Kong Bamseknud III: en dansk kongebjørn som martyrskikkelse, i en overset middelalderlig helgenslægt

Af Svend Clausen

Som middelalderhistoriker er det ikke ofte, at man får lejlighed til at skrive en artikel om en plysbamse. I april 2008 var jeg imidlertid historiestuderende ved Københavns Universitet, og på et fælleskursus for arkæologi og historie var vi således en gruppe, der var afsted på studietur op igennem det nuværende Nordtyskland og Slesvig. Turen foregik sammen med Professor i Vikingetidshistorie Niels Lund (f. 1939) samt Professor i Arkæologi Klavs Randsborg (1944-2016).

Til sidst kom vi så langt tilbage nordpå, at vi endte i Ribe, hvor vi bl.a. beså byens museum for vikingetid og middelalder. I museumsbutikken denne dag havde de noget stående til købs, noget ganske opfindsomt og usædvanligt, som jeg ikke før eller siden har set tilsvarende. En fremstilling af Kong Knud III af Danmark, der var fortolket i skikkelse af en plysbamse. Som det fremgår af det ene foto, stod han der i virkeligheden som del af en gruppe på hele 3 kongebjørne. En kreativ sjæl havde nemlig fortolket 1100-tallets legendariske danske trekongemagt fra borgerkrigstiden, altså Svend, Knud og Valdemar, som plysbamser. Navnet på den kreative bamsekunstner fremgik ikke, så her må anonymiteten vedblivende råde. Da Kong Valdemar fra fotoet dog allerede var blevet solgt, var det Knud og Svend, som denne dag stod tilbage i museumsbutikken. I forvejen syntes jeg imidlertid, at Knud var både den sødeste og den flotteste, så jeg ville have valgt ham, også dersom Valdemar stadig havde stået der. Kort sagt kunne jeg simpelthen ikke stå for ham. Jeg var ganske enkelt nødt til at købe Kong Bamseknud med hjem som spontan gave til en bamseelsker i familien. Så naturligvis endte han med at stå og trone stolt i bunden af bilen hele vejen på vej tilbage til København.

Foto: Bo Clausen.
Foto: Bo Clausen.

1100-tallets danske borgerkrige

Hvem er det nu egentlig, at Kong Knud III er, og hvad er det faktisk for noget med alt det om Svend, Knud og Valdemar? Den virkelige historie er langt fra plysbamsesød. Mon ikke de fleste har hørt et eller andet om blodgildet i Roskilde og mordet i Haraldsted Skov? I nutiden er vi heldigvis ikke vant til at tænke på Danmark som et borgerkrigsplaget land, men i midten af 1100-tallet var dette helt anderledes. I 1131 var Prins Magnus, søn af den siddende Kong Niels åbenbart bekymret for, at hans potentielle konkurrent til tronen måske skulle ende med engang at få magten i stedet for ham selv den dag, hvor hans aldrende fader Kong Niels ikke var til mere. Så han lod sin potentielle konkurrent Knud Lavard myrde ude i Haraldsted Skov. Færdigt arbejde. Men helt sådan gik det ikke. For mordet udløste i stedet et væbnet oprør imod hans fader Kong Niels. Det hele endte snart i et morads af blodige tronkampe, hvor den ene borgerkrig tog den næste, det ene mord t og næste, og den ene intrige tog den næste.

Grathe Hede: Fra søgning om Historie på nettet, således at I kan se, hvor det foregik.

Er der nogen, der har set TV-serien ”Game of Thrones” fristes man til at sige, at den var en spadseretur i parken en søndag eftermiddag i sammenligning med 1100-tallets danske borgerkrige. Dette er jo nok at sætte tingene på spidsen, men det får vel budskabet til at gå klart igennem. Set i forhold til hinanden lader Game of Thrones og 1100-tallets danske borgerkrige så absolut ikke hinanden noget tilbage at ønske. Det kunne ligeså snildt have været dansk middelalderhistorie, som serien var inspireret af, og ikke britisk, som tilfældet virkeligt er.

Efter mordet i 1131 var Danmark plaget af borgerkrige til og fra hen over de næste 26 år helt frem til 1157, hvor det endeligt lykkedes for den ovennævnte Kong Valdemar at tage (og også beholde) magten i Danmark som enekonge. Dette var en tid, hvor det at besidde et højere magtembede i Danmark burde have haft et tilknyttet risikotillæg, og det at være kirkens mand beskyttede så sandelig ikke en imod den stærkt forhøjede risiko for at lide en unaturligt tidlig afgang fra sit embede ved at blive enten dræbt eller myrdet. Det var biskopper såvel som konger og kongelige, der måtte lade livet.

I 1146 endte alt dette med, at Danmark helt blev splittet op i 2 forskellige kongeriger, hvilket i øvrigt var 2. gang på kun få år. Nu var det, at Knud III kom på banen. Hans fader prins Magnus var da for længst blevet dræbt, men sønnen Knud havde jo kongeblod i årene, så i 1146 valgte jyderne ham til deres konge. I Skåne og på Sjælland valgte man derimod som konge Svend, hvis fader Kong Erik II Emune også var blevet dræbt år tidligere.

Hermed begyndte det, vi i dag kender som Svend, Knud og Valdemar-tiden. For naturligvis gik det ikke anderledes end, at opsplitningen af riget i indtil flere kongedømmer ganske snart endte i nye borgerkrige. Senere kom tillige Valdemar på banen. Også hans fader var blevet dræbt længe forinden. Han var nemlig søn af den i 1131 myrdede Knud Lavard. I de første år efter 1146 havde Valdemar været allieret med sin fætter Kong Svend, men senere kom det til et brud imellem dem, hvorefter Valdemar i stedet allierede sig med Knud III.

Nu blev både Knud og Valdemar kongehyldet, og så havde landet herefter ikke mindre end 3 udnævnte konger. Det er nok kun lidet overraskende, at borgerkrigene nu fortsatte blot i stedet mellem Knud og Valdemar på den ene side med Svend på den anden.

Efterhånden er borgerkrigstræthed dog måske ved at være et relevant ord. I 1157 søgte man at indgå forlig således, at man nu spaltede kongeriget i 3 dele, og både Svend, Knud og Valdemar skulle få hver sin egen del som deres kongerige. Freden og forliget skulle nu fejres. Hvad var mere passende end at afholde en stor fest i kongsgården i Roskilde, en af rigets vigtigste byer?

Lad os overlade ordet til 1100-tallets egen historiker, danske Svend Aggesøn, som her fortæller, hvordan denne fest mon forløb:

”Thi da der i Efteraarets Tid blev afholdt et Fællesmøde i Byen Roskilde, kom de tre ovennævnte Konger dér sammen til et festligt Lag, og de skulde først holde Gilde hos Kong Sven. Denne havde imidlertid pønset paa Svig, og skønt han derved brød Fredspagtens og Troskabsløftets Ukrænkelighed, søgte han ved Aftentide, efter at Aftengudstjenesten var fejret, at lade sine dertil beordrede Livdrabanter myrde Knud og Valdemar. Efter at Lysene vare blevne slukkede, dræbte de virkelig ogsaa Knud og kronede ham saaledes med Martyrdom.” (Citat fra s. 82-83 i Sven Aggesøn, oversat af M.Cl. Gertz 1916, genudgivet 1967, sammenlign også med udgiverens note 1 på s. 86 i samme værk).

Begivenheden bliver kaldt for blodgildet i Roskilde. Det lykkedes Valdemar at undkomme hårdt såret, hvorefter han samlede sig en ny hær og snart udkæmpede det berømte slag på Grathe Hede imod Kong Svend. Efter et tæt opgør med betydelig usikkerhed om udfaldet, blev det Valdemar, der sejrede her. Snart efter slaget blev Kong Svend også dræbt, og som overleveren stod Valdemar nu tilbage med magten som enekonge. Han blev Kong Valdemar den Store af Danmark og regerede de næste 25 år frem til sin død i 1182.

Blodgildet i Roskilde: Fra Danmarks Historie i Billeder

1100-tallets borgerkrige er en vigtig epoke i dansk historie, og de afstedkom nogle varige forandringer af det danske kongerige på måder, som endnu har stor og grundlæggende betydning for vores indretning af samfundet i dag.

Kong Knud III af Danmark som martyrhelgen med sit eget helgendynasti?

Men drabet på ham under blodgildet synes i sig selv også at have afstedkommet en markant ny udvikling i synet på Kong Knud III. Havde det været blot Svend Aggesøn alene, der åbent udtalt beskrev Kong Knud III som en martyrhelgen, så ville det være let at undlade at tage dette helt så alvorligt. I middelalderen var Danmark ellers et katolsk land, så helgendyrkelse dengang var så sandelig noget særdeles alvorligt.

Men faktisk er Svend Aggesøn ikke den eneste. Pudsigt er det imidlertid, at det ikke synes at være noget gennemgående træk i danske kilder, at man efter hans død beskriver Kong Knud III som en martyrkronet helgenværdig skikkelse. Om end Svend Aggesøn jo meget åbent repræsenterer et sådant syn på ham, så virker han måske nok til umiddelbart at stå lidt alene på dette punkt i de danske middelalderkilder.

Interessant nok er det faktisk i de svenske kilder i stedet, at vi tilsyneladende finder det mest åbent udtalte syn på Knud III som en martyrhelgen. Hele 2 af de svenske årbogsværker fra middelalderen beskriver decideret Knud III som værende en hellig kongemartyr af Roskilde. Og når man ligefrem beskriver ham som værende hellig, kan det næppe tolkes stort anderledes end, at det indikerer, at enten skribenten eller hans kildemæssige forlæg selv har rummet et helgenagtigt syn på ham, eller måske endog ligefrem har kendt til en vis grad af stedvis dyrkelse af ham som lokal martyrhelgen og kongehelgen af Roskilde. (Scriptores rerum Svecicarum medii eavi, bind 1, 1818, Chronologia ab Anno 266 ad 1430, s. 23: ”MCLVI: Obiit beatus kanutus rex et martyr roskildensis”, Chronologia Vetusta ab anno 880 ad annum 1430, s. 61: ”MCLVI: Obiit beatus kanutus Rex et Martir Roskildis”)

Jamen, har et syn på Kong Knud III af Danmark som martyrfigur og kongehelgen da virkelig haft mere gennemslagskraft i Sverige end i Danmark? Noget sådant kunne måske faktisk godt give mening. I hvert fald har et sådant syn været kendt i Sverige, hvorimod det ikke forekommer særligt nemt at finde tilsvarende i de danske kilder, når man ser bort fra Svend Aggesøn.

Selvom dette er noget, som den tids danske kilder tydeligvis ønsker at underbetone, så kan bl.a. Saxos berømte krønike ikke helt skjule, at Valdemar den Stores lange regeringstid i Danmark faktisk ikke var helt så harmonisk og fredfyldt herhjemme, som den gerne skulle give udtryk for at være. Borgerkrigstiden trak stadig spor efter sig. Under sin egen regeringstid måtte han gennemstå både borgerkrigsoprør og dybe opgør imod medlemmer af kongeslægtens andre blodslinjer, hvis kongelige herkomst ultimativt ville kunne gøre dem til en trussel imod ham selv som potentielle konkurrenter og kommende tronprætendanter. (Se f.eks. Saxo, 14. bog, kapitel 54, 1. afsnit ff., oversat af Peter Zeeberg, 2000). I en sådan samtid er det ret sandsynligt, at Knud III pga. sin slægtsafstamning simpelthen ville være alt for kontroversiel en helgenskikkelse herhjemme i hvert fald i den siddende Kong Valdemars øjne. Selvom Knud og Valdemar også undervejs havde været allierede, dengang under borgerkrigene, så var og blev Knud III jo trods alt søn af den prins Magnus, der i sin tid havde myrdet Valdemars egen fader. At styrke Kong Knud IIIs eftermæle ved at understøtte et gryende syn på ham som martyrhelgen har Kong Valdemar næppe været ret interesseret i under en fredsmæssigt så skrøbelig tidsalder som denne. For derved ville man jo kunne risikere også indirekte at støtte potentielt konkurrerende blodslinjer af kongeslægten, der potentielt set også ville kunne vise sig at blive Valdemars egne modstandere på et senere tidspunkt.

I Sverige ville Knud IIIs fædrene blod fra prins Magnus derimod ikke have været et tilsvarende problem. Selvom der ikke har været meget fokus på det, så ved vi nemlig fra bevarede kilder, at selvsamme prins Magnus inden sin død faktisk blev valgt som konge i en del af Sverige. Moderen til prins Magnus var nemlig en svensk kongedatter. Mens meget af den regerende elite i Danmark på Kong Valdemars tid sikkert kunne være tilbøjelige til at betragte egentlig helgendom for Kong Knud III som noget potentielt truende, fordi han repræsenterede en muligt konkurrerende blodslinje af kongeslægten. Så kunne man i Sverige derimod betragte ham som den uretfærdigt myrdede søn af en tidligere hen regerende svensk konge.

Ofte er historien i høj grad også øjnene, der ser. Så, ja, faktisk ville det nok ikke være ulogisk, dersom et eftermæle som martyrhelgen for Kong Knud III måske kunne have haft en væsentligt bedre klangbund i dele af Sverige end i hvert fald hos den samtidigt regerende danske elite.

Først senere hen opnåede Kong Knud IIIs efterslægt dog vel i nogen grad herhjemme at få oprejsning for, at Knuds egen danske helgendom gled ud i sandet under tidens slægtspolitiske kontroverser. Efter det vel efterhånden ophørte med at være dynastipolitisk kontroversielt, slog det nemlig i løbet af 1200-tallet igennem i Århus, at man herovre begyndte at dyrke Knud IIIs søn, Niels, som værende byens blivende lokalhelgenskikkelse. (Se Danske Helgeners Levned, oversat af Hans Olrik, bind 2, s. 293ff.).

Således endte også Kong Knud III med at få sin helt egen lille helgenslægt efter samme model som Kong Knud den Hellige: efter Knud den Hellige var blevet myrdet i Odense i 1086, blev han siden officielt helgenkåret, og hans søn Karl den Gode, der var endt i Flandern efter mordet på Knud, blev senere selv myrdet hernede og efterfølgende selv også helgendyrket. Men noget kan altså tyde på, at også Kong Knud III endte med at få sit helt eget tilsvarende helgendynasti; om end det dog vist blot forblev langt mere uofficielt, vel også langt mindre udbredt dyrket og i hvert fald langt mindre eksponeret i det bevarede kildemateriale.

Et stykke af Danmarks Kongerække.

Så meget man dog kan personificere i blot en enkelt ridderklædt plysbamse! Skulle den ukendte bamsekunstner læse artiklen her, kan vedkommende jo give sig til kende.

Tusinde tak for en spændende og meget interessant artikel.

Lise & Lene

Påskeharen og Bamsen i disse Corona-tider !

(Tekst og fotos Angelika Salzwedel ©)

(Layout: Lene Byfoged © – oversættelse Lise Brastrup Clasen ©)

Vi siger tusind tak til Angelika Salzwedel for din dejlige maskeberetning midt i disse alvorlige coronatider!

Angelika fortæller:

Da nedlukningen på grund af Corona-epidemien startede den 3. marts i år, begyndte jeg således at sy mundbind/ansigtsmasker  –  Ganske frivilligt og uden vederlag syede jeg over 60 masker af hvidt lærred og hvidt bomuld til min familie, mine venner og bekendte.

Da udstillingen af mine påskeharer i cafeen på museum Oldemorstoft i Padborg på grund af den aktuelle situation i år desværre bortfaldt, fik de harer, der ellers er med i udstillingen, som de første en hvid maske..

Og da mine stofrester af kogeægte bomuld var opbrugt, købte min søster noget grønt stof til mig.

Da jeg nu kun syede masker til vor familie, fik jeg den idé, at jeg som velkomst i vort hus også kunne sy en maske til min Bamse og min Hare. Jeg havde allerede på det tidspunkt en fornemmelse af, at denne situation sikkert ville vare længe, og at  jeg således herigennem  altid senere ville kunne huske netop dette år..

Altså fik Bamse og Hare en grøn maske  –  De har begge i mange år været mine tro følgesvende, og man har siden 2007 kunnet se dem på mange udstillinger i forskellige museer.

Det grønne stof blev brugt op, situationen blev stadig mere alvorlig, og jeg måtte igen sy nye masker.  Jeg kiggede da ind i klædeskabet og fandt en af min mands ældgamle skjorter i grøntmønstret stof.  Og af den opstod endnu engang masker til vor familie og til Bamse og Hare.

Nu havde de begge hver en maske at skifte med, da de hvide masker var blevet for små til dem begge.

I sensommeren mildnedes begrænsningerne, og jeg gik hen for at købe nyt stof.

Efterårsvarianten med ræv og træer er alle familiemedlemmerne begejstrede for, og derfor har Hare og Bamse også fået sådan en maske.

Og egentlig er det da meget pudsigt, når en hare bærer maske med rævemotiv.

Corona  –  der er foreløbig ikke udsigter til en afslutning på dette. Altså gik jeg i september atter hen i stofbutikken på udkig efter julestoffer. Og også Bamse og Hare har allerede nu fået deres julemaske, og da Hare læser mange bøger, fik han selvfølgelig en stoftaske af samme stof.  Her kan du se ham i vintersweater, hue og vanter. I huen er der to åbninger til ørerne.

Og th har vi dem begge iført deres Julemasker.

Jeg tror ikke, at det er de sidste masker, jeg har syet, og når Bamse og Hare igen får nye masker, glæder jeg mig til at vise jer dem.

Ved samme lejlighed ønsker jeg jer alle ALT VEL !

Jeg siger tak til min veninde Lise Clasen, der altid oversætter alt så hurtigt, og til Lene Byfoged, der skaber denne fine layout og offentliggør mine artikler på bloggen.  Hilsener fra Angelika Salzwedel, september 2020 !

God læselyst alle sammen— efterårshilsner herfra : Lene og Lise !

Steiff igen, igen, igen

(Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©)

I går ankom min lille Steiff-klubbamse eller årsbamse sammen med kataloget med nyheder og et tykt Steiff-blad ”Knopf im Ohr”. Og her var virkelig noget at læse om her i februar med det skiftende vejr:

Allerførst skal I se min nye lille og søde årsbamse af mohair, han måler 10 cm. Disse bamser kommer hvert år til medlemmerne i æske af klart stift folie og med certifikat, og i år  havde bamsebassen en fin sløjfe om halsen.  Her er han sammen med sin storebror på 22 cm, sidstnævnte kan købes hos Steiffeforhandlerne eller gennem klubben.

Bladet bugner vanen tro af Steiffhistorier fra før og nu, og den mest iøjnefaldende og spændende er den, som I sikkert allerede kender,  om Margarete Steiffs første udstilling af prøver på bamser og elefanter, på Messen i Leipzig i 1903, hvor ingen fattede interesse for hendes produkter, før sidste udstillingsdag, hvor et USA-firma, som var agenter for legetøjsimport, bestilte 3.000 bamser— de gik under betegnelsen PB 55 (Plysbamse 55/eller rettere sagt  PLüschbär 55) –  til USA. Steiff-firmaet fik travlt, og de 3.000 bamser blev afskibet, således at de kunne ankomme til den aftalte dato….   Men bamserne nåede aldrig frem til USA, hvad der stadigværk er en stor gåde, og skulle man engang finde sådan en bamse, er den helt sikkert en gigantisk formue værd.

Hvad der mon skete, tja, nu udskriver Steiff en konkurrence, hvor man kan skrive, hvad man tror, der blev af bamserne, og her vil jeg selvfølgelig deltage med en fantasihistorie i håb om at vinde en af de tre præmier (Steiff beklager, at man ikke kan udlodde et eksemplar af Bamse PB55 som førstepræmie, da man  som sagt ikke har en eneste af disse bamser….

Her ses de tre præmier, hvoraf tredjepræmien er den store udgave af årsbamsen.

Det lille nyhedskatalog bugner af sjove og søde Steiffkrammedyr, bl.a. min engelske yndlingsbamse Rupert fra Nøddeskoven, i anledning af hans 100 års fødselsdag. Et  herligt vildsvin i Asterixserien, som i forvejen tæller Asterix, Obelix, Idefix og Miraculix, jeg er Asterixfan og selvfølgelig stærkt fristet til at samle denne serie, men…  på et eller andet tidspunkt får man pladsproblemer, ikke sandt!

Der er selvfølgelig og Peter Plys-dyr, Lucky Lukes Hest Jolly Jumper, Beatrix Potters bedårende kaniner, Paddington og mange, mange flere, men den kæreste nyhed er nok denne forårshare kaldet Pepper Springtime Bunny med sin smukke tulipan af filt  –   nr. 14 i denne serie, ja, Steiff forstår sandelig at lokke samlere til….. Modstå fristelserne, hvem der kan.  Men her er således Rupert, Forårsharen og Asterixfigurerne med vildsvinet i forstørret udgave.

Og ellers kan man hygge sig med de mange beretninger om Steiff-dyr, gamle som nye, og hele tien lærer man noget nyt.

           Som klubmedlem får man hvert år en todagesbillet til Teddy Bear Total i Messehalle Süd i Münster, i år der det 25.-26. april,  Alle tideres messe med bamser, dukker, etc. (www.teddybaer-total.de  –  se billetten i slutningen af denne beretning)!

           Steiffs eget årsarrangement: Steiff-Sommer, finder sted den 26.-28. maj hos Steif i Giengen an der Brenz, hvor der i år fejres 140 års Steiffjubilæum med særlige overraskelser  – se alle Steifftermine under

www.steiff.com.

Desuden er Steiff også repræsenteret på Den internationale Dukkefestival i Neustadt/Coburg fredag og lørdag 22.-23. maj fra 10 til 17 med samlermesse, marked og mange andre herlige oplevelser.

www.puppenfestival-neustadt.de.

           I bladet er der også andre lokale arrangementer, samt meddelelse om, at der er åbnet en krammedyrsbutik i Strassbourg: ”Terre d’Ours (på dansk kunne den hedde; ”Alverdens Bamser”).

Er du klubmedlem, kan du desuden erhverve en præmie,  eller to, dersom du skaffer nye medlemmer, men det kan da så mange steder.

God  læselyst og god fornøjelse til jer, der skal med til et arrangement !

Steiff-Nyt 2019

(Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©)

Kære Venner, Så ankom det nye Steiff-katalog og –blad med alle de fristende nyheder, som I selvfølgelig skal havde del i..

tilbage til nyhederne, som omfatter en del ”helte” Allerførst oplysningerne om TEDDYBÄR Total, som i år finder sted den 27. april 10-17 og den 28. april 10-16 i Messehalle Süd, Albersloher Weg 37, D 48155 Münster, sådan ser invitationerne ud til medlemmer af Steiff-klubben – men få yderligere oplysninger via www. Teddybaertotal.de, Her sker bare ALT inden for Bamseverdenen, men tilbage til nyhederne, som omfatter en del ”helte”

En af dem er Tigerdyret, til gavn og glæde for alle Disney-Peter-Plys-samlere Han er 42 cm høj og af fineste mohair, dog blot fremstillet i 500 eksemplarer og forbeholdt samlerne i UK og USA. Nå ja, personligt foretrækker jeg de originale figurer, men han er vældig flot fremstilllet… Til gengæld fås vor alles ”sammens” Druide Miraculix (fra Asterix) på 38 cm over hele Europa – han har bevægelige led og følger op på successen med Asterix, Obelix og Idefix (disse er allerede udsolgt fra Steiff) – Miraculix er fremstillet i 750 eksemplarer.

Og heldigvis er vore yndlinge fra Peter Kanin med igen (også over hele Europa): Kaninen Flopsy måler stående 27 cm , Benjamin Kanin måler stående 26 cm, og ”Padleanden” Jemina måler 30 cm. De har alle bevægelige led og er hver især fremstillet i 2.000 eksemplarer.

Men hvorfor de store figurer? der findes en hel del minifigurer for os, der snart mangler plads, se blot her:

Disse vildtlevende dyr fås i gaveæsker : bjørnen er 12 cm høj, elefanten 11 cm, egernet 10 cm, råkalven 14 cm og giraffen 16 cm — alle leveret i smukke gaveæsker.

Sommerfest – husk datoen: Og ellers er der traditionel sommer– og familiefest den 28.– til 30. juni på museets store område i Giengen/Brenz : Steiff-Museum, Margarete-Steiff-Platz– 1 DE 89537 Giengen an der Brenz – www.steiff.com/ – fredag til søndag fra 10 til 19, og lørdag ekstra stort program på scenen med balloner og et gigantisk fyrværkeri. Alt omdannet til en gigantisk festplads……

Traditionen tro er der Bamse-workshops den 28. og 29. juni. Vil du med, finder du tilmeldelsesformularer i Klubmagasinet: Info under: www.steiff.com/workshop —- Der er det sædvanlige herlige sommermarked med forhandlere, kunsthåndværkere og lokale udstillere, maskot-træf, Auktion, præsentation af specielle Steiff-figurer…. Margarete-Steiffs Fødehjem… , ja, sådan kunne jeg blive ved… Det hele skal opleves! Du kan købe mad og drikke på festpladsen. Ja, du har i det hele taget her lejlighed til at få fat i sjældne Steiff-figurer og til at træffe andre Steiff-entusiaster…..

NB: adgang til festpladsen er gratis.

Vi ønsker dig nogle hyggelige Bamse– og krammedyr-dage……

GOD FORNØJELSE !

De dejligste velsyede Bamser og krammedyr

Steiff på spil igen !

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

I går kom det længe ventede brev eller måske den ventede lille pakke fra Steiff indeholdende min årsbamse, en sjov lille fyr, denne gang syet i vaskbart, cremefarvet uld og med certifikat, som det hører sig til.

Men der var selvfølgelig også vedlagt brev, medlemsblad, katalog over nyheder, samt meddelelser om bamsemesser, alt sammen herligt læsestof for en Bamsoman som mig.

I medlemsbladet er der for øvrigt en omtale af det kommende Bamsemuseum i Billund med billede af den berømte bamse Alfonso – se tidligere artikel ! og interview med Gitte og Johnny Thorsen, Orange Bears, som står for museet.

Der er også bragt resultater af designerkonkurrencen, desværre vandt jeg ikke, man er ikke altid den heldige… , selv om jeg syntes, at mit projekt sagtens kunne stå mål med e udtrukne vinderes, men Tab og vind med samme sind, og måske jeg er mere heldig næste gang.

Her er den 10 cm høje Club-bamse nederst, men vil man have ham i stor udgave, fås han 29 cm høj i samme udførelse. Bamsen i midten er syet af mohair og er 21 cm høj, han er et specielt tilbud til klubmedlemmerne.

Steiff genudgiver hele tiden deres gamle bamser som replika, bl.a. denne mørkebrune mohairbjørn på alle fire ben., han måler 22 cm og er første gang fremstillet i 1914.. Faktisk rart, at mange af dyrene ikke er så store, at det til sidst vil knibe med at få plads til dem.

Men Der er også andre dyr, bl.a. pingviner, løver, en ozelot, Paddington, hans forældre, etc. en særlig god historie i Steiffs Club-magazin er, at der hver gang står noget om forgangne tider. Og så er der brevkasse, hvor du kan få oplysninger om dine nyere eller gamle Steiffdyr

Da påske nærmer sig, er der selvfølgelig kreeret de sødeste påskelam og -harer, bl.a. Beatrix Potters Peter Kanin. Men de allersødeste nyheder er for mig Lena Mus på bare 12 cm og syet i Alpaca, samt miniharen på 10 cm syet i vaskbart fløjl. Begge er fremstillet i begrænset udgave. Hermed de charmerende dyr med lange ører hhv laaang hale!

Blandt de mange medsendte brochurer er der meddelelser om kommende auktioner og messer, hvor Steiff og mange andre deltager: Hermed nogle oplysninger til jer alle:

Ladenburger Spielzeugauktion, Lustgartenstraße 6, D 68526 Ladenburg, www.spielzeugauktion.de – mail@spielzeugauktion.de – hvor du kan få oplysninger om de kommende auktioner den 28.2. og 1.3. i Hamburg, samt i Berlin og Wien senere, datoer endnu ikke offentliggjort.

Teddy Dorado , Stadthalle Bad Godesberg, Koblenzer Straße 8, D 53177 Bonn am Rhein, www.steiffauktion.de for yderligere oplysninger, holder auktioner den 14. april og den 27. oktober.

Teddybär toltal 2018 finder sted den 28.-29. april i Messe- & Congress Centrum Halle Münsterland, Albersloher Weg32, D 48155 Münster, yderligere oplysninger www.teddybaer-total.de eller

email: info@teddybaer-total.de

Samme sted og samme tid: er der International Dukkeauktion og Kreativt Forår: info www.puppenfruehling.de eller www.kreativ.fruehling.de – billetterne gælder – så vidt jeg kan se – til alle arrangementer.

Der er workshops, underholdning, foredrag, komkurrencer og meget andet godt den 28.-29. april i Münster!

Du kan også komme til Teddybär Welt den 26.-27,. Maj i CongressCenter Wiesbaden, info: www.teddybaer-welt.de – eller til Steiffs egen sommerfestival den 1. juli: Steiff Sommer 2018, på Steiffområdet Margarete Steiff GmbH i Giengen an der Brenz, info og kontakt: museum@steiff.de (her kan man også deltage i workshops)……

De nævnte arrangementer er for alle, men er du klubmedlem, foregår der noget overalt, f.eks. I Belgien, Holland, Schweiz, Østrig og United Kingdom… En bamsoman behøver aldrig at kede sig, og man har da lov til at deltage som GLO-gæst, det er jo ikke altid, man har lyst til at ÅBNE den STORE pengepung, vel!

 

Vi skal på auktion via Ladenburger auktionshaus !!!

Og så er der kun tilbage at ønske jer God fornøjelse !

Det kommende BAMSEMUSEUM i Billund

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Billund får i løbet af 2017 et bamsemuseum – sådan lød de mange rygter og formodninger, og i Bamsekredse er projektet et stort samtale-emne, og nu er det således en realitet, idet

Teddy Bear Art Museum åbner den 20. maj 2018 i Billund Centrum, Hans Jensensvej 3, 7190 Billund, og vi takker museumskoordinator Anette Zappel for disse detaljer og fotos. Du kan læse meget mere om museet, dets ejere og bestyrere på dette link og/eller hjemmesiderne: :

info@TeddyBearArtMuseum.dk

http://www.TeddyBearArtMuseum.dk

           Det planlagte Bamsemuseum i Billund skulle egentlig ligge i tomme lokaler på Butikstorvet, men planerne blev ændret, da man fik tilbudt Edith Kirk Kristiansens hus, som ligger ved siden af Den Jyske Sparekasse .

           Gunhild Kirk Johansen, Ediths datter, er søster til Kjeld Kirk Kristiansen og passioneret bamsesamler, en interesse hun deler med bamsemageren og –samleren Gitte Thorsen, der sammen med sin mand, Johnny, står for opbygningen, indretningen og den daglige ledelse af Bamsemuseet.

Motiv fra Ediths Have !

Selve huset er en arkitektonisk fra 1959, dansk arkitekturs storhedstid, og den gamle villa er således nænsomt forvandlet fra privat hjem til moderne museum i dansk design.

Museet er omgivet af en smuk, parklignende have, skabt af Edith. Haven bliver åben med gratis adgang for besøgende i Bamsemuseets åbningstid. Ediths roser, rododendron og store træer giver ro til mange gode bamsetanker. Glæd dig til en tur i haven med den smukke farvepragt – og haven er selvfølgelig indhegnet med et særligt bamsehegn, designet af bamsekunstneren Gitte Thorsen!

I museets forhal bliver der en åben, inspirerende udstilling med gratis adgang. Du er også velkommen til at besøge vore to butikker (Bamsemagerbutik og bamsebutik) samt bamsecafeen – alle med gratis entré.

Museets første særudstilling viser forvandlingen af Ediths villa fra privat hjem til moderne museum.

Og hermed historien om en af museets beboere, måske I allerede kender den, men en god fortælling kan sagtens tåle at bliver fortalt igen og igen, ikke sandt!

Alfonzo og Xenia

Selv nu – et hundrede år efter at Romanov-tiden i Rusland er forbi – er vi stadig grebet af historiens begivenheder. Og… en lille bamse er blevet indbegrebet af denne æra:

Storhertugen George Mikailovich gav sin datter, prinsesse Xenia, hvis Mor var dansk prinsesse, en sjælden rød Steiff-bamse som julegave i 1908. Prinsessen gav ham navnet Alfonzo, og hendes engelske barnepige, som prinsessen kaldte for Nanabell, syede en kosakdragt af bomuldssatin til ham.

Prinsessen og Alfonzo bolev uadskillelige. De tilbragte vinteren sammen på Micailovsky-Paladset i Skt Petersborg og forår og sommer i deres hjem, tæt på tsarens palads ved Sortehavets Kyst, hvor de legede sammen med Prinsesse Anastasia og hendes andre fætre og kusiner.

Dejlige og velbevarede Alfonzo glæder sig til at hilse på alle os Bamsomaner!

I 1914 rejste Prinsesse Xenia med sin bamse på sommerbesøg til Buckingham Palace. Mens de var i England, udbrød Første Verdenskrig, hvilket betød, at de ikke kunne rejse hjem. De blev i London og undgik derved den russiske revolution. I 1919 blev Prinsesse Xenias Far henrettet. En tragedie, der bragte Prinsesse Xenia endnu tættere på Alfonzo –  den eneste gave fra sin Far, som hun havde bragt med sig til London.

I 1921 blev prinsessen gift med William Leeds, der var arving til en stor formue. Hun flyttede til sin ægtemands gods, Kenwood, som lå i Oyster Bay på Long Island i USA.

Alfonzo blev ved Xenias side resten af hendes dage. Efter Xenias død i 1965 gik bamsen videre til hendes datter Nancy, der boede i Woodstock, Vermont. Hun fortalte, at Alfonzo ”føler sig hjemme, da vi har bjørne i bjergene her i området”. Da Nancy ikke havde udsigt til at få børnebørn, indleverede hun Alfonzo til Christie’s Auktionshus i New York i 1988, og det følgende år blev han sat til salg på Christie’s Auktionshus i London.

Ian Pout-  ejeren af Bamsebutikken Teddy Bears of Whitney – blev betaget af bamsens kejserlige aner og var så heldig at kunne købe ham i maj 1989 til rekordpris. Siden da har Alfonzo været hjertet i Ians butik og har tiltrukket bamseelskere fra hele verden til Whitney.

Nu har Alfonzo fået et nyt hjem i Danmark hos Teddy Bear Art Museum. Vi glæder os til, at bamseelskere fra hele verden kommer og hilser på ham i hans fine nye omgivelser. På Alfonzo-udstillingen vil du kunne se Alfonzos stamtræ med forgreninger til flere kongelige familier, den danske inklusiv..

På bamsemuseet kan du se kunstnerbamser kreeret af bamsekunstnere fra hele verden. Museets udstilling af kunstnerbamser består af to bamsesamlinger, og her møder du ganske særlige bamser, hver med sin egen personlighed, og alle fremstår som et lille kunstværk. De fleste af bamserne er unikabamser, dvs. der er kun fremstillet EN af slagsen.

En gruppe uimodståelige kunstnerbamser !

Bamsemuseet bliver således endnu en attraktion for hele familien: Billund er og bliver Alle Legebørns Hovedstad: Glæd jer derfor til endnu en god oplevelse!

Gitte Thorsen fremstiller de dejligste unika bamser, og der vil i tilknytning til museet være arbejdende værksted, således at hele familien kan se og lære noget om Bamse-håndværket. Her kan I således alle prøve kræfter med Bamsefremstillingen!

Som nævnt er der også en butik, hvor du kan købe samlebamser, børnebamser, samt materialer til fremstilling af bamser – ja, man kan efter sådan en dag hurtigt trænge til en forfriskning, og derfor er der café på stedet.   – kort sagt, vil hele området være et eldorado for alle os Bamsomaner.

Og mon ikke de mange bamser fra Gunhild Kirk Johansens, Gitte og Johnny Thorsens samlinger glæder sig til at flytte sammen og ind i disse dejlige omgivelser!

Og her til slut skal I lige se disse bamser, som glæder sig til at flytte ind (fotograferet af Johnny Pinholt Thorsen!)

Vi glæder os alle til at besøge stedet og hilse på Bamserne!

 God tur og på gensyn i Billund !

Bamsen Teddy

Som Farmor/Mormor – ja nogle kalder sig bedstemor  –  er man altid stolt af sine børnebørn, og somme tider en ægte pralhals….:

Som nu her i begyndelsen af december, hvor denne historie kom fra tvilling Merle, der går i 2. klasse og fylder 9 år i slutningen af januar næste år.

I klassen skiftes man til at præsentere en historie, og nu er det således Merles tur. Hun har selv fundet på emnet og har søgt alle de supplerende oplysninger på nettet  –  hendes Far, Steen, hjalp hende dog med renskrivningen, hvad hun blev meget fornærmet over: ”Næste gang skal du ikke blande dig, jeg kan godt selv!”:: (Der fik han den…)

Fortællingen taler for sig selv, her er den med hilsner fra Merle og hendes vildt imponerede og rævestolte Farmor.

(Merle og Lise Brastrup Clasen)!

Af Merle Brastrup Clasen

Alle børn elsker bamser. Mange har en eller flere, som de har givet navne og som de har i mange år. Faktisk er der mange voksne, der beholder deres yndlingsbamse.

Pluto

Jeg havde en gul hundebamse, som jeg fik da jeg var helt lille. En dag havde jeg den med i børnehave hvor vi legede med den. Desværre kom Georg og nogle andre børn til at hive i den, så hovedet faldt af. Men heldigvis var jeg i Disneyland kort tid efter. Her fik jeg en rigtig Pluto, som I kan se her.

Anton

Mellem børnehaven og 0. klasse var vi i sommerferien i Spanien og Gibraltar. Nælde plagede mor om en abebamse, men mor sagde nej. Nælde blev ved med at plage om en abebamse, og til sidst mens vi gik i 0. klasse aftalte Nælde og jeg med far, at vi skulle til Gibraltar for at købe abebamser.

Turen til Gibraltar er en anden historie, men min abebamse Anton har jeg her.

Molly

I min familie rejser vi meget. Min storesøster Mynte var i 3. klasse i Liverpool med min far, min storebror Viktor og min onkel Bjørn. Liverpool er berømt for både fodbold og rockgruppen Beatles, så vi fik alle en Beatlesbamse af min storesøster og jeg kaldte min for Molly. Den er her.

Bamsen blev opfundet

Men hvem opfandt bamsen? Det er der flere svar på.

Samtidig i Tyskland og USA var der nogen, der lavede tøjdyr, som lignende bjørne.

Der er derfor delte meninger om hvem, der var først.

Enten det tyske firma Steif eller det amerikanske Ideal and Novelty Co. Begge lavede deres første bamse i 1903.

Teddy

På engelsk hedder en bamse ”teddy bear”. Altså ”teddy bjørn”. Og der er ingen tvivl om navnets opståen.

For over 100 år siden var der en præsident i USA, der hed Theodore Roosevelt.

Dengang gik man tit på jagt, og det gjorde præsident Roosevelt også.

Under en jagt i november 1902 afviste Theodore Roosevelt at skyde en bjørn.

Bjørnen var nemlig kun en unge, og den så ganske nuttet og uskyldig ud. Så præsidenten syntes det var usportsligt at skyde den.

Dette gav anledning til flere tegninger af Roosevelt og bjørnen i amerikanske aviser.

En af dem blev set i en avis i Brooklyn i New York af et ægtepar, der hed Micton. De udstillede i november 1903 en tøjbjørn i deres butiksvindue og satte et skilt på, hvor der stod ”teddy bear”. ”Teddy” var præsident Theodore Roosevelts kælenavn og ”bear” betyder bjørn.

Mictons bamse lignede denne.

De lavede bag efter firmaet Ideal and Novelty Co., som fremstillede bamser.

Steifs bamse

Samtidig var der forårsmesse i den tyske by Leipzig.

Her præsenterede Steif deres bamse.

Afslutning

Det er altså svært at sige, om bamsen kommer fra USA eller Tyskland. Men alle børn elsker bamser fordi de er bløde at kramme. Mange voksne gemmer dem hele livet. Min farmor er god til at tegne og har skrevet flere bøger om bamser og der er flere museer i Danmark, der kun har bamser, blandt andet Skagens Bamsemuseum.

 

Kuffertpræsentation tirsdag den 5. december 2017 af Merle Brastrup Clasen 2.V

En stor tak til Merle for denne fine fortælling.

A n k e r – B a m s e r n e

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Anker Plüschwarenfabrik GmbH – München-Pasing

 Da jeg engang stødte på noget om ”Anker-Bamser”, blev jeg selvfølgelig nysgerrig, da disse bamsebasser var ukendte for mig. Jeg ledte i flere bøger, og her er, hvad jeg fandt ud af om disse bamser.

Logo blåt og sølv – med liggende løve og anker !

Den viste bamse fra 1957 kan slet ikke lyve sig fra at ligne nogle forfædre, idet han har stor lighed med Hermann-Bamserne. Den første bamse af Hermann-familien kom som bekendt frem i stamhuset Johann Hermann. De fire efterkommere fremstillede senere uafhængigt af hinanden både bamser og plysdyr. Johann Hermanns ældste søn, Artur, overtog i 1919 sin fars firma, og i 1940 flyttede han fra Sonneberg til München og fremstillede bamser under navnet J. Hermanns efterfølger.

I 1954 solgte Artur Hermann sin virksomhed til ”Anker Plüschwarenfabrik GmbH”, og designet af de klassiske Hermann-Bamser blev således overtaget af Anker. I begyndelsen benyttedes et logo med et anker. I 1957 er det en liggende løve med anker. Det gengivne brystmærke viser firmalogoet i blåt og sølv. Bagpå står: ”Anker Plüschtiere aus München”.

Da salget i begyndelsen af 1970erne gik tilbage, overdroges hele firmaet til ”Hegi” i Nürnberg og derefter til Schuco. I München blev der fremstillet bamser indtil 1976, hvor Schuco gik konkurs, og produktionen af plysdyr blev indstillet.

Umiskendelig lighed med Zotty-Typen !

I salgskataloget fra 1957 ses den klassiske bamse af mohair med lukket mund og indsat, korthåret snude. De let bøjede arme og de rødbrune indfarvede glasøjne med sorte pupiller viser tydelige kendetegn fra den klassiske Hermannbamse.

Desuden kan du se en bamse i ny og ubrugt stand, den er stoppet fast med træuld og er syet af brunmeleret kunstsilkeplys. Indersiden af ørerne og den indsatte snude er af korthåret, beigefarvet mohair. Den håndsyede søm sidder på ryggen af bamsen. Næsen er broderet på tværs med sort. Bamsen har ingen kløer.

Den beskrevne bamse ses her i profil og forfra! Han er 40 cm høj, og som nævnt af kunstsilkeplys, et ret sjældent materiale! Han har sit originale logo på brystet, og hans profil har tydelig lighed med Hermann-bamserne

Ankerbamsen viser også tydeligt slægtskab med Zotty-typen – bamse med åben mund. Den her viste bamse er af sølvmeleret mohairplys, med sølvbrune indfarvede glasøjne. Munden er åben, og filtet i den åbne mund er i en kraftig rød farve. Poter og fodsåler er af beigefarvet filt. Han er blødt stoppet, og i modsætning til Steiffs Zotty har denne bamse ingen broderede kløer og heller ikke lyst brystparti.

Kilde: Lise clasen Research.

 Ankerbamserankerbamserankerbamserankerbamserankerbamser

Mølædt – hvem, mig???

© for tekst og billede Anne-Lise Crety

Min dejlige og mange årige veninde Anne-Lise, har for mange år siden skrevet denne søde historie, som jeg før har bragt andetsteds og jeg har fået tilladelse til at bringe den her på Bloggen.

Hvor har det da været er rædsomt vejr i sommer! Ja, ikke fordi det har generet mig særligt meget, men det er da synd for menneskerne i mit hus. De kigger ustandseligt ud af vinduet og taler ustandseligt om skyer, regn og kulde,  – ja specielt det sidste kan jeg godt følge dem i, det er ikke særligt rart at fryse.

Vi bamser fryser jo normalt ikke så let som menneskene, men jeg husker dog én episode, hvor det blev for meget af det gode, selv for en gammel nordbo som mig.

Gammel, det er jeg, det ses på mig. Jeg er ikke som vore dages bamser lavet af farvestrålende nylonpels, men har et mere diskret, nærmest camoufleringstilstræbt ydre. Jeg er nemlig i begyndelsen af 40-erne, syet af en gammel soldaterfrakke, kaki, og af lidt fast tykt uldstof. For at live op på det har jeg fået lyserødt stof i ørerne og på fodsålerne, og om halsen sidder en rød sløjfe, der nu er meget falmet og lidt frynset. Jeg er, som I vil se, ikke ligefrem nogen hjerteknuser, og siden min første ejermand, lille Karen, blev voksen og siden meget gammel og for nylig døde, er der da heller ingen, der har krammet mig og betroet mig alverdens sorger og glæder.

Da min Karen døde, skulle jeg have været smidt i containeren sammen med en masse andre overflødige ting, som hendes familie ikke ville have, men til mit store held blev jeg og min fætter alligevel lagt til side, og vi fik en tilværelse hos en bamseven. Min fætter må jeg også hellere beskrive lidt nærmere. Han er lidt større og lidt yngre end mig, det kan jeg ikke løbe fra. Hans røde sløjfe er ikke helt så falmet og flosset, og så er han syet af brunt, blødt plys fra en damefrakke engang i 50-erne. Den nøjagtige dato er han ikke selv klar over. Det har jo gennem årene hos Karen tit såret mig, at hun mange gange hellere ville kæle med Bløde Fætter, men når det gjaldt var det dog altid mine lyserøde ører, der fik hvisket hendes små hemmeligheder.

Min fætter og mig.

Hjemme hos vores nye bamseven, blev vi sat på række i sofaen sammen med en hel masse andre bamser, der alle var meget spændt på at høre, hvor vi kom fra. Vi fik også de andres historier og fandt os efterhånden godt tilpas i bamsegruppen. En dag bemærkede en gæst, at jeg havde flere små huller i kroppen, hvor min indvendige træuld stak lidt ud. Gæsten mente, at jeg var “mølædt”, og at der muligvis stadig var mølæg og andre ubehageligheder i mig, og at jeg burde smides ud. At jeg blev forskrækket kan I jo nok forstå, og det lykkedes mig ikke at gøre dem forståeligt, at hullerne naturligvis ikke stammede fra de uønskede møl, men tværtimod burde betragtes med ærefrygt, det er nemlig skudhuller i den uniformsjakke, jeg er syet af.

Måske har min protest alligevel gjort sin virkning, jeg blev i hvert fald ikke smidt ud, men lagt i en plastpose og puttet i fryseren, hvor jeg skulle ligge i nogen tid, indtil de formegentlige mølæg med sikkerhed var døde. For en sikkerheds skyld blev Fætter også lagt i fryseren.

Der lå vi så i mørket sammen med jordbæris og pakker med oksekød, og efterhånden følte vi os lige stivnede og afventede som dem. For det lærte vi hurtigt at forstå: Når man ligger i en fryser, er det eneste man tænker på, det tidspunkt hvor man bliver taget op igen og anvendt til en rigtig lækker ret på middagsbordet. Fætter og jeg hviskede lidt sammen, om denne skræmmende mulighed, vi forstod ikke rigtig oksekødets utålmodige forventning.

En dag var det ved at gå galt. Fryseren blev åbnet, og plastposerne med Fætter og mig blev båret op i køkkenet og lagt til optøning på køkkenbordet. Det var jo i og for sig ikke så galt, livet vendte langsomt tilbage til lemmerne, og jeg mærkede efterhånden vanddråberne fra sløjfefrynserne løbe ned over min mave. Alvorligt blev det først, da vi hørte tale om, at ovnen nu var varm nok til at “stegene” kunne komme ind.

Uha, det lød ikke rart, vi ville meget gerne have byttet med det længselsfuldt ventende oksekød i fryseren. At det i sidste ende også gik sådan, kan I jo nok regne ud. Så snart det blev opdaget, hvad plastposerne gemte, blev vi, stadig kolde, igen anbragt i bamsegruppen, og ingen vover fremover at tvivle på årsagen til mine huller i kakien, – møl er der med garanti ikke tale om!

Det må dog gerne snart blive bedre sommervejr, det er ikke særligt rart at fryse!

En stor tak til Anne-Lise, det var dejligt at læse historien igen.

Ikke så kendte, men lige så dejlige BAMSER

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

De fleste Bamsesamlere kender Steiff, Schuco og Hermann, de danske Holstebrobamser og Struerbjørne, samt andre kendte bamsemærker, men kun få kender RIHAGs og JOPIs dejlige bamser, hermed lidt om dem:

RIHAG står får Richard Haueisen, dvs. Wollspielwarenfabrik Gheren, Thüringen og Plüschspielwarenfabrik Seelbach, Schwarzwald.

I 1904 grundlagde Richard Haueisen sin legetøjsfabrik i Gehren/Thüringen, og siden 1920 fremstillede han legedyr af plys, flannel og filt. I 1930 trådte hans søn, Hermann, ind i firmaet.

I begyndelsen af 1950erne var det svært at levere plysdyr til det daværende DDR (Østtyskland) og omvendt fra Øst til Vest, derfor oprettede Hermann Haueisen i 1952 et mindre firma i Seelbach i Schwarzwald, og i 1954 lukkede man firmaet i Gehren.

Varemærket for legedyrene var i 1960erne et plombeagtigt metalvedhæng, forsiden af vedhænget viser en hestesko mærket Haueisen i guld og rødt, på bagsiden stod indpræget ”Made in Western Germany”.

I 1960erne fremstillede man den dejligste blødt stoppede bamse med åben, rød filtmund, som vist her. Bamsen er syet af beigefarvet, langhåret mohair, og han har ”kvak”-stemme i maven. Øjnene er af indfarvet sortbrunt glas, og hoved og lemmer er fuldt bevægelige. Næsen er broderet på tværs med mørkebrunt bomuldgarn. Snuden og det indvendige af ørerne er fremstillet af beigefarvet korthårsmohair. Poter og fodsåler er af filt med tre broderede kløer. En smuk og sjælden bamse, som mange bamsesamlere helt sikkert ønsker sig.

Bamse eller hund? Men alligevel charmerende!

Et andet mindre kendt fabrikat er JOPI, alias Josef Pitrmann, Stoffspielwarenindustrie i Nürnberg:   et nærmest ukendt firma indtil slutningen af 1980erne.

Josef Pitrmann blev født i 1882 og grundlagde i 1910 i Nürnberg sin egen fabrik for fremstilling af legedyr af stof.

Desværre er der ikke bevaret noget fra de tidlige produktionsår. Først i 1920erne dukkede firmaets første varebetegnelse JOPI op, og som alle vi ”skarpe knive” straks har gættet, er firmanavnet sammensat af de første bogstaver i grundlæggerens navn.

Josef Pitrmann døde i 1938, og firmaet videreførtes af hans hustru, Maria, der døde i 1956, hvorefter firmaet videreførtes af datteren, Hilde.

I slutningen af 1959 præsenterede firmaet sine JOPI-bamser på Nürnbergmessen, noget helt specielt ved bamserne var det indbyggede ”musikværk”, hvorfra man kunne høre de sødeste melodier.

Når du betragter den brun/hvide mohairbamse her, spørger du ganske sikkert dig selv, om det drejer sig om en hund eller en bamse?!? Bamsen er fra slutningen af 1920erne og har relativt små glasøjne. Ligesom den også viste hvide bamse er han stoppet med træuld og har tre broderede kløer. Næsen er mørkebrun og broderet på langs med fladsting. Alle JOPI-bamserne er generelt fremstillet af materialer af høj kvalitet, meget ofte af farvesprøjtet mohair. Den siddende bamse er en 38 cm, høj ”musikbamse” af gyldentfarvet langhårsmohair, bemærk hans lange arme og spidse snude.

Dyre og dejlige JOPI-Bamser !

Ønsker du dig JOPI bamser, er de generelt ret dyre at købe, idet de fleste koster flere tusinde Euros…. De ses desværre sjælden på auktioner.

Kilder: Pistorius, Nordisk Dukketidende (Lise Clasen Research ©)

 G o d   L æ s e l y s t   !