De dejligste velsyede Bamser og krammedyr

Steiff på spil igen !

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

I går kom det længe ventede brev eller måske den ventede lille pakke fra Steiff indeholdende min årsbamse, en sjov lille fyr, denne gang syet i vaskbart, cremefarvet uld og med certifikat, som det hører sig til.

Men der var selvfølgelig også vedlagt brev, medlemsblad, katalog over nyheder, samt meddelelser om bamsemesser, alt sammen herligt læsestof for en Bamsoman som mig.

I medlemsbladet er der for øvrigt en omtale af det kommende Bamsemuseum i Billund med billede af den berømte bamse Alfonso – se tidligere artikel ! og interview med Gitte og Johnny Thorsen, Orange Bears, som står for museet.

Der er også bragt resultater af designerkonkurrencen, desværre vandt jeg ikke, man er ikke altid den heldige… , selv om jeg syntes, at mit projekt sagtens kunne stå mål med e udtrukne vinderes, men Tab og vind med samme sind, og måske jeg er mere heldig næste gang.

Her er den 10 cm høje Club-bamse nederst, men vil man have ham i stor udgave, fås han 29 cm høj i samme udførelse. Bamsen i midten er syet af mohair og er 21 cm høj, han er et specielt tilbud til klubmedlemmerne.

Steiff genudgiver hele tiden deres gamle bamser som replika, bl.a. denne mørkebrune mohairbjørn på alle fire ben., han måler 22 cm og er første gang fremstillet i 1914.. Faktisk rart, at mange af dyrene ikke er så store, at det til sidst vil knibe med at få plads til dem.

Men Der er også andre dyr, bl.a. pingviner, løver, en ozelot, Paddington, hans forældre, etc. en særlig god historie i Steiffs Club-magazin er, at der hver gang står noget om forgangne tider. Og så er der brevkasse, hvor du kan få oplysninger om dine nyere eller gamle Steiffdyr

Da påske nærmer sig, er der selvfølgelig kreeret de sødeste påskelam og -harer, bl.a. Beatrix Potters Peter Kanin. Men de allersødeste nyheder er for mig Lena Mus på bare 12 cm og syet i Alpaca, samt miniharen på 10 cm syet i vaskbart fløjl. Begge er fremstillet i begrænset udgave. Hermed de charmerende dyr med lange ører hhv laaang hale!

Blandt de mange medsendte brochurer er der meddelelser om kommende auktioner og messer, hvor Steiff og mange andre deltager: Hermed nogle oplysninger til jer alle:

Ladenburger Spielzeugauktion, Lustgartenstraße 6, D 68526 Ladenburg, www.spielzeugauktion.de – mail@spielzeugauktion.de – hvor du kan få oplysninger om de kommende auktioner den 28.2. og 1.3. i Hamburg, samt i Berlin og Wien senere, datoer endnu ikke offentliggjort.

Teddy Dorado , Stadthalle Bad Godesberg, Koblenzer Straße 8, D 53177 Bonn am Rhein, www.steiffauktion.de for yderligere oplysninger, holder auktioner den 14. april og den 27. oktober.

Teddybär toltal 2018 finder sted den 28.-29. april i Messe- & Congress Centrum Halle Münsterland, Albersloher Weg32, D 48155 Münster, yderligere oplysninger www.teddybaer-total.de eller

email: info@teddybaer-total.de

Samme sted og samme tid: er der International Dukkeauktion og Kreativt Forår: info www.puppenfruehling.de eller www.kreativ.fruehling.de – billetterne gælder – så vidt jeg kan se – til alle arrangementer.

Der er workshops, underholdning, foredrag, komkurrencer og meget andet godt den 28.-29. april i Münster!

Du kan også komme til Teddybär Welt den 26.-27,. Maj i CongressCenter Wiesbaden, info: www.teddybaer-welt.de – eller til Steiffs egen sommerfestival den 1. juli: Steiff Sommer 2018, på Steiffområdet Margarete Steiff GmbH i Giengen an der Brenz, info og kontakt: museum@steiff.de (her kan man også deltage i workshops)……

De nævnte arrangementer er for alle, men er du klubmedlem, foregår der noget overalt, f.eks. I Belgien, Holland, Schweiz, Østrig og United Kingdom… En bamsoman behøver aldrig at kede sig, og man har da lov til at deltage som GLO-gæst, det er jo ikke altid, man har lyst til at ÅBNE den STORE pengepung, vel!

 

Vi skal på auktion via Ladenburger auktionshaus !!!

Og så er der kun tilbage at ønske jer God fornøjelse !

Bamsen Teddy

Som Farmor/Mormor – ja nogle kalder sig bedstemor  –  er man altid stolt af sine børnebørn, og somme tider en ægte pralhals….:

Som nu her i begyndelsen af december, hvor denne historie kom fra tvilling Merle, der går i 2. klasse og fylder 9 år i slutningen af januar næste år.

I klassen skiftes man til at præsentere en historie, og nu er det således Merles tur. Hun har selv fundet på emnet og har søgt alle de supplerende oplysninger på nettet  –  hendes Far, Steen, hjalp hende dog med renskrivningen, hvad hun blev meget fornærmet over: ”Næste gang skal du ikke blande dig, jeg kan godt selv!”:: (Der fik han den…)

Fortællingen taler for sig selv, her er den med hilsner fra Merle og hendes vildt imponerede og rævestolte Farmor.

(Merle og Lise Brastrup Clasen)!

Af Merle Brastrup Clasen

Alle børn elsker bamser. Mange har en eller flere, som de har givet navne og som de har i mange år. Faktisk er der mange voksne, der beholder deres yndlingsbamse.

Pluto

Jeg havde en gul hundebamse, som jeg fik da jeg var helt lille. En dag havde jeg den med i børnehave hvor vi legede med den. Desværre kom Georg og nogle andre børn til at hive i den, så hovedet faldt af. Men heldigvis var jeg i Disneyland kort tid efter. Her fik jeg en rigtig Pluto, som I kan se her.

Anton

Mellem børnehaven og 0. klasse var vi i sommerferien i Spanien og Gibraltar. Nælde plagede mor om en abebamse, men mor sagde nej. Nælde blev ved med at plage om en abebamse, og til sidst mens vi gik i 0. klasse aftalte Nælde og jeg med far, at vi skulle til Gibraltar for at købe abebamser.

Turen til Gibraltar er en anden historie, men min abebamse Anton har jeg her.

Molly

I min familie rejser vi meget. Min storesøster Mynte var i 3. klasse i Liverpool med min far, min storebror Viktor og min onkel Bjørn. Liverpool er berømt for både fodbold og rockgruppen Beatles, så vi fik alle en Beatlesbamse af min storesøster og jeg kaldte min for Molly. Den er her.

Bamsen blev opfundet

Men hvem opfandt bamsen? Det er der flere svar på.

Samtidig i Tyskland og USA var der nogen, der lavede tøjdyr, som lignende bjørne.

Der er derfor delte meninger om hvem, der var først.

Enten det tyske firma Steif eller det amerikanske Ideal and Novelty Co. Begge lavede deres første bamse i 1903.

Teddy

På engelsk hedder en bamse ”teddy bear”. Altså ”teddy bjørn”. Og der er ingen tvivl om navnets opståen.

For over 100 år siden var der en præsident i USA, der hed Theodore Roosevelt.

Dengang gik man tit på jagt, og det gjorde præsident Roosevelt også.

Under en jagt i november 1902 afviste Theodore Roosevelt at skyde en bjørn.

Bjørnen var nemlig kun en unge, og den så ganske nuttet og uskyldig ud. Så præsidenten syntes det var usportsligt at skyde den.

Dette gav anledning til flere tegninger af Roosevelt og bjørnen i amerikanske aviser.

En af dem blev set i en avis i Brooklyn i New York af et ægtepar, der hed Micton. De udstillede i november 1903 en tøjbjørn i deres butiksvindue og satte et skilt på, hvor der stod ”teddy bear”. ”Teddy” var præsident Theodore Roosevelts kælenavn og ”bear” betyder bjørn.

Mictons bamse lignede denne.

De lavede bag efter firmaet Ideal and Novelty Co., som fremstillede bamser.

Steifs bamse

Samtidig var der forårsmesse i den tyske by Leipzig.

Her præsenterede Steif deres bamse.

Afslutning

Det er altså svært at sige, om bamsen kommer fra USA eller Tyskland. Men alle børn elsker bamser fordi de er bløde at kramme. Mange voksne gemmer dem hele livet. Min farmor er god til at tegne og har skrevet flere bøger om bamser og der er flere museer i Danmark, der kun har bamser, blandt andet Skagens Bamsemuseum.

 

Kuffertpræsentation tirsdag den 5. december 2017 af Merle Brastrup Clasen 2.V

En stor tak til Merle for denne fine fortælling.

A n k e r – B a m s e r n e

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Anker Plüschwarenfabrik GmbH – München-Pasing

 Da jeg engang stødte på noget om ”Anker-Bamser”, blev jeg selvfølgelig nysgerrig, da disse bamsebasser var ukendte for mig. Jeg ledte i flere bøger, og her er, hvad jeg fandt ud af om disse bamser.

Logo blåt og sølv – med liggende løve og anker !

Den viste bamse fra 1957 kan slet ikke lyve sig fra at ligne nogle forfædre, idet han har stor lighed med Hermann-Bamserne. Den første bamse af Hermann-familien kom som bekendt frem i stamhuset Johann Hermann. De fire efterkommere fremstillede senere uafhængigt af hinanden både bamser og plysdyr. Johann Hermanns ældste søn, Artur, overtog i 1919 sin fars firma, og i 1940 flyttede han fra Sonneberg til München og fremstillede bamser under navnet J. Hermanns efterfølger.

I 1954 solgte Artur Hermann sin virksomhed til ”Anker Plüschwarenfabrik GmbH”, og designet af de klassiske Hermann-Bamser blev således overtaget af Anker. I begyndelsen benyttedes et logo med et anker. I 1957 er det en liggende løve med anker. Det gengivne brystmærke viser firmalogoet i blåt og sølv. Bagpå står: ”Anker Plüschtiere aus München”.

Da salget i begyndelsen af 1970erne gik tilbage, overdroges hele firmaet til ”Hegi” i Nürnberg og derefter til Schuco. I München blev der fremstillet bamser indtil 1976, hvor Schuco gik konkurs, og produktionen af plysdyr blev indstillet.

Umiskendelig lighed med Zotty-Typen !

I salgskataloget fra 1957 ses den klassiske bamse af mohair med lukket mund og indsat, korthåret snude. De let bøjede arme og de rødbrune indfarvede glasøjne med sorte pupiller viser tydelige kendetegn fra den klassiske Hermannbamse.

Desuden kan du se en bamse i ny og ubrugt stand, den er stoppet fast med træuld og er syet af brunmeleret kunstsilkeplys. Indersiden af ørerne og den indsatte snude er af korthåret, beigefarvet mohair. Den håndsyede søm sidder på ryggen af bamsen. Næsen er broderet på tværs med sort. Bamsen har ingen kløer.

Den beskrevne bamse ses her i profil og forfra! Han er 40 cm høj, og som nævnt af kunstsilkeplys, et ret sjældent materiale! Han har sit originale logo på brystet, og hans profil har tydelig lighed med Hermann-bamserne

Ankerbamsen viser også tydeligt slægtskab med Zotty-typen – bamse med åben mund. Den her viste bamse er af sølvmeleret mohairplys, med sølvbrune indfarvede glasøjne. Munden er åben, og filtet i den åbne mund er i en kraftig rød farve. Poter og fodsåler er af beigefarvet filt. Han er blødt stoppet, og i modsætning til Steiffs Zotty har denne bamse ingen broderede kløer og heller ikke lyst brystparti.

Kilde: Lise clasen Research.

 Ankerbamserankerbamserankerbamserankerbamserankerbamser

Mølædt – hvem, mig???

© for tekst og billede Anne-Lise Crety

Min dejlige og mange årige veninde Anne-Lise, har for mange år siden skrevet denne søde historie, som jeg før har bragt andetsteds og jeg har fået tilladelse til at bringe den her på Bloggen.

Hvor har det da været er rædsomt vejr i sommer! Ja, ikke fordi det har generet mig særligt meget, men det er da synd for menneskerne i mit hus. De kigger ustandseligt ud af vinduet og taler ustandseligt om skyer, regn og kulde,  – ja specielt det sidste kan jeg godt følge dem i, det er ikke særligt rart at fryse.

Vi bamser fryser jo normalt ikke så let som menneskene, men jeg husker dog én episode, hvor det blev for meget af det gode, selv for en gammel nordbo som mig.

Gammel, det er jeg, det ses på mig. Jeg er ikke som vore dages bamser lavet af farvestrålende nylonpels, men har et mere diskret, nærmest camoufleringstilstræbt ydre. Jeg er nemlig i begyndelsen af 40-erne, syet af en gammel soldaterfrakke, kaki, og af lidt fast tykt uldstof. For at live op på det har jeg fået lyserødt stof i ørerne og på fodsålerne, og om halsen sidder en rød sløjfe, der nu er meget falmet og lidt frynset. Jeg er, som I vil se, ikke ligefrem nogen hjerteknuser, og siden min første ejermand, lille Karen, blev voksen og siden meget gammel og for nylig døde, er der da heller ingen, der har krammet mig og betroet mig alverdens sorger og glæder.

Da min Karen døde, skulle jeg have været smidt i containeren sammen med en masse andre overflødige ting, som hendes familie ikke ville have, men til mit store held blev jeg og min fætter alligevel lagt til side, og vi fik en tilværelse hos en bamseven. Min fætter må jeg også hellere beskrive lidt nærmere. Han er lidt større og lidt yngre end mig, det kan jeg ikke løbe fra. Hans røde sløjfe er ikke helt så falmet og flosset, og så er han syet af brunt, blødt plys fra en damefrakke engang i 50-erne. Den nøjagtige dato er han ikke selv klar over. Det har jo gennem årene hos Karen tit såret mig, at hun mange gange hellere ville kæle med Bløde Fætter, men når det gjaldt var det dog altid mine lyserøde ører, der fik hvisket hendes små hemmeligheder.

Min fætter og mig.

Hjemme hos vores nye bamseven, blev vi sat på række i sofaen sammen med en hel masse andre bamser, der alle var meget spændt på at høre, hvor vi kom fra. Vi fik også de andres historier og fandt os efterhånden godt tilpas i bamsegruppen. En dag bemærkede en gæst, at jeg havde flere små huller i kroppen, hvor min indvendige træuld stak lidt ud. Gæsten mente, at jeg var “mølædt”, og at der muligvis stadig var mølæg og andre ubehageligheder i mig, og at jeg burde smides ud. At jeg blev forskrækket kan I jo nok forstå, og det lykkedes mig ikke at gøre dem forståeligt, at hullerne naturligvis ikke stammede fra de uønskede møl, men tværtimod burde betragtes med ærefrygt, det er nemlig skudhuller i den uniformsjakke, jeg er syet af.

Måske har min protest alligevel gjort sin virkning, jeg blev i hvert fald ikke smidt ud, men lagt i en plastpose og puttet i fryseren, hvor jeg skulle ligge i nogen tid, indtil de formegentlige mølæg med sikkerhed var døde. For en sikkerheds skyld blev Fætter også lagt i fryseren.

Der lå vi så i mørket sammen med jordbæris og pakker med oksekød, og efterhånden følte vi os lige stivnede og afventede som dem. For det lærte vi hurtigt at forstå: Når man ligger i en fryser, er det eneste man tænker på, det tidspunkt hvor man bliver taget op igen og anvendt til en rigtig lækker ret på middagsbordet. Fætter og jeg hviskede lidt sammen, om denne skræmmende mulighed, vi forstod ikke rigtig oksekødets utålmodige forventning.

En dag var det ved at gå galt. Fryseren blev åbnet, og plastposerne med Fætter og mig blev båret op i køkkenet og lagt til optøning på køkkenbordet. Det var jo i og for sig ikke så galt, livet vendte langsomt tilbage til lemmerne, og jeg mærkede efterhånden vanddråberne fra sløjfefrynserne løbe ned over min mave. Alvorligt blev det først, da vi hørte tale om, at ovnen nu var varm nok til at “stegene” kunne komme ind.

Uha, det lød ikke rart, vi ville meget gerne have byttet med det længselsfuldt ventende oksekød i fryseren. At det i sidste ende også gik sådan, kan I jo nok regne ud. Så snart det blev opdaget, hvad plastposerne gemte, blev vi, stadig kolde, igen anbragt i bamsegruppen, og ingen vover fremover at tvivle på årsagen til mine huller i kakien, – møl er der med garanti ikke tale om!

Det må dog gerne snart blive bedre sommervejr, det er ikke særligt rart at fryse!

En stor tak til Anne-Lise, det var dejligt at læse historien igen.

Ikke så kendte, men lige så dejlige BAMSER

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

De fleste Bamsesamlere kender Steiff, Schuco og Hermann, de danske Holstebrobamser og Struerbjørne, samt andre kendte bamsemærker, men kun få kender RIHAGs og JOPIs dejlige bamser, hermed lidt om dem:

RIHAG står får Richard Haueisen, dvs. Wollspielwarenfabrik Gheren, Thüringen og Plüschspielwarenfabrik Seelbach, Schwarzwald.

I 1904 grundlagde Richard Haueisen sin legetøjsfabrik i Gehren/Thüringen, og siden 1920 fremstillede han legedyr af plys, flannel og filt. I 1930 trådte hans søn, Hermann, ind i firmaet.

I begyndelsen af 1950erne var det svært at levere plysdyr til det daværende DDR (Østtyskland) og omvendt fra Øst til Vest, derfor oprettede Hermann Haueisen i 1952 et mindre firma i Seelbach i Schwarzwald, og i 1954 lukkede man firmaet i Gehren.

Varemærket for legedyrene var i 1960erne et plombeagtigt metalvedhæng, forsiden af vedhænget viser en hestesko mærket Haueisen i guld og rødt, på bagsiden stod indpræget ”Made in Western Germany”.

I 1960erne fremstillede man den dejligste blødt stoppede bamse med åben, rød filtmund, som vist her. Bamsen er syet af beigefarvet, langhåret mohair, og han har ”kvak”-stemme i maven. Øjnene er af indfarvet sortbrunt glas, og hoved og lemmer er fuldt bevægelige. Næsen er broderet på tværs med mørkebrunt bomuldgarn. Snuden og det indvendige af ørerne er fremstillet af beigefarvet korthårsmohair. Poter og fodsåler er af filt med tre broderede kløer. En smuk og sjælden bamse, som mange bamsesamlere helt sikkert ønsker sig.

Bamse eller hund? Men alligevel charmerende!

Et andet mindre kendt fabrikat er JOPI, alias Josef Pitrmann, Stoffspielwarenindustrie i Nürnberg:   et nærmest ukendt firma indtil slutningen af 1980erne.

Josef Pitrmann blev født i 1882 og grundlagde i 1910 i Nürnberg sin egen fabrik for fremstilling af legedyr af stof.

Desværre er der ikke bevaret noget fra de tidlige produktionsår. Først i 1920erne dukkede firmaets første varebetegnelse JOPI op, og som alle vi ”skarpe knive” straks har gættet, er firmanavnet sammensat af de første bogstaver i grundlæggerens navn.

Josef Pitrmann døde i 1938, og firmaet videreførtes af hans hustru, Maria, der døde i 1956, hvorefter firmaet videreførtes af datteren, Hilde.

I slutningen af 1959 præsenterede firmaet sine JOPI-bamser på Nürnbergmessen, noget helt specielt ved bamserne var det indbyggede ”musikværk”, hvorfra man kunne høre de sødeste melodier.

Når du betragter den brun/hvide mohairbamse her, spørger du ganske sikkert dig selv, om det drejer sig om en hund eller en bamse?!? Bamsen er fra slutningen af 1920erne og har relativt små glasøjne. Ligesom den også viste hvide bamse er han stoppet med træuld og har tre broderede kløer. Næsen er mørkebrun og broderet på langs med fladsting. Alle JOPI-bamserne er generelt fremstillet af materialer af høj kvalitet, meget ofte af farvesprøjtet mohair. Den siddende bamse er en 38 cm, høj ”musikbamse” af gyldentfarvet langhårsmohair, bemærk hans lange arme og spidse snude.

Dyre og dejlige JOPI-Bamser !

Ønsker du dig JOPI bamser, er de generelt ret dyre at købe, idet de fleste koster flere tusinde Euros…. De ses desværre sjælden på auktioner.

Kilder: Pistorius, Nordisk Dukketidende (Lise Clasen Research ©)

 G o d   L æ s e l y s t   !

En samlers bekendelser !

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Der bor da en samler i os alle !

Hvor vi dog gemmer og samler, og pludselig kommer alle barndomsminderne frem. Det bor helt sikkert i os alle at have noget at tænke over, og ikke bare kassere – det er åbenbart også in at forvandle YT til NYT: en udsendelsesrække, der er værd at se og lære af, sprængfyldt med gode ideer – men også af og til med nogle kiksere….

Gammelt foto fra en artikel i Søndag – Babydukken har jeg malet på et dukkekursus, han har porcelænshoved og hænder og er ellers af stof! -50 cm høj

I vore familier er vi gemmere og samlere, og vi er glade for alle vore finurlige og kære minder. Og snakker man med andre, har de allerfleste det på samme måde, selv børnene samler på alt muligt. I min barndom var det ofte de næsten gratis glæder, så som Richs– og Danmarksbilleder, påklædningsdukker fra blade, aviser og havregrynspakker, frimærker, postkort, karamelpapir, cigaretpakninger etc. og selvfølgelig glansbilleder og købepåklædningsdukker, sjove reklamer, ja sådan kunne jeg blive ved.

Min søster samlede på jokere fra spillekort, og hun måtte inkassere en del vredesudbrud og bistre blikke, når de manglede i familiens spillekort. Mette har stadig sin dejlige mappe med jokere, og stor var hendes forbløffelse, da hun en dag opdagede, at vor lokale boghandler havde samme hobby.

Den sjoveste oplevelse angående børn og samlermani fik vi, da vore gode engelske venner i Luxembourg, forældre til dengang 8-årige tvillingedrenge, til stor forargelse og forbløffelse fandt en tom ginflaske under en af drengenes senge… ”Men bare rolig!” forklarede drengene: ”Vi samler på etiketter og kraver fra vin– og spiritusflasker, så den skal i blød i badekarret, således at vi kan tørre den flotte etiket!” Tja, så måtte selv bornerte/moralske englændere give fortabt!

Heubachdrengen tv er den første dukke, jeg støbte og malede etc. på kursus. Kinserepigen Chi kom til senere, også fra et kursus! (jeg har heldigvis alle dukkerne endnu!)

Vor ældste søn samlede på frimærker, og da vi flyttede fra Luxembourg til Danmark var ungersvenden allerede flyttet på grund af studier, men han havde da pakket, sagde han, jeg skulle bare pakke hans samling af smukke glas, som Povls gamle Moster havde foræret ham, og det gjorde jeg så. Derefter skulle der gøres rent og tørres støv af, og oven på et skab opdagede jeg nogle aviser. De skulle væk— og jeg fejede dem ned med en hurtig bevægelse…. Men så stod jeg pludselig i en regn af små stykker papir eller rettere sagt frimærket, som var blevet opblødt og lagt til tørre…. (Godt at ingen var i nærheden, for nu blev ordforrådet udvidet med alskens ikke lige frem stuerene gloser!…. )

Selv havde jeg gemt alle barndommens påklædningsdukker, deriblandt nogle flotte filmstjerner sendt fra min Moster, der dengang boede i USA, Richsalbums og meget mere, og Povl havde gemt alle sine Anders And Blade lige fra nummer 1, pænt sorteret i årgange, og der var meget mere, bl.a. gamle billedbøger, desværre fik vi stormflod eller styrtregn med efterfølgende vandskade i kælderen, hvorefter alt flød rundt som små ”pyssenysser/papirstumper”… en bitter dag, og hvad hjælper en erstatning fra forsikringsselskabet!!! Ingenting, for det var jo minder – som mange gange ikke kan købes igen…. ….. Povls frimærkesamling stod heldigvis ikke i kælderen. Og de dukker, der havde overlevet fra min barndom, stod heldigvis i et skab ovenpå.

Livet går videre, og man samler igen.   Og en skønne dag har man huset fyldt med påklædningsdukker, bamser, dukker og andet gammelt legetøj etc.

Negerpigen ”Crissy” fra Roots, ”schweizerdukke” syet herhjemme, hvor jeg forsøgte at få hendes bedrøvede udtryk frem!”

Min dukkesamling blev grundlagt, da vi under en ferie i begyndelsen af 1980erne var på vej fra Luxembourg til Danmark og kørte ind i Düsseldorf for at besøge et legetøjsmarked… her var bl.a. dukkemagere og salg af alskens materialer. Ret fascinerende og en ny verden for mig.  Jeg købte en del bøger og materialer, samt et par forme, desuden gamle påklædningsdukker og meget andet, det ophold på nogle timer i Düsseldorf var både dyrt og skæbnesvangert … men der gik dog nogle år, før jeg kom i gang som dukkemager.  I mellemtiden læste jeg om alle de gamle dukker og besøgte også en del museer, og  –  kort sagt  –  jeg faldt  i svime hver gang over de enestående samlinger

Nogle år senere flyttede vi permanent til Danmark, og her opdagede jeg, at der var dukkekurser annonceret i alle aftenskole-katalogerne, og at der i ”vores” landsby var kursus i at fremstille porcelænsdukker.  Det kunne jeg ikke leve med uden at prøve, og ih, hvor var det fornøjeligt, alene det at møde en flok andre charmerende ”særlinge/originaler” med samme interesse. (En af de pågældende var Rita Nielsen, også debutant og nu med blandt bloggens læsere, og tro det, om I vil, Rita og jeg fik hurtigt (naturligvis ganske ”uforskyldt”) sat fut i fejemøget, og vi blev som flere af de andre faste gæster på de mange efterfølgende kurser! )

Dejlige Bamsebasser fra min samling !

En stor flok dukker bredte sig på hver eneste ledige plads i hjemmet, og samtidig købte jeg nogle af de gamle og smukke porcelænsdukker fra kendte firmaer….  Dukkerne skulle klædes på, og mange af kursisterne ville gerne have oversat vejledninger etc. til mønstrene og de særligt fine dukkekroppe af skind  –  en inspiration til mig om at oversætte, og senere kimen til mit forlag, idet der næsten ikke fandtes litteratur på dansk om gamle og nye dukker, samt om dukkemageriet.

Det gik nu slag i slag, hurtigt fik jeg forbindelse med en masse andre samlere og dukkemagere, og jeg prøvede desuden at lave stofdukker  –  schweizerdukker kaldte vi dem dengang  – en dukke af voks blev det også til: hun var en smuk fransk dukke, som jeg senere har fortrudt, at jeg solgte. Jeg malede desuden En dukke med træhoved og lemmer og stofkrop… etc., etc.

Det var dog ikke rigtig nok for kreative mig, jeg begyndte at modellere dukker, og det var rigtig sjovt at få et særligt udtryk frem. Kreativ har jeg altid været, bl.a. tegnede jeg altid påklædningsdukker  –  og det gør jeg, som I sikkert har set,  såmænd den dag i dag!

Samtidig samlede jeg på bamser og syede også selv en del….   Senere var jeg medstifter af  Dansk Dukkeforening, blev medlem af Legetøjsklubber, bl.a. Snurretoppen, hvor jeg stadig er medlem, var med på nogle museumsrejser (dukker, bamser, miniaturer osv.)  –  og alt imens oversatte jeg og udgav dukke– og bamsebøger, samt havde en kraftig im– og eksport af bøger i legetøjs-genren. Det blev efterhånden også til bladene: Nordisk Dukketidende, Nordisk Bamsetidende og Påklædningsdukken, engang blev jeg overtalt til også at udgive Nordisk Miniaturetidende, det blev dog en bet, idet de søde entusiaster, der havde lovet mig stof til bladet, svigtede, der kom således kun 5 numre, hvorefter  jeg stoppede  –  lidt ærgerligt at måtte opgive, men det gælder for mig om at indfri løfter til læserne, og det følte jeg ikke, at jeg kunne på det tidspunkt….  Morale: Stop, mens legen er god!

Somme tider bliver man kendt i kredsene, det gjorde jeg bl. a. da  jeg sammen med en hollandsk forretningspartner arrangerede et par Dukke– og legetøjsmesser i Danmark, og forfængelig som jeg er, har jeg selvfølgelig opbevaret artikler fra aviser og blade om mit virke!

Jeg har altid tegnet påklædningsdukker og gør det stadig!

Det blev også til mange museumsbesøg, og det gør det stadig. Desværre eksisterer mange af de alsidige og dejlige museer ikke mere, deres indhold er solgt og spredt for alle vinde, tænk blot på Margot Siesbyes storedukkesamling, Missers Dukkemuseum i Ebeltoft og Legolands enestående samlinger, dog er der heldigvis kommet nye til, bl.a. Olgaslyst og Skagens Bamsemuseum, samt Miniseum i Mariager, og der eksisterer heldigvis flere små dukke– og miniatureklubber.

Teenage-påklædningsdukke fra OTA-Solgryn!

Min store passion er nu påklædningsdukkerne og også bamserne, samt miniaturer, men jeg må hele tiden tage mig selv i ikke at sprede mig for meget. Samlergenerne er der bare –  og de her HELDIGVIS uhelbredelige!

Glansbilleder, gamle som nye er stadig et hit!

Kære Alle…. Dette er om mig og mine samlergener og min kreativitet, og skulle I have lyst til at fortælle lidt om jer selv og jeres samlinger etc., er I mere end velkomne, da det altid er både morsomt og lærerigt at læse om hinanden.

God Læselyst og hilsner fra Syddanmark !

De dejligste bamser og hunde

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Om godt en måned finder den årlige STORE bamsemesse Teddy Bär total sted i Münster, hvor det, som vi tidligere har fortalt, den 29. og 30. april går løs med om ALT om bamser, dukker og meget andet godt, og selvfølgelig skulle jeg se deltagerlisten, hvor hele 3 superdygtige bamsemagere deltager: Helen Andersen, Stine Birkeland og Gitte Thorsen – der er deltagere fra hele verden og selvfølgelig flest fra Tyskland. På Teddy Bär Total finder du alt, hvad hjertet begærer med hensyn til bamser, og der er desuden mange workshops at deltage i. Samtidig er der i Hallerne en lige så stor dukkemesse.

Marianne med en af sine dejlige bamsebasser !

En af de bamsemagere, jeg pladask faldt for, er Marianne Schmalen-Willems fra Luxembourg, hvis udtryksfulde bamser og hunde er helt uimodståelige – og dem skal I selvfølgelig se et lille udvalg af…

Og denne lille fyr er da slet ikke til at stå for, vel !

Marianne Schmalen-Willems bor i Gonderange (ikke langt fra Luxembourg By og et dejligt område, hvor nogle af vore venner i sin tid byggede hus) sammen med sin mand og deres 2 børn på 17 og 19 år samt en hund.

Alle hendes bamser er syet professionelt og elegant, og når man ser dem, er man overbevist om, at hun i mange år har kreeret bamser og hunde, hvad slet ikke er tilfældet. I 2011 deltog hun i en workshop og blev så begejstret for det at sy bamser, at hun fortsatte, men det var svært at få tid, og først i 2012 designede hun sit første bamsemønster.

Nugget !

Alle Marianne Schmalen-Willems bamser og hunde har et særligt og helt specielt udtryk, hvad der gør dem meget charmerende, jeg var helt solgt, da jeg opdagede hendes bamsedesign.

Hunden Nugget er nomineret til ”Den gyldne George” – den eftertragtede pris fra Teddy Bär Total. Han er 26 cm høj og syet i kvalitetsmohair, har glasøjne og er stoppet med bamsefyld. Simpelthen noget af det mest charmerende!…..

Marianne Schmalen-Willems fortalt mig for øvrigt, at hun er ved at designe sin første krammekat, som jeg senere vil vise jer !

Denne lille fyr passer godt på sin første fodbold!

Vi du se mange flere bamser, så gå ind på

http://www.mawi.lu

 www.facebook.com/mawibears 

 Nu er jeg spændt på, om nogle af jer skal til Bamse –  og dukkemesse i Münster – selv er jeg enormt fristet, men nu får vi se!

God læselyst !

 

Sidste Nyt fra Steiff

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Som medlem af Steiffklubben modtager jeg hvert forår årets Klubbamse— dvs. en dejlig og velsyet 10 cm høj bamsebasse.

 I år var pakken forsinket, og først her i begyndelsen af juni ankom æsken, som jeg vanen tro flåede op:

Billede2

Her er han så, 10 cm høj, af lysblondt, farvet mohair, vaskbar, og med bevægelige led (hoved, arme og ben). I øret den traditionelle ”forgyldte” knap— Da bamsen er klubbens årsbamse, kan han ikke købes nogen steder. Jeg har været medlem i en del år, og der står eller sidder nu en hel række små bamser på min Steiffhylde. Et år var årsbamsen en elefant, den sidder selvfølgelig midt i rækken.

Billede1

Som sædvanlig var Steiffs nyhedskatalog vedlagt, og jeg— der har en svaghed for visse tegneseriefigurer, sprang op af glæde —som et gedekid, eller måske var det mere som Bukke Bruse, da jeg i kataloget opdagede Tom og Jerry udgivet af Steiff. Disse to spøjse og charmerende figurer må jeg absolut se at få fat i. (Jeg er ejer af katten Tom i en simpel, men sjov udgave, den superfrække Jerry (musen), som ikke bestiller andet end at drille Tom, har jeg aldrig ejet.

De to gavtyve er fremstillet i begrænset udgave på 2.000 pr. stk.. Begge er stående figurer og fremstillet af det fineste mohair. De har bevægeligt hoved og bevægelige arme. Tom er 33 cm høj og grå og hvid, og Jerry er 20 cm og rødbrun.

Billede3

Kataloget indeholder desuden de mange julenyheder— bl.a. denne uimodståelige julebamsekrybbe – samt andre fantasifulde bamser.