Glansbilleder på gamle postkort og lykønskningskort.

(c) for tekst og billeder: Angelika Salzwedel

Oversættelse: Lene Byfoged.

Så har Angelika igen sendt nogle skønne gamle glansbilleder og lykønskning kort til bloggens læsere. Så smukke er de og jeg takker Angelika mange gange for dette indlæg.

Jeg har tidligere fortalt om glansbilleder, og mere end én gang. Det er trods alt, et af de store samlerområde, trykte billeder fra 1800-tallet, med deres vidunderlige glans og stærke udtryk, i en flot prægeteknik.

De første billeder, dukkede op fra midten af ​​1850’erne. I 1854 i Berlin, var Wolf Hagelberg, den første, der kom med ideen om, at udskrive små billeder, der var forbundet med søjler, så det arket blev forstærket og kunne printes ud.

I 1860 blev de lavet i lille format med stentryk og blev hovedsageligt brugt til at dekorere poesialbum og postkort og som små pryds skatte. Jeg har nogle smukke eksemplarer, som jeg gerne vil præsentere for dig.

Under billederne, står landet, de er fra. Fælles for dem alle er, at de alle er lavet omkring 1890. Det fine ved postkort og poesialbum er jo, at man kan datere dem.
Jeg håber, du nyder at se på disse små skatte.


Jeg takker Lene for den skønne oversættelse og for det flotte layout.

Angelika Salzwedel i april 2022

Disse 3 billeder foroven er fra samme lykønsknings kort. Kortet er tysk.
For og bagside på svensk kort
De 2 ovenstående billeder er for og bagside af samme kort. Fra Sverige.
Og det samme med disse 2 billeder fra Sverige.
For og bagside på svensk kort.
Tysk konfirmationskort med glansbillede ,fra omkring 1900. Korset symboliserer tro og er dekoreret med mange blomster.

Jeg håber I også nyder disse fine kort.

Endnu en gang Tak Angelika

En samlers bekendelser !

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Der bor da en samler i os alle !

Hvor vi dog gemmer og samler, og pludselig kommer alle barndomsminderne frem. Det bor helt sikkert i os alle at have noget at tænke over, og ikke bare kassere – det er åbenbart også in at forvandle YT til NYT: en udsendelsesrække, der er værd at se og lære af, sprængfyldt med gode ideer – men også af og til med nogle kiksere….

Gammelt foto fra en artikel i Søndag – Babydukken har jeg malet på et dukkekursus, han har porcelænshoved og hænder og er ellers af stof! -50 cm høj

I vore familier er vi gemmere og samlere, og vi er glade for alle vore finurlige og kære minder. Og snakker man med andre, har de allerfleste det på samme måde, selv børnene samler på alt muligt. I min barndom var det ofte de næsten gratis glæder, så som Richs– og Danmarksbilleder, påklædningsdukker fra blade, aviser og havregrynspakker, frimærker, postkort, karamelpapir, cigaretpakninger etc. og selvfølgelig glansbilleder og købepåklædningsdukker, sjove reklamer, ja sådan kunne jeg blive ved.

Min søster samlede på jokere fra spillekort, og hun måtte inkassere en del vredesudbrud og bistre blikke, når de manglede i familiens spillekort. Mette har stadig sin dejlige mappe med jokere, og stor var hendes forbløffelse, da hun en dag opdagede, at vor lokale boghandler havde samme hobby.

Den sjoveste oplevelse angående børn og samlermani fik vi, da vore gode engelske venner i Luxembourg, forældre til dengang 8-årige tvillingedrenge, til stor forargelse og forbløffelse fandt en tom ginflaske under en af drengenes senge… ”Men bare rolig!” forklarede drengene: ”Vi samler på etiketter og kraver fra vin– og spiritusflasker, så den skal i blød i badekarret, således at vi kan tørre den flotte etiket!” Tja, så måtte selv bornerte/moralske englændere give fortabt!

Heubachdrengen tv er den første dukke, jeg støbte og malede etc. på kursus. Kinserepigen Chi kom til senere, også fra et kursus! (jeg har heldigvis alle dukkerne endnu!)

Vor ældste søn samlede på frimærker, og da vi flyttede fra Luxembourg til Danmark var ungersvenden allerede flyttet på grund af studier, men han havde da pakket, sagde han, jeg skulle bare pakke hans samling af smukke glas, som Povls gamle Moster havde foræret ham, og det gjorde jeg så. Derefter skulle der gøres rent og tørres støv af, og oven på et skab opdagede jeg nogle aviser. De skulle væk— og jeg fejede dem ned med en hurtig bevægelse…. Men så stod jeg pludselig i en regn af små stykker papir eller rettere sagt frimærket, som var blevet opblødt og lagt til tørre…. (Godt at ingen var i nærheden, for nu blev ordforrådet udvidet med alskens ikke lige frem stuerene gloser!…. )

Selv havde jeg gemt alle barndommens påklædningsdukker, deriblandt nogle flotte filmstjerner sendt fra min Moster, der dengang boede i USA, Richsalbums og meget mere, og Povl havde gemt alle sine Anders And Blade lige fra nummer 1, pænt sorteret i årgange, og der var meget mere, bl.a. gamle billedbøger, desværre fik vi stormflod eller styrtregn med efterfølgende vandskade i kælderen, hvorefter alt flød rundt som små ”pyssenysser/papirstumper”… en bitter dag, og hvad hjælper en erstatning fra forsikringsselskabet!!! Ingenting, for det var jo minder – som mange gange ikke kan købes igen…. ….. Povls frimærkesamling stod heldigvis ikke i kælderen. Og de dukker, der havde overlevet fra min barndom, stod heldigvis i et skab ovenpå.

Livet går videre, og man samler igen.   Og en skønne dag har man huset fyldt med påklædningsdukker, bamser, dukker og andet gammelt legetøj etc.

Negerpigen ”Crissy” fra Roots, ”schweizerdukke” syet herhjemme, hvor jeg forsøgte at få hendes bedrøvede udtryk frem!”

Min dukkesamling blev grundlagt, da vi under en ferie i begyndelsen af 1980erne var på vej fra Luxembourg til Danmark og kørte ind i Düsseldorf for at besøge et legetøjsmarked… her var bl.a. dukkemagere og salg af alskens materialer. Ret fascinerende og en ny verden for mig.  Jeg købte en del bøger og materialer, samt et par forme, desuden gamle påklædningsdukker og meget andet, det ophold på nogle timer i Düsseldorf var både dyrt og skæbnesvangert … men der gik dog nogle år, før jeg kom i gang som dukkemager.  I mellemtiden læste jeg om alle de gamle dukker og besøgte også en del museer, og  –  kort sagt  –  jeg faldt  i svime hver gang over de enestående samlinger

Nogle år senere flyttede vi permanent til Danmark, og her opdagede jeg, at der var dukkekurser annonceret i alle aftenskole-katalogerne, og at der i ”vores” landsby var kursus i at fremstille porcelænsdukker.  Det kunne jeg ikke leve med uden at prøve, og ih, hvor var det fornøjeligt, alene det at møde en flok andre charmerende ”særlinge/originaler” med samme interesse. (En af de pågældende var Rita Nielsen, også debutant og nu med blandt bloggens læsere, og tro det, om I vil, Rita og jeg fik hurtigt (naturligvis ganske ”uforskyldt”) sat fut i fejemøget, og vi blev som flere af de andre faste gæster på de mange efterfølgende kurser! )

Dejlige Bamsebasser fra min samling !

En stor flok dukker bredte sig på hver eneste ledige plads i hjemmet, og samtidig købte jeg nogle af de gamle og smukke porcelænsdukker fra kendte firmaer….  Dukkerne skulle klædes på, og mange af kursisterne ville gerne have oversat vejledninger etc. til mønstrene og de særligt fine dukkekroppe af skind  –  en inspiration til mig om at oversætte, og senere kimen til mit forlag, idet der næsten ikke fandtes litteratur på dansk om gamle og nye dukker, samt om dukkemageriet.

Det gik nu slag i slag, hurtigt fik jeg forbindelse med en masse andre samlere og dukkemagere, og jeg prøvede desuden at lave stofdukker  –  schweizerdukker kaldte vi dem dengang  – en dukke af voks blev det også til: hun var en smuk fransk dukke, som jeg senere har fortrudt, at jeg solgte. Jeg malede desuden En dukke med træhoved og lemmer og stofkrop… etc., etc.

Det var dog ikke rigtig nok for kreative mig, jeg begyndte at modellere dukker, og det var rigtig sjovt at få et særligt udtryk frem. Kreativ har jeg altid været, bl.a. tegnede jeg altid påklædningsdukker  –  og det gør jeg, som I sikkert har set,  såmænd den dag i dag!

Samtidig samlede jeg på bamser og syede også selv en del….   Senere var jeg medstifter af  Dansk Dukkeforening, blev medlem af Legetøjsklubber, bl.a. Snurretoppen, hvor jeg stadig er medlem, var med på nogle museumsrejser (dukker, bamser, miniaturer osv.)  –  og alt imens oversatte jeg og udgav dukke– og bamsebøger, samt havde en kraftig im– og eksport af bøger i legetøjs-genren. Det blev efterhånden også til bladene: Nordisk Dukketidende, Nordisk Bamsetidende og Påklædningsdukken, engang blev jeg overtalt til også at udgive Nordisk Miniaturetidende, det blev dog en bet, idet de søde entusiaster, der havde lovet mig stof til bladet, svigtede, der kom således kun 5 numre, hvorefter  jeg stoppede  –  lidt ærgerligt at måtte opgive, men det gælder for mig om at indfri løfter til læserne, og det følte jeg ikke, at jeg kunne på det tidspunkt….  Morale: Stop, mens legen er god!

Somme tider bliver man kendt i kredsene, det gjorde jeg bl. a. da  jeg sammen med en hollandsk forretningspartner arrangerede et par Dukke– og legetøjsmesser i Danmark, og forfængelig som jeg er, har jeg selvfølgelig opbevaret artikler fra aviser og blade om mit virke!

Jeg har altid tegnet påklædningsdukker og gør det stadig!

Det blev også til mange museumsbesøg, og det gør det stadig. Desværre eksisterer mange af de alsidige og dejlige museer ikke mere, deres indhold er solgt og spredt for alle vinde, tænk blot på Margot Siesbyes storedukkesamling, Missers Dukkemuseum i Ebeltoft og Legolands enestående samlinger, dog er der heldigvis kommet nye til, bl.a. Olgaslyst og Skagens Bamsemuseum, samt Miniseum i Mariager, og der eksisterer heldigvis flere små dukke– og miniatureklubber.

Teenage-påklædningsdukke fra OTA-Solgryn!

Min store passion er nu påklædningsdukkerne og også bamserne, samt miniaturer, men jeg må hele tiden tage mig selv i ikke at sprede mig for meget. Samlergenerne er der bare –  og de her HELDIGVIS uhelbredelige!

Glansbilleder, gamle som nye er stadig et hit!

Kære Alle…. Dette er om mig og mine samlergener og min kreativitet, og skulle I have lyst til at fortælle lidt om jer selv og jeres samlinger etc., er I mere end velkomne, da det altid er både morsomt og lærerigt at læse om hinanden.

God Læselyst og hilsner fra Syddanmark !