VERO – det legendariske DDR-trælegetøj

(Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©) (hermed min fortælling og oversættelse via nettet ©)

Somme tider kommer man ind i en helt ukendt samler– og legeverden: fra min gode veninde, Sigi Ulbrich, tortula.de, fik jeg et tip om, at der den 22. januar 2019 havde været en TV-udsendelse i TV via MDR/Tyskland, om VERO Construct, et kendt legetøjsfirma opstået ved sammenslutninger af legetøjsfabrikanter i DDR i 1972. Og selvfølgelig blev jeg enormt nysgerrig:

Desværre kunne jeg ikke se udsendelsen, selv om jeg fik et link, den var nok ikke længere tilgængelig, altså måtte jeg ind over nettet, hvor jeg kunne finde VEROs historie: Sammenslutningen af trælegetøj VERO Olbernhau opstod i 1972 ved sammenlægning af forskellige folkeejede legetøjsfirmaer i DDR, hovedproduktionen var trælegetøj og tilbehør til modeljernbaner.

Det hele opstod mellem 1966 og 1972 som Vereinigte Erzgebirge Spielwarenwerke Olbernhau sammensluttet af fem firmaer, og senere i 1976 kom yderligere fire firmaer med i sammenslutningen (jeg kunne godt nævne dem alle, men I er sikkert mere interesserede i lidt om legetøjet. Derfor kun ganske kort disse historiske facts. Egentlig syntes jeg, at produkterne med sine klare farver minder meget om BRIO, men det er selvfølgelig en smagssag!

I 1980 skiftede man navn til WEB VERO OLBERNHAU, og i 1981 tilsluttedes man Sonneberg. I 1986 havde WEB VERO OLDENHAU 82 produktionssteder fordelt på 20 forskellige egne. Fra 1990 formindskedes produktionen og blev til sidst helt indstillet. Allerede i 1991 (efter Murens fald etc.) privatiserede man foretagendet, og herefter kaldte man produktionen fra VEB Vero Albernhau for ”Sonni Holzspielwaren VERO GmbH (1990-93). Måske nogle af jer kender produkterne: Sonni Sonneberg stod for dukker, krammelegetøj og legetøj af kunststof. Piko Sonneberg beskæftigede sig med Modeljernbaner Spor HO og Spor N., Plüti Sonneberg stod for krammelegetøj, Spielzeugland for en alsidig legetøjsproduktion for blot at nævne et par stykker, men hele foretagendet var vidtspændende og alsidigt med mekanisk legetøj, dukke– og barnevogne, dukkemøbler, dukker, modelbiler, modeljernbaner og meget mere. En hel del af produkterne kan ses i det fantastiske Legetøjsmuseum: Erzgebirgisches Såielzeugmuseum in Seiffern.

Der er ofte legetøj fra VEB VERO til salg på auktioner. Desuden findes der på mange tyske biblioteker litteratur over VEB VERO, og er du meget nysgerrig, kan du helt sikkert gennem dit eget bibliotek bestille lærdommen: ”Das Spielzeug”, Meisenbach Verlag, Bamberg 1949 – ”Spielzeug von Heute”: Mitteilungsblatt der Zentralstelle für Standardisierung Sonneberg und des Instituts für Spielzeug Sonneberg (Sonneberg 1967-83) – et meget alsidigt tidsskrift (noget man før har kunnet købe i Sonneberg). ”Spielmittel”, Nostheide Verlag, Memmelsdorf 1981…….

Vil I se mere om VERO, så gå på nettet, eller måske I er ejere af noget VERO-legetøj …. , som I gerne vil vise os???

GOD LÆSELYST !!!

Udstillingen over de dejligste og smukkeste broderede navnestykker i alle størrelser

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen © Fotos med tak til Sigi Ulbrich – tortula.de ©

Som vi fortalte jer for kort siden, var der i lørdags fernisering over den smukke udstilling af det, man i Danmark populært betegner som navneklude. En udstilling i samarbejde med min veninde, samleren Angelika Salzwedel, og Hjemstavnsmuseet i Hohenwehstedt, Kreis Rendsburg. Desværre var jeg ikke selv til stede, da jeg er rekonvalescent, men Sigi Ulbrich, en anden god veninde, var med og oplevede en dejlig eftermiddag med Angelikas rundvisning og fortælling om objekterne.

Og Sigi tog en masse billeder af de smukke ting, som I selvfølgelig skal se som appetitvækkere, for hvem har mon ikke et par arvestykker i form af broderede navneklude liggende, jo, da, ren nostalgi, og rigtig morsomt at sammenligne. Selv husker jeg i skolen, når vi sad og broderede korssting på sådanne stykker, man talte tråde og skulle sy en fin hulsøm i kanten, slet ikke mig, og jeg kan da heller ikke finde min navneklud….. (den blev lidt nusset til sidst, husker jeg)!

Motiverne her spænder over en periode fra 1798 til i dag, og blandt stykkerne ses denne store og fine danske navneklud:..

Angelikas egen samling omfatter mellem 60 og 70 broderede navneklude i mange størrelser, og dertil kommer museets ca. 20 stk. af slagsen, en ganske fin samling!

Her er en lille udvalg af de sjove og smukke broderede navneklude, og det giver bestemt lyst til at se dem alle, ikke sandt? Læg mærke til de mange forskellige nuancer, som gør hvert et stykke broderi personligt…..

Tja, havde jeg stadig min navneklud, havde jeg nok ”af forfængelighed” indrammet den og hængt den op!

Glæd jer til en dejlig nostalgisk ”Tøseoplevelse”

Det gamle Hjemstavnsmuseum i Hohenwehstedt har en masse spændende lokaler, bl.a. et gammelt romantisk køkken, og andre lokaler i Biedermeier– og Jugendstil. På museet er der hele tiden skiftende udstillinger.

Hermed lidt om Hjemstavnsmuseet i Hohenwehstedt:

Der er åbent hver torsdag og hver lørdag fra 14 til 17, og adressen er:

Heimatmuseum in Hohenwehstedt, Krs. Rendsburg, Friedrichstrasse 11, D 24594 Hohenwehstedt, tlf: +49 4871 2229 Udstillingen varer til den 31. marts………

Glæd dig til en tur gennem det smukke Holsten.

PS Kirsten Lindgren har udgivet en interessant bog om navneklude.

Dukkehusmuseum i Søstrehusets kælder i Christiansfeld

Besøg den flotte og alsidige Lundby-Dukkehussamling

Med hilsen fra samleren Jutta Bogut – Lise Brastrup Clasen ©

Som vi allerede har fortalt jer, åbnede Jutta Boguts udstilling af Lundby-dukkehuse den 11. december 2018 … og Jutta skriver: ”Min Lundbysamling fik en bragende åbning. Brødremenighedens Blæserkor holdt en lille koncert på 15 min. i Søstrehuset’s gård, lige inden receptionen startede. Og udstillingen var godt besøgt af en masse mennesker, som jeg ikke kendte.”

Udstillingen er blevet omtalt mange steder, hermed referat fra Brødremenighedens Kirkeblad, hvor der står: Den 11. december var der fernisering af det nye dukkehusmuseum i Søstrehusets Kælder. Jutta Bogut har gennem en årrække opbygget en sanling af dukkehuse fabrikeret af Lundby over en 60-årig periode. Da alle husene er indrettet med Lundbymøbler solgt i samme periode som husene, og da Lundby altid har fulgt den ”voksne” verden med hensyn til møbler og indretning af husene, er der tale om en fremvisning af kulturel udvikling i miniformat.

Her tilføjer Jutta for egen regning: ”F.eks. Er der i det ældste hus fra 50erne intet køleskab, for det havde man ikke i almindelige husholdninger. I det nyeste hus er der musikanlæg med Blue Tooth, så hvis man har en Ipad eller Smartphone, kan man få musik ud af anlægget”! (Jutta). Det er en fantastisk alsidig udstilling, som vækker minder i mange generationer, og som Jutta selv udtrykker det: ”Her kan et barn komme sammen med sin Mor, bedstemor og oldemor og se, hvordan man indrettede sig på deres tid!”

Men hvad gør man med en samling, som efterhånden lægger beslag på hele ens hus, og som man ikke har til sinds at sælge? Jutta fandt sammen med Brødremenigheden og tilbød dem at overtage samlingen, således at den kan vises frem til glæde og oplysning for andre.

Så vidt ordene fra Brødremenigheden.

Ved alle husene er der forklaringer, så deres historie får I, når I fordyber jer i udstillingen!

Jutta kan her tilføje: ”Jeg er medlem af en international klub, som hedder ”We love Lundby_”, formanden er bosiddende i USA, og der er omkring 85 medlemmer fra hele verden, og kun EN i Danmark, mig! Min udstilling er den første permanente Lundbyudstilling i hele Verden. Jeg har lavet den til glæde for familier, som kunne have noget ud af at besøge den sammen med yngre generationer, samt til samlere.

Klubben We Love Lundby har en hjemmeside: www.toysmiles.com/ – og går du ind på hjemmesiden www.swedish-dollhouses.se er der her bl.a. også links til gamle kataloger (old catalogues) om Lundbys huse, møbler og tilbehør. Disse kataloger er uvurderlige, når du vil finde ud af , hvornår tingene er fra, eller hvad du mangler i din samling. Der er også links til mange andre ting, så det er bare om at komme i gang (alt er på engelsk)! Og… når du klikker på old catalogues, kommer du over på Peppes Dollhouse, som er en guldgrube med viden om Lundby. Du kan også komme direkte ind på den: http://dollhouse.mine.nu (også på engelsk).

Jeg (Lise) tilbragte dejlige timer med at gå ind på de omtalte hjemmesider!

Glæd dig til en dejlig oplevelse og til minderne, dejligt at det drejer sig om en permanent udstilling, og glæd dig over den gamle by Chriastiansfeld, nok lige så kendt for sine honningkager som for Brødremenigheden.

Og hermed adresse og åbningstider:

Kontakt: Christiansfeld Centret, Nørregade 14, 6070 Christiansfeld – tlf: 79 79 17 73 – centret@christiansfeld.dk

Åbningstider: 2.1.-30-4 ma-sø: 10-16 1.5.-31.8. ma-sø 10-17 1.9.-21.12 ma-sø 10-16

Men kontrollér for en sikkerheds skyld åbningstiderne.

Vi siger tusind tak til Jutta for dit helt fantastiske initiativ, og glæder os alle til at besøge den alsidige og spændende udstilling!

God tur alle sammen !

Dr. Eisenbart – eller – Efterskrift til artiklen om

Den tyske Eventyrvej !

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Tak til Inge og Vibeke Harck, som satte mig på sporet af Dr. Eisenbart !

 I min artikel om Den tyske Eventyrvej nævner jeg Dr. Eisenbart (Dr. Jernskæg) fra Hann./Münden (Hannoverische Münden) som et af Grimms eventyr, men sådan forholder det sig slet ikke, og jeg skal nu i al korthed fortælle jer følgende om denne spændende person:

Beskåret kobberstik af Dr. Eisenbarth som 54 årig (1717) af
A.B.König, Berlin!

Johann Andreas Eisenbart (1663-1727) var vandrerlæge, ja, faktisk Barokkens mest berømte af slagsen. En farverig person, som af mange betegnedes som kvaksalver og fupmager. Han var en sand levemand, og på et tidspunkt desuden hoflæge, og meget dygtig… . f.eks. kunne han med en speciel stjernenål hjælpe folk mod lidelsen grå stær. I det hele taget var han enormt alsidig, bl.a. trak han tænder ud, og for at gøre sig kendt var han en af de første, der benyttede sig af Flyers som reklame for sin gerning.

25 år efter hans død blev hans forskellige operationsteknikker betragtet som forbillede for den videnskabelige kirurgi i Tyskland. Men mens han levede, havde han et dårligt ry, og sladderen gik, man gjorde nok lidt nar af ham. Ikke alle hans operationer lykkedes, nok fordi man ikke kendte bakteriernes udbredelse og smitte. f.eks. afgik to unge patienter ved døden få dage efter en blærestensoperation foretaget af ham, og der blev selvfølgelig iværksat indgående undersøgelser, men på en eller anden måde slap han for tiltale.

Man skrev bl.a. også smædeviser om ham, eller slogans som dette:.

Jeg er Dr. Eisenbart — kurerer sygdomme af hver en art !

Træstatue fra Hann.Münden—
På tavlen under statuen står: Han var anderledes end sit rygte!

           På et tidspunkt åbnede han i Hann.Münden et apotek med et enormt udvalg af medicin. Under sin virke opnåede han mange privilegier, ligesom han rejste en del.

Figuren fra brønden i
Magdeburg!

Nu står en figur af ham ved ”indkørslen til Hann.Münden, hvor man også kan se hans apotekerskilt. Her er desuden drejet en spillefilm om ham, og her opføres teaterstykker om ham med gags til stor moro for alle, bl.a. ”trækker man tænder ud med en kæmpestor tang”!….. .

I Magdeburg ses en statue af ham ved en brønd navngivet efter ham: Eisenbarthbrunnen, også i Oberviechtbach findes en Eisenbarth-brønd. I 1977 på 250-årsdagen for hans død udgav Det tyske Postvæsen et frimærke til minde om ham.

Og vil du vide mere, kan du søge på: www.han.muenden.de, skriv derefter Dr. Eisenbart….

Det omtalte frimærke fra 1977!

Hermed skulle ringen om Den tyske Eventyrvej gerne være sluttet fra min side. Det blev således ikke til en beretning om en figur fra Grimms Eventyr, men lidt om en virkelig person!

 God læselyst og god rundtur…..

Øverst Mindeplade fra Göttingen, og nederst Dr. Eisenbarths gravsten ved Aegidienkirken i Hann.Münden!

 

På E V E N T Y R R E J S E

En dejlig tur ad ”Den tyske Eventyrvej”

(Die deutsche Märchenstrasse)

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Inspireret af Lenes og Torbens besøg i Alsfeld kom jeg i tanker om min gamle artikel fra juli 2008 i Nordisk Dukketidende, hvor jeg kort skrev om Eventyrrejsen i Brdr. Grimms fodspor, og den skal i selvfølgelig også læse til inspiration her i ferietiden. Hermed min historie i revideret udgave:

Skitse over
Eventyrvejen med start
i Bremen!

Du husker vel tydeligt barndommens fantastiske eventyr, fabler og legender – samlet og fortalt af Brdr. Grimm: men ved du også, at du kan rejse gennem Tyskland og besøge de mange steder og byer, hvor Grimms Eventyr stammer fra?

De fleste danskere ville nok starte i Bremen med at se De Bremer Stadtmusikanten og så fortsætte sydover, det gør jeg ikke. Sammen med familien har jeg besøgt mange af de kendte ”eventyrsteder”, men da vi dengang boede i Luxembourg, startede vi ikke nordpå, nok nærmere ”på midten”. Du kan sagtens tage Eventyrvejen i små bidder, når du er på ferie i nærheden. Får man indtrykkene lidt efter lidt, husker man dem bedre og glæder sig mere over hver enkelt oplevelse.

Hvor du helst vil starte, er således helt op til dig og en temperamentssag, men hermed facts om ”Den tyske Eventyrvej”:

Aben her er fra dukjke– og legetøjsmuseet i Hanau-Wilhelmsbad—de mange dukker etc. må I glæde jer til, jeg røber ikke mere lige nu!

Die Deutsche Märchenstrasse/Den tyske eventyrvej er en 600 km lang ferievej fra Bremen til Hanau, hvor brødrene Grimm blev født. Den tyske eventyrvej opstod, da 60 tyske byer, kommuner og amter i 1975 samledes i byen Steinau an der Strasse for at planlægge en rute passerende forbi udvalgte byer og landskaber med forbindelse til tyske folkeeventyr, samlet af Brødrene Grimm. I tilgift et par sidespiring om Baron Münchhausen og Max & Moritz.

Turen kan f.eks. begynde i Bremen, hvor de berømte Bremer Stadtmusikanter boede, og gå videre til de mange historiske borge og slotte, hvor Tornerose og Askepot havde hjemme, derfra til bindingsværksbyen, hvor Max og Moritz (Wilhelm Busch’s forløbere for Knold og Tot) fandt på alle deres mange skarnsstreger, og til den forheksede borg, hvor Rapunzel lader sin lange fletning hænge ud af vinduet, og siden til Hanau, hvor Brødrene Grimm blev født. En herligt tur blandet med eventyr, kunst, historie, naturparker, gamle maleriske byer, slotte, borge, kultur, folklore og stemningen såvel i landsby som i storby.

Brødrene Grimms hus i
Steinau an der Strasse, hvor man samledes for at planlægge Eventyrvejen!

Du kan også planlægge din Eventyrrejse efter, hvornår de forskellige byer afholder arrangementer, det kan være teater, eventyruge, byvandring og udflugter, f.eks. Kan du gå ”I Rødhættes fodspor” ved ALSFELD, komme på sporet af Rottefængeren fra HAMEL, eller måske besøge Brødrene Grimms museum i KASSEL. Husk, at der som en ekstra ”godte” befinder sig alle tiders dukke-og legetøjsmuseum i HANAU-WILHLEMSBAD. Inden jeg glemmer dette enestående museum, får I lige adressen etc. (der er for øvrigt en dejlig café i forbindelse med museet, og museet bugner med bl.a dukker, dukkestel og alskens legetøj): Hessisches Puppen & Spielzeugmuseum, Parkpromenade 4 (Arkadebygningen-Byparken), D 63454 Hanau, tlf: +49 6181 86 212,

info: hpsum@de, www.hpsum.de…..           Tag af sted og oplev alle de drømmeagtige landskaber, hvor de kendte eventyrfigurer holdt til, måske du allerede nu kan høre Snehvides onde Stedmoder hviske:

”Lille spejl på væggen der! – Hvem er skønnest i Verden her?”

 Oplev eventyrvejen i småbidder, det får du mest ud af….  Tag dette som appetitvækkere: Hermed nogle steder, hvor der sker noget, og du får ind imellem adresser på hjemmesider, som kan inspirere og hjælpe dig videre frem, hermed en af dem: www.grimms.de.

Det var i Hanau am Main, det hele i sin tid startede. Her blev Brødrene Jacob og Wilhelm Grimm født, og her startede de to brødre deres søgning efter eventyr og fabler, og….. folk fortalte og fortalte, hvad de kunne huske. Med en god portion fantasi blev alle disse fortællinger til de verdenskendte Grimms Eventyr. Samlingen omfatter 210 fabler, legender og eventyr. Nogle er mere kendte end andre, tænk blot på Den bestøvlede Kat, Den lille tapre Skrædder, Rødhætte, Snehvide, Askepot, Tornerose, Hans og Grete, Rottefængeren fra Hamel, ja, sådan kunne jeg blive ved….. Den store eventyrsamling er oversat til over 160 sprog.

Brdr. Grimm studerede i øvrigt i den gamle, berømte og maleriske by Marburg, som ligger ved floden Lahn www.goeuro.de/nach marburg an der lahn – Det er, i omegnen af Marburg, at bl.a. Askepot, Hans og Grete samt Mor Hulda skulle komme fra. I Marburg finder du den smukke gamle bydel, Altstadt, med sine snævre gader og trapper, som fører lige op til slottet med den dejligste udsigt over byens skæve tage.

Brdr. Grimm boede også ca, 30 år i Kassel, som betegnes som hovedstad for Den tyske Eventyrvej, og som midtpunkt for Eventyrsamlingerne: www.goeuro.de/nach kassel, det er for øvrigt i Kassel, at du kan se Herkules-Slottet, noget helt specielt med vandspil om sommeren.

I perioden 1829 til 1837 virkede Brdr. Grimm som professorer i Göttingen, www.goeuro.de/nach goettingen. Eller bare www.goettingen.de … Herfra stammer eventyret om Gåsepigen Liesl, som ikke er ret kendt i Danmark, her er vandreture eller byture ”Rund um Gänseliesel”, Göttingen er for øvrigt en smuk by, som man nødigt bør gå glip af. Og når du alligevel er i Göttingen, så tag en afstikker til Ebergötzen – www.ebergoetzen.de – byen er ligger lige i nærheden, og det var her tegneren og digteren Wilhelm Busch voksede op og blev inspireret til at tegne og fortælle om den to skarnsunger Max & Moritz og deres gale streger (Max & Moritz inspirerede senere den amerikanske tegner Rudolph Dicks til at skabe vore velkendte Knold og Tot (tegnet fra 1912-49 af Harold Knerr) – men det ved I sikkert allerede).

Askepots Guldsko !

Bliver eventyrrejsen for omfattende, kan både Göttingen og Ebergötzen besøges under en Harzentur    

I Steinau an der Strasse boede Brødrene Grimm fra 1791 til 1796, og huset er et besøg værd, her er på visse dage eventyr-rundture. Steinau an der Strasse (Steinau ved vejen) lyder lidt spøjst, men byen hedder sådan, da den lå tæt på Kongevejen Via Regia, (steinau.de/puppenspieltage) der er for øvrigt mange interessante slotte og ruiner i omegnen.

I denne by er der et rigtig fornøjeligt, og det er også her, du finder Frøkongen i sin brønd.

Rødhætte og Ulven!
(Fra min gamle eventyrbog efter
Carl Ewalds danske oversættelse!)etc

Den lille by Schwalmstadt (www.schwalmstadt.de) gør lige som Alsfeld meget ud af Rødhætte, og hvert år er der Rødhætteuge med mange arrangementer, oplevelser med fortællinger og opdagelser. I år er ugen planlagt til den 29. juli—5. august, programmet omfattende Willinghausen-Merzhausen) finder du på hjemmesiderne

www.rotkaeppchenland.nordhessen.de/de/maerchen-und-sagen-1

Ved borgruinen i Polle (Weserbjerglandet) har Askepot hjemme, hendes værelse står der endnu!!! Her er du også nær Den legendariske Münchhausen i Bodenwerder — baronen med de helt usandsynlige eventyr og oplevelser— www.muenchhausenland.de

Byen Hameln kender I sikkert alle, www.hameln.de – Her drejer det hele sig naturligvis om eventyret:

Rottefængeren fra Hameln… I byen findes et stort friluftsteater — og desuden findes der et ”Hochzeitshaus” med klokkespil over rottefængersang og Wesersange, og der spilles hver dag ca. hver anden time. De dukkespil, man opfører, er enormt flotte, og sagnet om rottefængeren dateres så langt tilbage som til 1284. Desuden kan du som sidegevinst besøge Hamels imponerende glaspusteri, hvor de dygtige glaspustere demonstrerer deres kunnen.

Et sidespring: Rottefængeren fra Hameln har altid fascineret mig, og i en af de Verdenshistorietimer, hvor jeg hørte efter og var opmærksom, diskuterede vi indgående denne begivenhed, hvor man (vor udmærkede historielærer) mente, at fortællingen symboliserer det børnekorstog, som dengang fandt sted; her forsvandt alle de børn, som dengang opildnede deltog i et korstog! Sandheden er nu aldrig bevist!

Hans og Grete finder du i Höxter – www.hoexter.de, samt Dr. Eisenbart (Dr. Jernskæg) i Hann her er ingen speciel hjemmeside, i hvert fald fandt jeg den ikke – Eventyret eller sagnet/fortællingen? Kender jeg umiddelbart ikke, søger stadig efter den danske titel.

De Bremer Stadtmusikanten !

Der er således eventyr overalt på denne rute, og lad os slutte oplevelserne med et besøg i den gamle Hansestadt Bremen, hvor de uimodståelige og kendte Bremer Stadtmusikanten – æslet, hunden, katten og hanen (udført i bronze) kan ses på Rådhustorvet (Rathausplatz). Bremen er sidste stop på eventyrrejsen, dersom man følger turistanvisningerne, men for os nordboere kunne Bremen være rejsens første mål. Bremen er en dejlig by med usædvanlig arkitektur, en smuk domkirke, for ikke at tale om Rolandsfiguren på den historiske Marktplatz (Torvet) – www.bremen.de.

Tager du på eventyrrejsen eller oplever du dele af ruten, finder du helt sikkert steder, som ikke er nævnt her, men husk, at du er meget velkommen til at dele dine oplevelser med bloggens læsere.

G o d     T u r   !

Dukker i Amagerdragter

copyright for tekst og billeder Lene Byfoged.

Torben og jeg tog en tur til Amagermuseet for at se deres juleudstilling. Jeg har som barn og ung boet på Amager, men aldrig besøgt museet, så nu skulle det være.

Det var en dejlig oplevelse, museet var pyntet så smukt op til jul og det emmede af hygge og nostalgi. 

At museet har en meget fin dragtsamling, der sagtens kan måle sig med Fanøs dragtsamling, var jo kun et ekstra plus. Jeg er betaget af de gamle egnsdragter, så det var et eldorado at kigge på alle de smukke dragter. 

At der også er en dejlig samling antikke dukker i forskellige Amagerdragter, gjorde ikke oplevelsen mindre, tværtimod.

Det hele var sat så fint og informativt op. I montrene med dukkerne, var også de enkelte stykker tøj sat op, så man rigtigt kunne se, hvor fint og korrekt det var syet, med alle detaljer, ligesom de de almindelige dragter.

Jeg har tidligere syet en Sejerødragt og har være på Fanø, for at lære om Fanødragterne og er nu så langt, at jeg så småt er i gang med at sy en til en større chinadukke. Jeg blev så begejstret for disse dragter, så måske syr jeg også en Amagerdragt til en dukke en dag. Vi får se.Der er skrevet en meget god og informativ bog om Amagerdragterne. Den ligger på museet til at gennemse, men kan sikkert også stadig købes.Amagerdragterne – deres historie og brug af Birte Hjort, Dirch Jansen og Lisbeth Møller.

Falder vejen forbi, kan det absolut anbefales at besøge museet. 

Amagermuseet, Nordre Krinkelgade 18a, 2791 Dragør

www.museumamager.dk for yderligere oplysninger.

Et barndomsminde – en påklædningsdukkefamilie i papir og i stof !

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Som I alle ved, har jeg altid været og er stadig vild med påklædningsdukker! Som barn ønskede jeg mig påklædningsdukker og farver— brugte alskens papir og tegnede påklædningsdukker med en masse udstyr, ja, helst hele familier, og jeg legede og fantaserede. Min søster og jeg var så heldige, at min Moster, der boede i en af New England Staterne, sendte os mange, dejlige bøger med påklædningsdukker. Der blev tegnet og leget, og mange af dukkerne blev vel slidt op, og en del forsvandt for mig som voksen under en vandskade, således at jeg måtte bygge en ny samling op. Et yndlingssæt var denne bog med ”Little Family” Den lille familie fra Merrill nr. 1561 fra 1949.. En familien i humoristisk streg og bestående af bedsteforældre, forældre, pige i huset, børn, hund og katte, .., samt en slags hus. Jeg har senere set den gengivet som ”Jones Family” dateret 1953.

Den sorthvide illustration er fra Mary Youngs ”Guide to Saalfield and Merrill” – den grønne guide – , de øvrige fra bogen, som jeg for nogle år siden fik tilsendt som gave fra en påklædningsdukkeveninde, der syntes, det var synd for mig, at jeg havde mistet mine minder under den ovenfor nævnte vandskade, jeg blev rørt til tårer og takkede hende, nu er hun desværre død og borte, men bogen har jeg samt minderne om barndommens leg med bogen og min venindes uselviskhed.

Hele påklædningsdukkefamilien udstråler varme og indbyder til leg og fantasi. Jeg elskede dem dengang, og det gør jeg stadig.

Men… Familien findes ikke alene i sin påklædningsdukkebog, men også trykt på bomuldsstof! Dette opdagede jeg ved et tilfælde, da en påklædningsdukkeveninde her i Danmark satte et stykke stof til salg påtrykt familien med bedsteforældre, Far, Mor, Børn, hunde og katte, samt en masse af deres tøj (Pigen i huset er ikke med) – Stoffet er fra Michael Miller Fabrics Lic. For mig et rigtig godt køb! En samler er altid på jagt! Hermed et par udsnit af det festlige stof! En dejlig ting som supplement til samlingen. Jeg har en del forskellige stofstykker med påklædningsdukker, bl.a. med Dolly Dingles/ Dukke Liser! En ting kunne jeg godt lide at få at vide, og det håber jeg da, at jeg en dag gør: Hvem mon har tegnet denne glade familie?

Hjertelige hilsner herfra !

Lad os fejre og mindes Izannah Walker og hendes dukker

Med hilsen fra Lene Byfoged og Lise Brastrup Clasen © 

For nogle uger siden henviste vi til denne fine artikel på engelsk/amerikansk fra rubylaneblog, (Dolls den 22. oktober 2018) – men da det for os alle altid er bedst at læse noget på modersmålet, bad vi om tilladelse til at bringe artiklen med vor danske oversættelse, og vi siger hermed tusind tak til Ruby Lane …   Hermed følger artiklen og de dejlige billeder med vor oversættelse:

Til minde om Izannah Walker’s dukker

(fra Dolls, 18. oktober 2018 af Ruby Lane ©)

Denne milepæl er skrevet for at fejre, at det er 201 år siden (28. juni 1817), Izannah blev født. Og det passer godt med, synes jeg, at denne blogger engang skrev en artikel over dukker skabt af Walker, også kaldet ”Izannahs fødsel” . Denne artikel blev bragt i Doll Designs (House of White Birches) = Dukkedesign (De hvide birkes Hus, som ikke mere udgives.

Foto fra Skinner auktionshus og valuarer i Boston og Malborough, Massachussetts. Skinnerinc.com

Walker fik patent på sine dukker i 1873, men hun havde fremstillet dukker måske så tidligt som i 1828. Hun var involveret i dukkefremstilling indtil sin død i 1886. disse dukker med deres håndmalede træk, i oliemaling, og som lignede folkekunst, har senere givet inspiration til Martha Chase dukkerne. Chase legede som barn med en Walkerdukke.


Foto fra Withington Auctions, Inc.

Foto fra Withington Auctions, Inc.

De fleste af dukkerne har malet hår, men der er også fundet negerdukker med hår af garn. Der eksisterer ligeledes dukkedrenge. Dukkerne blev fremstillet i størrelserne: 15, 17, 18, 20, 21 og 24 tommer (en tomme er ca. 2,5 cm). Hovederne blev fremstillet af mange lag stof gennemvædet i lim og presset ned i en jernform. Det færdige hoved lignede skulderhovedet på et tidligt China-hoved. Kroppene blev ofte stoppet med søgræs(tang), som voksende nære Ixannah Walkers hjem.

Kilderne til disse oplysninger stammer fra et brev via Fru Norman H. Robertson, grandniece til Izannah Walker. Brevet dukkede op i Philomena Harts spalte i ”The Providence Bulletin. En dukkesamler ved navn Fru Singsen begyndte at korrespondere med Norma Robertson, og en del af oplysningerne fra the Providence Bulletin var med i Janet Pagter Johl’s bogklassiker; Your Dolls and Mine (Dine dukker og mine). Det vil sige at Fru Lila Singsens dukker blev fotograferet til Johl’s bog. Se the Izannah Walker Chronicles.com angående flere informationer om denne korrespondance. Johl’s bog blev udgivet i 1952.

Amerikansk Patenteret Stofdukkemodel af Izannah Walker, fra Theriault’s.

Dukkerne er identificeret med proveniens (oprindelse) og Izannah Walker’s arbejdsmetode. De hvide dukker er karakteristiske med deres ikoniske spytkrøller. Dukkernes hænder er ligeledes realistiske med fingre i modsætning til mange andre antikke stofdukker, hvis hænder ser ud som vanter. Nogle af de fotograferede dukker har broderede tæer, andre påmalede støvler. Jeg er aldrig blevet rigtig klar over, om dukkerne virkelig blev mærket. Samtidige angivelser fra Walker er ikke bekræftet, men der findes sparsomme oplysninger om firmaets egne optegnelser. Walker arbejdede sammen med sine søstre, og det fortælles, at Walkerfamilien ejede en dukke i legemsstor størrelse. De fleste forfattere er enige i, at der blev fremstillet ca. 3.000 dukker fra ca. 1845 og til Walkers død omkring 1886 (andre mener i 1888), du kan i det følgende læse mere indgående om dukkerne.

Izannah Walker dukke fra den specielle udstilling ”American Women Dream in Cloth” (Amerikanske Kvinders Drøm i Stof: ”Cottage Industry in the United States 1840-1930 (Husflidsarbejde i De forenede Stater 1840-1930.” fotograferet på The United Federation of Doll Clubs, Inc. = Den forenede Sammenslutning af Dukkeklubber), det årlige konvent 2015 www.ufdc.org VIA https://madwifeinthe attic.com)

Fra Live Auctioneers

Richard Wright og Maureen var ejere af dem, og sandsynligvis også afdøde Sam pryor, idet en af de dukker, som er fotograferet i Coleman’s encyklopædi tilskrevet hans tidligere dukke-biblioteks-fundats. Her er fotografier af omkring to hundrede dukker, men der findes også mange artikler, internetsider, mønsterbøger, samt andre bøger om eller med omtale af Izannah Walkers dukker.

Prisen på de gamle dukker kan være fra ca. 3.000 til 41.000 US$ (dollarkursen er i skrivende stund ca. d.kr. 6,50 — dukkerne er således absolut for DEN STORE PENGEPUNG ) – (bemærkning af Lise Brastrup Clasen).

Mange dukkekunstnere heriblandt Paula Walton, Gail Wilson og Dixie Redmond skaber også sådanne dukker (Se The Izannah Walker Chronicles = Optegnelser/krøniker over Izannah Walker).

Izannah Walker efterlader os en bemærkelsesværdig arv og legende om en enlig kvinde, iværksætter og kunstner; hun skabte mange andre ting end dukker, men dukkerne vil altid være det, der gjorde hende berømt og mindeværdig.

Foto fra Paula Walton, læs mere i september-2017-udgaven af Antique Doll Collector Magazine

Kære Alle, håber at også I bliver ved at læse dette, bliver vildt begejstrede over Izannah Walkers dukker, en af de første amerikanske dukkekunstnere, tænk bare, at disse dejlige dukker blev fremstillet for ca. 180 år siden…

G o d     L æ s e l y s t     ønsker     Lene     og   Lise   !!!

Lidt om Sprællemænd

Der ikke kun er nisser——

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Sprællemænd har altid fascineret mig, og som barn var det bare lykken at få et klippeark med en sprællemand, klippe ham ud (jeg husker ingen sprælledamer fra dengang, men mest sprælle-julemænd) og sætte snor I… og så blev han hængt op, og der blev så flittigt trukket i den nedhængende snor, at han til sidst blev slidt op….. Min Far var for øvrigt ekspert på ”snore-området”, og hjalp mig altid i begyndelsen — senere blev jeg selv god til at sætte snorene i…..……

Som voksen – jeg er en rigtig ”papirsamler” – samlede jeg de sprællemænd, som man altid fik som reklamer, eller som var i aviser og ugeblade, i malebøger og legehefter og meget andet… og nu dukkede også sprælledame. –piger, –drenge og dyr, karikaturer etc. op.

Men hvordan opstod disse herlige figurer mon: I Danmark var de oprindeligt julepynt og kom omkring 1850. De blev gerne solgt til jul af fattige mennesker, som gerne ville tjene en ekstra juleskilling, folk som den fattige Mor med sit syge barn her —et billede tegnet af Tom Petersen 22. december 1883 i Illustreret Tidende (fundet på nettet) – var typiske sælgere af sprællemænd, men også børn solgte sprællemænd for at tjene en ekstra skilling til deres fattige hjem. Nøden var stor, i dag er det heldigvis anderledes, eller måske vi stiller større krav og har fået andre normer? Men helt op til omkring 1930 var en sprællemandssælger et velkendt syn i København.

Ark med Polichinelle og Harlekin fra Épinal !

forskellige, bl.a. med julepynt: engle, kræmmerhuse og kurve, og her samlede forlæggeren Alfred Jacobsen dem i ”Danske Billeder” 1886-1918, mange af arkene er genoptrykt og kan stadig erhverves. Også det kendte Aalborg-forlag Adolf Holst udgav klippeark, de fleste for børn…..

I Frankrig blev der trykt sprællemænd gennem forlaget Pellerin & Cie, Épinal i Vogeserne, en del af disse er genoptrykt og kan erhverves på museer etc. De kendteste figurer var her harlekin, Columbine, Pierrot og Polichinelle. Her blev det en hel modedille at eje en sprællemand, og mange betalte en mindre formue for at få fremstillet en håndmalet sprællemand, som de ikke kunne leve med foruden.

Også mange tyske forlag, som f.eks. Gustav Kühn fra 1822 og Oemigke & Riemschneider fra 1935 i Neu-Ruppin i Brandenburg har trykt masser af sprællemænd, Byen Neu-Ruppin blev og er særdeles kendt for klippeark, og mange af jer ejer helt sikkert genoptryk af bl.a. påklædningsdukker

Nu behøver du ikke tage til udlandet for at se sprællemænd, idet du i Den gamle By i Aarhus kan se en større samling, samt læse om dem på hjemmesiden blog.dengamleby.dk/julehistorier/2014/12/142/spraellemanden/

Uddrag af det ene gamle ark: Her er Inspektør Smæk (Arket er mrk. Med en palet og nr. 46).

Og pludselig vrimlede det med sprællemænd rundt om mig: Julemænd à la de venlige i stedet for de gamle med de bistre udtryk, glade nisser, cirkusfolk, tegneseriefigurer, andre sjove skikkelser og mange flere, dog sidst men ikke mindst de mange karikaturer af politikere og kendisser før og nu…… sikken et udvalg….. Bl.a. fandt jeg to store gamle ark indeholdende: Knold, Tot, Kaptajn Vom og Frue, Negerhøvdingen og Inspektør Smæk!

Og her er en af mine skatte: Den danske nazist Fritz Clausen som sprællemand, desuden et billede fra Den gamle Bys blog med sprællemændene Hitler og Göring. Hitlers Heil-Arm kan ikke sprælle, den Heiler konstant.

Sprællemændene Hitler og Göring, og th Frits Clausen (Danmarks Frelsermand)!

Og selvfølgelig kan jeg slet ikke stå for nutidens herlige sprællemænd, der findes uendeligt mange, men nu behøver man ikke ulejlige sig med at finde snore, clips etc. frem for at sætte dem sammen, idet mange af dem allerede er vedlagt dette udstyr, som f.eks. Denne sprællenissekone (en del af et sæt også omfattende hendes mand)! Hun er stadig emballeret i sit plasthylster, hvor hun hygger sig med alle de uudklippede og færdigmonterede sprællefigurer, jeg har samlet i mapper…

De mange kendte danske tegnere har selvfølgelig også være på spil, bl.a. Christel, hvis nisser kan erhverves på mange museer, her er en af dem, og desuden en rigtig gammeldags sprælle-julemand, som I lige skal se.

 

God   Læselyst og

gråvejrshilsner.herfra!