Inge Harck på Museum Oldemortoft

For tekst og billeder Lene Byfoged

Vi har før skrevet om Inge Harck og hendes fine udstilling på museum Oldemorstoft, men nu hvor jeg har besøgt den selv, syntes jeg I skulle se nogle af de skønne dukker og fantastiske andre arbejder Inge Harck, har valgt at vise fra sin store samling. Inge har modeleret dukker siden 1990 og hver eneste dukke fortæller sin helt egen historie.

Inge Harck.

I 2003 og 2016 modtog Inge den internationale kunstpris (Max Oscar Arnold Kunstpreis)  for sine dukker.

Inge har udstillet i talrige lande og afholder forskellige kurser.

Hver eneste dukke er modeleret med kærlighed og har som sagt, sin helt egen historie. Alt er nøjagtigt, helt ned den mindste detalje. Inge modellerer, maler, brænder, syr, strikker det hele selv.

På nedenstående billede ses den moderne super mor, der skal klare det hele på en gang. Helt vidunderlig og ramt lige på kornet.

Inge har været feriebarn på Fyn og har lavet et par virkelig flotte dukker, forestillende hende, da hun ankom til Fyn i 1946. og præsten hun boede hos, er også lavet og det er super fint tableau hun har sat sammen. På nedenstående billede, kan man læse om Inges tid som feriebarn på Fyn.

Den lille betuttede Inge møder sin feriefar for første gang.

Sine børnebørn har Inge selvfølgelig også modeleret  og lavet de sødeste dukker af.

Den midterste dukke er en tro kopi at Inge ældste barnebarn Tobias. Det er fantastisk som det ligner det billede, jeg så af Tobias.
En dejlig samling af Inges dukker.
Inges dukker er også udkommet på julemærker i 2000.

Ud over dukkefremstillingen modellerer Inge bl.a. også de dejligste figurer, laver nålefilt m.m. Inge er en meget dygtig og alsidig kunstner.

Et par af Inges dejlige figurer.
Et billede lavet i nålefilt. Så smukke farver.

Det er virkeligt svært, at vælge hvilke dukker osv jeg vil vise jer, der er så mange fine ting på udstillingen.

Vi havde et par hyggelige timer sammen med Inge, hvor hun fortalte levende og interessant om sine arbejder.

Udstillingen på museum Oldemorstoft varer til og med d. 31. oktober, så I kan stadigvæk nå at se den. Inge er tilstede på museet hver onsdag mellem kl. 11.00 og 13.00.

Oldemorstoft er et hyggeligt museum for hele familien og der er åbent:

Tirsdag – fredag kl. 10.00 – 16.00. Der er desværre ikke åbent i flere weekender, inden udstillingen lukker ned.

Museum Oldemorstoft

Bovvej 2, 6330 Padborg

tlf. 73 76 64 36

www.oldemorstoft.dk

Med venlig hilsen

Lene

Særudstilling af kunstnerdukker og antikt legetøj

Fra Inge Harcks samling

 Med tusind tak til Sigi Ulbrich,tortula,de, for tekst og fotos

 (oversættelse Lise Brastrup Clasen © –   design Lene Byfoged ©)

Efter at jeg for et par uger siden fortalte om mine gamle Kuhn-dukkestuer, skete der følgende for mig:

 I maj genså jeg min højt elskede bedstemor, der døde i 1980. Ja, virkelig, jeg er fuldstændig sikker. Hun sad på Museum Oldemorstoft i Padborg, Danmark, og skrællede kartofler. Tror I mig ikke? Tror I ikke på reinkarnation? Nå, ja, det gør jeg egentlig heller ikke. Men i dette tilfælde?

© Foto: Fra Sigi Ulbrich familiealbum.

 Min mand og jeg kørte til Padborg for at se en særudstilling

Kunstnerdukker og antikt legetøj

fra Inge Harcks samling

 Jeg indrømmer, at jeg ikke har ret meget forstand på kunstnerdukker, ja egentlig kender jeg slet ikke noget til dem, men man skal da være fleksibel, og det antikke legetøj var jeg selvfølgelig meget betaget af.

© Foto: Gerhard M. Ulbrich gmuwebSign.

Vi havde en aftale med Inge Harck, og trods varmen og afstanden ankom vi til tiden. Ja, og da så jeg hende, jeg mener min Bedstemor, i en vitrine. Hun sad på en køkkenstol i haven og skrællede kartofler, og ved siden af stod jeg og så til, jeg var helt sikkert meget utålmodig, da jeg meget hellere ville lege med Bedstemor med min dukke. Dukken var for øvrigt en Bärbel – en af de kendte Skildpaddedukker.

Dette display med de to figurer foran – (Bedstemor på 39 cm og barnebarnet på 14 cm), – og hvor der bagved står en omgang storvask med vaskebaljen af træ, satte mig tilbage til barndommen, og jeg blev lidt rørt.

Det er helt klart som i 50erne og næppe noget andet.

© Foto: Gerhard M. Ulbrich gmuwebSign.

Mens vi drak kaffe, kom Inge Harck og jeg hurtigt i snak med hinanden.

Hun fortalte om sine udstillinger, om sine nomineringer i Sonneberg og Neustadt, og om hvor stolt hun var over at have vundet Max Oscar Arnolds Kunstpris hele to gange.

Det hele begyndte i 1990, da hun som autodidakt (selvlærd) fremstillede reproduktioner af antikke dukker. Her forsøgte hun sig med forskellige materialer, men fik en forkærlighed for porcelæn og modellere.

Hos denne kreative kvinde var skridtet til dukkekunstner dermed uundgåeligt.

© Foto: Gerhard M. Ulbrich gmuwebSign

Et af hendes første værker var Max & Mortiz.

De er modelleret af cernit. Ja, og jeg forstår fuldt ud, at en kunstner, som i begyndelsen endnu er famlende og usikker— (kan man genkende mine værker, kan man lide dem) – øjner chancen for, at publikum i disse slemme drenge” , som ikke er til at tage fejl af, kan genkende hendes arbejde. Her er således deres 3. skarnsstreg:

 Max & Moritz –  gale streger –

Med saven her i skjul de leger

Tju og bang –  drillerier laver

I broen snildt et hul de saver!

(gendigtet af Lise Brastrup Clasen ©)

© Foto: Gerhard M. Ulbrich gmuwebSign

Det er i øvrigt de ægte Max & Moritz-figurer, skabt af Wilhelm Busch, og som i 1865 første gang blev offentliggjort, og ikke som mange tror, de samme som de i Danmark kendte figurer Knold og Tot, som er inspireret af dem.

Knold og Tot har siden 1897 lavet skarnsstreger hos vore naboer mod nord, og har i både i væsen og udseende meget til fælles med Max og Moritz.

© Foto: Gerhard M. Ulbrich gmuwebSign

 Også en allerede etableret kunstner udvikler sig stadig.

Her er Inge Harck ingen undtagelse. Inge er krigsbarn og har derfor minder, som måske i dag endnu ikke er fordøjet og bearbejdet..

Den lille Inge skulle som ”feriebarn” hjemmefra. Hun blev optaget som feriebarn i en dansk præstegård.

Årtier senere skabte hun i modelene sceneriet om sin ankomst til præstegården.

Det løber mig koldt ned ad ryggen, så stærkt et indtryk gør dette tidsbillede. Man føler med Inge og sporer, hvor ængsteligt hendes lille hjerte måtte banke..

© Foto: Inge Harck

Inge Harck fortalte mig, at hun har atelier i Kreativitetshuset i Flensburg ”Holm 35 – Kunst & Kunsthandwerk”, her arbejder hun i modelene og andre modellermasser.

Desuden nålefilter hun billeder, dyr og små figurer. Da hun ikke kan stille en ovn op dér, kan hun ikke arbejde i porcelæn. Af særlig interesse er det, at Holm 35 hver fredag mellem 15 og 17 har åbent hus. Også Inge Harck er til stede på dette tidspunkt. Her kan du snakke med hende om hendes kunst. Fra atelieret sælger hun dukker, skulpturer, relieffer med mere fra sit værksted.

Desværre nåede vi ikke at se Inge Harck arbejde i atelieret. Men hun har overladt os nogle fotos, som fortæller en hel del om en dukkekunstners arbejde.

En amatør (dvs. jeg) har således ikke kendskab til forskellene mellem de enkelte materialer.

© Foto: Inge Harck

Inge Harck forklarede mig derfor :

Vedrørende en modellermasse skal alt lige fra starten ”sidde” korrekt. Anbringes et øje på skrå i ansigtet, så sidder det på skrå, man kan enten lade det sidde, eller kassere emnet. Porcelæn kan man senere stadig bearbejde. Aha, det vidste jeg således ikke. Men porcelæn er dyrere, man skal lave forme, hvori porcelænet støbes. Ved modellermasse former man blot de enkelte kropsdele af en klump. Porcelæn skal brændes, mens modellermasse derimod tørrer i luften eller i bageovnen. Nå, i det mindste vidste jeg dette.

© Foto: Inge Harck
© Foto: Inge Harck
© Foto: Inge Harck

Hvorfra får en kunstner sine ideer? Hvordan de andre får dem, ved jeg selvfølgelig ikke, men Inge Harck får dem fra det virkelige liv, eller så at sige dagliglivet.

Som f.eks. fra en TV-serie

© Foto: Gerhard M. Ulbrich gmuwebSign

Fra eventyr, Den lille pige med svovlstikkerne har gjort et særligt indtryk på kunstneren.

© Foto: Gerhard M. Ulbrich gmuwebSign

 Fra showbusiness, som her den sydkoreanske sanger og skuespiller Lee Jin-ki – bedre kendt under sit kunstnernavn ”Onew”. Fra alle former for sport, dvs. ikke så meget sportsstjernerne, men selv sportsgrenen: Den legendariske skøjteløbermor, som med hård eksercits vil skabe det ud af sine børn, som hun aldrig selv opnåede. *For kunstneren selv, der er et udpræget familiemenneske, er dette helt utænkeligt.

© Foto: Gerhard M. Ulbrich gmuwebSign

Også musik derhjemme er et tema, hun ofte benytter, som I ser, kunne det være, men behøver absolut ikke være Mozart.

© Foto: Gerhard M. Ulbrich gmuwebSign

Vinterbørnene her gemmer en lille hemmelighed, for til et af disse børn stod Inge Harcks barnebarn model. Men selvfølgelig røber jeg ikke, hvilken dukke det er. Et par hemmeligheder skal der da være. Du må således selv besøge udstillingen og løse gåden.

© Foto: Gerhard M. Ulbrich gmuwebSign

Mellem kunstnerdukkerne finder man historisk legetøj: dukker, dukkevogne fra dukkestuer, bamser og andre krammedyr. I et dukkekøkken står en musefælde under køkkenbordet – og selvfølgelig befinder den lille mus, som passer til fælden, sig ikke langt fra den.

© Foto: Gerhard M. Ulbrich gmuwebSign
© Foto: Gerhard M. Ulbrich gmuwebSign

Udstillingen kan ses helt til den 31. oktober, og hver onsdag er Inge Harck på museet og besvarer meget gerne alle dine spørgsmål.

Hermed Museets adresse, åbningstider etc.::

Museum Oldemorstoft, Bovvej 2, 6330 Padborg, tlf: (0045) 73 76 64 36

Email: museumoldemorstoft@aabenraa.dk – www.oldemorstoft.dk

Åbningstider:

Lukket mandag

Fra tirsdag til fredag 10.00—16.00 og

  1. weekend i måneden: lø-sø 13.00 til 16.00

Helligdage fra 13.00 til 16.00

Entré:

Børn fra 0 til 9 år: gratis

Børn fra 10 til 17 år: 15 kr.

Voksne: 40 kr.

© Foto: Gerhard M. Ulbrich gmuwebSign

Der kan desuden bestilles rundvisninger (efter aftale).

Vi siger endnu engang tak til Sigi Ulbrich og til Inge Harck, glæd dig til en god oplevelse…..

G o d   F o r n ø j e l s e   !

Fastelavn i dukkeformat – Fastnet im Puppenformat

De mest fantastiske figurer og dukker skabt af kunstneren Ingeborg Jaag

(om unikke figurer fra Franziskanermuseum Vilingen-Schwenningen)

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Her i det tidlige forår fik jeg som gave fra min yngste søn, Bjørn: en bog om meget spændende dukker og figurer fra Villingen-Schwenningen, skabt af dukkekunstneren Ingeborg Jaag efter byens traditionelle karnevalsoptog.

Kunstneren Ingeborg Jaag !

Det var spændende læsning og helt ny viden for mig, ja, så spændende og interessant, at jeg absolut må dele dette med jer alle. Jeg skrev derefter til Dr. Heinrich Maulhardt, der var så venlig at sende min forspørgsel videre til Dr. Michael Hütt, leder af museet, og få dage efter fik jeg et venligt og positivt svar, der sagde, at alle: museet, bestyrelsen, dukkekunstneren, fotografen etc. var begejstrede for min idee og gav mig tilladelse til at skrive løs med henvisning til www.visuel-artwork.de, som er mestre for de fine fotos.-  og www.franziskanermuseum.de – og med tusind tak til disse positive borgere i Vilingen-Schwenningen, fortæller jeg således med glæde om disse helt unikke dukker.

Den inspirerende bog: ISBN 978-3–939423-62-1—
Franziskamnermuseum Villingen-Schwenningen !

Fastelavnefigurerne fra Villingen er i målestok 1:3:

Med over 80 Fastelavns/karnevalsfigurer har Ingeborg Jaag i godt 30 år skabt en enestående samling, hvis kulturhistoriske betydning i dag er uvurderlig. Hendes specielle fastelavnsoptog er bogstavelig talt en ”fortsat” fortælling. Her kan man se Narro – den centrale skikkelse i Villingen Fastnet, og denne figur har i over 100 år været byens symbol— Narro har derfor lagt navn til den almennyttige forening Narrozunft (Narroslænget) – desuden aser man Den gamle kone fra Villingen, Æslet eller Der Butzesel, (måske Det bumlende Æsel) som er et af de ældste dyr i Schwaben-Alemaniens historie. Æslet hals er en dragt syet af forskellige stoflapper – det jages hvert år i optoget af en flok ”Drivere”, (kaldet Stachi-gruppen) og undslipper det, har det lov til kvit og frit den dag at drikke og spise lige så meget det ønsker…… – se også: Den godmodige slagsbror”, orkestret, underholdningstrioen og mange flere. Alle figurerne er sat op i livagtige scenerier, og hele tiden fornemmer man en vis forbindelse mellem figurerne. De har øjenkontakt, parrene vender mod hinanden, og mellem figur og tilskuer udvikles med blik og gestus en særlig tiltrækning, og man således drages fra den ene sceneri til det andet.

Inspiration til figurer ses tydeligt her på Narrozunft-Villingens avis: Damen med rævekraven i venstre side ses herunder i Ingeborg Jaags udførelse!

I udkanten af optoget står Villingens Originaler: Spittel Mathis—der spiller på sin mundharmonika, kaldet Schnorre-Hobel (summehøvl) – Spittel -Mathis-figuren er en virkelig person, født af en enlig pige i 1896, i sine unge år var han mælkemand på Vllinger hospital. Han var altid i godt humør, slagfærdig og sagde sjældent nej til en øl. Var derfor ofte længe undervejs med mælk til hospitalet. Et hospital kaldes også Spital eller Spittel, deraf hans tilnavn. Desuden ses ”Eierma” (æggemanden) Richard Säger, men også politiske skikkelser som ministerpræsidenten, overborgmesteren og andre. Ingeborg Jaags fastelavnsoptog er et enestående og specielt totalbillede med ”indfiltrede” skikkelser, der alle hører med til Villinger Fastelavn, men du kan ikke altid møde dem på gaden, og helt sikkert ikke på én gang!.

Mange traditioner uddør med tiden, da der ofte er mangel på ”generationsskifte”, idet nutidens generation ikke er interesseret. Det er dog ikke tilfældet i Villingen-Schwenningen, her deltager alle aldersklasser, gamle og unge, og børnene glæder sig hvert år til at være med i ”Fastnet”!.

Sådan ser figuren Spittel-Mathis ud, man kan lige frem føle, hvordan det gode humør stråler ud fra ham, mens han underholder sig med en damefigur!

Kunstneren og skaberen Ingeborg Jaag er født i 1942 i Hüfingen i en slægt med kunstneriske traditioner, bl.a. maleren og forfatteren Lucian Reich med de kendte Schwarzwald-litografier. Ingeborg Jaag studerede på Handelshøjskolen i Villingen, og foruden at blive børnehavelærer, tilegnede hun sig de grundlæggende teknikker i syning og tilskæring, modellering, træarbejder, kurvefletning og dukkemageri, kort sagt en meget alsidig uddannelse.

I 1983 kom hun i fastelavnshumør og fik ideen til at udfærdige masker og kroppe, ja dukker iført tro kopier af de originale dragter, og med sin mands hjælp skabte hun den første dukke i 1984, en Narrofigur, som kunne ses i tekstilforretningen Tonolinis udstillingsvindue. Senere stod hendes figurer i Ratsapotheke, i skobutikken Hässler og endnu senere i sengeudstyrsforretningen Schilling, men siden 2005 står de alle på Franzikanermuseet.

Trin for trin udvikles og skabes figurerne, her er Spittelsangerne, som siden 1965 har sørget for god stemning til Villinger- fastelavnsfesten. Hermed den portrætterede sangduo Benne og Hans med guitar-musikledsagelse af ”Schanko” Ummenhofer! Helt fantastisk. Da jeg første gang så på billederne i bogen, troede jeg,
at det var levende væsener og ikke dukker!

Og siden da har Ingeborg Jaag ikke sluppet dukkemageriet. Fra 1984 skabte hun modedukker i voks, og hun har modtaget mange internationale udmærkelser for sine dukker.

Herbert Jaag, Ingeborg Jaags ægtemand, kan tilskrives en stor del af arbejdet med dukkerne, han er værktøjsmager og dipl.ingeniør og står for form og design af træ og mealarbejdet. De indvendige ”skeletter”, muskikinstrumenter bl.a. klarinetter, samt sabler, bjælder og meget mere er opstået under hans hånd.

Alle figurer kan stå uden støtte eller stativ, og det har naturligvis stillet krav til det indvendige ”skelet”. Et skelet omvikles med stof og stoppet med fyldvat. Til hovederne bruger Ingeborg Jaag lufttørret modellermasse, som lakeres. Parallelt med de plastiske arbejder skabes kostumerne, Ingeborg Jaag kalkulerer med ca. 55 timers arbejde pr. figur – her er modellering af masken dog ikke medregnet.

At skabe naturtro og vellignende portrætter er i sig selv en udfordring, men via materialet dog med visse begrænsninger, idet modellermassen mister luft og volumen under tørringsprocessen, hvorved ansigtudtrykket uden kunstnerens indflydelse kan ændre sig minimalt. ”Måske var det om aftenen en helt anden figur, end det viste sig at være om morgenen efter tørringsprocessen, men sådan er det bare!” udtrykker kunstneren.

Som tidligere nævnt, skaber Ingeborg Jagd også modedukker, disse tre ”gammeljomfruer” er både modedukker og deltagere i Villinger Fastnet. Her har man siden 1927 fejret Gammeljomfruen ved en fest, hvor der kun er kvindelige deltagere, alle iført mode fra ca. 1900 – et stort udbud af silke, fløjl, flæsekraver, store hatte og strudsefjer… Man forstå godt, at det er en eftertragtet fest, og i den lokale avis står der altid et humørfyldt referat fra festen. Damen tv har titlen overjomfru!

Her til slut et billede af figurer fra orkestret, også fantastisk livagtige og efter levende modeller.

Vil du vide mere, kan du finde enormt meget under byen Villingen-Schwenningen eller fastnet.Vilingen-Schwenningen, her er mange billeder og interessante oplysninger, bl.a. noget om avisen Narrenpost og arrangementerne.

Og vil du besøge museet og byen, da søg på :

Franziskanermuseum: Museet har adressen Rietgasse 2, DE 78010 Villingen-Schwenningen, og der er åbent ti-lø fra 13 til 17 og sø og fr. fra 11 til 17,

tlf: +49 7721 82 23 51, franziskanermuseum@villingen-schwenningen.de   – du finder på siderne desuden kørevejledning til museet, hele egnen er malerisk og smuk.

Med denne smagsprøve ønskes I God læselyst og god fornøjelse !

Staa-Maren 1. Del

Research: Lene Byfoged

Kender I Staa-Maren? Jeg gjorde ikke!

Kilde & Copyright: DEN NY STRIKKEBOG af Esther Bondesen

Bragt med tilladelse fra Carlsens Forlag.

Jeg fik DEN NY STRIKKEBOG af en god veninde, der fandt den på et genbrugsmarked. Glad blev jeg. Bogen er udgivet i 1940érne af Illustrationsforlaget og er skrevet af Esther Bondesen.

Det er altid spændende at bladre i gamle opskriftsbøger og tit bliver man jo inspireret. Mange af opskrifterne fra dengang, er jo højeste mode i dag. Der er søde og gode opskrifter i denne bog, som jeg absolut må  strikke Især en opskrift vil jeg dele med jer Staa-Maren. Jeg fik hurtigt tilladelse til at bringe opskriften. Tak for det!

Vore Bedstemødres kæreste Legetøj var den Dukke, deres Mor selv lavede, den saakaldte Staa-Maren. Dukken staar paa en stor rund Plade, og derfor kan selv det mindste Barn haandtere den.

Stel og Krop:

Materialer:

Stel: Dukken staar paa en Træskive, der skal være 2½ cm høj og 13 cm i Diameter. Midt i Træskiven skal være anbragt en Stang, som er 30 cm høj og 1½ cm i Diameter. Celloluid Dukkehoved og Arme.

Krop: Et stykke Pladevat, et lille Nøgle tretraadet, rosa Garn samt 2 Strikkepinde Nr. 2 og 2 Nr. 3.

Strikkeprøven:

Slå 20 M op på P Nr. 3 og strik 8 P ret. Prøven skal være 6½ cm bred.

Fremgangsmaaden:

Vind lidt Pladevat om Stangens øverste Del og sæt Dukkehovedet paa. Det afmærkeds, hvor Kroppen skal dannes om Stangen. Husk Kroppen skal gaa op under Dukkehovedets Hals, hvor denne skal sys fast. Klip et Stykke Pladevat 12 x 23 cm og vind det fast om Stangen, sy det derefter med lange Sting. Klip 8 x 4 cm Pladevat og sy det paa Brystet. Klip 13 x 20 cm Pladevat og vind det ret fast om den nederste Del af Kroppen og løsere om den øverste Del, sy med lange Sting. Vind et Bændel fast om Taljen, og sy det fast.

Betræk til Kroppen strikkes af det rosa Garn.

Begynd forneden. Slaa 30 M op paa P Nr. 2 og strik 4 cm Rib: 1 ret, 1 vrang. Tag P Nr. 3 og strik 4 cm Glatstriknng.

Strik 1½ cm Rib paa P Nr. 2 og 3 cm Glatstrikning paa P Nr. 3. Tag P Nr 2 og strik Retstrikning 2 cm. Luk af. Strik et Stykke nøjagtigt magen Mage til. Sy de to Stykker sammen i Siderne, træk dem ned om Kroppen, og sy dem fast forneden og foroven, hvor Hovedet trækkes ned om Kroppen og sys fast.

Overarmen: Begynd foroven. Slaa 6 M op paa P Nr. 2 og strik Glatstrikning. Paa hver Retp tages 1 M ud i anden og næstsidste M, til der er 28 M. Strik 1 cm Rib: 1 ret, 1 vrang. Luk ikke af, men træk en Traad gennem M. Sy Armen sammen paa det ribstrikkede Stykke og lidt op. Klip 4 x 4 cm Pladevat, rul det sammen og stik det i Armen. Traaden, der er trukket gennem M, bindes fast om Celluloidarmens øverste Del. Sy Armen fast til Skulderen.

Staa-Maren

Dette var første del, næste gang kommer opskriften til tøjet.

God fornøjelse!

Lene

Den norske Dukkekunstner Sissel Bjørstad Skille

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Under årets Dukke-Oscar-uddeling i Neustadt bei Coburg modtog den norske, internationalt kendte dukkekunstner Sissel Bjørstad Skille en velfortjent Gylden Oscar for sit livsværk, hvilket fik mig til at finde min gamle artikel fra marts 2004 i Nordisk Dukketidende frem.

Min daværende historie skrev jeg inspireret af Tone Bergli Joners bog: Lag Dukker Selv (forlaget Ex Libris) – en bog, jeg i 1993 oversatte til dansk for forlaget Aschehoug under titlen Dukkeværkstedet (med undertitel; Hvordan du laver dine egne dukker) – Bogen indeholder bl.a. et omfattende afsnit om dukker af Cernit (modellermasse), hvor fremgangsmåde og fotos er bygget over Sissels design.

Foto fra Sissel Bjørstad Skilles atelier, hvor der både er dukker af porcelæn og af Cernit (fra bogen ”Dukkeværkstedet” 1993!

Senere fik jeg en lang snak med Sissel Bjørstad Skille under den dukkemesse, jeg i sin tid arrangerede i Roskilde, hvor Sissel havde en stand sammen med Ruth Enevoldsen (sidstnævnte samler er kendt for sin alsidige bog: På Jagt Etter Norske Dukker).

Sissel Bjørstad Skille er født den 18. marts 1945 og opvokset i Sortland, men bor nu i Trondheim. Hendes dukker er ikke til at lege med, men unikke kunstnerdukker, som sælges over hele verden. Sissel har modtaget et utal af priser for sin dukkekunst, og nogle af dukkerne er af det tyske dukkefirma Götz reproduceret i vinyl. Antallet er begrænset, dvs. fra 100 til 1.000 eksemplarer, og er eftertragtede samlerobjekter.

Fra Sissel Bjørstad Skilles udstilling i maj 2016 i Neustadt bei Coburg, hvor hun modtog en Æres-Oscar!

Sissel Bjørstad Skille er selvlært, men gik i 1969/70 på Nordisk Dekoratørskole i Aalborg; senere frekventerede hun lærerseminariet i Tromsø og fik sin lærereksamen. Men da hendes passion for at designe og lave dukker tog mere og mere tid, var denne interesse svær at kombinere med lærerjobbet, og i 2000 tog hun springet og har siden da arbejdet fuldtids med sine dukker. Hermed lidt om Sissels udvikling, der i høj grad viser, at man ikke kommer sovende til at blive et navn inden for Dukkeverdenen.

I min artikel i Nordisk Dukketidende fortæller hun bl.a.: ”Barneansigter har altid fascineret mig, og allerede da jeg var 8-10 år gammel, lavede jeg udklipsbøger med billeder af småbørn, og eftersom jeg altid har kunnet lide at tegne og male, blev det naturligt for mig at kombinere disse ting. Når jeg begynder på en ny dukke, ved jeg som regel, hvilken type jeg vil lave. Jeg starter med at udvælge dukker af forskellige børn, der ligner hinanden. Dvs. flere billeder fra mange forskellige vinkler. Ud fra disse billeder modellerer jeg derefter ansigt, arme og ben.”

Sissels første dukke fra 1981 modellerede hun af Trylledej, og dukken fik stofkrop. Hun eksperimenterede dengang med mange forskellige materialer. Efter at have prøvet med gipshoveder dyppet i bivoks, gik hun videre med Cernit, som senere skulle blive hendes favorit.

Fotoet her illustrerer udmærket 3 Sissel-Bjørstad-Skille-perioder: tv venstre dukke dyppet i bivoks, stående Jonette fra ca. 1980 med en dukke på armen med porcelænshoved fra midten af firserne!

Dukkerne er således modelleret af PVC-baseret modellermasse. Kroppen er af stof, bygget og formet over et plasticskelet, og derefter stoppet med uld. Håret er ægthårsparykker eller af mohair, formet af Sissel. Dukkerne har glasøjne. Tøjet er syet og designet af Sissel. Det tager selvfølgelig lang tid at fremstille en kunstnerdukke, hvorfor det blot bliver til mellem 8 og 12 dukker om året. De første dukker var mellem 25 og 35 cm høje og fremstillet i porcelæn, senere fremstillede hun større dukker på helt op til 80 cm.

Efter at have set de tyske dukker fremstillet i Cernit, gik Sissel Bjørstad Skille fuldstændig over til dette materiale – og de fleste af hendes dukker er mellem 70 og 80 cm høje.

Her er Svanhild og Markus, begge 80cm høje (fra ”Dukkeværkstedet”!)

Sissel Bjørstad Skille har gennem årene fået tildelt mange priser,bl.a. Publikuimsprisen i Stavanger, Glastryllestaven (Der gläserne Feenstab) i Tyskland, Käthe Kruse trofæet i København, Max-Oscar-Arnold Æresprisen i 2016, for blot at nævne et lille udvalg. Desuden har hun udstillet over det meste af Verden.

Og I skal da lige se disse to eftertragtede Samlerdukker fra Götz: dukken th er Sissels originale ca. 70 cm høje dukke i cernit — dukken th er af vinyl og ca. 66 cm høj, har fået navnet Rashanee og er reproduceret i begrænset antal!

Lise Clasen Research ©

 G o d     L æ s e l y s t !

 PS: I Artiklen i Nordisk Dukketidende marts 2004 ses andre fotos af Sissel Bjørstad Skilles dukker, lige som forsiden er prydet af en Skille-dukke. Denne artikel sender jeg gerne til jer digitalt, dersom I sender mig en mail. (Lise)!

 

Dukkekunstneren og dukkedoktoren i Kappeln, Barbara Elisabeth Busch fortæller

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen (oversættelse og design).

Tekst og fotos: Barbara Elisabeth Busch ©

Hvor er det morsomt at få nye bekendtskaber, der har samme interesser som en selv. Under åbningen af Angelika Salzwedels påklædningsdukkeudstilling på Bungsberg kom jeg i kontakt med Barbara Elisabeth Busch, der er passioneret dukkekunstner, underviser og dukkedoktor, og hun har en fin hjemmeside (Puppenklinik Kappeln) som introduktion til sit virke. Barbara er en kapacitet inden for området, hendes dukkekunst er fantastisk, og selvfølgelig har hun udstillet, deltaget i konkurrencer og taget præmier. Desuden er hun en meget dygtig og efterspurgt dukkedoktor.

billede1

Og selvfølgelig skal I høre om Barbara Elisabeth, der fortæller:

 I 1979 blev jeg motiveret, da jeg læste en avisartikel om en kunstner i Toscana, der fremstillede porcelænsdukker, og derefter startede jeg mine første forsøg med at modellere i forskellige materialer. Modelleringen blev for mig en afslappende beskæftigelse i forhold til mit hverv som plejer inden for ungdomsforsorgen.

I 1981 gjorde jeg således mine første erfaringer inden for porcelæn, og i 1986 var jeg på modellerkursus i Hamburg hos den kendte dukkekunstner Hildegard Günzel, hvor jeg lærte at modellere hoveder. Og… i 1988 stod min første porcelænsdukke af eget design færdig.

billede2
En smuk porcelænsudgave af Den lille Havfrue!

1989 skiftede jeg job fra at være plejerske til ansættelse inden for børnehaveområdet. Og… i 1992 åbnede jeg mit eget lille dukkeværksted.

Min store passion for fantasifigurer resulterede i mange nisser, trolde, alfer og klabautermænd fra hele verden. Enten fremstillet i 5 eksemplar eller som unika.

For at få råd til de mange materialer til mine egne dukker og til rejser til kongresser holdt jeg de følgende år mange kurser i reproduktioner. I slutningen af 90erne kom den store overproduktion eller ”oversvømmelse” inden for dukkeverdenen, og der var således ikke mere efterspørgsel efter dukkekurser.

Fra mit værksted, her er altid travlhed og udfordringer!
Fra mit værksted, her er altid travlhed og udfordringer!

I stedet for blev der mere og mere efterspørgsel efter dukkereparationer, og jeg begyndte da at interessere mig for dette emne og indarbejdede mig lidt efter lidt på området. I mellemtiden er dukkeklinikken således blevet den dominerende del af mit arbejde.

billede5
En rigtig gavtyv, jeg (Lise) faldt pladask for dette ansigtsudtryk! (Porcelæn)

Jeg har siden 1988 været medlem af GDS og er medlem af Doll Artisan Guild. Indtil 1999 var jeg medlem af ”Forum Puppenkunst” (Forum for Dukkekunst) i Schloß Reinbek.

Jeg har deltaget i mange udstillinger, bl.a. på forskellige internationale kongresser inden for GDS og Doll Artisan Guild. Doll *rt i Frankfurt, Stilwerk Hamburg, Schloß Farach i Østrig, Münchener Puppenstuben und Zinnfigurenkainet (Münchener dukkestue– og tinfigurkabinet), ”Kinderwelt-Sammlerglück” (Dukkeverdenen-Samlerlykke) i Maximilianpark i Hamm, Museet ”Haus Löwenberg” i Gengenbach. Amtsricherhaus i Schwarzenbek, samt mange regionale udstillinger i Hamburgområdet.

billede6

Et par smukke keramiske vægrelieffer —hvor troldene titter frem!
Et par smukke keramiske vægrelieffer – hvor troldene titter frem!

 

 

 

 

 

 

Desuden har jeg kunnet glæde mig over en del Præmier:

Flere gange: Dollmaking Achievement: Dollforum Wien/GDS-kongresser, Sølv i kategorien Fantasidukker under en GDS-kongres, Publikumsprisen i kategorien Fantasidukker under en GDS-kongres, Bronze i kategorien Børnedukker under en GDS-kongres, og også GDS’ Ruby Award.

Dejlige og udtryksfulde porcelænsdukker!
Dejlige og udtryksfulde
porcelænsdukker!

 

Efter at vi for tre år siden solgte vort hus og har bygget et nyt, er jeg nu ved at opbygge et nyt dukkeatelier og håber, at det vil stå færdigt i begyndelsen af 2017 under navnet ”Galerie Mondfisch” (Galleri Månefisk), således at alle interesserede kan komme og se det hele.

Som I vil se af de mange fotos, er Barbara Elisabeth Busch enormt alsidig, og kommer du til den smukke egn ved Kappeln , kan du nemt komme til at se alle herlighederne. Hermed adressen:

Puppenklinik + Gallerie Mondfisch—Fantasifulde dukker og dukkeklinik Kappeln

(Barbara Elisabth Busch)

Schulstraße 23, D 24376 Kappeln, tlf: (+49) 4642 4719,

email: b-e.b@t-online.de

God tur !

billede10

STORT T i l L y k k e til

Inge Harck

Vinder af Max-Oscar-Arnold-Kunstpris 2016 i kategorien

Babydukker

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 For snart mange år siden lærte jeg via en avisartikel om Dukkekunst min veninde Inge Harck at kende – og siden da hyggesnakker og skriver vi jævnligt sammen… Og glad blev jeg, da jeg et par dage før Kristi Himmelfartsdag fik Inges store nyhed om, at hun i år havde vundet en Dukkeoscar for sin charmerende, sovende babydukke i

Kategorien 2.1 Den Bedst udførte Babydukke!

Billede1

Med følgende begrundelse:

”En lille, fredeligt sovende baby overbeviste juryen i kategori 2.1.

           Hovedet af modellermasse er et passende valg, og både modelleringen og dukkens stofkrop er kunstnerisk korrekt udført.

           Dette rigtige valg og kombinationen af materialerne i forbindelse med den kunstneriske og håndværksmæssige udførelse tilkendegiver klart over for Juryen, hvordan dukken er blevet skabt færdiggjort trin for trin.

Desuden skal det håndlavede babyudstyr særligt fremhæves og værdsættes positivt, idet dette faldt helt i Dommerpanelets smag!

Max-Oscar-Arnolds Kunstpris i kategori 2.1. overrækkes i år til Fru Ingeborg Harck, Tyskland.

TIL   LYKKE !

Billede2Billede3

Oscar-statuetten overrækkes af byens borgmester, og her ses Inge sammen med borgmester Frank Rebhahn og bagved skimtes dukkefeen – På gruppebilledet th ses de mange dygtige dukkekunstnere, der modtog Oscar-statuetten 2016. . Bag ved Inge (tv.) står den norske, internationalt kendte dukkekunstner Sissel Björstad Skille, der modtog en guldstatuette for sit livsværk. (vi kommer senere med en artikel om Sissel Björstad Skille om hendes dukker og andre arbejder)!

Vi ønsker Inge Harck hjerteligt til lykke med den velfortjente statuette. Det er for øvrigt 2. gang, Inge modtager en Dukkeoscar, idet hun ligeledes i 2003 modtog denne ærefulde kunstpris i kategorien: ”Den bedste Legedukke”.

Billede4

Vil du se flere af Inges kunstnerdukker, bamser, skulpturer , filtede dyr osv., kan du hver fredag eftermiddag kl. 15 til 17 møde hende i Galleriet Holm35 midt i Flensburg— Holm er Strøget i Flensburg og ligger midt i byen med sine mange spændende forretninger, fortovscafeer, restauranter, Gallerier, sjove sidegader og meget mere, en by med ”atmosfære” – Galleri Holm35 er en gruppe af alsidige og spændende kunstnere.– og fredag eftermiddag er de fleste af kunstnerne til stede, og man fortæller beredevilligt værkerne: malerier i f.eks. olie, akryl eller akvareller, vævekunst, arbejde ri skind og læder, illustrationer, mosaikker og mange andre spændende ideer.

Der er i maj måned åbent på særlige dage i Galleriet og i Flensburg By,

den 20.. holdes åbent fra 15 til 19 og dagen efter, lørdag den 21.5. fra 11 til 17,

(Hermed Inges telefonnummer og mailadresse taget fra Galleri Holm35 flyer, men… husk: ringer du fra et telefonnummer uden for Tyskland, skal du benytte kaldenummeret +49 og udelade det første 0,

dvs. at Inges nummer kaldes: +49 461 41 774)!

Desuden er der i maj måned åbent på særlige dage – se vore sider med begivenheder –

Vi ønsker jer en dejlig og oplevelsesrig tur til Flensburg og Omegn.

Billede5

 

Lidt om min Kære Bye-Lo-Baby

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Måske har også andre dukkemagere et helt specielt forhold til denne babydukke. Min forkærlighed stammer fra det første dukkekursus, jeg deltog i, og hvor Bye-Lo-Babyen var den første dukke, jeg valgte at fremstille, og ih, hvor var jeg spændt, da jeg åbnede formene— jo det var lykkedes, idet det søde babyhoved samt hænderne var helt perfekte! Begynderheld? Tja, hvem ved! (Da den lille dukke har været bragt i Nordisk Dukketidende, er illustrationen i sorthvid, du skal således i gang med farveblyantgerne!)

Min Bye-Lo-Baby er anderledes og meget større end den her omtalte, idet min er med stofkrop og ben, og kun hovedet og hænderne er af porcelæn. Men nogen tid senere lavede jeg en lille dukke magen til den her omtalte.

Babyen her er helt af porcelæn, mærket ”Bye-Lo-Baby, c G.S. Putnam, Germany. Hun har blå lukkeøjne, malet hår og bevægelige arme, ben og hoved. Dukken måler 12 cm.

Og nu til hendes tøj: Dåbskjolen er syet af blødt batist pyntet med en smal, maskinfremstillet blonde. Kysen er kantet med rosa silkebånd.

Kjolen er af gult letvægtspiqué, og det hvide bælte er et stykke gennembrudt bånd bundet i en sløjfe bagpå. Kraven er af samme materiale som kjolen, blot hvid.

Legedragten er lyseblå med rosa kantebånd og blomster, bøllehatten er syet i rosa og lyseblå baner. Legedragten er for øvrigt syet efter et barnebillede fra omkring 1925.

Billede1

 

Når voksne leger – eller dukkefeberen raser!

 © Lise Clasen

 Dette er en gammel historie, som jeg skrev i efteråret 1988 til ”Posten” – Medlemsbladet for Den Danske forening i Luxembourg, men da mange af os stadig er ”bidt” af gamle og nye dukker, og da flere stadig skaber dukker, synes jeg da, at I lige skal indvies i, hvordan jeg allerede i 1987 startede…..

 (Dog lige et lille resumé: efter ca. 10 år i Luxembourg vendte familien hjem i begyndelsen af 1987—og allerede dengang havde jeg besluttet mig til at dyrke dukkemageri, idet jeg flere gange havde besøgt store og omfattende dukkemesser og beskuet alle herlighederne. Og… stor var min glæde, da jeg opdagede, at et par keramikere i Ølsted afholdt kurser i dukkemageri. Her måtte jeg med, og her mødte jeg en masse andre måske ”skøre kugler” eller blot ligesindede, og ih, hvor vi dog havde det sjovt, mens vi skabte ”vore børn”!)

De skal lige præciseres, at udviklingen af teknikker inden for dukkemageri dengang var forrygende, f.eks. kendte man i begyndelsen ikke til ”vådslibning”, og øjnene blev sat i ved håndkraft— senere kunne man købe specialværktøj og voks til dette— også mange andre redskaber, som f.eks. ”optivisoren” (et forstørrelsesglas til anbringelse om hovedet à la ”doktormandens stetoskop”) blev senere en stor hjælp— denne historie skildrer således ”dukkemageriets barndom i Danmark”!)

Gammelt legetøj er in. Samlere betaler mindre formuer for gamle Tekno-biler, de første Märklin-tog, bamser, tinsoldater og sidst, men ikke mindst for gamle dukker og dukkehuse.

 Du kan selv lave dine ”gamle” dukker fra bedste- eller oldemors tid.

 Det er en herlig, men lidt dyr hobby, da støbeformene ikke er helt billige. Hvis du ikke har mod til at gå i gang alene, da slå dig sammen med andre interesserede og køb i formene i fællesskab (man kan købe brugte forme, sælge disse igen og anskaffe andre typer osv.). Du kan også melde dig til et dukkekursus, og der afholdes kurser i f.eks. Danmark, Tyskland, Belgien og Holland.

Når dukkedelene skal brændes, er det næsten altid muligt at få en aftale med en keramiker, således at du ikke selv behøver at anskaffe en ovn.

Lav din egen dukke:

Hertil skal du bruge: støbeforme, hver form holder til ca. 100 støbninger

Porcelænsler (købes færdigt)

Skalpel, slibesvampe, fine pensler i flere tykkelser

Maleolie og porcelænsfarver, samt

Vatpinde, hobbylim, gips, skumgummirester, små kroge, kittelknapper, rund elastik, klude, styropor-rester og dukkeøjne (øjnene kan købes færdige, dersom du ikke vælger en dukketype med malede øjne).

Start med at støbe dukken: formen, der er i to dele, lægges sammen og holdes fast med elastikker. Det flydende porcelænsler røres op og hældes forsigtigt i formen. Brug en kande og fyld formen på én gang, så får du en jævn støbning. Vent ca. 8 min, vend bunden i vejret på formen og hæld det overflødige ler tilbage (delene skal jo være hule). Et par timer senere kan du forsigtigt skille formen ad og tage indholdet ud af hver form (hoved, arme, ben, krop, osv.). Lad dukkedelene tørre, til de er gråhvide. Når hovedet er tørt, skærer du ud til øjne og mund, hvis du ikke er startet med valg af en dukke med malede øjne og lukket mund. Skulle du under udskæringen knække en tand, kan miseren repareres med et lille stykke plastic. Desuden skal du skære hul i dukkekroppen til hals, arme og ben.

Nu sliber du delene for grater, ”sømme” og andre ujævnheder. Da leret endnu ikke er brændt, skal du slibe yderst forsigtigt. Til slut tørrer du alle dele af for støv, brug en pensel, og dukkedelene er nu klar til brænding.

Delene brændes ved 1220 grader C.— Husk, at leret svinder ca. 15% ved denne brænding. Brænder du en hel ovnfuld dele, tager processen ca. 3 timer. Efter denne brænding får delene en smuk hudfarve!

Og nu kommer det mest spændende: dukkerne skal males!

Slib først delene med den fine side af svampen, brug vatpinde til ører og andre ”hulrum”. Når overfladen er glat og lækker, gnides delene ind i lidt olie. Start med at male øjenvipper, se illustrationen. Det er slet ikke let, og lykkes det ikke første gang, gnider du bare farven af med lidt olie og starter forfra. Øjenbryn kan du male på flere måder. Som begynder er det absolut simpleste at male dem som en streg, hvilket ser ganske flot ud. Når du bliver mere dreven, så prøv at male dem som fjer (buskede). Munden er let at male, da konturerne er aftegnet på formen— tegn omridset op og fyld det ud. Mal også øjnene, hvis du ikke har valgt et barn med påsatte øjne. Dup kinder og hår på dukken med skumgummi, Mal eller tegn derefter finger– og tånegle op. Du kan også aftegne svage skygger på krop, arme og ben. Delene brændes nu anden gang ved 715 grader C.

Hvis din dukke ikke har malede øjne, skal du efter anden brænding sætteøjne i: smør lidt hobbylim indvendig i øjenhulerne, sæt øjet på pegefingeren og pres det fast (lykkes altid efter tre-fire forsøg). Kontroller, at dit barn ikke kommer til at skele. Når du er tilfreds med øjnenes placering, rører du to spsk. vand op med tre spsk. gips (husk at gipsen røres op i vandet og ikke omvendt). Denne masse smører du bag på øjnene inde i dukkehovedet, brug en teske. Lad hovedet tørre ca. 1/2 time.

Nu sætter du barnet sammen. Først limer du filt-ringe rundt om hullerne på dukkekroppen, således at hoved, arme og ben ikke skurrer mod kroppen, når du bevæger dukken.

Begynd med hovedet og benene. Stop køkkenrullestrimler i hullerne i arme og ben og smør cementmasse i bagefter og fastgør en krog i hver del. Når denne er, ca. 40 min., er dukken klar til samling.

Hovedet og benene: Tag kittelknappen og før den runde elastik igennem, før elastik-enderne ud gennem halsåbningen, gennem kroppen og ud ad hver sit hul til benene, sno elastik-enderne om et søm, de skulle jo nødigt smutte ud igen, og bind dem fast på hver sin krog i benene.

Armene: Skær atter et passende stykke elastik til, sæt løkken om krogen på venstre arm, før elastikken gennem dukken ud i højre armhul, bind enderne fast i højre arms krog, og barnet er nu samlet.

Har dit barn påmalet hår, er det nu parat til at blive klædt på, har det ”hul i hovedet” og skal have paryk, limer du en ”hat” af styropor over hullet og runder kanterne af med en hobbykniv. Parykker kan købes færdige, men du kan også selv lave en. Undertegnede giver dig gerne en anvisning på parykmageri, ligesom jeg er i besiddelse af flere mønstre til dukketøj.

Mønstre til tøj kan købes færdige, eller du kan selv tegne og konstruere dem. Det er sjovt at klæde dukken på og at finde gamle blonde rog mellemværk etc. til pynt.

Rigtig god fornøjelse ønsker Lise ClasenBillede7

Billede1Billede3Billede4

 

Billede5Billede6Billede2