Mary Morrison’s Snow Babies-snebabyer

 Med hilsen fra Lene Byfoged og Lise Brastrup Clasen ©

(og med tilladelse fra Mary Morrisontekst og billeder ©, samt billeder fra Inge Harck ©)

Med tak til Mary Morrison, der har skrevet den dejlige bog om SNOW BABIES, får I hermed historien om disse henrivende dukker. Mary Morrison fortæller:

Hvis du tager historien om Snow Babies fra ebay eller fra nogle af de populære tidsskrifter, får du det indtryk, at produktionen af Snow Babies startede engang i midten af det 18. årh. Jeg har ofte undret mig over, hvorfra disse oplysninger stammer.

Da jeg begyndte at skrive om de tyske Snow Babies, besøgte jeg mange biblioteker, gennempløjede bjerge af tidsskrifter og snakkede indgående (var nærmest en plageånd) med en masse medarbejdere fra dukkemuseer. Resultatet var, at den allertidligste dokumentation, jeg kunne finde om Snow Babies, blot var fra lidt før 1910. Jeg ville blive meget glad for at få beviser på tidligere Snow Babies. Muligvis kom de *) Galluba Blå Snow Babies lidt tidligere. Disse har jeg dateret ved bestemmelse af deres indgraverede numre mellem numrene på øvrige Galluba-figurer, som kan dateres helt nøjagtigt. Naturligvis kunne der komme beviser for det modsatte, men indtil nu forekommer disse data nøjagtige.

(*Galluba Blå og Hoffman Snow Babies er de særligt fine eksemplarer, der findes inden for Snow Babies).

Gamle Snow Babies

De før 1. Verdenskrig fremstillede Snow Babyes er i almindelighed meget smukke og uden bevægelige lemmer. Der er nærmest noget ophøjet eller roligt over dem. Farvelægningen foregik med omhu, hvorefter emnet blev lagt i ovnen til brænding endnu en gang, således at farven blev mere eller mindre permanent. På denne måde blev de fremstillet til at være holdbare — til at kunne genbruges år efter år på kaminhylder, i kager, eller som borddekorationer. Skillelinjen mellem fremstillingen af ”gamle” og ”nyere” Snow Babies ligger fra omkring 1912 til 1922, og det er normalt let at bestemme, om et emne var fra før eller efter krigen.

Fremstillingen af disse Snow Babies stoppede måske mellem 10 og 15 år omkring krigstiden, og så kom de nye Snow Babies på markedet. Disse var meget anderledes i stil og fremstilling. De var mere fantasirige, og figurerne var meget ofte bevægelige. Farverne var klarere, og figurerne somme tider sjove. Nu benyttedes en anden slags bemaling. Figurerne blev påmalet, men aldrig brændt, da dette sparede et virkeligt dyrt trin. Desværre var bemalingen ikke vandfast og blev meget let beskadiget. Øjensynligt ønskede fabrikanterne ikke, at disse emner holdt i længere tid.

Få år før 2. Verdenskrig sluttede produktionen af Snow Babies i Tyskland. Dog var der i det mindste én fabrik i Vesttyskland, som startede fremstilling af ”ubesneede” emner, som stod i samme stillinger som de tidligere og måske var fra de samme forme som de senere emner. Denne fabrik ejedes af en mand ved navn Röhring. Disse emner var med emaljelak og derfor blanke.

Nye Snow Babies

Engang omkring midten af 1990erne i det østlige USA opdagede jeg Snow Babies til salg af høj kvalitet, som rigtig meget lignede de tyske Snow Babies, jeg samlede på. Det varede ikke længe, før en handlende, der havde solgt mig vidunderlige gamle Snow Babies, ringede til mig fra et antikshow i Los Angeles og fortalte mig om ”vidunderlige Snow Babies, som hun aldrig før havde set”. For mig var dette begyndelsen til ”Nye tyske Snow Babies”. Kvaliteten var så høj, at den gennem længere tid kunne narre samlere og handlende. Det er et af mine mål at gøre det umuligt at sælge dem som ”Gamle”!.

Der er handlende i USA, der køber disse ”Snow Babies” direkte fra de sælgere i Tyskland, der får fremstillet disse reproduktioner, og så forsøger at sælge dem som gamle emner. Der er adskillige handlere i Tyskland, der sælger disse emner direkte eller på ebay. Nogle af dem sender fra England (United Kingdom). Får du mistanke med hensyn til en ebayhandler, så se på hans øvrige artikler, om han sælger andre reproduktioner. Gå ind på ”Links adn Buing Advice” = Links og råd til købere på denne website, hvor jeg har lavet en liste over nogle udbydere. Eller send mig auktionsnumeret, således at jeg kan sende dig mine synspunkter med hensyn til den pågældende handlende.

Helt ærligt: Der er nogle handlende, som er blevet snydt og ikke vil indrømme, at de sælger reproduktioner. Et problem for os alle, vi er nødt til at udbrede kendsgerningerne om Snow Baby Reproduktionerne.

Vi siger tusind tak til Mary Morrison for denne beretning, som vi alle kan lære noget af.

Vi har fået lov til at bringe billederne af Inge Harks fine samling.

Og så bliver man enormt nysgerrig, vi vil i hvert fald hjertens gerne eje Mary Morrisons bog:

The Big Book of Snow Babies – a Collector’s Guide to Winter Bisque Figures (indbundet) som du stadig kan findee antikvarisk (på nettet) – priserne er meget forskellige, så se godt efter, inden du handler.

Også en stor tak til Inge Harck for tilladelse til at bringe billederne af hendes dejlige samling Snow Babies.

Per Cederholms nekrolog

Per Cederholm

Det bliver svært at komme over ikke mere at skulle møde Per Cederholm, høre hans stemme og morsomme historier, samt være sammen til de mange bestyrelsesmøder og ture, jeg igennem årerne har deltaget i, sammen med ham. Jeg har kendt ham i over 40 år, og altid nydt hans humor og meget sarkastiske tilgang til livet. Den er jeg selv opvokset med, så jeg havde ikke svært ved at genkende den. Desuden var han en fabelagtig kok og vært, når vi tit har holdt møder i hans lejligheder, hvor han nu end har boet.

 Han havde et enormt talent til at indrette sig, sætte kasser med ting sammen i tableauer, billedmager ville jeg kalde ham, med en utrolig fantasi og farvesans. Det var lidt forskelligt igennem årerne, hvad der lige nu tændte ham, men bamserne havde altid hans store hjerte. Det var derfor også rigtigt at han sammen med Lone Riis indrettede Bamsemuseet i Skagen, som jeg stadig håber at få at se en dag. Desuden stod han for flere Bamseudstillinger på Marienlyst Slot, hvor jeg selv var med. Vi har lavet adskillige udstillinger sammen med Lene Priem som tovholder, og den sidste var en lille udstilling ude på Vigerslev bibliotek for Legetøjets Venner. Han arbejdede også med bøger, som han skrev/lavede flere af, blandt disse bamsebogen og en om ikoner. Vi glæder os til at se hans sidste værk, som vi i klubben hørte så meget om. Han ringede af og til og læste op for mig, for at få mit syn på hvad han mente, eller sendte mig et afsnit på mail. Mange gange har vi tilfældigt mødt hinanden på antik, eller kunstudstillinger og slået følge, så han bliver så utrolig sværd at undvære.

 Det er altid brutalt når man pludselig er væk uden nogen forudgående forklaring. Jeg glædede mig til at komme ind og besøge ham, han elskede jo mine valnødder, så det snakkede vi sammen om sidste gang, jeg talte med ham i telefonen, kun et par dage før han døde, men efter hans operation med de mange skruer i halsen. Men heldigvis var han ikke alene og han vidste heller ikke, det var nu, så ud fra dette må det siges at være i hans egen ånd, at han forlod os så brat. Æret været hans minde og en stor tak for alt han har betydet for mig og hele klubben.

Anne Friis

Som mange kendte Per, på loppemarkedet.
Per sammen med glade medlemmer i hans elskede legetøjsforening Snurretoppen.

 

Dansk Legetøjsfabrik A/S

Hermed endnu et lille PS med relation til Fængselslegetøjet – denne helsides sorthvide annonce er fra Legetøjshandlerforeningen af 1913´s 50-års-jubilæumsskrift 20. februar 1963 – her kan du se det kendte Flagmærke, samt varemærkerne for alle de kategorier, fabrikken repræsenterede.

Med venlig hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Læs eventuelt den tidligere artikel om fængselslegetøj, hvor flere læsere, har bidraget med deres legetøj, lavet i de danske fængsler.

Åbne Værksteder i Holm 35

Den 10.og 11. november 2017

 Kunst & Kunsthåndværk —Holm 35, Flensborg – www.holm35.de

 Pressemeddelelse med hilsen fra Inge Harck © – (oversættelse Lise Brastrup Clasen ©)

Hermed det endelige program for den 10. og 11. november, hvor Inge fortæller:

Kom med indenfor i Kunst og Kunsthåndværk: Opdag det smukke, det brogede, og de store og små ting!

I deres atelierer og værksteder arbejder 14 alsidige kunstnere i Atelier Holm35 i Flensborgs Gågadecentrum. Fredag den 10.11.2017 fra 15 til 19 og lørdag den 11.11.2017 fra 11 til 17 er alle kunstnerne på stedet, hvor de præsenterer sig selv og deres værker midt i den specielle atmosfære, som du kan opleve og leve med i.

 Benyt chancen, vær med i skaberprocessen og få svar på de spørgsmål, du måske har, når kunstmalerne Jan Günter, Peter Nottrott, Dorothee Ellerbrock, Birgit Jendrossek-Rasmussen og Birthe Jansen måske er ved at blande farver, eller mens Barbara Klingenberg og Ulrike König er fordybet i deres illustrationer. Dyk ned i Skyggeteatrets Verden hos Birte Mahlau, eller lad dig fortrylle af Frauke Himmerkus’ ædle stoffer og smukke rober. Se de varme og lunende lammeskinds-kreationer hos Kaisa Duus, eller lad dig overraske af Angelika Bergers florlette silke-objekter. Inge Harck indvier dig i De håndlavede dukkers Verden, og endelig kan du være med, når Dominique Lenoir fremtryller de skønneste smykker af guld og sølv.

Lørdag den 11.11. åbner Veronika Pennekamp sit atelier, hvor hun af mange små bidder af forskellige materialer fremstiller sine helt unikke mosaikarbejder.

Fredag den 10.11. kl. 18 er der desuden oplæsning, hvor Flensborg-forfatteren Ulrich Borchers læser op af sine små fortællinger eller såkaldte ”Short Stories”!

De kreative kunstnere fra Holm35 glæder sig til at møde nye og gamle interesserede venner af Kunst og Kunsthåndværk!

Opdag vor alsidighed i Atelier Holm 35 i Hjertet af Flensborg!

 

Vi ønsker dig en udbytterig Kunsttur i alsidige Flensborg

Svanebogen

I facebook gruppen “Nipsenåle samlere Salg og Auktion”, har Birgitte H. Sørensen sat en side fra Svanebogen på, en sød historie om nipsenåle og legen med dem.

Vi har fået lov til, at bringe billedet af siden, med den søde historie.

Det er da en sød historie.

Nu ved jeg ikke særligt meget om nipsenåle, men så vidt jeg har forstået, er det let genkendelige nåle.

Bogen er udgivet i 1932 og skrevet af Dora Sandal og Sigfred Degerbøl. Tegninger af Herluf Jensenius. Udgiver C.A. Reizel. Fortællingerne er fra de foregående 10 år, altså fortællinger fra 1920érne. Denne bog er fra 5. udgave og Birgittes svigerfar er den lykkelige ejer, der læser højt for børnebørnene fra den. Så dejligt!

Jeg har forgæves søgt den hos antikvarer, så man skal nok være heldig, hvis man finder den  evt. på et loppemarked.

Billedet af Svanebogen er fundet på Pinterest.

En stor tak til Birgitte H. Sørensen.

Disney nipsenåle

© for tekst Bodil Vejlund.

Bodil Vejlund skrev denne spændende og informative artikel i 2010, men den er jo stadigvæk aktuel og vi er meget glade for, at vi har fået tilladelse til at bringe den her på bloggen.

Fra tidsskriftet LEGETØJS-tidende årgang 1949 har jeg fundet inspiration til denne artikel.

“Under krigen forsvandt nipsenålene fra markedet, for det var tyskerne der leverede dem”. Det kan så stadigvæk diskuteres om de virkelig kom fra Tyskland.  De flotte glasfigur nåle fra begyndelsen af det 19 århundrede, blev sandsynligvis fremstillet i Tjekkiet, men det er der allerede skrevet udførligt om og indtil flere gange om i ugeblade og i den eneste bog om emnet: NIPSENÅLE.

Jeg har lyst til at se på en helt anden type nipsenåle fra omkring 1952: DISNEY NÅLENE.

Vi ved at Walt Disney aldrig har været forretningsmand, han var manden med ideerne, den altid inspirerende kunstner. Vi ved også at det var hans bror Roy Disney, som på dette tidspunkt vat i gang med en karriere og sagde sin stilling op, for at samarbejde med broderen Walt.

Et samarbejde som var givtigt, og har varet lige siden. Her taler vi selvfølgelig om Disneys filmproduktion. Som årene er gået ved vi også at denne virksomhed voksede hurtigt til, blev til et verdensfirma som hele verden henvendte sig til for at få licens til at bruge figurerne. En sådan tilladelse blev i 1947 givet til “Mickey Mouse Corporation” i København. Her på hovedkontoret kunne man se legetøjsbranchens store udbud af rangler, tumlinger, NIPSENÅLE, mekaniske figurer m.m. som forskellige danske virksomheder producerede på licens.

Nu kommer vi så til den nye udvikling som omhandler formindustrien.

Disney nipsenålene i plastik fremstilles i Danmark hos fabrikant Herman Hansen. Der er meget at tage hensyn til inden en fabrikation går i gang. Tegninger og modeller skal godkendes, Disney-figurerne SKAL ligne originalerne, det kunstneriske indtryk er hovedsagen, ellers bliver de kasseret.

Formene udføres hos Herman Hansen af en Disney-specialist, og når man hører at sådanne 22 forme dengang kostede 35.000 kr. er det let at forstå hvilke omkostninger der pålægges varen, før den ligger hos legetøjshandleren. Sidste del af tilblivelsen blev udført af dygtige rutinerede damer, som håndmalede alle nålene, atter under streng overvågning og den mindste afvigelse medførte kassering af nålen.

Herman Hansen ombyttede ligeledes alle nåle som blev returneret gennem grossisten. Desværre har jeg  aldrig set en styk pris nogen steder i den tid jeg selv har samlet på Disney nåle. Jeg har eksempelvis en nål helt uden maling, sikkert fra en kasse på hylden som blev overset. Mange mindre gode nåle kan alle vi samlere sikkert stadig finde rundt omkring.

Som før nævnt blev der fremstillet 22 plastik Disney nipsenåle efter de mest populære figurer.

Alle bør nævnes med navn:

SNEHVIDE og hendes 7 små dværge: DUMPE (rødlilla hue) – BRILLE (blå hue) – LYSTIG (klar rød hue) – SØVNING (gul hue) – GNAVPOT (sort hue) -PROSIT (grøn hue) FLOVMAND (lyseblå hue).

PLUTO – MICKEY MOUSE – ANDERS AND – RIP – RAP – RUP – BAMBI – STAMPE – PINOCCHIO – GEPETTO – STROMBOLI (troldmanden) – FELIX – CLEO – og JESPER FÅREKYLLING.

Lotte Christina Andersen er den heldige ejer af den komplette samling. Billedet bringes med tilladelse af Lotte.

Omkring 60 år er gået siden denne artikel blev skrevet, nye oplysninger om Disney nålene er måske dukket op. Et står dog fast, nålene er blevet et samlerobjekt lige så meget som de ældre og mere spændende glasnipsenåle. Der er lige nu stor interesse for tidlige sjældne figurnåle, som holder en høj pris hvis de er uden defekter. Mange handler foregår på diverse netauktioner. Ulemperne er som altid rust på nålene, den ses ikke, selv på gode fotos.

Hilsen og god jagt

Bodil

En stor tak til Bodil for denne dejlige artikel.

Lilian Skov har sendt os nedenstående billeder af hendes imponerende samling af Disney nåle og strikkepinde.

Også en stor tak til dig Lilian. Det er så dejligt, når der er nogen, der vil vise deres samling frem.

Lilians fine samling.
Lillians imponerende samling nåle og strikkepinde.

Jeg har fået tilladelse af Susanne Gilmour Maclay, der er den lykkelige ejer af disse nipsenåle, til at bringe disse billeder. Susanne har købt dem en gang på den Blå Avis og som man kan se er det hele Snehvideserien. Så velholdte og fine på det originale pap. De har oprindelig kostet kr. 2.50 og er senere sat op k til kr. 2.80. Hvilken skat.

Hele den dejlige Snehvide serie, på det originale pap.
Bagsiden.

Læs mere Disney nipsenåle

Den store museumstur i syd-Tyskland III

© for tekst og billeder Anne Friis

Her følger 3. del af Anne Friis dejlige indlæg fra hendes tur til de skønne legetøjsmuseer i Sydtyskland.

Spielzeugmuseet med flere interessante vitriner.

I det store Spielzeugmuseet var der selvfølgelig nogle opstillinger, som I også skal se og nyde. Blandt disse var især en stor vitrine, man kunne gå rundt om, med alle mulige opstillinger af små tableauer med handlende på en markedsplads, netop som den var i Nürnberg omkring 1850. Her er brugt små dukker, både mænd og damer, mange med de samme hoveder. Det gør ikke noget synes jeg, i fint påklædt stand, stående og siddende foran det de sælger. Disse er lavet enten i tidlig Papier Mâché eller hoveder, der er af det nye materiale glaseret porcelain, som det tidligere staves, deraf det danske udtryk porcelain. Jeg kalder altid disse dukker china, da det er det mest benyttede udtryk for disse internationalt. Jeg synes det er meget inspirende, hvis du selv vil prøve at lave en opstilling med en lille markedsstand. Måske har du en dukke som mangler lidt her og der, men som kan blive en god torvekone, hvis du har noget spændende tilbehør. Vi havde jo torvekonerne på Gammel Strand, da jeg var barn og ung endnu. Desuden er der også tjenestefolk som handlede, samt diverse boder med slagtede dyr og fisk. Det var en meget inspirerende montre.

Her ser I den stor montre med flere forskellige handlende torvefolk, en bødker & oliehandler, en som handler med levende gæs & ænder, en med kurve , en med grønsager i store kurve, samt indkøbere, alle fra 1850 i Nürnberg fra SM
Lidt tættere på, men samme folk
Gåsemand med forskellige dyr, en dame, der køber ind, bemærk den flotte brønd
Butikken med hele svinesider og pølser, der hænger ned fra bure spændt op, foran konen med brød.
Fiskekonen med kar til saltede fisk samt foran rødspætter, tyende i baggrunden
Konen har næsten solgt alle sine blomkål & andre grøntsager.

Den førte lige forbi de fint udskårne små trædukker kaldet Grödnertals efter det område hvor de blev skåret. De er alle sammen på den samme type krop, hvad enten de er store eller bitte små, med fine små led, som gør at de kan sidde og bøje armene, der er en meget tynd lille dyvel stukket ned imellem leddet, så dette virker. Så pas på med at bøje disse, de kan meget nemt knække, især hvis de er små. Der er faktisk to typer, den ene med stofkrop med papir om samlingerne, tit i stærk farvet glanspapir, den anden med led, som især bruges til opstillinger, men det ser man jo ikke når de er påklædte. Det kan være svært at afgøre hvilken type de er, og man vil jo nødigt ødelægge sin dukke, så styr dig.

Damen kan bevæge sig frem på træruller, bemærk det smukke hoved i Papier Mâché fra 1850, med modelleret smykke om halsen. En lignende større dame var der på LEGO samlingen, samt en mindre på Olgas Lyst i København, meget sjældne & charmerende.
Her ser I netop de mere simple typer til venstre, mens den ældre og fint malede med udskåren kam står i midten 1850. Forest en som kaldes en ”Docke” drejet i et stykke og den tidligste fra 1820. Kan I kende navnet, det har vi beholdt, mens tyskerne nu bruger Puppen som hoved betegnelse for dukker.
Så pragtfuld kan en af de rigtig gamle slagter boder se ud, jeg har set lignende i London, og der var også en i ”Den lille by i Præstø” da Camma Backes dejlige museum endnu eksisterede. Den blev senere solgt hos Christies i London.
Apropos slagter varer, så købte jeg 3 gamle sådanne stykker i Sonneberg den sidste dag dernede. Nogle er lavet i gips, andre helt lette i Papier Mâché.

Apropos slagter varer, så købte jeg 3 gamle sådanne stykker i Sonneberg den sidste dag dernede. Nogle er lavet i gips, andre helt lette i Papier Mâché.        

Meget blev lavet i hjemmeproduktion, hvor hele familien sad og syede tøj, snittede hoveder, limede, malede og skar forskellige dele. Senere blæste de også glasøjne i små glashytter også børn. Som sådan må dukkeindustrien betragtes som en uhyre farlig industri, hvilket vi ikke skal glemme i vores moderne verden. Det ville have været totalt forbudt i dag på grund af kviksølvsdampe, limdampe og blyforgiftning. Mange døde selvfølgelig også af dette samt brandfaren ved det, men ellers var de bare døde af sult, så den viden må man lære at leve med.                                                                                                                     Tingene blev så hentet af en forlægge /Verleger, som så afleverede alle varerne hos producenten eller grossisten, ville vi kalde dem i dag. Forlæggeren fik pengene og betalte sine hjemme-arbejdere. De blev hentet i store kurve, som de bar på ryggen, selv i en høj alder viser det sig. En af de berømteste damer fandt man frosset ihjel på vejen med sin kurv på ryggen i dyb sne og i en alder over 80 år. Alt i alt har det været en hård vej, både at producere og hente det, ligeså hårdt som i Kina i dag.

 Mange af de religiøse dukker er lavet på samme måde, men med mere udtalte og robuste led, som går ind i hinanden, figuren var også tit større. Disse skulle tit have nyt tøj på og forestille andre personer, derfor med led. De bruges stadig i kirkerne til højtiderne, samt i Norditalien samt hele Sydamerika og de fleste katolske lande til de berømte krybber. Disse bliver stillet op i alle katolske kirker til jul. En masse af disse så jeg på Nationalmuseet også, nogle fyldte flere meter i store montre. Da vi i Danmark blev lutheranere blev adskillige af disse figurer leget med af børn, sikkert for at skjule at familien stadig var katolikker.

I Spielzeugmuseet var der er en stor høj montre kun med karakterdukker. Disse er på ledkroppe i papmache/composition med kugler og koniske drejede led i træ med hul i, hvor igennem man trækker en stærk elastik eller en wire, som Kestner brugte det. De kan være på almindelige ledkroppe, babykroppe eller toddlerkroppe, disse sidste forestiller et mindre barn på kun et par år, og derfor er benene meget kortere. Karakterdukkerne kom først frem til den store legetøjsmesse i Leipzig 1909. De var inspireret af Marion Kaulitz og til dels Käthe Kruse – hun lavede stofdukker. Begge havde lavet deres egne typer af dukker. Marion Kaulitzes var med ledkroppe, og hoved af masse – en blanding som kunne støbes i en form og derefter males, også øjnene. Hendes dukker er selvfølgelig utroligt sjældne.

Denne er ret stor omkring 45cm, tror jeg, og sad på disken i butikken på Galanterie i Sonneberg, prissat til 15.000€, men uhyre sjælden, det er hun så absolut.
Her Peter & Marie, som de hedder fra K*R 101begge med malede øjne, de findes også med glasøjne og i en brun udgave.

 Disse børn var mere naturlige og bygget over rigtige levende børn af specielle designere. En modellører, som fremstillede prototypen på disse til diverse fabrikker, som så massefremstillede disse. Især er S&H meget berømte. Firmaet Kämmer * Reinhardt var måske det kendteste af disse, men hovederne fik de fra S & H Gräfenhain, som også producerede hoveder til andre firmaer. Her var hovederne lavet i bisque med en mat finish, modsat et china hoved som er blankt af glasuren, men ellers samme teknik og materiale. Alle disse fabrikker lå rundt omkring i området i Thüringen og i Sonneberg, hvor de så leverede til forskellige fabrikanter. Mange porcelains fabrikker producerede kun ting af dette materiale. De kunne så være opkøbt af en af de store grossister som K*R, Kestner eller Gebrüder Heuback, Amand Marseille o.s.v. for bare at nævne nogle af de største og kendteste. Det er også derfor, der på muserne dernede er så meget at se af alle typer af legetøj, de var jo lige midt i smørhullet.

Max, nok den sjældneste af dem alle, fra serien Max & Moritz på dansk Knold & Tot no. 123 & 124. De overgås kun i pris af 102, 105, 107 og 109. Alle mærkerne står bagpå hovedet tydeligt præget i dette, sammen med K stjerne R og S & H, så de er ikke svære at spotte, størrelsen er i cm. Desuden kan der være tilføjet et n bagpå nummeret, dette angiver at øjnene kan bevæges fra side til side. Gælder især for 126 og 117. De kan således også være på en krop med længere underben til kortere kjoler, disse refereres til som Flapper-kroppe i engelske & amerikanske bøger og kommer først i tyverne.
En ung dame 116 i et sødt og naturligt kostume, bemærk dette, da de fleste amerikaner fylder hvide flæsekjoler på dem, godt tyskerne lader dem være naturlige børn.
Endnu en Marion Kaulitz fra dette dejlige museum SM
Skabet forfra med 2 søde S&H dukker121 fra Gräfenhain, samt forrest en lille Googly siddende A.M. 325, ved hendes side 2 Kewpies fra Kestner lavet til en amerikansk importør George Borgfeldt. Kewpies er tegnet af Rose O’Neill.

Hvis der er noget I vil have uddybet må I henvende jer til mig om dette under kommentarer, så tager jeg det op, hvis I gerne vil have mere at vide. Men jeg skal nok skrive flere artikler.

Mvh

Anne Friis

Tusinde tak til Anne for denne dejlige beretning.

Historien om en vugge

© for tekst og billeder Lise Rasmussen

Vi har modtaget denne søde historie fra Lise Rasmussen og når Lises research er færdige, får I selvfølgelig resten.

I weekenden fandt jeg denne lille skønne trævugge med længdemål på 13,5 cm. (Dog uden indhold). Vuggen har fine udskæringer på alle sider og på den ene side står skåret ”Himmelbjerget”.

Det vakte naturligvis min nysgerrighed for årstal og fremstilling. Jeg har via lidt research fundet frem til lidt historie omkring håndlavede træsouvenirs fra Himmelbjerget.

Området omkring Ry har igennem alle tider haft en stor fremstilling af forskellige træprodukter, og især kendt for træskoproduktion; omkring 1800-tallet siges det, at der var en træskomand i hvert hus. Det gik imidlertid ned af bakke for de lokale håndværkere i takt med industrialiseringen og de dygtige håndværkere begyndte at fremstille håndlavede træsouvenirs, som i starten solgtes fra en bakke, de gik med om halsen. I 1891 kom den allerførste kiosk ved Himmelbjerget.  Der skulle være en udstilling af disse gamle souvenirs på Gl. Rye Mølle, som jeg helt sikkert vil besøge.

I begyndelsen af 50 ´erne og 60´erne begyndte man at importere souvenirs og plastiktingene udkonkurrerede det fine lokale håndværk. Jeg gætter derfor på at, min lille vugge ikke er meget senere end omkring 1950. Jeg har kontaktet museet i Ry og afventer spændt deres svar.

Lises søde vugge.

VH Lise, vuggeejer

Kilde: http://www.museumskanderborg.dk/Himmelbjerg-souvenirs-774.aspx

PS. Som en ekstra lille krølle på halen, kan jeg fortælle, at jeg har haft en tilsvarende vugge fra Himmelbjerget. Den er dateret Himmelbjerg 1920. Jeg har byttet den væk og har desværre kun et billede af den fra enden.

Lene

En samlers bekendelser !

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Der bor da en samler i os alle !

Hvor vi dog gemmer og samler, og pludselig kommer alle barndomsminderne frem. Det bor helt sikkert i os alle at have noget at tænke over, og ikke bare kassere – det er åbenbart også in at forvandle YT til NYT: en udsendelsesrække, der er værd at se og lære af, sprængfyldt med gode ideer – men også af og til med nogle kiksere….

Gammelt foto fra en artikel i Søndag – Babydukken har jeg malet på et dukkekursus, han har porcelænshoved og hænder og er ellers af stof! -50 cm høj

I vore familier er vi gemmere og samlere, og vi er glade for alle vore finurlige og kære minder. Og snakker man med andre, har de allerfleste det på samme måde, selv børnene samler på alt muligt. I min barndom var det ofte de næsten gratis glæder, så som Richs– og Danmarksbilleder, påklædningsdukker fra blade, aviser og havregrynspakker, frimærker, postkort, karamelpapir, cigaretpakninger etc. og selvfølgelig glansbilleder og købepåklædningsdukker, sjove reklamer, ja sådan kunne jeg blive ved.

Min søster samlede på jokere fra spillekort, og hun måtte inkassere en del vredesudbrud og bistre blikke, når de manglede i familiens spillekort. Mette har stadig sin dejlige mappe med jokere, og stor var hendes forbløffelse, da hun en dag opdagede, at vor lokale boghandler havde samme hobby.

Den sjoveste oplevelse angående børn og samlermani fik vi, da vore gode engelske venner i Luxembourg, forældre til dengang 8-årige tvillingedrenge, til stor forargelse og forbløffelse fandt en tom ginflaske under en af drengenes senge… ”Men bare rolig!” forklarede drengene: ”Vi samler på etiketter og kraver fra vin– og spiritusflasker, så den skal i blød i badekarret, således at vi kan tørre den flotte etiket!” Tja, så måtte selv bornerte/moralske englændere give fortabt!

Heubachdrengen tv er den første dukke, jeg støbte og malede etc. på kursus. Kinserepigen Chi kom til senere, også fra et kursus! (jeg har heldigvis alle dukkerne endnu!)

Vor ældste søn samlede på frimærker, og da vi flyttede fra Luxembourg til Danmark var ungersvenden allerede flyttet på grund af studier, men han havde da pakket, sagde han, jeg skulle bare pakke hans samling af smukke glas, som Povls gamle Moster havde foræret ham, og det gjorde jeg så. Derefter skulle der gøres rent og tørres støv af, og oven på et skab opdagede jeg nogle aviser. De skulle væk— og jeg fejede dem ned med en hurtig bevægelse…. Men så stod jeg pludselig i en regn af små stykker papir eller rettere sagt frimærket, som var blevet opblødt og lagt til tørre…. (Godt at ingen var i nærheden, for nu blev ordforrådet udvidet med alskens ikke lige frem stuerene gloser!…. )

Selv havde jeg gemt alle barndommens påklædningsdukker, deriblandt nogle flotte filmstjerner sendt fra min Moster, der dengang boede i USA, Richsalbums og meget mere, og Povl havde gemt alle sine Anders And Blade lige fra nummer 1, pænt sorteret i årgange, og der var meget mere, bl.a. gamle billedbøger, desværre fik vi stormflod eller styrtregn med efterfølgende vandskade i kælderen, hvorefter alt flød rundt som små ”pyssenysser/papirstumper”… en bitter dag, og hvad hjælper en erstatning fra forsikringsselskabet!!! Ingenting, for det var jo minder – som mange gange ikke kan købes igen…. ….. Povls frimærkesamling stod heldigvis ikke i kælderen. Og de dukker, der havde overlevet fra min barndom, stod heldigvis i et skab ovenpå.

Livet går videre, og man samler igen.   Og en skønne dag har man huset fyldt med påklædningsdukker, bamser, dukker og andet gammelt legetøj etc.

Negerpigen ”Crissy” fra Roots, ”schweizerdukke” syet herhjemme, hvor jeg forsøgte at få hendes bedrøvede udtryk frem!”

Min dukkesamling blev grundlagt, da vi under en ferie i begyndelsen af 1980erne var på vej fra Luxembourg til Danmark og kørte ind i Düsseldorf for at besøge et legetøjsmarked… her var bl.a. dukkemagere og salg af alskens materialer. Ret fascinerende og en ny verden for mig.  Jeg købte en del bøger og materialer, samt et par forme, desuden gamle påklædningsdukker og meget andet, det ophold på nogle timer i Düsseldorf var både dyrt og skæbnesvangert … men der gik dog nogle år, før jeg kom i gang som dukkemager.  I mellemtiden læste jeg om alle de gamle dukker og besøgte også en del museer, og  –  kort sagt  –  jeg faldt  i svime hver gang over de enestående samlinger

Nogle år senere flyttede vi permanent til Danmark, og her opdagede jeg, at der var dukkekurser annonceret i alle aftenskole-katalogerne, og at der i ”vores” landsby var kursus i at fremstille porcelænsdukker.  Det kunne jeg ikke leve med uden at prøve, og ih, hvor var det fornøjeligt, alene det at møde en flok andre charmerende ”særlinge/originaler” med samme interesse. (En af de pågældende var Rita Nielsen, også debutant og nu med blandt bloggens læsere, og tro det, om I vil, Rita og jeg fik hurtigt (naturligvis ganske ”uforskyldt”) sat fut i fejemøget, og vi blev som flere af de andre faste gæster på de mange efterfølgende kurser! )

Dejlige Bamsebasser fra min samling !

En stor flok dukker bredte sig på hver eneste ledige plads i hjemmet, og samtidig købte jeg nogle af de gamle og smukke porcelænsdukker fra kendte firmaer….  Dukkerne skulle klædes på, og mange af kursisterne ville gerne have oversat vejledninger etc. til mønstrene og de særligt fine dukkekroppe af skind  –  en inspiration til mig om at oversætte, og senere kimen til mit forlag, idet der næsten ikke fandtes litteratur på dansk om gamle og nye dukker, samt om dukkemageriet.

Det gik nu slag i slag, hurtigt fik jeg forbindelse med en masse andre samlere og dukkemagere, og jeg prøvede desuden at lave stofdukker  –  schweizerdukker kaldte vi dem dengang  – en dukke af voks blev det også til: hun var en smuk fransk dukke, som jeg senere har fortrudt, at jeg solgte. Jeg malede desuden En dukke med træhoved og lemmer og stofkrop… etc., etc.

Det var dog ikke rigtig nok for kreative mig, jeg begyndte at modellere dukker, og det var rigtig sjovt at få et særligt udtryk frem. Kreativ har jeg altid været, bl.a. tegnede jeg altid påklædningsdukker  –  og det gør jeg, som I sikkert har set,  såmænd den dag i dag!

Samtidig samlede jeg på bamser og syede også selv en del….   Senere var jeg medstifter af  Dansk Dukkeforening, blev medlem af Legetøjsklubber, bl.a. Snurretoppen, hvor jeg stadig er medlem, var med på nogle museumsrejser (dukker, bamser, miniaturer osv.)  –  og alt imens oversatte jeg og udgav dukke– og bamsebøger, samt havde en kraftig im– og eksport af bøger i legetøjs-genren. Det blev efterhånden også til bladene: Nordisk Dukketidende, Nordisk Bamsetidende og Påklædningsdukken, engang blev jeg overtalt til også at udgive Nordisk Miniaturetidende, det blev dog en bet, idet de søde entusiaster, der havde lovet mig stof til bladet, svigtede, der kom således kun 5 numre, hvorefter  jeg stoppede  –  lidt ærgerligt at måtte opgive, men det gælder for mig om at indfri løfter til læserne, og det følte jeg ikke, at jeg kunne på det tidspunkt….  Morale: Stop, mens legen er god!

Somme tider bliver man kendt i kredsene, det gjorde jeg bl. a. da  jeg sammen med en hollandsk forretningspartner arrangerede et par Dukke– og legetøjsmesser i Danmark, og forfængelig som jeg er, har jeg selvfølgelig opbevaret artikler fra aviser og blade om mit virke!

Jeg har altid tegnet påklædningsdukker og gør det stadig!

Det blev også til mange museumsbesøg, og det gør det stadig. Desværre eksisterer mange af de alsidige og dejlige museer ikke mere, deres indhold er solgt og spredt for alle vinde, tænk blot på Margot Siesbyes storedukkesamling, Missers Dukkemuseum i Ebeltoft og Legolands enestående samlinger, dog er der heldigvis kommet nye til, bl.a. Olgaslyst og Skagens Bamsemuseum, samt Miniseum i Mariager, og der eksisterer heldigvis flere små dukke– og miniatureklubber.

Teenage-påklædningsdukke fra OTA-Solgryn!

Min store passion er nu påklædningsdukkerne og også bamserne, samt miniaturer, men jeg må hele tiden tage mig selv i ikke at sprede mig for meget. Samlergenerne er der bare –  og de her HELDIGVIS uhelbredelige!

Glansbilleder, gamle som nye er stadig et hit!

Kære Alle…. Dette er om mig og mine samlergener og min kreativitet, og skulle I have lyst til at fortælle lidt om jer selv og jeres samlinger etc., er I mere end velkomne, da det altid er både morsomt og lærerigt at læse om hinanden.

God Læselyst og hilsner fra Syddanmark !