra Påskeharerne

Tekst og fotos: Angelika Salzwedel ©

(oversætelse: Lise Brastrup Clasen © og design Lene Byfoged ©)

Med tusind tak til Angelika Salzwedel har vi fornøjelsen her at bringe denne aktuelle beretning om hendes samling af Påskeharer…

I over 10 år har Angelika Salzwedel med stor glæde udstillet sine gamle påskeharer og glansbilleder med påskemotiver på forskellige museer. Det hele begyndte i 2007 i Hohenlockstedt im Museum am Wasserturm (Museet ved Vandtårnet) som et lille tillæg til Bamseudstillingen.

           Og siden 2015 har hun udstillet en del af sin samling af påskeharer i  Museums Oldemorstofts Café i Padborg, men på grund af situationen i år er dette desværre ikke muligt…. Det har altid været små udstillinger, men så meget desto mere til stor begejstring for de besøgende.

Angelika fortæller videre: Og hermed fik jeg den idé at fotografere mine Påskeharer til glæde for jer alle i denne svære tid.

Det er ikke altid så nemt at få fat i gamle Påskeharer, da de fleste familier ejer en eller to harer, som hele tiden går i arv, akkurat lige som med de gamle påskeæg af pap eller de smukt malede påskeæg, men alligevel voksede min samling, således at jeg nemt kunne forsyne udstillingerne med påskeharer.

Mange påskeharer er af uld eller mohair, men findes også i papmaché eller træ.


Denne søde og livlige flok er Steiff-harer (hvor de andre gengivne harer er fra,  ved Angelika desværre ikke)!
 

De gamle Påskekort og glansbilleder er altid et ekstra plus i hver udstilling. Og hermed nogle stykker  er nogle af mine særlige skatte.


Disse to fantastiske glansbilleder med Påskeharen er fra 1930erne!
 



Glansbilledharen i skarpt trav findes i to størrelser, og th ses han sammen med sin dame, fra 1950erne!
 

Dette smukke Påskekort
er stemplet i 1906 !
 



Glansbilledet herover med den indbydende kurv er af nyere dato, Angelika skønner, at det er fra 1970erne!
 

Forhåbentlig kommer I alle i Påskestemning, når I ser denne dejlige hareflok i forskellige udgaver!

Angelika ønsker hermed jer alle en Glædelig Påske  !

Fortællingen om Æggevarmerlise (Eierliesel) og hendes søstre

Tekst og fotos med hilsen fra Sigi Ulbrich (www.tortula.de) ©

 (© for oversættelse: Lise Brastrup Clasen)

 Sigi Ulbrich fortæller:

Da jeg for mange år siden ud fra Schildkröts (Skildpaddefirmaets) klassiske kollektion og min barndoms dukker sådan lidt efter lidt udvidede min samling af celluloiddukker, drømte jeg om en særlig dukke: jeg ville så gerne eje en Eierliesel (en æggevarmerlise).

Æggevarmerlise yderst th sammen med ”sine kollegaer”!
Æggevarmerlise yderst th sammen med ”sine kollegaer”!

Dog gik denne drøm først i opfyldelse mange år senere. dengang ville en ”kær lille Æggevarmerlise” koste mellem 300 og 400 DM (her skal du gange med ca. 4 for at få datidens beløb i danske kroner)! Kun 17,5 cm høj og sååååååååå dyr. I dag kan jeg kun le af dette. Hvis hun er iført en flot ”æggevarmerkjole” og er velbevaret, kan hun hurtigt komme til at koste 300 € (her skal du gange med 7,47 for at opnå dagens pris i danske kroner). Også CELLBA-dukkerne er i dag dyre at anskaffe.. (Parenteserne er tilføjet af oversætteren).

Æggevarmerlise gemt bag Bamsen og kaffekanden!
Æggevarmerlise gemt bag Bamsen og kaffekanden!

Min allerførste Liesel købte jeg under en oktoberrejse i 2002 i Det sydlige Schwarzwald på Loppemarkedet ved messeområdet i Freiburg.

Hun kom splitternøgen til mig. Hun havde i den stærke sol skjult sig mellem en stor kaffekande og en bamse.

Til alt held var vi kommet tidligt, således at dukken endnu ikke var blevet beskadiget af solvarmen.

Næppe havde jeg hjembragt dukken til vort overnatningssted, før jeg igen kørte til Freiburg for at købe hæklenål og garn. Jeg var så fuldkommen fikseret af hvidt og lyseblåt, at jeg i mangel af tyndt uldgarn i passende farve greb noget ganske tykt bomuldsgarn. Det kan jeg den dag i dag ærgre mig over, men dukken er stadig iført denne lille kjole.

Så dejlig kom Liesel til at se ud i sin ”æggevarmerkjole”!
Så dejlig kom Liesel til at se ud i sin ”æggevarmerkjole”!

Da jeg ikke vidste bedre – jeg havde jo slet ikke noget sammenligningsgrundlag – blev min æggevarmer så stor, at vi kunne holde helt normale æg varme under den.

Liesel på det hyggelige Påskemorgenbord!
Liesel på det hyggelige Påskemorgenbord!

Da jeg ikke vidste bedre – jeg havde jo slet ikke noget sammenligningsgrundlag – blev min æggevarmer så stor, at vi kunne holde helt normale æg varme under den.

I virkeligheden ser det hele ganske anderledes ud. En (Lieschen) Æggevarmerlise i original kjole har 6 bitte små rum til æg under kjolen. I denne lille ”kurv” kan man højst varme et vagtelæg.

Når jeg dækker vort morgenbord sådan rigtig smukt, er det en selvfølge, at Lieschen står på bordet og gør sit arbejde.

Eierliesel (Æggevarmelise) er 17,5 cm høj. Hun blev fremstillet i 20erne og 30erne i forrige århundrede. Hun hører til i kategorien ”stådukker”!

Hun har en kort, undersætsig krop, en udpræget pudsig skikkelse, og hendes øjne kigger til siden, således at hun får en vis lighed med en tegneseriefigur, ja faktisk med Googly-Øjnene. Da hun har malede øjne, fremtræder disse ikke så klart som hendes porcelæns-søstres øjne gør.

Med hilsen fra Sigi Ulbrich (www.tortula.de)

Kære Sigi, Vi takker dig mange gange for din levende beretning om den søde og morsomme Eierliesel.

Den allerkæreste Påskehilsen

Til alle vore læsere kommer her fra

Sigi og Gerhard Ulbrich (www.tortula.de)

Og mon ikke du lige som alle de andre med jævne mellemrum besøger hjemmesiderne og i kommodeskufferne finder de mange nyheder og gode historier, bl.a. er der altid en udførlig liste over udstillinger og andet godt!

 Vi siger på alles vegne tak for den søde hilsen (Lene og Lise)Billede1

 

Gækkebreve

© for research Lene Byfoged.

En vintergæk, en sommernar……..

Jeg er ingen mester i papirklip, men her er et forsøg!
Jeg er ingen mester i papirklip, men her er et forsøg! Jeg håber ikke vores niece læser med her!

Vi har vel alle skrevet og modtaget gækkebreve, på et eller andet tidspunkt. Det er en rigtig dejlig tradition, som jeg stadigvæk holder i hævd.

Under researchen på disse, fandt jeg ud af, at det kun er i Danmark vi skriver gækkebreve. Sjovt nok!

Vintergæk_og_sommernar
Vintergæk og sommernar. En bog skrevet af Margit Brandt!

Traditionen med gækkebreve startede oprindeligt fra en tysk tradition med, at skrive såkaldte bindebreve. De blev brugt i Danmark i 1600-tallet og frem til 1800-tallet. Traditionen var, at modtageren skulle løse en knude eller en gåde, som lå i brevet.

Omkring 1800 blev det moderne med gækkebreve, de blev skrevet på forskelligt farvet papir, med fine blonder og på den tid, blev der hvert år udgivet en bog med rim og remser dertil. Oprindeligt var vintergækken, som dengang blev kaldt sommergækken, knyttet til brevet.

Lise har også været kreativ og klippet et gækkebrev!
Lise har også været kreativ og klippet et gækkebrev!

Senere blev det populært, at klippe sine egne gækkebreve og som alle sikkert ved, klippede H. C. Andersen de mest fantastiske gækkebreve. Desværre var der copyright på dem jeg fandt, så I må selv Google, hvis I er interesserede.  I den forbindelse er jeg stødt på en sjov fortælling, om H C Andersen og vintergækken, som jo gerne sendes med gækkebrevet:

I dag er vi ikke tvivl om, at den lille hvide forårsbebuder hedder en vintergæk. Men sådan har det ikke altid været.

Gækkenavnet optræder først i 1800-tallet, og da kaldes blomsten for sommergæk. Efterhånden begyndte navnet vintergæk at vinde frem. Til stor fortrydelse for visse. Bl.a. konferensråd Adolf Drewsen, der absolut mente, at navnet “sommergæk” måtte være det rigtige.  Et falsk og upoetisk flag I februar 1862 sendte han et brev og en potte med vintergækker til H.C. Andersen. Drewsen havde engang fortalt H.C. Andersen om sin kamp mod det “falske og upoetiske Flag”, (navnet vintergæk) som blomsten måtte trækkes med. Andersen havde så lovet, at han ville skrive et eventyr med titlen “sommergæk”, for derigennem at slå det “rigtige” navn fast én gang for alle. Eventyret blev også skrevet, men den sidste del af det – hvor vintergækken selv udtrykker ønske om at kaldes sommergæk – blev strøget da eventyret blev genoptrykt i 1866.

Og folk blev ved med at kalde den for vintergæk, til trods for hvad H.C. Andersen mente…

Kilde: historie-online.dk

8af586aaecfeb96fb74d6361e700bb41

Eksempler på gækkebreve:

Nu skriver jeg et lille brev
og du skal gætte hvem der skrev.
I brevet er en vintergæk,
den må du ikke kaste væk,
men jeg skal ha’ et påskeæg
hvis ikke du kan gætte
hvem der har skrevet dette

Oh, jeg har købt en høne,
som lægger store æg.
Men æggene den lægger,
dem vil jeg lægge væk
og bytte til et større af chokolade som
du får hvis du kan gætte,
fra hvem mon gækken kom.

En lille Engel jeg dig sender,
med Kjortel hvid og Kappe grøn,
min Vintergjæk og Sommernar
til Påske skal du blive.
Skrevet i Polen og digtet i Solen,
gjæk, gjæk, gjæk.

Eksempler på svar vers:

Hvorfor dog spilde Papir og Blæk,
For at sende mig denne Vintergæk,
Naar det hele ikke bedre ender,
End at jeg præcis Deres Haandskrift kender,
De duer nu ikke at være Filur,
Hermed sender jeg Gækken retur 

Brevet det var nydeligt,
Deres Bud var Frydeligt.
Skade, at for tydeligt
Det blev kendt og tydeligt
Maa om Kys i Mulkt jeg bede,
Ah – jeg glædes allerede. 

Din skrift jeg kender,
en kylling jeg sender,
for at fortælle dig,
du skylder æg til mig.

Dette gækkebrev modtog jeg i går og jeg har selvfølgelig ikke gættet, hvem det er fra!
Dette gækkebrev modtog jeg i går og vi er vist flere, der har fået det samme. Men sødt er det da!

Så det er bare om at komme i gang og få klippet nogle fine gækkebreve.

God fornøjelse!

Lene